2. Godkendelse af referat fra møde d. 7. april 2015 v. Jesper Thyrring Møller Der indstilles: - til godkendelse

Transkript

1 Deltagere: Jesper Thyrring Møller, Hans Henrik Gaardsøe, Lars Kirkegaard, Lotte Henriksen, Kenneth Koed Nielsen, Helle Bro, Steinar Eggen Kristensen, Ann-Britt Wetche, Mette Vest Hansen (Sek.ram.) og Karsten Binderup (ref.) Afbud: Jens Peter Hegelund Jensen, Henrik Beyer, Eva Glæsner Mødedato: 29. september 2015 D Mødetid: kl Mødested: Viborg Rådhus, M.5. (5. sal) Dato: 29. september 2015 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf [email protected] Referat, møde i Forretningsudvalget den 29. september Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller Referat: Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde d. 7. april 2015 v. Jesper Thyrring Møller Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, Forretningsudvalgsmøde den 7. april Referat: Godkendt. 3. Fælles metodeudvikling, status og forslag (Chefkonsulent, Simon Østergaard Møller, fra Metodecentret deltager ved dette punkt). DASSOS indgik i forbindelse med Rammeaftale 2015 en samarbejdsaftale med Metodecentret omkring implementering af metoder samt gennemførsel af en række andre aktiviteter, jf. vedhæftet dokumenter. Metodecentret har udarbejdet vedhæftet statusnotat, herunder forslag til fremtidig. I den forbindelse er følgende spørgsmål til drøftelse: 1. Hvilke metoder eller koncepter efterspørges der implementeringsguides på, herunder forslaget om at anvende midler på konkret støtte til implementering af Den svenske model. 2. Manglende efterspørgsel efter konkret støtte til afprøvning af SII (Social efektinvestering), herunder forslaget om at de bevilligede midler hertil overføres til 2016 samt understøttelse af afprøvning. 3. Velfærdsteknologisk netværk, VELTEK, blev videreført i begrænset udgave uden støtte fra DASSOS. Hvorledes skal de afsatte midler anvendes evt. på konkret implementeringsstøtte, jf. punkt 1.

2 Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter vedhæftet statusnotat, herunder de oplistede spørgsmål med udgangspunkt i den oprindelige aftale fra 2014, jf. bilag. Bilag: - Bilag 2. Samarbejde, DASSOS og Metodecentret, status og forslag - Bilag 3. Forslag til nye samarbejdsmodeller, DASSOS og Metodecentret - Bilag 4. Metodecentret, støtte til implementering af metoder Referat: Chefkonsulent, Simon Østergaard Møller, fra Metodecentret gennemgik vedhæftet statusnotat. Vedr. understøttelse af metodeimplementering: Forretningsudvalget besluttede, at de resterende ca kr. overføres til et nyt metodeudviklingsprojekt på handicapområdet. Det nye udviklingsprojekt skal fokusere på handicapområdet, men både børn- og ungeområdet samt voksenområdet kan være aktuel. Et forslag kan i den forbindelse være at udfolde Metodecentrets projekt med Randers og Herning Kommuner omkring mestringsstøtte til familier med børn og unge med handicap til flere kommuner. Projektet har et helhedsorienteret sigte og ønsker at udvikle en best practice for familiecentreret mestringsstøtte - indenfor både myndigheds- og leverandørområdet i kommuner samt samarbejde med regioner. Udviklingsprojektet kan evt. også fokusere på at få oversat eksisterende modeller for udsatte børn og unge til handicapområdet. Metodecentret udarbejder oplæg til DASSOS herom. Social Impact Investment (SII) - Forretningsudvalget besluttede at overføre midlerne ( kr.) til 2016 og få konkretiseret og beskrevet de lovgivningsmæssige og tekniske udfordringer, der måtte være på området. VELTEK Forretningsudvalget besluttede at overføre midlerne ( kr.) til udviklingsprojektet på handicapområdet, jf. ovenstående. Inspirationskatalogerne præsenteres på Januarkonference Skanderborg Kommune, Deloitte rapport vedr. Sølund v/direktør, Lars Kirkegaard samt Ældre- og Handicapchef, Jan Møller Iversen. Som aftalt i DASSOS S Forretningsudvalg i efteråret 2014, har Skanderborg Kommune anmodet Deloitte om, for Skanderborg Kommune at gennemføre en kortlægning og analyse af botilbuddet Landsbyen Sølund med hensyn til nuværende forretningsmodel, borgerprofiler og taksstruktur. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter rapporten Bilag: - Bilag 5. Følgebrev, Kortlægning og analyse af Landsbyen Sølund - Bilag 6. Kortlægning og analyse af Landsbyen Sølund Referat: Direktør, Lars Kirkegaard, gennemgik fremsendte Deloitte rapport vedr. Landsbyen Sølund Forretningsudvalget kvitterede herfor. For at konkrete indholdsmæssige forhold i rapporten ikke skal blive til genstand for løbende spørgsmål over en længere periode, foreslog Skanderborg Kommune at afvikle en proces over 2

3 1 2 måneder, hvor køberkommunerne kan stille indholdsmæssige spørgsmål, som Skanderborg Kommune besvarer. Forretningsudvalget tilsluttede sig denne model. I vedhæftede følgebrev præsenteres ideen om at nedsætte et Advisory Board. Forretningsudvalget tilkendegav at dette ville være et godt initiativ - Skanderborg Kommune udarbejder kommissorium, som Forretningsudvalget præsenteres for. Aarhus Kommune stillede med udgangspunkt i Rammeaftalen, spørgsmålstegn ved lovligheden af en tillægsydelse for overhead på 1 mio. kr., jf. side 16. Skanderborg Kommune tilkendegav, at de mener tillægsydelsen er lovlig, men at sagen undersøges en ekstra gang. Forretningsudvalget tilsluttede sig forslaget om en mere forenklet takststruktur på Sølund. I rapporten anbefales VUM som screeningsredskab i forbindelse med visitation til Sølund. Skanderborg Kommune er skeptiske over for, om VUM i sin nuværende form er det bedste middel til at opnå de ønskede mål. Forretningsudvalget tilkendegiver samtidig, at de har en generel drøftelse til gode i forhold til anvendelsen af VUM i kommunerne. Skanderborg Kommune vil tage initiativ til en analyse af VUM som det rigtige redskab til at nå målene om mere synlig sammenhæng mellem indsats og resultater, eller om der er behov for justeringer af VUM og i givet fald hvilke. Skanderborg Kommune udarbejder en skrivelse herom, der bruges som afsæt for en fælles drøftelse i Forretningsudvalget. Forretningsudvalget tilkendegav et behov for udarbejdelse af en årlig opfølgning på takstudviklingen for de respektive køberkommuner. Skanderborg Kommune var enig i dette. Det overvejes i den forbindelse, om den årlige Udviklingsaftale for Landsbyen Sølund er det korrekte værktøj hertil. 5.Fremtidens tilbud - paradigmeskifte, oplæg ved direktør, Helle Bro, Holstebro Kommune Direktør i Holstebro Kommune, Helle Bro, fremlagde på DASSOS-møde den 19. maj 2015 et forslag om, at DASSOS drøfter fremtidens tilbud på baggrund af de økonomiske og faglige udfordringer kommunerne står over for. Der er brug for et paradigmeskifte i kommunernes tilgang til opgaveløsningen, eftersom tendens med færre ressourcer og øget tilgang til området også forventes at ville fortsætte i de kommende år. DASSOS godkendte forslaget med henblik på en senere drøftelse. Tidshorisonten er ikke på forhånd defineret. I første omgang drøfter Forretningsudvalget emnet på baggrund af oplæg fra direktør, Helle Bro og på den baggrund vurderes det, om der skal arbejdes videre med emnet. Der indstilles: - Til drøftelse Referat: Direktør, Helle Bro samt Socialchef, Anette Holm, Holstebro Kommune holdt oplæg. Forretningsudvalget kvitterede for et inspirerende og spændende oplæg, der meget præcist sætter fingeren på de økonomiske og faglige udfordringer kommunerne står over for. En række emner i relation hertil blev drøftet, herunder brugerbudgettering, medborgerskab, forventningsafstemning mv. Konkrete løsninger findes ikke på den korte bane. Det blev besluttet, at inddrage centrale elementer fra oplægget i den kommende politiske Januarkonference. Lotte Henriksen, Ann-Britt Wetche og Karsten Binderup tager dette med i planlægningen af konferencen. 3

4 6.Følgegruppe, Central udmelding om spiseforstyrrelser Den 1. november 2015 udmelder Socialstyrelsen næste Centrale Udmelding denne gang vedr. borgere med svære spiseforstyrrelser. Det første møde mellem Socialstyrelsen, KL og landets Rammeaftalesekretariater vedr. spørgeskemaet, der skal udsendes til kommunerne, har allerede været afholdt. Sekretariat for rammeaftaler har her fået hjælp fra kommunale fagpersoner. Under de sidste to forløb, har det været til stor gavn med en faglig følgegruppe, som Sekretariat for rammeaftaler kan sparre med i hele processen og kvalificere materialet. Direktør, Karin Holland fra Horsens Kommune er formand for følgruppen vedr. kompleks erhvervet hjerneskade og direktør, Henrik Beyer fra Herning Kommune er formand for følgegruppen vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Sekretariat for rammeaftaler efterlyste i foråret fagpersoner på området til møde med Socialstyrelsen (mødet blev aflyst pga. valget). Disse fagpersoner har Sekretariatet kontaktet igen med henblik på deltagelse i følgegruppen og fået endelig tilsagn fra følgende: Herning, Skanderborg, Favrskov, Holstebro og Aarhus kommuner samt Region Midtjylland. Hvis yderligere et par fagpersoner har interesse for deltagelse, bedes de rette henvendelse til Sekretariatet. Der indstilles: - Forretningsudvalget udpeger en direktør som formand for følgegruppen Referat: Følgegruppe godkendt. Sekretariat for rammeaftaler har spurgt i DASSOS-kredsen vedr. en direktør som formand for følgegruppen og Jette Lorentzen fra Odder Kommune har påtaget sig opgaven. 7. Januarkonference 2016 Første møde i planlægningsgruppen (Lotte Henriksen, Aarhus Kommune, Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland samt Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler) vedr. Januarkonference 2016 er afholdt. DASSOS har tidligere besluttet, at KKR-målsætningerne skal være omdrejningspunktet på konferencen, hvorfor planlægningsgruppen har anmodet Metodecentret inddrage dette i udarbejdelsen af deres nye Inspirationskataloger, der også præsenteres på konferencen. På voksenhandicapområdet betyder det eksempelvis, at Styrke handicappede borgeres medborgerskab og aktive deltagelse samt Sikre progression og udvikling hos de enkelte borgere med handicap bliver centrale elementer. Tanken er den, at en hovedoplægsholder skal sætte rammen for de efterfølgende drøftelser, hvorfor planlægningsgruppen gerne modtager forslag til mulige oplægsholdere. Der indstilles: - Til drøftelse Referat: Forretningsudvalget støttede planlægningsgruppens tanker vedr. Januarkonferencen. En case til beskrivelse af udfordringerne, jf. debatoplægget i punkt 5, kan være inspirerende. Tilgangen af borgere til det specialiserede socialområde fra andre områder er en udfordring. Oplæg fra andre kommunale søjler, kan overvejes. 4

5 Til orientering: 8. Kvindekrisecentre, kortlægning På møde i Koordinationsforum i KL den 22. juni 2015 blev det besluttet, at KL koordinerer en kortlægning af, hvilke indsatser som kommunerne har til målgruppen samt udviklingstendenser på området. På DASSOS-møde den 18. august 2015 var dette punkt (kvindekrisecentre) dagsordensat, men pga. tidspres blev det besluttet, at Sekretariat for rammeaftaler rundsender spørgsmålene til DASSOS-kredsen i stedet for. På baggrund af de indkomne svar til Sekretariat for rammeaftaler, blev vedhæftet kortlægning fremsendt til KL. KL har på baggrund af de indkomne kortlægninger fra hele landet, udarbejdet vedhæftet afrapportering, der fremsendes til Socialministeriet. Der indstilles: - Til orientering Bilag: - Bilag 7. Udsatte kvinder, kortlægning i den midtjyske region - Bilag 8. Afrapportering fra kommunerne ifht. kvinder i prostitution og misbrug Referat: Taget til efterretning. 9. Egenbetaling, brev fra Socialtilsyn Midt til tilbuddene Jf. mail til DASSOS den 31. august 2015 modtog DASSOS og kommunerne i Hovedstaden vedhæftede svar fra ministeriet på den fælles henvendelse vedrørende opkrævning af egenbetaling. I svaret anerkender ministeriet, at reglerne ikke er helt enkle, og at man derfor vil stille sig til rådighed for en videre dialog med KL om de udfordringer, som der opleves på området. Efter aftale med Kommunaldirektør og formand for DASSOS, Jesper Thyrring Møller samt direktør og formand i Hovedstaden, Vibeke Abel, har Midt og Hovedstaden derfor sendt en opfordring til KL, om at KL tager imod indbydelsen fra ministeriet, så vi kan få afklaret reglerne på området og få etableret en ens praksis på tværs af landet. Samtidig stiller kommunerne sig meget gerne til rådighed ift. at definere indhold og fokus for en dialog med ministeriet. I det midtjyske er besvarelsen fra ministeriet vedr. egenbetaling sendt videre til Takstgruppen med henblik på, at Takstgruppen udarbejder et notat i forhold til de muligheder ministersvaret giver. KL har meddelt Sekretariat for rammeaftaler den 9. september 2015, at KL på baggrund af ovenstående taget initiativ til et møde med ministeriet. Mødet forventes afholdt snarest. Vedhæftet skrivelse blev sendt til kommunale og regionale tilbud den 26. juni Der indstilles: - Til orientering Bilag: - Bilag 9. Ministerbesvarelse på henvendelse vedr. egenbetaling - Bilag 10. Socialtilsyn Midt, information til tilbud vedr. budget og egenbetaling Referat: 5

6 Kommunaldirektør, Jesper Thyrring Møller orienterede om, at KL den 22. september afholdt møde med Social- og Indenrigsministeriet vedr. reglerne for borgernes egenbetaling. Der var tale om et meget indledende møde med drøftelse af forskellige hensyn, som reglerne bør tage højde for. Ministeriet virkede meget lydhør og bad KL på den baggrund indhente ideer til, hvordan nye regler kan udformes mest hensigtsmæssigt. Takstgruppen udarbejder skrivelse til KL herom. Forretningsudvalget besluttede på møde den 7. april 2015, at anbefaler en fortsat anvendelse af netto-takstprincippet i 2016 og finder en eventuel overgang til brutto-takstprincippet unødvendig bureaukratisk. Takstgruppen kan fra møde den 24. september 2015 bekræfte, at Takstgruppen fortsat anbefaler kommuner og region at beregne taksten for 2016 som hidtil samt at kommuner og region efterlever denne anbefaling. Socialtilsyn Midt og DASSOS har over for hinanden bekræftet ønsket om dialog og konstruktiv samarbejde. Forretningsudvalget ønsker på den baggrund at blive orienteret om eventuelle henvendelser fra Socialtilsynet til de midtjyske tilbud. 10. Eventuelt A. Snitflader til KOSU - status. DASSOS drøftede på seneste møde snitflader til KOSU. Det blev bl.a. besluttet, at formand for KOSU og formand for DASSOS samt de respektive sekretariater drøfter emnet og mulighederne for en model, der er praktisk muligt og mest hensigtsmæssigt for alle parter. Møde herom blev afholdt den 21. august Konklusionen blev bl.a. at: KOSU-møder og møder i DASSOS / Forretningsudvalget placeres fremadrettet tæt på hinanden, således relevante emner hurtigt kan behandles i begge fora. Et fast punkt bliver Nyt fra KOSU, jf. seneste DASSOS-møde den 18. august, hvor direktør, Kate Bøgh fra Favrskov Kommune kort orienterede fra KOSU-møde den 11. august. KOSU har næste møde den 4. november, hvorfor DASSOS orienteres herom på møde den 10. november. Fire direktører er pt. gengangere i henholdsvis KOSU og DASSOS. Generel opmærksomhed på emnet i KOSU-sekretariatet og Sekretariat for rammeaftaler samt i direktørkredsen. Formandskaberne vurderer med ovenstående tiltag, at der sikres en løbende opmærksomhed omkring tværgående emner og opgaver, hvor en gensidig orientering er hensigtsmæssigt for en optimal opgavevaretagelsen på begge fagområder. Samtidig bliver det også muligt at komme på forkant af beslutninger, der eksempelvis træffes i sundhedsregi men med stor betydning for borgerne på socialområdet. Sidst men ikke mindst kan den gensidige orientering sikre en rettidig involvering i relevante arbejdsgrupper. Der indstilles: - Til orientering Referat: Status taget til efterretning. Forretningsudvalget ønsker imidlertid en ny drøftelse af, om den nye organisering på psykiatriområdet er den mest hensigtsmæssige, jf. referat fra DASSOS-møde den 18. august Repræsentanter fra KOSU, DASSOS samt formandskaberne drøfter emnet og orienterer Forretningsudvalget herom. 6

7 B. Punkter til DASSOS-møde den 10. november KKR-målsætninger den videre proces: KKR-målsætningerne er bilag 7 til Rammeaftale 2016 og er dermed rundsendt til godkendelse i byråd og regionsråd med høringsfrist den 15. oktober Den videre proces er aftalt således: På KKR-møde den 20. november 2015 behandles det endelige forslag til målsætninger Efter godkendelse i KKR nedsætter DASSOS det nødvendige antal bredt funderende styregrupper og igangsætter den konkrete samarbejdsproces omkring fælles metodeanvendelse og realisering af de socialpolitiske mål. Jf. punkt 7 omkring Januarkonference 2016 er planen, at KKR-målsætningerne skal være omdrejningspunktet på konferencen, særligt Voksenhandicap-området Referat: Taget til efterretning. 7

8 Bilag 1

9 Deltagere: Jesper Thyrring Møller, Hans Henrik Gaardsøe, Lars Kirkegaard, Lotte Henriksen, Kenneth Koed Nielsen, Helle Bro, Steinar Eggen Kristensen, Ann-Britt Wetche, Eva Glæsner og Karsten Binderup (ref.) Afbud: Jens Peter Hegelund, Henrik Beyer Mødedato: 7. april 2015 Dato: Mødetid: kl Mødested: Viborg Rådhus, Multisalen Dato: 8. april 2015 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf Referat, Forretningsudvalgsmøde den 7. april Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller Referat: Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde d. 25. februar 2015 v. Jesper Thyrring Møller Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, Forretningsudvalgsmøde den 25. februar Referat: Godkendt 3. KKR-målsætninger v/ Kenneth Koed Nielsen og Jesper Thyrring Møller Forretningsudvalget drøftede på møde den 25. februar 2015 udarbejdelse af KKRmålsætninger. Forretningsudvalget foreslår følgende fire områder: 1. Voksenhandicapområdet 2. Misbrugsområdet 3. Voksenpsykiatriområdet 4. Socialt udsatte børn og unge, herunder styrkelse af deres skolegang. Frem mod KKR-møde den 12. juni udarbejdes et notat, der dels begrunder valget af de fire områder og dels oplister udkast til overordnede pejlemærker på de enkelte områder. Efter behandling i KKR nedsætter DASSOS det nødvendige antal bredt funderede Styregrupper med henblik på udarbejdelse af et konkret rammepapir på hvert af områderne. KKR- Midtjylland drøfter de konkrete rammepapirer i det tempo, de bliver færdige til. En arbejdsgruppe bestående af Kenneth Koed Nielsen, Ann-Britt Wetche, Torben Rugholm og Sekretariat for rammeaftaler har udarbejdet vedhæftet udkast.

10 Der indstilles: - med henblik på behandling i DASSOS den 17. maj, drøfter Forretningsudvalget vedhæftet notat. Bilag: - Bilag 2. Oplæg, KKR-målsætninger Referat: Forretningsudvalget drøftede de fremsendte versioner af notatet. Der var enighed om, at tage udgangspunkt i Bilag B men med større vægtning af metodeudvikling og metodeanvendelse i notatet. De eksisterende initiativer og resultater af den fælles metodeudvikling i regi rammeaftaler-samarbejdet beskrives i et særskilt notat og placeres på hjemmesiden: Forretningsudvalget drøftede en række konkrete ændringsforslag i notatet. Notatet gennemskrives i relation hertil, hvorefter det rundsendes til Forretningsudvalget inden behandling i DASSOS den 19. maj. 4. Udpegning af hjerneskadesamrådet Udpegningen til de nye hjerneskadesamråd for henholdsvis voksenområdet samt børn- og ungeområdet er næsten på plads, jf. vedhæftet oversigt. Der udestår endnu udpegningen af en kommunal medformand til hjerneskadesamrådet for børn og unge. Ligeledes er Sekretariat for rammeaftaler blevet oplyst om, at betegnelsen Chef for STU (Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser) ikke findes i de kommunale organisationer. Derfor skal det besluttes, om denne plads i Hjerneskadesamrådet skal slettes eller i stedet besættes på lederniveau. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter den ledige plads som kommunal medformand i Hjerneskadesamrådet for børn og unge. - Forretningsudvalget beslutter, om pladsen Chef for STU skal slettes eller besættes på lederniveau. Bilag: - Bilag 4. Oversigt, udpegninger til Hjerneskadesamrådet Referat: Vedr. kommunal medformand: DASSOS-kredsen spørges ellers vakant. Vedr. Chef for STU: Vakant. Det vurderes efter 1 år, om det vil være hensigtsmæssigt hvis pladsen besættes. 5. Tilbudsportalen - opfølgningsbrev og kvittering, Socialstyrelsen Sekretariat for rammeaftaler rundsendte den 17. marts vedhæftet opfølgningsbrev fra Socialstyrelsen på møde den 11. december Til orientering er vedhæftet kvittering herpå fra Jesper Thyrring Møller. Kvitteringen er udarbejdet med input fra Aarhus Kommune. Efterfølgende har Socialstyrelsen fremsendt vedhæftet invitation til workshop. Invitationen til workshops ser umiddelbart ud til at ramme bredere end det, som DASSOS problematiserer i den samlede henvendelse til Socialstyrelsen (Bilag 5. Tilbudsportalen, forslag til forenklinger af indberetningen) og igen i kvittering på Socialstyrelsens opfølgningsbrev. 2

11 Sagen kort: DASSOS s Forretningsudvalg godkendte på møde den 23. september 2014 en samlet henvendelse fra de midtjyske kommuner til Socialstyrelsen vedr. Tilbudsportalen. Der var enighed om, at Tilbudsportalen udvikler sig i retning af større og mere komplicerede indberetninger, men uden den store anvendelighed i matchning af borgere og tilbud. Henvendelsen blev rundsendt til landets øvrige administrative styregrupper og fik opbakning fra fire ud af fem. På den baggrund inviterede Socialstyrelsen formanden for landets fem administrative styregrupper til dialogmøde den 11. december Fra det midtjyske deltog udover Kommunaldirektør, Jesper Thyrring Møller, også Socialchef i Aarhus Kommune, Lotte Henriksen, samt Jesper Christiansen og Mette Tjørnehøj ligeledes fra Aarhus Kommune. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter invitationen fra Socialstyrelsen, herunder deltagere i workshop Bilag: - Bilag 5. Tilbudsportalen, forslag til forenklinger af indberetninger - Bilag 6. Opfølgningsbrev, dialogmøde med Socialstyrelsen den 11. december Bilag 7. Kvittering til Socialstyrelsen, opfølgning på møde den 11. december Bilag 8. Invitation til workshop, Socialstyrelsen Referat: Socialstyrelsen har bekræftet over for Sekretariat for rammeaftaler, at workshops den 21. og 22. april er identiske med den workshop, som Socialstyrelsen tidligere har annonceret de ville afholde vedr. problemstillingen omkring omfanget af indberetninger til Tilbudsportalen. For at vedholde Socialstyrelsens opmærksomhed på problemstilingen besluttede Forretningsudvalget, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis kommunerne i det midtjyske er repræsenteret på disse workshops skønt temaet ikke er som ønsket. Lotte Henriksen og Helle Bro tilkendegav, at henholdsvis Aarhus og Holstebro Kommuner finder en deltager til de nævnte workshops. Forretningsudvalget besluttede at sende et brev til Socialstyrelsen, hvor de midtjyske kommuner tilkendegiver, at de ikke finder hovedtemaet og vægtningen af punkter i de nævnte workshops tilfredsstillende i forhold til de problemstillinger, som de midtjyske kommuner har rejst ved flere lejligheder. Sekretariat for rammeaftaler udarbejder skrivelsen. 6. Ændring af takstprincip vedr. borgerens egenbetaling v/keld Hørdum Sørensen Keld Hørdum Sørensen (Sekretariat for rammeaftaler), Morten Eriksen (Region Midtjylland) samt Jesper Christiansen (Aarhus Kommune) deltager ved behandling af punktet. I Region Midtjylland har parterne indtil videre anvendt et netto-takstprincip. Det betyder, at taksterne afspejler tilbuddets samlede omkostninger minus indtægterne fra borgernes egenbetaling for husleje, kost og lignende. I to andre regioner har der været anvendt et bruttotakstprincip, hvor taksterne er lidt højere. Her er det ikke tilbuddet, der opkræver egenbetaling vedr. husleje, kost og lignende. I stedet er det handlekommunens ansvar at opkræve denne egenbetaling fra borgeren. Begrundelsen for at anvende et netto-takstprincip i den midtjyske region (og tilsvarende i Region Syddanmark og Region Sjælland) er, at sagsgangen bliver mest enkel på den måde. Samtidigt forekommer det naturligt, at borgeren betaler for husleje mv. direkte til tilbuddet. Socialtilsyn Midt har imidlertid anfægtet lovligheden i den nuværende praksis. De har efter dialog med Socialstyrelsen skrevet til kommunerne og til regionen, at indtægterne vedr. borgernes egenbetaling skal tages ud af tilbuddenes budgetter for Dermed pålægger de 3

12 tilbuddene at gå over til et brutto-takstprincip. Takstgruppen arbejder i øjeblikket på at formulere en ændring af Styringsaftalen, som kan tilgodese Socialtilsynets krav. Der er imidlertid argumenter både for og imod at ændre takstprincip: Argumenterne for en ændring er, at Socialtilsynet og Socialstyrelsen er af den opfattelse, at tilbuddene ikke må budgettere med indtægter vedr. borgernes egenbetaling. I den tidligere takstbekendtgørelse var det nævnt, at eventuelle indtægter vedr. borgenes egenbetaling for (valgfrie) ydelser skulle fratrækkes i takstberegningen. Denne sætning er imidlertid taget ud af den seneste takstbekendtgørelse, hvilket kan understøtte Socialtilsynets opfattelse. Desuden kan det være et argument, at det i mange tilfælde er et myndighedsansvar at afgøre, hvor stor egenbetaling den enkelte borger skal betale. Og i sidste ende er det alene den kommune, der har myndighedsansvaret overfor borgeren, der har beføjelser til eventuelt at tilbageholde en skyldig betaling i kontanthjælp eller pension. Argumenterne imod at ændre praksis er første og fremmest det pædagogiske hensyn, der ligger i, at borgeren bør betale direkte til leverandøren. Dermed sidestilles betalingsforholdet med de normale vilkår, som gælder for alle andre borgere. Desuden er det et argument, at sagsgangen hvor handlekommunen opkræver egenbetalingen er administrativt besværlig. Konsekvenserne af at ændre takstprincip vil være, at handlekommunen skal foretage opkrævning af husleje, kost mv. ved de enkelte borgere. Dog således, at der evt. kan indgås aftale mellem handlekommune og det enkelte tilbud om, at der er tilbuddet, der på vegne af handlekommunen i praksis foretager opkrævningen. Hvis tilbuddet foretager opkrævningen, så holdes betalingen udenfor tilbuddets regnskab, idet betalingen formidles direkte videre til handlekommunen. De enkelte tilbud vil desuden skulle sætte taksterne op, så de dækker tilbuddets bruttoomkostninger uden fradrag af borgerens egenbetaling. Hvis handlekommune og betalingskommune ikke er den samme, vil handlekommunen skulle have refunderet sine omkostninger (dvs. taksten minus den opkrævede egenbetaling) af betalingskommunen. Konsekvenserne af ikke at ændre takstprincip vil formentligt være, at Socialtilsynet underkender budgetterne for tilbuddene. Derefter vil der eventuelt kunne klages til Ankestyrelsen, som vil skulle afgøre lovligheden af det anvendte brutto-takstprincip, som er gældende i øjeblikket. Det indstilles - Forretningsudvalget beslutter, om Takstgruppen skal gå videre med at formulere nye netto takstprincipper Referat: Forretningsudvalget anbefaler en fortsat anvendelse af netto-takstprincippet i 2016 og finder en eventuel overgang til brutto-takstprincippet unødvendig bureaukratisk. Forretningsudvalget besluttede, at de midtjyske kommuner og region påklage det uhensigtsmæssige heri i et brev til Socialstyrelsen. Sekretariat for rammeaftaler undersøger først muligheden for, at landets øvrige administrative styregrupper vil støtte op omkring en koordineret skrivelse til Socialstyrelsen herom. Til orientering / efterretning 7. Styringsaftale 2016, status på takster v/jesper Thyrring Møller Kd.net drøftede på møde den 27. marts pejlemærker for Styringsaftale 2016, herunder pejlemærker for takstudviklingen. Der indstilles: 4

