Konjunkturanalyse februar 2011



Relaterede dokumenter
Konjunkturanalyse februar 2010 oversigt

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Landerapport for Danmark

Niveau Mia. kr. Procentvis mængdeændring ,4 0,3 1,5 1, ,5 0,2 1,3 2, ,2 0,8 3,4 4, ,5 1,8 3,1 4,3

Konjunkturanalyse februar 2013

Notat 25. september 2018 J-nr.: / Reparation og vedligeholdelse et marked i moderate fremgang

Udsigt til fremgang i byggeriet

Konjunkturanalyse februar 2012

Maj Med kilde i Danmarks Statistik. Byggevirksomheden 1. kvartal 2011

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15

Juni Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Konjunkturanalyse februar 2014

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016

Marts Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14

Boligbyggeriet er i fremgang

Byggeriet fortsætter frem de kommende år

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien + forventninger marts marts 2016

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over små og mellemstore virksomheder, heraf godt indenfor byggeri.

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Konjunkturoversigt for byggeriet

Byggeriet i langsom fremgang efter krisens store tilbageslag

Byggeriet fortsætter fremgangen

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.

Mere byggeri, men medarbejdermangel truer

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. Januar 2017

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

feb. 19 Konjunkturbarometer for DI Digital

Uændret samlet påbegyndt byggeri

NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Dansk økonomi på slingrekurs

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Forsigtig optimisme i byggeriet i en tid med stor usikkerhed

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren?

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

aug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet

Notat 19. juli 2018 J-nr.: / Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne

Øjebliksbillede 2. kvartal 2012

Øjebliksbillede 2. kvartal 2012

Konjunktur og Arbejdsmarked

NYT FRA NATIONALBANKEN

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig

maj 16 Konjunkturbarometer for bilbranchen

Maskinleverandørerne Sektion 2 Beretning 2009

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Konjunktur og Arbejdsmarked

Dansk Byggeris Konjunkturanalyse juli 2007

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Stærke nøgletal i en svær tid

Private investeringer og eksport er altafgørende

Konjunktur og Arbejdsmarked

Formstærk fremgang skal mærkes af alle

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Gode muligheder for job til alle

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Nationalregnskab og betalingsbalance

Status på udvalgte nøgletal december 2010

BNP faldt for andet kvartal i træk

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal.

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen

Mindre optimistiske forbrugere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Pejlemærker december 2018

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere

Dansk Byggeris Konjunkturanalyse november 2005

Forårsprognose : mod en langsom genopretning

Konjunkturanalyse februar 2015

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Analyse 12. april 2013

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Dansk Byggeris Konjunkturanalyse juli 2006

Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2007

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

SMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession

Transkript:

Konjunkturanalyse februar 2011

Konjunkturanalyse, februar 2011 Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K, Telefon: 72 16 00 00, Fax: 72 16 00 10, www.danskbyggeri.dk Redaktion: Vibeke Gaardsholt, forsidefoto: Ulrik Samsøe Figen, grafisk opsætning: Dansk Byggeri INDHOLD 2 Forord 3 Hovedtendenser 4 Den økonomiske udvikling 5 Beskæftigelsen 6 Ledigheden 6 Produktionsværdien 7 Det samlede nybyggeri 8 Boligbyggeriet 11 Erhvervsbyggeriet 14 Institutionsbyggeriet 14 Reparation og vedligeholdelse 16 Anlægsvirksomhed 18 Her har vi ændret vores skøn 19 Nøgletal Forord Dansk Byggeris konjunkturanalyse vedrører udviklingen i bygge- og anlægsaktiviteten i 2011 og 2012. De foregående års fald i den samlede bygge- og anlægsaktivitet ser ud til at flade ud. I år er der en lille tilbagegang, som til næste år vil blive afløst af en lille fremgang. Konjunkturanalysen er udarbejdet af direktionssekretariat i Dansk Byggeri. Henvendelser om analysen bedes rettet til afdelingschef Vibeke Gaardsholt (72 16 01 50, vga@danskbyggeri.dk), seniorøkonom Finn Bo Frandsen (tlf. 72 16 01 43, fbf@danskbyggeri.dk) eller chefkonsulent Andreas Fernstrøm (tlf. 72 16 01 44, afe@danskbyggeri.dk), Dansk Byggeri. 2 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2011

Hovedtendenser Der er udsigt til en relativ beskeden økonomisk vækst på kun knap 2 % om året i de kommende år. Hermed er udviklingen i dansk økonomi for svag til at kunne fremkalde fornyet fremgang i den samlede bygge- og anlægs aktivitet, som ser ud til at ville flade ud på et lavt niveau efter vedvarende at være faldet i de sidste par år. år vil det falde igen med 500. I 2011 stiger nybyggeriet af almene boliger på grund af ekstraordinært mange tilsagn, hvorimod det private boligbyggeri falder. Faldet skyldes især, at en del projekter blev fremrykket til 2010 for at undgå moms på byggejord. I 2012 vil det almene bolig byggeri falde, mens det private boligbyggeri vil stige fra det ekstraordinært lave niveau i år. Beskæftigelsen når bunden i år Efter tre år med store fald i beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed forventer Dansk Byggeri en stabilisering af niveauet, som dog dækker over en lille tilbagegang på et par tusinde arbejdspladser i 2011 og en endnu mindre fremgang i 2012. Til næste år vil beskæftigelsen være 10 % lavere end i 2004, dvs. inden konjunkturopsvinget satte ind. I 2011 som helhed vil der være beskæftiget 137.500 arbejdere, funktionærer og mestre. Beskæf ti gelsen ved nybyggeri vil falde, mens beskæftigelsen vil være uændret ved bygningsreparation og stige ved anlægsvirksomhed. Erhvervsbyggeriet stabiliseres på et meget lavt niveau Finanskrisen og konjunkturtilbageslaget har fremkaldt voldsomme fald i erhvervslivets investerin ger i nybyggeri. Der er meget ledig produktionskapacitet i virksomhederne, men efterhånden som efterspørgslen tiltager, og kapacitetsudnyttelsen øges, vil der igen blive behov for mere nybyggeri. Efter kraftige fald i nybyggeriet af såvel avlsbygninger i landbruget såvel som af fabrikker og værk steder er der i 2012 udsigt til en svag fremgang inden for begge segmenter. Nybyggeriet af bygninger til administration, handel og lager har også været udsat for voldsomme fald i de sidste par år, men her forventer vi, at tilbagegangen fortsætter både i år og til næste år. I 2012 er der endelig udsigt til fremgang, men der bliver dog kun tale om en svag stigning på 1.500 arbejdspladser, så der vil være 139.000 beskæftigede. Beskæfti gelsen vil stige ved både bygningsreparation og ved anlægsvirksomhed, hvorimod den fortsat vil falde ved nybyggeri. Ledigheden stiger mindre end beskæftigelsen falder Det store fald i beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed har ikke fremkaldt en tilsvaren de stigning i arbejdsløsheden. Det skyldes hovedsageligt, at mange udlændinge er rejst hjem, og at mange afskedigede bygningsarbejdere og funktionærer har fået job i andre brancher. Faldet i det påbegyndte byggeri ophører I år falder det samlede påbegyndte byggeri med 0,4 mio. m² til 4,75 mio. m². Det er femte år i træk, at der er tilbagegang, men til næste år er der udsigt til en meget svag fremgang til 4,8 mio. m². Vi forventer stigende boligbyggeri målt ved det påbegyndte etageareal, mens erhvervsbyg geriet er på et uændret niveau. Nybyggeriet af bygninger til kultur og institutioner er steget i de sidste par år, men vi påregner en ny tilbagegang på grund af stramningen af finanspolitikken. Boligbyggeriet svinger omkring et meget lavt niveau Boligbyggeriet er reduceret til et meget lavt niveau. I år stiger det samlede antal påbegyndelser med 1.000 til 11.500, men til næste Institutionsbyggeriet vil falde Statens medfinansiering af kommunernes investeringer på de borgernære områder, dvs. daginsti tutioner, skoler, idræt og ældreinstitutioner, steg med 1 mia. kr. i 2009 og med 3 mia. kr. til i alt 4 mia. kr. i 2010. Kommunernes nybyggeri har derfor været stigende. Statens medfinansiering falder til 2 mia. kr. i både 2011 og 2012, og vi venter derfor en ny tilbagegang på grund af stramningen af finanspolitikken. Reparation og vedligeholdelse Den professionelle del af produktionsværdien ved reparation og vedligeholdelse faldt med 15 % fra 2008 til 2010. I år forventer vi en stabilisering af niveauet med en vækst på 1 %, og til næste år forudser vi, at væksten tiltager til godt 3 %. Selv om der er fremgang, vil den samlede aktivitet ved reparation og vedligeholdelse ligge på et forholdsvist lavt niveau. Anlægsvirksomhed Beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed faldt med 4.300 arbejdere eller med 16 % fra 2008 til 2010. Aktiviteten ved byggemodning faldt kraftigt på grund af nedgangen i nybyg geriet. I år vender udviklingen i den samlede anlægsaktivitet til en fornyet fremgang, idet der er fremgang på vejområdet, baner og anlægsarbejderne i forbindelse med Metro Cityringen i Køben havn. Til næste år forventer vi også stigende anlægsaktivitet, især på Vejdirektoratets område. Oversigtstabel 2007 2008 2009 2010S 2011S 2012S Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed 180.832 174.011 151.189 139.581 137.500 139.000 Påbegyndt nybyggeri i mio. m² 10,60 9,15 6,30 5,15 4,75 4,80 Påbegyndte boliger 26.000 17.000 10.000 10.500 11.500 11.000 Beskæftigede ved anlægsvirksomhed 25.799 26.560 24.706 22.286 23.000 23.500 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2011 3

