Deltagere: Jesper Thyrring Møller, Hans Henrik Gaardsøe, Lars Kirkegaard, Lotte Henriksen, Kenneth Koed Nielsen, Helle Bro, Steinar Eggen Kristensen, Ann-Britt Wetche, Eva Glæsner og Karsten Binderup (ref.) Afbud: Jens Peter Hegelund, Henrik Beyer Mødedato: 7. april 2015 Dato: Mødetid: kl. 9.00 11.00 Mødested: Viborg Rådhus, Multisalen Dato: 8. april 2015 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf. 3034 3422 kabi@viborg.dk Referat, Forretningsudvalgsmøde den 7. april 2015 1. Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde d. 25. februar 2015 v. Jesper Thyrring Møller - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, Forretningsudvalgsmøde den 25. februar 2015. Godkendt 3. KKR-målsætninger v/ Kenneth Koed Nielsen og Jesper Thyrring Møller Forretningsudvalget drøftede på møde den 25. februar 2015 udarbejdelse af KKRmålsætninger. Forretningsudvalget foreslår følgende fire områder: 1. Voksenhandicapområdet 2. Misbrugsområdet 3. Voksenpsykiatriområdet 4. Socialt udsatte børn og unge, herunder styrkelse af deres skolegang. Frem mod KKR-møde den 12. juni udarbejdes et notat, der dels begrunder valget af de fire områder og dels oplister udkast til overordnede pejlemærker på de enkelte områder. Efter behandling i KKR nedsætter DASSOS det nødvendige antal bredt funderede Styregrupper med henblik på udarbejdelse af et konkret rammepapir på hvert af områderne. KKR- Midtjylland drøfter de konkrete rammepapirer i det tempo, de bliver færdige til. En arbejdsgruppe bestående af Kenneth Koed Nielsen, Ann-Britt Wetche, Torben Rugholm og Sekretariat for rammeaftaler har udarbejdet vedhæftet udkast.
- med henblik på behandling i DASSOS den 17. maj, drøfter Forretningsudvalget vedhæftet notat. Bilag: - Bilag 2. Oplæg, KKR-målsætninger Forretningsudvalget drøftede de fremsendte versioner af notatet. Der var enighed om, at tage udgangspunkt i Bilag B men med større vægtning af metodeudvikling og metodeanvendelse i notatet. De eksisterende initiativer og resultater af den fælles metodeudvikling i regi rammeaftaler-samarbejdet beskrives i et særskilt notat og placeres på hjemmesiden: www.rammeaftaler.midtjylland.dk Forretningsudvalget drøftede en række konkrete ændringsforslag i notatet. Notatet gennemskrives i relation hertil, hvorefter det rundsendes til Forretningsudvalget inden behandling i DASSOS den 19. maj. 4. Udpegning af hjerneskadesamrådet Udpegningen til de nye hjerneskadesamråd for henholdsvis voksenområdet samt børn- og ungeområdet er næsten på plads, jf. vedhæftet oversigt. Der udestår endnu udpegningen af en kommunal medformand til hjerneskadesamrådet for børn og unge. Ligeledes er Sekretariat for rammeaftaler blevet oplyst om, at betegnelsen Chef for STU (Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser) ikke findes i de kommunale organisationer. Derfor skal det besluttes, om denne plads i Hjerneskadesamrådet skal slettes eller i stedet besættes på lederniveau. - Forretningsudvalget drøfter den ledige plads som kommunal medformand i Hjerneskadesamrådet for børn og unge. - Forretningsudvalget beslutter, om pladsen Chef for STU skal slettes eller besættes på lederniveau. Bilag: - Bilag 4. Oversigt, udpegninger til Hjerneskadesamrådet Vedr. kommunal medformand: DASSOS-kredsen spørges ellers vakant. Vedr. Chef for STU: Vakant. Det vurderes efter 1 år, om det vil være hensigtsmæssigt hvis pladsen besættes. 5. Tilbudsportalen - opfølgningsbrev og kvittering, Socialstyrelsen Sekretariat for rammeaftaler rundsendte den 17. marts vedhæftet opfølgningsbrev fra Socialstyrelsen på møde den 11. december 2014. Til orientering er vedhæftet kvittering herpå fra Jesper Thyrring Møller. Kvitteringen er udarbejdet med input fra Aarhus Kommune. Efterfølgende har Socialstyrelsen fremsendt vedhæftet invitation til workshop. Invitationen til workshops ser umiddelbart ud til at ramme bredere end det, som DASSOS problematiserer i den samlede henvendelse til Socialstyrelsen (Bilag 5. Tilbudsportalen, forslag til forenklinger af indberetningen) og igen i kvittering på Socialstyrelsens opfølgningsbrev. 2
Sagen kort: DASSOS s Forretningsudvalg godkendte på møde den 23. september 2014 en samlet henvendelse fra de midtjyske kommuner til Socialstyrelsen vedr. Tilbudsportalen. Der var enighed om, at Tilbudsportalen udvikler sig i retning af større og mere komplicerede indberetninger, men uden den store anvendelighed i matchning af borgere og tilbud. Henvendelsen blev rundsendt til landets øvrige administrative styregrupper og fik opbakning fra fire ud af fem. På den baggrund inviterede Socialstyrelsen formanden for landets fem administrative styregrupper til dialogmøde den 11. december 2014. Fra det midtjyske deltog udover Kommunaldirektør, Jesper Thyrring Møller, også Socialchef i Aarhus Kommune, Lotte Henriksen, samt Jesper Christiansen og Mette Tjørnehøj ligeledes fra Aarhus Kommune. - Forretningsudvalget drøfter invitationen fra Socialstyrelsen, herunder deltagere i workshop Bilag: - Bilag 5. Tilbudsportalen, forslag til forenklinger af indberetninger - Bilag 6. Opfølgningsbrev, dialogmøde med Socialstyrelsen den 11. december 2014 - Bilag 7. Kvittering til Socialstyrelsen, opfølgning på møde den 11. december 2014 - Bilag 8. Invitation til workshop, Socialstyrelsen Socialstyrelsen har bekræftet over for Sekretariat for rammeaftaler, at workshops den 21. og 22. april er identiske med den workshop, som Socialstyrelsen tidligere har annonceret de ville afholde vedr. problemstillingen omkring omfanget af indberetninger til Tilbudsportalen. For at vedholde Socialstyrelsens opmærksomhed på problemstilingen besluttede Forretningsudvalget, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis kommunerne i det midtjyske er repræsenteret på disse workshops skønt temaet ikke er som ønsket. Lotte Henriksen og Helle Bro tilkendegav, at henholdsvis Aarhus og Holstebro Kommuner finder en deltager til de nævnte workshops. Forretningsudvalget besluttede at sende et brev til Socialstyrelsen, hvor de midtjyske kommuner tilkendegiver, at de ikke finder hovedtemaet og vægtningen af punkter i de nævnte workshops tilfredsstillende i forhold til de problemstillinger, som de midtjyske kommuner har rejst ved flere lejligheder. Sekretariat for rammeaftaler udarbejder skrivelsen. 6. Ændring af takstprincip vedr. borgerens egenbetaling v/keld Hørdum Sørensen Keld Hørdum Sørensen (Sekretariat for rammeaftaler), Morten Eriksen (Region Midtjylland) samt Jesper Christiansen (Aarhus Kommune) deltager ved behandling af punktet. I Region Midtjylland har parterne indtil videre anvendt et netto-takstprincip. Det betyder, at taksterne afspejler tilbuddets samlede omkostninger minus indtægterne fra borgernes egenbetaling for husleje, kost og lignende. I to andre regioner har der været anvendt et bruttotakstprincip, hvor taksterne er lidt højere. Her er det ikke tilbuddet, der opkræver egenbetaling vedr. husleje, kost og lignende. I stedet er det handlekommunens ansvar at opkræve denne egenbetaling fra borgeren. Begrundelsen for at anvende et netto-takstprincip i den midtjyske region (og tilsvarende i Region Syddanmark og Region Sjælland) er, at sagsgangen bliver mest enkel på den måde. Samtidigt forekommer det naturligt, at borgeren betaler for husleje mv. direkte til tilbuddet. Socialtilsyn Midt har imidlertid anfægtet lovligheden i den nuværende praksis. De har efter dialog med Socialstyrelsen skrevet til kommunerne og til regionen, at indtægterne vedr. borgernes egenbetaling skal tages ud af tilbuddenes budgetter for 2016. Dermed pålægger de 3