13 - Jesper Thyrring Møller giver en status herfra Referat: Taget til efterretning. 8. Takstregulering, ændret lønfremskrivning v/jesper Thyrring Møller Kd. net drøftede på møde den 27. marts anbefalingen fra Forretningsudvalget vedr. takstregulering som følge af ændret lønfremskrivning, jf. vedhæftet referat fra Forretnignsudvalgsmødet den 25. februar 2015 (bilag 1). Der indstilles: - Jesper Thyrring Møller giver en status herfra Referat: Kd.-net anbefaler ligeledes en takstregulering. 9. Pædagogisk bistand på ferie KL meddeler pr. 17. marts 2015, at sagen stadig er under behandling i ministeriet. Der indstilles: - til orientering Referat: Taget til efterretning. 10. Eventuelt Følgende hovedpunkter er til behandling på DASSOS-møde den 19. maj, hvorfor DASSOSmødet foreslås udvidet med 30 min. (altså fra , efterfulgt af fælles frokost): 1. Udkast til Rammeaftale 2016 Styringsaftale og Udviklingsstrategi 2. Afrapportering, Centrale Udmeldinger 3. Differentierede takster afrapportering fra Styregruppe 4. Socialtilsyn Midt årsrapport v/tilsynschef, Ulla B. Andersen I bekendtgørelsen står om rammeaftaler, at konklusionerne fra Socialtilsynets seneste årsrapport indgår i drøftelserne om Udviklingsstrategien. Endvidere står der: drøftelser i forbindelse med indgåelse af Styringsaftalen - kommuner og region skal drøfte finansieringen for det kommende år af det socialtilsyn, som godkender og føre tilsyn med sociale tilbud i regionen. Årshjulet for Socialtilsynets årsrapport og den årlige rammeaftale, er desværre ikke helt afstemt. På DASSOS-møde den 19. maj vil Tilsynschef, Ulla B. Andersen, derfor kun kunne fremlægge en næsten færdig årsrapport Referat: Godkendt. 5

14 Bilag 2

15 Samarbejdsprojekter mellem DASSOS og Metodecentret status og forslag til fremtidig proces DASSOS indgik i forbindelse med rammeaftalen for 2015 et samarbejde med Metodecentret om støtte til implementering af metoder på det specialiserede socialområde, jf. Metodecentret skrivelse herom af 8. april Målet var at sætte fokus på, hvordan indsatser og metoder bedst muligt kan implementeres i de organisationer, hvor ledelsen træffer beslutning herom Simon Østergaard Møller Tel [email protected] Side 1 af 6 Samtidig indgik DASSOS og Metodecentret aftale om at gennemføre andre aktiviteter til fremme af kvalitetsudvikling på området. I det følgende gøres der status for gennemførelsen af de samarbejdsprojekter, som DASSOS og Metodecentret har igangsat. Endvidere fremsættes forslag til, hvordan nogle af projekterne kan videreføres. Implementering af metoder Til at understøtte metodeimplementering i kommunerne og regionen, blev DASSOS og Metodecentret enige om, at Metodecentret gennemførte følgende aktiviteter: 1. En generel vejledning i implementering af nye metoder på det specialiserede socialområde. 2. En række guides til implementering af konkrete indsatser og koncepter, som beskriver, hvordan implementeringsprocessen i en organisation med fordel kan forløbe. 3. Oprettelse af en webside, hvor implementeringsvejledningen og guiderne lægges ud. Her vil der også afsættes plads til andre implementeringshåndbøger og links til andre ressourcer inden for implementering. METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf

16 I forlængelse heraf, vil Metodecentret tilbyde konsulentbistand til kommunerne og regionen i forbindelse med konkrete implementeringsopgaver. Finansiering af denne bistand afholdes af kommunerne/regionen selv. Status: Den generelle vejledning blev færdiggjort i november Som den første af de specifikke guides, peger vi på Den Svenske Model på det specialiserede børne og ungeområdet. Dette koncept har fokus på at opnå en effektiv ressourceudnyttelse på området ved at arbejde med tidlig opsporing, udvidet støtte til udsatte familier, så barnet fastholdes i hjemmet samt hyppig opfølgning på iværksatte foranstaltninger. Målet er at skabe rammer for en opvækst så tæt på det normale som muligt for de udsatte børn og unge. Det sker gennem en omlægning af både myndighedsog leverandørniveauet i kommunen. Side 2 af 6 Vi foreslår, at guiden får et eksplicit implementeringsfokus på hvordan kommunen kan omsætte og forankre modellen i den kommunale kontekst, frem for hvad modellen indeholder, dvs. det konkrete metodiske indhold i modellen. Til det formål er der udarbejdet andet materiale, der kan anvendes. Guiden bygger på en af de nyere udviklede evidensbaserede implementeringsmodeller, Quality Implementation Framework (QIF) (Meyers D. et.al.: 2012). QIF bygger på en faseforståelse af implementeringsprocessen, og anvendes som et redskab og en forståelsesramme til at holde fokus på hvilke elementer/aktiviteter, der er vigtige på forskellige tidspunkter i en implementeringsproces. De fire faser kan oversættes til: Fase 1: Indledende afklaring (parathed og integration) Fase 2: Opbygning af implementeringskapacitet (udvikling af implementeringsstruktur og plan) Fase 3: Udrulning af implementeringsstruktur og plan (iværksættelse af modellen i praksis) Fase 4: Forankring (fuld implementering) METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf

17 Hver fase vil udgøre et selvstændigt kapitel i guiden og hvert kapitel vil være struktureret ud fra følgende punkter: 1. Centrale elementer og aktiviteter i fasen 2. Detaljeret beskrivelse af elementerne og aktiviteterne i forhold til Den Svenske Model (evt. suppleret med case eksempler fra Herning Kommune) 3. Forslag til proces eller monitoreringsredskaber, der kan støtte kommunen i fasen 4. Supplerende litteratur omkring fasen Side 3 af 6 Ud over de 4 fasekapitler vil der være et perspektiverende kapitel, der beskriver idéer til, hvordan opskalering og udbredelse af Den Svenske Model primært sagsbehandlingstilgangen og forebyggelsesperspektivet kan foregå fra sektor til sektor fx fra det almene børn og ungeområde til handicapområdet, eller fra børne og familieområdet til voksenområdet. Videre proces I Metodecentrets forslag til DASSOS om støtte til implementering af metoder på det specialiserede socialområde ( ) er der lagt op til, at Metodecentret udarbejder flere guides for vidensbaserede metoder. Vi vil i den forbindelse bede DASSOS Forretningsudvalg om evt. forslag til, hvilke metoder eller koncepter, der efterspørges implementeringsguides på. Et alternativt forslag til at udarbejde flere guides, kunne være at anvende de resterende midler på konkret støtte til implementering af Den Svenske Model. Metodecentret vil kunne tilbyde at opsætte en Task Force, der vil kunne anvende 100 timer til bistand med henblik på opstart og planlægning af implementering af Den Svenske Model til kommuner, der er interesserede. Timerne vil blive fordelt efter først til mølle princippet og omfatte støtte til iværksættelse af fase 1 ud fra implementeringsguiden. METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf

18 Hvad enten der fra forretningsudvalget ønskes guides til andre metoder eller implementeringsstøtte til Den Svenske Model, vil Metodecentret foreslå, at denne del gennemføres i Den aftalte webside med implementeringsguides og andre ressourcer til rådighed for kommunerne gennemføres i henhold til den eksisterende aftale med DASSOS. Side 4 af 6 Ovenstående forslag indebærer følgende for projektets ressourceforbrug: TIMER KR. Oprindeligt budget Forventes anvendt i Anvendes i 2016 til enten implementeringsguides eller støtte Øvrige samarbejdsprojekter Sideløbende med ovenstående, blev DASSOS og Metodecentret på baggrund af Metodecentrets skrivelse af 8. april 2014, enige om at iværksætte tre initiativer til at understøtte den fortsatte kvalitetsudvikling på det specialiserede socialområde: 1. Social Impact Investment (SII) (Social effektinvestering) DASSOS afsatte kr. til at støtte afprøvning af SII modeller i 5 kommuner eller i regionen inden udgangen af 2015 med henblik på at udvikle konkrete erfaringer med de enkelte dele af modellen. Der blev afsat 50 timer til hver enkelt afprøvning, som kunne bruges i samarbejde med den enkelte kommune/region til at kvalificere/bistå i udarbejdelsen af fx en økonomisk analyse af målgruppen, omkostninger og gevinster ved potentielle forebyggende indsatser, evalueringsafprøvninger, afsøgning af investeringspartnere eller evt. oprettelse af investeringspulje m.m. Status Metodecentret har på nuværende tidspunkt været i dialog med flere kommuner og regionen, som er interesserede i at afprøve sociale effektinvesteringer. Der er imidlertid ikke igangsat egentlige afprøvninger eller konkrete METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf

19 afsøgninger heraf i disse kommuner eller i regionen, hvorfor Metodecentrets støtte ikke har været efterspurgt. Af samme grund, har de til Metodecentret afsatte midler kun været anvendt i meget lille udstrækning. Den manglende efterspørgsel efter konkret støtte til afprøvning af SII kan undre, da Metodecentret generelt oplever stor interesse for tilgangen fra kommuner og region. En af årsagerne til, at man ikke er kommet i gang med afprøvninger af principperne i tilgangen om sociale effektinvesteringer, kan formentlig findes i, at området stadig er meget nyt. Der mangler bl.a. viden om de juridiske muligheder eller barrierer samt eksempler på, hvordan konkrete effektinvesteringsmodeller kan se ud. Side 5 af 6 Metodecentret er i anden sammenhæng en del af en arbejdsgruppe med deltagelse af Aarhus og Herning Kommuner samt Socialstyrelsen og KL. Arbejdsgruppens formål er at undersøge, hvordan sociale effektinvesteringer kan realiseres. Som en del af dette arbejde undersøges det, om der er evt. juridiske barrierer for, om kommunerne kan implementere effektinvesteringer. Efterfølgende er det hensigten at etablere af pilotafprøvning af en model for sociale effektinvesteringer. Det er således vores forventning, at der i løbet af 2016 fra denne arbejdsgruppe, og evt. fra andre sammenhænge, dannes flere erfaringer med sociale effektinvesteringer. Således kan man forvente, at feltet gradvist vil modnes, hvilket kan styrke mulighederne for at sociale effektinvesteringer kan afprøves i flere kommuner og/eller regionen. Vi foreslår på den baggrund, at de bevilligede midler til sociale effektinvesteringer fra DASSOS overføres til 2016 og vi vil gerne bede Forretningsudvalget drøfte, hvordan afprøvningen af sociale effektinvesteringer kan understøttes på den bedste måde. 2. Fortsættelse af det velfærdsteknologiske netværk VELTEK Metodecentret oprettede i 2013 for DASSOS et velfærdsteknologisk netværk (VELTEK) med fokus på at skabe mulighed for vidensudveksling mel METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf

20 lem professionelle aktører, som arbejder med velfærdsteknologiske løsninger på det specialiserede socialområde. Til netværket blev oprettet en hjemmeside, hvor der samledes gode eksempler på afprøvet teknologi. DASSOS og Metodecentret blev enige om at fortsætte netværket, hvilket DASSOS bevilgede kr. til. Status Da flere aktører, heriblandt KL og Socialstyrelsen, siden oprettelsen af VEL TEK har dannet netværk og organiseringer på området, besluttede DASSOS og Metodecentret, jf. notat af 4. juni 2014, at netværket kunne videreføres i en begrænset udgave uden midler fra DASSOS. Side 6 af 6 De bevilgede midler er derfor ikke blevet anvendt. Midlerne kan evt. anvendes til konkret implementeringsstøtte, jf. overstående forslag på s. 3 4, hvis Forretningsudvalget skønner det relevant. 3. Udarbejdelse af nye inspirationskataloger i 2015 Metodecentret har for DASSOS udarbejdet inspirationskataloger i 2012 og 2013 med gode eksempler på innovative løsninger i kommunerne og regionen. Udvalgte eksempler fra katalogerne er efterfølgende blevet præsenteret på DASSOS novemberkonferencer. DASSOS bevilgede kr. til at udarbejde nye inspirationskataloger i efteråret Status. De udarbejdes nye inspirationskataloger som planlagt. Katalogerne offentliggøres på DASSOS konference i januar METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf

21 Bilag 3

22 1 Forslag til nye samarbejdsprojekter mellem DASSOS og Metodecentret Metodecentret er af DASSOS blevet indbudt til at give et forslag til, hvorledes Metodecentret i samarbejde med DASSOS kan bidrage til fortsat fokus på metodeudvikling som et vigtigt værktøj til at sikre mere omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud på det sociale område. I dette notat præsenteres tre tiltag, der på hver sin måde kan bidrage hertil. 1. Social Impact Investment (SII) (Samfundsmæssig impact investering) Metodecentret har arbejdet på at indhente og sprede internationale erfaringer med SII arbejde i de midtjyske kommuner og i regionen. Spredningen er foregået gennem konkret sparring og samarbejde med en lille håndfuld kommuner, som arbejder med at etablere SII spor i kommunen. Det konkrete samarbejde med kommunerne, studier af de internationale erfaringer med SII og internationale samarbejdsrelationer har derudover medvirket til, at der er foregået en bredere formidling af SII igennem et nyhedsbrev, som ind til videre er blevet udsendt til alle midtjyske kommuner og regionen. Endelig har arbejdsgruppen afholdt et arbejdsseminar, som alle midtjyske kommuner og regionen var inviteret til, men i høj grad havde deltagelse fra enheder, der er i gang med SII. Dato Bent Berthold Schultz Tel [email protected] Side 1 af 4 Modellen er udviklet i samarbejde med Midtlab og Regional Udvikling i Region Midtjylland. Social impact investering er en økonomisk investering, som både giver en social og en økonomisk gevinst. Det betyder, at det primære fokus ikke er på det rent økonomiske afkast. En af de modeller, der er ved at blive afprøvet i blandt andet England og Australien, er Social Impact Bonds. Her køber private investorer obligationer i et foretagende, der på en effektiv måde arbejder forbyggende med udsatte grupper i samfundet, fx fængslede, hjemløse, enlige forsørgere etc. Både offentlige og private kan være sociale investorer. I Sverige har kommunerne etableret såkaldte Sociale Investeringsfonde, i England eksisterer Big Society Capital og i Danmark har vi aktører som Den Sociale Kapitalfond finansieret af TRYG Fonden. Der er mangel på erfaringer med SII arbejdet i Danmark og samfundets strukturer adskiller sig markant fx fra England, hvor man har været i gang med SII i nogle år. Vi forventer derfor, at arbejdet med SII fremadrettet vil

23 2 have fokus på at afprøve anvendelige økonomiske modeller for investering og tilbagebetaling til investor ud fra socialt impact, samt afprøvning af evalueringsmodeller som kan indfange både impact og potentiale for tilbagebetaling til investor. Derudover vil der være et stort fokus på at modne strukturer for håndtering SII i det offentlige og til dels på markedet (investering i samfundet på linje med andre investeringer fx ang. risikovurdering og økonomisk gevinst). Endelig er der et åbent spørgsmål om, hvilke aktører der skal udføre indsatserne, hvilket er en konkret beslutning for hver målgruppe, som også kræver afprøvning lokalt. Der er to spor at gå efter i valget af aktører; eksisterende aktører fra det offentlige eller private (som fx leverer indsatser ud fra evidensbaserede metoder eller andre indsatser, vi allerede ved, virker) eller nytænkning af hvem og hvad der leverer(s) fx gennem Offentlig Privat Innovation, Social Innovation, inddragelse af frivillige eller civilsamfundet m.m. Dato Bent Berthold Schultz Tel [email protected] Side 2 af 4 Arbejdet med at modne strukturer og afprøve perspektivrige modeller og metoder kræver en ekstra arbejdsgang og sparring på tværs. Det skyldes, at det hele er nyt, og at SII tænkningen blandt andet udfordrer vanetænkningen i både det offentlige og det private. Pt. er vilkårene for social investering i Danmark kendetegnet ved: 1) Mange af de tilgængelige midler er (filantropiske) fondsmidler, hvilket ikke umiddelbart giver mulighed for at arbejde med geninvestering. Det kræver en nytænkning inden for håndtering af disse midler fra eks. fondenes side. 2) Billedet af aktørfeltet, der kan levere de virkningsfulde ydelser, er ikke klart, og i nogle henseende først under opbygning uden for eller inden for den offentlige sektor. 3) Der mangler præcise evalueringsmetodikker af sociale investeringer. Evalueringer, der har et bredere samfundsøkonomisk perspektiv. 4) Det organisatoriske set up i kommuner og region er baseret på adskilte forvaltninger, hvilket kan medføre barrierer både mentale og økonomiske. Metodecentret foreslår derfor DASSOS at støtte afprøvning af SII modeller i 5 kommuner eller i regionen inden udgangen af 2015 med henblik på at udvikle konkrete erfaringer med de enkelte dele af modellen. Metodecentret anbefaler, at der afsættes 50 timer til hver enkelt afprøvning, som kan

24 3 bruges i samarbejde med den enkelte kommune til at kvalificere/bistå i udarbejdelsen af en økonomisk analyse af målgruppen; omkostninger og gevinster ved potentielle forebyggende indsatser; evalueringsafprøvninger; afsøgning af investeringspartnere evt. oprettelse af investeringspulje m.m. Budget TIMER KR. Afvikling af 2 arbejdsseminar med nyhedsbreve Understøtte 5 kommunale eller regionale afprøvninger Formidling af afprøvninger I alt Fortsættelse af det velfærdsteknologiske netværk VELTEK Metodecentret oprettede i 2013 for DASSOS et velfærdsteknologisk netværk med fokus på at skabe mulighed for vidensudveksling mellem professionelle aktører, som arbejder med velfærdsteknologiske løsninger på det specialiserede socialområde. Til netværket blev oprettet en hjemmeside (metodecentret.dk/velfaerdsteknologi.aspx), hvor der samles gode eksempler på afprøvet teknologi. Dato Bent Berthold Schultz Tel [email protected] Side 3 af 4 Netværket består i dag af medlemmer, der repræsenterer både offentlige og private organisationer. Flere af kommunerne og regionen i Region Midtjylland er medlem af netværket. Netværket mødes virtuelt gennem såkaldte webinars. Videooptagelser fra møderne ligger også på netværkets hjemmeside. De foreløbige erfaringer med netværket er positive. Netværket udgør et forum, hvor de aktører, som arbejder med velfærdsteknologi, får mulighed for at mødes, præsentere deres erfaringer og drøfte generelle problemstillinger. Samtidig er der med den virtuelle mødeform etableret en praksis, hvor aktører fra hele landet kan mødes på en effektiv og billig måde. På det seneste webinar deltog eksempelvis medarbejdere fra Esbjerg Kommune, Silkeborg Kommune, Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Socialt Udviklingscenter SUS i København. Metodecentret foreslår at fortsætte netværksaktiviteterne med henblik på, at netværket i løbet af 2015 i bliver udbredt til i endnu højere grad at blive brugt til at afprøve og udbrede velfærdteknologiske løsninger til gavn for regionen og kommunerne i Midtjylland.

25 4 Målsætningen er endvidere, at netværket bliver selvbærende og i højere grad end i dag drives af medlemmerne selv. Budget TIMER KR. Afvikling af 5 webinars Vedligeholdelse og udbygning af hjemmeside Formidling af netværket I alt Udarbejdelse af nye inspirationskataloger i 2015 Metodecentret har for DASSOS udarbejdet inspirationskataloger i 2012 og 2013 med gode eksempler på innovative løsninger i kommunerne og regionen. Udvalgte eksempler fra katalogerne er efterfølgende blevet præsenteret på DASSOS novemberkonferencer. Dato Bent Berthold Schultz Tel [email protected] Side 4 af 4 Vores erfaring er, at katalogerne er efterspurgte og genstand for stor interesse, ikke blot fra kommunerne og regionen i midtjylland, men også fra andre kommuner, regioner og nationale organisationer. Vi foreslår derfor at udarbejde et nyt sæt kataloger. Det var vores erfaring med katalogerne i 2013, at der blandt flere kommuner ikke var så mange nye tiltag i forhold til katalogerne i For at gøre katalogerne så relevante som muligt med så mange nye tiltag som muligt vil vi derfor foreslå først at udarbejde nye kataloger i Budget TIMER KR. Indsamling af cases fra kommunerne Revision af cases Rapportering I alt

26 Bilag 4

27 1 Støtte til implementering af metoder på det specialiserede socialområde DASSOS har i de seneste år fokuseret på metodeudvikling. Ambitionen har været at samle erfaringer med udvikling af nye velfærdsteknologiske og vidensbaserede sociale indsatser samt udbrede allerede eksisterende indsatser med beviselig effekt. På denne baggrund kan der udpeges flere forskellige socialfaglige metoder og velfærdsteknologiske løsninger, der kan bidrage til at effektivisere den regionale og kommunale drift på området. DASSOS ønsker nu med rammeaftalen for 2015 at sætte fokus på, hvordan disse metoder bedst muligt kan implementeres i de organisationer, hvor ledelsen træffer beslutning om at gøre det. Dato Simon Østergaard Møller Tel [email protected] Side 1 af 4 I det følgende vil Metodecentret skitsere nogle ydelser, som kan understøtte arbejdet i kommuner og region med at implementere udvalgte metoder. To temaer De udvalgte metoder kan opdeles i to kategorier eller temaer, hhv. velfærdsteknologiske løsninger og vidensbaserede behandlingsmetoder. Begge temaer har været gennemgående i en række af de projekter, som Metodecentret har bidraget til i kommunerne og Region Midtjylland. 1. tema: Velfærdsteknologiske løsninger Der udvikles og afprøves mange velfærdsteknologiske løsninger i disse år. Metodecentret har i 2012 og i 2013 for DASSOS indsamlet en række eksempler på gode løsninger inden for det velfærdsteknologiske område og en række af disse løsninger blev præsenteret på DASSOS novemberkonference i Endvidere har vi oprettet et velfærdsteknologisk netværk med en understøttende webside, der ligeledes samler gode eksempler. Derudover har en række andre parter indsamlet erfaringer om velfærdteknologiske løsninger. Kommunerne og regionen har således mulighed for at vælge flere og flere afprøvede løsninger inden for dette område. 2. tema: Vidensbaserede behandlingsmetoder og metoder Fra Socialministeriet anbefales en række behandlingsmetoder, som har vist sig at være effektive i forskningsundersøgelser. Metoderne blev præsenteret

28 2 i 2012 i en cost benefitundersøgelse. Det drejer sig om De Utrolige År, Slægts og netværksanbringelser, Multisystemisk Terapi (MST) og Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC). Fælles for de vidensbaserede behandlingsmetoder er, at programmerne indeholder faste procedurer for implementering, der skal sikre, at programmerne anvendes i overensstemmelse med forskrifterne. Dertil kommer en række metoder, som ikke nødvendigvis opfylder kravene til at være evidensbaserede, men alligevel må karakteriseres som vidensbaserede og velafprøvede. Deres effekter understøttes af evalueringsundersøgelser. Det drejer sig f.eks. om Signs of Safety, familierådslagning, åben dialog, IMR og andre recovery fokuserede indsatser. Metoderne beskrives kort sidst i notat. Disse metoder er ikke på samme måde manualiserede og indeholdende anvisninger for implementeringen af metoden. Alligevel kan kommuner, der ønsker at tage metoderne i brug, med fordel gøre brug af de danske erfaringer, der findes i forhold til at implementere metoderne. Dato Simon Østergaard Møller Tel [email protected] Side 2 af 4 Også på dette område forelægger der således flere og flere muligheder for etablerede metoder, der kan implementeres i kommunerne. Implementeringsstøtte Metodecentret kan understøtte implementeringen på følgende vis: 1. En generel vejledning i implementering af nye metoder på det specialiserede socialområde. Vejledningen vil have til formål at udpege typiske barrierer for vellykket implementering og give anvisninger til, hvordan barriererne kan overkommes. Vejledningen vil også anvise hvilke faktorer, der er forskningsmæssigt belæg for fremmer vellykket implementering, eks. brugen af implementeringsagenter eller andre tovholdere der støtter og monitorerer implementeringsprocessen. 2. En række guides til implementering af ovenfor nævnte konkrete, velbeskrevne metoder. Nogle af metoderne har faste implementeringsprocedurer, men for en række af metoderne er implementeringsprocessen ikke velbeskrevet. Vi vil for disse metoder udarbejde kortfattede guides som beskriver, hvordan implementeringsprocessen i en organisation med fordel kan forløbe.

29 3 3. Oprettelse af en webside, hvor implementeringsvejledningen og guiderne lægges ud sammen med beskrivelser af de enkelte metoder, deres grundlag og forsknings eller evalueringsundersøgelser. Her vil der også afsættes plads til andre implementeringshåndbøger og links til andre ressourcer inden for implementering. 4. Konsulentbistand fra Metodecentret til kommunerne og regionen i forbindelse med konkrete implementeringsopgaver. Budgetramme Ovenstående aktiviteter kan afvikles ifølge nedenstående budget. I budgettet indgår en konsulenttimetakst på 796. TIMER KR. Implementeringsvejledning Guides Webside I alt 270 timer Dato Simon Østergaard Møller Tel [email protected] Side 3 af 4 Beskrivelse af vidensbaserede metoder Signs of Safety: Signs of Safety er en løsningsfokuseret, systemisk tilgang til sagsbehandleres undersøgelse af såvel graden af bekymringer som ressourcer i socialt udsatte familier. Metoden er udviklet af australierne Andrew Turnell og Steve Edwards og formålet med værktøjet er at: Konkretisere de bekymringer, der er for barnet. Kortlægge ressourcer og styrker i familien, som skaber tryghed omkring barnet hvad fungerer? Konkretisere de forandringer, der skal til, for at bekymringer for barnet bliver mindre hvad mener familien, der skal til? Hvad mener forvaltningen? Skabe åbenhed og synlighed omkring forvaltningens bekymringer og krav samt invitere familien til et samarbejde om løsninger. Familierådslagning Familierådslagning er en model til sagsbehandlere for at øge inddragelsen af familie og netværk i situationer, hvor der er behov for at træffe beslutninger om hjælp og at udarbejde planer for børn, unge og familier. I en rådslagning udarbejder den såkaldte udvidede familie en handlingsplan på baggrund af nogle spørgsmål og eventuelt nogle rammer.

