Dansk Byggeris Konjunkturanalyse juli 2006

Transkript

1 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse juli 2006

2 INDHOLD 2 Indledning 3 Dansk økonomi 4 Hovedtendenser 5 Her har vi ændret vores skøn 5 Beskæftigelsen 6 Ledigheden 9 Politiske initiativer 10 Byggeri i alt 11 Boligbyggeriet 11 Det støttede boligbyggeri 13 Det private boligbyggeri 13 Erhvervsbyggeriet 14 Administration 14 Fabrikker og værksteder 14 Landbrug 16 Institutionsbyggeriet 16 Reparation og vedligeholdelse 18 Anlæg 19 De enkelte delmarkeder 20 Produktionsværdi 22 Nøgletalsoversigt Indledning Hermed præsenteres Dansk Byggeris Konjunkturanalyse juli 2006, der omhandler udviklingen i bygge- og anlægsaktiviteten i 2006 og Analysen er udarbejdet af cand. polit. Vibeke Gaardsholt, cand. polit. Finn Bo Frandsen, cand. polit. Henrik Stig Sørensen, cand. polit. Maria Hyldahl, stud. polit. Tore Damgaard Stramer og stud. polit. Jakob Kongsgaard Olsson, Erhvervspolitisk sekretariat. Analysen kan rekvireres ved henvendelse til Dansk Byggeri eller hentes på Dansk Byggeris hjemmeside OVERSIGTSTABEL Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed Påbegyndt nybyggeri i mio. m² 8,97 9,23 9,61 9,78 9,50 Påbegyndte boliger Beskæftigede ved anlægsvirksomhed

3 Dansk økonomi Fremgangen i dansk økonomi har overrasket selv de mest forhærdede optimister. Især udviklingen på arbejdsmarkedet, med faldende ledighed og stigende beskæftigelse, har været langt mere positiv end forventet. Ledigheden er faldet med over personer, siden den sidst toppede i 2003, og befinder sig nu på et niveau på , hvilket er det laveste ledighedsniveau siden midten af 70 erne. Mangel på arbejdskraft giver risiko for kraftige lønstigninger, og blandt fagøkonomer har udviklingen på arbejdsmarkedet derfor givet anledning til udbredt bekymring for holdbarheden af det økonomiske opsving. Indtil videre har lønudviklingen været forholdsvis behersket, også inden for byggeriet, men der er ingen tvivl om, at evnen til at holde lønudviklingen i ro er afgørende for, at opsvinget kan holdes på sporet. Indtil videre har det pressede arbejdsmarked ikke smittet mærkbart af på løn- og prisudviklingen, men i praksis er dansk økonomi i øjeblikket ved at afprøve, hvor langt ned ledigheden kan komme, før det får konsekvenser for løndannelsen og inflationen. Inflationen er foreløbig under kontrol på et meget lavt niveau, især i betragtning af den høje økonomiske aktivitet. Den generelle prisstigningstakt var 1,9% i 2005 og forventes fortsat at ligge omkring 2% i 2006 og Den økonomiske vækst nåede op over 3% i 2005, men forventes at løje af i 2006 og 2007, hvor de økonomiske prognoser tegner et billede af en vækst mellem 2 og 2,6%. Den aftagende vækst skyldes den forventede pengepolitiske opstramning med stigende renter, der vil dæmpe den indenlandske efterspørgsel og især privatforbruget. Til gengæld vil den forventede stigende vækst i Europa i 2006 smitte af på eksporten. Hermed vil væksten i dansk økonomi være mere afbalanceret end tidligere, hvilket er et sundhedstegn. Sædvanligvis følges en højkonjunktur af problemer med betalingsbalancen. Omlægning af betalingsbalancestatistikken gør det vanskeligt at bedømme udviklingen præcist, men der er tilsyneladende ikke overhængende fare for underskud på betalingsbalancen trods den høje vækst. Danmarks status som nettoeksportør af olie og den store indtjening på søtransport betyder, at betalingsbalancen klarer skærene. forventes at falde lidt i 2006 og 2007, er der stadig et solidt overskud. Med overskud på både de offentlige finanser og betalingsbalancen, lav ledighed, lav inflation og ikke mindst lav lønstigningstakt er dansk økonomi stærk. Der er dog fortsat en række risici, som kan ændre på billedet af dansk økonomi i balance. Blandt risikofaktorerne er udviklingen i olieprisen, forventningerne om stigende renter, ubalancer i den internationale økonomi og risikoen for prisbobler på boligmarkedet. Men alle er på det seneste blevet overhalet af risikoen for overophedning, der på nuværende tidspunkt må siges at være dansk økonomis mest presserende problem. Eftersom høj vækst i dansk økonomi tidligere har medført accelererende lønstigninger og voksende underskud på betalingsbalancen, har fagøkonomer vendt blikket mod udlandet for at finde eksempler på lande, der har været i samme situation, som Danmark befinder sig i nu. Et fortilfælde findes i Holland. Den hollandske økonomi var i slutningen af 90 erne karakteriseret af en meget høj vækst på 3-4% årligt, der i første omgang ikke så ud til at trække stigende lønudvikling med sig. Højkonjunkturen var hovedsagelig drevet af kraftigt stigende ejendomspriser og gevinster fra aktiemarkedet. Men nok vigtigst af alt var den hollandske finanspolitik sådan indrettet, at merindtægter automatisk blev kanaliseret ud i skattelettelser. Først relativt sent i højkonjunkturen begyndte kapacitetsproblemerne med stigende lønninger og forringet konkurrenceevne til følge. Den efterfølgende opbremsning i økonomien gik i særdeleshed ud over bygge- og anlægsbranchen, der stadig kæmper med at komme oven vande. Hvis man overfører erfaringerne fra Holland til Danmark, er læren, at det er særdeles vigtigt, at finanspolitikken ikke medvirker til at presse kapaciteten i økonomien i en periode, hvor efterspørgslen fra den private sektor er høj. For Danmarks vedkommende understreger udviklingen i Holland også nødvendigheden af arbejdsmarkedsreformer, der kan øge udbuddet af arbejdskraft. Også overskuddet på de offentlige finanser er fortsat solide. I 2005 var overskuddet på rekordhøje 60 mia. kr., og selv om overskuddet REALVÆKST I BNP, VÆKST I FORBRUGERPRISER SAMT REALVÆKST I PRIVAT FORBRUG (%) BNP Forbrugerpriser Privat forbrug Finansministeriet, maj 06 3,4 2,6 1,9 2,1 1,9 1,8 3,7 2,5 1,8 OECD, maj 06 3,1 3,0 2,4 1,8 1,7 2,6 3,8 2,3 2,7 Det Økonomiske Råd, forår 06 3,4 2,7 1,9 2,1* 2,2* 2,1* 3,7 3,1 2,8 Arbejderbev. Erhvervsråd, feb. 06 3,2 2,5 1,8 1,9 2,0 1,9 4,1 3,0 2,0 Danske Bank, maj 06 3,1 2,6 2,2 1,8 2,1 2,1 3,8 2,4 2,5 Nordea, maj 06 3,1 2,9 2,2 1,8 1,9 1,7 3,8 2,4 1,8 Jyske Bank, 2. kvartal 06 3,1 2,7 2,1 1,8 2,0 2,2 3,8 3,4 2,4 Dansk Industri, maj 06 3,1 2,1 1,6 2,0 1,7 1,6 3,8 3,6 2,1 Gennemsnit 3,2 2,6 2,0 1,9 1,9 2,0 3,8 2,8 2,3 * Udviklingen i inflationen er udtrykt ved væksten i deflatoren for privatforbruget. 3