tilbuddene at gå over til et brutto-takstprincip. Takstgruppen arbejder i øjeblikket på at formulere en ændring af Styringsaftalen, som kan tilgodese Socialtilsynets krav. Der er imidlertid argumenter både for og imod at ændre takstprincip: Argumenterne for en ændring er, at Socialtilsynet og Socialstyrelsen er af den opfattelse, at tilbuddene ikke må budgettere med indtægter vedr. borgernes egenbetaling. I den tidligere takstbekendtgørelse var det nævnt, at eventuelle indtægter vedr. borgenes egenbetaling for (valgfrie) ydelser skulle fratrækkes i takstberegningen. Denne sætning er imidlertid taget ud af den seneste takstbekendtgørelse, hvilket kan understøtte Socialtilsynets opfattelse. Desuden kan det være et argument, at det i mange tilfælde er et myndighedsansvar at afgøre, hvor stor egenbetaling den enkelte borger skal betale. Og i sidste ende er det alene den kommune, der har myndighedsansvaret overfor borgeren, der har beføjelser til eventuelt at tilbageholde en skyldig betaling i kontanthjælp eller pension. Argumenterne imod at ændre praksis er første og fremmest det pædagogiske hensyn, der ligger i, at borgeren bør betale direkte til leverandøren. Dermed sidestilles betalingsforholdet med de normale vilkår, som gælder for alle andre borgere. Desuden er det et argument, at sagsgangen hvor handlekommunen opkræver egenbetalingen er administrativt besværlig. Konsekvenserne af at ændre takstprincip vil være, at handlekommunen skal foretage opkrævning af husleje, kost mv. ved de enkelte borgere. Dog således, at der evt. kan indgås aftale mellem handlekommune og det enkelte tilbud om, at der er tilbuddet, der på vegne af handlekommunen i praksis foretager opkrævningen. Hvis tilbuddet foretager opkrævningen, så holdes betalingen udenfor tilbuddets regnskab, idet betalingen formidles direkte videre til handlekommunen. De enkelte tilbud vil desuden skulle sætte taksterne op, så de dækker tilbuddets bruttoomkostninger uden fradrag af borgerens egenbetaling. Hvis handlekommune og betalingskommune ikke er den samme, vil handlekommunen skulle have refunderet sine omkostninger (dvs. taksten minus den opkrævede egenbetaling) af betalingskommunen. Konsekvenserne af ikke at ændre takstprincip vil formentligt være, at Socialtilsynet underkender budgetterne for tilbuddene. Derefter vil der eventuelt kunne klages til Ankestyrelsen, som vil skulle afgøre lovligheden af det anvendte brutto-takstprincip, som er gældende i øjeblikket. Det indstilles - Forretningsudvalget beslutter, om Takstgruppen skal gå videre med at formulere nye netto takstprincipper. Forretningsudvalget anbefaler en fortsat anvendelse af netto-takstprincippet i 2016 og finder en eventuel overgang til brutto-takstprincippet unødvendig bureaukratisk. Forretningsudvalget besluttede, at de midtjyske kommuner og region påklage det uhensigtsmæssige heri i et brev til Socialstyrelsen. Sekretariat for rammeaftaler undersøger først muligheden for, at landets øvrige administrative styregrupper vil støtte op omkring en koordineret skrivelse til Socialstyrelsen herom. Til orientering / efterretning 7. Styringsaftale 2016, status på takster v/jesper Thyrring Møller Kd.net drøftede på møde den 27. marts pejlemærker for Styringsaftale 2016, herunder pejlemærker for takstudviklingen. 4
- Jesper Thyrring Møller giver en status herfra. Taget til efterretning. 8. Takstregulering, ændret lønfremskrivning v/jesper Thyrring Møller Kd. net drøftede på møde den 27. marts anbefalingen fra Forretningsudvalget vedr. takstregulering som følge af ændret lønfremskrivning, jf. vedhæftet referat fra Forretnignsudvalgsmødet den 25. februar 2015 (bilag 1). - Jesper Thyrring Møller giver en status herfra. Kd.-net anbefaler ligeledes en takstregulering. 9. Pædagogisk bistand på ferie KL meddeler pr. 17. marts 2015, at sagen stadig er under behandling i ministeriet. - til orientering Taget til efterretning. 10. Eventuelt Følgende hovedpunkter er til behandling på DASSOS-møde den 19. maj, hvorfor DASSOSmødet foreslås udvidet med 30 min. (altså fra 9.00 11.30, efterfulgt af fælles frokost): 1. Udkast til Rammeaftale 2016 Styringsaftale og Udviklingsstrategi 2. Afrapportering, Centrale Udmeldinger 3. Differentierede takster afrapportering fra Styregruppe 4. Socialtilsyn Midt årsrapport v/tilsynschef, Ulla B. Andersen I bekendtgørelsen står om rammeaftaler, at konklusionerne fra Socialtilsynets seneste årsrapport indgår i drøftelserne om Udviklingsstrategien. Endvidere står der: drøftelser i forbindelse med indgåelse af Styringsaftalen - kommuner og region skal drøfte finansieringen for det kommende år af det socialtilsyn, som godkender og føre tilsyn med sociale tilbud i regionen. Årshjulet for Socialtilsynets årsrapport og den årlige rammeaftale, er desværre ikke helt afstemt. På DASSOS-møde den 19. maj vil Tilsynschef, Ulla B. Andersen, derfor kun kunne fremlægge en næsten færdig årsrapport. Godkendt. 5
Bilag 1
Deltagere: Jesper Thyrring Møller, Hans Henrik Gaardsøe, Henning Haahr, Lotte Henriksen, Kenneth Koed Nielsen, Helle Bro, Steinar Eggen Kristensen, Ann-Britt Wetche, Jens Peter Hegelund Jensen, Eva Glæsner og Karsten Binderup (ref.) Afbud: Henrik Beyer Dato: Mødedato: 25. februar 2015 Mødetid: kl. 9.00 11.00 Mødested: Viborg Rådhus Viborg, 1.17 Dato: 3. marts 2015 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf. 3034 3422 kabi@viborg.dk Referat - møde i Forretningsudvalget den 25. februar 2015. september 2014 1. Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller Punkt 10 vedr. kapacitetsjusteringer procedure og fremadrettet afklaring udgår. Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde d. 23. september 2014 v. Jesper Thyrring Møller - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, Forretningsudvalgsmøde den 23. september 2014. Godkendt. 3. Sundhedsudgifter på Sølund v/henning Haahr DASSOS drøftede på møde den 12. januar 2015 punktet vedr. sundhedsudgifter på Sølund. Følgende blev skrevet til referat: De involverede parter afholder mandag den 19. januar møde. DASSOS afventer en tilbagemelding på baggrund heraf på næste møde i Forretningsudvalget. DASSOS opfordrer fortsat til, at opgaven prioriteres for at skabe fremdrift med henblik på at nå frem til en løsning. Henning Haahr efterfølgende orienteret om, at der er en sag på vej med tilbagebetaling af den del af udgifterne på Sølund, der omhandler sundhedsudgifter til psykiater (40%). - til drøftelse