30 4 Åben dialog For Vestlaplandsmodellen eller Åben Dialog, som modellen populært kaldes er omdrejningspunktet, at brugeres sociale netværk udgør en ressource, der kan bruges som element i behandlingen. Metoden har vundet stor anerkendelse verden over. For det første på grund af sin humanistiske og respektfulde åbenhed over for de menneskelige og sociale dimensioner af psykiske problemer. For det andet på grund af sine enestående resultater. For psykotiske patienter har man eksempelvis påvist, at i løbet af en femårig opfølgningsperiode vender de fleste tilbage til arbejde eller uddannelse, og mere end 80 % har ikke længere psykotiske symptomer overhovedet. Disse tal må siges at være helt enestående (Socialstyrelsen hjemmeside). Dato Simon Østergaard Møller Tel [email protected] IMR Illness Management and Recovery (IMR) er et struktureret og systematiseret undervisningsbaseret rehabiliteringsprogram. Det er udviklet til at hjælpe mennesker med alvorlige sindslidelser med at erhverve sig viden om og udvikle strategier til at mestre den psykiske lidelse og opsætte individuelle og meningsfulde mål for tilværelsen. Side 4 af 4 Målet med IMR er at: Indgyde håb om at forandring er mulig Udvikle en relation til behandler teamet baseret på samarbejde Hjælpe deltagerne i IMR med at skabe personlige og meningsfulde mål Formidle information om psykisk sygdom og behandlingsmuligheder Udvikle færdigheder i at forebygge tilbagefald, håndtere stress og mestre symptomer. Informere deltagere om, hvor man kan skaffe sig de nødvendige ressourcer.

31 Bilag 5

32 DASSOS Att.: Karsten Binderup Dato: 24. september 2015 Sagsnr.: 11/72176 Kortlægning og analyse af botilbuddet Landsbyen Sølund med hensyn til nuværende forretningsmodel, borgerprofil og takststruktur Som aftalt i DASSOS forretningsudvalg i efteråret 2014 har Skanderborg Kommune anmodet Deloitte om, for Skanderborg Kommune, at gennemføre en kortlægning og analyse af botilbuddet Landsbyen Sølund med hensyn til nuværende forretningsmodel, borgerprofiler og taksstruktur../. Resultatet af Deloittes arbejder foreligger nu og fremsendes hermed til DASSOS til videre foranstaltning. Skanderborg Kommune Adelgade Skanderborg Tlf [email protected] Direktionen Adelgade Skanderborg Direktør Lars Kirkegaard Direkte tlf.: [email protected] Skanderborg Kommune finder anledning til at understrege, at arbejdet og dermed også konklusioner og delkonklusioner alene er et resultat af Deloittes arbejde. Skanderborg Kommunes rolle i tilblivelsen af rapporten har således alene været tilvejebringelse af datagrundlaget. Skanderborg Kommune er godt tilfreds med resultatet af rapporten. Rapporten tegner et billede af et stort botilbud, som danner rammen om en bred og specialiseret tilbudsvifte, der målrettes borgere med komplekse problemstillinger. Tilbuddets specialiserede indsatser tilpasses i stort omfang beboernes funkionsniveau og støttebehov. Deloittes rapport viser også, at der generelt set er en sammenhæng mellem den gennemsnitlige takst og beboernes funktionsniveau og støttebehov. Endvidere viser rapporten, at gennemsnitstaksterne ikke adskiller sig markant fra sammenlignelige tilbud. Blandt flere delkonklusioner hilser Skanderborg Kommune ikke mindst denne velkommen. Problemstillingen har været drøftet i mange sammenhænge og ud fra forskellige perspektiver. Men nu er det altså konstateret, at taksterne ikke adskiller sig markant fra sammenlignelige tilbud. Skanderborg Kommune håber på, at det kan være en anledning til, at vi fremadrettet kan rette fokus på funktionsniveau, støttebehov og aktiviteter.

33 Deloittes rapport giver også anledning til overvejelser om, om der er forhold, der med fordel kan undergå forandringer. Deloittes rapport anbefaler en række tiltag, der alle potentielt kan bidrage til at sikre en yderligere gennemsigtighed i forhold til sammenhængen mellem Landsbyen Sølunds borgerprofiler, takster og serviceniveau. I det følgende tages afsæt i de konklusioner og anbefalinger Deloitte giver i kapitel 8 på siderne 57 60, her gengivet i kort form, idet der for uddybning henvises til de nævnte sider i rapporten. Skanderborg Kommune vil herefter give sit indledende bud på, hvad vi agter at tage fat i omkring konklusioner og anbefalinger, samt et forslag til proces herfor. Den nuværende forretningsmodel Der er følgende anbefalinger i rapporten: Landsbyen Sølunds differentierede målgrupper beskrives mere systematisk. Deloitte anbefaler, at Landsbyen Sølund tager udgangspunkt i fælles grundbegreber på socialområdet. Landsbyen Sølund overvejer på baggrund af rapporten og efter input fra køberkommunerne, om man fremadrettet vil skærpe sin profil endnu mere i forhold til komplekse borgere. Sølund dokumenterer og evaluerer metoder, indsatser og specialiserede kompetencer, herunder det tilknyttede sundhedspersonales og speciallægens kompetencer. At Landsbyen Sølund i højere grad anvender resultatdokumentation af indsats til at følge op på faglige mål og resultater i indsatsen. Landsbyen Sølund kan overveje effektiviseringstiltag vedrørende styring, normering og arbejdstidsplanlægning, herunder i forhold til central styring, velfærdsteknologi, vagtplanlægning, dokumentation og sygefravær. Skanderborg Kommune arbejder i øjeblikket med disse problemstillinger i relation til arbejdet i regi af vores eget Byråd. Med skyldig respekt for, at Skanderborg Kommune er driftsherre af Landsbyen Sølund, vil det være naturligt at inddrage køberkommunerne i dette arbejde - i hvert fald for de første fire bullits vedkommende. Analyse af beboerprofiler Der er følgende anbefalinger i rapporten: At Landsbyen Sølund fremadrettet anvender VUM som screeningsredskab i forbindelse med visitationen til Sølund. 2

34 At Landsbyen Sølund anvender skemaet til målgruppeanvendelse i VUM, så der etableres et nuanceret overblik over målgruppefordelingen af Landsbyen Sølunds beboere. At anvendelsen af VUM understøttes med kompetenceudvikling. At der i forlængelse heraf ved opfølgningen sker en systematisk evaluering af, om indsatsen er målerettet borgerens behov. Skanderborg Kommune ønsker i forbindelse med ovenstående at understrege, at det er her Skanderborg Kommune har været mest skeptisk overfor anbefalingerne. Skanderborg Kommune er ikke i en situation, hvor vi kan sige med sikkerhed, at anbefalingerne er direkte forkerte, ligesom kommunen ikke er uenig i de mål, som anbefalingerne skal føre til, men vi er skeptiske overfor, hvorvidt VUM i sin nuværende form er det bedste middel til at opnå de ønskede mål. Lige nu er det vores opfattelse, at der måske er behov for at justere VUM på visse områder, hvis anbefalingen skal føre til de ønskede mål. Lige nu ser vi udfordringer omkring VUM som grundlag for indvisitering og som dialoggrundlag med køberkommunerne. Vi kan ligeledes øjne udfordringer omkring en VUM-visitation med en tydelig kobling til takster og ny takstmodel, idet sådanne tiltag kræver en væsentlig men ikke umulig metodeudvikling. Det findes på den baggrund hensigtsmæssigt, at Skanderborg Kommune tager initiativ til en analyse af VUM som det rigtige redskab til at nå målene om mere synlig sammenhæng mellem indsats og resultater eller, om der er behov for justeringer i VUM og i givet fald hvilke. Køberkommunerne vil selvsagt blive involveret i dette analysearbejde. Analyse af Landsbyen Sølunds takster Der er følgende anbefalinger i rapporten: Takststrukturen bør forenkles, idet den nuværende takststruktur er for kompleks. Deloitte vurderer, at en forenkling af takststrukturen vil give gennemsigtighed og administrativ enkelhed. Det anbefales, at taksterne i højere grad kobles mere tydeligt til funktionsniveau og støttebehov med anvendelse af 4 6 forskellige takster. En forenkling og gennemsigtig takststruktur kan eksempelvis opnås ved inddragelse af VUM. Deloitte anbefaler, at takstmodellen fremadrettet trækker på begreberne fra VUM. Tilpasningen af takster i forhold til Landsbyen Sølunds beboeres støttebehov forventes at medføre takstændringer for flere af køberkommunernes borgere. Der anbefales et højt informationsniveau i forhold til en ny takstmodel. 3

35 En ændret takststruktur kan som udgangspunkt forudsætte et uændret indtægtsgrundlag, hvis det forudsættes, at beboerne ved overgang til ny takststruktur har samme støttebehov, og der er de samme ressourcer til rådighed. Fremadrettet vil indtægtsgrundlaget følge udviklingen i borgerens behov og eventuelle politiske aftaler om udvikling i taksterne. I forlængelse heraf anbefales det, at boenhederne involveres i visitationen til Landsbyen Sølund og fastsættelse af taksten og at taksten først fastsættes endeligt efter, at beboeren har boet i Landsbyen Sølund i en periode. Skanderborg Kommune kan tilslutte sig dele af disse anbefalinger og vil snarest tage initiativ til at indlede et arbejde med at justere takststrukturen. Heri er en erkendelse af, at det er nødvendigt med visse takstændringer. Dette vil ligeledes ske i en dialog med køberkommunerne. Det er Skanderborg Kommunes opfattelse, at Deloittes rapport viser, at bundlinjen ser helt fornuftig ud. Derimod kan det blive nødvendigt at justere taksterne i op- eller nedadgående retning på forskellige niveauer. Det betyder så også, at nogle kommuner vil få lavere takster, mens andre vil opleve at få højere takster. Skanderborg Kommune ønsker med rapporten og nogle af dens anbefalinger fremadrettet at stille skarpere på sammenhængen mellem den faglige indsats, borgeren modtager, og taksten for en plads på Sølund. Skanderborg Kommune og Landsbyen Sølund vil derfor over de næste par år (2016 og 2017) i samarbejde med køberkommunerne udvikle en justeret takstmodel, der skaber en tydeligere og mere gennemsigtig sammenhæng mellem den faglige ydelse og taksten for pladsen. Arbejdet hermed forventes påbegyndt medio oktober Konkret ændringsforslag Der findes i bilagsdelen på side 60 en tabel 43. Det er Skanderborg Kommunes opfattelse, at denne tabel med fordel kan gøres mere læsevenlig. Derfor har Skanderborg Kommune selv udarbejdet en anden opstillingsform. Den af Skanderborg Kommune udarbejdede./. tabel 43 vedlægges som bilag. Endvidere ønsker vi at henlede opmærksomheden på, at der fremgår udgifter til psykiater på kr. (rapportens takster er 2014-takster). Det er i regi af DASSOS aftalt, at Skanderborg og Aarhus kommuner skulle finde en løsning på problemstillingen omkring denne post gående på, at visse dele af udgiftsposten var sundhedsudgifter. Der blev efterfølgende lavet en løsning der fastslog, at 40 % af udgiften var at betragte som sundhedsudgifter, mens de resterende 60 % var at betragte som servicelovsudgifter. Der blev lavet en aftale med Århus Kommune om, at andelen af sundhedsudgifter fremadrettet ikke skulle indgå i taksten, ligesom der 4

36 skulle ske tilbagebetaling til køberkommunerne for denne andel af udgiften tilbage til Denne sag betragtes som afsluttet, idet tilbagebetalingen er sket for perioden 2007 til 2015, og udgiftsposten vil være reduceret fra 2016 og frem. Processen fra nu af Som nævnt ovenfor vil Skanderborg Kommune tage initiativ til en møderække med kommunerne om en række af ovennævnte anbefalinger. Skanderborg Kommune vil indkalde til møder i Landsbyen Sølund med samtlige køberkommuner. På møderne vil Skanderborg Kommune præsentere en detaljeret proces og tidsplan for det udviklingsarbejde, som køberkommunerne hermed inviteres til at deltage i. Skanderborg Kommune har gjort sig overvejelser om, hvorvidt der i forbindelse med den fortsatte udvikling af Landsbyen Sølund skal nedsættes en eller anden form for Advisory Board, der kan rådgive/komme med forslag til den stedlige ledelse omkring Landsbyen Sølunds udvikling. Den første opgave for et Advisory Board kunne f.eks. være rådgivning og input til version 2 af Landsbyen Sølunds Masterplan. Skanderborg Kommune tilbyder at indgå i en dialog med køberkommunerne om oprettelse af et sådant Advisory Board. Hermed overgives rapporten til DASSOS til videre foranstaltning. Med venlig hilsen Lars Kirkegaard Direktør 5

37 Bilag 6

38 April 2015 Rapport Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

39 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 4 2. Introduktion Baggrund og formål Analysens fokus Datagrundlag 8 3. Landsbyen Sølund Organisering Visitation Pladser og efterspørgsel Målgruppe Personale Økonomi Opsamling Sølunds indsatser Sølunds botilbud Sølunds særlige dagtilbud Sølunds sundhedsfaglige indsatser Opsamling Beboerprofiler Screening af beboere på Sølund Funktionsniveau og støttebehov 28 2 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

40 5.3. Funktionsniveau og støttebehov på tværs af boenheder Funktionsniveau og støttebehov på tværs af aldersgrupper Funktionsniveau og støttebehov på tværs af køberkommuner Opsamling Sammenhæng mellem støttebehov og takster Takster og funktionsniveauer Sammenligning med tilsvarende botilbud Opsamling Takstanalyse Takstdrivende faktorer Takstberegningsmodel Takststruktur Anvendelse af taksterne i praksis Opsamling Konklusioner og anbefalinger Sølunds nuværende forretningsmodel Analyse af beboerprofiler Analyse af Sølunds takster Bilag 61 3 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

41 1. Resumé I dette kapitel sammenfattes rapportens væsentligste konklusioner og anbefalinger fra analysen af Sølund Deloitte har for Skanderborg Kommune gennemført en kortlægning og analyse af botilbuddet Sølund med hensyn til nuværende forretningsmodel, borgerprofiler og takststruktur. Analysen belyser sammenhængen mellem borgerprofiler (målgrupper, funktionsniveauer og støttebehov), takster og serviceniveau. Det er en fremadskuende analyse, som identificerer potentialer for at styrke og udvikle Sølunds nuværende forretningsmodel. Samlet set tegner analysen et billede af et stort botilbud, som danner rammen om en bred og specialiseret tilbudsvifte, der målrettes borgere med komplekse problemstillinger. Tilbuddets specialiserede indsatser tilpasses i stort omfang beboernes funktionsniveau og støttebehov. Analyser viser også, at der generelt er en sammenhæng mellem den gennemsnitlige takst og beboernes funktionsniveau og støttebehov. Rapportens anbefalinger peger på en række tiltag, der alle potentielt kan bidrage til at sikre en øget gennemsigtighed i forhold til sammenhængen mellem Sølunds borgerprofiler, takster og serviceniveau. Anbefalingerne kan således bidrage til at styrke og udvikle Sølunds forretningsmodel samt en prioritering af den fremtidige indsats og takststruktur. I det følgende uddrages rapportens hovedkonklusioner og anbefalinger. Sølunds nuværende forretningsmodel Der er gennemført en analyse af Sølunds nuværende forretningsmodel med hensyn til organisering, visitation, efterspørgsel, personaleressourcer, økonomi og overordnet indsats. Sølund er en stor organisation med 700 ansatte og i alt 232 døgnpladser fordelt på 14 selvstændige boenheder. Sølunds specialiserede og tværfaglige indsatser er tilpasset beboernes specifikke profiler, herunder i forhold til personalesammensætning, ressourcer og organisering. Endvidere viser analysen, at 90 % af Sølunds takstindtægter finansierer indsatser vedrørende boenheder, Sølunds aktivitetscenter og STU-forløb. Analysen af Sølunds nuværende forretningsmodel giver anledning til, at det anbefales, at Sølunds differentierede målgrupper beskrives mere systematisk. Derudover anbefales det, at Sølund i højere grad dokumenterer og evaluerer anvendelsen af faglige metoder, indsatser og specialiserede kompetencer herunder i relation til de særlige dagtilbud og det tilknyttede sundhedspersonale. 4 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

42 For Sølund vil dette sikre en tydeligere profil for indsatsen og dermed også et bedre grundlag for fremtidig efterspørgsel og dialogen med køberkommunerne. Borgerprofiler Deloitte har i forbindelse med analysen indsamlet 226 screeninger af Sølunds beboere gennemført med anvendelse af Voksenudredningsmetoden (VUM). Analysen viser en overordnet sammenhæng i vurderingerne på tværs af boenheder og køberkommuner. Størstedelen af beboere på Sølund er kendetegnet ved at have svære eller fuldstændige problemer (henholdsvis 63 procent og 22 procent). På baggrund af analysen af funktionsvurderingerne, anbefales det, at Sølund fremadrettet systematisk anvender VUM som screeningsredskab i forbindelse med visitation til Sølund. Det vil blandt andet skabe sammenhæng mellem kommunernes tildeling og visitationen til konkrete indsatser på Sølund, idet kommunerne i stigende grad anvender VUM. Herudover skabes et systematisk grundlag for vurderingen af støttebehov, der blandt kan indgå i udarbejdelsen af pædagogiske planer og anvendes målrettet i opfølgningen på indsatserne. Herudover anbefales det, at Sølund yderligere skærper sin profil som et meget specialiseret tilbud fremadrettet. Takstanalyse Sølund oplever et stigende pres på tilbuddets takster, køberkommuner har i konkrete tilfælde vurderet, at de selv kan levere indsatsen billigere. Derfor analyseres det, om takstniveauet på Sølund modsvares af højere kvalitet og serviceniveau. Analysen viser, at der generelt er sammenhæng mellem gennemsnitlige takster og borgerprofiler, herunder funktionsniveau og støttebehov. Derudover viser analysen, at gennemsnitstaksterne for beboere i Sølunds boenhed 16 ikke adskiller sig markant fra sammenlignelige tilbud med samme borgerprofil. Det anbefales, at den nuværende taksstruktur forenkles med henblik på øget gennemsigtighed og administrativ enkelthed. Derudover anbefales det, at taksterne kobles til borgerprofiler eksempelvis ved inddragelse af VUM. Disse tiltag vil betyde, at dialogen med køberkommunerne yderligere styrkes, idet der skabes gennemsigtighed i grundlaget for taksten og sammenhængen til serviceniveauet. Herudover anbefales det, at der sker en forenkling af takststrukturen med henblik på at sikre gennemsigtighed og sammenhæng til borgerbehov samt en smidig anvendelse af taksterne. 5 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

43 2. Introduktion Denne rapport præsenterer Deloittes analyse af Landsbyen Sølund. I det følgende beskrives analysens baggrund, fokus og gennemførelse, ligesom rapportens opbygning skitseres Baggrund og formål Landsbyen Sølund (Sølund) ligger i Skanderborg og drives af Skanderborg Kommune. Sølund er en stor organisation med 700 ansatte, og tilbuddet er landets største specialpædagogiske tilbud for voksne borgere med vidtgående fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Der er i alt 232 døgnpladser og 2 aflastningspladser på Sølund, der er beliggende i 14 boenheder. Skanderborg Kommune sælger hovedparten (cirka 85 procent) af pladserne på Sølund til andre kommuner og oplever et stigende pres på tilbuddets takster. Køberkommuner har i konkrete tilfælde vurderet, at kommunerne selv kan levere indsatsen billigere. Dette kan skyldes reelle forskelle i udgiften til at drive tilbuddene, men kan også skyldes forskelle i kvaliteten i indsatsen og serviceniveauet. Endvidere kan det skyldes manglende gennemsigtighed i forhold til indholdet i tilbuddene og sammenhængen med taksterne på tværs af tilbud. På den baggrund har Deloitte gennemført en analyse af Sølund med henblik på at etablere et mere detaljeret og transparent billede af Sølunds overordnede forretningsmodel. Det er således en fremadskuende analyse, der skal belyse områdets nuværende forretningsmodel, borgerbehov, kvalitetsniveau og takster, og på den måde etablere et mere detaljeret afsæt for det fremadrettede arbejde med at styrke områdets faglige og økonomiske grundlag. Analysens formål er dermed at komme med konkrete anbefalinger til at opnå en fremtidssikret og fortsat attraktiv indsats Analysens fokus Analysen er tilrettelagt med henblik på at tilvejebringe et detaljeret afsæt for det fremadrettet arbejde med at styrke Sølunds forretningsmodel, herunder velunderbygget tilpasning af serviceniveau, serviceadgang og tilbudsstrategi. Analysen gennemføres i fem sammenhængende kapitler: Landsbyen Sølund Sølunds indsatser Beboerprofiler 6 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

44 Sammenhæng mellem beboerprofiler og takster Takstanalyse. På baggrund af de enkelte delanalyser præsenteres anbefalinger vedrørende fremtidige indsatsområder samt de faglige og økonomiske potentialer i tilknytning hertil. Indholdet i de fem delanalyser uddybes i nedenstående. 1) Landsbyen Sølund Indledningsvist i rapporten kortlægges Sølunds nuværende rammer og kendetegn. Dette omfatter Sølunds organisering, visitation, pladser og efterspørgsel, personaleressourcer og økonomi. Dette overblik danner således udgangspunktet for de efterfølgende analyser af sammenhængen mellem kvalitet og serviceniveau i forhold til Sølunds indsatser. 2) Sølunds indsatser I dette kapitel kortlægges og analyseres Sølunds indsatser/tilbud. Formålet med kapitlet er at belyse det nuværende kvalitetsniveau i Sølunds døgn- og aktivitetstilbud, særligt dagtilbud og sundhedsfaglige indsatser. Derudover vil afsnittet belyse budget for indsatser, herunder hvor stor en andel af udgifterne, der er takstfinansieret. 3) Beboerprofiler En forudsætning for velunderbyggede tilpasninger af Sølunds serviceniveau, serviceadgang og tilbudsstrategi er et overblik over beboerprofiler, herunder beboernes udfordringer, ressourcer og behov. Der er derfor gennemført en screening af 226 borgere med en systematisk vurdering af borgernes målgruppe, funktionsniveau, indsatser og støttebehov. Dette danner samlet et grundlag for overblik over beboerprofiler på Sølund. Analysen af beboerprofiler er derfor dels en forudsætning for den fremadrettede udvikling af Sølunds tilbud, dels udgangspunkt for at vurdere, om der er sammenhæng mellem kompleksiteten i beboernes behov og de indsatser, de modtager. 4) Sammenhæng mellem beboerprofiler og takster I dette kapitel analyseres det, om der er sammenhæng mellem Sølunds beboeres funktionsniveau, støttebehov og takster. I den forbindelse analyseres det, om Sølunds takstniveau er sammenligneligt med lignende indsatser for sammenlignelige målgrupper i andre kommunale botilbud. 5) Takstanalyse Dette kapitel undersøger på basis af de foregående analyser det nuværende grundlag for beregning af Sølunds takster, herunder takstberegningsmodel og takststruktur. I den forbindelse undersøges det, om taksterne for konkrete delydelser er prissat særskilt og på et veldokumenteret grundlag. 7 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

45 Takstanalysen danner således grundlag for at udpege fokuspunkter for det fremadrettede arbejde med at udvikle og fremtidssikre takststrukturen og de bagvedliggende forudsætninger herfor Datagrundlag Analysen tager udgangspunkt i en lang række datakilder, herunder: Baggrundsinformation om strategi, serviceniveauer, organisation, arbejdsgange mv. Data på CPR-niveau om Sølunds beboeres ydelser og indsatser fra 2011 til 2014, herunder taksttype, køberkommune, boenhed og helårsvirkning. Budget- og forbrugsdata fordelt på artskonto og profitcenter fra 2011 til Data om Sølunds tilbudsvifte, målgrupper og salg til andre kommuner. Interview med henholdsvis Sølunds øverste ledelsesteam, myndighedsledelsen i Skanderborg Kommune, økonomimedarbejdere og Sølunds tilknyttede speciallæge i psykiatri. Data om 226 borgeres målgruppe, tyngde og støttebehov indsamlet gennem en screening foretaget af to personer fra hver af Sølunds boenheder. Kvalificering af resultater via workshop med Sølund og to sammenlignelige tilbud i to andre kommuner. Formålet med workshoppen var at afdække sammenhængen mellem screening af funktionsniveau og borgerbehov samt takster. Dermed opnås en ekstra validering i forhold de respektive tilbuds og kommunernes anvendelse af VUM. Således sikres et sammenligneligt grundlag for sammenligning. Hovedparten af pladserne på Sølund købes af andre kommuner. I udviklingen og fremtidssikringen af Sølund er det derfor vigtigt at involvere de kommuner, der har mange borgere i tilbuddet. For at tilgodese dette perspektiv har Deloitte gennemført interview med direktør, myndighedschef eller handicap- og psykiatrichef fra følgende kommuner: Randers, Silkeborg, Favrskov, Horsens, Aarhus og Skanderborg. Repræsentanterne fra de 6 kommuner skal først og fremmest have tak for deres medvirken i interview med kort varsel og for at berige analysen med en lang række konstruktive input og materialer. Køberkommunernes tilbagemeldinger vil i analysen blive inddraget i de relevante afsnit, som tilbagemeldingerne vedrører. 8 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

46 3. Landsbyen Sølund I dette kapitel præsenteres et kort overblik over Sølunds nuværende rammer og karakteristika. Sølund er en stor organisation med 700 ansatte og14 selvstændige boenheder, hvor der i alt er 232 pladser og 2 aflastningspladser. Sølund danner rammen om en bred og mange facetteret tilbudsvifte. Rammerne om Sølund skaber muligheder for beboerne, der blandt andet kommer til udtryk ved, at mange kan færdes på det store udeareal og bruge faciliteterne. Kortlægningen af Sølunds nuværende rammer og karakteristika har til formål at skabe et overblik over Sølund, herunder i forhold til organisering, visitation, pladser og efterspørgsel, målgrupper, personale og økonomi. Kapitlet danner således udgangspunkt for de efterfølgende analyser af sammenhængen mellem kvalitet, serviceniveau og takster for de indsatser, Sølund tilbyder beboerne Organisering Sølunds øverste ledelsesteam består af fire personer en landsbyleder, en vicelandsbyleder, en pædagogisk leder og en TAP-leder (teknik-, administrations- og servicepersonale). Ledelsesteamet understøttes derudover af en ledelsessekretær og en budget- og analysekonsulent. Den nuværende organisering illustreres i nedenstående figur. Figur 1. Sølunds organisering Ledelsessekretær Kontraktholder (landsbyleder) Budget- og analysekonsulent TAP-leder Vicelandsbyleder Pædagogisk teamleder Tværgående funktioner Boenheder, AC og STU Videnscenter (ViSS.dk) Sundhedsteam Administration HR/økonomi/it Teknik Rengøring Køkken 14 Boenheder Aktivitetscenter STU Kursus- og konsulentvirksomhed Sygepleje Psykiater Huslæge 9 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

47 Sølund er således en stor organisation, der fungerer på mange niveauer og på tværs af en bred vifte fagligheder. Jævnfør figuren ovenfor driver Sølund følgende indsatser/aktiviteter: Boenheder, aktivitetscenter og STU: Sølund har i alt 14 selvstændige boenheder, hvortil der hører 12 separate ledelsesteam, der består af en leder og en stedfortræder. Herudover tilbydes aktivitets- og samværstilbud samt særligt tilrettelagte undervisningstilbud (STU). Sundhedsteam: Består af ledende sygepleje, døgndækkende sygepleje, fysioterapeuter, en psykiater og særlig lægedækning fra Region Midtjylland. Skanderborg Kommune finansierer den del af den døgndækkende sygepleje, der har med reel hjemmesygesygeplejeopgave at gøre. Tværgående aktiviteter (TAP): Omfatter de tværgående servicefunktioner som teknisk afdeling, it, administration, rengøring og køkkendrift. Disse understøtter ledelsen og boenhederne med praktiske opgaver. Videnscenter Skanderborg Sølund (ViSS.dk): Sølund driver kursus- og konsulentvirksomheden ViSS.dk, der er oprettet i samarbejde med Skanderborg Kommune. ViSS.dk tilbyder undervisning på landsplan i form af kurser/ temadage, supervision og konsulentydelser. Formålet er øget kvalificering af indsatsen overfor udviklingshæmmede børn, unge og voksne. Området er indtægtsdækket virksomhed og dermed uden for det takstfinansierede område Skanderborg Kommune har det overordnede ansvar for Sølund og fastlægger rammer i forhold til politikker, budget og årlig udviklingskontrakt Visitation Det er en forudsætning for at blive tilbudt en bolig eller et aktivitetstilbud på Sølund, at borgeren er født med udviklingshæmning og derudover typisk har andre fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Sølunds botilbud drives efter servicelovens 107 og 108 samt 105 i lov om almene boliger med støtte fra servicelovens 85. Aktivitetstilbuddene drives efter servicelovens 104. Tildeling af en plads på Sølund sker ved, at hjemkommunes myndighed (oftest via en rådgiver) kontakter Sølunds øverste ledelsesteam. Hjemkommunen sender herefter en beskrivelse af borgeren til Sølund, hvorefter Sølund vurderer, om borgeren falder indenfor Sølunds målgruppe. I nogle tilfælde forudsætter den endelige beslutning, at en repræsentant fra Sølund besøger borgeren med henblik på at få et bedre indtryk af borgeren. Hvis det vurderes, at borgerens støttebehov matcher Sølunds målgruppe, inviterer Sølund til et besøg i den/de boenheder, der matcher den pågældende borgers støttebehov. Herefter træffes der i samråd med hjemkommunen afgørelse om, om der ønskes en plads på ventelisten til en af Sølunds boenheder. Når der opstår en ledig plads, vurderer Sølunds ledelse, hvilken borger på ventelisten der bedst matcher den pågældende plads, hvorefter hjemkommunen kontaktes med henblik på at afklare, om interessen fortsat er til stede. I forbindelse med selve visitationen aftales den gældende takst med køberkommunen. I 10 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