4 Hovedtendenser Arbejdsmarkedet nøglen til fortsat vækst Den historisk høje bygge- og anlægsaktivitet i 2005 bibeholdes i de kommende år, men væksten aftager kraftigt. Beskæftigelsen forventes at stige yderligere fra det allerede høje niveau i 2005 på til i Den fortsatte stigning i bygge- og anlægsaktiviteten har betydet, at ledigheden er faldet til et rekordlavt niveau. I uge 21 i 2006 var ledigheden for faglærte bygningsarbejdere på 2%. Forventningerne om stigende aktivitet kombineret med den i forvejen lave ledighed understreger behovet for at få øget tilgangen af arbejdskraft til bygge- og anlægssektoren. Hermed er udviklingen på arbejdsmarkedet også afgørende for, at den forventede udvikling i aktiviteten indfinder sig. Boligbyggeriet rekordhøjt Det er fortsat boligejerne, der trækker aktiviteten ved såvel nybyggeri som reparation og vedligeholdelse op. De kraftigt stigende boligpriser og de fortsat gunstige finansieringsvilkår betyder, at boligejernes appetit på ombygning og modernisering er usvækket. En tilsvarende udvikling gør sig gældende for nybyggeriet af ejerboliger. Boligbyggeriet når op på et rekordhøjt niveau i år. Antallet af påbegyndte boliger forventes at nå op på enheder. I 2000 var det tilsvarende tal Der er ikke påbegyndt så mange boliger på et enkelt år siden Boligbyggeriet domineres af høj aktivitet ved det private nybyggeri af enfamiliehuse og ejerlejligheder. Det private byggeri vil i 2007 tegne sig for 85% af det samlede boligbyggeri mod kun 48% for 10 år siden. Fremgangen i år bliver afløst af en mindre tilbagegang til næste år som følge af et fald i det almene boligbyggeri. Det samlede påbegyndte boligbyggeri forventes at falde til i Det støttede byggeri har været i frit fald siden 2003, hvor byggeriet af almene boliger toppede med påbegyndte boliger. Faldet bliver afløst af en mindre fremgang på 200 boliger i år, men forventes at fortsætte til næste år. Det bringer det støttede byggeri ned på påbegyndte boliger i 2007, hvilket er et historisk lavt niveau. Mere kontorbyggeri Efter en midlertidig stigning i erhvervsbyggeriet i 2005 fortsætter det fald, der tog sin begyndelse i 2001, i år og til næste år. I år forventes erhvervsbyggeriet at falde til 4,24 mio. m 2, mens det til næste år reduceres yderligere til godt 4 mio. m 2. Nedgangen i erhvervsbyggeriet i år skyldes udelukkende et fald i landbrugsbyggeriet, som forventes at fortsætte til næste år. Til gengæld stiger det øvrige erhvervsbyggeri. Antallet af påbegyndte m 2 til administration, lager og handel forventes at nå op på 1 mio. m 2, et niveau som vokser svagt i 2007 til 1,05 mio. m 2. Det er den stigende beskæftigelse, der har øget virksomhedernes efterspørgsel efter kontorareal og betydet, at mængden af ledigt kontorareal er faldet fra 6,7% i 4. kvt til 4,7% i 2. kvt. i år. Der er dog stadig over 1 mio. m 2 ledigt kontorareal på landsplan, hvilket lægger en dæmper på omfanget af nybyggeriet. Byggeriet af fabrikker og værksteder faldt med ca. 45% fra 2000 til 2004 og har efterfølgende haft svært ved at komme sig. I 2005 steg byggeriet af fabrikker og værksteder med m 2 til i alt m 2, og i år forventes en stigning i samme størrelsesorden. Til næste år forventes fremgangen at blive afløst af fornyet tilbagegang, så antallet af påbegyndte m 2 til fabrikker og værksteder bliver m 2. Udflytning af produktion kan være forklaringen på, at byggeriet af fabrikker og værksteder ikke udvikler sig kraftigere trods stigende kapacitetsudnyttelse og kraftigt stigende ordreindgang. Strukturreformen lægger en kraftig dæmper på institutionsbyggeriet i 2006 og Dermed er det de statslige byggerier, der bærer institutions- og kulturbyggeriet. Selv med udsigt til igangsættelsen af Rigsarkivet i 2007 falder niveauet til m 2 i 2007, da den vigende aktivitet i kommunerne vil trække i modsat retning. Fortsat appetit på modernisering Det samlede professionelle marked for reparation og vedligeholdelse forventes at stige med 1,2 mia. kr. til 54,5 mia. kr. i år og med yderligere 700 mio. kr. til næste år. Oven på udbedringen af skaderne efter stormen den 8. februar 2005 og regeringens forårspakke fra marts 2004 var det forventet, at aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse ville falde, men faldet er blevet mere end opvejet af den konjunkturbetingede fremgang i reparation og vedligeholdelsesaktiviteten. Det er primært boligejernes fortsatte appetit på moderniseringer og ombygninger, der trækker reparation og vedligeholdelsesaktiviteten op. Men også erhvervslivets bygge- og anlægsaktivitet er taget til efter et langt tilløb til normalisering oven på afmatningen i De positive forventninger er ikke mindst hæftet op på udviklingen i detailhandel og butikscentre, der p.t. nyder godt af forbrugsboomet i dansk økonomi. Fremgang for anlæg Som på de øvrige delmarkeder er der også fremgang for anlægsområdet. Efter en stigning i beskæftigelsen i 2005 på 600 personer forventes en yderligere stigning i år på 500 personer og et par hundrede til næste år. Den samlede anlægsaktivitet var i 2005 på ca. 45 mia. kr. I år forventes produktionsværdien ved nyanlæg at beløbe sig til 24,5 mia. kr. stigende til 24,7 mia. kr. i Efter en markant fremgang i produktionsværdien på 7 mia. kr. i 2005 aftager væksten i år og til næste år. Alt i alt betyder fremgangen i bygge- og anlægsaktiviteten, at produktionsværdien i år stiger med 1,6% til 187,6 mia. kr. Væksten aftager yderligere i 2007, hvor der er udsigt til en svag stigning i den samlede produktionsværdi på 0,5% til i alt 188,6 mia. kr. 4