Sagen forsøges løst politisk. Herefter orienteres DASSOS. 4. KKR-målsætninger, opfølgning på Januarkonference 2015 KKR Midtjylland præsenteres 1. gang den 24. februar for DASSOS s overvejelser i relation til, om der er politiske pejlemærker for Udviklingsstrategi 2016. Udarbejdelsen af KKRmålsætninger skal indarbejdes i Udviklingsstrategi 2016, hvor KKR-rammepapiret på voksenpsykiatriområdet, jf. punkt 5, bliver en del heraf. På KKR-Midtjyllands Januarkonference 2015 var der blandt deltagerne enighed om, at der på tværs af kommunerne i den midtjyske region, er behov for at udarbejde fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde for de kommende år. Samtidig var der enighed om, at evidensbaseret metodeanvendelse i videst muligt omfang skal understøtte og indgå i arbejdet på de konkrete fagområder. Med henblik på drøftelse i DASSOS den 19. maj samt KKR den 12. juni, skal der ske en konkretisering af de målgrupper, der umiddelbart var i spil på konferencen, jf. vedhæftet oplæg. Ligeledes er der behov for en drøftelse af den videre proces. - til drøftelse Bilag: - Bilag 2. Oplæg, fælles socialpolitiske KKR-målsætninger Eva Glæsner orienterede om KKR s drøftelser på deres møde den 24. februar 2015. KKR har fokus på metodeanvendelse og retter bl.a. opmærksomheden mod børn- og ungeområdet. Forretningsudvalget foreslår følgende fire områder: 1. Voksenhandicapområdet 2. Misbrugsområdet 3. Voksenpsykiatriområdet 4. Socialt udsatte børn og unge, herunder styrkelse af deres skolegang. Forretningsudvalget peger på, at udviklingspotentialet på voksenhandicapområdet er stor. Samtidig har kommunerne i 6-by samarbejdet arbejdet med konkrete mål på voksenhandicapområdet, hvorfor der bør søges inspiration her. Misbrugsområdet vil være relevant fordi en kvalificeret misbrugsbehandling er én af grundstenene til at sikre borgerens trivsel, livskvalitet og beskæftigelse. Ved at vælge voksenpsykiatriområdet bygges der naturligt bro til sundhedsområdet (den fjerde KKR-målsætning), ligesom kommunerne i regi af Rammeaftale 2015 har forpligtiget sig til at fokusere på socialpsykiatrien. Udsatte børn og unge har en fremtrædende plads i regeringens sociale 2020-mål, ligesom anbragte børn og unges skolegang er ministertema i 2015. Det vil derfor være oplagt, at bygge videre på det arbejde, der er igangsat relation hertil. Frem mod KKR-møde den 12. juni udarbejdes et notat, der dels begrunder valget af de fire områder og dels oplister udkast til overordnede pejlemærker på de enkelte områder. Efter behandling i KKR nedsætter DASSOS det nødvendige antal bredt funderede Styregrupper med henblik på udarbejdelse af et konkret rammepapir med fællespolitiske målsætninger på hvert af områderne. Tempoet i den konkrete udarbejdelse heraf afstemmes med, at der kan ydes stærk sekretariatsbistand i processen. Fokus flyttes fra metodeudvikling til metodeanvendelse, der understøtter arbejdet med at nå de konkrete mål, der opstilles på de udvalgte områder. Vigtigt, at de midtjyske kommuner ik- 2
ke opstiller mål, der konkurrerer med nationale mål, herunder regeringens 2020-mål derfor også fokus på nationale tiltag. Forretningsudvalget drøfter emnet igen på møde den 7. april. En arbejdsgruppe bestående af Kenneth Koed Nielsen, Ann-Britt Wetche, Torben Rugholm og Sekretariat for rammeaftaler udarbejder udkast til notat. Metodecentret, Midtlab samt Socialstyrelsen tænkes ind hvor det kan være relevant. 5. KKR-rammepapir på voksenpsykiatriområdet De midtjyske kommuner og regionen har i regi af rammeaftale 2015 udpeget socialpsykiatrien som et særligt fokus- og udviklingsområde. Desuden har kommunerne i 2013 udarbejdet fire sundhedspolitiske KKR målsætninger. Den fjerde målsætning indebærer, at alle kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatri. For at omsætte den fjerde KKR-målsætning om en sammenhængende indsats på voksenpsykiatriområdet har KOSU og DASSOS besluttet, at kommunerne i fællesskab skal udarbejde et rammepapir, der tegner et samlet billede af, hvordan kommunerne sikrer en sammenhængende indsats på psykiatriområdet. På denne baggrund blev der nedsat en bredt funderet styregruppe, der dækkede sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet samt almen praksis. Styregruppen har udarbejdet et udkast til rammepapir for voksenpsykiatriområdet. Rammepapiret tager afsæt i en fælles forståelse af, at bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien skal bidrage til, at den enkelte borger får en behandling af høj kvalitet og med et effektivt forløb. Konkret skal mere sammenhængende forløb understøtte, at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og fastholde deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. I rammepapiret beskrives fire fælles indsatsområder i kommunerne: Samarbejde Mestring Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfund Rammepapiret fokuserer primært på indsatser i kommunerne, da de tværsektorielle udviklingsområder allerede er beskrevet i Sundhedsaftalen 2015-18. Udkastet til rammepapir har været til faglig kommentering i styregruppen for voksenpsykiatri den 30. januar 2015 og blev godkendt i KOSU den 6. februar 2015. Proces for behandling af rammepapiret forventes at blive følgende: - 25. februar - DASSOS s Forretningsudvalg - 3. marts - DKS - 27. marts - KD-net - 17. april - KKR - til godkendelse Bilag: - Bilag 3. KKR-rammepapir på voksenpsykiatriområdet Forretningsudvalget kvitterede rammepapiret og for det gode resultat. Rammepapiret indeholder en lang række gode og relevante principper. Forretningsudvalget anbefaler, at de re- 3
spektive sundhedsklynger drøfter rammepapiret (Styregruppen for voksenpsykiatri fungerer som klynge på psykiatriområdet. Desuden drøftes rammepapiret i DKS (Den Kommunale Sundhedsstrategiske gruppe) den 3. marts 2015, hvor alle kommuner er repræsenteret). Forretningsudvalget anbefaler, at der sker en opfølgning på rammepapiret om 1 år. Sekretariat for rammeaftaler og KOSU-sekretariatet tager hånd herom. 6. Omkostningseffektive løsninger/tilbud, der er fagligt og kvalitativt i orden KKR Midtjylland vil på møde den 24. februar tage en første drøftelse af pejlemærker for Styringsaftale 2016. I Styringsaftale 2015 står følgende: At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau. At der fortsat skal arbejdes på at finde nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres. DASSOS drøftede på møde den 12. januar 2015 pejlemærker for Styringsaftale 2016. I den forbindelse blev der også drøftet, om der kan være andre alternativer i relation til at opnå en takstreduktion. Med afsæt i ovenstående punkter, drøftede DASSOS en række emner i relation hertil: hvorledes en eventuel takstreduktion kan udmøntes hvorledes arbejder kommunerne med mestring, civilsamfundet og velfærdsteknologi, herunder om investeringer i velfærdsteknologi kan indarbejdes i taksterne hvorledes kan kommunerne øget samarbejde omkring de mest specialiserede tilbud, jf. den nationale koordinationsstruktur hvorledes tages der hånd om tilvæksten i populationen på området Med afsæt i en nærmere drøftelse i Forretningsudvalget, kan Takstgruppen anmodes om drøfte sagen. - Forretningsudvalget drøfter ovenstående, herunder om Takstgruppen skal anmodes om at arbejde videre med sagen. Punktet glider ud af dagsordenen, som følge af drøftelserne under punkt 4. 