48 den nuværende visitationsproces fastlægger vicelandsbylederen herefter, i samarbejde med køberkommunen, den endelige takst for den pågældende borger Pladser og efterspørgsel På tværs af Sølunds 14 boenheder udbydes i alt 232 døgnpladser og 2 aflastningsplader. Sølund har siden 2007 oplevet en stigning i antal beboere. Udviklingen i antallet af pladser fra 2007 til 2014 illustreres i nedenstående figur. Figur 2. Antal pladser, Sølund ( ) Figuren viser, at antallet af pladser er steget fra 218 pladser i 2008 til 234 pladser i Stigningen er primært sket i årene efter kommunalreformen fra Siden 2010 har der ikke være markante ændringer i antallet af pladser. Det er derudover karakteristisk for Sølund, at mange af pladserne sælges til andre kommuner. Sølund samarbejder p.t. med 35 køberkommuner fra hele landet, hvoraf de største køberkommuner er i Region Midtjylland. Aarhus Kommune er Sølunds største aftager med over en tredjedel af pladserne. Den nuværende fordeling blandt køberkommuner af Sølunds i alt 232 døgnpladser vises i nedenstående tabel. Tabel 3. Beboerfordeling på tværs af køberkommuner, Sølund (2014). Køberkommune Antal borgere Procent af total Aarhus % Skanderborg % Silkeborg 17 7 % Randers 14 6 % Favrskov 13 6 % Odder 10 4 % Horsens 9 4 % Syddjurs 5 2 % Odense 3 1 % Norddjurs 3 1 % Øvrige kommuner (under 1 %) % 11 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

49 Total % Aarhus Kommune køber flest pladser på Sølund 96 borgere fra Aarhus bor aktuelt på Sølund, hvilket udgør 41 procent af alle Sølunds beboere, jf. tabellen. Derudover køber Silkeborg, Randers, Favrskov, Odder, Horsens og Syddjurs i alt 68 pladser svarende til 27 procent af Sølunds totale antal pladser. Skanderborg Kommune køber 34 pladser på Sølund, svarende til 15 procent af det samlede antal pladser. 85 procent af det nuværende salg af pladser på Sølund sker altså til andre kommuner. Dette understreger vigtigheden af et godt samarbejde med køberkommunerne og fokus på fremadrettet at være et konkurrencedygtigt tilbud. Antallet af indflytninger på Sølund har de seneste år har været varierende. Det fremgår fx af nedenstående figur, at der i 2011 og 2012 var henholdsvis 9 og 19 indflytninger, mens der i 2013 og 2014 var henholdsvis 5 og 8 indflytninger. Variationen i årlige antal indflytninger skyldes primært dødsfald og pladsudvidelser. Det høje antal indflytninger i 2012 skyldes blandt andet, at Sølund oprettede 7 nye pladser i Figur 4. Antal indflytninger, Landsbyen Sølund ( ) Efterspøgslen efter døgntilbudspladser har endvidere udviklet sig blandt Sølunds køberkommuner siden kommunalreformen. Nedenstående tabel viser udviklingen i antal beboere på tværs af de syv nuværende største køberkommuner i perioden 2007 til Tabel 5. Antal beboere per køberkommune, Sølund Køberkommune Vækst (%) Aarhus % Skanderborg % Silkeborg % Randers % Favrskov % Odder % Horsens % 12 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

50 Skanderborg Kommune har således siden 2007 efterspurgt flere pladser på Sølund, mens der har været et mindre fald i efterspørgslen blandt Sølunds fire største køberkommune (Aarhus, Silkeborg, Randers, Favrskov), jf. tabellen ovenfor. Udviklingen i efterspørgslen efter pladser på Sølund understøttes af Deloittes interview med fem af Sølunds aktuelt største køberkommuner, hvor flere tilkendegiver, at de forventer et fortsat fald i deres efterspørgsel efter pladserne på Sølund. Denne udvikling udgør også en vigtig del af baggrunden for denne analyse Målgruppe Sølunds beboere er kendetegnet ved at være voksne borgere i alderen 18 til 100 år med vidtgående og varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Beboerne er karakteriseret ved at have multiple diagnoser og komplicerede problemstillinger samt et markant støttebehov. Beboernes udviklingsalder svinger fra 6 måneder til 4 år. Cirka 90 procent af borgerne har endvidere et begrænset verbalt sprog. Sølund inddeler beboerne i de målgrupper, der er vist i nedenstående figur. Figur 6. Målgruppernes fordeling i procent, Sølund (2014) 8% 9% 16% Autisme Demens 9% 11% Døv/blind Multihandicappet 4% Psykiatri Tillægshandicap 31% 12% Udviklingshæmning Ældre Af målgruppeinddelingen fremgår det, at målgruppen psykiatri udgør 31 procent af alle beboere, mens udviklingshæmning udgør 8 procent. Endvidere fremgår det, at multihandicappet udgør 12 procent og ældre udgør 9 procent. Gennemsnitsalderen for Sølunds beboere er cirka 50 år. Den høje gennemsnitsalder skyldes, at beboerne typisk indskrives på Sølund som unge voksne og herefter er bosiddende på Sølund resten af deres liv. Nedenstående figur illustrerer den forholdsvis store andel af borgere i den ældre målgruppe. Andelen af ældre borgere har været stigende igennem de seneste år som tidligere beskrevet. Derudover fremgår det, at de yngre borgere udgør en større andel i forhold til fordelingen i Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

51 Figur 7. Aldersfordeling af beboere, Sølund (2011 og 2014) 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Figuren viser, at cirka 18 procent af Sølunds borgere er over 70 år, svarende til cirka 45 borgere. Dette tyder på, at der på længere sigt vil ske en større udskiftning af beboere på Sølund. Af figuren fremgår det endvidere, at der har været en forøgelse af borgere i alderen år. Dette understøtter, at Sølund fortsat oplever stor efterspørgsel efter pladser til især unge multihandicappede samt unge med massive autismespektrum-forstyrrelser Personale Sølund beskæftigede i alt 700 ansatte i 2014, svarende til cirka 600 årsværk. På Sølund er der ansat en bred vifte af personale med forskellige kompetencer og uddannelsesbaggrunde. Nedenstående tabel viser antal helårsstillinger per stillingskategori fra 2011 til Tabel 8. Helårsstillinger per stillingskategori, Landsbyen Sølund (2014) Stillingskategori Kontor, it, personaleadministration Procent af total (2014) Vækst ( ) % -13 % Køkken, teknik, rengøring % -29 % Pædagogisk personale (diverse)* % -3 % Pædagoguddannelser % -2 % Sundheds- og sosuuddannelser % 17 % I alt, ordinært ansatte % - 4 % Særlige vilkår, inkl. elever** % 22 % I alt, inkl. særlige vilkår % -3 % * Pædagogisk personale (diverse) er inklusive pædagogstuderende. ** Særlige vilkår, inkl. elever, er inklusive personale i rotationsprojekt ultimo Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

52 Det pædagogisk uddannede personale udgør størstedelen af Sølunds totale antal helårsstillinger, og antallet har ikke ændret sig betydeligt i perioden. Antallet af helårsstillinger vedrørende diverse pædagogisk personale (uden formel pædagogisk uddannelse), der blandt andet omfatter pædagogstuderende, har endvidere været svingende i den belyste periode. Således ses en forøgelse af diverse pædagogisk personale fra 2012 til 2013 på i alt 17 helårsstillinger, mens der fra 2013 til 2014 ses en reduktion på cirka 28 helårsstillinger. Tabellen viser også, at køkken-, teknik- og personale i vaskeriet er markant reduceret i perioden. Sølund har egen rengøringsafdeling, der dagligt rengør cirka kvadratmeter af landsbyens bygninger både boenheder, fællesarealer og administrationsbygninger. Rengøringspersonalet udgør cirka 30 helårsstillinger. Helsårsstillinger vedrørende kontor-, it- og administrativt personale er tilsvarende reduceret med cirka 13 procent, svarende til 2,5 årsværk. Nedenstående figurer viser sammenhængen mellem det samlede antal årsværk, antal socialpædagogiske og sundhedsuddannede årsværk samt antal beboere på Sølund. Figur 9. Samlet personaleoversigt, Sølund ( ) Antal årsværk i alt Antal årsværk: Pædagogisk- og sundhedspersonale Antal helårsborgere Sammenlignet med det samlede antal årsværk i 2011 har Sølund i alt 20 færre årsværk i 2014, hvoraf antallet af årsværk for pædagogisk personale og sundhedspersonale er reduceret med 5 årsværk. Det ses også, at antallet af pædagogisk personale og sundhedspersonale er reduceret fra 2013 til 2014, mens antallet af helårsborgere har været nogenlunde konstant. Figuren viser dog også, at Sølund fra 2012 til 2013 oplevede en forøgelse af antallet af helårsstillinger for pædagogisk og sundhedsfagligt personale. Sølunds personale er derudover kendetegnet ved, at næsten 50 procent af medarbejderne er over 50 år. Fordelingen af personale på tværs af aldersgrupper vises i nedenstående figur. 15 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

53 Figur 10. Aldersfordeling for ansatte, Sølund (2014) Aldersgruppe Antal ansatte Under 29 år 10 % Mellem 30 og 39 år 20 % Mellem 40 og 49 år 24 % Mellem 50 og 59 år 34 % Over 60 år 13 % På baggrund af den høje aldersprofil forventes det, at der vil ske en udskiftning i løbet af de næste 10 år, i takt med at medarbejderne går på pension. Dette medfører et fortsat behov for samarbejde om det metodiske fundament på tværs af boenhederne. Omvendt medfører en større medarbejderudskiftning også mulighederne for tilgang af nye kompetencer samt udvikling og nytænkning af pædagogiske metoder Økonomi Sølunds samlede buget for 2014 udgør i alt 244 mio. kr., hvoraf 232 mio. kr. udgøres af Sølunds budgetterede takstindtægter. Sølunds overordnede budget for 2014 vises i nedenstående tabel. Tabel 11. Budget, Sølund (2012 til 2014) Budget (1.000kr.) Procent af samlet budget 2014 Overført fra sidste år % Fra anlæg % ViSS.dk 51 STU-tilbagebetaling 130 Takstindtægter % Total Tabellen viser, at de forventede taksindtægter i 2014 udgør cirka 233 mio. kr., hvilket dermed udgør 95 procent af Sølunds samlede budget Takstindtægterne er i 2014 budgetteret 5 mio. kr. højere end i budget 2013, svarende til en takstindtægtsstigning på 2 procent. Det fremgår også, at de forventede takstindtægter er cirka 1,4 mio. kr. højere end i 2012, hvilket udgør en stigning på 0,6 procent. Hertil skal lægges beboerbetalingen kost, ophold, og aktiviteter m.m. I nedenstående tabel vises fordelingen af Sølunds takstindtægter i forhold til taksttype. Derudover fremgår Skanderborg Kommunes overhead. Tabel 12. Fordeling af takstindtægter, Sølund (2014) Taksttype Budget total Budget Sølund Overhead Grundtakster Aflastning Tillægsydelser I alt Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

54 Grundtaksterne udgør den største del af de samlede forventede takstindtægter for 2014, svarende til cirka 93 procent af Sølunds samlede takstindtægter i Grundtaksterne dækker over takstindtægter for døgn-, dags- og aktivitetstilbud. Aflastningsprojekter udgør en mindre andel af det samlede budget, hvilket svarer til cirka 0,8 procent. Tilsvarende udgør indtægter fra tillægsydelser også en mindre andel, svarende til cirka 6,6 procent. Skanderborg Kommunes overhead er cirka 9 procent, hvilket vurderes at være på niveau med niveauet i andre kommuner. Sølunds samlede takstindtægter finansier Sølunds driftsudgifter. Nedenstående tabel giver et overblik over, hvad takstindtægterne finansierer. En detaljeret nedbrydning af budgettet findes i bilag. Tabel 13. Nettobudget, Sølund (2014) Budget (1.000 kr.) 2014 Takstindtægter Procent af takstindtægter Boenheder, STU og aktivitetscenter % Fællesudgifter % Madservice, rengøring, bygninger samt adm. og ledelse % Sundhedsteam (inkl. sygeplejefaglige konsulentydelser og psykiater) % Tværgående aktiviteter % Tabellen viser, at 90 procent af takstindtægterne finansierer Sølunds udgifter vedrørende boenheder, STU og aktivitetscenter. Takstindtægterne finansierer i mindre omfang fællesudgifter, herunder for eksempel de sygeplejefaglige og psykiatriske konsulentydelser. Dette skyldes primært, at Sølund modtager refusioner og egenbetalinger for udgifterne herfor. Dette fremgår i rapportens bilag vedrørende takstindtægternes finansiering af Sølunds udgifter Opsamling Dette kapitel har kortlagt, at Sølund er en stor organisation med unikke rammer, forskellige målgrupper og en personalesammensætning, der primært omfatter pædagogisk og sundhedsfagligt personale. Det fremgår endvidere, at Sølund i de seneste år har oplevet en ændret efterspørgsel efter pladser. Efterspøgslen efter pladser på Sølund har udviklet sig i retning af, at Sølunds nuværende største køberkommuner generelt efterspørger færre pladser. På baggrund af denne udvikling understreges vigtigheden af at have fokus på fortsat at være et attraktivt tilbud. Selvom Sølund allerede har haft fokus på udvikling og optimering af tilbuddets drift såsom tilpasning af medarbejdersammensætningen, viser ovenstående, at der fortsat vil være behov for udvikling fremadrettet. 17 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

55 4. Sølunds indsatser I dette kapitel analyseres Sølunds nuværende indsatser. Dette inkluderer en kortlægning af kvalitets- og serviceniveauet i døgn- og aktivitetstilbud. Forrige kapitel kortlagde Sølunds overordnede profil som en stor organisation med mange ansatte og pladser. Samtidig forventes det, at der i de kommende år bliver flere ledige pladser på Sølund, og at der vil være en naturlig udskiftning i personalet. Dette kapitel har derfor til formål at analysere og kortlægge Sølunds indsatser, herunder døgn- og aktivitetstilbud, særlige dagtilbud og de sundhedsfaglige indsatser. Hensigten med kapitlet er således at analysere, hvordan kvalitet og serviceniveau reflekteres i specialiserede indsatser. Kapitlets vil derudover belyse, hvor stor en andel af takstindtægterne, der finansierer indsatserne. Dermed dannes et udgangspunkt for vurderingen af, i hvilket omfang indsatserne er takstdrivende. Kapitlets afsnit giver således et overblik over den nuværende indlejrede kvalitet og service i Sølunds indsatser Sølunds botilbud Sølunds botilbud omfatter i alt 14 boenheder, der er beliggende i selvstændige bygninger fordelt i landsbyen. Hver boenhed består af to huse med en fælles leder, der er ansvarlig for den administrative, faglige og personalemæssige ledelse. Boenhedernes struktur vises illustrativt i nedenstående figur. Figur 14. Boenhedernes struktur, Sølund (2014) 1 boenhed 2 huse 1 fælles leder og 1 stedfortræder Medarbejdere tilpasset beboernes målgruppe Hus 1 Hus 2 Gennemsnitligt 16 beboere sammensat efter målgrupper I boenhederne bor beboerne i egen lejlighed indeholdende bad og tekøkken. Lejlighederne er cirka 75 kvadratmeter inklusiv fælles opholdsstuer. Hvert hus 18 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

56 har derudover en fælles opholdstue, der anvendes til sociale aktiviteter og samvær i afskærmede grupper efter individuelle behov. I nedenstående tabel findes et overblik over målgrupper, paragraf, aldersfordeling, antal beboere og antal årsværk for hver af Sølunds 14 boenheder Tabel 15. Sølunds boenheder Enhed Målgruppe Alder Antal beboere Antal årsværk 2 Ældre og ældre med demens Udviklingshæmmede med autisme Unge multihandicappede + 5 ældre beboere Udviklingshæmmede med forskellige diagnoser autisme, Downs og spasticitet Søbo døvblindegruppe, multihandicappede. Oasen multihandicappede Udviklingshæmmede med forskellige diagnoser bedre fungerende Udviklingshæmmede med autisme, sjældne syndromer, spasticitet, voldsom epilepsi Udviklingshæmmede med autisme og andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser, psykiatriske diagnoser. Voldsomme reaktioner, selvskadende og/eller udadreagerendeadfærd Ældre og ældre med demens Udviklingshæmmende med autisme, gennemgribende udviklingsforstyrrelser/ personlighedsforstyrrelser, psykiatriske diagnoser Udviklingshæmmede unge med autisme, ældre med psykiatri, Downs syndrom Udviklingshæmmede med autisme og andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser, psykiatriske diagnoser. Nogle med voldsomme reaktioner, selvskade og/eller udadreagerende adfærd. Udviklingshæmmede med autisme og andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser, psykiatriske diagnoser. Nogle med voldsomme reaktioner, selvskade og/eller udadreagerende adfærd. Udviklingshæmmede med autisme, gennemgribende udviklingsforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser, psykiatriske diagnoser. Flere med voldsomme reaktioner, selvskadende og/eller udadreagerende adfærd Som tabellen viser, målrettes boenhederne forskellige målgrupper, herunder i forhold til aldersgruppe, funktionsniveau og støttebehov. Nedenstående fremhæves en række eksempler på, hvordan boenhedernes differentierede indsatser kommer til udtryk. 19 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

57 Sølunds boenhed 2 og 18 er begge rettet mod ældre beboere. Kendetegnede for disse boenheder er, at beboerne har aldersbetingede funktionsnedsættelser såsom forskellige typer demens. Derfor tilrettelægges indsatsen med henblik på at give en tryg og god alderdom, da beboerne oplever utryghed ved at miste færdigheder på grund af alderdom. Boenhed 6 er omvendt primært rettet mod yngre beboere i alderen år. Boenheden er således kendetegnet ved et ungemiljø med aktiviteter tilpasset denne aldersgruppe, for eksempel i form af musik, film og brug af ipads i forbindelse med kommunikationstræning. I boenhed 10 er de fleste beboere kørestolsbrugere med syns- og/eller hørehandicap. Derfor anvendes blandt andet taktilt tegnsprog som kommunikationsform. Personalesammensætningen udgøres derfor af blandt andre socialpædagoger, en sundhedsuddannet og en psykomotorisk terapeut. Endvidere tilbydes særlige fysiske rammer på bagrund beboernes mobilitetsnedsættelser. Boenhed 20 er en specialboenhed for de beboere på Sølund, der har de mest komplekse problemstillinger. Beboerne er kendetegnet ved at have funktionsnedsættelser, der kræver mindst en-til-en-normering. Beboerne visiteres typisk til boenhed 20 fra andre botilbud, hvor det ikke har været muligt at tilbyde den nødvendige eller relevante støtte. Beboerne bor typisk i boenheden i en periode på 2-3 år med henblik på en tværfaglig udredning af handicap, ressourcer og fremtidige behov, så beboeren kan visiteres til et egnet permanent botilbud. Boenheden har derfor et tæt samarbejde med Sølunds sundhedsteam. Boenhed 44 henvender sig, ligesom boenhed 20, til beboere med et markant større støttebehov end de øvrige beboere på Sølund. Det er kendetegnende for beboerne, at de har en fortid med vold som kommunikationsmiddel, og de er ofte motorisk urolige og meget impulsdrevne. Indsatsen målrettes i denne boenhed mod at skabe en hverdag for den enkelte, der indeholder både tryghed og overskuelighed. Endvidere er personalet sammensat af både unge og mere erfarne socialpædagoger, ligesom antal årsværk er større end gennemsnittet. Sølunds boenheder er således kendetegnet ved individuelt tilrettelagte indsatser for bestemte målgrupper og omfatter en kombination af botilbud og en række målrettede aktivitetstilbud i regi af boenheden. Den specialiserede indsats og støtte tilpasses ved anvendte pædagogiske metoder, fysiske rammer og personalesammensætning. Sølunds aktivitetstilbud Som en del af Sølunds kerneydelse indgår i tillæg til botilbuddene en række traditionelle aktivitetstilbud. Aktiviteterne kan finde sted i den enkelte boenhed, det centrale aktivitetscenter, beboernes fælleshus eller andre egnede faciliteter. Forudsætningen for at anvende aktivitetstilbuddene er, at de opretholder eller forbedrer den enkelte beboers færdigheder eller dennes livsvilkår. I beboernes hus, der er Sølunds fælleshus for hele landsbyen og dets beboere, tilbydes flere aktiviteter, herunder cafedrift, malerværksted, teaterrum, fysioterapirum, fællesstue og -køkken. I dagtimerne anvendes huset af udeholdet og 20 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

58 cafegruppen, mens der er om aftenen er faste aktiviteter såsom undervisningshold i madlavning, kunst og musik. Derudover mødes ungdomsklubben en gang ugentligt i beboernes hus, hvor der foretages forskellige klubaktiviteter, hvorved Sølund unge beboere mødes på tværs af boenhederne. Nogle af aktivitetstilbuddene er derudover tilrettelagt med henblik på særlige grupper af beboere eller særlige aktivitetstemaer. Der er fem faste aktivitetsgrupper: Ungegruppen: Unge borgere med massive støttebehov (primært diagnoser indenfor autismespektret). Der er tilknyttet 8 faste medarbejdere. Udegruppen: Aktiviteter på og udenfor Sølunds område for alle aldre. Der er tilknyttet 2,5 faste medarbejdere. Ældregruppen: Tilbud til borgere, der er 65+ år. Der er tilknyttet 2 faste medarbejdere. Cafegruppen: Aktiviteter primært i cafehuset i beboernes hus (fx madlavning) i alderen år. Der er tilknyttet 2,5 faste medarbejdere. Musik og kommunikation: Dans, sang og kommunikationstræning. Består af 19 brugere i alderen år. Der er tilknyttet 6 faste medarbejdere. Foruden aktiviteterne i beboernes hus tilbydes også en række andre aktivitetstilbud på Sølund, blandt andet musikterapi og kunstterapi, samt en række aktiviteter såsom systue, gymnastiksal, fitnesscenter, boldbaner, legeplads, kørestolsgynge, bålplads, gedehegn, hjortepark og natursti. Endelig tilbyder Sølund særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) for de yngre beboere. STU indgår dog ikke i denne analyse. Sølunds placering i vidstrakt natur skaber derudover unikke muligheder og frihedsgrader for beboerne. Mange af beboerne kan på egen hånd færdes sikkert på et stort udeareal, og flere beboere kan således selv gå til og fra aktivitetstilbud. Dette giver udfoldelsesmuligheder og livskvalitet, men spiller også en særlig rolle for især udadreagerende beboere. Sammen med de særlige dagtilbud, der beskrives i næste afsnit, fremgår det af ovenstående, at Sølund tilbyder en bred vifte af aktiviteter, der målrettes beboernes individuelle funktionsniveau og behov. Hensigten med tilbuddene er blandt andet at styrke beboernes fysiske og psykiske funktionsniveau samt beboernes sociale kompetencer og livskvalitet. Det vurderes af Sølund, at dette givet målgrupperne ikke vil være muligt at tilbyde udenfor Sølund (fx via andre offentlige tilbud), idet borgernes funktionsniveau og støttebehov er kendetegnet ved, at være for omfattende og komplekse til, at det vil gavne beboeren eller andre brugere af tilbuddene. Finansiering Sølunds botilbud, aktivitetscenter og STU kan samlet ses som Sølunds kerneydelser. Af økonomidata modtaget fra Sølund fremgår det, at det samlede budget i 2014 for Sølunds boenheder, aktivitetscenter og STU udgør 208,9 mio. kr. 21 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

59 Figur 16. Budget for boenheder, STU og aktivitetscenter (2014) Budget (1.000 kr.) Budget (2014) Takstindtægter Procent af takstindtægt Boenheder, STU og aktivitetscenter ,90 % Dette betyder, at cirka 90 procent af takstindtægterne finansierer udgifterne relateret til boenhederne, STU og de almindelige aktivitetstilbud. Langt den største del af den takst, som kommunerne betaler, finansierer således Sølunds kerneydelser Sølunds særlige dagtilbud Sølunds tilbudsvifte dækker også over en række særlige dagtilbud, der tilrettelægges individuelt efter beboernes behov og ressourcer. Disse tilbydes i henhold til 104 i serviceloven og beskrives i beboernes pædagogiske planer. Figuren nedenfor illustrer tilbudsviften af særlige dagtilbud. Figur 17. Sølunds dagtilbud Søhesten Guldhornet Svømmesalen Hensigten med den brede dagtilbudsvifte er at øge livskvaliteten for den enkelte beboer og derudover skabe rammer for at møde andre beboere og målgrupper. Herved trænes blandt andet beboernes sociale kompetencer i et afstemt miljø. Nedenfor beskrives indholdet i de særlige dagtilbud. Søhesten er Sølunds ridetilbud, der drives i samarbejde med Hylke Rideskole. Der er tilknyttet medarbejdere med særlig pædagogisk faglig viden indenfor ridning for borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Tilbuddet finansieres ved månedlig egenbetaling på 504 kr. Svømmesalen er Sølunds egen svømmesal med varmtvandsbassin og spabad. Tilbuddet anvendes til træning, massage og afslapning. Det er boenheden eller aktivitetstilbuddet, der vurderer, om borgeren har lyst til deltage i svømmetilbuddet. Vurderingen vedrører typisk behovet for den fysiske træning, sansning og det sociale aspekt i aktiviteten. Tilbuddet finansieres ved en månedlig egenbetaling på 104 kr. Guldhornet er Sølunds snoezelhus. Det er et højteknologisk hus indrettet med mange forskellige interaktive rum, der på hver sin måde fokuserer på at give brugeren en sanseoplevelse. Hvis brugen af Guldhornet er en del af den enkelte beboers pædagogiske plan, er dette beskrevet i den pædagogiske plan for beboeren. 22 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