Den økonomiske udvikling Den globale økonomi er på vej ud af krisen, især i Asien, men i Europa bliver finanspolitikken strammet. I Danmark er der udsigt til et forkølet opsving med en økonomisk vækst på knap 2 % om året. Væksten er for svag til at kunne fremkalde en ny fremgang i den samlede bygge- og anlægs aktivitet, som flader ud på et lavt niveau efter at være faldet i de foregående år. Selvom dansk økonomi er præget af forholdsvis høj beskæftigelse, lav inflation og svagt stigende renteniveau, vil der kun være tale om et forkølet opsving, idet den økonomiske vækst som nævnt kun er på knap 2 % om året. Hermed er udviklingen i dansk økonomi for svag til at kunne fremkalde fornyet fremgang i den samlede bygge- og anlægs aktivitet, som ser ud til at ville flade ud på et lavt niveau efter at være faldet i de foregående år. Verdensøkonomien i bedring Den globale økonomi er langsomt på vej ud af krisen. Fremgangen er uensartet med stærk vækst i navnlig Asien og langsommere vækst i de gamle industrilande. I Europa bliver finanspolitikken strammet som følge af store underskud på de offentlige budgetter, mens pengepolitikken indtil videre er ekspansiv. I relation til udviklingen i dansk økonomi tæller det med på plussiden, at der er høj vækst i Tyskland og Sverige, som er Danmarks to vigtigste eksportmarkeder. Dansk økonomi Siden sommeren 2009 har der igen været positive vækstrater i dansk økonomi, men på trods af fremgangen er den samlede produktion stadigvæk på et noget lavere niveau, end før finanskrisen og konjunkturtilbageslaget satte ind. Ifølge de seneste oplysninger var bruttonationalproduktet i 3. kvartal sidste år 3,7 % lavere end i 2. kvartal 2008, så det vil vare adskillige kvartaler, inden vi igen kommer op på det samme niveau som før krisen. Med de nuværende skøn for vækstraterne, skal vi vente til 2013. Den økonomiske politik Efter at der i de to foregående år er ført ekspansiv finanspolitik for at dæmpe virkningerne af den økonomiske krise, er der i år og i de kommende år lagt op til en stram finanspolitik, som afspejler den genopretning af dansk økonomi, som regeringen og Dansk Folkeparti aftalte i maj i fjor. Der er som led i den ekspansive finanspolitik i 2009 og 2010 blevet fremrykket en række offentlige investeringer for at understøtte beskæftigelsen under konjunkturtilbageslaget. Da det imidlertid varer nogen tid, fra man beslutter et projekt, til håndværkerne går i gang med byggearbejdet, vil en del af de ekstra bygge- og anlægsarbejder blive udført i 2011. Ny boligaftale i november 2010 Den 8. november 2010 indgik regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale om styrket indsats i ghettoområderne og anvendelse af den almene boligsektors midler. Boligaftalen er en del af den samlede aftale om finansloven for 2011. I 2010 blev den økonomiske vækst ca. 2 % efter et fald på 1,1 % i 2008 og et fald på ikke mindre end 5,2 % i 2009. Væksten i dansk økonomi er udfordret af en svækket konkurrenceevne, fordi produktivitetsudviklingen har været lavere end i udlandet, mens lønstigningstakten omvendt har været højere. Der er kun udsigt til en mode rat fremgang i prognoseperioden, idet den økonomiske vækst påregnes at blive knap 2 % i begge årene. Det er en forudsætning for en fortsat fremgang, at den private efterspørg sel i form af forbrug og investerin ger samt eksporten tager over som vækstmotor i stedet for det offentlige forbrug. Skøn for den økonomiske vækst Realvækst i BNP i forhold til året før, % 2010 2011 2012 Nordea jan. 11 2,2 1,8 1,9 Danske Bank jan. 11 2,0 1,9 1,7 Finansministeriet dec. 10 2,0 1,7 1,5 Nationalbanken dec. 10 2,0 1,9 1,9 De Økonomiske Råd okt. 10 2,2 1,1 1,8 Gennemsnit 2,1 1,7 1,8 Kilde: Finansministeriet De vigtigste initiativer er: 22 Der sker en ekstraordinær forhøjelse af investeringsrammen til renoveringer med 2,5 mia. kr. i 2011, 1,5 mia. kr. i 2012 og 1,0 mia. kr. i 2013, dvs. med ekstraordinært 5 mia. kr. over de næste tre år. 22 Kapitaltilførsel til nedrivninger: I Landsbyggefonden afsættes en ramme på i alt 500 mio. kr. i 2011-2014 til finansiering af fondens andel af kapitaltilførslen ved nedrivninger i udsatte almene boligområder, dvs. 125 mio. kr. årligt. Landsbyggefonden får adgang til at overtage en større andel af kapitaltilførslen ved nedrivning, så fonden kan dække op til 3/5. 22 Pulje til infrastrukturændringer: I Landsbyggefonden etableres en pulje på 150 mio. kr. årligt i 2011-2016 til at støtte forbedringer af infrastrukturen i ghettoområderne. 22 Renovering: Aftalen indebærer, at Landsbyggefondens ramme for investeringer i renoveringer i de udsatte boligområder bliver videreført med 2,6 mia. kr. årligt i 2013-2016, dvs. der bliver lagt fire år til de gældende ordninger, som varer frem til og med 2012. Mindst 200 mio. kr. af den årlige ramme afsættes til bedre tilgængelighed. 4 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2011

Beskæftigelsen Efter den markante nedgang i beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed gennem de sidste tre år, venter Dansk Byggeri en stabilisering, som dog dækker over en lille tilbagegang i år og en endnu mindre fremgang til næste år. I 2012 vil beskæftigelsen dermed være 10 % lavere end niveauet i 2004, dvs. inden konjunkturopsvinget satte ind. Selvom væksten i dansk økonomi igen blev positiv fra sommeren 2009, har frem gangen endnu ikke være stærk nok til at kunne vende udviklingen i bygge- og anlægsaktivite ten. I 2010 faldt beskæftigelsen med 11.600 arbejdere, funktionærer og mestre, hvilket dog var langt færre end året før, hvor beskæftigelsen faldt med knap 23.000 personer. Dansk Byggeri forventer, at faldet i beskæftigelsen vil aftage yderligere, så der i år bliver et fald på et par tusinde arbejdspladser. I 2011 som helhed vil der være 137.500 beskæftigede. Beskæf ti gelsen ved nybyggeri vil falde, mens beskæftigelsen vil være uændret ved bygningsreparation og vil stige ved anlægsvirksomhed. I 2012 er der langt om længe udsigt til fremgang i beskæftigelsen, men der er dog kun en svag forbedring. Til næste år forventer Dansk Byggeri 139.000 beskæftigede, dvs. 1.500 flere end i år. Beskæfti gelsen vil stige ved både bygningsreparation og ved anlægsvirksomhed, hvorimod den vil falde ved nybyggeri. Der er ingen tvivl om, at bygge- og anlægsbranchen er en af de mest konjunkturfølsomme bran cher i hele samfundsøkonomien. Under konjunkturopsvinget i 2005-2007 steg branchens be skæf tigel se med godt 26.000 arbejdere, funktionærer og mestre en stigning på 17 %. Nedgangen i boligbyggeriet trak herefter beskæftigelsen ned, en tendens som blev forstærket efter den internationale finanskrise, der slog ud i lys lue i efteråret 2008. I 2009 faldt beskæftigel sen med knap 23.000 arbejdere, funktionærer og mestre efter et fald på knap 7.000 i 2008. Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i 1985-2012 1.000 personer 200 180 160 140 120 100 178 1986 1988 Beskæftigede i alt 139 166 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 154 Gennemsnit for beskæftigelsen i hele perioden 181 139,0 139,5 137,5 2004 2006 2008 2010 2012S I forhold til 2007, hvor den samlede bygge- og anlægsaktivitet var usædvanlig høj, vil der i år være 43.000 færre ansatte. Det svarer til et fald på 24 %. Nedgangen har først og fremmest ramt aktiviteten ved nybyggeri, hvor beskæftigelsen er reduceret med 49 %, men de øvrige områder er også hårdt ramt. Beskæftigelsen ved bygningsreparation er reduceret med 15 %, og beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed er reduceret med 11 %. I både 2003 og 2004, inden den sidste højkonjunktur satte ind, var der beskæftiget 154.500 arbejdere, funktionærer og mestre ved bygge- og anlægsvirksomhed. I 2012 vil der i bygge- og anlægsvirksomhederne være 15.500 færre i arbejde end i 2004. Hermed bunder beskæftigelsen på et niveau, der er 10 % lavere end ved forrige konjunkturvending. Med udsigt til en stigning i beskæftigelsen til næste år, om end en meget lille en af slagsen, markerer 2012 afslutningen på et af de kraftigste beskæftigelsesfald, der er registreret i bygge- og anlægsbranchen i nyere tid. Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed 2007-2012 2007 2008 2009 2010 2011S 2012S Nybyggeri 48.830 45.158 31.637 26.800 25.000 24.500 Reparation 59.977 58.275 53.805 50.920 51.000 52.500 Anlæg 25.799 26.560 24.706 22.286 23.000 23.500 Andet arbejde 6.520 6.494 5.411 4.739 4.500 4.500 Kontorarbejde 25.330 24.484 22.908 22.520 22.000 22.000 Ikke på arbejde 14.372 13.040 12.723 12.316 12.000 12.000 Beskæftigede i alt 180.832 174.011 151.189 139.581 137.500 139.000 Anm.: Beskæftigelsen opgøres som gennemsnit af Danmarks Statistiks stikprøvetællinger pr. medio de fire kvartaler i det enkelte år. Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2011 5