7. Pædagogisk bistand under ferie DASSOS har ved flere lejligheder drøftet sagen vedr. pædagogisk bistand under ferie senest på møde den 6. november 2014. DASSOS besluttede på dette møde, at afvente ministeriets behandling af KL s henvendelse - inden sagen behandles igen i DASSOS, herunder konsekvenser for taksterne. Når udfaldet af ministeriets behandling foreligger, udarbejdes der i tilfælde der vurderes at være behov herfor, et overblik over den eksisterende praksis i kommunerne. Direktør i Favrskov Kommune, Kate Bøgh, har været i kontakt med ULF (ULF Ferie - Udviklingshæmmedes Landsforbund), der tilbyder en ny samarbejdsmodel (foruden den klassiske model, der udbydes i dag), som de gerne vil informere om, jf. nedenstående: 4
1) Den klassiske model den der udbydes i dag, hvor ULF Ferie tilbyder ferieture til selvhjulpne mennesker med udviklingshæmning. Gæsterne/borgerne rejser i selskab med frivillige fra ULF Ferie Støtteteam 2) En ny model hvor kommunen afholder lønudgiften til personale, der kan rejse med borgerne, således at de oplever en ekstra tryghed i kraft af kendt personale. Samtidig deltager også frivillige fra ULF Ferie Støtteteam i turen. Udgift til rejse og ophold for kendt personale og frivillige (der starter og slutter ved lufthavnen og typisk er all inclusive) dækkes af de rejsende. Fra kommunal side sammensættes de borgere, der har et ønske om og økonomisk mulighed for at rejse. Gruppen af borgere er fornuftigt fungerende men hvor det vurderes at trygheden ved kendt personale er afgørende for at en ferietur kan realiseres. Det er således ikke plejekrævende borgere, der udgør målgruppen. Gruppestørrelsen afhænger af hvorvidt, der købes ind på eksisterende ture, der udbydes af ULF Ferie 2015 eller det er mere skræddersyede ture. ULF Ferie møder meget gerne de interesserede borgere til infomøde på hjemmebane i samlet flok. En udpeget koordinator fra kommunen har løbende dialog med administrationen i ULF Ferie. ULF Ferie kan derimod ikke være part i en model, hvor ULF Ferie skal stå for honorering/lønudbetaling til personalet i kommunerne. Den kræver dels administrativt flere ressourcer end ULF Ferie har til rådighed og dels er der ikke opbakning til, at der via ULF Ferie tillægges turene lønkroner. ULF Ferie tilbyder at præsentere samarbejdsmulighederne mellem kommuner/region og ULF Ferie i et passende forum. En mulighed kunne i den forbindelse være Myndighedsnetværk på Voksenområdet. - Forretningsudvalget drøfter skitseret samarbejdsmulighed fra ULF, herunder om ULF skal præsentere samarbejdsmuligheden for Myndighedsnetværk på voksenområdet Bilag: - Bilag 4. ULF Ferie, Ferieture 2015 Forretningsudvalget takker for orienteringen. Der igangsættes ikke fælles initiativer - yderligere initiativer sker lokalt i de enkelte kommuner. 8. Udpegning af hjerneskadesamrådet DASSOS godkendte kommissorier for nye hjerneskadesamråd for henholdsvis voksenområdet samt børn- og ungeområdet den 6. november 2014. Sundhedsstyregruppen godkendte kommissorierne den 24. november 2014. Herefter er der pågået en proces med udpegning af medlemmer til de to hjerneskadesamråd. Af kommissorierne fremgår, hvilke faglige funktioner som skal repræsenteres i de to samråd. Følgende er forslag til de forskellige poster. De nævnte personer har takket ja til posterne. Følgende er indstillet: - Hjerneskadesamråd for voksenområdet Kommunal medformand: Jens Peter Hegelund, Direktør, Silkeborg Kommune Chef fra socialområdet Torben Rugholm, Handicapchef, Randers Kommune Chef fra sundhedsområdet ingen udpeget (KOSU finder en kandidat) 5
Chef fra trænings-/rehabiliteringsområdet Lene Holm, Chef for Træning/Visitation, Holstebro Kommune Chef fra arbejdsmarkedsområdet Jette Lorenzen, Arbejdsmarkedschef, Viborg Kommune 3 hjerneskadekoordinatorer/fagspecialister (og én suppleant) udpeget fra den vestlige, centrale og østlige del af regionen. - Helle Mørn, faglig konsulent, Voksenhandicap, Aarhus Kommune - Charlotte Brøndum, udviklingskonsulent på senhjerneskadeområdet, Silkeborg Kommune - Marianne Halfdaner, hjerneskadekoordinator, Syddjurs Kommune - Birgit Madsen, samarbejdskoordinator, Ringkøbing-Skjern Kommune - Hjerneskadesamråd for børn- og ungeområdet: Kommunal medformand: Ingen udpeget Chef fra familieafdeling ingen udpeget Chef fra STU (Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser) ingen udpeget Chef fra Skole- og dagtilbud ingen udpeget Chef fra PPR Kirsten Hansen, Leder af PPR, Ringkøbing-Skjern Kommune Chef fra trænings-/rehabiliteringsområdet Anne Sloth-Egholm, Sundhedscenterleder, Horsens Kommune 3 hjerneskadekoordinatorer/fagspecialister udpeget fra den vestlige, centrale og østlige del af regionen: - Henny Holmgaard, koordinator, Herning Kommune - Irene Kølskov, børneneuropsykolog, Viborg Kommune - Irma Edqvist, Hjerneskadekoordinator, (Skanderborg Kommune) - Forretningsudvalget godkender udpegningen af de indstillede - Forretningsudvalget peger på yderligere fire personer til de tomme pladser i hjerneskadesamrådet for børn- og ungeområdet. Forretningsudvalget støtter forslaget om, at driftschef i Horsens Kommune, Cate Kristiansen, udpeges til den ledige plads (Chef for sundhedsområdet) i hjerneskadesamrådet for voksenområdet. Randers Kommune tilbyder en repræsentant til pladsen for Chef for STU godkendt. Sekretariat for rammeaftaler rundsender forespørgsel til DASSOS-kredsen på de resterende ledige pladser. 9. Takster og ændret lønfremskrivning for 2015 v/keld Hørdum Sørensen, Takstgruppen På Forretningsudvalgsmøde i april 2013 blev der behandlet et punkt omkring regulering af takster grundet væsentlig ændrede lønfremskrivning. Situationen i dag er den samme, idet de forventede lønfremskrivninger er ændret fra 2,00 % til 1,38 % (minus 0,62 %). KL har i en tidligere udsendt meddelelse via Økonomiwebben om at de nedjusterer lønfremskrivningen af budget 2015. Dette har affødt spørgsmål vedr. krav om justering af takster, herunder også omkostningsbaserede takster for sociale tilbud. KL har drøftet i 2013 spørgsmålet med Social- og Integrationsministeriet. Der er ikke i regelsættet krav om, at kommunerne nedjusterer de vedtagne omkostningsbaserede takster for 2013 for sociale tilbud som følge af overenskomstresultatet. Dette skyldes, at der for omkostningsbaserede takster for sociale tilbud er krav om indregning af over- og underskud i de følgende års takster. Nedjusteringen af de forudsatte lønudgifter vil alt andet lige give et overskud i forhold til det budgetterede på de sociale tilbud. Dette skal indregnes i de efterfølgende års takster. 6