60 Finansiering De særlige dagtilbud omfatter faciliteter, der kun tilbydes i få af landets botilbud. Sølunds mulighed for at tilbyde ridning, svømning og sanseterapi kan således vurderes at ligge udover kerneydelsen til trods for at det opleves at bidrage positivt til beboernes livskvalitet og udvikling. Af budgetfordelingen fremgår det dog samtidig, at ovenstående tilbud kun i begrænset omfang finansieres af takstindtægterne, som Sølunds køberkommuner betaler. Tabellen nedenfor viser, at budgettet for Sølunds særlige dagtilbud (Søhesten, Svømmesalen og Guldhornet) netto udgør i alt 1,5 mio. kr. for Figur 18. Budget for særlige dagtilbud (2014) Budget (1.000 kr.) Budget (2014) Takstindtægter Procent af takstindtægt Svømmesal 349 0,15 % Svømmesal 825 Beboerbetaling -160 Tilskud fra Smukfest -100 Udleje -216 Søhesten 775 0,33 % Dyrehold Søhesten Beboerbetaling -370 Tilskud fra Smukfest -200 Snoezelhus 380 0,16 % Guldhornet snoezelhus 600 Lejeindtægter -220 Tværgående nettoudgifter i alt ,64 % Dermed udgør finansieringen af de særlige dagtilbud samlet 0,64 procent af takstindtægterne, idet en stor del af aktiviteterne finansieres af beboerbetalinger, tilskud og lejeindtægter. De særlige dagtilbud er derfor i et meget begrænset omgang takstfinansierede. Flere køberkommuner har ved de afholdte interview udtrykt generel tilfredshed med indsatsernes kvalitet. Kommunerne peger dog også på, at Sølunds særlige tilbud ridning, svømmesal og snoezelhus hæver serviceniveauet i forhold til, hvad borgere med tilsvarende behov vil have mulighed for at få lokalt, og dette opleves af nogle som et problem. Der er dog ikke enighed om, om beboerne kunne tilgodeses af tilsvarende aktivitetstilbud udenfor Sølunds rammer. Der bør derfor fremadrettet være fortsat fokus på at kvalificere og dokumentere effekten af de særlige dagtilbud, til trods for at udgifterne herfor i mindre omfang finansieres af takstindtægterne Sølunds sundhedsfaglige indsatser Sølund har sit eget sundhedsteam, der arbejder sammen med Sølunds pædagoger og øvrige personale om at sikre beboernes sundhed og trivsel. 23 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

61 Sundhedspersonalet består af sundhedsfagligt personale, der illustreres i nedenstående figur. Figur 19. Sølunds sundhedsteam Huslæge Psykiater Sygepleje Fysioterapeuter Det sundhedsfaglige personale på Sølund varetager sundhedsfaglige opgaver i forhold til den enkelte beboer, herunder lægehjælp og medicinering, fysioterapi og psykiatrisk behandling. Mange af Sølunds beboere har tillægshandicap som epilepsi, spasticitet og psykiske lidelser og får meget medicin, der kan give bivirkninger. Det er generelt karakteristisk for beboere i botilbud, at de i gennemsnit har et større forbrug af lægemidler end resten af befolkningen. Tilstedeværelsen af sundhedspersonalet skaber derfor først og fremmest et mere sikkert og trygt medicinforløb primært for beboeren, men også for personale og pårørende. Sølund har tilknyttet en psykiater, der følger de enkelte beboere, og som kan tilkaldes med kort varsel efter behov. Ansættelsen af psykiateren udsprang af Sølunds ønske om at få den psykiatriske bistand integreret, idet beboerne i stigende grad også har psykiske problemer. Det pædagogiske personales kendskab til beboerne og psykiaterens kendskab til psykiske sygdomssymptomer forenes således ved, at psykiateren indgår i et tæt tværfagligt samarbejde med Sølunds personale i boenhederne, herunder i forhold til blandt andet udredning af beboere og korrekt medicinering. Psykiateren fremhæves meget positivt at boenhederne, der oplever at denne bistand i høj grad understøtter deres arbejde og at psykiaterne kan bidrage både til at der sker en meget kvalificeret socialfaglig indsats, at omfanget af magtanvendelser reduceres, og at indlæggelser reduceres. Huslægen er Sølunds beboeres egen læge, og der ydes samme lægehjælp som hos praktiserende læger. Lægehjælpen ydes i et tværfagligt samarbejde med Sølunds øvrige personale, herunder psykiater og pædagogisk personale, som der de enkelte beboere. Idet mange af Sølunds beboere har et begrænset verbalt sprog og derfor har svært ved at give udtryk for symptomer, er det af stor betydning, at lægen kender beboernes kropssprog. Herved er der større mulighed for at stille en diagnose og vælge den rette behandling. Huslægen er en særlig ordning, som finansieres af Region Midt. På Sølund er det endvidere muligt at få hjælp fra sygeplejesker døgnet rundt, hvilket skaber tryghed for både beboere og personale. Sygeplejen løser flere opgaver på tilbuddet, for eksempel kan tilstedeværelse af sygeplejen betyde, at 24 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

62 indlæggelser kan reduceres, idet der er en sygeplejefaglig kompetence til rådighed lokalt. Derudover kan sygeplejen være behjælpelig ved forebyggelse og behandling af sår, fjernelse af sting, skylning af ører og måling af blodtryk m.m. Per 1. marts 2015 er der ikke døgndækning fra Landsbyen Sølunds sygeplejeteam, idet Skanderborg Kommunes hjemmesygepleje kan tilkaldes i tidsrummet kl til kl Fordelen ved at have sundhedsteamet forankret direkte på Sølund og dermed samlet under ét tag udmønter sig således blandt andet i tværfaglig sparring med eksempelvis det socialpædagogiske personale. Dette vedrører for eksempel rådgivning i forhold til medicinering, afføringsproblemer, pleje og hygiejne. Det udvikler således personalets kompetencer tværligt, hvorfor samarbejdet også udgør en vigtig del af kompetenceudviklingen for boenhedernes ansatte. Det opleves således, at tilstedeværelsen af sundhedsteamet medfører bedre sammenhæng på tværs af den sundhedsfaglige og socialpædagogiske indsats. Sølunds ansatte i boenhederne får udviklet deres metodiske tilgang til det daglige arbejde med beboerne, og endvidere skaber det en sikkerhed og tryghed for både beboerne, de pårørende og Sølunds personale. Sundhedsteamet, herunder psykiateren, opleves således at være et væsentligt bidrag til kvaliteten af den kerneydelse, der leveres på Sølund. Finansiering Nedbrydningen af Sølunds budget for 2014 viser, at udgifterne til sundhedsteamet udgør en mindre andel af takstindtægterne. Budgettet for sundhedspersonalet og takstindtægternes finansiering af heraf fremgår i nedenstående tabel. Figur 20. Budget for sundhedsteam (2014) Budget (1.000 kr.) Takstindtægter Budget (20114) Procent af takstindtægt Sundhedsteam ,14 % Sundhedsteam Refusion fra Skanderborg Kommune* Psykiater 686 0,29 % Psykiater 686 Terapi ,68 % Terapi Refusion fra Skanderborg Kommune** -300 Total ,11 % Note: Per 1. marts 2015 udgør refusionen fra Skanderborg Kommune til Sølund for sundhedsteam i alt 1 mio. kr. * Vedrører andelen af udgifter for hjemmesygeplejefaglige opgaver ** Vedrører vedlagsfri fysioterapi De samlede sundhedsydelser udgør i alt 4,93 mio. kr. i budgettet for 2014, når modtagne refusioner er fratrukket. Udgifter til psykiater er udelukkende takstfi- 25 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

63 nansierede og udgør cirka 0,69 mio. kr. i 2014, svarende til 0,29 procent af de samlede takstindtægter. Øvrige udgifter vedrørende sundhedsydelser (dvs. sundhedsteam og terapi) udgør derudover cirka 4,24 mio. kr., idet Sølund modtager 2,1 mio. kr. i refusion fra Skanderborg Kommune. Således finansierer 2,1 procent af takstindtægterne de samlede sundhedsrelaterede indsatser. Til trods for at udgifterne til sundhedsteamet finansieres af en lille del af de samlede takstindtægter, sætter enkelte køberkommuner spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at have et fast sundhedsteam på Sølund og den øgede værdiskabelse af denne tilrettelæggelse af sundhedsindsatsen. Der bør derfor fremadrettet være fortsat fokus på at kvalificere og dokumentere effekten af den integrerede sundhedsfaglige behandlingsindsats set i lyset af de seneste års udvikling i målgruppen Opsamling Dette kapitel har kortlagt og analyseret Sølunds indsatser, herunder døgn- og aktivitetstilbud, særlige dagtilbud og de sundhedsfaglige indsatser. Formålet med analysen er en vurdering af kvalitets og serviceniveauet i Sølunds indsatser og ydelser. Kapitlets afsnit viser, at Sølund tilbyder specialiserede indsatser til beboerne. Der er således indlejret et højt serviceniveau i Sølunds bo- og aktivitetstilbud. Flere køberkommuner har igennem afholdte interview i den forbindelse også udtrykt en generel tilfredshed med indsatsernes kvaliteten. Analysen viser også, at taksterne primært finansierer indsatser vedrørende boenheder, aktivitetscenter og STU. Udgifter til de særlige dagtilbud og sundhedsteam er i mindre omfang takstdrivende, idet Sølund modtager refusioner, egenbetalinger og tilskud. Kapitlet viser dermed, at størstedelen af den takst, som kommunerne betaler, finansierer Sølunds kerneydelser. Sølund bør dog have fortsat fokus på at kvalificere og dokumentere effekten af både de særlige dagtilbud og det tilknyttede sundhedsfaglige personale, herunder den ansatte psykiater. 26 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

64 5. Beboerprofiler En forudsætning for den fremadrettede udvikling af Sølunds serviceniveau og tilbudsstrategi er et overblik over beboerprofilerne. I dette kapitel analyseres beboerprofilerne på Sølund. Sølund tilbyder støtte til beboere med forskellige problemstillinger, der kan medføre meget varierende støttebehov. Kapitlet analyserer beboerprofilen på Sølund med hensyn til målgruppe, funktionsnedsættelse og støttebehov som afsæt for vurderingen af ressourceforbrug og takster. Analysen er væsentlig af to årsager. For det første danner et overblik over beboerprofilen en forudsætning for den fremadrettede udvikling af Sølunds tilbud, idet beboersammensætningen giver information om, hvordan serviceniveau og tilbudssammensætning bedst kan tilpasses beboernes behov. For det andet danner analysen af beboerprofiler udgangspunkt for at vurdere, om der er sammenhæng mellem kompleksiteten af beboernes behov og de indsatser, beboerne modtager Screening af beboere på Sølund I forbindelse med analysen af Sølund er der foretaget en screening af behov og indsats for alle beboere. Screeningen er gennemført med udgangspunkt i Voksenudredningsmetoden (VUM), der er den nationale standard for udredning af borgere på voksenhandicapområdet. Metoden har blandt andet til formål at understøtte en dækkende udredning af den enkelte borgers problemer og ressourcer. Eftersom Sølund tidligere har anvendt VUM i et begrænset omfang, har udvalgte fagpersoner i alle boenheder gennemført kompetenceudvikling i anvendelsen af metoden, herunder målgruppeangivelse, og forestået den konkrete screening. Screeningen er gennemført med udgangspunkt i VUMs temaer, herunder fysisk funktion, psykisk funktion, sociale problemer, praktiske opgaver, egenomsorg, mobilitet, kommunikation, socialt liv, samfundsliv og sundhed. I screeningen registreres følgende oplysninger om de enkelte beboere: Indsatser og paragraffer: Medarbejderne har angivet beboerens primære og sekundære indsatser og de paragraffer, som indsatserne er iværksat efter. Målgruppe: Angivelse af, hvilken primær problematik der er årsag til, at beboeren opholder sig på Sølund. 27 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

65 Funktionsvurdering: Vurderingen af beboerens funktionsnedsættelse er foretaget for temaerne ovenfor. I vurderingen anvendes følgende skala: 0 Intet problem 1 Let problem 2 Moderat problem 3 Svært problem 4 Fuldstændigt problem Samlet funktionsvurdering: I vurderingen af beboerens samlede funktionsnedsættelse anvendes nedenstående skala: 0 (A) Intet problem 1 (B) Let problem 2 (C) Moderat problem 3 (D) Svært problem 4 (E) Fuldstændigt problem Individuel tid: Den individuelle medarbejdertid, som beboeren dagligt modtager. Vurdering af støttebehov: Idet der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem funktionsniveau og støttebehov, er der ligeledes foretaget en vurdering af beboerens samlede støttebehov. Denne vurdering foregår efter nedenstående skala: I Meget let støtte II Let støtte III Moderat støtte IV Omfattende støtte V Massiv støtte VI Massiv kompenserende støtte Det vil typisk være tilfældet, at beboere med en større funktionsnedsættelse også har et større støttebehov. I konkrete tilfælde kan det dog forholde sig anderledes. Deloitte har i alt indsamlet screeninger af 237 borgere, hvoraf 11 udelukkende benytter Sølunds aktivitetstilbud. Derfor vil nedenstående analyse baseres på de 226 udredninger for borgere, der er bosiddende på Sølund Funktionsniveau og støttebehov I dette afsnit analyseres screeningsresultaterne med henblik på at give et samlet overblik over beboerprofilerne på Sølund, herunder funktionsniveau og støttebehov. Analysen af beboernes funktionsniveau giver indblik i kompleksiteten af beboernes behov. Derfor undersøges det i de følgende afsnit, om der er variationer i den overordnede beboerprofil, når den sammenlignes på tværs af køberkommuner, boenheder og aldersgrupper. Indledningsvist vises i nedenstående tabel den gennemsnitlige funktionsvurdering på de enkelte temaer. Dette giver et samlet billede af, hvor omfattende behov Sølunds beboere har, og hvilke typer problemstillinger der udgør de væsentligste udfordringer for borgerne. 28 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

66 Tabel 21. Gennemsnitlig funktionsnedsættelse opdelt efter vurdering af samlet funktionsnedsættelse VUM-tema Vurdering af samlet funktionsniveau A B C D E Antal borgere (Andel af screenede beboere) 0 (0 %) 0 (0 %) 33 (15 %) 142 (63 %) 51 (22 %) Fysisk funktionsnedsættelse 2,00 2,53 2,86 Psykisk funktionsnedsættelse 2,39 3,24 3,92 Socialt problem 1,93 2,81 3,34 Praktiske opgaver i hjemmet 2,88 3,54 3,90 Egenomsorg 2,19 3,06 3,71 Mobilitet 2,27 2,85 3,50 Kommunikation 2,24 2,85 3,40 Samfundsliv 3,84 3,89 4,00 Socialt liv 2,34 2,94 3,48 Sundhed 2,29 2,87 3,67 Individuel tid (timer per dag) 2,76 6,10 9,95 Støttebehov 3,74 4,96 5,98 Kilde: Sølunds screening af sager. Tabellen viser først og fremmest, at der overordnet set er sammenhæng mellem vurderingen af funktionsniveauer på de 10 temaer og vurderingen af samlet funktionsniveau. Der er således en tendens til, at de beboere, der samlet set vurderes til at have et fuldstændigt problem (E), også har et dårligere funktionsniveau på de underliggende temaer. Screeningsresultaterne viser derudover, at størstedelen af beboerne vurderes at have svære eller fuldstændige problemer. Således vurderes 22 procent af Sølunds borgere at have et fuldstændigt problem (E), 63 procent vurderes at have et svært problem (D), mens 15 procent vurderes at have et moderat problem (C). Det fremgår også, at ingen beboere er vurderet til at have intet problem eller et let problem (samlet funktionsniveau A eller B). Således viser screeningen af Sølunds beboere, at de typisk har komplekse problemstillinger, hvilket illustreres grafisk i nedenstående graf. 29 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

67 Figur 22. Gennemsnitlig funktionsnedsættelse opdelt efter vurdering af samlet funktionsnedsættelse C D E På de underliggende dimensioner er beboernes største udfordringer relateret til psykisk funktionsnedsættelse og herudover til praktiske opgaver i hjemmet og samfundsliv. Screeningsresultaterne viser, at Sølunds beboere er særligt udfordrede med hensyn til dimensionen samfundsliv på tværs af funktionsniveauer. Tilsvarende viser screeningen, at beboerne generelt har mindre udfordringer, hvad angår egenomsorg og mobilitet sammenlignet med andre temaer. Tabellen på forrige side viser derudover koblingen af funktionsniveau og støttebehov. Denne sammenstilling kan bruges til at undersøge, om der i nogle tilfælde er et mere eller mindre omfattende støttebehov, end funktionsniveauet indikerer. Screeningsresultaterne viser overordnet en sammenhæng mellem de to vurderinger med en jævn stigning i støttebehov på tværs af funktionskategorierne. Dette reflekteres ligeledes i omfanget af den individuelle tid, som beboerne modtager, der stiger med et stigende funktionsniveau og støttebehov. Derudover viser målgruppeangivelsen, at Sølunds beboere typisk er kendetegnet ved at være udviklingshæmmede eller have en medfødt hjerneskade. Fælles for begge målgrupper er derudover, at de typisk er kendetegnet ved også at have kommunikationsnedsættelse. Sølunds beboerne med medfødt hjerneskade er ofte også kendetegnet ved udadreagerende og selvskadende adfærd. Tilsvarende er Sølunds udviklingshæmmede beboere ofte også kendetegnet ved at have mobilitetsnedsættelser, hvoraf en mindre andel også er kendetegnet ved have depression. Typiske karakteristika for beboerne på Sølund illustreres i nedenstående figur. 30 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

68 Figur 23. Typisk målgruppeangivelse for Sølunds beboere Udviklingshæmning Kommunikationsnedsættelse Mobilitetsnedsættelse Målgruppe 1 Medfødt hjerneskade Kommunikationsnedsættelse Målgruppe 2 Udadreagerende adfærd Selvskadende adfærd Screeningen bekræfter således, at Sølunds beboere er kendetegnet ved at have multiple og komplekse problemstillinger og både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Beboernes komplekse problemstillinger afspejles også i det samlede vurderede støttebehov. Der er således tale om en beboergruppe, der generelt har behov for omfattende og specialiserede indsatser Funktionsniveau og støttebehov på tværs af boenheder Som beskrevet i starten af analysen, består Sølund af en række forskellige boenheder, der hver er målrettet bestemte målgrupper med meget forskellige og typisk komplicerede støttebehov. Derfor analyseres beboernes funktionsniveau og støttebehov på tværs af boenheder med henblik på af afdække, om boenhedernes forskellige kendetegn, som beskrevet i kapitel 3, understøttes af forskelle i funktionsniveau og støttebehov. Analysen fokuserer således både på funktionsniveau, støttebehov og målgrupper hos Sølunds beboere på tværs af boenhederne. I nedenstående tabel fremgår de screenede beboeres procentvise fordeling på tværs af boenheder, samlet funktionsvurdering og vurderet støttebehov. Herudover er den typiske målgruppeangivelse vist. 31 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

69 Tabel 24. Procentvis fordeling af beboere på boenheder i forhold til samlet funktionsvurdering, gennemsnitligt støttebehov og målgruppe Boenhed Antal screenede beboere C Støtte D Støtte E Støtte Målgruppe % 3,5 87 % 4, % 4,0 75 % 4,8 19 % 6, % 4,0 47 % 5,1 33 % 6, % 4, % 5,3 56 % 5,9 Udviklingshæmning Mobilitetsnedsættelse Autisme Udadreagerende adfærd Udviklingshæmning Kommunikationsnedsættelse Medfødt hjerneskade Selvskadede adfærd Medfødt hjerneskade Udadreagerende adfærd % 3,7 40 % 4,4 Udviklingshæmning % 3,4 56 % 5,3 13 % 6, % 6,0 44 % 6, % 4,3 53 % 4,9 24 % 6, % 5,0 75 % 6, % 3,0 32 % 5,5 42 % 6, % 5,0 94 % 4, % 5,2 13 % 6, % 5,2 19 % 6,0 Udviklingshæmning Kommunikationsnedsættelse Medfødt hjerneskade Udadreagerende adfærd Selvskadende adfærd Medfødt hjerneskade Demens Medfødt hjerneskade Personlighedsforstyrrelser Udviklingshæmning Mobilitetsnedsættelse Medfødt hjerneskade Udadreagerende adfærd Udviklingshæmning Overgreb Udadreagerende adfærd Udviklingshæmning Udadreagerende adfærd I alt % 3,7 63 % 5,0 23 % 6,0 Først og fremmest understøtter screeningsresultaterne, at der på tværs af Sølunds boenheder generelt er en sammenhæng mellem støttebehov og funktionsniveau. De boenheder, der er målrettet borgere med omfattende problemer, har en beboerprofil, der viser, at beboerne har lave funktionsniveauer og høje støttebehov. Omvendt viser resultaterne, at boenheder, der er målrettet mere velfungerende borgere, har en beboerprofil med lidt mindre komplekse problemer og lidt mindre støttebehov. Eksempler på dette gives i nedenstående. Eksempelvis er 75 procent af beboerne i boenhed 20 vurderet til at have et fuldstændigt problem, mens 25 procent af boenhedens beboere vurderes at have et 32 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

70 Støttetimer per dag Støttebehov svært problem. Screeningen viser altså, at beboerne i denne boenhed samlet set har de største funktionsnedsættelser. Som beskrevet i kapitel 3 er boenhed 20 målrettet borgere, som det ofte ikke har været muligt at tilbyde den nødvendige støtte i andre tilbud på grund af deres komplekse problemstillinger. Beboere i boenhed 16 er ligeledes screenet til et svært eller fuldstændigt problem, hvor det samtidig vurderes, at der er behov for massiv kompenserende støtte. Boenhedens beboere er for eksempel kendetegnet ved, at de typisk har komplekse problemstillinger med medfødt hjerneskade, udadreagerende og selvskadende adfærd som den typiske kombination af problemstillinger. For denne boenhed matcher screeningsprofilen af beboerne også den indsats, som boenheden er målrettet imod at levere. Matchet mellem boenhed og beboerbehov genfindes også, når man ser på de boenheder, der er målrettet borgere med mindre omfattende problemstillinger, for eksempel boenhed 12. Screeningsresultaterne viser, at størstedelen af beboerne i boenhed 12 vurderes at have et moderat problem, og det gennemsnitlige vurderede støttebehov er blandt de laveste på tværs af boenhederne. Således reflekteres den tidligere målgruppebeskrivelse for boenheden også i dette tilfælde, idet boenheden er rettet mod bedre fungerende udviklingshæmmede borgere. Det samme gælder for boenhed 2, der er målrettet ældre borgere med demens. Også her ses matchet mellem den indsats, som boenhed 2 er indrettet til at levere, og beboernes behov, ved at ingen beboere i enheden har fuldstændige problemer, og at de vurderede støttebehov generelt er i den lave ende relativt set. I figur 25 ses det, at der overordnet set også er en sammenhæng mellem omfanget af beboernes støttebehov og omfanget af den støtte, som borgerne modtager. Figur 25. Sammenhæng mellem gennemsnitligt støttebehov og individuel tid på tværs af boenheder Individuel tid (gennemsnitligt antal timer per dag) Støttebehov (gennemsnit) 33 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

71 Figuren viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem beboernes støttebehov og de medarbejderressourcer, der anvendes i indsatsen. Den væsentligste undtagelse fra denne tendens ses i boenhed 20, hvor der er betydeligt flere medarbejdere per beboer end i de andre boenheder, selvom støttebehovet ikke er væsentlig højere. En del af forklaringen på dette er, at boenhed 20 som tidligere beskrevet er målrettet en borgergruppe, der ikke har kunnet støttes tilfredsstillende i andre tilbud, blandt andet fordi deres problemstillinger ikke er fuldt afdækket. Det betyder både, at støttebehovet kan være uklart, at der anvendes ressourcer på både at støtte og udrede, og at der kan være behov for et større medarbejderberedskab i denne enhed. Afsnittet viser således, at de specialiserede kapaciteter og ressourcer i boenhederne på Sølund i vidt omfang bruges til at støtte de beboere, der har matchende behov. Analysen indikerer således ikke, at beboerne hverken over- eller underkompenseres. Tværtimod giver analysen indikationer på, at indsatsen er tilpasset kompleksiteten af beboernes problemstillinger og omfanget af deres støttebehov Funktionsniveau og støttebehov på tværs af aldersgrupper Dette afsnit har til formål at analysere, om der er en sammenhæng mellem funktionsniveau og støttebehov på tværs af aldersgrupper. De screenede beboere er blevet opgjort i tre alderskategorier, og nedenstående tabel viser antal beboere per aldersgruppe på tværs af de samlede funktionsvurderinger. Tabel 26. Fordeling af aldersgrupper på tværs af funktionsvurdering Samlet funktionsvurdering Aldersgruppe C D E Total Under 35 år 3 (5 %) 39 (62 %) 21 (33 %) 63 (100 %) Mellem 35 og 55 år 10 (13 %) 51 (68 %) 14 (19 %) 76 (100 %) Over 55 år 20 (23 %) 52 (59 %) 16 (18 %) 88 (100 %) Total 33 (15 %) 142 (63 %) 51 (22 %) 227 (100 %) Kilde: Sølunds screening af sager. Det fremgår, at alderskategorierne mellem 35 og 55 år og over 55 år generelt fordeler sig ens på tværs af de samlede funktionsvurderinger. Størstedelen af beboerne i disse alderskategorier vurderes således at have et svært problem (D), mens cirka hver femte beboer vurderes at have et fuldstændigt problem (E). 34 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

72 Screeningsresultaterne viser endvidere, at størstedelen (62 procent) af Sølunds yngste beboere (beboere under 35 år) ligeledes vurderes at have et svært problem. Det fremgår også, at yngre beboere, 21 beboere i alt, udgør den største andel af beboere, der er vurderet til at have et fuldstændigt problem. Således er hver tredje beboer i den yngre aldersgruppe vurderet til at have et fuldstændigt problem. Derudover viser tabellen, at kun 5 procent af de yngre beboere vurderes at have et moderat problem (C), mens andelene er væsentlig højere for den mellemste aldersgruppe og ældre beboere. Screeningsresultaterne viser dermed, at flere af Sølunds yngre beboere (dvs. under 35 år) generelt har mere komplekse udfordringer end de øvrige aldersgrupper. Tabellen kan dermed understøtte, at de beboere, der er flyttet ind på Sølund de seneste år, dermed typisk har mere komplekse problemer end Sølunds ældre borgere. I forlængelse heraf viser nedenstående tabel det gennemsnitlige vurderede støttebehov på tværs af de samlede funktionsvurderinger. Tabel 27. Samlet støttebehov på tværs af alder og funktionsvurdering. Samlet funktionsvurdering C D E Total Aldersgruppe Under 35 år 4,0 5,1 6,0 5,4 Mellem 35 og 55 år 3,6 4,9 5,9 5,0 Over 55 år 3,8 4,9 6,0 4,9 Målgruppe Udviklingshæmning Udadreagerende adfærd Autismespektrum Medfødt hjerneskade Udadreagerende adfærd Medfødt hjerneskade Selvskadende Mobilitetsnedsættelse Total 3,7 5,0 6,0 5,0 Kilde: Sølunds screening af sager. Resultaterne viser, at yngre beboere med et fuldstændigt problem generelt også er vurderet til at have et større støttebehov end ældre beboere med samme funktionsniveau. Endvidere viser screeningen, at især Sølunds yngre beboere er kendetegnet ved autismespektrum i kombination med udviklingshæmning og udadreagerende adfærd. Tilsvarende er beboerne mellem 35 og 55 år kendetegnet ved at have en medfødt hjerneskade og udadreagerende adfærd. Screeningsresultaterne viser også, at det gennemsnitlige støttebehov for de ældste beboere (over 55 år) er lavere end det samlede gennemsnit for alle beboere. Derudover viser screeningsresultaterne, at beboerne i denne alderskategori er kendetegnet ved at have en medfødt hjerneskade, selvskadende adfærd og mobilitetsnedsættelse. Analysen af funktionsvurdering på tværs af alderskategorier indikerer således, at Sølunds yngre beboere i højere grad har mere komplekse og omfattende støttebehov end ældre beboere. Dette kan være udtryk for en tendens, der vil have 35 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