Ledigheden Ledigheden er ikke vokset nær så meget, som beskæftigelsen er faldet Det store fald i beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed har ikke fremkaldt en tilsvaren de stigning i arbejdsløsheden. Det skyldes for det første, at tre fjerdedele af den samlede tilgang af arbejds kraft i 2005-2007 kom fra udlandet, og af dem er cirka halvdelen rejst hjem igen. For det andet har mange afskedigede bygningsarbejdere og funktionærer fået job i andre brancher. Produktionsværdien Den professionelle bygge- og anlægsproduktion er på et meget lavt niveau Dansk Byggeri forventer, at den professionelle del af produktionsværdien ved bygge- og anlægs virksomhed vil i år falde med 2,2 mia. kr. til 141,5 mia. kr., hvorefter der til næste år vi være en stigning på 2,4 mia. kr. I 2012 vil den professionelle produktionsværdi dermed beløbe sig til 144 mia. kr. Det er 32 mia. kr. eller 18 % mindre end niveauet på 176 mia. kr. i 2004, dvs. inden konjunkturopsvinget satte ind. Under konjunkturopsvinget i 2005-2007 steg den professionelle produktionsværdi med 24 mia. kr. eller med 13 % til et usædvanligt højt niveau på 200 mia. kr. Hvis man sammenligner med niveauet i 2007, vil den professionelle produktionsværdi i 2012 være reduceret med 56 mia. kr., hvilket svarer til 28 %. Udviklingen i produktionsværdierne understreger de enorme udfordringer, som de private bygge- og anlægsvirksomheder har stået overfor med hensyn til at forøge og formindske produktionen i løbet af kort tid. Produktionsværdien er den økonomiske aktivitet uden fradrag af forbrug af materialer og hjælpe stoffer i produktionen. Der er tale om al aktivitet ved nybyggeri, nyanlæg og hovedreparationer samt ved almindelig reparation og vedligeholdelse af bygninger og anlæg. Produktionsværdien bliver opgjort i basispriser, dvs. uden moms og afgifter. Produktionsværdien måler bygge- og anlægsproduktionen, som bliver udført af private bygge- og anlægsvirksomheder, samt offentlige og koncessionerede virksomheders produktion i forbindelse med bygge- og anlægsaktivitet. Hertil kommer byggematerialer, Fordeling af professionel byggeaktivitet i 2010 Produktionsværdi fordelt på hovedmarkeder i 2010 Offentlige bygherrer 17 % Hovedreparation samt reparation og vedligeholdelse 33 % Anlæg 26 % Private bygherrer og boligforeninger 83 % Materialer købt af private 18 % Nybyggeri 23 % 6 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2011

Produktionsværdi ved bygge- og anlægsvirksomhed i mia. kr. i 2011-priser Boliger 2007 2008 2009 2010S 2011S 2012S Nybyggeri 43,4 34,3 21,2 14,2 13,9 13,7 Professionel hovedreparation 25,3 26,6 27,4 26,2 25,9 26,9 Boligbyggeri i alt 68,7 60,9 48,5 40,4 39,8 40,6 Erhvervsbygninger Nybyggeri 31,3 34,5 21,9 14,3 12,0 12,3 Professionel hovedreparation 10,6 11,7 7,3 5,5 5,8 6,4 Erhvervsbyggeri i alt 41,9 46,2 29,2 19,9 17,8 18,7 Offentlige bygninger Nybyggeri 9,1 9,3 10,1 11,7 10,4 9,5 Professionel hovedreparation 2,0 2,1 2,3 2,6 2,5 2,2 Offentligt byggeri i alt 11,1 11,3 12,4 14,3 12,9 11,8 Professionelle byggeinvesteringer i alt 121,7 118,5 90,2 74,6 70,5 71,1 Professionel bygningsreparation 29,4 26,7 24,8 23,0 23,6 24,2 Professionel byggeaktivitet 151,1 145,1 115,0 97,6 94,2 95,3 Anlæg Nyanlæg 26,0 23,7 27,1 24,3 25,5 26,8 Anlægsreparation 22,8 22,1 20,8 21,8 21,8 21,8 Anlægsaktivitet i alt 48,7 45,8 47,9 46,2 47,4 48,7 Professionel bygge- og anlægsaktivitet i alt 199,9 191,0 162,9 143,7 141,5 143,9 Materialer købt af private 35,8 33,2 32,2 30,2 30,5 31,5 Software 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 0,5 Bygge- og anlægsaktivitet i alt 236,3 224,8 195,6 174,4 172,5 175,9 Anm.: Som følge af afrunding er summen ikke altid lig med tallene for i alt som private husholdninger og private virksomheder indkøber til bygningsreparationer udført af egen arbejdskraft, og sort arbejde. Når man fra den samlede produktionsværdi ved bygge- og anlægsvirksomhed fratrækker værdien af byggematerialer, som private husholdninger og private virksomheder køber til reparationer udført af egen arbejdskraft, og også fratrækker sort arbejde, fremkommer den professionelle bygge- og anlægs pro duk tion. Kilden er Danmarks Statistiks Nationalregnskab. Skøn for 2010 er foretaget med udgangspunkt i data til og med 3. kvartal 2010. Tal for 2011 og 2012 er skønnet af Dansk Byggeri. Det samlede nybyggeri Nybyggeriet oplevede fra efteråret 2008 et tilbageslag, der indtraf hurtigere og mere voldsomt, end vi tidligere har oplevet i nyere tid. Fra toppen i 2006 og til 2010 faldt nybyggeriet med 60 %. I de kommende to år stabiliseres nybyggeriet på ca. 4,8 mio. m² I 2011 vil det samlede påbegyndte byggeri falde med 0,4 mio. m² til 4,75 mio. m². Det er femte år i træk, at der er tilbagegang, men til næste år er der udsigt til en meget svag fremgang til 4,8 mio. m². Dansk Byggeri forventer stigende boligbyggeri målt ved det påbegyndte etageareal, mens erhvervsbyg geriet er på et uændret niveau. Nybyggeriet af bygninger til kultur og institutioner er steget i løbet af krisen, men vi forudser nu tilbagegang på grund af stramningen af finanspolitikken. Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2011 7

Påbegyndt byggeri i 2007-2012 i 1.000 m² etageareal 2007 2008 2009 2010S 2011S 2012S Helårsbeboelse 3.670 2.600 1.550 1.550 1.430 1.500 Erhvervsbyggeri 5.360 5.110 3.450 2.330 2.150 2.150 Kultur & institutioner 290 260 350 370 340 300 Bygninger i øvrigt 1.280 1.180 950 900 830 850 Etageareal i alt 10.600 9.150 6.300 5.150 4.750 4.800 Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for etagearealet i alt. Byggestatistikken er af dårlig kvalitet på grund af stor usikkerhed om de præcise niveauer. Det skyl des både forsinkelser i indberetningerne til Bygnings- og Boligregistret, BBR, og mange fejl ved registreringerne af de enkelte byggeprojekter. Som følge af disse problemer bliver tallene i stati stik ken justeret gennem flere år. I denne konjunkturanalyse er de anførte tal for det påbegyndte byggeri Dansk Byggeris skøn for de endelige tal i byggestatistikken fra Danmarks Statistik. Påbegyndt byggeri i mio. m² etageareal i 1985-2012 Mio. m² etageareal 14 12 10 8 6 4 2 0 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010S 2012S Boligbyggeriet Boligbyggeriet er reduceret til et meget lavt niveau. I år stiger det samlede antal påbegyndelser med 1.000 til 11.500, men til næste år vil det falde med 500. I 2011 stiger nybyggeriet af almene boliger på grund af ekstraordinært mange tilsagn, hvorimod det private boligbyggeri falder. Faldet skyldes især, at en del projekter blev fremrykket til 2010 for at undgå moms. I 2012 vil det almene bolig byggeri falde, mens det private boligbyggeri vil stige fra det ekstraordinært lave niveau i år. Nybyggeriet af boliger er som bekendt meget konjunkturfølsomt. Under den seneste højkonjunktur kulminerede boligbyggeriet på et meget højt niveau i 2006, hvor der blev påbegyndt 35.000 boliger. Derefter faldt påbegyndelserne med 9.000 i både 2007 og 2008 og med 7.000 i 2009. Det vil sige, i løbet af de tre år blev niveauet reduceret med 25.000 eller med 70 %, så der i 2009 kun blev påbegyndt Påbegyndte boliger i 1985-2012 Antal boliger i 1.000 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010S 2012S 10.000 boliger. Her er det på sin plads at erindre om, at vi her i landet har en meget dårlige byggestatistik på grund af forsinkelser i indberetningerne til BBR og fejl i registre ringerne, så de anførte tal skal tages med forbehold for Danmarks Statistiks justeringer af tallene. 8 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2011

Antal påbegyndte boliger i 2007-2012 2007 2008 2009 2010S 2011S 2012S Fritliggende enfamiliehuse 9.400 6.800 3.700 4.000 3.000 3.500 Række-, kæde- og dobbelthuse 6.000 3.200 1.500 2.000 2.500 2.500 Lejligheder i flerfamiliehuse 10.600 7.000 4.800 4.500 6.000 5.000 Boliger i alt 26.000 17.000 10.000 10.500 11.500 11.000 I fjor steg nybyggeriet med skønsmæssigt 500 boliger, og i det indeværende år forventer Dansk Byggeri en stigning på 1.000, så der i 2011 vil blive påbegyndt 11.500 boliger. Selvom der er fremgang, er der tale om et meget lavt niveau. For at illustrere dette blev der til sammenligning opført 17.900 boliger i gennemsnit om året i 1930 erne. I 2011 skyldes stigningen i nybyggeriet en markant vækst i påbegyndelserne af almene boliger, dvs. almene familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger, mens nedgangen i det private boligbyggeri fortsætter. Det skyldes især, at en del projekter blev fremrykket til 2010 for at undgå moms på byggejord. I 2012 vil det almene bolig byggeri derimod falde, mens det private boligbyggeri vil stige fra det ekstraordinært lave niveau i år. Sammenlagt vil det påbegyndte boligbyggeri falde med 500 til 11.000 i 2012. Dansk Byggeri forventer, at boligbyggeriet vil i 2012 være fordelt på 3.500 parcelhuse, 2.500 rækkehuse og 5.000 lejligheder i flerfamiliehuse. Til sammen ligning blev der i 2006 opført 11.000 parcelhuse, 8.500 rækkehuse og 15.500 lejligheder i flerfami liehuse. Det almene boligbyggeri I 2010 indtraf der en kraftig vækst i tilsagnene til nybyggeri af almene boliger. Kommunerne hamstrede tilsagn inden den 1. januar 2011, hvor det kommunale grundkapitalindskud blev fordoblet fra 7 til 14 % af anskaffelsessummen. Der blev afgivet tilsagn til ikke mindre end 16.664 boliger sidste år mod 4.391 i 2009 og 2.107 i 2008. mindst fra slutnin gen 2006, at en del af tilsagnene formentlig vil falde bort. Det vil blive tilfældet, hvis en kommune ikke kan finde penge til grundkapitalen. Hertil kommer, at det på baggrund af hamstringen af tilsagn sidste år må forventes, at antallet af tilsagn vil blive reduceret til et meget lavt niveau i år. På trods af at tilsagnene formentlig vil stige til et mere normalt niveau i 2012, forudser Dansk Byggeri, at påbegyndelserne af almene boliger vil falde med 1.000 til 5.400 i 2012. Nedgangen skyldes først og fremmest de mange bortfald af tilsagn fra 2010 og de relativt få tilsagn i år. For så vidt angår nye ældreboliger bliver der foruden nybyggeri etableret nogle få hundrede ved ombygninger af eksisterende bygninger. I konjunkturanalysen er udelukkende medtaget nybyggeri af ældreboliger. Gennemsnittet af det samlede antal påbegyndelser i år og til næste år svarer til det niveau, som der på sigt er behov for. Ifølge en rapport fra Socialministeriet i 2006 vil der frem til 2030 være behov for nybyggeri af i gennemsnit 6.000 almene boliger om året fordelt på 2.700 almene familieboliger, 3.000 ældreboliger og 300 ungdomsboliger. Det private boligbyggeri Nybyggeriet af private boliger er stærkt afhængigt af udviklingen i priserne på de eksi ste rende boliger sammenholdt med udviklingen i byggeomkostningerne. Den kraftige vækst i tilsagnene skyldes nogle af initiativerne i regeringens boligpakke i marts 2009. For at øge nybyggeriet og beskæftigelsen blev den kommunale grundkapital nedsat fra 14 til 7 % af anskaffelsessummen for alment nybyggeri, som kommunerne meddelte tilsagn til i perioden 1. juli 2009-31. december 2010. Endvidere blev grænserne for, hvad nyopførte boliger må koste, justeret op i de områder, hvor priserne var steget mest. Stigningen i tilsagnene har medført en markant vækst i nybyggeriet af almene boliger. I 2010 blev der påbegyndt 4.900 almene boliger mod 2.300 i 2009 og 2.200 i 2008. Dansk Byggeri vurderer, at påbegyndelserne vil stige med 1.500 til 6.400 i 2011. Selvom den markante fremgang kan være tegn på, at der gen nem de senere år er oparbejdet et efterslæb, viser erfaringerne - ikke Påbegyndte støttede boliger i 1985-2012 Antal støttede boliger i 1.000 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010S 2012S Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2011 9

Antal påbegyndte støttede boliger i 2007-2012 2007 2008 2009 2010S 2011S 2012S Almene familieboliger 700 500 500 2.000 2.500 2.500 Ungdomsboliger 200 300 100 1.000 1.600 700 Ældreboliger 2.000 1.400 1.700 1.900 2.300 2.200 Støttede boliger i alt 2.900 2.200 2.300 4.900 6.400 5.400 Boligmarkedet har i de foregående år været præget af prisfald siden den gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder kulminerede i 2006, og den gennemsnitlige salgspris for parcel- og rækkehuse kulminerede i 2007. Faldet i boligpriserne har været størst i de områder af landet, hvor kontantpriserne tidligere steg mest. Boligmarkedet er stadig præget af et stort udbud af ejerboliger. Ved udgangen af 2010 var der 5.074 flere boliger til salg end på samme tid året før ifølge Realkreditrådet. Der var ved det sidste årsskifte 40.166 parcel- og rækkehuse, 9.444 ejerlejligheder og 9.835 fritidshuse med "til salg"-skilte. Antallet af handler er væsentligt under gennem snittet for de seneste 15 år, og kombinationen af det store udbud og de få handler medfører, at udbudstiderne er blevet meget lange. De udbudte parcel- og rækkehuse har i gennemsnit været på markedet i mere end 8 måneder, hvilket er det samme høje niveau som for et år siden. For så vidt angår ejerlejligheder er udbudstiden gennem 2010 blevet reduceret med godt en måned til 7 måneder. I 2010 holdt boligpriserne op med at falde, hvilket især må tilskrives faldende renteniveau og stigende indkomster efter skat. Det meget store udbud af boliger, som er til salg, og de lange liggetider vil imidlertid lægge et nedadrettet pres på boligpriserne. I december 2010 skønnede Danmarks Nationalbank således, at den gennemsnitlige kontantpris vil være uændret i 2011 i forhold til året før efter at være steget med 2,4 % fra 2009 til 2010. For så vidt angår 2012 forudser Nationalbanken, at kontantprisen vil stige med 1,5 %, og det svarer til den forventede stigning i forbrugerpriserne. Som led i regeringens forårspakke 2.0 er der pr. 1. januar 2011 pålagt moms på erhvervsmæs sigt salg af byggegrunde og nye bygninger med tilhørende jord. Finansministeriet vurderer, at momsen på byggegrunde bliver nedvæltet i sælgers fortjeneste, og at priserne på byggegrunde derfor ventes at blive omtrent uændrede. Med hensyn til nye bygninger forventer Finansministe riet derimod, at udgifterne til moms bliver overvæltet i priserne, så priserne på nye bygninger dermed vil stige. Da nybyggeri af boliger og bygninger, som er påbegyndt inden 2011, undgår at blive pålagt moms, er der fremrykket en del projekter til 2010. Momsen har dermed bevirket, at antallet af påbegyndelser sidste år blev forøget på bekostninger af niveauet i år, som dermed er ekstraordinært lavt. Der bliver kun påbegyndt godt 5.000 private boliger. For så vidt angår 2012 forudser Dansk Byggeri en stigning i det private boligbyggeri, hvilket skal ses i sammenhæng med det ekstraordinært lave niveau i 2011. Fremgangen skal også ses på baggrund af, at arbejdsmarkedet stabiliserer sig og ledighedsrisikoen vil derfor Liggetider på boligmarkedet Antal dage 400 350 300 250 200 Januar 2004 Juli 2004 Januar 2005 Juli 2005 Januar 2006 Juli 2006 Januar 2007 Juli 2007 Januar 2008 Juli 2008 Januar 2009 Juli 2009 150 100 50 0 Parcel-og rækkehuse Ejerlejligheder Fritidshuse KIlde: Realkreditrådet Januar 2010 Juli 2010 Antal påbegyndte private boliger i 2007-2012 2007 2008 2009 2010S 2011S 2012S Parcelhuse 9.400 6.800 3.700 4.000 3.000 3.500 Rækkehuse 5.200 2.700 800 500 500 700 Lejligheder i flerfamiliehuse 8.500 5.300 3.200 1.100 1.600 1.400 Private boliger i alt 23.100 14.800 7.700 5.600 5.100 5.600 10 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2011

blive opfattet som mindre overhængende. Samtidig er finansieringsomkostningerne lave, selv om renterne vil være svagt stigende. Sommerhuse Udviklingen i nybyggeriet af sommerhuse følger i store træk udviklingen i det private boligbyg geri. Det påbegyndte etageareal i form af nybyggeri og tilbygninger til sommerhuse er faldet. I 2010 blev der påbegyndt ca. 0,15 mio. m² mod 0,52 mio. m² i 2005. Antallet af fritidshuse, der er til salg, har været stigende. I december 2010 var der 9.800, hvilket var 1.300 flere end året før. Selvom handlerne har været stigende, så var liggetiden for fritidshuse rekordhøj i december 2010, hvor den var 364 dage. Dansk Byggeri forudser på baggrund af den rekordhøje liggetid en fortsat vigende tendens i nybyggeriet af sommerhuse i både 2011 og 2012. Erhvervsbyggeriet Erhvervsbyggeriet er faldet til et meget lavt niveau. I år er der også tilbagegang, men til næste år forventer vi en svag fremgang i det påbegyndte etageareal af fabrikker og værk steder og af avls byg ninger til landbruget. Nedgangen i nybyggeriet af bygninger til administration, handel og lager vil derimod fortsætte til næste år to år. Dansk Byggeri forventer, at administrationsbyggeriet aftager yderligere både i år og til næste år til hhv. 0,8 og 0,7 mio. m². Omfanget af det påbegyndte erhvervsbyggeri afhænger især af forventningerne til den fremtidige afsætning og produk tion sammenholdt med produktionskapaciteten. Det internationale konjunkturtilbageslag har fremkaldt voldsomme fald i erhvervslivets investeringer og ikke mindst i nybyggeriet af erhvervsbygninger. Nedgangen i produktionen har efterladt megen ledig kapacitet i virksomhederne, men efterhånden som efterspørgslen og produktio nen stiger igen, så vil kapa ci tets udnyttelsen også stige, og dermed tiltager behovet for mere nybyggeri. Da erhvervsbyggeriet toppede i 2006, blev der påbegyndt 6,1 mio. m². Siden er erhvervsbyggeriet faldet med ikke mindre end 60 %. Dansk Byggeri forventer yderligere tilbagegang i år til 2,15 mio. m², mens vi til næste år forudser, at det samlede erhvervsbyggeri vil ligge på et stort set uændret niveau. En svag fremgang i nybyggeriet af fabrikker og værk steder og af avlsbygninger i land bruget vil blive opvejet af tilbagegang i nybyggeri af bygninger til administration, handel og lager. Administration Nybyggeriet af bygninger til administration, handel og lager kulminerede i 2008, hvor der blev påbegyndt 1,9 mio. m². Herefter blev etagearealet mere end halveret til 0,9 mio. m² i løbet af de næste Den forventede økonomiske udvikling i de kommende år er ikke tilstrækkelig til at trække beskæftigelsen markant op, og samtidig er mængden af ledige lokaler stor. Da konjunkturerne toppede, lå ledigheden for kontorlokaler omkring 4 %. Den 1. januar 2011 lå ledigheden på 8,1 %, og selvom der var tale om et lille fald i forhold til kvartalet før, er ledigheden på det højeste niveau siden 1988, der er den periode, som Oline- Lokalebørs Statistikken viser tal for. Pr. 1. januar i år var der 1,85 mio. m² ledige kontorlokaler i hele landet. Heraf var 1,0 mio. m² i Region Hovedstaden, hvilket svarer til 9,2 % af bestanden. For detailhandelslokaler har ledigheden på landsplan været stigende fra 1,8 % af bestanden 1. januar 2007 til 5,5 % 1. januar 2011, hvilket svarer til knap 0,7 mio. m² ledige lokaler inden for detailhandlen. De ledige lokaler har ikke samme kvalitet. En del af lokalerne lever ikke op til dagens krav til tidssvarende arbejdspladser, og disse lo- Påbegyndt erhvervsbyggeri i 2007-2012, mio. m² etageareal 2007 2008 2009 2010S 2011S 2012S Landbrug 2,34 1,96 1,55 0,80 0,75 0,80 Øvrigt 0,38 0,36 0,29 0,26 0,25 0,25 Administration 1,82 1,92 1,23 0,90 0,80 0,70 Fabrikker & værksteder 0,82 0,87 0,38 0,37 0,35 0,40 Erhvervsbyggeri i alt 5,36 5,11 3,45 2,33 2,15 2,15 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2011 11

Påbegyndt byggeri til administration, handel og liberale erhverv i 1985-2012 Mio. m² etageareal 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 kaler venter derfor på at blive renoveret eller revet ned. Det indebærer, at ledigheden for erhvervslokaler ikke kan blive nul, men på trods af det vil det vare en rum tid, før mængden af ledige lokaler er blevet reduceret til et mere normalt niveau. På grundlag af udsigterne til en moderat vækst i efterspørgslen og produktionen samt forventninger om stigende produktivitet og de mange lokaler, som står tomme, forventer Dansk Byggeri, at nybyggeriet af bygninger til administration, handel og lager vil falde i 2011 og 2012. Da påbegyndelserne allerede ligger på et lavt niveau, vil der blive tale om moderate fald i forhold til de forudgående par år. Fabrikker og værksteder Nybyggeriet af fabrikker og værksteder faldt i 2009 med knap 60 %. Faldet er siden bremset kraftigt op, og i år forventer Dansk Byggeri, at nybyggeriet når bunden med 0,35 mio. m², mens der til næste år er udsigt til en mindre stigning. Industriens udflytning af arbejdspladser til lande med væsentligt lavere lønomkostninger end Danmark har gennem en årrække betydet, at behovet for at bygge fabrikker og værksteder i Danmark har været aftagende. Hertil kommer, at den internationale finanskrise og konjunktur tilbageslaget fremkaldte et voldsomt fald i efterspørgsel og produktion. Dermed opstod der så meget ledig produktionskapacitet i virksomhederne, at behovet for nybyggeri er faldet markant. På landsplan steg ledigheden for lager- og produktionslokaler fra 1,5 % af bestanden den 1. januar 2008 til 4,2 % den 1. januar 2011. Det svarer til, at der nu er knap 4,2 mio. m² ledige fabrikslokaler mod 1,4 mio. m² for tre år siden. 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010S 2012S Det seneste års fremgang i verdenshandelen er ved at slå igennem, men den danske eksport ligger dog endnu under niveauet forud for krisen. Fremgangen i industriens produktion er kommet med en vis forsinkelse i forhold til udviklingen i mange andre lande, hvilket kan skyldes, at konkur ren ceevnen er blevet svækket. Efter et fald i industriens produktionsindeks på godt en fjerdedel fra Ledighedsprocent efter type erhvervslokale Procent 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 3. kvt. 2003 1. kvt. 2004 3. kvt. 2004 1. kvt. 2005 3. kvt. 2005 1. kvt. 2006 3. kvt. 2006 1. kvt. 2007 3. kvt. 2007 1. kvt. 2008 3. kvt. 2008 1. kvt. 2009 3. kvt. 2009 1. kvt. 2010 3. kvt. 2010 1. kvt. 2011 1. kvt. 2003 Kontor Detail Lager-og produktion Kilde: Oline-lokalebørs foråret 2008 til efteråret 2009 har der været en stigning, så i november 2010 lå produktionen 10 % over bundniveauet. I takt med at efterspørgslen tiltager, og produktionen og kapacitetsudnyttelsen stiger, vil der opstå behov for at øge investeringerne i nye erhvervsbygninger. På baggrund af det meget lave niveau i år og forventninger om fortsat fremgang i industriens produktion forudser vi, at nybyggeriet af fabriker og værksteder vil stige lidt i 2012, men der vil også til næste år blive tale om et meget lavt niveau. Landbrug Landbrugsbyggeriet omfatter såvel avlsbygninger i form af stalde, lader, maskinhuse og siloer så vel som minkfarme og væksthuse i gartnerier samt bygninger ved råstofudvinding. Den udvikling, som landbrugsbyggeriet har gennemgået fra 2006 og til nu, kan bedst betegnes som et kollaps. Fra 2006, hvor der blev påbegyndt 3,2 mio. m² og frem til 2010, er nybyggeriet af avlsbyg ninger mv. faldet med ikke mindre end 75 %. Mange landbrugsbedrifter er hårdt presset som følge af stor gæld i forhold til indtjeningen, og den anstrengte økonomi er den primære årsag til den meget voldsomme tilbagegang. Dansk Byggeri vurderer, at nybyggeriet vil falde yderligere i år, men da der allerede er tale om et usædvanligt lavt niveau, vil der kun blive tale om en mindre tilbagegang til 0,75 mio. m². Der er udsigt til forbedringer af landbrugets indtjening på grund af forbedret bytteforhold og større effektivitet. Forbedringerne af bytteforholdene gælder især for kvægbrug og plante pro duk tion. Svineproducenternes indtjening vil formentlig blive ramt af højere foderpriser, men det forventes, at svinepriserne gradvist vil blive tilpasset omkostningerne ifølge Videncentret for Landbrug. For den tredjedel af heltidsbedrifterne, der vil opnå det bedste resultat, vil bedrifterne mere end fordoble overskuddene i forhold til 2009, og da det dengang så værst ud for landbruget, tjente gruppen også penge. 12 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2011

Påbegyndt byggeri af fabrikker og værksteder i 1985-2012 Mio. m² etageareal 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Landbruget er følsomt over for rentestigninger, men den bedste tredjedel af heltidsbedrifterne vil imidlertid klare sig betydeligt bedre end gennemsnittet. Det skyldes for det første, at gruppen har et lavere gældsniveau end gennemsnittet, og for det andet, at virkningerne af stigende renter vil blive mere end opvejet af gruppens flotte driftsresultater. 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010S 2012S Der er derfor grundlag for at forvente en gradvis normalisering af investeringerne i de kommende år, og Dansk Byggeri forudser en lille fremgang i det påbegyndte nybyggeri til 0,8 mio. m² i 2012. Påbegyndt byggeri af avls- og driftsbygninger til landbrug og gartneri m.v. i 1985-2012 Mio. m² etageareal 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Udviklingen i landbruget har længe været præget en strukturel tendens i retning af færre, men større bedrifter, og det indebærer, at de enkelte byggeprojekter generelt er blevet større. Øvrigt erhvervsbyggeri Denne kategori omfatter el-, vand- og varmeværker, transport- og garageanlæg (fragtmands haller, banegårds- og lufthavnsbygninger) samt hoteller og restauranter mv. Nybyggeriet følger stort set udviklingen i erhvervsbyggeriet i byerhvervene. I de senere år er det øvrige erhvervsbyggeri faldet, og i år er der et mindre fald, så det påbegyndte etageareal bliver 0,25 mio. m². 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010S 2012S Institutionsbyggeriet Efter fremgang i de seneste to år falder kommunernes investeringer i nybyggeri på grund af stramningen af finanspolitikken. Regionernes investeringer i sygehuse vil bidrage til at stabilisere det samlede nybyggeri af institutioner Stramningen af finanspolitikken vil indebære, at statens, regionernes og kommunernes samlede investeringer i nybyggeri af bygninger til kulturelle formål og institutioner samt idræt vil vise en vigende tendens, selvom investeringerne i sygehuse vil bidrage til at stabilisere niveauet. Staten yder via kvalitetsfonden midler til kommunernes investeringer på de borgernære områder, dvs. daginsti tutioner, folkeskoler, idrætshaller og institutioner for ældre. Statens bidrag var 1 mia. kr. i 2009 og 4 mia. kr. i 2010, så der blev mulighed for at øge investeringerne fra 5 mia. kr. i 2008 til 6 mia. kr. i 2009 og 9 mia. kr. i 2010. Der er hovedsageligt tale om investeringer i nybyggeri samt renoveringer af bygninger. Herefter bliver statens bidrag reduceret til 2 mia. kr. i både 2011 og 2012, så niveauet for investe rin gerne på de borgernære områder vil blive reduceret fra 9 mia. kr. til 7 mia. kr. på årsbasis. Efter fremgang i kommunernes investeringer i nybyggeri i de seneste par år, kan vi således nu forudse en ny tilbagegang på grund af stramningen af finanspolitikken. Da det imidlertid varer nogen tid, fra et byggeprojekt bliver besluttet, til byggeriet bliver påbegyndt, vil det påbegyndte etageareal falde gradvist fra 2010 til 2012. Regionernes investeringer i sygehuse er derimod stigende. Staten vil via kvalitetsfonden yde 25 mia. kr. i bidrag til regionernes investeringer i sygehuse på i alt 40 mia. kr. i perioden 2009-2018. Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2011 13

Statens bidrag var 1 mia. kr. i 2009 og 1,5 mia. kr. i 2010. I 2011 er bidraget også 1,5 mia. kr. Regionernes udgifter til entreprenør- og håndværkerydelser ved investeringer i sygehuse er bud get teret til 2,4 mia. kr. i 2011 mod 2,0 mia. kr. i 2010, og i 2009 var udgifterne 1,3 mia. kr. ifølge regnskaberne, så der er tale om en tydelig vækst. Investeringerne i nye sygehuse vil dermed bidrage til at stabilisere det samlede byggeri af institutioner. Sammenlagt forventes det påbegyndte byggeri af institutioner mv. at falde fra 0,37 mio. m² i 2010 til 0,3 mio. m² i 2012. Reparation og vedligeholdelse Markedet for reparation og vedligeholdelse vender så småt i 2011, og stiger en smule mere i 2012. Aktivitetsfaldet i 2010 på 7 % bliver afløst af en svag fremgang på 1 %, i år, mens fremgangen i 2012 bliver på godt 3 %. Hermed ser det ud til, at de foregående års tilbagegang er tilendebragt Der er især udsigt til fremgang ved almindelig bygningsreparation. Vendingen i økonomien generelt betyder, at den løbende vedligeholdelse, der har været udskudt som følge af krisen, nu så småt bliver gennemført. Til gengæld forventes den del af markedet, der vedrører hovedreparation først at vende i 2012. Selvom erhvervslivets investeringer i hovedreparation er stigende, holder boligejerne sig fortsat tilbage. Reparation og vedligeholdelse af boliger Når markedet for reparation og vedligeholdelse skal analyseres, skal der i høj grad ses på udviklingen på boligmarkedet. Langt den største del af aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse udspringer af behovet for løbende vedligeholdelse samt modernisering og ombygning af landets 2,5 mio. boliger. Prisudviklingen for ejerboliger spiller ind på aktivitetsudviklingen af flere omgange. Selve boligprisen er interessant, da den i meget høj grad er med til at bestemme størrelsen på friværdierne i boligerne friværdier der ofte finansierer hovedreparationer af boliger. Derudover er antallet af handler et vigtigt pejlemærke for markedet for reparation og vedligeholdelse, da der meget ofte, i større eller mindre omfang, sker forbedringer af boligen i forbindelse med ejerskifter. Der er generel enighed blandt økonomer om, at der er udsigt til meget små stigninger i boligpriserne i de kommende år om overhovedet nogen. Skønnene for udviklingen i boligpriserne er behæftet med en vis usikkerhed, og der er en række faktorer, der kan trække skønnet i hhv. negativ og positiv retning. Der har været en del snak om, hvorvidt flekslånene får lov at fortsætte i sin nuværende form. Hvis de afskaffes, vil det også lægge en dæmper på mulige prisstigninger, da lånemulighederne bliver indskrænket. Samtidig må det forventes, at der er et opsparet behov for at sælge boliger. Dels fordi boligejere, der tidligere har opgivet at sælge deres bolig, sætter deres bolig tilbage på markedet under indtryk af de stigende priser, eller ved at boliger, der har været udlejet på midlertidige kontrakter, ligeledes løbende kommer tilbage på markedet. Disse elementer vil alle være med til at lægge en dæmper på udviklingen i boligpriserne. Den generelle økonomiske fremgang trækker dog i den anden retning. For den almindelige boligejer er perioden med boligprisfald overstået, og man er derfor ikke så udsat for at blive teknisk insolvent. Samtidig betyder stabiliseringen af arbejdsmarkedet, at risikoen for at blive arbejdsløs ikke længere opfattes som overhængende, og man er derfor ikke helt så nervøs for at gældsætte sig som tidligere. Selvom vi således ikke forventer store stigninger i friværdierne fra stigende boligpriser, er det dog stadig værd at tage med, at der i et gennemsnitligt parcel- og rækkehus var en friværdi på 800.000 kr. i 3. kvartal 2010. Hvis man ser nærmere på udviklingen i friværdien, springer det meget tydeligt i øjnene, at det er Region Hovedstaden, der trækker markedet op. Hvor friværdien er steget med ca. 20 % siden bunden i Region Hovedstaden, har der været stort set nulvækst i landets andre regioner. Det betyder, at det er de 30 % af befolkningen, der bor i hovedstadsregionen, der trækker boligmarkedet op i øjeblikket. Den anden store kilde til aktivitet på markedet for reparation og vedligeholdelse er salget af boliger. Fra fjerde kvartal 2009 til tredje kvartal 2010 blev der solgt knap 40.000 boliger. Det ligger et godt stykke under de 50.000-55.000 bolighandler, der tidligere var normalen på et år. Til sammenligning blev der i 2005 handlet ca. 66.400 boliger. Det betyder, at de ombygnings- og moderniseringsprojekter, der ofte sker i forbindelse med en handel, har været markant færre end normalt. Vi forventer flere handler i de kommende år, men niveauet vil stadig være lavere end normalt. 14 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2011

Hovedreparation samt reparation og vedligeholdelse af boliger og bygninger i 2007-2012, mia. kr. Hovedreparation af: 2007 2008 2009 2010S 2011S 2012S Boliger 25,3 26,6 27,4 26,2 25,9 26,9 Erhvervsbygninger 10,6 11,7 7,3 5,5 5,8 6,4 Offentlige bygninger 2,0 2,1 2,3 2,6 2,5 2,2 Hovedreparation i alt 37,9 40,4 37,0 34,3 34,2 35,5 Bygningsreparation af: Boliger 13,1 11,8 11,0 10,2 10,4 10,7 Erhvervsbygninger 14,6 12,9 12,1 11,1 11,6 11,8 Offentlige bygninger 1,8 1,9 1,8 1,6 1,7 1,7 Bygningsreparation i alt 29,4 26,7 24,8 23,0 23,6 24,2 Materialer købt af private 35,8 33,2 32,2 30,2 30,5 31,5 I alt 103,1 100,3 94,0 87,5 88,4 91,2 Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for reparation i alt. Tallene er opgjort i 2011-priser Vi forventer, at aktiviteten på markedet for almene boliger vil stige i både 2011 og 2012. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2011 blev der vedtaget en ekstraordinær forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme til renovering på 5 mia. kr. i perioden fra 2011 til 2013. Det betyder, at udover det normale investeringsniveau, vil vi i 2011 se øget aktivitet for 150 mio. kr. og 540 mio. kr. i 2012. På lidt længere sigt end prognoseperioden kan vi forvente stigende reparation og vedligeholdelsesaktivitet fra to kanter. For det første er boligmassens gennemsnitsalder høj, og efterhånden har boligerne fra byggeboomet i 1960 erne og 1970 erne nået en alder, hvor de kræver mere og mere vedligeholdelse. For det andet er det en officiel målsætning, at energiforbruget skal nedsættes, og Danmark skal være fossilfrit i 2050. Da der generelt bruges meget energi i bygninger, vil det på sigt løfte markedet for energirenoveringer. Erhvervslivets reparation og vedligeholdelsesaktivitet Aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse af erhvervslivets bygninger har oplevet en markant tilbagegang i de senere år. Nu er der imidlertid tegn på, at det går fremad igen. Vi skønner, at hovedreparation vil stige med 5 % i 2011 og yderligere 10 % i 2012. Det vil også gå fremad for bygningsreparation her skønner vi fremgang på 4 % i 2011 og yderligere 2 % i 2012. Samlet vil aktiviteten dog fortsat ligge på et lavt niveau. Den økonomiske krise har betydet, at erhvervslivet har beskåret reparation og vedligeholdelsesaktiviteten ganske kraftigt. I virksomhederne har fokus været på at reducere omkostningerne. I den forbindelse har det været nærliggende at udskyde den løbende bygningsreparation og vedligeholdelse, og i øvrigt holde igen med større moderniseringer og ombygninger indtil den økonomiske situation var mere afklaret. Det lysner nu for store dele af erhvervslivet, og derfor forventer vi, at erhvervslivet vil begynde at indhente det opsparede behov for vedligeholdelse og modernisering af deres bygninger. Vi skønner ikke, at detailhandlen og kontorlokaler vil bidrage i nævneværdig grad til omsætningen i bygge- og anlægsbranchen. Andelen af ledige kontorer og butikker er ganske høj. Samtidig er en stor del af de ledige lokaler indflytningsparate. Der er derfor ikke et stort ombygningsbehov, inden nye lejere kan overtage lokalerne. Der er i de forgangne år blevet investeret meget kraftigt i landbrugsbygninger. Det betyder, at der både er opbygget en stor gæld i branchen samtidig med, at bygningerne er i forholdsvis god stand. Der er derfor hverken et stort behov eller penge til reparation og vedligeholdelse. Markedet forventes således båret frem af ombygninger i forbindelse med ejerskifter, men det formodes kun at ske i et mindre omfang. Det offentliges reparation og vedligeholdelsesaktivitet Aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse af offentlige bygninger er steget i de seneste år. Dette er blandt andet sket i regi af kvalitetsfonden og de særlige lånepuljer, som var en del af finanslovsaftalen fra 2010. I lyset af regeringens genopretningsplan og den øgede fokus på størrelsen af de offentlige udgifter forventer vi, at der sker et fald i de offentlige investeringer. Vi skønner således en nedgang på 3 % i 2011 på hovedreparationer og yderligere 10 % i 2012. For bygningsreparation forventer vi, at investeringerne nogenlunde følger udviklingen i BNP, og har derfor skønnet en fremgang på 2 % i både 2011 og 2012. I 2010 var niveauet for hovedreparationer særligt højt, da der fra offentlig side var fokus på at få indhentet noget af vedligeholdelsesefterslæbet på offentlige bygninger, samtidig med at man gav en hjælpende hånd til bygge- og anlægsbranchen. Der var således særlige lånepuljer på 4,3 mia. kr. udover det normale anlægsbudget. En del af disse midler nåede ikke at blive anvendt i 2010, og der forventes en smule overløb til 2011, og derfor bliver tilbagegangen i 2011 ikke helt så stor, som den eller ville blive. I regi af kvalitetsfonden blev der i 2010 medfinansieret for ca. 4 mia. kr. Dette beløb falder i 2011 og 2012 til 2 mia. kr. En stor del af midlerne fra kvalitetsfonden går til andre ting end vedligeholdelse af bygninger, men det betyder dog stadig, at man fra denne side vil se en tilbagegang i markedet for reparation og vedligeholdelse af offentlige bygninger. Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2011 15

Anlægsvirksomhed De seneste par års fald i beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed bliver i år afløst af fremgang, idet der er fremgang i anlægsarbejderne på vejområdet, banerne og Metro City ringen. I 2012 venter vi også stigende anlægsaktivitet, især på Vejdirek toratets område. Trafik Vejdirektoratets investeringer i nyanlæg stiger kraftigt i år og til næste år. Det skyldes især, at der med trafikaftalen i januar 2009 blev afsat midler til at gennemføre de mange vejprojekter, som var stillet i bero. Der er herudover vedtaget anlægslove for en lang række nye projekter. Anlægsvirksomhed er fællesbetegnelse for al aktivitet, der omhandler nyanlæg og reparationer af eksisterende anlæg. Anlæg er konstruktioner uden tag, og der er typisk tale om veje, jernbaner, broer, tunneller, havne, vindmøllefundamenter, kabler og ledninger. Det fremgår, at der er mange forskellige typer anlægsarbejder, og det indebærer, at udviklingen i de samlede investeringer i anlæg ikke nødvendigvis svarer til udviklingen i den samlede beskæftigelse ved anlægsvirksomhed. Beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed faldt med 4.300 arbejdere eller med 16 % fra 2008 til 2010. Nedgangen skyldes især den voldsomme tilbagegang i anlægsarbejderne med byggemodning som følge af den dalende aktivitet ved nybyggeri. I 2011 er der udsigt til en fornyet fremgang i beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed, da Vejdirek to ra tet og Banedanmark samt Metro selskabet øger investeringerne. Der forudses også stigende anlægsaktivitet i 2012, især da investeringerne i nyanlæg af hovedlandeveje stiger, og der også vil blive anlagt en ny gastransmissionsledning i Sønderjylland. Dansk Byggeri skønner, at beskæftigelsen ved anlægs virksomhed vil stige med 700 arbejdere i 2011 og med 500 arbejdere i 2012. Med finanslov 2010 blev der bevilget yderligere 2,7 mia. kr. til kapitalbevarende vedligeholdelse af statsvejnettet. Det bevirker, at Vejdirektoratets udgifter til vedligeholdelse af veje og broer stiger til et meget højt niveau i 2011. Til næste år er der et fald, men der vil dog stadig være tale om et højt niveau, så vi kan indhente en del af vedligeholdelsesefterslæbet. Selvom kommunernes samlede anlægsinvesteringer falder med 800 mio. kr. eller med 4 % fra 2010 til 2011, er der på anlægsbudgettet for kommunale veje en stigning på 450 mio. kr. Det er enkelte store projekter som Nordhavnsvej i København, der øger aktiviteten og ikke et generelt løft. Banedanmark er i gang med at realisere en omfattende plan for vedligeholdelse og fornyelse for omkring 2,5 mia. kr. på årsbasis. Der er herudover en række nye anlægsprojekter som eksempel vis det 6. hovedspor ud af København H og nye spor mellem København H og Ny Ellebjerg. I foråret 2012 tager Banedanmark det første spadestik til at anlægge dobbeltspor på den 20 km. lange strækning mellem Lejre og Vipperød, men de forberedende arbejder er allerede i gang. Anlægsbudgettet er 1,3 mia. kr., og det nye spor ventes at blive taget i brug i 2015. Udviklingen på udvalgte delmarkeder: Energi Investeringerne i vindmøller på Rødsand II blev færdig i 2010. I år og til næste år vil der blive investeret i en meget stor havvindmøllepark på 400 MW ved Djursland-Anholt. Gasledningen mellem Ellund ved den dansk-tyske grænse og Egtved vil blive dubleret for at øge kapaciteten til import af naturgas. Arbejdet med at anlægge den 94 km lange gasledning gennem Syd- og Sønderjylland vil hovedsageligt blive udført i 2012. Der skal også opføres en kompressor station. Det samlede budget er 1,5 mia. kr., som er fordelt ligeligt til de to projekter. De igangværende og planlagte investeringer i eltransmission beløber sig til ca. 9 mia. kr. i 2011-15, hvilket svarer til 1,8 mia. kr. i gennemsnit om året. Der er herudover mulige projekter for i alt 8,8 mia. kr. Hvis disse projekter også vil blive gennemført i perioden, vil de samlede investeringer stige fra 2,5 mia. kr. i 2010 til ca. 3,5 mia. kr. om året. Banedanmark skal også til at anlægge en ny dobbeltsporet jernbane mellem København og Ring sted via Køge. Der er tale om det største baneprojekt i nyere tid. Anlægsarbejderne på den 60 km. lange strækning vil for alvor blive iværk sat i 2013. Arbejdet med jordbundsprøver er allerede i gang, og i år vil omlægning af lednin ger og arkæologiske forundersøgelser blive indledt. Budgettet er 10,4 mia. kr. Den nye bane ventes at blive færdig i 2018. I København og på Frederiksberg eskalerer anlægsarbejderne med Metro Cityringen. Der skal anlæg ges 17 nye stationer og 15,5 km dobbelt tunnel. Det samlede budget er 21,3 mia. kr., og Cityringen ventes at stå færdig i 2018. I 2011 fortsætter de geotekniske og arkæologiske under sø gelser samt de omfattende arbejder med at omlægge ledningsnet tene. Der bliver omlagt vand led nin ger, fjernvarmeledninger, gasledninger og afløbsledninger samt elkabler og telekabler for omkring 1 mia. kr. Byggemodning Lavkonjunkturen har ikke udelukkende ramt de meget konjunkturfølsomme bygge arbejder, men også aktiviteten ved byggemodning. Den kraftige nedgang i nybyggeriet reducerer behovet for byggegrunde, og kommunernes investe ringer i jordforsyning, som 16 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2011

Udvalgte anlægsarbejder 2010-2012 opgjort i mio. kr. i 2011 priser 2010B 2011B 2012BO Fundamenter til vindmøller 1.294 1.134 1.134 Varmeforsyning 135 240 171 Gastransmissionsledning 750 Energi i alt 1.429 1.374 2.055 Vejdirektoratet nyanlæg af veje 2.300 3.050 6.300 Kommuner nyanlæg af veje 2.606 3.059 2.443 Nyanlæg af veje i alt 4.906 6.109 8.743 Vejdirektoratet vejvedligeholdelse 1.647 1.775 1.348 Kommuner vejvedligeholdelse 4.546 4.524 4.585 Drift og vedligeholdelse af veje i alt 6.193 6.299 5.933 Kommunale havne 90 148 44 Kystbeskyttelse 284 126 101 Metroen i København 303 2.426 2.123 Banearbejder 2.706 3.605 3.909 Trafik i alt 14.482 18.713 20.854 Byggemodning mv. 1.744 1.732 1.516 I alt 18.177 21.819 24.424 Kilde: Oplysninger indhentet af Dansk Byggeri. Oversigt over de vigtigste markedssegmenter. Kilderne er finanslov 2011 og kommunernes budgetter for 2010 og 2011 samt budgetoverslagene foruden oplysninger fra Metroselskabet I/S og energinet.dk omfatter køb af jord og bygge modning, er derfor faldet til et meget lavt niveau. Der er foreløbig ikke udsigt til en stigning. Miljø I henhold til den nye vandsektorlov skal kommunerne udskille vand- og spilde vands aktiviteter i egne selskaber, og det indebærer, at investeringerne i vandforsyning og spildevandsanlæg ikke længere bliver registreret i det kommunale anlægsbudget. Der er ingen, som endnu er i stand til at oplyse om spildevandsselskabernes og vandselskabernes samlede investeringer i anlæg, som primært drejer sig om ledningsnettene, men Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder på sagen og vil udmelde tallene, når de foreligger. De foreløbige data indikerer, at der formentlig vil bliver tale om stigende investeringer i det indeværende år. Havne Ifølge Foreningen Danske Havne har de større erhvervshavne planlagt investeringer i arealer og infra struktur for i alt 8,5 mia. kr. i perioden 2008-2015. Lægges hertil de forventede investeringer i de øvrige erhvervshavne, bliver der tale om over 10 mia. kr. fordelt over perioden 2008-2015, dvs. godt 1 mia. kr. i gennemsnit om året. Der foregår mange havneomdannelser i byerne. I takt med, at de gamle arealer og kajer med ringe vanddybde bliver byomdannet, så bygger havnene moderne kajer og havnearealer længere væk fra bykernerne. Ifølge Danske Havne er vi i et boom med hensyn til hvor meget, der bliver anlagt af nyt havneareal. Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2011 17

Her har vi ændret vores skøn Ændringer i prognosen i forhold til konjunkturanalysen fra juni 2010 Beskæftigelsen I 4. kvartal 2010 var der flere i arbejde end forudset, og derfor blev den gennemsnitlige beskæftigelse højere end forventet. Faldet i beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed fra 2009 til 2010 blev dermed på 11.600 arbejdere, funktionærer og mestre, og det er 1.600 færre end vurderet i juni 2010. Vi forventer nu et fald i beskæftigelsen på 2.000 arbejdere, funktionærer og mestre fra 2010 til 2011, hvilket er 1.000 færre end vores skøn i juni. Nybyggeriet Danmarks Statistik har meget store problemer med at udarbejde en retvisende byggestatistik. Det skyldes forsinkelser og fejl i indberetningerne til Bygnings- og Boligregistret, BBR, og hertil kommer, at kommunalreformen pr. 1. januar 2007 har voldt nogle særlige problemer med registreringerne. Tallene bliver justeret op og op over flere år. Statistikkerne skal derfor tages med store forbehold. I alle vores skøn for udviklingen i det påbegyndte byggeri søger vi at skønne over de endelige tal i byggestatistikken. Det kan som eksempel på disse problemer nævnes, at Danmarks Statistik i maj 2010 oplyste, at der blev påbegyndt 24.973 boliger i 2007, hvorefter Danmarks Statistik oplyste i november 2010, at der blev påbegyndt 25.945 boliger i 2007. Vi har derfor justeret boligbyggeriet i 2007 op med 1.000. Danmarks Statistik har udviklet et nyt it-system til at håndtere et kraftigt moderniseret og ændret Bygnings- og Boligregister. Det har medført, at tal tilbage til 1998 er revideret. Der er kun tale om justeringer på nogle få procent. I forhold til analysen i juni 2010 har vi nedjusteret vores skøn for det påbegyndte boligbyggeri med 500 i 2008 og med 1.500 i 2009, mens vi har opjusteret skønnene i 2010 med 1.000 og i 2011 med 1.500. Årsagen til de højere niveauer i år og til næste år er, at fordoblingen af det kommunale grundkapitalindskud pr. 1. januar 2011 har større ekspansiv effekt end vurderet i juni. Det samlede påbegyndte etageareal er i 2007-2011 er opjusteret i forhold til vores skøn i juni, hvilket skal ses i sammenhæng med Danmarks Statistiks opjusteringer af byggestatistikken. Bygningsreparation Ved bygningsreparation var der i 2010 beskæftiget 900 flere end ventet i juni, og niveauet i 2011 er justeret op med 2.000 beskæftigede i forhold til skønnet i juni. Den lidt højere aktivitet skal nok især ses i sammenhæng med en højere renoveringsaktivitet hos de parcelhusejere, som har pæne friværdier. Anlæg I 2010 var der for året som helhed 1.200 færre beskæftigede ved anlægsvirksomhed end vurderet i juni. Det har bevirket, at skønnet i 2011 er justeret ned med 1.500 beskæftigede. Anlægsaktiviteten er meget følsom over for vejrliget, og derfor er det særligt vanskeligt ramme niveauet. 18 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2011

Nøgletal Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011S 2012S Ikke på arbejde* 10.071 10.592 12.637 12.639 14.372 13.040 12.723 12.316 12.000 12.000 Kontorarbejde 22.386 21.831 22.437 23.636 25.330 24.484 22.908 22.520 22.000 22.000 Andet arbejde 7.803 7.331 5.670 6.148 6.520 6.494 5.411 4.739 4.500 4.500 Anlægsvirksomhed 22.576 22.595 23.258 24.161 25.799 26.560 24.706 22.286 23.000 23.500 Reparation 51.447 52.880 56.879 58.190 59.977 58.275 53.805 50.920 51.000 52.500 Nybyggeri 40.229 39.264 40.676 45.952 48.830 45.158 31.637 26.800 25.000 24.500 Beskæftigede i alt 154.512 154.492 161.556 170.725 180.832 174.011 151.189 139.581 137.500 139.000 * Ikke på arbejde på grund af dårligt vejr, ferie, sygdom og undervisning samt strejke m.v. Produktionsværdi ved bygge- og anlægsvirksomhed i mia. kr. i 2011-priser 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010S 2011S 2012S Boliger Nybyggeri 28,1 33,0 38,0 47,1 43,4 34,3 21,2 14,2 13,9 13,7 Professionel hovedreparation 20,2 22,8 27,6 23,4 25,3 26,6 27,4 26,2 25,9 26,9 Boligbyggeri i alt 48,3 55,8 65,6 70,4 68,7 60,9 48,5 40,4 39,8 40,6 Erhvervsbygninger Nybyggeri 23,1 23,7 23,2 27,6 31,3 34,5 21,9 14,3 12,0 12,3 Professionel hovedreparation 7,8 7,5 8,1 9,7 10,6 11,7 7,3 5,5 5,8 6,4 Erhvervsbyggeri i alt 30,9 31,2 31,3 37,3 41,9 46,2 29,2 19,9 17,8 18,7 Offentlige bygninger Nybyggeri 8,0 8,8 8,1 8,5 9,1 9,3 10,1 11,7 10,4 9,5 Professionel hovedreparation 2,2 2,2 2,2 2,1 2,0 2,1 2,3 2,6 2,5 2,2 Offentligt byggeri i alt 10,2 11,1 10,3 10,6 11,1 11,3 12,4 14,3 12,9 11,8 Professionelle byggeinvesteringer i alt 89,5 98,0 107,2 118,3 121,7 118,5 90,2 74,6 70,5 71,1 Professionel bygningsreparation 25,6 26,0 24,7 27,9 29,4 26,7 24,8 23,0 23,6 24,2 Professionel byggeaktivitet 115,1 124,0 131,9 146,2 151,1 145,1 115,0 97,6 94,2 95,3 Anlæg Nyanlæg 32,8 28,1 25,5 28,8 26,0 23,7 27,1 24,3 25,5 26,8 Anlægsreparation 24,3 24,0 25,7 24,4 22,8 22,1 20,8 21,8 21,8 21,8 Anlægsaktivitet i alt 57,1 52,2 51,2 53,2 48,7 45,8 47,9 46,2 47,4 48,7 Professionel bygge- og anlægsaktivitet i alt 172,2 176,2 183,1 199,4 199,9 191,0 162,9 143,7 141,5 143,9 Materialer købt af private 30,9 30,2 33,5 40,0 35,8 33,2 32,2 30,2 30,5 31,5 Software 0,9 0,4 0,9 0,7 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 0,5 Bygge- og anlægsaktivitet i alt 204,0 206,9 217,4 240,2 236,3 224,8 195,6 174,4 172,5 175,9 Antal påbegyndte boliger 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010S 2011S 2012S Fritliggende enfamiliehuse 6.200 7.300 9.800 11.000 9.400 6.800 3.700 4.000 3.000 3.500 Række-, kæde- og dobbelthuse 7.800 7.300 7.900 8.500 6.000 3.200 1.500 2.000 2.500 2.500 Lejligheder i flerfamiliehuse 13.000 14.000 16.000 15.500 10.600 7.000 4.800 4.500 6.000 5.000 Boliger i alt 27.000 28.600 33.700 35.000 26.000 17.000 10.000 10.500 11.500 11.000 Påbegyndte byggeri i 1.000 m² 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010S 2011S 2012S Helårsbeboelse 3.110 3.470 4.280 5.050 3.670 2.600 1.550 1.550 1.430 1.500 Fabrikker & værksteder 670 660 730 790 820 870 380 370 350 400 Administration 990 1.020 1.100 1.700 1.820 1.920 1.230 900 800 700 Øvrigt 290 310 490 370 380 360 290 260 250 250 Landbrug 2.450 2.290 2.460 3.230 2.340 1.960 1.550 800 750 800 Erhvervsbyggeri i alt 4.400 4.280 4.780 6.090 5.360 5.110 3.450 2.330 2.150 2.150 Kultur & institutioner 430 470 370 350 290 260 350 370 340 300 Bygninger i øvrigt 1.260 1.420 1.650 1.610 1.280 1.180 950 900 830 850 - heraf: sommerhuse 340 460 520 470 350 320 210 150 140 130 - heraf: garager, carporte, udhuse 750 800 910 930 760 690 580 610 560 610 Byggeri i alt 9.200 9.640 11.080 13.100 10.600 9.150 6.300 5.150 4.750 4.800 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2011 19

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at skaffe erhvervspolitisk indflydelse og deltage i den offentlige debat og ikke mindst at yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Nørre Voldgade 106 2 Postboks 2125 2 1015 København K 2 Telefon 72 16 00 00 2 Fax 72 16 00 10 2 www.danskbyggeri.dk Februar 2011