Takstgruppen har behandlet spørgsmålet på møde den 19. februar 2015: A. Beregning af takstudviklingen Takstgruppen er enige om at indstille til DASSOS: - At beregningen af takstudviklingen ikke bliver ændret for 2015. - At i beregningen af takstudviklingen for 2016 reguleres prisudviklingsprocenten for 2015 fra de nuværende 2,0% til KL s skøn, som offentliggøres sommeren 2015. B. Regulering af takster for 2015 Takstgruppen ser to løsninger; enten reguleres takster for 2015 med tilbagevirkende kraft for hele året eller også undlades der at regulerer takster i 2015, jf. nedenstående. Takstgruppen er ikke enig om at anbefale den ene løsning frem for den anden. Takstgruppen anmoder DASSOS Forretningsudvalg - med hensyn til taksterne for 2015, om at beslutter én af følgende to muligheder: 1. Taksterne for 2015 reguleres: A. At i det tilfælde at kommunerne nedsætter budgetter som følge af lavere lønstigninger skal det også komme til udtryk i taksterne for 2015. B. At Regionen også nedsætter taksterne, hvis kommunerne bliver midtvejsreguleret for den mindre lønudvikling. 2. Taksterne for 2015 reguleres ikke: C. At selvom kommunerne vælger at regulere deres lønninger, undlades det at regulere taksterne for 2015. D. At Regionen undlader at regulere taksterne for 2015. Mulighed 2 tager udgangspunkt i den store administration, der følger en takstregulering. Forretningsudvalget behandlede en lignende sag på møde den 25. april 2013, hvor situationen var den samme. Følgende blev ført til referat på dette møde: - Beregning af takstudviklingen: Indstilling godkendt. - Regulering af takster for 2013: Forretningsudvalget opfordrer til, at kommuner/region nedsætter lønbudgetterne, men ellers lade det være op til den enkelte kommune/region, om de vil nedsætte taksterne via en efterregulering af 2013-taksten eller i 2014. Dette referat blev suppeleret på DASSOS møde den 29. maj 2013 med følgende: Efterregulering for 2013, hvornår bliver den indregnet i taksterne? Praksis er ikke enslydende i kommunerne - nogle vælger at tilbagebetale i 2013, andre i 2014 og de resterende lader reguleringen indgå i over-underskud i 2015. Uanset hvilken fremgangsmåde, der anvendes, vil det udligne sig. Der indstilles, at: - Forretningsudvalget godkender Takstgruppens indstilling vedr. beregning af takstudviklingen (punkt A). - Forretningsudvalget beslutter om taksterne for 2015 skal reguleres eller ikke reguleres (punkt B). Beregning af takstudviklingen: Forretningsudvalget godkender Takstgruppens indstilling, således beregningen af Takstudviklingen ikke bliver ændret for 2015 og at beregningen af takstudviklingen for 2016 reguleres prisudviklingsprocenten for 2015 fra de nuværende 2,0% til KL s skøn, som offentliggøres sommeren 2015. 7
Regulering af takster for 2015: Forretningsudvalget anbefaler, at alle kommuner og region regulerer taksterne for 2015 med tilbagevirkende kraft for hele året. Det hænger sammen med, at når kommuner og region nedsætter budgetterne som følge af lavere lønstigninger, skal dette også komme til udtryk i taksterne. Sekretariat for rammeaftaler udarbejder en beskrivelse heraf, der sendes til DASSOS-kredsen samt Kd.-net. 10. Kapacitetsjustering, procedure og fremadrettet afklaring v/henning Haahr I regi af rammeaftalearbejdet har DASSOS aftalt, at "konkrete kommunale/regionale forslag til kapacitetsjusteringer, der falder uden for de årlige møder i DASSOS, kan indsendes til Sekretariat for Rammeaftaler, der via mail foretager en rundspørge hos gruppen. Har ingen bemærkninger hertil, betragtes forslaget som værende godkendt. Modsat er det op til de pågældende kommuner/region, at finde en løsning, der igen kan fremsendes til DASSOS til endelig godkendelse". Der er inden for de seneste 14 dage rundsendt 3 mails vedr. kapacitetsjusteringer (Silkeborg og Herning Kommune samt Region Midtjylland) i henhold til ovenstående aftale. Skanderborg Kommune finder det problematisk, at nå til en kvalificeret afklaring af, om justeringen er hensigtsmæssigt med en hørringsfrist på kun én uge. Skanderborg Kommune finder det endvidere ønskeligt med en udredning af kapacitetsbehovet i hele regionen, jf. vedhæftet notat. Skanderborg Kommune skriver følgende: Der er behov for, at man i DASSOS starter en dialog om det samlede behov og initierer en samlet kapacitetsanalyse for regionen på handicap og socialpsykiatriområdet samt lægger en plan for, hvordan den vedligeholdes. - Forretningsudvalget drøfter indstillingen fra Skanderborg Kommune Bilag: Bilag 5. Kapacitetsjusteringer, procedure og fremadrettet afklaring Punktet udgår, jf. punkt 1. Til orientering / efterretning 11. Evaluering af kommunernes fælles projekter på hjerneskadeområdet 2011-2014 Projektperioden for de midtjyske kommuners fælles projekt på hjerneskadeområdet er udløbet pr. 31. december 2014. I forbindelse med afslutning af projektet er der udarbejdet en fælles evaluering. Evalueringen findes i to udgaver; en samlet version til kommunerne og en skemaversion med de væsentligste konklusioner. Kommunerne skal fremsende skemaversionen til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse senest d. 31. marts 2015. DASSOS drøftede på møde den 19. august 2014, hvordan kommunerne sikrer den nødvendige kompetenceudvikling inden for dysfagi (problemer med at synke og spise som følge af f.eks. en apopleksi). Hammel Neurocenter udbyder i dag grundkursus i F.O.T.T. (Facial Oral Tract Therapy), men kommunerne oplever meget lange ventelister på ledige pladser. Ved afslutning af projektperioden for kommunernes fælles projekt på hjerneskadeområdet var der et overskydende samlet beløb på ca. 260.000 kr. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 8
har godkendt, at beløbet overflyttes til 2015 og anvendes til kompetenceudvikling inden for dysfagi. Kompetenceudviklingen sker i samarbejde med Hammel Neurocenter. Der er allerede nedsat en baggrunds- og arbejdsgruppe bestående af Favrskov Kommune, Aarhus Kommune og Randers Kommune samt repræsentanter fra Hammel Neurocenter. Det forventes, at der i løbet af 2015 kan tilbydes et kompetenceløft gennem et kortere kursus til ca. 40 kommunale ergoterapeuter. Restbeløbet betyder, at kommunerne først skal indsende afsluttende regnskab til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ved endelig afslutning af projektet, når restbeløbet er anvendt. Samtidig indsendes der på dette tidspunkt en evaluering af kompetenceudviklingen inden for dysfagi. - tages til efterretning Bilag: - Bilag 6. Evaluering af kommunernes fælles projekt på hjerneskadeområdet - taget til efterretning 12. Belægningsoversigt 1 3. kvartal 2014 DASSOS besluttede på møde den 23. februar 2012, at der udarbejdes en belægningsoversigt én gang årligt, således den procesmæssigt kan indgå i udarbejdelsen af Udviklingsstrategien. - til orientering Bilag: - Bilag 7. Belægningsoversigt, 1 3. kvartal 2014 - taget til efterretning 13. Takstudviklingen 2014 2015 I regi af Rammeaftalen er der i 2015 ikke indgået en takstaftale. Som ledelsesinformation har Takstgruppen udarbejdet en opgørelse af takstudviklingen fra 2014 2015 i det tilfælde, at KKR skulle efterspørge opgørelsen. Beregningen er kommenteret af de enkelte driftsherrer, hvilket fremgår umiddelbart under beregningen. Resultatet er godkendt af Takstgruppen på deres møde den 19. februar 2015. - til orientering Bilag: - Bilag 8. Oversigt, takstudviklingen 2014-2015 - Bilag 9. Takstudviklingen 2014 2015, detaljeret med mellemregninger 9