73 betydning for udviklingen af Sølunds indsatser fremover, idet en stor del af Sølunds beboere bliver boende i mange år ofte resten af deres liv. Er de mere komplekse behov hos den yngre gruppe således udtryk for en generel tendens, vil det over tid betyde, at yngre beboere med mere komplekse behov erstatter ældre beboere, der har haft en bedre funktionsevne. Dette kan have betydning for fordelingen af pladser på tværs af boenheder, idet der vil være behov for øget kapacitet i de boenheder, der er tilpasset beboere med lavere funktionsevne. Samtidig vil det også betyde, at gennemsnitstaksten for en beboere på Sølund alt andet lige kan forventes at stige, hvilket understreger behovet for at synliggøre sammenhængen mellem indhold og kvalitet i indsatsen samt takstniveauet. Takstfastsættelsen analyseres yderligere i kapitel Funktionsniveau og støttebehov på tværs af køberkommuner Mens forrige afsnit vedrørte den gennemsnitlige funktionsvurdering for Sølunds beboere på tværs af boenheder, har dette afsnit fokus på funktionsvurderinger på tværs af køberkommuner. Dermed kortlægges spredningen af beboernes funktionsvurdering og støttebehov på tværs af køberkommuner. Denne analyse danner grundlag for analysen af sammenhængen mellem borgerkompleksitet og takster i næste kapitel. Indledningsvist viser nedenstående tabel 28 beboernes samlede funktionsvurdering og den procentvise fordeling per køberkommune. Det skal dog bemærkes, at der i screeningsresultaterne er relativt små beboerantal fra de enkelte kommuner, og at den enkelte beboers profil således kan påvirke billedet. Screeningsresultaterne viser, at der generelt er mindre forskelle på tværs af køberkommunerne. I alle kommuner er flertallet af de screenede beboere vurderet til at have svære problemer (D). Silkeborg Kommune har en større andel beboere, der vurderes til samlet funktionsniveau (E) det vil sige med det laveste funktionsniveau (35 procent), mens Skanderborg Kommune har færre borgere i denne kategori (18 procent). Screeningsresultaterne viser endvidere, at de største forskelle vedrører køberkommunernes andel af beboere med moderate problemer (C), hvor andelene spænder fra 0-21 procent. Overordnet viser screeningen, at andelen af beboere med moderate problemer er større end gennemsnittet blandt borgerne fra Skanderborg og Aarhus kommuner. Omvendt er andelen for Randers og Silkeborg kommuner lavere end gennemsnittet (henholdsvis 0 procent og 6 procent). Tabel 28. Fordeling af beboere per funktionsniveau på tværs af køberkommuner Vurdering af samlet funktionsniveau Kommune A B C D E 36 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

74 Skanderborg 7 (21 %) 21 (62 %) 6 (18 %) Randers 0 (0 %) 11 (79 %) 3 (21 %) Silkeborg 1 (6 %) 10 (59 %) 6 (35 %) Aarhus 17 (19 %) 56 (62 %) 18 (20 %) Øvrige 8 (11 %) 44 (63 %) 18 (23 %) I alt 0 (0 %) 0 (0 %) 33 (15 %) 142 (63 %) 51 (23 %) Kilde: Sølunds screening af sager. Screeningsresultaterne på tværs af køberkommunerne understøtter den generelle tendens, at der er en majoritet af beboere med svære problemer (D), mens en mindre andel er vurderet til at have moderate (C) eller fuldstændige problemer (E). Analyser viser, at der ikke er væsentlige forskelle på køberkommunernes fordeling af beboere på tværs af samlet funktionsniveau. Sidstnævnte underbygges af tabel 29, der viser det gennemsnitlige støttebehov på tværs af funktionsniveauer for beboere på Sølund fra køberkommunerne. Tabellen viser, at der overordnet set er sammenhæng mellem den samlede funktionsvurdering og støttebehov for alle køberkommunerne. Det vurderede støttebehov for beboere med det laveste funktionsniveau (E) er således gennemsnitligt massivt kompenserende støtte. Tabel 29. Støttebehov på tværs af funktionsniveau og køberkommuner Vurdering af samlet funktionsniveau Kommune A B C D E Skanderborg 3,60 4,82 6,00 Randers 4,63 6,00 Silkeborg 5,00 5,14 6,00 Aarhus 3,67 5,00 6,00 Øvrige 3,83 5,03 5,94 I alt 3,74 5,03 5,94 Tabellen indikerer også, at der ikke er væsentlige forskelle på, hvor omfattende behov beboerne har på tværs af køberkommunerne. Der er således også en sammenhæng mellem funktionsniveau og støttebehov på tværs af køberkom- 37 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

75 munerne. I bilag 1 findes oversigter over den gennemsnitlige funktionsnedsættelse på alle temaer i VUM-metoden på tværs af de største køberkommuner. Afsnittet viser således, at alle køberkommunerne bruger Sølund som tilbud til beboere med meget komplekse problemstillinger og omfattende støttebehov, hvilket stemmer godt overens med Sølunds høje grad af specialisering. På tværs af køberkommunerne viser screeningsresultaterne således også en sammenhæng mellem funktionsniveau og støttebehov. De mindre forskelle kan forklares ved et forholdsvis lavt beboerantal per køberkommune, herunder Silkeborg Kommunes beboere med moderat problem, der kun udgøres af en enkelt beboer Opsamling Analysen af Sølunds beboerprofil viser, at Sølund også i praksis er et botilbud for borgere med meget komplekse problemstillinger og omfattende støttebehov. Screeningsresultaterne viser endvidere en sammenhæng mellem funktionsniveau og støttebehov, herunder også på tværs af specialiserede boenheder. Der er ligeledes en rimelig klar sammenhæng mellem støttebehovet blandt beboerne og medarbejdernormeringen i de enkelte boenheder. Ressourceforbruget synes således i vidt omfang at matche beboernes behov og den indsats, der tilbydes. Screeningen viser også, at køberkommuner generelt anvender Sølund til borgere med meget komplekse problemstillinger og omfattende støttebehov. Analysen bekræfter endvidere, at Sølunds yngre beboere typisk er kendetegnet ved komplekse problemstillinger og markante støttebehov. Hvis de mere komplekse behov for denne aldersgruppe er et udtryk for en generel tendens, betyder det, at Sølund fremadrettet bør tilpasse/tilrettelægge indsatserne, herunder ressourcer og kapacitet, herefter. 38 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

76 6. Sammenhæng mellem støttebehov og takster I dette kapitel undersøges sammenhængen mellem beboernes støttebehov og takster på tværs af boenheder. Dette inkluderer benchmarking af Sølunds takster i forhold til lignende indsatser for beboere i sammenlignelige tilbud. Sølund oplever, ligesom mange af landets botilbud, et stigende pres på tilbuddets takster. Dette understøttes blandt andet af Deloittes afholdte interview med Sølunds største køberkommuner. Flere af de interviewede kommuner udtrykker en forståelse af Sølund som et tilbud til komplekse målgrupper, men nogle kommuner udtrykker også overvejelser om, at målgrupperne kan tilgodeses lokalt. Endvidere peger enkelte kommunerne på, at de oplever, at taksterne er for høje. Dette kapitel har derfor to primære formål. Med udgangspunkt i screeningen af beboerprofiler vurderes det, om de gennemsnitlige takstindtægter reflekteres på tværs af støttebehov og funktionsniveauer samt per boenhed. Derudover foretages en benchmarking af taksterne i forhold til gennemsnitstakster i andre tilbud for samme målgrupper Takster og funktionsniveauer I dette afsnit undersøges det, om den beskrevne sammenhæng mellem beboernes behov og det specialiserede tilbud, som de tildeles på tværs af boenheder, ligeledes reflekteres i de takster, der opkræves for tilbuddet. Gennemsnitstaksterne på tværs af boenheder fremgår af nedenstående figur, hvor dette sammenholdes med den samlede funktionsvurdering og støttebehov. Figur 30. Gennemsnitstakst (døgn og dag) pr. funktionsniveau og boenhed Moderat problem Svært problem Fuldstændigt problem Boenhed Antal Gennemsnitlig takst Antal Støttebehov Gennemsnitlig takst Antal Støttebehov Gennemsnitlig takst Støttebehov , , , , , , , , ,6 39 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

77 Takst Samlet funktiosniveau Moderat problem Svært problem Fuldstændigt problem Boenhed Antal Gennemsnitlig takst Antal Støttebehov Gennemsnitlig takst Antal Støttebehov Gennemsnitlig takst Støttebehov , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 Det ses af tabellen, at gennemsnitstaksterne varierer på tværs af boenhederne. For eksempel fremgår det, at gennemsnitstaksterne for boenhed 44 er væsentlig højere end for de andre boenheder, men at der også er et gennemsnitligt større støttebehov. For boenhed 20, der har beboere med meget komplekse problemstillinger, ses der således også en højere gennemsnitstakst. Tilsvarende fremgår det af tabellen, at de laveste takster findes for beboere i boenhed 12, hvor det er karakteristisk, at ingen af beboerne er vurderet til at have et fuldstændigt problem. Samme tendens ses for beboere i boenhed 2, der som beskrevet er målrettet beboere med mindre komplekse problemstillinger. Den sammenhæng, der indikeres i tabellen, ses tydeligt i nedenstående figur, der viser gennemsnitstaksterne og det gennemsnitlige funktionsniveau på tværs af boenhederne på Sølund. Figur 31. Sammenhæng mellem gennemsnitstakst (døgn- og dagstakst) og funktionsvurdering på tværs af boenheder, Sølund (2014) Takst (gennemsnit) Funktionsvurdering (gennemsnit) 40 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

78 På tværs af det gennemsnitlige funktionsniveau ses en generel sammenhæng mellem kompleksiteten af borgernes problemer og taksten. Ligesom for sammenhængen mellem støttebehov og antallet af individuelle timer ses den eneste væsentlige undtagelse fra denne tendens i boenhed 20, hvor taksten er betydelig højere, mens funktionsnedsættelsen kun er en smule højere. Dette kan dog sandsynligvis også forklares med de tidligere beskrevne særlige forhold, der gør sig gældende for denne boenhed, herunder sikkerhedsmæssige forhold og beboernes udadreagerende adfærd. Den klare sammenhæng mellem borgernes funktionsniveau og den takst, der opkræves, udviskes dog delvist, når man ser på borgere indenfor de enkelte funktionsniveaukategorier som vist i nedenstående figur. Figur 32. Gennemsnitstakster i boenhederne fordelt på funktionsniveauer Moderat problem Svært problem Fuldstændigt problem Figuren viser, at beboere med det samme funktionsniveau i nogle tilfælde kan have forskellige takster, afhængigt af hvilken boenhed de er tilknyttet. Selvom der er en tydelig sammenhæng mellem funktionsniveau og takst på det mere overordnede niveau, indikerer figuren ovenfor, at taksten også i høj grad afhænger af boenheden. Dette kan forklares ved, at der tilbydes forskellige indsatser i de enkelte boenheder, hvilket indebærer et forskelligt ressourceforbrug. Givet analysen i det foregående kapitel er der ikke belæg for at antage, at takstforskellene ikke reflekterer fagligt begrundede forskelle i indsatsen. Samtidig viser figuren også, at borgernes behov kun delvist kan forklare taksternes størrelse. Derfor er der behov for fortsat at have fokus på at skabe en tættere kobling imellem for det første borgernes problemstillinger og behov, for det andet indholdet i indsatsen i de enkelte boenheder og endelig taksternes størrelse. 41 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

79 6.2. Sammenligning med tilsvarende botilbud Foregående afsnit viser, at de relative forskelle i taksterne på Sølund i høj grad forklares ved forskellene i beboernes behov indenfor de enkelte boenheder. Denne analyse siger dog ikke i sig selv noget om det absolutte niveau for Sølunds takster. Derfor sammenlignes Sølunds takster i dette afsnit med to andre sammenlignelige botilbud for at afsøge, om taksterne for beboere på Sølund adskiller sig fra den tilsvarende takst på to andre botilbud, som har en sammenlignelig beboerprofil med Sølund. Da Sølunds beboeres problemstillinger, funktionsniveau og støttebehov er forskellige på tværs af de i alt 14 boenheder, sammenlignes én konkret boenhed boenhed 16 med to andre sammenlignelige tilbud. De anvendte sammenligningsbotilbud er valgt ud fra botilbuddenes egne målgruppebeskrivelser og visitationskriterier. Nedenstående oplysninger supplerer derudover oplysninger vedrørende de to tilbud, der indgår i sammenligningen med boenhed 16. Om tilbuddet Tilbud 1 Tilbud 2 Kort om tilbuddet Tilbuddet består af 3 enheder, der fysisk hænger sammen. I hver enhed er der 6 lejligheder. Hver beboer har egen lejlighed på cirka 40 kvadratmeter med stue, soveværelse, toilet/bad og tekøkken. Botilbuddet er opført i ét plan og opdelt i 3 boliggrupper med seks 2-værelses lejligheder i hver. I hver gruppe er der fælles stue og fælles køkken. Den enkelte lejlighed er på 45 kvadratmeter med eget badeværelse, stue og tekøkken. Målgruppe Beboerne er unge og midaldrende borgere med udviklingshæmning. Mange har autistlignende træk og psykiske problemstillinger, og de har brug for struktur og overskuelighed i dagligdagen. Beboerne har omfattende, varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. De har behov for omfattende individuelt afstemt hjælp og støtte til såvel de personlige som praktiske gøremål. Antal beboere 18 beboere 14 beboere Nattevagt Tilbuddet har døgndækning med nattevagt. Tilbuddet har døgndækning med nattevagt. Aktivitetstilbud I dagtimerne har beboerne beskæftigelse på dagcentre i nærområdet. Der er også et sanserum og et aktivitetsrum. På tilbuddet er der wellnessrum, sanserum og et aktivitetsrum, som beboerne benytter. Tilbuddene er således sammenlignelige med boenhed 16 i forhold til målgruppe, funktionsniveau og støttebehov samt med hensyn til blandt andet normering og struktur. Dette udgør baggrunden for, at netop disse botilbud anvendes til sammenligning med Sølund. Nedenstående figur viser, at de to botilbud også er overordnet sammenlignelige med Sølunds boenhed 16 med hensyn til beboernes samlede funktionsniveau. 42 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

80 Figur 33. Spredning af borgere i botilbud på samlet funktionsvurdering. 0,8 71% 0,6 44% 56% 56% 44% 0,4 29% 0,2 0 Tilbud 1 Tilbud 2 Boenhed 16, Sølund A B C D E Tendensen er således også for de sammenlignende botilbud, at borgerne vurderes at have betydelige og svære funktionsnedsættelser. Dette ses blandt andet ved, at beboerne på tværs af de tre tilbud er vurderet til at have enten et svært (D) eller et fuldstændigt problem (E). Dermed understøttes det, at tilbuddenes målgruppe er borgere med komplekse og omfattende støttebehov. Det ses dog også, at Sølund har en lidt mindre andel af borgere med fuldstændige problemer (E). På denne baggrund sammenlignes Sølunds samlede takster nedenfor med de samlede takster i de to sammenlignelige tilbud. Formålet hermed er at belyse, om der er væsentlige forskelle i gennemsnitstakster for sammenlignelige målgrupper på tværs af tilbuddene. Sammenligningen af takster vises både samlet og opdelt på funktionsniveauer, idet sammensætningen af borgere som vist ovenfor ikke er helt ens på tværs af de tre tilbud. I nedenstående figur sammenlignes gennemsnitstaksterne for beboere på tværs af funktionsniveauer. 43 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

81 Figur 34. Gennemsnitstakster (kr. per år) på tværs af funktionsvurdering for sammenlignelige botilbud (1.000 kr.) Samlet funktionsniveau D Samlet funktionsniveau E Gns. af alle beboere Tilbud 1 Tilbud 2 Boenhed 16, Sølund Først og fremmest viser ovenstående figur, at der generelt er mindre forskelle på de gennemsnitlige samlede takster. Den største forskel ses for beboere, der er vurderet til at have et svært problem (D), hvor gennemsnitstaksterne for tilbud 1 er cirka kr. lavere end gennemsnittet for Sølund. Figuren viser også, at gennemsnitstaksterne for beboere med et fuldstændigt problem (E) generelt er meget ens. Den største difference ses mellem tilbud 2 og Sølund, hvor gennemsnittaksten for Sølunds beboere er kr. højere. Endelig viser analysen, at gennemsnitstaksten for Sølunds beboere generelt er højere end i tilbud 1 og tilbud 2 henholdsvis cirka kr. årligt og kr. årligt. Takstforskellen kan til dels forklares med Sølunds særlige rammer og organisering, herunder en større personalekapacitet og tværgående aktiviteter. Denne sammenligning kan dog ikke tage højde for det faglige indhold af de leverede indsatser. Det forrige kapitel viste, at indholdet i Sølunds indsatser i vidt omfang synes at matche beboernes behov. Dette reflekteres i taksniveauet, der langt hen ad vejen reflekterer, hvor kompleks en målgruppe den enkelte boenhed har. Der er derfor en rimelig grad af intern konsistens i Sølunds takster på tværs af målgrupper. Der ses dog en tendens til, at Sølunds takster er lidt højere end de to sammenlignelige tilbud Opsamling Analysen viser, at der er en generel sammenhæng mellem den gennemsnitlige takst på tværs af funktionsniveauer og støttebehov. Således reflekteres boenhedernes differentierede målgrupper også i de gennemsnitlige takstindtægter. 44 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

82 Derudover indikerer analysen også et behov for at have fokus på at skabe en mere synlig kobling mellem beboerprofil og takstindtægt. Kapitlet inkluderer også en benchmarking af Sølunds takstindtægter i forhold til takster på andre tilbud for samme målgruppe. Analysen viser, at Sølunds takster gennemsnitligt er lidt højere end i de sammenlignede tilbud dog varierer takstforskellene på tværs af det samlede funktionsniveau. Takstforskellene blandt tilbuddene kan både skyldes forskelle i det faglige indhold, i de rammer og det tværgående samarbejde, der findes på Sølund, og i at sammenligningen alene er foretaget på basis af borgerne i boenhed 16. Dette understøtter også et fortsat fokus på en gennemsigtig kobling mellem beboerprofiler, herunder præcisering af målgrupper, og de tilhørende takster. 45 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

83 7. Takstanalyse I dette kapitel foretages en analyse af grundlaget for Sølunds takster, herunder takstberegningsmodel, takststruktur og anvendelsen af taksterne i praksis. Deloittes afholdte interview med køberkommunerne har vist, at flere køberkommuner har en oplevelse af, at Sølunds takster er høje og ugennemsigtige, og at kommunerne lokalt kan tilbyde lignende indsatser til en tilsvarende eller lavere takst. Analysen i foregående kapitel viser i den forbindelse, at der er sammenhæng mellem behov og takster på Sølund, men også at Sølund har et lidt højere takstniveau end to sammenlignelige tilbud. Dette kapitel undersøger derfor på basis af den foregående analyse grundlaget for Sølunds takster, deres sammensætning og deres anvendelse i praksis. Kapitlet analyserer således, om taksterne for Sølunds konkrete delydelser er prissat særskilt og på et veldokumenteret grundlag, og om takststrukturen understøtter en ensartet og gennemsigtig anvendelse af taksterne i praksis. Herudfra udpeges fokuspunkter for det fremadrettede arbejde med at udvikle og fremtidssikre takststrukturen og de bagvedliggende forudsætninger Takstdrivende faktorer Analysen i de foregående kapitler giver en række informationer om sammenhængen mellem Sølunds takster og en række potentielt takstdrivende faktorer. Først og fremmest viser analysen, at Sølund er et højt specialiseret tilbud med særlige både fysiske og faglige rammer. Sølund råder over en række specialiserede boenheder, der fagligt er målrettet målgrupper med meget specifikke problemstillinger. Denne grad af specialisering er en vigtig faktor i det takstniveau, der ses, idet et så specialiseret tilbud alt andet lige indebærer ressourcekrævende faglige kompetencer såvel som fysiske rammer. Sølund råder også over en række særlige faciliteter til beboerne, herunder et ridetilbud, en svømmesal og et snoezelhus. Disse særlige aktivitetstilbud opleves af nogle køberkommuner som udtryk for et meget højt serviceniveau, der bidrager til højere takster. Analysen af Sølunds budget viser dog, at disse faciliteter hovedsageligt er finansieret ved egenbetaling og en række andre indtægter og derfor kun udgør ganske små andele af budgettet. Det vil sige, at disse faciliteter kun i meget begrænset omfang skaber et opadgående pres på de takster, som kommunerne betaler for beboernes pladser. Selvom der opleves at være betydelige faglige gevinster ved at have et tværgående sundhedsteam tilknyttet Sølund, udgør de takstfinansieret udgifter forbun- 46 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

84 det med disse funktioner også små andele af det samlede budget, og har dermed også kun mindre betydning for takstniveauet. Analysen af beboernes funktionsniveau og støttebehov viser, at Sølund er målrettet borgere med meget komplekse problemstillinger og omfattende støttebehov. Dette bør formodes at have betydning for taksternes størrelse. Kombinationen af en høj kompleksitet i målgruppens problemstillinger og en høj specialiseringsgrad udgør således et væsentligt grundlag for taksterne. Samtidig viser analysen, at der ikke er nogle indikationer på, at beboerne overkompenseres, idet de generelt placeres i de boenheder, der matcher deres behov. At taksterne således i høj grad afspejler beboernes behov understøttes af, at der generelt er god overensstemmelse mellem takster og funktionsniveauer, så beboere med mere komplekse problemstillinger og omfattende støttebehov samtidig har gennemsnitligt højere takster end beboere med mindre omfattende behov. Analysen tyder således på, at de takster, der opkræves, generelt er funderet på faglige forhold, herunder kvalitet og specialiseringsgrad i indsatsen på Sølund. Dette reflekteres også i den takstberegningsmodel, der beskrives i det følgende afsnit Takstberegningsmodel Den anvendte takstberegningsmodel blev i 2011 ændret således, at der blev foretaget en markant ændring i takststrukturen med henblik på at skabe en bedre sammenhæng mellem den ydelse, der købes, og prisen herfor. Hensigten hermed var, at serviceniveauet på den måde blev mere gennemsigtigt. Takstmodellen består af 24 forskellige takster, herunder 11 takster for almen bolig, 11 takster for boformboliger og 2 takster for specialpladser. For hver takst er der angivet en takstfaktor, der udgør det estimerede antal direkte timer, der leveres per døgn (dvs. kerneydelsen). Det er således antallet af timer, som borgeren har behov for, der bestemmer, hvilken takst der er relevant. Takstfaktoren er således en fordelingsnøgle til lønudgifterne, der baseres på antallet af estimerede støttetimer per takst. Takstfaktoren anvendes til at fordele nogle af elementerne af den samlede omkostningsbase på tværs af de 24 takster. Takstberegningsmodellens delelementer udgøres overordnet af løn, øvrig nettodrift, centrale puljer og overhead. Sølunds nettodriftsbudget baseres på løndelen og øvrig nettodrift-delen, mens overhead og centrale puljer tilgår Skanderborg Kommune.Den overordnede beregningsmodel illustreres grafisk i nedenstående figur. Løn Taksternes delelementer Øvrig nettodrift Centrale puljer Overhead 47 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

85 Nogle af disse elementer fordeles ved at bruge takstfaktoren som fordelingsnøgle på tværs af de 24 takster, mens andre elementer fordeles ligeligt per plads. Lønudgifter vedrørende plejepersonale fordeles proportionelt med takstfaktoren, idet takster med en højere takstfaktor tildeles borgere med et mere omfattende støttebehov og derfor indebærer flere lønomkostninger. Øvrige lønudgifter omfatter ledelse og administration, rengøring, vedligeholdelse og andet personale og fordeles også proportionelt med omfanget af kerneydelsen. Der er også dele af udgifterne til den øvrige nettodrift, der fordeles proportionelt med kerneydelsen, herunder aktivitets- og materialeudgifter samt personalerelaterede udgifter. De øvrige driftsudgifter varierer ikke umiddelbart med omfanget af en borgers støttebehov og omfatter således et fast grundbeløb vedrørende køb af varer og tjenesteydelser, it mv. samt nettodriftsudgifter ved boformboliger, hvilket blandt andet omfatter vedligeholdelse, renovation, forsikringer og el, vand og varme. De sidste udgifter indgår ikke i taksterne for de almene boliger, idet de her indgår i huslejen. Centrale puljer omfattes af barselspulje, hvilket udgør 1 procent af løndelen. Tilbuddets nettodrift bliver derudover tillagt et overhead, der udgøres af afskrivninger vedrørende bygninger, forrentning vedrørende bygnings- og grundværdier samt tjenestemandspensionsbidrag og andel vedrørende tilsyn, udvikling, dokumentation og administration. I 2014 udgjorde det samlede overhead cirka 9 procent Takststruktur Som tidligere beskrevet anvendes takstberegningsmodellen til at definere en lang række forskellige takster for Sølunds indsatser. Dette afsnit kortlægger den eksisterende takststruktur som baggrund for at vurdere, om den understøtter formålet om at sikre en gennemsigtig sammenhæng mellem ydelsen og den betalte takst. Datamaterialet udgøres af data modtaget fra Sølunds økonomimedarbejdere, og data stammer fra sagsoplysninger fra KMD Børn og Voksne. Takster for botilbud Af nedenstående tabel fremgår de nuværende døgntakster for Sølunds botilbud. Det bemærkes, at helårsvirkningen for nogle af taksterne ikke summerer til et helt tal, hvilket dels kan skyldes takstændringer for borgere undervejs i 2014, dels at nogle beboere ikke har været indskrevet et helt år. Tabel 35. Takster for botilbud (i løbende priser), Sølund ( ) Takst Helårspladser Døgntakst 2012 (kr.) Døgntakst 2013 (kr.) Døgntakst 2014 (kr.) Ændring i procent Takst , % Takst 8 A 85 0,00 N/A % 48 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

86 Takst Helårspladser Døgntakst 2012 (kr.) Døgntakst 2013 (kr.) Døgntakst 2014 (kr.) Ændring i procent Takst 10 A 85 25, % Takst , % Takst 11 A 85 52, % Takst , % Takst 12 A 85 24, % Takst , % Takst 13 A 85 6, % Takst , % Takst 14 A 85 25, % Takst , % Takst 15 A 85 30, % Takst , % Takst 17 A 85 3, % Takst , % Takst 18 A 85 2, % Specialpladser 108 7, % Specialpladser alm. 85 4, % Det fremgår først og fremmest, at Sølunds eksisterende takststruktur indeholder mange forskellige døgntakster, der spænder mellem cirka og kr. per døgn. Herudover indgår 2 specialpladstakster på cirka kr. per døgn. Endvidere fremgår det, at den nuværende takststruktur er opdelt efter servicelovens paragraf 108 og almenboligloven med støtte efter servicelovens paragraf 85, hvilket forøger det samlede antal døgntakster. Som beskrevet i foregående afsnit er en del af årsagen til forskellen mellem disse takster, at nogle udgifter til boliger efter almenboligloven betales via huslejen og derfor ikke indgår i taksten. Døgntaksterne er generelt blevet reduceret igennem de seneste år. Tabellen viser, at taksterne gennemsnitligt er reduceret med cirka 4 procent fra 2012 til 2014, hvor den største reduktion ses fra 2012 til Taksterne har i mindre omfang ændret sig fra 2013 til Sammenhængen, der indikeres i ovenstående tabel, ses tydeligt i nedenstående figur, der viser beboerfordeling på tværs af takst og juridisk grundlag. 49 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

87 Antal helårspladser Figur 36. Beboerfordeling på tværs af takster (2014) Takst for botilbud Boform Almen (A) Figuren tydeliggør anvendelsen af taksterne i praksis. Det fremgår, at det primært er taksterne 10-15, som anvendes. Godt 90 procent af beboerne har således takst 10 til takst 15 (i alt 216,5 helårspersoner). De højere takstniveauer (fra takst 16 til specialplads) anvendes for 20,2 helårspersoner, svarende til 8,5 % af det samlede antal helårspersoner. Det fremgår endvidere, at takst 8 og takst 9 ikke anvendes. Dette viser at mange af de meget differentierede takster i den nuværende model slet ikke eller kun i begrænset omfang anvendes i praksis. Som tidligere beskrevet, er det takstfaktoren, der differentierer taksterne fra hinanden det vil sige omfanget af den støttetid der er knyttet til hvad en given takst indebærer. Figuren nedenfor viser, hvordan døgntaksterne fordeler sig med hensyn til takstfaktor. Figur 37. Takstfaktor på tværs af taksterne ( ) 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2, Af ovenstående figur fremgår det, at takstfaktoren (dvs. støttetimer per dag) forøges minimalt i den nuværende takststruktur. Det kan derfor være komplekst at skelne mellem taksterne og sikre en ensartet tildeling. Takster for dags- og aktivitetstilbud Den nuværende takststruktur består derudover af følgende dags- og aktivitetstakster. 50 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