5 Her har vi ændret vores skøn Ændringer i prognosen i forhold til konjunkturanalysen fra november 2005: Beskæftigelsen: Dansk økonomi er i topform. De økonomiske nøgletal er enestående set i historisk perspektiv, og det økonomiske opsving er kraftigere end forventet. I 2005 blev beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed derfor knap højere end forudset, og i 2006 er skønnet for beskæftigelsen sat op med arbejdere, funktionærer og mestre. Nybyggeriet: Byggestatistikken er utilfredsstillende, da niveauerne til stadighed bliver justeret. Som illustration kan det nævnes, at i februar 2005 oplyste Danmarks Statistik, at der var påbegyndt boliger i 2004, men 15 måneder senere, i maj 2006, var tallet opjusteret til boliger. Dansk Byggeris skøn for antal påbegyndte boliger og det påbegyndte etageareal vedrører de endelige tal i byggestatistikken. Som følge af problemerne med byggestatistikken er nybyggeriet af boliger sat op med i Dermed parallelforskydes niveauet i år. Hertil kommer, at konjunkturopsvinget har været kraftigere end forudset, så det private boligbyggeri er på et højere niveau end skønnet i november. Nybyggeriet af boliger er derfor sat op med i 2005 og med i Anlæg: I 2005 var der beskæftigede ved anlægsvirksomhed, hvilket var 462 færre end vurderet i november. Beskæftigelsen påregnes at stige med 500 arbejdere i 2006, hvorimod der i november var udsigt til stagnation. Ændringen skyldes bl.a., at aktiviteten ved byggemodning er på et højere niveau end forudset. Beskæftigelsen Beskæftigelsen inden for bygge- og anlægssektoren opgøres via kvartalsvise beskæftigelsestællinger og via ATP-indbetalingerne. Statistikkerne forsøger at måle det samme, men på forskellig måde, og derfor er der forskel i de tal for beskæftigelsen, som angives i hhv. beskæftigelsestællingen og ATP-opgørelsen. Ifølge beskæftigelsestællingen steg beskæftigelsen kraftigt i flere fik arbejde i bygge- og anlægssektoren, hvilket svarer til en stigning på 4,4%. Hermed nåede den samlede beskæftigelse op på personer. Udviklingen forventes at være knap så stærk i år, hvor beskæftigelsen stiger med Væksten aftager yderligere til næste år, hvor 500 flere forventes at være beskæftiget ved bygge og anlæg. Sammenlagt vil beskæftigelsen stige med 1,1% i 2006 og 0,3% i 2007 til i alt Det ovennævnte forløb gælder ikke blot for den samlede beskæftigelse, men også for udviklingen i beskæftigelsen ved alle tre hovedområder, dvs. nybyggeri, reparation og vedligeholdelse samt anlægsvirksomhed. Ifølge ATP-indikatoren steg antallet af beskæftigede på fuldtidsbasis ved bygge og anlæg med fra 2004 til Det svarer til 5,5%. Stigningstakten vil som nævnt aftage, og antallet af beskæftigede på fuldtidsbasis ventes derfor at stige med ca i 2006 og med knap i Opgjort via beskæftigelsestællingen var der medio februar 2006 beskæftiget arbejdere, funktionærer og mestre ved bygge- og anlægsvirksomhed mod på samme tid året før. Selv om anlægsaktiviteten var lavere på grund af dårligt vejr i år, så overrasker det, at der var en tilbagegang på beskæftigede. Den lavere beskæftigelse vil trække gennemsnittet for beskæftigelsen i de fire kvartaler ned, og derfor er stigningen kun som nævnt i Ifølge ATP-opgørelsen var der derimod fuldtidsbeskæftigede ved bygge og anlæg i 1. kvartal 2006 mod i 1. kvartal Den store forskel trækker årsgennemsnittet op, og derfor er den forventede stigning i beskæftigelsen på grundlag af ATP-opgørelsen på noget større end stigningen på 1.800, som er nævnt ovenfor. Beskæftigelsestællingen er en stikprøvebaseret tælling, der opgør beskæftigelsen på en enkelt dag i hvert kvartal. Herudfra beregnes, hvor stor beskæftigelsen er det pågældende kvartal. Statistikken blev omlagt i Den nye opgørelse omfatter hele hovedgruppe 45 Bygge- og anlægsvirksomhed i Dansk Branchekode 2003, dvs. alle delbrancher. Tællingen omfatter også alle virksomheder med bygge- og anlægsaktivitet, som har hovedbranche uden for bygge og anlæg, f.eks. beskæftigede ved el-, gas-, vand- og varmeforsyning samt telekommunikation. Ikke på arbejde er ansatte, som er fraværende på grund af dårligt vejr, undervisning, ferie eller sygdom. Danmarks Statistik udarbejder også en indikator for beskæftigelsen på grundlag af virksomhedernes indberetninger til ATP for lønmodtagere mellem 16 og 66 år med mindst 9 timers beskæftigelse pr. uge. ATP-indikatoren er en volumenopgørelse, hvor ATP-indbetalingerne divideres med bidraget for en fuldtidsbeskæftiget, så man måler antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Beskæftigelsen ved Andet arbejde vedrører bl.a. fremstilling af bygningselementer, værkstedsarbejde, lagerarbejde og opsætning af kabeldåser samt snerydning. 5

6 BEKÆFTIGEDE VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED IFØLGE BESKÆFTIGELSESTÆLLINGEN Nybyggeri Reparation Anlægsvirksomhed Andet arbejde Kontorarbejde Ikke på arbejde Beskæftigede i alt Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for beskæftigede i alt. BESKÆFTIGEDE VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED I personer Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i alt - ny opgørelse Inkl. funktionærer Beskæftigede arbejdere og medarbejdende mestre ved bygge- og anlægsvirksomhed Ledigheden Ledigheden blandt forsikrede bygge- og anlægsarbejdere kommer i 2006 ned på et rekordlavt niveau. Det viser den seneste opgørelse fra Bygge-, Anlægs- & Trækartellet (BAT). I slutningen af maj, uge 21, var der 3.o00 færre forsikrede ledige end på samme tid året før. De ledige tæller medlemmer af a-kasserne Blik & Rør, El-faget, TIB, Murere, Malere og 3F s Bygnings- og Anlægsgruppe. Imidlertid er antallet af forsikrede i a-kasserne faldet kraftigere, idet der ved opgørelsen var færre medlemmer af de pågældende a-kasser. Reelt er der således beskæftiget 300 færre fra de nævnte a-kasser. Selv om antallet af forsikrede er reduceret kraftigt, er der som nævnt samtidig færre registrerede ledige i de pågældende a-kasser, hvilket har reduceret ledighedsprocenten markant. I uge 21 i 2006 var ledighedsprocenten for arbejderne 2,9 mod 5,1 på samme tid året før. Den kraftigt faldende ledighed har givet anledning til bekymring for flaskehalse og kraftige lønstigninger. En af de muligheder, som byggeriets virksomheder har for at skaffe den nødvendige arbejdskraft, er brug af udenlandsk arbejdskraft. Registreringen af udenlandsk arbejdskraft er mangelfuld, eftersom det kun er borgere fra lande uden for EU og fra de nye, østeuropæiske EU-lande, der er omfattet af krav om opholdstilladelse. Tysk og svensk arbejdskraft er således 6

7 ikke registreret. Til gengæld bliver alle virksomheder, som ønsker at arbejde i Danmark, registreret hos Skat. Efterhånden har både udenlandske arbejdstagere og virksomheder erfaret, at aktiviteten i Danmark er høj, samtidig med at lønniveauet er meget attraktivt i forhold til vores nabolande. Det har betydet, at antallet af udenlandske arbejdstagere og virksomheder er vokset meget kraftigt inden for det seneste år. Antallet af udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder er tredoblet fra 439 medio juli 2005 til medio juli i år. Hvor mange medarbejdere, disse virksomheder har beskæftiget, registreres ikke, til gengæld registreres som nævnt den arbejdskraft, som kommer fra de nye EU-lande. Antallet af aktive arbejdstilladelser er næsten firdoblet i løbet af et år fra 223 i juni måned sidste år til 899 i juni måned i år. Hvorvidt tilgangen af udenlandsk arbejdskraft er tilstrækkelig til at holde lønudviklingen i ro, er usikkert. FORSIKREDE OG LEDIGE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDERE I UGE 21 IFØLGE BAT-KARTELLET Beskæftigede Ledige Forsikrede Anm.: Afrundede tal. Faglærte I uge 21 i 2006 var der forsikrede ledige faglærte bygge- og anlægsarbejdere. Det er mere end en halvering i forhold til samme tid sidste år. På samme tid er medlemstallet i de relevante a-kasser faldet med 2.243, hvilket betyder, at antallet af faglærte forsikrede i beskæftigelse faktisk er reduceret over perioden. For de faglærte bygge- og anlægsarbejdere nåede ledighedsprocenten ned på 2,0 i uge 21 i år, mod 4,2 i uge 21 i ANTAL FORSIKREDE OG LEDIGE I UGE 21 I 2005 OG 2006 Antal forsikrede Antal ledige Uge 21 Uge 21 Uge 21 Uge 21 Fag Forskel Forskel Blik & Rør El TIB Murere Malere Faglærte i alt F B&A Tilsammen Blik & Rør, El, TIB og Malere: antal fuldtidsledige. Murere og 3F B&A: antal personer berørt af ledighed. 3F B&A I uge 21 i 2006 var der forsikrede ledige ufaglærte byggeog anlægssarbejdere, hvilket er 778 færre end samme tid på året i F s Bygnings- og Anlægsgruppe, der forsikrer de ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, har over samme periode mistet medlemmer. Dermed er der reelt beskæftiget 200 færre forsikrede ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere end på samme tid året før. Det slår dog alligevel igennem på ledighedsprocenten, der er reduceret fra 8,2 i uge 21 i 2005 til 5,8 i LEDIGHEDSPROCENTER I UGE 21 I 2005 OG 2006 Fag Forskel Blik & Rør 4,0 1,9-2,1 El 3,8 1,6-2,2 TIB 4,5 2,2-2,3 Murere 4,2 2,4-1,8 Malere 3,8 2,0-1,8 Faglærte i alt 4,2 2,0-2,2 3F B&A 8,2 5,8-2,4 Tilsammen 5,1 2,9-2,2 7

8 ANTAL LEDIGE FAGLÆRTE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDERE I A-KASSERNE: BLIK & RØR, EL, TIB, MURERE OG MALERE I 2004, 2005 og 2006 I personer Ledige i 2006 Ledige i 2005 Ledige i ANTAL LEDIGE UFAGLÆRTE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDERE (3F B&A) I 2004, 2005 og 2006 I personer Ledige i 2006 Ledige i 2005 Ledige i

9 REGIONALE FORSKELLE I LEDIGHEDSPROCENTEN BLANDT FAGLÆRTE EKSKL. MURERE I FORHOLD TIL LANDSGENNEMSNITTET PÅ 2,0% I UGE 21 I 2006 NIVEAU FOR LEDIGHEDSPROCENTEN Mere end 1% lavere end landsgennemsnittet: Ribe Amt Mellem 0,5% og 1% lavere end landsgennemsnittet: Frederiksborg Amt, Storstrøms Amt og Århus Amt Mindre end 0,5% fra landsgennemsnittet: Roskilde Amt, Vestsjællands Amt, Bornholms Region, Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Vejle Amt, Ringkøbing Amt, København, Frederiksberg og Københavns Amt Mellem 0,5% og 1% højere end landsgennemsnittet: Viborg Amt og Nordjyllands Amt Anm.: Ledige faglærte malere i Frederiksborg Amt, Roskilde Amt og Bornholms Region er alle inkluderet i tallet for Frederiksborg Amt, og derfor ikke inkluderet i tallene for Roskilde Amt og Bornholms Region. Politiske initiativer Kommuneaftalen: Den 15. juni 2006 lykkedes det regeringen og kommunerne at blive enige om rammerne for kommunernes økonomi i Aftalen indeholdt en løftet pegefinger fra finansministeren med hensyn til at overholde aftalen - ikke mindst i lyset af den høje økonomiske aktivitet. Samtidig blev kommunerne opfordret til at udskyde mindre presserende bygge- og anlægsarbejder. Også Indenrigsministeriets overvågning af kommunernes bygge- og anlægsaktivitet fortsætter. I 2006 skal projekter på over 10 mio. kr. indberettes til ministeriet. Finansministeren har generelt skærpet overvågningen af den kommunale økonomi, hvilket medførte, at budgettet for 2006 blev genåbnet i efteråret Som noget nyt indeholdt kommuneaftalen en opfordring til kommunerne om at igangsætte flere drifts- og vedligeholdelsesopgaver i vinterhalvåret og derigennem fremme sæsonudjævning i byggeriet. Som opfølgning på regeringens globaliseringsstrategi blev der med aftalen også sat fokus på udlicitering i kommunerne. Regeringen og kommunerne blev enige om at øge den andel af de kommunale opgaver, som konkurrenceudsættes, fra 20% i dag til 25% i Der blev i 2005 indført en likviditetsbindingsordning, hvor en andel af kommunernes overskudslikviditet er bundet. Midlerne skulle frigives 1. januar 2007, men regeringen har planer om at udskyde frigivelsen i et år. Der er mulighed for at søge dispensation fra deponeringsordningen. På forsyningsområdet kan der maksimalt lånes til kommunens udlæg ultimo regnskabsåret 2007 til varmeforsyning, vandforsyning, kloakering og rensningsanlæg samt renovation. Bidrag til forsyningsanlæg, for hvilke der ikke er afholdt udgifter, skal anvendes, inden investeringsudgiften kan lånefinansieres. Regeringen ønsker, at deponeringsordningen videreføres, så kommuner, der budgetterer med overskud på forsyningsområderne i 2007, skal deponere overskuddet fra 1. januar 2007 til 1. januar Overskuddet skal reguleres, så deponeringen fra 1. april 2008 til 1. januar 2009 svarer til det realiserede overskud for forsyningsvirksomhederne under ét i Endelig blev der i lighed med tidligere afsat en særlig låneramme på 100 mio. kr. med henblik på at fremme anvendelsen af OPP i kommunerne. Ligesom lånedispensationspuljen på 800 mio. kr. til folkeskoleområdet for kommuner med særlig lav likviditet videreføres. Der ydes dispensation på op til 50% af anlægsudgiften. 9

10 Revideret østaftale Parterne bag den såkaldte Østaftale blev den 5. april i år enige om at forlænge aftalen og samtidig lempe den sådan, at overenskomstdækkede virksomheder kan forhåndsgodkendes til at ansætte personer fra de nye EU-lande. Aftalen forventes at gøre det nemmere for bl.a. byggeriets virksomheder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft og dermed afhjælpe manglen på arbejdskraft. Energiaftale Kravene til energieffektivitet i bygninger blev med en ændring af bygningsreglementet skærpet den 1. april Det er intentionen, at energiforbruget i nybyggeri skal reduceres med 25-30%, men også for den eksisterende bygningsmasse skærpes kravene til energibesparelser. Ved samme lejlighed blev kravene til energimærkning af bygninger strammet. Byggeri i alt Efter en vækst i byggeaktiviteten på m 2 i 2005 aftager væksten kraftigt i år. Det samlede påbegyndte byggeri forventes at nå op på knap 9,8 mio. m 2. Det er m 2 mere end sidste år, hvilket svarer til en stigning på 2%. Fremgangen er i år trukket af et stigende byggeri af boliger og sommerhuse, mens landbrugsbyggeriet trækker det samlede erhvervsbyggeri ned. I 2007 forventes byggeaktiviteten af falde med m 2 til 9,5 mio. m 2. Nedgangen i boligbyggeriet betyder, at der til næste år er tilbagegang på samtlige delmarkeder undtagen administrationsbyggeriet. Det er nedgangen i det støttede boligbyggeri og i byggeriet af støttede private udlejningsboliger, som trækker boligbyggeriet ned, mens det private boligbyggeri holder niveauet. PÅBEGYNDT BYGGERI I MIO. M 2 ETAGEAREAL I Mio. m 2 etageareal % PROCENTVIS ÆNDRING I PÅBEGYNDELSESNIVEAUET I FORHOLD TIL ÅRET FØR , , , , , PÅBEGYNDT BYGGERI I I MIO. M² ETAGEAREAL Helårsbeboelse 3,04 3,30 3,52 3,65 3,60 Erhvervsbyggeri 4,29 4,11 4,27 4,24 4,08 Kultur & institutioner 0,41 0,44 0,33 0,29 0,26 Bygninger i øvrigt 1,23 1,38 1,49 1,60 1,56 Etageareal i alt 8,97 9,23 9,61 9,78 9,50 Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for etagearealet i alt. 10

11 Boligbyggeriet Boligbyggeriet har gennem de sidste seks år været i kraftig vækst. I 2006 forventes antallet af påbegyndte boliger at nå op på I 2000 var det tilsvarende tal Dermed når boligbyggeriet i år op på et rekordhøjt niveau. Der er ikke påbegyndt så mange boliger på et enkelt år siden Boligbyggeriet domineres af høj aktivitet ved det private nybyggeri af enfamiliehuse og ejerlejligheder. Det private byggeri vil i 2007 tegne sig for 85% af det samlede boligbyggeri mod kun 48% for 10 år siden. Fremgangen i år bliver afløst af en mindre tilbagegang til næste år som følge af fald i det almene boligbyggeri. Det samlede boligbyggeri forventes at falde med til i PÅBEGYNDTE BOLIGER I Antal boliger i % PROCENTVIS ÆNDRING I ANTAL PÅBEGYNDTE BOLIGER I FORHOLD TIL ÅRET FØR , ,0 6,3 1,6-3, ANTAL PÅBEGYNDTE BOLIGER I Fritliggende enfamiliehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Lejligheder i flerfamiliehuse Boliger i alt Det støttede boligbyggeri Det støttede byggeri har været i frit fald siden 2003, hvor byggeriet af almene boliger toppede med påbegyndte boliger. Faldet bliver afløst af en mindre fremgang på 200 boliger i år, men forventes at fortsætte til næste år. Det bringer det støttede byggeri ned på påbegyndte boliger i 2007, hvilket er et historisk lavt niveau. Den forestående stigning i grundkapitalindskuddet til 14% den 1. januar 2007 forventes at få kommunerne til at fremrykke en del tilsagn til På den baggrund forventes en stigning på et par hundrede boliger i 2006 til 5.200, hvorefter der indtræder et fald på 800 i

12 Byggeriet af almene familieboliger når i 2007 ned på et niveau omkring påbegyndte boliger mod i Det lave niveau skal bl.a. ses i sammenhæng med, at finansieringen af alment boligbyggeri gentagne gange er blevet ændret (se boks). Hertil kommer, at de lave rentesatser har bevirket, at det mange steder i landet er billigere at bo i ejerbolig end i en nyopført almen bolig. Også nybyggeriet af almene ungdomsboliger falder, fra 600 i år til 500 til næste år. Her er forklaringen, at private støttede ungdomsboliger til dels har erstattet almene ungdomsboliger, men også de små ungdomsårgange og den store interesse for forældrekøb medvirker til at reducere byggeriet af almene ungdomsboliger. Til gengæld ser det lidt lysere ud for byggeriet af ældreboliger. Antallet af påbegyndte ældreboliger forventes at komme op på i 2006 og i Hertil kommer etableringen af ca ældreboliger om året ved ombygning af eksisterende ejendomme. Ældreboligerne udgør dermed en stigende andel af det støttede boligbyggeri. Hvor ældreboligerne udgjorde halvdelen af det støttede byggeri i 2005, vil andelen i 2007 være 2/3. Finansiering af almene boliger Finansiering af det almene byggeri sker med realkreditlån, kommunal grundkapital og beboerindskud. Der er kommunal garanti for den del af lånet, der er ud over 65% af ejendomsværdien. Med Forårspakken i marts 2004 fik kommunerne igen adgang til at lånefinansiere grundkapitalindskuddet for tilsagn i perioden , såfremt byggeriet påbegyndtes inden 1. januar Med nedsættelsen af grundkapitalindskuddet fik kommunerne samtidig adgang til at lånefinansiere indskuddet i perioden Muligheden for lånefinansiering af grundkapitalindskuddet blev genåbnet for tilsagn i perioden , såfremt byggeriet påbegyndtes inden udgangen af Fra 1. januar 1999 blev den hidtidige obligatoriske finansiering med indekslån erstattet af en løbende statslig fastsættelse af den samlet set mest fordelagtige realkreditlånetype. Med virkning fra 1. januar 2000 sker finansieringen med rentetilpasningslån, hvor løbetiden er 30 år. Finansiering i % af anskaffelsessummen Ydelse Realkreditlån Kommunal grundkapital Beboerindskud Beboerbetalingsprocent Tilsagn ,1 Tilsagn ,6 Tilsagn ,4 Tilsagn ,4 Tilsagn 1. januar ,4 PÅBEGYNDTE STØTTEDE BOLIGER I Antal støttede boliger i

13 ANTAL PÅBEGYNDTE STØTTEDE BOLIGER I Almene familieboliger Andelsboliger Ungdomsboliger Ældreboliger Støttede boliger i alt Det private boligbyggeri Siden 2000 er priserne på parcel- og rækkehuse steget med 70%, mens priserne på ejerlejligheder er steget med ikke mindre end 121%. Prisudviklingen på eksisterende boliger har trukket nybyggeriet af boliger kraftigt op, eftersom de stigende priser gør det fordelagtigt at bygge nyt. Siden 2000 er antallet af påbegyndte boliger steget fra til i en fremgang på knap 130%. Byggeriet af private boliger forventes at toppe i 2006 og efterfølges i 2007 af et mindre fald. Det private boligbyggeri vil dog fortsat befinde sig på et meget højt niveau. Det private boligbyggeri påvirkes af forskelligrettede tendenser. På den ene side vil husholdningernes usædvanligt gode økonomiske forhold med høj jobsikkerhed, stigende realløn og fortsat favorable finansieringsvilkår trække nybyggeriet op. På den anden side må den høje økonomiske aktivitet forventes at trække renten op, hvilket vil påvirke nybyggeriet i nedadgående retning. Boligejerne er blevet mere følsomme over for udsving i de korte rentesatser. Det skyldes, at en stigende del af boligfinansieringen sker med variabelt forrentede lån. Hidtil har rentestigningerne været for beskedne til at påvirke det private boligbyggeri i nedadgående retning, men udviklingen forventes at bremse væksten i nybyggeriet. Som en del af regeringens boligpakke fra 2002 blev der afsat 1 mia. kr. til at støtte byggeri af private ungdomsboliger i årene Herudover er der i afsat 760 mio. kr. til opførelse af private udlejningsboliger. Regeringens forårspakke i marts 2004 indebar en fremrykning af byggeriet af støttede, private udlejningsboliger og ungdomsboliger. Det betød et ekstraordinært højt niveau for nybyggeriet i 2005, hvor der blev påbegyndt udlejningsboliger og ungdomsboliger mod kun 500 udlejningsboliger og 100 ungdomsboliger året før. Interessen for at opføre støttede, private udlejningsboliger er næsten faldet bort, da lejlighederne ikke er konkurrencedygtige i forhold til de øvrige private boligformer. I 2006 er der kun givet tilsagn til 66 boliger. Nybyggeriet af støttede, private ungdomsboliger falder i år til omkring 1/3 af niveauet i fjor, hvilket især hænger sammen med fremrykningen af byggeriet i forbindelse med Forårspakken. Støtten bliver næsten halveret fra 281 mio. kr. i 2006 til 150 mio. kr. i 2007, hvilket vil få nybyggeriet til at falde. Sommerhusbyggeriet er påvirket af den forestående udstykning af godt nye sommerhusgrunde, som har muliggjort påbegyndelse af et større antal sommerhuse. Det påbegyndte byggeri af sommerhuse forventes at ligge på i 2006 og i ANTAL PÅBEGYNDTE PRIVATE BOLIGER I Parcelhuse Rækkehuse Lejligheder i flerfamiliehuse Private boliger i alt Erhvervsbyggeriet Efter en midlertidig stigning i erhvervsbyggeriet i 2005 fortsætter det fald, der tog sin begyndelse i 2001, i 2006 og I år forventes erhvervsbyggeriet at falde til 4,24 mio. m 2, mens det til næste år reduceres yderligere til godt 4 mio. m 2. Den marginale nedgang i erhvervsbyggeriet i 2006 skyldes udelukkende, at landbrugsbyggeriet falder. I 2007 er det derimod kun administrationsbyggeriet, der stiger. En stigning som langt fra er tilstrækkelig til at opveje tilbagegangen for det øvrige erhvervsbyggeri. 13

14 PÅBEGYNDT ERHVERVSBYGGERI I , MIO. M² ETAGEAREAL Landbrug 2,39 2,20 2,32 2,15 2,00 Øvrigt erhvervsbyggeri 0,27 0,29 0,30 0,34 0,33 Administration, handel & liberale erhverv 0,98 0,97 0,95 1,00 1,05 Fabrikker og værksteder 0,65 0,65 0,70 0,75 0,70 Erhvervsbyggeri i alt 4,29 4,11 4,27 4,24 4,08 Administration Den nedgang i administrationsbyggeriet, der har kendetegnet de sidste 5 år, ophører i år, hvor antallet af påbegyndte m² forventes at nå op på 1 mio. m², et niveau som vokser svagt i 2007 til 1,05 mio. m². Mængden af ledige kontorlokaler er faldet kraftigt over det seneste år, men der er stadig mange ledige kontorlokaler. Ifølge Oline- Lokalebørs Statistikken var der ved indgangen til 2. kvartal 2006 lidt over 1 mio. ledige m² kontor på landsplan, hvoraf mere end halvdelen findes i Københavns Amt. Selv om mængden af ledigt kontorareal er faldet med 26% i Københavns Amt over det seneste år, er ledigheden på 5,5%. Et tilsvarende ledighedsniveau genfindes i Århus Amt, mens ledigheden på landsplan er 4,7%. Udviklingen af Århus Havn påbegyndes sidst på året, men forventes ikke at få stor indflydelse på administrationsbyggeriet i prognoseperioden, eftersom udbygningen er planlagt til at foregå gradvist over de næste mange år. Det faldende ledighedsniveau må forventes at trække spekulationsbyggeriet op, dvs. det byggeri, som ikke er fuldt udlejet ved byggestart, men som påbegyndes i forventning om udlejning. I givet fald vil denne type byggeri være forbeholdt det københavnske marked, som er meget likvidt. Selv om der er god gang i detailhandlen, er det ikke byggeriet af butikker, der trækker byggeriet af lokaler til administration, handel og liberale erhverv op. Planlovens meget restriktive regler for butiksstørrelser betyder, at nybyggeriet af f.eks. butikscentre er meget beskedent. Til gengæld ses en tendens til, at man omkring indfaldsvejene til de større byer er begyndt at omdanne tidligere produktionsarealer til volumenhandel frem for at bygge nyt. Miljøministeren har foreslået at lempe Planlovens størrelsesbegrænsninger for butikker med 500 m 2, så dagligvarebutikker kan være op til m 2, og udvalgsvarebutikker kan være op til m 2. Hermed er der ikke udsigt til, at nybyggeriet af butikscentre vil være i fremdrift i de kommende år. Fabrikker og værksteder Byggeriet af fabrikker og værksteder faldt med ca. 45% fra 2000 til 2004 og har efterfølgende haft svært ved komme op i niveau. I 2005 steg byggeriet af fabrikker og værksteder med m 2 til i alt m 2, og i år forventes en stigning i samme størrelsesorden til m 2. Til næste år forventes fremgangen at blive afløst af fornyet tilbagegang, så antallet af påbegyndte m 2 til fabrikker og værksteder bliver m 2. Byggeriet af fabrikker og værksteder har tidligere været tæt forbundet med kapacitetsudnyttelsen i industrien. Siden 2003 har industriens kapacitetsudnyttelse imidlertid været stigende, uden at byggeriet af fabrikker og værksteder er fulgt med. Kapacitetsudnyttelsen har i snart et år ligget på et stabilt højt niveau omkring 85%. Samtidig er industriens ordrebeholdning steget kraftigt. I april i år var ordrebeholdningen 30% større end på samme tidspunkt sidste år. Og særlig ordrebeholdningen fra eksportmarkederne har været stigende. Derfor forventer industrien også både højere produktion og højere beskæftigelse i den kommende tid. Alt i alt bør fundamentet for et stigende byggeri af fabrikker og værksteder i 2006 være i orden. Udviklingen er imidlertid præget af en vis usikkerhed i og med, at industriens investeringsplaner ikke følger dens forventninger. I 2. kvartal 2006 var det kun industrivirksomheder med 8% af den samlede industribeskæftigelse, der vurderede at have utilstrækkelig produktionskapacitet, mens virksomheder med 82% af industribeskæftigelsen angav at have tilstrækkelig kapacitet. Derfor forventes byggeriet af fabrikker og værksteder at falde tilbage igen i Udflytning af produktionen til lavtlønslande kan være en af forklaringerne på, at industrien ikke oplever kapacitetsproblemer på trods af en permanent høj kapacitetsudnyttelse og stigende ordreindgang. Hvis det er tilfældet, vil byggeriet af fabrikker og værksteder formentlig have vanskeligt ved at løfte sig fra det nuværende forholdsvis lave niveau. Landbrug Ganske overraskende steg det påbegyndte landbrugsbyggeri i 2005 efter et ubrudt fald fra Dansk Byggeri forventer ikke, at der er tale om en vedvarende tendens, men derimod at landbrugsbyggeriet genoptager sit fald i de kommende år. Landbrugets byggeri af avls- og driftsbygninger forventes at ligge på 2,15 mio. m² i 2006 med et fald til 2,0 mio. m² i Nedgangen i landbrugsbyggeriet er en fortsat følge af de strukturtilpasninger, som præger landbruget. Tendensen går fortsat mod færre små og flere store bedrifter. I perioden er antallet af landbrugsbedrifter faldet med mere end 6.000, hvilket svarer til et fald på 11,5%. Det er de små bedrifter, der forsvinder, mens antallet af bedrifter på mere end 150 ha er steget med 33,6% over samme periode. 14

15 PÅBEGYNDT BYGGERI AF BYGNINGER TIL ADMINISTRATION, HANDEL OG LIBERALE ERHVERV I Mio. m 2 etageareal 2,0 1,5 1,0 0, PÅBEGYNDT BYGGERI AF FABRIKKER OG VÆRKSTEDER I Mio. m 2 etageareal 2,0 1,5 1,0 0,

16 PÅBEGYNDT BYGGERI AF AVLS- OG DRIFTSBYGNINGER TIL LANDBRUG, GARTNERI M.V. I Mio. m 2 etageareal 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Institutionsbyggeriet Strukturreformen lægger en kraftig dæmper på institutionsbyggeriet i 2006 og Dermed er det de statslige byggerier, der bærer institutions- og kulturbyggeriet. Hvis man ser bort fra det meget høje påbegyndelsesniveau i 2001, som skyldtes igangsættelsen af Operaen i København, har institutionsbyggeriet været faldende siden I 2005 blev der påbegyndt m², hvilket er et fald på 30% siden I 2006 er der stort set ingen større igangsættelser af statslige institutionsbyggerier, med mindre man får igangsat byggeriet af Rigsarkivet på Kalvebod Brygge, men det anses ikke for sandsynligt, at dette sker før tidligst foråret Dermed forventer Dansk Byggeri, at niveauet i 2006 bliver på beskedne m² påbegyndt institutionsbyggeri. Selv med udsigt til igangsættelsen af Rigsarkivet i 2007 falder niveauet til m² i 2007, da den manglende aktivitet i kommunerne vil trække i modsat retning. Reparation og vedligeholdelse Det samlede professionelle marked for reparation og vedligeholdelse forventes at stige med 1,2 mia. kr. i år til 54,5 mia. kr. og med yderligere 700 mio. kr. til næste år. Hermed er det forventede fald i aktiviteten oven på udbedringerne af skader efter stormen den 8. februar 2005 og regeringens forårspakke fra marts 2004 blevet mere end opvejet af den konjunkturbetingede fremgang i reparation og vedligeholdelsesaktiviteten. Det er primært boligejernes fortsatte appetit på moderniseringer og ombygninger, der trækker reparation og vedligeholdelsesaktiviteten op. Stigende priser på ejerboliger har forøget boligejernes friværdier betragteligt. Et forsigtigt estimat lyder på, at danskernes boligformue i 2005 blev forøget med hele 300 mia. kr. Boligejerne har således særdeles gode muligheder for at finansiere nye ombygnings- og moderniseringsprojekter. De målinger, Institut for Konjunkturanalyse kvartalsvis foretager af husstandenes ombygningsplaner, understøtter forventningen om fortsat vækst i markedet for reparation og vedligeholdelse. I den seneste undersøgelse fra juni 2006 angiver 21% af de adspurgte husstande, at de inden for de seneste 12 måneder har gennemført større til- eller ombygninger på boligen, mens 22% anfører, at de 16

17 planlægger større til- eller ombygninger i de kommende 12 måneder. Det er på niveau med det, en tilsvarende undersøgelse viste i juni Analysebureauet Vilstrup gennemførte i april 2006 en undersøgelse for Realkreditrådet, som belyser boligejernes konverteringsadfærd. Undersøgelsen bekræfter, at midler fremskaffet i form af konverteringsgevinster, kontantprovenu og merbelåning er øget i 2005, og at de i høj grad reinvesteres i boligen. 65% af det kontantprovenu, som boligejerne har fået udbetalt i forbindelse med låneomlægning i 2005, er enten brugt eller planlægges at blive brugt til investering i boligen, mens det resterende beløb er brugt til forbrug, opsparing eller som erstatning for lavere indkomst. I den almene sektor, som omfatter ca lejeboliger, er der også udsigt til en ganske høj aktivitet i indeværende år. Reparation og vedligeholdelsesaktiviteten i den almene sektor styres for en stor dels vedkommende via træk på midlerne i Landsbyggefonden. Landsbyggefonden anslår i deres årsberetning, at tilskuddene i gennemsnit udgør ca. 30% af de samlede udgifter. Det betyder, at der via tilskud på 385 mio. kr. i 2005 er udløst arbejder for knap 1,6 mia. kroner. Endvidere anslår Landsbyggefonden, at der de seneste seks år i gennemsnit er udført arbejder for ca. 1,15 mia. kr. om året. Det forventes, at der i indeværende år og i 2007 vil blive trukket på Landsbyggefonden i nogenlunde samme omfang som i 2005, hvilket betyder, at der bliver udløst arbejder for mellem 1,2 og 1,6 mia. kr. i år og næste år. Boligselskaberne har også mulighed for at søge om støtte til større renoveringsopgaver via renoveringsstøtteordningen i Landsbyggefonden. Investeringsrammen for 2006 blev forøget fra 1,5 til 2,1 mia. kr. på baggrund af den store søgning til ordningen. Da sagsgangen er administrativ tung, vil forhøjelsen af rammen næppe fuldt ud udmønte sig i øget aktivitet i 2006, men også strække sig ind i I prognosen har Dansk Byggeri fordelt den øgede rammebevilling med 375 mio. kr. i 2006 og 250 mio. kr. i Den støttede byfornyelse fylder stadig mindre i den samlede reparation og vedligeholdelsesaktivitet. De markante prisstigninger på private udlejningsejendomme har sat tryk på reparation og vedligeholdelsesaktiviteten i byerne - uanset muligheden for at hente byfornyelsesstøtte. Statens udgifter til byfornyelsesstøtte udgør sammen med støtte fra Grundejernes Investeringsfond ca. 300 mio. kr. årligt frem til Der foreligger ikke nogen oplysninger om, hvorvidt det er lykkedes at hæve den private medfinansiering i byfornyelsesprojekter, sådan som det var hensigten med byfornyelsesreformen i Fastholdes forventningerne om kommunal støtte på ca. 40% af udgifterne i de enkelte projekter og en privat medfinansiering på 20 25%, vil byfornyelsesaktiviteten i 2006 og 2007 stabilisere sig omkring de 800 mio. kr. årligt. Samlet set forventes reparation og vedligeholdelse af boligmassen at løbe op i 34,7 mia. kr. i år og 34,9 mia. kr. til næste år. Erhvervslivets bygge- og anlægsaktivitet har taget et langt tilløb til normalisering efter afmatningen i Meget tyder dog på, at pilen nu for alvor peger opad igen. De positive forventninger er ikke mindst hæftet op på udviklingen i detailhandel og butikscentre, der p.t. nyder godt af forbrugsboomet i dansk økonomi. Samtidig er beskæftigelsen i solid fremgang og mængden af ledige erhvervslokaler på vej ned. Ind- og udflytning samt ombygning medfører et stigende behov for istandsættelse og forbedringer. Dermed ventes erhvervslivets reparation og vedligeholdelsesaktivitet at stige ganske markant i indeværende og næste år til henholdsvis 8,7 mia. kr. og 9,0 mia. kr. på hovedreparation og 6,8 mia. kr. og 6,9 mia. kr. på professionel bygningsreparation. Dansk Byggeri forventer en stabil udvikling i det offentliges reparation og vedligeholdelsesaktivitet, der i øvrigt historisk sjældent viser den helt store variation fra år til år. Den netop indgåede aftale om kommunernes økonomi i 2007 udstikker meget snævre rammer for kommunernes økonomi til næste år. Selv om rammen for lånedispensationer til afholdelse af engangsudgifter i forbindelse med kommunalereformen blev forhøjet med 500 mio. kr., ventes hverken vedligeholdelsesefterslæbet på kommunernes knap 30 mio. m 2 bygninger eller kommunalreformens rokeringer af personale til nye bygninger at give et stort aktivitetsløft. HOVEDREPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE AF BOLIGER OG BYGNINGER I , MIA. KR PRISER Hovedreparation af: Boliger 20,8 21,7 24,1 24,4 24,5 Erhvervsbygninger 8,0 7,9 8,1 8,7 9,0 Offentlige bygninger 1,9 1,9 2,0 2,1 2,0 I alt hovedreparation 30,7 31,5 34,2 35,2 35,5 Professionel bygningsreparation: Boliger 9,9 10,2 10,1 10,3 10,4 Erhvervsbygninger 6,5 6,7 6,7 6,8 6,9 Offentlige bygninger 2,2 2,3 2,3 2,3 2,4 I alt reparation og vedligeholdelse 18,7 19,2 19,1 19,4 19,7 Professionelt renoveringsmarked i alt 49,4 50,7 53,5 54,5 55,2 Materialer købt af private 24,3 25,0 25,6 25,9 26,2 Samlet opgørelse 73,7 75,7 78,9 80,4 81,4 Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for i alt. 17

18 Anlæg Som på de øvrige delmarkeder er der også fremgang for anlægsområdet. Efter en stigning i beskæftigelsen i 2005 på 600 personer forventes en stigning på 500 i år og yderligere et par hundrede til næste år. Den samlede produktionsværdi ved nyanlæg var i 2005 på 24 mia. kr. Heraf udgjorde efterforskning og indvinding af olie og gas i Nordsøen 4 mia. kr. Det vil sige, at den landbaserede anlægsaktivitet var 20 mia. kr. Heraf tegnede elværkerne og teleselskaberne sig for henholdsvis 3 mia. kr. og 5 mia. kr. Kommunale investeringer En stor del af anlægsarbejderne styres af kommunerne. Derfor har det også betydning for anlægsaktiviteten, at de kommunale budgetter for 2006 blev genåbnet i december Da de reviderede budgetter forelå, var serviceudgifterne reduceret, men anlægsudgifterne steget. De reviderede budgetter er summen af de budgetter, der blev vedtaget i oktober 2005, og de vedtagne ændringer frem til medio februar Beklageligvis er de reviderede budgetter ikke specificeret, så man kan få oplyst bruttoanlægsudgifterne ved de enkelte funktioner, f.eks. jordforsyning, spildevandsanlæg eller kommunale veje. I oversigten over anlægsinvesteringerne er der på grund af de manglende oplysninger om de kommunale udgifter på funktioner vist de oprindelige budgetter for 2006, som er vedtaget i oktober i fjor. Udgiftsniveauerne i de reviderede anlægsbudgetter er højere end i de oprindelige budgetter, dvs. de anførte tal for anlægsinvesteringerne undervurderer det faktiske omfang. Anlægsbudgetterne vedrører alle investeringer hos den offentlige sektor, dvs. det er ikke alene investeringer i bygninger og anlæg, men også i maskiner og inventar samt transportmidler. Grundlaget for oversigten over udviklingen i anlægsinvesteringerne er for staten Finanslov 2006, budgetoverslag samt regnskaber , og for kommunerne de oprindelige budgetter 2006 og overslag for samt regnskaber Herudover er der budgetter, overslag og regnskab på det koncessionerede område. ANLÆGSINVESTERINGERNE I I MIO. KR. I 2006-PRISER Vindmøller: fundamenter Regionale naturgasnet Varmeforsyning Energi i alt Veje - Nyanlæg Drift, Vejdirektoratet Kommunale havne Kystbeskyttelse inkl. minerydning Metroen i København, ekskl. etape Baner, sporanlæg m.v Trafik i alt Spildevandsanlæg Vandforsyning Vandløbsvæsen Andre miljøforanstaltninger Miljø i alt Byggemodning i alt I alt - ekskl. el og tele Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for i alt. 18

19 ANLÆGSINVESTERINGERNE OPGJORT I FASTE PRISER Mia. kr priser De enkelte delmarkeder Energi Investeringerne i landbaserede vindmøller er på et meget lavt niveau. I skrotningsordningen for gamle vindmøller sigtes mod en samlet ny kapacitet på 350 MW til erstatning for 175 MW. Der er pause i nyanlæg af havvindmøller. I oversigten er vist investeringer i fundamenter til møllerne. Verdens største havvindmølleparker planlægges anlagt ved Horns Rev og Rødsand i Investeringerne i de regionale naturgasnet er vigende til et niveau på 100 mio. kr. i Investeringerne i varmeforsyning falder i Det skyldes, at København Energi er med i de kommunale regnskaber 2005, men derimod ikke i budget Det vil sige, at det igangværende anlægsarbejde med den store fjernvarmetunnel under København, der er budgetteret til 750 mio. kr., ikke er med i investeringerne, som dermed undervurder den faktiske aktivitet. Kommunernes investeringer i varmeforsyning vil formentlig blive løftet i takt med overgangen fra budgetoverslagsår til budgetår. Trafik På trafikområdet budgetteres de samlede anlægsinvesteringer til 6,5 mia. kr. i 2006, hvilket er 5% mere end i Vejdirektoratets investeringer i hovedlandeveje stiger i 2006 med 246 mio. kr. til 1,8 mia. kr. Det er dobbelt så meget som i Som led i kommunalreformen overgår dele af amtskommunernes veje til staten, som har givet tilsagn til at gennemføre en række amtslige vejanlægsprojekter. Projekterne skal indarbejdes i Vejdirektoratets investeringsplaner. Vejdirektoratets egentlige udgifter til vedligeholdelse af veje og broer er omkring 460 mio. kr. Investeringerne i kommunale veje har siden 2003 været stigende til et niveau på knap 2,5 mia. kr. i 2005, hvorefter der er et fald på 136 mio. kr. Som altid forventes udgiftsniveauet at stige i takt med overgangen fra budgetoverslagsår til budgetår. Investeringerne i den 3. etape af metroforbindelsen klinger af og falder fra 204 mio. kr. i 2005 til 100 mio. kr. i 2006 og 30 mio. kr. i Metroinvesteringerne vil dog stige kraftigt igen i takt med, at byggeriet af den planlagte Cityring påbegyndes. De egentlige anlægsarbejder er planlagt til at påbegyndes i Investeringerne i fornyelse og vedligeholdelse af Banedanmarks sporanlæg stiger i Der er omfattende sporombygningsprojekter i hovedstadsregionen og etablering af opstillingsspor på Østerport Station. De foreløbige tal for overslagsåret 2007 peger på et fald i aktiviteten, men niveauet vil sandsynligvis blive løftet i henhold til trafikaftalen fra november Ved den lejlighed blev der skabt flertal for 200 mio. kr. ekstra i 2006 til vedligeholdelse og fornyelse af banerne. Samtidig var der enighed om, at der fra 2007 er behov for flere ressourcer til forbedring af banenettet. Der blev afsat 20 mio. kr. til analyser af fremtidens signalsystem, som suppleres med analyser af banenettets tilstand. Spørgsmålet om en udbygning af banekapaciteten København-Ringsted afventer VVM-undersøgelser og indgår derfor ikke i oversigten. 19

20 Miljø I de senere år har der været stigende anlægsinvesteringer på miljøområdet, men i år påregnes en tilbagegang. Anlægsinvesteringerne i spildevandsanlæg falder med 519 mio. kr. Udviklingen kan undre, idet Miljøstyrelsen i marts meldte ud, at en stor del af kloaknettet var så nedslidt eller trænger til udbygning, at der er brug for gennemgribende renoveringer. Anlægsinvesteringerne i vandforsyning er i år på samme niveau som sidste år, dvs. knap 300 mio. kr. mod knap 400 mio. kr. i de to forudgående år. At behovet for renovering også trænger sig på for vandledningernes vedkommende understreges af, at udsivninger fra ledningsnettet i 2004 indebar et vandtab på 28,0 mio. m³, hvilket svarer til 4,2% af indvindingen af vand. Byggemodning Kommunerne har opprioriteret investeringerne i jordforsyning som følge af det stigende boligbyggeri. Det fremgår, når man sammenligner budgetterne med regnskaberne. I 2004 var de faktiske udgifter 31% højere end de budgetterede, og i 2005 var forskellen 92%. Ifølge de oprindelige budgetter falder investeringerne i år, men med forventningerne om at den høje byggeaktivitet vil fortsætte - i hvert fald frem til 2008, kan der også i 2006 forudses et løft i anlægsarbejderne med byggemodning. Elnet Desværre foreligger der ikke en samlet opgørelse over hverken eleller teleselskabers investeringer, men de øgede krav til udveksling over landegrænserne, integration af vindkraft og transit af el forventes at medføre et højt investeringsniveau for kabellægning i de næste år. Elselskaberne har planer om investeringer i bredbåndsnet til 1 mio. husstande for 9,5 mia. kr. Hertil kommer, at Energinet.dk i december 2005 har søgt om tilladelse til at etablere en elektrisk Storebæltsforbindelse. Produktionsværdi I 2005 var produktionsværdien ved bygge- og anlægsvirksomhed 185 mia. kr. Heraf udgjorde det professionelle bygge- og anlægsmarked 159 mia. kr. Nybyggeri, hovedreparation og reparation udført af professionelle byggevirksomheder beløb sig til 113 mia. kr., mens anlægsvirksomhed udgjorde 45 mia. kr. De resterende 26 mia. kr. var byggematerialer købt af private. Efter en vækst i 2005 på 6,9 mia. kr. eller 3,9% i faste priser skønnes væksten i 2006 at blive 2,9 mia. kr. eller 1,6%. Inden for boligbyggeriet og erhvervsbyggeriet er væksten i år noget større end for bygge og anlæg taget under ét. Til næste år er der udsigt til en svag stigning i den samlede produktionsværdi på 1 mia. kr. eller 0,5%. Også i 2007 er væksten ved boligbyggeri og erhvervsbyggeri højere end væksten for bygge og anlæg tilsammen. Produktionsværdien er aktiviteten uden fradrag af forbrug af materialer i produktionen. Der er tale om al aktivitet ved nyopførelse, dvs. nybyggeri og nyanlæg, samt hovedreparation og almindelig reparation og vedligeholdelse af bygninger og anlæg. Værdien bliver opgjort i basispriser, dvs. uden moms og afgifter. Produktionsværdien måler al bygge- og anlægsaktivitet. Det er produktion udført af private bygge- og anlægsvirksomheder samt offentlige og koncessionerede virksomheders produktion i forbindelse med bygge- og anlægsaktivitet. Hertil kommer byggematerialer indkøbt af private husholdninger og private virksomheder til bygningsreparationer udført af egen arbejdskraft. Den professionelle byggeaktivitet omfatter summen af nybyggeri og hovedreparation samt bygningsreparation udført af professionelle virksomheder. Udskillelsen af værdien af byggematerialer indkøbt af private til reparationer udført af egen arbejdskraft giver et bedre overblik over markedet for renovering af boliger og bygninger. Det professionelle marked var i 2005 på 34,2 mia. kr. ved hovedreparation og 19 mia. kr. ved bygningsreparation, dvs. tilsammen 53,3 mia. kr., mens materialer købt af private, der som nævnt var 26 mia. kr., var fordelt med 6 mia. kr. ved hovedreparation og 19 mia. kr. ved bygningsreparation. Kilden til de historiske tal er Danmarks Statistiks Nationalregnskab. Her er begrebet anlæg ikke identisk med det begreb, som bliver benyttet i oversigten over anlægsinvesteringerne i konjunkturanalyserne fra Dansk Byggeri. Det skyldes bl.a., at Danmarks Statistik medtager offshore-investeringer i olie- og gasindvinding som en del af anlæg. Dansk Byggeri fokuserer på de områder, der er særligt interessante for anlægsvirksomhederne. 20