- Oversigt over takstudviklingen blev taget til efterretning. Sekretariat for rammeaftaler udarbejder en opgørelse til KKR, der oplister de seneste års takstudvikling. Forretningsudvalget drøftede forskellige emner og muligheder i relation hertil: 1: Hvis der aftales en takstreduktion er anbefalingen, at der aftales en reduktion over en treårig periode således der bliver mulighed for at se udviklingen over en længere periode. En bindende aftale kunne tage udgangspunkt i en samlet reduktion på 3% over 3 år. En sådan aftale åbner op for en fleksibilitet over årene, og vil kunne åbne op for taksstigninger det første år fx i velfærdsteknologi som efterfølgende vil kunne tjene sig hjem. Tanken er således også, at metodeanvendelse vil gøre det muligt økonomisk, at indhente investeringen. Summen af takstreduktioner efter 3 år skal naturligvis være på den aftalte procentsats. 2: Alternativt kan der mere traditionelt aftales en 1 % takstreduktion hvert af de 3 år (2016 2018) Det blev endvidere drøftet, om eventuelle takstreduktioner i 2015 skal indgå i beregningen. Hvis dette sker, vil de der har gennemført reduktioner i 2015 blive tilgodeset. Forretningsudvalget anbefaler alternativ 1. 14. Egenbetaling, ændring af praksis til 2016 På takstgruppemøde den 15. januar 2015 behandlede takstgruppen punktet omkring Egenbetaling. Hertil havde Socialtilsyn Midt fremsendt et notat med deres holdning til, hvordan Egenbetaling skal håndteres. Dette notat er i strid med Styringsaftalen for 2015. Takstgruppen har derfor nedsat en arbejdsgruppe til at udarbejde et nyt regelsæt for håndtering af egenbetaling med henblik på at få det indarbejdet i Styringsaftalen for 2016. Kommissorium for arbejdsgruppen er vedlagt. Forretningsudvalget orienteres hermed om, at Takstgruppen har påbegyndt et arbejde der vil ændre reglerne på området. DASSOS får det nye regelsæt til godkendelse i forbindelse med behandling af Styringsaftale 2016 i maj, hvor det nye regelsæt er indarbejdet. - til orientering Bilag: - Bilag 10. Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. egenbetaling - taget til efterretning. Forretningsudvalget bakker op omkring arbejdsgruppen. 15. Henning Haahr udtræder af DASSOS - ind kommer Lars Kirkegaard Henning Haahr, Skanderborg Kommune, bliver som bekendt ny kommunaldirektør i Odder Kommune. Som følge heraf udtræder Henning Haahr af DASSOS mv. Ind i stedet for kommer direktør, Lars Kirkegaard, Skanderborg Kommune. - til orientering - Forretningsudvalget takker Henning Haahr for mange års arbejde og engagement i det fælleskommunale samarbejde i regi af DASSOS og Forretningsudvalget. 10
16. Møde med Socialstyrelsen vedr. Centrale Udmeldinger Socialstyrelsen ønsker at følge kommunernes arbejde med de Centrale Udmeldinger, hvorfor Socialstyrelsen har afholdt dialogmøder med repræsentanter fra de administrative styregrupper i hele landet. Mandag den 23. februar 2015 afholdt Socialstyrelsen dialogmøde med repræsentanter fra de midtjyske kommuner. Fra det midtjyske deltog formand for DASSOS, Jesper Thyrring Møller samt formændene for de følgegrupper, som DASSOS udpegede i november henholdsvis direktør, Karin Holland, Horsens Kommune (følgegruppen vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade) samt direktør, Henrik Beyer, Herning Kommune (følgegruppen vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse). Desuden deltog Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler. - til orientering Bilag: - Bilag 11. Dagsorden til dialogmøde vedr. centrale udmeldinger - Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler, orienterede fra mødet, herunder opfølgningen på møde med Socialstyrelsen omkring Tilbudsportalen den 11. december 2015. 17. Eventuelt Socialtilsyn Midt inviteres til DASSOS-møde den 19. maj 2015. 11
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
16. marts 2015 Udpegede til Hjerneskadesamråd: Hjerneskadesamråd for voksne Funktion Kommunal formand Regional formand Chef fra socialområdet Chef fra sundhedsområdet Chef fra trænings- /rehabiliteringsområdet Chef fra arbejdsmarkedsområdet 3 hjerneskadekoordinatorer/ fagspecialister udpeget fra den vestlige, centrale og østlige del af regionen Ledelsesrepræsentant fra neurorehabiliteringsenhed på højt specialiseret funktionsniveau Ledelsesrepræsentant fra neurorehabiliteringsenhed på højt specialiseret funktionsniveau Repræsentant fra afdelingsledelse fra neurologisk/neurokirurgisk afdeling Ledelsesrepræsentant fra neurorehabiliteringsenhed på hovedfunktionsniveau Professor fra det regionale sundhedsområde Områdeleder fra det regionale socialområde Fagspecialist fra det regionale socialområde Repræsentant fra PLO- Midtjylland Sekretariat Udpeget/indstillet Direktør Jens Peter Hegelund, Silkeborg Kommune Centerchef Eva Sejersdal Knudsen, AUH Handicapchef Torben Rugholm, Randers Kommune Handicap- og Psykiatrichef Cate Kristiansen, Horsens Kommune Chef for Træning/Visitation Lene Holm, Holstebro Kommune Viborg Kommune afventer ansættelse af arbejdsmarkedschef Faglig konsulent Helle Mørn, Aarhus Kommune Udviklingskonsulent Charlotte Brøndum, Silkeborg Kommune Hjerneskadekoordinator Marianne Halfdaner, Syddjurs Kommune Samarbejdskoordinator Birgit Madsen, Ringkøbing-Skjern Kommune Ledende overlæge Merete Stubkjær Christensen, Hammel Neurocenter, Hospitalsenheden Midt Chefterapeut Peter Seebach, HEV Ledende overlæge Thomas Hahn, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens Professor overlæge Grethe Andersen, Neurologisk Afdeling, AUH Områdeleder Ann-Christina Frederiksen, Psykiatro og Social Fagkonsulent Kathrine Blomgreen, Psykiatri- og Social Praktiserende læge Pernille Vieth, pvieth@dadlnet.dk Fuldmægtig Line Rørholm Poulsen, Sekretariatet for Rammeaftaler Konsulent Mads Venø Jessen, KOSU Fuldmægtig Charlotte Jensen, Nære Sundhedstilbud Note: I de tilfælde, hvor der er udpeget en anden funktion end oprindeligt ønsket, skyldes det, at det ikke har været muligt at finde en person med den rigtige funktion. Dette er tilfældet på både voksenområdet samt børn- og ungeområdet.