88 Figur 38. Dags- og aktivitetstilbudstakster samt STU (i løbende priser), Sølund ( ) Takst Helårspladser Døgntakst 2012 (kr.) Døgntakst 2013 (kr.) Døgntakst 2014 (kr.) Ændring i procent Aktivitetscenter 104 8, % Dagcenter , % Daghjem , % Aktivitetscenter S , % Dagcenter Senior , % Daghjem Senior , % STU Lav takst STU Mellem takst STU Høj takst STU 2.1 STU 2.1 STU 2.1 6, % 1, % 1, % Af ovenstående tabel fremgår det, at der indenfor 104 findes flere dags- og aktivitetstilbudstakster. Den hyppigst anvendte takst er daghjem, der anvendes for omkring 110 borgere. Afsnittet viser således, at den takststruktur, som Sølund anvender, er relativt kompleks. Dels består den af en stor mængde individuelle takster for både botilbud og dags- og aktivitetstilbud, dels er der ganske små forskelle i takstfaktoren mellem de enkelte botilbudstakster. Dette kan medføre, at det kan være vanskeligt at anvende takststrukturen i praksis. Det vurderes således, at den administrative enkelthed og gennemsigtigheden i valg af takst kan forbedres, hvis takststrukturen forenkles. Dette kan blandt andet indebære at reducere antallet af takster og lade de enkelte takster dække et interval af støttetimer fremfor at være defineret ved én helt specifik takstfaktor Anvendelse af taksterne i praksis I dette afsnit undersøges det således, hvordan takststrukturen udmøntes i praksis, for at afdække, hvor velegnet det nuværende takstsystem er til at sikre sammenhæng mellem taksten og den leverede indsats. Sammenhæng mellem takst og ydelsens omfang I forbindelse med screeningen af beboerne på Sølund er der foretaget en estimering af omfanget af den støtte, som den enkelte borger modtager. Med henblik på at vurdere, om de individuelle tidsangivelser per beboer fra screeningen afspejler takstberegningsmodellens tidsestimater, sammenlignes disse i nedenstående tabel. 51 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

89 Tabellen viser takstmodellens samlede beregnede tid (baseret på takstfaktoren) og det samlede vurderede behov for individuel tid for beboere (fra screeningsresultater), der er omfattet af de enkelte takster. Tabel 39. Difference mellem total individuel tid per døgn og takstfaktor Takst Antal screenede borgere Samlet Individuel tid Samlet tid beregnet per takstfaktor Difference (ift. takstfaktor) i procent Takst 10 A 25 85,5 77,5 10 % Takst ,5 25,2 17 % Takst 11 A ,5 172,8 17 % Takst ,5 29,4 92 % Takst 12 A ,5 96,6 37 % Takst ,4 60 % Takst 13 A ,8 1 % Takst ,5 100,8 21 % Takst 14 A % Takst ,5 87,1 17 % Takst 15 A , % Takst ,8 84 % Takst 17 A 4 38,5 37,6 2 % Takst % Takst 18 A 2 20, % Specialpladser alm. 4 65, % Specialpladser % Det fremgår af tabellen, at der generelt er stor forskel mellem den angivne individuelle tid i screeningen og takstmodellens takstfaktor, herunder især boform takster. På baggrund af ovenstående modtager Sølunds beboere samlet set således generelt mere individuel tid, end der kalkuleres med i takstberegningsmodellen. For eksempel ses det, at beboere med en døgntakst 11 gennemsnitligt modtager 16 procent mere individuel tid end beregnet i takstmodellen. Tilsvarende modtager beboere med en takst 12 A gennemsnitligt 31 procent mere individuel tid. I nogle tilfælde er der tale om betydeligt større forskelle, mens det kun for en enkelt takst gælder, at den individuelle tid, som det i screeningen er angivet, at borgerne modtager, er lavere, end taksten tilsiger. Resultaterne fra screeningen indikerer, at serviceniveauet målt i individuel tid generelt er højere, end der kalkuleres med i takstberegningerne. Selvom takstberegningsmodellen knytter taksten sammen med beboernes behov igennem 52 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

90 takstfaktoren, synes det stadig at være vanskeligt at sikre, at man ud fra det indledende kendskab til borgerens behov kan identificere den rette takstfaktor. Selvom der overordnet er en god sammenhæng mellem borgernes funktionsniveau, støttebehov og takst, ses der dog i nogle tilfælde betydelige forskelle i funktionsniveauet for beboere i samme boenhed med samme takst. Dette indikerer, at det med det nuværende takstsystem er vanskeligt at synliggøre en klar sammenhæng mellem behov og takst for den individuelle beboer. Idet dialogen med køberkommunerne om takster foregår på dette individuelle niveau, kan det anbefales at fokusere på at skabe en mere gennemskuelig sammenhæng på dette niveau, for eksempel ved at anvende VUM-vurderinger i tilgangen til beregning og tildeling af takster. Anvendelse over tid Der er stor forskel på, hvilke af de enkelte takster der anvendes. Dette illustreres i nedenstående figur. Figur 40. Anvendelsen af takster, Sølund ( ) For eksempel ses mange helsårspladser for takst 11 A og takst 15 A, mens eksempelvis takst 12 og takst 13 A er mindre anvendt. Samtidig ses det, at der i perioden ikke har været synlige ændringer i anvendelsen af de enkelte takster. Selvom der kun er tale om en treårig periode, kan figuren indikere, at det større støttebehov hos de nye yngre borgere ikke reflekteres i, hvilke takster der anvendes. Figuren viser samtidig, at der er en del takster, der kun i meget begrænset omfang er blevet anvendt i løbet af denne treårige periode. Dette viser, at hele viften af Sølunds takststruktur ikke anvendes i praksis. At nogle takster over en treårig periode stort set ikke anvendes indikerer, at der er et velbegrundet potentiale for en forenkling af takststrukturen. Anvendelse af takster på tværs af køberkommuner I dette afsnit sammenlignes Sølunds takster på tværs af køberkommuner. Sammenligningen skal afdække variationer i taksterne på tværs af køberkommuner, 53 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

91 der kan indikere, om Sølunds nuværende takstsystem anvendes ensartet på tværs af køberkommuner og således er robust overfor individuelle kommuners forhandlingsposition. Nedenstående tabel illustrer således de gennemsnitlige døgn- og dagstakster fordelt på funktionsniveau og køberkommuner. Figur 41. Gennemsnitstakst (døgn og dag) per funktionsniveau og køberkommune, Sølund (2014) Moderat problem Svært problem Fuldstændigt problem Køberkommune Antal Gennemsnitlig takst Antal Støttebehov Gennemsnitlig takst Antal Støttebehov Gennemsnitlig takst Støttebehov Randers , ,0 Silkeborg , , ,0 Skanderborg , , ,0 Aarhus , , ,0 Øvrige , , ,9 Alle , , ,0 Af ovenstående figur fremgår det, at der generelt er sammenhæng mellem den samlede døgn- og dagstakst for Sølunds beboere på tværs af funktionsvurderinger og køberkommuner. Selvom der også her ses intern konsistens i taksterne på tværs af funktionsniveauer, er der samtidig visse forskelle i de takster, som de enkelte kommuner betaler. Både Aarhus og Skanderborg kommuner betaler eksempelvis betydeligt mindre for en borger med et svært problem end de andre køberkommuner, selvom borgerne har et nogenlunde ens støttebehov. Omvendt ses det, at beboere fra Randers gennemsnitligt har en høj takst sammenlignet med andre kommuner, hvor det også ses, at støttebehovet for disse beboere er vurderet lavere. For beboere, der er vurderet til at have et fuldstændigt problem på samlet funktionsniveau, viser analysen, at gennemsnitstaksterne for Silkeborg og Skanderborg kommunes beboere generelt matcher gennemsnitstaksten for øvrige kommuner. Det ses dog, at gennemsnitstaksten for beboere fra Aarhus Kommune gennemsnitligt er lavere end for øvrige køberkommuner. At Silkeborg Kommune betaler en betydelig højere takst for borgere med moderate problemer kan forklares ved, at deres borgere med dette funktionsniveau også har et højere støttebehov end de andre kommuners borgere, hvilket screeningsresultaterne netop viste. Gennemsnitstaksterne per funktionsniveau og køberkommune kan opsummeres grafisk i nedenstående tabel. 54 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

92 Figur 42. Gennemsnitstakst (døgn og dag) per funktionsniveau og køberkommune, Sølund (2014) C D E Randers Silkeborg Skanderborg Aarhus Øvrige Grafen viser, at gennemsnitstaksten for Aarhus Kommune generelt er lavere end for Sølunds øvrige køberkommuner til trods for et gennemsnitligt ens vurderet funktionsniveau, jf. figur 32. Differencen i forhold til øvrige kommuner udgør for eksempel cirka kr. per år for beboere med et fuldstændigt problem, mens differencen udgør kr. per år for beboere med et svært problem. Analysen viser derudover, at gennemsnitstaksten for beboere, hvor Randers, Silkeborg, Skanderborg eller Aarhus er køberkommuner, generelt er lavere end gennemsnitstaksten for øvrige kommuner. Dette indikerer dermed, at taksterne for de kommuner, der køber flest pladser på Sølund, generelt er lavere end for de kommuner, der køber færre pladser på Sølund. Dette understreges af, at Aarhus Kommune, der er langt den største køber af pladser på Sølund, gennemsnitligt har den laveste takst blandt køberkommunerne. Afsnittet viser således, at selvom taksterne synes at reflektere de faglige og indholdsmæssige forhold ved indsatsen på et overordnet niveau, så er der stadig forskel på de takster, som kommunerne betaler for pladser til borgere med det samme funktionsniveau. Selvom der kan være en række forhold ved de konkrete borgeres problemstillinger, der bidrager til at forklare variationerne, indikerer analysen dog også, at takststrukturen ikke fuldt ud sikrer ensartet takstanvendelse på tværs af kommuner, hvilket blandt andet kan have at gøre med forskelle i kommunernes forhandlingsposition. Afsnittet har således vist, at der overordnet set synes at være en god sammenhæng imellem Sølunds takstniveau og indholdet i deres indsatser. Omfanget af borgernes behov reflekteres ligeledes i takstberegningsmodellen igennem den såkaldte takstfaktor. At der alligevel er uklarhed blandt køberkommunerne med hensyn til baggrunden for Sølunds takster tyder på, at Sølunds komplekse takststruktur ikke er 55 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

93 tilstrækkelig gennemsigtig, og analysen indikerer, at systemets kompleksitet medfører, at taksterne ikke altid anvendes ensartet Opsamling Kapitlet har analyseret Sølunds nuværende takster, herunder takststruktur og beregningsmodel. Takstanalysen indikerer, at den nuværende takststruktur er for kompleks, herunder er der forholdsvis små forskelle mellem flere af taksterne, og flere anvendes i begrænset omfang. Kompleksiteten skyldes blandt andet, at når takstfaktoren (dvs. timer per dag) forøges minimalt på tværs af taksterne, er det svært at skelne mellem taksterne. Analysen viser således et behov for en takststruktur med klarere forskelle mellem taksterne og klarere kriterier for, hvornår en borger matches med en bestemt takst. Dette er væsentligt for at kunne tydeliggøre, hvordan borgernes behov fører til valg af en bestemt takstfaktor. Dette vil også klæde Sølund bedre på til at forhandle ensartede takster med kommunerne. 56 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

94 8. Konklusioner og anbefalinger I dette kapitel sammenfattes analysens væsentligste konklusioner og resultater. På baggrund af disse sammenfattes Deloittes anbefalinger med henblik på fremadrettet at styrke og udvikle Sølunds tilbud. Deloitte har i perioden august 2014 til marts 2015 foretaget en kortlægning og analyse af Landsbyen Sølund for Skanderborg Kommune. Analysen belyser først og fremmest sammenhængen mellem behov og indsats, produktiviteten i tilbuddene og beregningen af de konkrete takster. Det er en fremadskuende analyse, der identificere områder, hvor der er potentiale for at udvikle den eksisterende praksis med henblik for at styrke og udvikle Sølund som tilbud. I dette kapitel sammenfattes Deloittes anbefalinger baseret på rapportens konklusioner Sølunds nuværende forretningsmodel Analysen af Sølunds forretningsmodel viser først og fremmest, at Sølund er et stort tilbud med 700 ansatte og i alt 232 pladser fordelt på 14 selvstændige boenheder. Sølund danner således rammen om en bred og specialiseret tilbudsvifte, der målrettes borgere med væsentlig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Analysen viser også, at tilbuddets specialiserede indsatser tilpasses efter beboernes funktionsniveau og støttebehov, herunder også i forhold til personalesammensætning, ressourcer og organisering på tværs af boenheder. Sølund er endvidere kendetegnet ved, at cirka 85 procent af pladserne sælges til andre køberkommuner end Skanderborg Kommune. Efterspøgslen efter pladser på Sølund har udviklet sig i retning af, at Sølunds nuværende største køberkommuner generelt efterspørger færre pladser, mens Skanderborg Kommune efterspørger flere pladser. Analysen af Sølunds nuværende forretningsmodel giver anledning til følgende anbefalinger: At Sølunds differentierede målgrupper beskrives mere systematisk. Deloitte anbefaler, at Sølund tager udgangspunkt i fælles grundbegreber på socialområdet. Dermed opnås en sammenhængende systematik, der danner et fælles fundament for tydeliggørelse af målgruppernes differentierede psyki- 57 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

95 ske og fysiske funktionsnedsættelser, herunder på tværs af boenheder. For Sølund vil det medføre et fælles grundlag og udgangspunkt med hensyn til tydeliggørelse af beboernes behov for hjælp og støtte, herunder i relation til dialogen med køberkommunernes myndighedsled. At Sølund på baggrund af input fra køberkommunerne og analysen af målgrupper fremadrettet overvejer at skærpe sin profil endnu mere i forhold til komplekse borgere. Denne udvikling vil være i tråd med mange kommuners overvejelser om anvendelse af egne kontra eksterne tilbud, hvor der typisk er et ønske om at købe specialiserede tilbud til de mest komplekse målgrupper. Sølund har rammerne til dette i dag og vil med en endnu mere tydelig profil og anvendelse af målgruppebegreber og funktionsniveaubegreber fra VUM kunne målrette kommunikationen omkring tilbuddet og mulighederne på Sølund. At Sølund dokumenterer og evaluerer anvendelsen af metoder, indsatser og specialiserede kompetencer. Det tværfaglige samarbejde mellem sundhedspersonalet og det pædagogiske personale vurderes både relevant og givende for alle implicerede parter. Deloitte anbefaler, at Sølunds tilknyttede sundhedspersonales og speciallæges indsats og resultater i højere grad dokumenteres. For eksempel i forhold til magtanvendelse, medicinering og støttebehov. Etablering af et fyldestgørende datagrundlag vil bl.a. eksplicitere kvalitets- og/eller effektivitetsgevinster ved tilknytningen af psykiateren. I forlængelse af sidstnævnte anbefaler Deloitte, at resultatdokumentation af indsatserne i højere grad anvendes til at følge op på faglige mål og resultater i indsatsen. Dette styrker fokus på resultater for den enkelte beoer såvel som på tværs af forskellige målgrupper og indsatser. Dette vil også styrke dialogen med køberkommunerne i forhold til mål, udvikling og resultater. Fremadrettet kan effektiviseringstiltag vedrørende styring, normering og arbejdstidsplanlægning overvejes, herunder i forhold til central styring, velfærdsteknologi, vagtplanlægning, dokumentation og sygefravær. Dette har dog ikke været del af denne analyses fokus Analyse af beboerprofiler Deloitte har i alt indsamlet 237 screeninger, jf. VUM, hvoraf 226 screeninger er for beboere, der er bosiddende i en af Sølunds i alt 14 boenheder. Analysen kortlægger beboerne på Sølund med anvendelse af begreber og tilgang fra VUM. Analysen understøtter, at beboernes tyngde og kompleksitet kan anvendes som målrettet input til styring og prioritering. Screeningen viser en overordnet sammenhæng mellem vurderingen af funktionsniveauer på de 10 temaer og vurderingen af samlet funktionsniveau, herunder på tværs af boenheder og køberkommuner. Der er således en tendens til, at de beboere, der samlet set vurderes at have et fuldstændigt problem (E), også har et dårligere funktionsniveau på de underliggende temaer. Analysen viser også, at Sølunds yngre borgere i højere grad har mere komplekse og omfattende støttebehov end ældre borgere. Analysen af funktionsvurderingerne af Sølunds beboere giver anledning til følgende anbefalinger: 58 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

96 At Sølund fremadrettet anvender VUM som screeningsredskab i forbindelse med visitationen til Sølund. Da kommunerne i stigende grad anvender VUM, vil dette skabe sammenhæng mellem kommunernes tildeling og visitationen til konkrete indsatser på Sølund og give et fælles sprog i vurderingen af kompleksitet og støttebehov. Samtidig skabes et systematisk grundlag for vurderingen af støttebehov, der kan anvendes ved udarbejdelsen af pædagogiske planer og opfølgningen på indsatserne. At Sølund anvender skemaet til målgruppeangivelse i VUM, så der etableres et nuanceret overblik over målgruppefordelingen af Sølunds beboere. Dette overblik bør anvendes i tilpasningen af kompetencer og kapacitet i udførerleddet og til den langsigtede tilrettelæggelse af tilbudsviften. At anvendelsen af VUM understøttes af kompetenceudvikling, så det grundlag, der er skabt i forbindelse med analysen, suppleres med yderligere indsigt i VUM og anvendelsen af metoden mere bredt i boenhederne. At der i forlængelse heraf ved opfølgningen sker en systematisk evaluering af, om indsatsen er målrettet borgerens behov. Dette har erfaringsmæssigt vist sig at bidrage både til en fagligt funderet og konstruktiv dialog mellem myndighed og udførerled i forhold til den løbende justering af indsatsen og dermed også overvejelser om taksten Analyse af Sølunds takster Sølund oplever et stigende pres på tilbuddets takster, herunder fra de største køberkommuner. Flere køberkommuner har således i konkrete tilfælde vurderet, at kommunen selv kan levere indsatsen billigere. Analysen af kvaliteten i de eksisterende tilbud på Sølund med fokus på konkrete indsatser, rammer, pædagogiske tilgange og metoder samt kortlægningen af beboerne på Sølund med anvendelse af VUM danner grundlag for analysen af, om takstniveauet modsvares af højere kvalitet og serviceniveau. Analysen inkluderer også en benchmarking af Sølunds takster i forhold til gennemsnitstakster på tværs af funktionsniveauer for sammenlignelige tilbud. Først og fremmest viser analysen, at der generelt er sammenhæng mellem den gennemsnitlige takst og beboernes funktionsniveau og støttebehov. Analysen viser, at Sølunds differentierede målgruppers funktionsniveau og støttebehov reflekteres i taksterne. Baseret på analysens resultater vurderer Deloitte også, at der er behov for, at Sølund fortsat har fokus på at skabe en tættere kobling mellem beboernes funktionsnedsættelser og støttebehov, indsatsen i de enkelte boenheder og takstniveauet. Benchmarkinganalysen viser endvidere, at gennemsnitstaksterne for Sølunds beboere i boenhed 16 ikke adskiller sig markant fra sammenlignelige tilbud med samme målgruppe, funktionsniveau og støttebehov. Sølunds gennemsnitstakster er således kun samlet set lidt højere end i de tilbud, der indgår i analysen. Forskellen kan skyldes forskelle i det faglige indhold, forskelle i de rammer og det tværgående samarbejde, der findes på Sølund, og at sammenligningen alene er foretaget på bais af beboerne i boenhed 16. Dette understøtter dermed også et fortsat fokus på en tættere kobling mellem beboerprofil, indsats og takstniveau. 59 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

97 Deloitte har derudover analyseret, om taksterne for Sølunds ydelser er prissat særskilt og på et veldokumenteret grundlag, herunder om takstberegningsmodellen og takststrukturen understøtter en ensartet og gennemsigtig anvendelse af taksterne i praksis. Analysen af takstberegningsmodellen viser, at den nuværende struktur er for kompleks. Herunder er der forholdsvis små forskelle mellem flere af taksterne, og flere anvendes i begrænset omfang. Kompleksiteten skyldes blandt andet, at det kan være svært at skelne mellem taksterne, idet kerneydelsen (dvs. støttetimer per dag) forøges minimalt på tværs af taksterne. Sammenfattende giver takstanalysen anledning til følgende anbefalinger: At takststrukturen forenkles, idet den nuværende takststruktur er for kompleks. Deloitte vurderer, at en forenkling af takststrukturen vil give gennemsigtighed og administrativ enkelhed. Det anbefales, at taksterne i højere grad kobles mere tydeligt til funktionsniveau og støttebehov med anvendelse af 4-6 forskellige takster. Takststrukturen bør således afspejle bredden i beboernes funktionsniveau og støttebehov. Derfor vil der ikke nødvendigvis være et lineært spring mellem pakkerne. Dette vil skabe bedre vilkår for, at udviklingen i den enkelte beboers støttebehov kan afspejles i prisen og samtidig give mere gennemsigtighed i takstsammensætningen for køberkommunerne. En forenkling og gennemsigtig takststruktur kan eksempelvis opnås ved inddragelse af VUM. Således anbefaler Deloitte, at takstmodellen fremadrettet trækker på begreberne fra funktionsvurderingen fra VUM. Denne udredningsmetode anvendes i de fleste kommuner til at udrede borgeres støttebehov og derefter bevilge indsatser. Skanderborg Kommune vil således kunne gå direkte i dialog med køberkommunerne om målgruppe, støttebehov og indsats. Tilpasningen af takster i forhold til Sølunds beboeres støttebehov forventes at medføre takstændringer for flere køberkommuners borgere. Det anbefales, at der lægges vægt på et højt informationsniveau i forhold til en ny takstmodel såvel som en konstruktiv dialog med de berørte kommuner om den nye takstmodel, herunder hvilken betydning det vil få for prisen for den enkelte beboer. En ændret takststruktur kan som udgangspunkt forudsætte et uændret indtægtsgrundlag, hvis det forudsættes, at beboerne ved overgang til en ny takststruktur har samme støttebehov, og at der er de samme ressourcer til rådighed. Fremadrettet vil indtægtsgrundlaget følge udviklingen i borgernes behov og eventuelle politiske aftaler om udvikling i taksterne. I forlængelse heraf anbefales det, at boenhederne involveres i visitationen til Sølund og fastsættelsen af taksten og at taksten evt. først fastsættes endeligt efter, at beboeren har boet på Sølund i en periode. På den måde opnås der både en mindre sårbarhed i visitationsprocessen, og boenhederne opnår en større indsigt i beboerens behov, som kan bidrage til at der sikres sammenhæng mellem støttebehov og takst. 60 Skanderborg Kommune Analyse af Landsbyen Sølund

98 9. Bilag Figur 43. Sølunds budget i forhold til takstindtægter, Sølund (2014) Budget (1.000 kr.) Budget Takstindtægter Procent af takstindtægt Boenheder ,90 % Boenheder og STU Sundhedsteam ,14 % Sundhedsteam Refusion fra Skanderborg Kommune Psykiater 686 0,29 % Psykiater 686 Terapi ,68 % Terapi Refusion fra Skanderborg Kommune -300 Rengøring ,15 % Rengøring Vask og reparation ,06 % Vask og reparation af linned og tøj Beboernes egenbetaling -300 Svømmesal 349 0,15 % Svømmesal 825 Beboerbetaling -160 Tilskud fra Smukfest -100 Udleje -216 Søhesten 775 0,33 % Dyrehold Søhesten Beboerbetaling -370 Tilskud fra Smukfest -200 Ajstruplund ,07 % Feriekoloni Ajstruplund -171 Snoezelhus 380 0,16 % Guldhornet Snoezelhus 600 Lejeindtægter -220 Administration ,88 % Administration Refusion af adm. overhead fra Skanderborg Øvrige indtægter -234 Fællesudgifter ,42 % Fællesudgifter Husleje boformspladser Sum %

99 Figur 44. Boenhedernes budget i forhold til takstindtægter, Sølund (2014) Takstindtægter tilbud Budget tilbud Boenhedsbidrag til fællesudgifter Boenheds andel af takstindtægter i procent ,17% ,19% ,46% ,96% ,29% ,80% ,53% ,49% ,95% ,26% ,82% ,57% ,06% ,70% STU ,27% Boenhed Aktivitetscenter ,17% Sum ,80%

100 Figur 45. Gennemsnitlig funktionsnedsættelse på tværs af køberkommuner opdelt efter samlet funktionsvurdering C Funktionsniveau C VUM-tema Skanderborg Randers Silkeborg Aarhus Øvrige Antal beboere Fysisk funktionsnedsættelse 2,00 2,00 1,94 2,13 Psykisk funktionsnedsættelse 2,57 3,00 2,29 2,38 Socialt problem 1,80 3,00 1,87 2,00 Praktiske opgaver i hjemmet 3,14 2,00 2,82 2,88 Egenomsorg 2,29 1,00 2,19 2,25 Mobilitet 2,50 2,00 2,19 2,29 Kommunikation 2,57 2,00 2,13 2,17 Samfundsliv 4,00 2,00 3,82 4,00 Socialt liv 2,29 3,00 2,19 2,63 Sundhed 2,00 2,00 2,20 2,80 Individuel tid (timer per dag) 2,93 5,50 2,47 2,88 Støttebehov 3,60 5,00 3,67 3,83 Kilde: Sølunds screening af sager.

101 Figur 46. Gennemsnitlig funktionsnedsættelse på tværs af køberkommuner opdelt efter samlet funktionsvurdering D Funktionsniveau D VUM-tema Skanderborg Randers Silkeborg Aarhus Øvrige Antal beboere Fysisk funktionsnedsættelse 2,73 2,29 2,13 2,54 2,56 Psykisk funktionsnedsættelse 3,15 3,36 3,00 3,24 3,32 Socialt problem 2,65 2,86 2,75 2,67 3,05 Praktiske opgaver i hjemmet 3,50 3,45 3,22 3,57 3,61 Egenomsorg 2,84 2,91 2,80 3,16 3,12 Mobilitet 3,00 2,50 3,33 2,86 2,75 Kommunikation 2,94 2,64 3,00 2,91 2,75 Samfundsliv 3,95 4,00 3,80 3,88 3,86 Socialt liv 2,67 2,80 2,89 3,02 3,00 Sundhed 2,67 2,67 3,00 2,80 3,08 Individuel tid (timer per dag) 5,00 7,32 5,10 6,37 6,20 Støttebehov 4,82 4,63 5,14 5,00 5,03 Kilde: Sølunds screening af sager.

102 Figur 47. Gennemsnitlig funktionsnedsættelse på tværs af køberkommuner opdelt efter samlet funktionsvurdering E Funktionsniveau E VUM-tema Skanderborg Randers Silkeborg Aarhus Øvrige Antal beboere Fysisk funktionsnedsættelse 2,50 2,50 3,33 2,57 3,08 Psykisk funktionsnedsættelse 3,80 4,00 4,00 3,94 3,89 Socialt problem 3,00 4,00 3,00 3,42 3,38 Praktiske opgaver i hjemmet 3,67 4,00 4,00 3,94 3,89 Egenomsorg 3,33 3,67 3,83 3,71 3,82 Mobilitet 3,25 4,00 3,33 3,57 3,56 Kommunikation 3,00 3,50 3,00 3,60 3,38 Samfundsliv 4,00 4,00 4,00 4,00 4,00 Socialt liv 3,33 3,33 3,40 3,64 3,41 Sundhed 4,00 4,00 3,00 4,00 3,40 Individuel tid (timer. pr. dag) 11,42 11,50 8,75 9,44 10,11 Støttebehov 6,00 6,00 6,00 6,00 5,94 Kilde: Sølunds screening af sager.

103 Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes cirka medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited.