16. marts 2015 Hjerneskadesamråd for børn og unge Funktion Kommunal formand Regional formand Chef fra familieafdeling Chef fra PPR Chef fra trænings- /rehabiliteringsområdet Chef fra STU (Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser for unge med særlige behov) Chef fra Skole- og dagtilbud 3 hjerneskadekoordinatorer/ fagspecialister udpeget fra den vestlige, centrale og østlige del af regionen Ledelsesrepræsentant fra neurorehabiliteringsenhed på højt specialiseret funktionsniveau Repræsentant fra afdelingsledelse fra neurokirurgisk afdeling Leder indenfor neuropædiatri Afdelingsleder fra børneafdeling Børneneuropsykolog Områdeleder fra det regionale sociale børne-ungeområde Fagspecialist fra det regionale sociale børne-ungeområde Repræsentant fra PLO- Midtjylland Sekretariat Udpeget/indstillet Ingen udpeget endnu Cheflæge Jens Friis Bak, HEV Familiechef Ann Hermansen, Randers Kommune Leder af PPR Kirsten Hansen, Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhedscenterleder Anne Sloth-Egholm, Horsens Kommune Sekretariat for rammeaftaler er blevet oplyst om, at betegnelsen Chef for STU (Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser) ikke findes i de kommunale organisationer. Afventer, om denne plads skal slettes eller i stedet besættes på lederniveau Børne- og Familiechef Ken Engedal, Silkeborg Kommune Hjerneskadekoordinator Henny Holmgaard, Herning Kommune Hjerneskadekoordinator Irene Kølskov, Viborg Kommune Hjerneskadekoordinator Irma Edqvist, Skanderborg Kommune Ledende overlæge Merete Stubkjær Christensen, Hammel Neurocenter, Hospitalsenheden Midt Overlæge Torben Skovbo Hansen, Neurokirurgisk Afdeling, AUH Neuropædiatrisk overlæge Jonas Kjelberg Hansen, Børneafdelingen, Hospitalsenheden Midt Ledende overlæge Bent Windelborg Nielsen, Børneafdelingen, Hospitalsenheden Randers Neuropsykolog Helle Kathrine Rasmussen, Hammel Neurocenter Områdeleder John Jørgensen, Specialområde Kommunikation og Undervisning Fagkonsulent Kathrine Blomgreen, Psykiatri- og Social Praktiserende læge Pernille Vieth, pvieth@dadlnet.dk Fuldmægtig Line Rørholm Poulsen, Sekretariatet for Rammeaftaler Konsulent Mads Venø Jessen, KOSU Fuldmægtig Charlotte Jensen, Nære Sundhedstilbud Note: I de tilfælde, hvor der er udpeget en anden funktion end oprindeligt ønsket, skyldes det, at det ikke har været muligt at finde en person med den rigtige funktion. Dette er tilfældet på både voksenområdet samt børn- og ungeområdet.
Bilag 5
Til: Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 www.socialportalen.viborg.dk Socialstyrelsen, att. Knud Aarup og Dorthe Jensen Dato: 25. august 2014 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf. 30 34 34 22 Den Administrative Styregruppe for Social- Og Specialundervisningsområdet kabi@viborg.dk (DASSOS) i den midtjyske region, Socialdirektørforum i Syddanmark, Embedsmandsgruppen i Hovedstaden samt kommunerne i Nordjylland ønsker med denne skrivelse at gøre opmærksom på en række uhensigtsmæssigheder i Tilbudsportalen. Det opleves, at Tilbudsportalen udvikler sig i retning af større og mere komplicerede indberetninger, men uden den store anvendelighed i matchning af borgere og tilbud. Forslag om forenkling af indberetningerne til Tilbudsportalen I forbindelse med implementeringen af tilsynsreformen er der sket en omlægning af Tilbudsportalen. Tanken har været, at Tilbudsportalen kunne være et praktisk sted at samle de oplysninger, som Socialtilsynet kunne få brug for at indhente i forbindelse med godkendelser af tilbuddene. Desværre betyder dette, at Tilbudsportalen er ved at udvikle sig til en stor bureaukratisk byrde for tilbuddene. Med de seneste ændringer i indberetningsforpligtelserne skal der lægges mange timers arbejde i noget, som i bund og grund er uden betydning for borgerne. En stor del af indberetningerne er tilsyneladende statistik for statistikkens egen skyld. Detaljerede opgørelser af, hvordan personalet er sammensat af faste og vikaransatte, anvendelsen af eventuel særlig ekspertise og opdeling i teknisk og administrativt personale. Det er alt sammen oplysninger, som grundlæggende er uden betydning for den socialrådgiver, som skal bruge Tilbudsportalen til at finde det rette tilbud til en borger. Med tilsynsreformen har Socialstyrelsen benyttet lejligheden til at indskærpe overfor Socialtilsynet, at det er deres pligt at påse, at alle oplysninger på Tilbudsportalen er korrekte og opdaterede. Det er selvfølgelig positivt, at der gøres en indsats for at oplysningerne ikke er uanvendelige alene fordi de er fejlbehæftede. Kontrolproceduren betyder imidlertid samtidigt, at der i øjeblikket er generelt blokeret for at foretage ændringer på Tilbudsportalen. Eventuelle ændringer bliver ganske enkelt ikke synlige for andre brugere på Tilbudsportalen. Hensigten med dette notat er at sætte fokus på unødvendige og besværlige forhold omkring indberetningerne til Tilbudsportalen og komme med forslag til forenklinger. Borgeren i centrum I Tilbudsportalen skal der indberettes en lang række af oplysninger, som er uden relevans for borgeren og det tilbud, som borgene skal have. F.eks. skal der indberettes antallet af frivillige opgjort som årsværk. Man kan ikke tænke sig en situation, hvor en sådan oplysning kunne have betydning for, om tilbuddet er egnet eller ikke-egnet til en konkret borger. På samme måde er det svært at forestille sig, hvornår en borger eller en sagsbehandler vil fravælge et tilbud med henvisning til, at bestyrelseshonoraret eller ejendomsudgiften i forhold til omsætningen er for lille eller for stort. For tilbud, der yder misbrugsbehandling skal hver enkelt medarbejder indberettes med uforståeligt detaljerede oplysninger om: 1
fødselsdato, køn, medarbejdertype, antal timers direkte klient-kontakt, antal måneders erfaring med misbrugsbehandling, ledelsesfunktioner, godkendte diplomer eller masteruddannelser, uddannelser, der ikke kræver professionsbachelor, terapeutisk træning eller uddannelse, familieterapi, oplysninger om ekstern konsulentbistand. Det er indlysende, at hensigten med at indsamle disse oplysninger ikke er at hjælpe borgere eller sagsbehandlere med at finde det rette tilbud. Over halvdelen af de oplysninger, som skal indberettes er absolut irrelevante for vurderingen af hvilket tilbud, der vil vær det bedste for en konkret borger. Og når det samtidigt er netop disse oplysninger, som det er besværligt at fremskaffe, indsamle og føre protokoller over, så bliver det en alt for stor byrde at pålægge tilbuddene. Der skal derfor lyde en kraftig opfordring til, at reducere mængden af oplysninger, som tilbuddene skal indberette. Tilbuddene bør kun pålægges at indberette oplysninger, som reelt er af betydning for visitation og valg af tilbud. Det vil sige oplysninger som: Tilbuddets navn, type af tilbud og paragraf, adresser på afdelinger, målgruppe værdigrundlag, faglige målsætninger, metoder og eventuel akkreditering, ydelser, der indgår i indsatsen, evt. godkendelse fra kriminalforsorgen, antal pladser og antal ledige pladser, taksten, fysiske rammer og handicapvenlighed, liste med faggrupper, som tilbuddet råder over, nattevagt. I et enkelt tilfælde er der en oplysning, som tidligere har kunnet være på Tilbudsportalen, men som nu er fjernet. Fremover er der ikke er noget, der benævnes som bofællesskab. Alle bofællesskaber, hvor der ydes bostøtte efter SEL 85, og hvor tilbuddet er oprettet efter Almenboligloven, skal i stedet benævnes som almen ældrebolig/handicapvenlig bolig. Det vil således ikke fremgå, at det er et bofællesskab, og den nye benævnelse være misvisende ift. nogle målgrupper. Tilbudsportalens support har i forhold til dette problem svaret Vi kan for det første fortælle, at vi ikke kan omgå socialtilsynets beslutning om angivelse af tilbudstyperne. For det andet, hvis man ser på Almenboligloven, er almenboliger efter 3, stk. 2 eller 5, stk. 3 først og fremmest enten almene familieboliger eller almene ældreboliger, som kommunerne kan beslutte at ommærke til bofællesskaber. Så der er ikke noget forkert i at kalde bofællesskaber almene ældre- 2
boliger/handicapvenlige boliger. Så hvis man ønsker at beholde tilbudstypen bofællesskab, skal det pågældende tilbud igennem godkendelsesprocessen og blive godkendt efter de ovennævnte paragraffer. Tilbudsportalen bør indrettes, så den mest hensigtsmæssigt dækker behovet for den praktiske anvendelse. Oplysninger til Socialtilsynet, som skal indberettes via Tilbudsportalen Ændringerne i Tilbudsportalen er i stor udstrækning lavet for at formidle de oplysninger, som Socialtilsynet har brug for i forbindelse med godkendelse af et tilbud. I den sammenhæng er der nogle oplysninger om budgetter, årsrapporter og andre data, som kan være relevante. Der er brug for en vis gennemsigtighed i økonomien for at Socialtilsynet kan vurdere, om tilbuddet er så solidt funderet, at det ikke bukker under, og beboerne risikerer at skulle flytte. De oplysninger, som skal indsamles omkring soliditet, overskud, lønomkostninger, uddannelsesomkostninger mv., er i mange tilfælde lettere at fremskaffe og indberette fra et økonomikontor i kommunen/regionen end det er for det enkelte tilbud. Det enkelte tilbud kender som oftest ikke afskrivninger på ejendomsværdien for de lokaler, som de benytter. Ord som soliditet og omsætning vil ikke blive forstået på samme måde i forskellige tilbud. Samtidigt med at det er blevet et krav, at der skal indberettes så mange nye tekniske oplysninger, så er Tilbudsportalen også blevet låst, så det som udgangspunkt kun er de enkelte tilbud selv, der kan indberette. Det enkelte tilbud kan dog autorisere en alternativ indberetter. Det naturlige ville imidlertid være, at de oplysninger, som ikke er borger eller ydelsesrelaterede, kan indberettes samlet for hele driftsherren. Antallet af oplysninger, som skal indberettes, er ganske uoverskueligt. Det er annonceret, at der vil komme et budgetskema i løbet af efteråret. Dette budgetskema vil indeholde en opdeling af budgettet i en lang række poster, som kun de færreste tilbud i dag benytter. Alene lønomkostningerne ønskes opdelt på 7 forskellige kategorier, hvor der for hver kategori oplyses antal stillinger og gennemsnitlig årsløn. Det er ikke til at forstå, at der kan være brug for at indsamle i hundredvis af budgetposter for hvert enkelt tilbud. Det kan jo ikke være meningen, at Socialtilsynets godkendelse af et tilbud skal afhænge af tilbuddets husleje pr. kvadratmeter eller af de budgetlagte afskrivninger på kontorinventar. Ved at indberette så urimeligt detaljerede oplysninger er der en oplagt risiko for, at Socialtilsynets fokus flyttes fra den egentlige opgave. Socialtilsynets opgave i henhold til det politiske forlig bag tilsynsreformen er, at sikre at tilbuddene har en sund og solid økonomi og at der ikke sker misbrug med offentlige midler. Socialstyrelsen har indskærpet overfor Socialtilsynet, at det er deres pligt at påse, at alle oplysninger på Tilbudsportalen er korrekte og opdaterede. Det er selvfølgelig positivt, at der gøres en indsats for at oplysningerne ikke er uanvendelige alene fordi de er fejlbehæftede. Sammen med den store mængde af oplysninger, som fremadrettet skal indberettes og vedligeholdes i Tilbudsportalen indebærer denne betoning af Socialtilsynets kontrolfunktion en alvorlig risiko for at den egentlige opgave glider ud af fokus. I stedet for en styrkelse af Socialtilsynet, der kan være med til at sikre at borgerne gives en indsats i overensstemmelse med formålet, kan resultatet blive en bureaukratisk kontrolmaskine, som først og fremmest sikrer beskæftigelse til et voksende kontorpersonale. Opfordringen skal derfor være, antallet af oplysninger, der skal indberettes reduceres til et absolut minimum i forhold til, hvad der er nødvendigt at vide. Desuden bør indberetningen kunne ske fra centralt hold i hver kommune eller region. 3