104 Erstatter fejlramt Figur 43 i rapport "Analyse af Landsbyen Sølund" April 2015 (Deloitte) Figur 43. Sølunds budget i forhold til takstindtægter, Sølund (2014) Budget (1.000 kr.) Budget Takstindtægter Procent af takstindtægt Boenheder ,80% Boenheder og STU Sundhedsteam ,14% Sundhedsteam Refusion fra Skanderborg Kommune (SUL) * Psykiater 686 0,29% Psykiater ** 686 Terapi ,68% Terapi Refusion fra Skanderborg Kommune (SUL) * -300 Rengøring ,15% Rengøring Ejendomsservice m.v ,18% Teknisk afdeling Depotvarer og vedl. Arealer 501 Vask og reparation ,06% Vask og reparation af linned og tøj Beboernes egenbetaling Køkken ,05% Køkkendrift Beboerbetaling Personalebetaling -795 Salg internt og VISS kurser -450 Svømmesal 349 0,15% Svømmesal 825 Beboerbetaling -160 Tilskud fra Smukfest -100 Udleje -216 Søhesten *** 775 0,33% Dyrehold Søhesten Beboerbetaling -370 Tilskud fra Smukfest -200 Snoezelhus 380 0,16% Guldhornet Snoezelhus 600 Lejeindtægter -220 Administration ,88% Administration Refusion af adm. overhead fra Skanderborg Øvrige indtægter -234 Fællesudgifter ,35% Fællesudgifter **** Husleje boformspladser Feriekoloni Ajstruplund - afdrag -171 Sum ***** ,00% Noter: * Refusioner vedrører udgifter efter Sundhedsloven (SUL) betalt af Skanderborg kommune ** Psykiater fra 2015 finansieres jf SUL med fra Skanderborg Kommune/Region Midt og takstkorrektion foretaget med tilbagebetaling for SUL-takstandel i tidligere år. *** Dyrehold omlagt i 2015 til nyt netto udgiftsniveau på kr/år. **** Udgifter til uddannelse, særlige udfordringer og andet som vedrører og kunne konteres på Boenhederne, men som prioriteres centralt. ***** VISS har bruttobudget på 5,975 mio. kr. og nettobudget på 0 i kraft af anden finansiering.

105 Bilag 7

106 Udsatte kvinder fra misbrugs- og prostitutionsmiljøet - Kortlægning blandt kommunerne i den midtjyske region Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Dato: 9. september 2015 Sagsbehandler: Med udgangspunkt i KL-notatet Kortlægning af indsatser til målgruppen af udsatte kvinder fra misbrugs- og prostitutionsmiljøet, er der udarbejdet følgende kortlægning blandt kommunerne i den midtjyske region: Karsten Binderup Tlf [email protected] 1. Har I gjort brug af Hanne Mariehjemmet? Aarhus Kommune anvender som eneste kommune Hanne Mariehjemmet. De resterende kommuner anvender lokale tilbud eller tilbud i Aarhus Kommune. 2. Bruger kommunen Hanne Mariehjemmet som videnscenter for målgruppen? Nej, det har ikke været aktuelt. 3. Hvilke indsatser tilbyder kommunen målgruppen (evt. egne tilbud og indsats)? Kommunerne tilbyder og benytter en bred vifte af tilbud og indsatser, herunder rådføre sig med Center for menneskehandel, RED international i København om handlede kvinder, politi og udlændingemyndigheder. For mange kommuner er der tale om en meget lille målgruppe, og som udgangspunkt vil en indsats i disse sager altid afhænge af borgeres kompleksitet. Ofte kan der være tale om forskellige sammensatte ydelser, herunder substitutionsbehandling hurtigst muligt. Der tilbydes råd og vejledning, 85 bostøtte, samt kontakt til lokal Rusmiddelcenter, Krisecenter eller henviser til eksterne tilbud, hvis kommunen ikke selv råder over sådanne. Kommunerne er også opmærksomme på, hvis der er behov for afskærmning for voldlig ægtefælde mv. I disse situationer henvises også til eksterne tilbud. Rusmiddelcenteret tilbyder samtaler (både ambulante eller hjemme hos borgeren) De forskellige pakker og koordineret indsats, som Rusmiddelcenteret har, tilpasses denne sårbare gruppe. Udover lokale Rusmiddelcentre nævnes bl.a. Center for Akut og Opsøgende indsatser, Gadeklinikken i Center for Misbrugsbehandling, Akut Krisecenter på Kongens Ø i Center for Misbrugsbehandling, Tilskud til Reden, Center for Alkoholbehandling, Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser i Aarhus, Proexit i Aarhus, RED i Aarhus, Ellegården ( 110) i Aarhus, Skovvang i Holstebro, Varmestuen i Herning, Vibohøj i Viborg. 4. Er nogle af disse tilbud/indsatser forbeholdt kvinder med misbrug / prostitution (f.eks. med afskærmning)? Ja, Reden i Aarhus, som ikke er et kommunalt tilbud, ligesom Aarhus Krisecenter og Ellegården er forbeholdt kvinder.

107 Generelt tages der på kommunernes Rusmiddelcentre og Krisecentre individuelle hensyn til såvel kvinder som mænd, hvorfor der også er fokus på særlige behov bl.a. for udsatte, misbrugere og prostituerede kvinder. Ofte er der behov for afskærmning. Kan det ikke etableres lokalt, tages kontakt til nabokommunens krisecenter, hvis ikke skolesøgende børn eller andet besværliggør dette. 5. Hvilke udviklingstendenser præger området? Området er meget stabilt og som udgangspunkt ser kommunerne ikke flere af disse typer sager end tidligere. Misbrugsområdet er måske præget af et stadig yngre klientel, hvor misbruget primært er hash. Dette er blevet et relativt mere brugt rusmiddel blandt unge.

108 Bilag 8

109 NOTAT Kommunal kortlægning af indsatser til målgruppen af udsatte kvinder fra misbrugs- og prostitutionsmiljøet Baggrund: Socialministeriet har rettet henvendelse til KL i forbindelse med, at Hanne Mariehjemmets bevilling udløber ved udgangen af KL har i den sammenhæng gjort gældende, at det alene er et anliggende for kommunerne hvilke tilbud, som de vil benytte og/eller finansiere. Endvidere er det oplyst, at Region Sjælland, som har driftsoverenskomst med Hanne Mariehjemmet, har henvendt sig til National Koordinationsstruktur under Socialstyrelsen. Styregruppen for Rammeaftale Sjælland satte på møde i Koordinationsforum (m. repræsentanter fra de fem administrative styregrupper) den 22. juni 2015 den fremtidige drift og finansiering for Hanne Mariehjemmet på dagsordenen. Begrundelse herfor var, at tilbuddet er landsdækkende og henvender sig til en særlig lille målgruppe. Styregruppen i Sjælland lagde sagen om Hanne Mariehjemmet op i Koordinationsforum med en indstilling om, at tilbuddet fastholdes og med en anbefaling om objektiv finansiering omfattende alle kommuner. Den 15. september 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: [email protected] Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Side 1/9 Region Sjælland deltog på mødet, hvor det blev oplyst, at Hanne Mariehjemmet fungerer som et ly for målgruppen af kvinder i misbrug og prostitution. Indsatserne i tilbuddet er almindeligt pædagogisk arbejde og sygepleje. Der er således ikke særligt specialiserede kompetencer. Kvinderne er typisk 12 dage i tilbuddet, og ¼ af de kvinder, som visiteres, dukker aldrig op. Drøftelsen i Koordinationsforum viste, at repræsentanterne fra de øvrige styregrupper ikke finder, at tilbuddets karakter og målgruppe begrunder, at

110 tilbuddet skal videreføres med objektiv finansiering. En eventuel videreførelse foreslås baseret på takstfinansiering, som det kendes fra andre tilbud. Begrundelsen herfor er, at der findes tilbud andre steder i landet, hvor der findes lignende kompetencer og beredskab i forhold til at tilbyde kvinderne det ly, som Hanne Mariehjemmet udgør; og med tilsvarende kompetencer i form af pædagogisk arbejde og sygepleje. Samtidig peges der på, at der på udsatte-området arbejdes ud fra Housing- First-strategier, hvor kommunerne i højere grad end tidligere forsøger at koordinere de specialiserede kompetencer i et helhedsorienteret forløb i borgerens nærmiljø. I forhold til den videre dialog om Hanne Mariehjemmet og kommunernes opgaveløsning på området blev det aftalt på mødet i Koordinationsforum, at KL koordinerer en kortlægning af hvilke indsatser, som kommunerne har til målgruppen samt udviklingstendenser på området. Denne kortlægning foreligger her med besvarelse fra alle fem styregrupper for rammeaftalerne ift., hvordan kommunerne i dag og fremadrettet løfter deres forpligtelse i forhold til den konkrete målgruppe. Tabel 1 Antal kommuner pr. region, som har haft borgere på HMH* Nordjylland 0 0 Midtjylland 2 2 Syddanmark 4 2 Sjælland 6 6 Hovedstaden *Tallene er baseret på indskrivninger på Hanne Mariehjemmet , som er indhentet fra Region Sjælland. Se bilag sidst i notatet. 2

111 Fælles opsamling på kortlægningen: Henvisninger til Hanne Mariehjemmet Få kommuner har kendskab til og/eller har henvist borgere til Hanne Mariehjemmet. Det skal ses i lyset af målgruppens størrelse, samt at kvinderne kan henvende sig anonymt til Hanne Mariehjemmet, hvor der ikke efterfølgende er etableret kontakt til hjemkommunen. De kommuner, som er bekendt med og/eller har henvist kvinder til Hanne Mariehjemmet, oplyser, at formålet har været at give kvinderne et omsorgstilbud, der bidrager til en stabilisering af kvindens misbrug og samtidig giver et pusterum fra misbrug og prostitution. Fordelen ved Hanne Mariehjemmet er, at det er et let tilgængeligt og uforpligtende tilbud. Endelig er det af væsentligt betydning, at borgere og kommuner grundet den nationale finansiering, har kunnet anvende tilbuddet uden betaling. Langt hovedparten af kvinderne, som har været indskrevet på Hanne Mariehjemmet, er bosat i Region Hovedstaden og Region Sjælland med en ikke overraskende - overvægt af kvinder fra København Kommune målgruppen taget i betragtning. Hanne Mariehjemmet kan således ikke siges at være et landsdækkende tilbud. Målgruppen Kvinder i misbrug og prostitution Gennemgående beskriver kommunerne målgruppen af kvinder i misbrug og prostitution, som en meget lille, men differentieret gruppe med differentierede behov, og at hjælpen/støtten skal tilpasses til den enkelte snarere end som pakkeløsninger. Der er blandt kommunerne opmærksomhed på, at målgruppen ikke i alle tilfælde kan tage ophold på de samme herberger og forsorgshjem, som også benyttes af mænd. Ingen af kommunerne bruger Hanne Mariehjemmet som videnscenter ift. målgruppen. Region Sjælland har i den sammenhæng oplyst, at der ikke er særlige specialiserede kompetencer i tilbuddet, men at det er den lille målgruppe, som gør tilbuddet til noget specielt. 3

112 Kommunerne efterlyser i kortlægningen, at Hanne Mariehjemmet dokumenterer resultaterne af indsatsen sammenholdt med, at tilbuddet afholder en pris, der er omkring dobbelt så høj som andre tilbud til samme målgruppe. Indsatser til målgruppen alternativer til Hanne Mariehjemmet Det vurderes på baggrund af den kommunale kortlægning, at der på landsplan findes tilbud til målgruppen med samme mulighed for at tilbyde ophold i skærmede omgivelser, hvor målgruppen kan modtage socialfaglig støtte, omsorg og pleje. Kommunerne oplyser, at indsatser til udsatte kvinder fra misbrugsog prostitutionsmiljøet generelt bliver tilrettelagt efter kvindernes individuelle behov, men at der i indsatserne gennemgående er et element af misbrugsbehandling (ambulant-, dag- og døgn) samt særlige helhedsorienterede socialfaglige behandlingstilbud. Herudover vil kommunerne almindeligvis tilbyde ophold efter 109, 110, støtte efter 85, opsøgende indsatser efter 99, råd og vejledning, psykologhjælp og tilbud om væresteder. I forhold til disse støttemuligheder vil det være en konkret og individuel vurdering, om der skal tages særlige hensyn eksempelvis kvindeligt personale, mødetider uden for almindelig åbningstid m.v. Udviklingen på området er, at der arbejdes ud fra en Housing-First tilgang med det formål at udvikle et tættere samarbejde om den enkelte kvinde. At tværfagligheden udnyttes, så kvinderne får mere helhedsorienterede tilbud. 4

113 Tilbagemelding på indsatser og tilbud på regionsniveau: Hovedstaden Ifølge Hanne Mariehjemmets registreringer (bilag 1) udgjorde hovedstadsregionens borgere 56 pct. og 45 pct. af det samlede antal indskrivninger i hhv Godt halvdelen af indskrivningerne er borgere bosat i København Kommune. Hovedstadens kommuner tilbyder generelt de indsatser, som er beskrevet ovenfor. Af konkrete eksempler på særligt tilrettelagte tilbud kan nævnes, at nogle kommuner tilbyder rehabiliteringsboliger, hvor kvinderne efter behov kan modtage misbrugsbehandling, psykiatrisk behandling, socialpædagogisk støtte, lægelig behandling, opsøgende socialsygepleje m.v., mens andre kommuner også kan tilbyde samme indsatser i borgerens eget hjem. Derudover peges på ambulant misbrugsbehandling (KABS og Lænke-ambulatoriererne), indsatser gennem Crimestop i Taastrup, men som i udgangspunktet ikke alene er forbeholdt kvinder. Cafe Klare ( 110), København: Målgruppen er hjemløse kvinder (både funktionelt og reelt hjemløse), der har et akut behov for ly og overnatning. Café Klare giver ro i nattetimerne og rådgivning og vejledning i dagtimerne med henblik på motivation til en livsforandring. Reden København: Reden har stor erfaring med gadeprostitutions- og misbrugsmiljøet. Bocentret på Sundholm ( 110), København: er et herberg for kvinder Røde Kors Herberg på Kettegård Alle i Hvidovre: er et herberg for kvinder Røde Kors akuttilbud til somatisk plejekrævende i Thorsgade på Nørrebro Alle ovennævnte tilbud, med undtagelse af Thorsgade, er forbeholdt kvinder. I disse tilbud kan kvinderne få tilbudt støttende samtaler, støtte-kontaktperson, psykologbehandling, misbrugsbehandling m.v. Endelig har Københavns Kommune haft succes med at køre såkaldte CTI forløb for kvinder i prostitution under det program, der hedder Exit Prostitution, som er finansieret af Social- og Indenrigsministeriet. Her er målet enten, at kvinderne skal forlade prostitution eller forbedre deres livsvilkår, mens kvinderne fortsat er i prostitution. 5

114 Sjælland Der er ud over Hanne Mariehjemmet ikke forsorgshjem i Region Sjælland, som har særlige kvindeafsnit. Men kommunerne vil i de tilfælde, hvor de visiterer en kvinde fra målgruppen kunne tage individuelle hensyn f.eks. i forhold til at få en indsats uden for stofmiljøet og i et mandefrit miljø. Syddanmark Styregruppen i Syddanmark peger på udover deres generelle indsatser - en række tilbud/indsatser, som er forbeholdt kvinder med misbrug/prostitution (f.eks. med afskærmning i form af kvindeafsnit): Reden Odense: Reden Odense er en del af KFUKs Sociale arbejde, og har siden 1990 arbejdet for og blandt socialt udsatte kvinder over 18 år. Kvinder med multiple problemstillinger såsom misbrug, prostitution, psykiske vanskeligheder, og generel udsathed. Projekt Pro i Odense Kommune: Pro Odense, er et kommunalt etårigt rådgivningsforløb i forbindelse med Socialstyrelsens projekt Exit Prostitution. Der er et tæt samarbejde med Reden Odense. Målgruppen er kvinder og mænd i prostitution, der ønsker at forlade prostitution eller ønsker at forbedre deres livssituation ved at minimere prostitutionen. Refugium i Esbjerg Kommune: Refugium er et 110 tilbud til personer med dobbeltdiagnose, dvs. både en sindslidelse og et misbrug, 90% af brugerne har et aktivt misbrug. Der er på Refugium mulighed for afskærmning. Akut Krisecenter i Esbjerg: Der er på Akut Krisecenteret i Esbjerg mulighed for afskærmning. Akut Krisecenter Munkerup. Der er på Akut Krisecenter Munkerup mulighed for midlertidig afskærmning. Midtjylland Kun to kommuner i Midtjylland har haft brugere på Hanne Mariehjemmet. Aarhus Kommune er den eneste kommune i Midtjylland, som har henvist borgere til Hanne Mariehjemmet. De resterende kommuner anvender lokale tilbud eller tilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune har bl.a. Center for Akut og Opsøgende indsatser, Center for Forsorg og specialiserede indsatser, Gadeklinikken samt 2 pladser på Akut Krisecenter på Kongens Ø i Center for Misbrugsbehandling. Derudover peges på: Bostedet Ellengården ( 110), som tilbyder midlertidigt ophold til familier med børn under 18 år, som ikke kan opholde sig i egen bolig, samt enlige kvinder uden hjemmeboende børn. 6

115 Reden Aarhus: Reden har stor erfaring med gadeprostitutions- og misbrugsmiljøet. Proexit i Aarhus: er et projekt under Socialstyrelsens Exit Prostitution. Målgruppen er kvinder og mænd i prostitution, der ønsker at forlade prostitution eller ønsker at forbedre deres livssituation ved at minimere prostitutionen. Skovvang ( 110), Holstebro Kommune: modtager borgere med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Derudover tilbyder Skovvang ambulant afrusning. Vibohøj ( 110), Viborg Kommune: er et forsorgshjem. Nordjylland Som det fremgår af bilag 1, er der ingen borgere fra Nordjylland, som har været indskrevet på Hanne-Mariehjemmet. Styregruppen peger på, at der er tilbud til målgruppen i Nordjylland bl.a. Forsorgshjemmet Svenstrupgård under Aalborg Kommune, hvor der er et skærmet afsnit til kvinder samt Reden Aalborg. 7

116 Bilag 1 Kommune I alt Indskrivninger på Hanne Mariehjemmet i (100%) indskrivninger 95 kvinder har i perioden været indskrevet i alt 1 dagsindskrivninger 67 (38%) indskrivninger af i alt 175 (100%) har været 1 dags indskrivninger 1 dags Indskrivninger hvor den pågældende kvinde ikke har været indskrevet i andre perioder i 2013: 34 indskrivninger af 175 (19,4%) København 56 (32%) Ukendt 33 (19%) Odense 12 (6,8%) Århus 11 (6,3%) Brøndby 7 (4,0%) Høje Taastrup 6 (3,4%) Rødovre 6 (3,4%) Rudersdal 5 (2,9%) Hvidovre 4 (2,3%) Lolland 4 (2,3) Roskilde 3 (1,7%) Nyborg 3 (1,7%) Tårnby 3 (1,7%) Vordingborg 2 (1,1%) Lyngby 2 (1,1%) Helsingør 2 (1,1%) Assens 2 (1,1%) Indskrivningsdage, i alt 1239 (100%) Gennemsnitlig belægning pr. dag: 3,39 Fratrukket 1 dags- indskrivninger = 3,32 indskrevne kvinder pr dag Gentofte 2 (1,1%) Glostrup 2 (1,1%) Næstved 2 (1,1%) Guldborgsund 2 (1,1%) Ringkøbing/Skjern 1 (0,6%) Stevns 1 (0,6%) Halsnæs 1 (0,6%) Fredrikssund 1 (0,6%) Fredensborg 1 (0,6%) Middelfart 1 (0,6%)

117 Kommune Indskrivninger på Hanne Mariehjemmet i 2014 ( ) I alt 150 (100%) indskrivninger 75 kvinder har i 1 dagsindskrivninger I alt 44 indskrivninger (29%) af 150 (100%) 1 dags Indskrivninger hvor den pågældende kvinde ikke har været indskrevet i andre perioder i 2014: I alt 21 indskrivninger (14%) af 150 (100%) alt været indskrevet i perioden Ukendt 38 (25%) København 33 (22%) Århus 15 (10%) Odense 9 (6%) Høje Tåstrup 7 (4,66%) 1 90 Tårnby 5 (3,33%) 76 Hvidovre 5 (3,33%) Slagelse 5 (3,33%) 2 45 Ringkøbing/ 4 (2,66%) 78 Skjern Brøndby 4 (2,66%) 48 Gribskov 3 (2%) 1 23 Næstved 3 (2%) Roskilde 3 (2%) Lyngby 2 (1,33%) 26 Lejre 2 (1,33%) 1 13 Glostrup 2 (1,33%) Gladsaxe 2 (1,33%) 1 9 Nyborg 1 (0,66%) 22 Lolland 1 (0,66%) 17 Rudersdal 1 (0,66%) 14 Rødovre 1 (0,66%) 9 Gentofte 1 (0,66%) 3 Guldborgsund 1 (0,66%) Vallensbæk 1 (0,66%) Indskrivningsdage i alt 1260 Gennemsnitlig belægning pr. Dag (I alt 273 dage): 4,6 indskrevne kvinder Fratrukket 1 dags- indskrivninger = 4,45 indskrevne kvinder per dag 9

118 Bilag 9

119 Vibeke Abel, direktør i Hillerød Kommune og formand for KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for socialområdet og specialundervisning Jesper Thyrring Møller, Kommunaldirektør i Hedensted Kommune og formand for DASSOS i KKR Midtjylland Sagsnr Doknr Dato Kære Vibeke Abel og Jesper Thyrring Møller Ved af 26. juni 2015 har I på vegne af de administrative styregrupper for de sociale rammeaftaler i Region Midtjylland og Region Hovedstaden rettet henvendelse til Social- og Indenrigsministeriet vedrørende reglerne om egenbetaling for ophold i botilbud efter servicelovens I henvendelsen foreslås det bl.a., at Social- og Indenrigsministeriet tilpasser reglerne vedrørende egenbetaling for ophold på botilbud efter servicelovens , så disse botilbud selv kan stå for beregning og opkrævning af egenbetalingen. Social- og Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at det efter de gældende regler er kommunalbestyrelsen - og det vil sige kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune - der har ansvaret for fastsættelsen af borgerens egenbetaling. Efter reglerne er det muligt for kommunalbestyrelsen at overlade selve opkrævningsdelen til andre. Kommunen kan evt. pålægge sine egne kommunale tilbud at forestå opkrævningen på kommunens vegne, eller kommunen kan aftale med fx privat/selvejende tilbud, at boformen i praksis står for opkrævningen på kommunens vegne. Reglerne om egenbetaling fremgår af bekendtgørelse nr af 12. december 2006 om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108). Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter borgerens betaling for opholdet i boformer til midlertidigt ophold, herunder også betaling for måltider. Kommunen kan i den konkrete sag beslutte, at betalingen nedsættes eller bortfalder. Borgeren har som udgangspunkt mulighed for at fravælge måltider og dermed ikke betale for dem. Ministeriet er i udgangspunktet fagligt enig i, at opkrævningen af egenbetaling kan være en del af den socialpædagogiske indsats med at skabe bevidsthed om at tage et økonomisk ansvar for sig selv. Under hensyn til at det er den enkelte kommunalbestyrelse, der fastsætter størrelsen af den egenbetaling, som kommunens borgere med ophold i en midlertidig boform, skal betale, er det dog også den enkelte kommunalbestyrelse, der bærer det retlige og økonomiske ansvar for borgerens eventuelle manglende betaling, uden at dette påvirker den takst, der i øvrigt opkræves for opholdet i et botilbud efter servicelovens 109 og 110. Hvis det økonomiske ansvar lå hos de enkelte 109- og 110-tilbud, ville en eventuel manglende betaling medføre en belastning på taksterne for tilbuddene og

120 dermed reelt betyde, at de kommuner, hvis borgere betaler for opholdet, ville komme til at betale for opholdet for andre kommuners borgere. Ministeriet anerkender dog, at reglerne ikke er helt enkle, og ministeriet vil derfor stille sig til rådighed for en videre dialog med KL om de udfordringer, som der opleves på området. I jeres henvendelse anføres det i øvrigt, at det er vanskeligt for kommunerne i Region Midtjylland og Region Hovedstaden at inddrive egenbetalingen især for ophold i 109- og 110-botilbud, idet borgerne ofte ikke tager ophold i samme botilbud i længere tid ad gangen. Ministeriet bemærker hertil, at den orienteringspligt for 109- og 110- boformerne, der trådte i kraft den 1. juli 2015, vil bevirke, at borgerens handlekommune tidligt efter optagelse i boformen skal orienteres herom, og at der dermed er mulighed for tidligere at iværksætte opkrævningen af egenbetaling for opholdet på boformerne. Afslutningsvis vil jeg gerne takke for jeres henvendelse. I ministeriet lægger vi stor vægt på at få input og synspunkter fra kommunerne, så jeg håber meget, at I også en anden gang vil skrive til os, hvis I har forslag eller kommentarer til reguleringen på området. Med venlig hilsen Nina Eg Hansen Afdelingschef 2

121 Bilag 10

122 Informationer vedrørende indsendelse af budget 2016 for tilbud under Socialtilsyn Midt s tilsyn Frist for indberetning af budget 2016 Indberetning af budget 2016 skal ske senest 1. oktober 2015 i Socialstyrelsens budgetskema. Fristen for budgetindberetning gælder både kommunale, regionale og private tilbud. De kommunale og regionale tilbuds budgetter indberettes med forbehold for kommunalbestyrelsens eller regionsrådets godkendelse. Manglende rettidig indberetning kan få konsekvenser for tilbuddets godkendelse. Budgetskemaet kan hentes på Tilbudsportalen under Økonomi og årsrapport. Det udfyldte budgetskema skal ligeledes indberettes til Socialtilsynet samme sted Der findes vejledning i at hente og indberette budgetskemaet i dette link: Socialtilsyn Midt opfordrer til, at man ved indberetningen af budgetskemaet ligeledes foretager indberetning af budgetnøgletal og takster, således at disse er i overensstemmelse med budget Budgetskema 2016 Socialstyrelsens har igangsat en justering af budgetskemaet for tilbuddene. Det er endnu uvist, om et eventuelt nyt budgetskema offentliggøres inden 1. oktober Såfremt der ikke kommer et nyt budgetskema inden 1. oktober, skal tilbuddene indberette budgetter for 2016 i det nuværende budgetskema. Da et eventuelt nyt budgetskema vil være tilgængeligt på Tilbudsportalen så snart, det er vedtaget, opfordrer Socialtilsyn Midt til, at man først henter budgetskemaet på Tilbudsportalen, når man er klar til at indberette budgettet. Bliver et nyt budgetskema offentliggjort senere end 1. september 2016, vil Socialtilsyn Midt dog også acceptere budgetter for 2016, der er udarbejdet i det gamle budgetskema. Borgeres egenbetaling i botilbud Socialtilsyn Midt har ved gennemgang af budgetterne for 2015 konstateret, at der i mange tilfælde er budgetlagt med en indtægt fra egenbetaling for servicelovsydelser fra beboerne. Socialtilsyn Midt vil i 2016 og fremover ikke kunne godkende budgetter indeholdende egenbetaling. Jævnfør bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20, nr af 12. december & 5 og styrelseslovens 41 a, er det kommunalbestyrelsen som fastsætter taksten. Det er Socialstyrelsen og Socialtilsyn Midt s opfattelse, at opgaven med at lave beregning på egenbetalingens størrelse eller på borgerens rådighedsbeløb ikke vedrører tilbuddenes budgetter. I stedet er det den kommune, der har myndighedsansvaret i forhold til borgerens forsørgelse, der træffer afgørelse om egenbetaling for borgere i 107, 108, 109 og 110 tilbud. Således er dette et mellemværende mellem borgeren og kommunen med myndighedsansvaret. En myndighed kan ikke pålægge et privat opholdssted at forestå opkrævningen hos borgeren jf. Socialministeriets notat om træk i pension j.nr Myndighedsopgaver er ikke en opgave, Socialtilsyn Midt fører tilsyn med.

123 I tilfælde af, at en kommunal myndighed delegerer opgaven til et kommunalt tilbud, skal den udgift finansieres af myndigheden og må ikke registreres som en udgift på tilbuddet jf. Økonomi og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for kommunen afsnit Udgifter til kommunens centrale myndighedsfunktion. registreres på hovedkonto 6. Hvis ovenstående ikke overholdes, kan det få konsekvenser for tilbuddets godkendelse. Kommuner, region og private tilbud orienteres herom medio 2015, således at budgetterne for 2016 for de enkelte tilbud kan justeres. Godkendelse af budgetter Socialtilsyn Midt behandler budgetterne i den rækkefølge, de er indberettet, når budgettet er færdigbehandlet sendes mail til tilbuddet, hvoraf fremgår, at budget 2016 er godkendt. Venlig hilsen Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg