2. Godkendelse af referat fra møde d. 7. april 2015 v. Jesper Thyrring Møller Der indstilles: - til godkendelse

Transkript

1 Deltagere: Jesper Thyrring Møller, Hans Henrik Gaardsøe, Lars Kirkegaard, Lotte Henriksen, Kenneth Koed Nielsen, Helle Bro, Steinar Eggen Kristensen, Ann-Britt Wetche, Mette Vest Hansen (Sek.ram.) og Karsten Binderup (ref.) Afbud: Jens Peter Hegelund Jensen, Henrik Beyer, Eva Glæsner Mødedato: 29. september 2015 D Mødetid: kl Mødested: Viborg Rådhus, M.5. (5. sal) Dato: 29. september 2015 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk Referat, møde i Forretningsudvalget den 29. september Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller Referat: Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde d. 7. april 2015 v. Jesper Thyrring Møller Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, Forretningsudvalgsmøde den 7. april Referat: Godkendt. 3. Fælles metodeudvikling, status og forslag (Chefkonsulent, Simon Østergaard Møller, fra Metodecentret deltager ved dette punkt). DASSOS indgik i forbindelse med Rammeaftale 2015 en samarbejdsaftale med Metodecentret omkring implementering af metoder samt gennemførsel af en række andre aktiviteter, jf. vedhæftet dokumenter. Metodecentret har udarbejdet vedhæftet statusnotat, herunder forslag til fremtidig. I den forbindelse er følgende spørgsmål til drøftelse: 1. Hvilke metoder eller koncepter efterspørges der implementeringsguides på, herunder forslaget om at anvende midler på konkret støtte til implementering af Den svenske model. 2. Manglende efterspørgsel efter konkret støtte til afprøvning af SII (Social efektinvestering), herunder forslaget om at de bevilligede midler hertil overføres til 2016 samt understøttelse af afprøvning. 3. Velfærdsteknologisk netværk, VELTEK, blev videreført i begrænset udgave uden støtte fra DASSOS. Hvorledes skal de afsatte midler anvendes evt. på konkret implementeringsstøtte, jf. punkt 1.

2 Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter vedhæftet statusnotat, herunder de oplistede spørgsmål med udgangspunkt i den oprindelige aftale fra 2014, jf. bilag. Bilag: - Bilag 2. Samarbejde, DASSOS og Metodecentret, status og forslag - Bilag 3. Forslag til nye samarbejdsmodeller, DASSOS og Metodecentret - Bilag 4. Metodecentret, støtte til implementering af metoder Referat: Chefkonsulent, Simon Østergaard Møller, fra Metodecentret gennemgik vedhæftet statusnotat. Vedr. understøttelse af metodeimplementering: Forretningsudvalget besluttede, at de resterende ca kr. overføres til et nyt metodeudviklingsprojekt på handicapområdet. Det nye udviklingsprojekt skal fokusere på handicapområdet, men både børn- og ungeområdet samt voksenområdet kan være aktuel. Et forslag kan i den forbindelse være at udfolde Metodecentrets projekt med Randers og Herning Kommuner omkring mestringsstøtte til familier med børn og unge med handicap til flere kommuner. Projektet har et helhedsorienteret sigte og ønsker at udvikle en best practice for familiecentreret mestringsstøtte - indenfor både myndigheds- og leverandørområdet i kommuner samt samarbejde med regioner. Udviklingsprojektet kan evt. også fokusere på at få oversat eksisterende modeller for udsatte børn og unge til handicapområdet. Metodecentret udarbejder oplæg til DASSOS herom. Social Impact Investment (SII) - Forretningsudvalget besluttede at overføre midlerne ( kr.) til 2016 og få konkretiseret og beskrevet de lovgivningsmæssige og tekniske udfordringer, der måtte være på området. VELTEK Forretningsudvalget besluttede at overføre midlerne ( kr.) til udviklingsprojektet på handicapområdet, jf. ovenstående. Inspirationskatalogerne præsenteres på Januarkonference Skanderborg Kommune, Deloitte rapport vedr. Sølund v/direktør, Lars Kirkegaard samt Ældre- og Handicapchef, Jan Møller Iversen. Som aftalt i DASSOS S Forretningsudvalg i efteråret 2014, har Skanderborg Kommune anmodet Deloitte om, for Skanderborg Kommune at gennemføre en kortlægning og analyse af botilbuddet Landsbyen Sølund med hensyn til nuværende forretningsmodel, borgerprofiler og taksstruktur. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter rapporten Bilag: - Bilag 5. Følgebrev, Kortlægning og analyse af Landsbyen Sølund - Bilag 6. Kortlægning og analyse af Landsbyen Sølund Referat: Direktør, Lars Kirkegaard, gennemgik fremsendte Deloitte rapport vedr. Landsbyen Sølund Forretningsudvalget kvitterede herfor. For at konkrete indholdsmæssige forhold i rapporten ikke skal blive til genstand for løbende spørgsmål over en længere periode, foreslog Skanderborg Kommune at afvikle en proces over 2

3 1 2 måneder, hvor køberkommunerne kan stille indholdsmæssige spørgsmål, som Skanderborg Kommune besvarer. Forretningsudvalget tilsluttede sig denne model. I vedhæftede følgebrev præsenteres ideen om at nedsætte et Advisory Board. Forretningsudvalget tilkendegav at dette ville være et godt initiativ - Skanderborg Kommune udarbejder kommissorium, som Forretningsudvalget præsenteres for. Aarhus Kommune stillede med udgangspunkt i Rammeaftalen, spørgsmålstegn ved lovligheden af en tillægsydelse for overhead på 1 mio. kr., jf. side 16. Skanderborg Kommune tilkendegav, at de mener tillægsydelsen er lovlig, men at sagen undersøges en ekstra gang. Forretningsudvalget tilsluttede sig forslaget om en mere forenklet takststruktur på Sølund. I rapporten anbefales VUM som screeningsredskab i forbindelse med visitation til Sølund. Skanderborg Kommune er skeptiske over for, om VUM i sin nuværende form er det bedste middel til at opnå de ønskede mål. Forretningsudvalget tilkendegiver samtidig, at de har en generel drøftelse til gode i forhold til anvendelsen af VUM i kommunerne. Skanderborg Kommune vil tage initiativ til en analyse af VUM som det rigtige redskab til at nå målene om mere synlig sammenhæng mellem indsats og resultater, eller om der er behov for justeringer af VUM og i givet fald hvilke. Skanderborg Kommune udarbejder en skrivelse herom, der bruges som afsæt for en fælles drøftelse i Forretningsudvalget. Forretningsudvalget tilkendegav et behov for udarbejdelse af en årlig opfølgning på takstudviklingen for de respektive køberkommuner. Skanderborg Kommune var enig i dette. Det overvejes i den forbindelse, om den årlige Udviklingsaftale for Landsbyen Sølund er det korrekte værktøj hertil. 5.Fremtidens tilbud - paradigmeskifte, oplæg ved direktør, Helle Bro, Holstebro Kommune Direktør i Holstebro Kommune, Helle Bro, fremlagde på DASSOS-møde den 19. maj 2015 et forslag om, at DASSOS drøfter fremtidens tilbud på baggrund af de økonomiske og faglige udfordringer kommunerne står over for. Der er brug for et paradigmeskifte i kommunernes tilgang til opgaveløsningen, eftersom tendens med færre ressourcer og øget tilgang til området også forventes at ville fortsætte i de kommende år. DASSOS godkendte forslaget med henblik på en senere drøftelse. Tidshorisonten er ikke på forhånd defineret. I første omgang drøfter Forretningsudvalget emnet på baggrund af oplæg fra direktør, Helle Bro og på den baggrund vurderes det, om der skal arbejdes videre med emnet. Der indstilles: - Til drøftelse Referat: Direktør, Helle Bro samt Socialchef, Anette Holm, Holstebro Kommune holdt oplæg. Forretningsudvalget kvitterede for et inspirerende og spændende oplæg, der meget præcist sætter fingeren på de økonomiske og faglige udfordringer kommunerne står over for. En række emner i relation hertil blev drøftet, herunder brugerbudgettering, medborgerskab, forventningsafstemning mv. Konkrete løsninger findes ikke på den korte bane. Det blev besluttet, at inddrage centrale elementer fra oplægget i den kommende politiske Januarkonference. Lotte Henriksen, Ann-Britt Wetche og Karsten Binderup tager dette med i planlægningen af konferencen. 3

4 6.Følgegruppe, Central udmelding om spiseforstyrrelser Den 1. november 2015 udmelder Socialstyrelsen næste Centrale Udmelding denne gang vedr. borgere med svære spiseforstyrrelser. Det første møde mellem Socialstyrelsen, KL og landets Rammeaftalesekretariater vedr. spørgeskemaet, der skal udsendes til kommunerne, har allerede været afholdt. Sekretariat for rammeaftaler har her fået hjælp fra kommunale fagpersoner. Under de sidste to forløb, har det været til stor gavn med en faglig følgegruppe, som Sekretariat for rammeaftaler kan sparre med i hele processen og kvalificere materialet. Direktør, Karin Holland fra Horsens Kommune er formand for følgruppen vedr. kompleks erhvervet hjerneskade og direktør, Henrik Beyer fra Herning Kommune er formand for følgegruppen vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Sekretariat for rammeaftaler efterlyste i foråret fagpersoner på området til møde med Socialstyrelsen (mødet blev aflyst pga. valget). Disse fagpersoner har Sekretariatet kontaktet igen med henblik på deltagelse i følgegruppen og fået endelig tilsagn fra følgende: Herning, Skanderborg, Favrskov, Holstebro og Aarhus kommuner samt Region Midtjylland. Hvis yderligere et par fagpersoner har interesse for deltagelse, bedes de rette henvendelse til Sekretariatet. Der indstilles: - Forretningsudvalget udpeger en direktør som formand for følgegruppen Referat: Følgegruppe godkendt. Sekretariat for rammeaftaler har spurgt i DASSOS-kredsen vedr. en direktør som formand for følgegruppen og Jette Lorentzen fra Odder Kommune har påtaget sig opgaven. 7. Januarkonference 2016 Første møde i planlægningsgruppen (Lotte Henriksen, Aarhus Kommune, Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland samt Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler) vedr. Januarkonference 2016 er afholdt. DASSOS har tidligere besluttet, at KKR-målsætningerne skal være omdrejningspunktet på konferencen, hvorfor planlægningsgruppen har anmodet Metodecentret inddrage dette i udarbejdelsen af deres nye Inspirationskataloger, der også præsenteres på konferencen. På voksenhandicapområdet betyder det eksempelvis, at Styrke handicappede borgeres medborgerskab og aktive deltagelse samt Sikre progression og udvikling hos de enkelte borgere med handicap bliver centrale elementer. Tanken er den, at en hovedoplægsholder skal sætte rammen for de efterfølgende drøftelser, hvorfor planlægningsgruppen gerne modtager forslag til mulige oplægsholdere. Der indstilles: - Til drøftelse Referat: Forretningsudvalget støttede planlægningsgruppens tanker vedr. Januarkonferencen. En case til beskrivelse af udfordringerne, jf. debatoplægget i punkt 5, kan være inspirerende. Tilgangen af borgere til det specialiserede socialområde fra andre områder er en udfordring. Oplæg fra andre kommunale søjler, kan overvejes. 4

5 Til orientering: 8. Kvindekrisecentre, kortlægning På møde i Koordinationsforum i KL den 22. juni 2015 blev det besluttet, at KL koordinerer en kortlægning af, hvilke indsatser som kommunerne har til målgruppen samt udviklingstendenser på området. På DASSOS-møde den 18. august 2015 var dette punkt (kvindekrisecentre) dagsordensat, men pga. tidspres blev det besluttet, at Sekretariat for rammeaftaler rundsender spørgsmålene til DASSOS-kredsen i stedet for. På baggrund af de indkomne svar til Sekretariat for rammeaftaler, blev vedhæftet kortlægning fremsendt til KL. KL har på baggrund af de indkomne kortlægninger fra hele landet, udarbejdet vedhæftet afrapportering, der fremsendes til Socialministeriet. Der indstilles: - Til orientering Bilag: - Bilag 7. Udsatte kvinder, kortlægning i den midtjyske region - Bilag 8. Afrapportering fra kommunerne ifht. kvinder i prostitution og misbrug Referat: Taget til efterretning. 9. Egenbetaling, brev fra Socialtilsyn Midt til tilbuddene Jf. mail til DASSOS den 31. august 2015 modtog DASSOS og kommunerne i Hovedstaden vedhæftede svar fra ministeriet på den fælles henvendelse vedrørende opkrævning af egenbetaling. I svaret anerkender ministeriet, at reglerne ikke er helt enkle, og at man derfor vil stille sig til rådighed for en videre dialog med KL om de udfordringer, som der opleves på området. Efter aftale med Kommunaldirektør og formand for DASSOS, Jesper Thyrring Møller samt direktør og formand i Hovedstaden, Vibeke Abel, har Midt og Hovedstaden derfor sendt en opfordring til KL, om at KL tager imod indbydelsen fra ministeriet, så vi kan få afklaret reglerne på området og få etableret en ens praksis på tværs af landet. Samtidig stiller kommunerne sig meget gerne til rådighed ift. at definere indhold og fokus for en dialog med ministeriet. I det midtjyske er besvarelsen fra ministeriet vedr. egenbetaling sendt videre til Takstgruppen med henblik på, at Takstgruppen udarbejder et notat i forhold til de muligheder ministersvaret giver. KL har meddelt Sekretariat for rammeaftaler den 9. september 2015, at KL på baggrund af ovenstående taget initiativ til et møde med ministeriet. Mødet forventes afholdt snarest. Vedhæftet skrivelse blev sendt til kommunale og regionale tilbud den 26. juni Der indstilles: - Til orientering Bilag: - Bilag 9. Ministerbesvarelse på henvendelse vedr. egenbetaling - Bilag 10. Socialtilsyn Midt, information til tilbud vedr. budget og egenbetaling Referat: 5

6 Kommunaldirektør, Jesper Thyrring Møller orienterede om, at KL den 22. september afholdt møde med Social- og Indenrigsministeriet vedr. reglerne for borgernes egenbetaling. Der var tale om et meget indledende møde med drøftelse af forskellige hensyn, som reglerne bør tage højde for. Ministeriet virkede meget lydhør og bad KL på den baggrund indhente ideer til, hvordan nye regler kan udformes mest hensigtsmæssigt. Takstgruppen udarbejder skrivelse til KL herom. Forretningsudvalget besluttede på møde den 7. april 2015, at anbefaler en fortsat anvendelse af netto-takstprincippet i 2016 og finder en eventuel overgang til brutto-takstprincippet unødvendig bureaukratisk. Takstgruppen kan fra møde den 24. september 2015 bekræfte, at Takstgruppen fortsat anbefaler kommuner og region at beregne taksten for 2016 som hidtil samt at kommuner og region efterlever denne anbefaling. Socialtilsyn Midt og DASSOS har over for hinanden bekræftet ønsket om dialog og konstruktiv samarbejde. Forretningsudvalget ønsker på den baggrund at blive orienteret om eventuelle henvendelser fra Socialtilsynet til de midtjyske tilbud. 10. Eventuelt A. Snitflader til KOSU - status. DASSOS drøftede på seneste møde snitflader til KOSU. Det blev bl.a. besluttet, at formand for KOSU og formand for DASSOS samt de respektive sekretariater drøfter emnet og mulighederne for en model, der er praktisk muligt og mest hensigtsmæssigt for alle parter. Møde herom blev afholdt den 21. august Konklusionen blev bl.a. at: KOSU-møder og møder i DASSOS / Forretningsudvalget placeres fremadrettet tæt på hinanden, således relevante emner hurtigt kan behandles i begge fora. Et fast punkt bliver Nyt fra KOSU, jf. seneste DASSOS-møde den 18. august, hvor direktør, Kate Bøgh fra Favrskov Kommune kort orienterede fra KOSU-møde den 11. august. KOSU har næste møde den 4. november, hvorfor DASSOS orienteres herom på møde den 10. november. Fire direktører er pt. gengangere i henholdsvis KOSU og DASSOS. Generel opmærksomhed på emnet i KOSU-sekretariatet og Sekretariat for rammeaftaler samt i direktørkredsen. Formandskaberne vurderer med ovenstående tiltag, at der sikres en løbende opmærksomhed omkring tværgående emner og opgaver, hvor en gensidig orientering er hensigtsmæssigt for en optimal opgavevaretagelsen på begge fagområder. Samtidig bliver det også muligt at komme på forkant af beslutninger, der eksempelvis træffes i sundhedsregi men med stor betydning for borgerne på socialområdet. Sidst men ikke mindst kan den gensidige orientering sikre en rettidig involvering i relevante arbejdsgrupper. Der indstilles: - Til orientering Referat: Status taget til efterretning. Forretningsudvalget ønsker imidlertid en ny drøftelse af, om den nye organisering på psykiatriområdet er den mest hensigtsmæssige, jf. referat fra DASSOS-møde den 18. august Repræsentanter fra KOSU, DASSOS samt formandskaberne drøfter emnet og orienterer Forretningsudvalget herom. 6

7 B. Punkter til DASSOS-møde den 10. november KKR-målsætninger den videre proces: KKR-målsætningerne er bilag 7 til Rammeaftale 2016 og er dermed rundsendt til godkendelse i byråd og regionsråd med høringsfrist den 15. oktober Den videre proces er aftalt således: På KKR-møde den 20. november 2015 behandles det endelige forslag til målsætninger Efter godkendelse i KKR nedsætter DASSOS det nødvendige antal bredt funderende styregrupper og igangsætter den konkrete samarbejdsproces omkring fælles metodeanvendelse og realisering af de socialpolitiske mål. Jf. punkt 7 omkring Januarkonference 2016 er planen, at KKR-målsætningerne skal være omdrejningspunktet på konferencen, særligt Voksenhandicap-området Referat: Taget til efterretning. 7

8 Bilag 1

9 Deltagere: Jesper Thyrring Møller, Hans Henrik Gaardsøe, Lars Kirkegaard, Lotte Henriksen, Kenneth Koed Nielsen, Helle Bro, Steinar Eggen Kristensen, Ann-Britt Wetche, Eva Glæsner og Karsten Binderup (ref.) Afbud: Jens Peter Hegelund, Henrik Beyer Mødedato: 7. april 2015 Dato: Mødetid: kl Mødested: Viborg Rådhus, Multisalen Dato: 8. april 2015 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf Referat, Forretningsudvalgsmøde den 7. april Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller Referat: Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde d. 25. februar 2015 v. Jesper Thyrring Møller Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, Forretningsudvalgsmøde den 25. februar Referat: Godkendt 3. KKR-målsætninger v/ Kenneth Koed Nielsen og Jesper Thyrring Møller Forretningsudvalget drøftede på møde den 25. februar 2015 udarbejdelse af KKRmålsætninger. Forretningsudvalget foreslår følgende fire områder: 1. Voksenhandicapområdet 2. Misbrugsområdet 3. Voksenpsykiatriområdet 4. Socialt udsatte børn og unge, herunder styrkelse af deres skolegang. Frem mod KKR-møde den 12. juni udarbejdes et notat, der dels begrunder valget af de fire områder og dels oplister udkast til overordnede pejlemærker på de enkelte områder. Efter behandling i KKR nedsætter DASSOS det nødvendige antal bredt funderede Styregrupper med henblik på udarbejdelse af et konkret rammepapir på hvert af områderne. KKR- Midtjylland drøfter de konkrete rammepapirer i det tempo, de bliver færdige til. En arbejdsgruppe bestående af Kenneth Koed Nielsen, Ann-Britt Wetche, Torben Rugholm og Sekretariat for rammeaftaler har udarbejdet vedhæftet udkast.

10 Der indstilles: - med henblik på behandling i DASSOS den 17. maj, drøfter Forretningsudvalget vedhæftet notat. Bilag: - Bilag 2. Oplæg, KKR-målsætninger Referat: Forretningsudvalget drøftede de fremsendte versioner af notatet. Der var enighed om, at tage udgangspunkt i Bilag B men med større vægtning af metodeudvikling og metodeanvendelse i notatet. De eksisterende initiativer og resultater af den fælles metodeudvikling i regi rammeaftaler-samarbejdet beskrives i et særskilt notat og placeres på hjemmesiden: Forretningsudvalget drøftede en række konkrete ændringsforslag i notatet. Notatet gennemskrives i relation hertil, hvorefter det rundsendes til Forretningsudvalget inden behandling i DASSOS den 19. maj. 4. Udpegning af hjerneskadesamrådet Udpegningen til de nye hjerneskadesamråd for henholdsvis voksenområdet samt børn- og ungeområdet er næsten på plads, jf. vedhæftet oversigt. Der udestår endnu udpegningen af en kommunal medformand til hjerneskadesamrådet for børn og unge. Ligeledes er Sekretariat for rammeaftaler blevet oplyst om, at betegnelsen Chef for STU (Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser) ikke findes i de kommunale organisationer. Derfor skal det besluttes, om denne plads i Hjerneskadesamrådet skal slettes eller i stedet besættes på lederniveau. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter den ledige plads som kommunal medformand i Hjerneskadesamrådet for børn og unge. - Forretningsudvalget beslutter, om pladsen Chef for STU skal slettes eller besættes på lederniveau. Bilag: - Bilag 4. Oversigt, udpegninger til Hjerneskadesamrådet Referat: Vedr. kommunal medformand: DASSOS-kredsen spørges ellers vakant. Vedr. Chef for STU: Vakant. Det vurderes efter 1 år, om det vil være hensigtsmæssigt hvis pladsen besættes. 5. Tilbudsportalen - opfølgningsbrev og kvittering, Socialstyrelsen Sekretariat for rammeaftaler rundsendte den 17. marts vedhæftet opfølgningsbrev fra Socialstyrelsen på møde den 11. december Til orientering er vedhæftet kvittering herpå fra Jesper Thyrring Møller. Kvitteringen er udarbejdet med input fra Aarhus Kommune. Efterfølgende har Socialstyrelsen fremsendt vedhæftet invitation til workshop. Invitationen til workshops ser umiddelbart ud til at ramme bredere end det, som DASSOS problematiserer i den samlede henvendelse til Socialstyrelsen (Bilag 5. Tilbudsportalen, forslag til forenklinger af indberetningen) og igen i kvittering på Socialstyrelsens opfølgningsbrev. 2

11 Sagen kort: DASSOS s Forretningsudvalg godkendte på møde den 23. september 2014 en samlet henvendelse fra de midtjyske kommuner til Socialstyrelsen vedr. Tilbudsportalen. Der var enighed om, at Tilbudsportalen udvikler sig i retning af større og mere komplicerede indberetninger, men uden den store anvendelighed i matchning af borgere og tilbud. Henvendelsen blev rundsendt til landets øvrige administrative styregrupper og fik opbakning fra fire ud af fem. På den baggrund inviterede Socialstyrelsen formanden for landets fem administrative styregrupper til dialogmøde den 11. december Fra det midtjyske deltog udover Kommunaldirektør, Jesper Thyrring Møller, også Socialchef i Aarhus Kommune, Lotte Henriksen, samt Jesper Christiansen og Mette Tjørnehøj ligeledes fra Aarhus Kommune. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter invitationen fra Socialstyrelsen, herunder deltagere i workshop Bilag: - Bilag 5. Tilbudsportalen, forslag til forenklinger af indberetninger - Bilag 6. Opfølgningsbrev, dialogmøde med Socialstyrelsen den 11. december Bilag 7. Kvittering til Socialstyrelsen, opfølgning på møde den 11. december Bilag 8. Invitation til workshop, Socialstyrelsen Referat: Socialstyrelsen har bekræftet over for Sekretariat for rammeaftaler, at workshops den 21. og 22. april er identiske med den workshop, som Socialstyrelsen tidligere har annonceret de ville afholde vedr. problemstillingen omkring omfanget af indberetninger til Tilbudsportalen. For at vedholde Socialstyrelsens opmærksomhed på problemstilingen besluttede Forretningsudvalget, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis kommunerne i det midtjyske er repræsenteret på disse workshops skønt temaet ikke er som ønsket. Lotte Henriksen og Helle Bro tilkendegav, at henholdsvis Aarhus og Holstebro Kommuner finder en deltager til de nævnte workshops. Forretningsudvalget besluttede at sende et brev til Socialstyrelsen, hvor de midtjyske kommuner tilkendegiver, at de ikke finder hovedtemaet og vægtningen af punkter i de nævnte workshops tilfredsstillende i forhold til de problemstillinger, som de midtjyske kommuner har rejst ved flere lejligheder. Sekretariat for rammeaftaler udarbejder skrivelsen. 6. Ændring af takstprincip vedr. borgerens egenbetaling v/keld Hørdum Sørensen Keld Hørdum Sørensen (Sekretariat for rammeaftaler), Morten Eriksen (Region Midtjylland) samt Jesper Christiansen (Aarhus Kommune) deltager ved behandling af punktet. I Region Midtjylland har parterne indtil videre anvendt et netto-takstprincip. Det betyder, at taksterne afspejler tilbuddets samlede omkostninger minus indtægterne fra borgernes egenbetaling for husleje, kost og lignende. I to andre regioner har der været anvendt et bruttotakstprincip, hvor taksterne er lidt højere. Her er det ikke tilbuddet, der opkræver egenbetaling vedr. husleje, kost og lignende. I stedet er det handlekommunens ansvar at opkræve denne egenbetaling fra borgeren. Begrundelsen for at anvende et netto-takstprincip i den midtjyske region (og tilsvarende i Region Syddanmark og Region Sjælland) er, at sagsgangen bliver mest enkel på den måde. Samtidigt forekommer det naturligt, at borgeren betaler for husleje mv. direkte til tilbuddet. Socialtilsyn Midt har imidlertid anfægtet lovligheden i den nuværende praksis. De har efter dialog med Socialstyrelsen skrevet til kommunerne og til regionen, at indtægterne vedr. borgernes egenbetaling skal tages ud af tilbuddenes budgetter for Dermed pålægger de 3

12 tilbuddene at gå over til et brutto-takstprincip. Takstgruppen arbejder i øjeblikket på at formulere en ændring af Styringsaftalen, som kan tilgodese Socialtilsynets krav. Der er imidlertid argumenter både for og imod at ændre takstprincip: Argumenterne for en ændring er, at Socialtilsynet og Socialstyrelsen er af den opfattelse, at tilbuddene ikke må budgettere med indtægter vedr. borgernes egenbetaling. I den tidligere takstbekendtgørelse var det nævnt, at eventuelle indtægter vedr. borgenes egenbetaling for (valgfrie) ydelser skulle fratrækkes i takstberegningen. Denne sætning er imidlertid taget ud af den seneste takstbekendtgørelse, hvilket kan understøtte Socialtilsynets opfattelse. Desuden kan det være et argument, at det i mange tilfælde er et myndighedsansvar at afgøre, hvor stor egenbetaling den enkelte borger skal betale. Og i sidste ende er det alene den kommune, der har myndighedsansvaret overfor borgeren, der har beføjelser til eventuelt at tilbageholde en skyldig betaling i kontanthjælp eller pension. Argumenterne imod at ændre praksis er første og fremmest det pædagogiske hensyn, der ligger i, at borgeren bør betale direkte til leverandøren. Dermed sidestilles betalingsforholdet med de normale vilkår, som gælder for alle andre borgere. Desuden er det et argument, at sagsgangen hvor handlekommunen opkræver egenbetalingen er administrativt besværlig. Konsekvenserne af at ændre takstprincip vil være, at handlekommunen skal foretage opkrævning af husleje, kost mv. ved de enkelte borgere. Dog således, at der evt. kan indgås aftale mellem handlekommune og det enkelte tilbud om, at der er tilbuddet, der på vegne af handlekommunen i praksis foretager opkrævningen. Hvis tilbuddet foretager opkrævningen, så holdes betalingen udenfor tilbuddets regnskab, idet betalingen formidles direkte videre til handlekommunen. De enkelte tilbud vil desuden skulle sætte taksterne op, så de dækker tilbuddets bruttoomkostninger uden fradrag af borgerens egenbetaling. Hvis handlekommune og betalingskommune ikke er den samme, vil handlekommunen skulle have refunderet sine omkostninger (dvs. taksten minus den opkrævede egenbetaling) af betalingskommunen. Konsekvenserne af ikke at ændre takstprincip vil formentligt være, at Socialtilsynet underkender budgetterne for tilbuddene. Derefter vil der eventuelt kunne klages til Ankestyrelsen, som vil skulle afgøre lovligheden af det anvendte brutto-takstprincip, som er gældende i øjeblikket. Det indstilles - Forretningsudvalget beslutter, om Takstgruppen skal gå videre med at formulere nye netto takstprincipper Referat: Forretningsudvalget anbefaler en fortsat anvendelse af netto-takstprincippet i 2016 og finder en eventuel overgang til brutto-takstprincippet unødvendig bureaukratisk. Forretningsudvalget besluttede, at de midtjyske kommuner og region påklage det uhensigtsmæssige heri i et brev til Socialstyrelsen. Sekretariat for rammeaftaler undersøger først muligheden for, at landets øvrige administrative styregrupper vil støtte op omkring en koordineret skrivelse til Socialstyrelsen herom. Til orientering / efterretning 7. Styringsaftale 2016, status på takster v/jesper Thyrring Møller Kd.net drøftede på møde den 27. marts pejlemærker for Styringsaftale 2016, herunder pejlemærker for takstudviklingen. Der indstilles: 4

13 - Jesper Thyrring Møller giver en status herfra Referat: Taget til efterretning. 8. Takstregulering, ændret lønfremskrivning v/jesper Thyrring Møller Kd. net drøftede på møde den 27. marts anbefalingen fra Forretningsudvalget vedr. takstregulering som følge af ændret lønfremskrivning, jf. vedhæftet referat fra Forretnignsudvalgsmødet den 25. februar 2015 (bilag 1). Der indstilles: - Jesper Thyrring Møller giver en status herfra Referat: Kd.-net anbefaler ligeledes en takstregulering. 9. Pædagogisk bistand på ferie KL meddeler pr. 17. marts 2015, at sagen stadig er under behandling i ministeriet. Der indstilles: - til orientering Referat: Taget til efterretning. 10. Eventuelt Følgende hovedpunkter er til behandling på DASSOS-møde den 19. maj, hvorfor DASSOSmødet foreslås udvidet med 30 min. (altså fra , efterfulgt af fælles frokost): 1. Udkast til Rammeaftale 2016 Styringsaftale og Udviklingsstrategi 2. Afrapportering, Centrale Udmeldinger 3. Differentierede takster afrapportering fra Styregruppe 4. Socialtilsyn Midt årsrapport v/tilsynschef, Ulla B. Andersen I bekendtgørelsen står om rammeaftaler, at konklusionerne fra Socialtilsynets seneste årsrapport indgår i drøftelserne om Udviklingsstrategien. Endvidere står der: drøftelser i forbindelse med indgåelse af Styringsaftalen - kommuner og region skal drøfte finansieringen for det kommende år af det socialtilsyn, som godkender og føre tilsyn med sociale tilbud i regionen. Årshjulet for Socialtilsynets årsrapport og den årlige rammeaftale, er desværre ikke helt afstemt. På DASSOS-møde den 19. maj vil Tilsynschef, Ulla B. Andersen, derfor kun kunne fremlægge en næsten færdig årsrapport Referat: Godkendt. 5

14 Bilag 2

15 Samarbejdsprojekter mellem DASSOS og Metodecentret status og forslag til fremtidig proces DASSOS indgik i forbindelse med rammeaftalen for 2015 et samarbejde med Metodecentret om støtte til implementering af metoder på det specialiserede socialområde, jf. Metodecentret skrivelse herom af 8. april Målet var at sætte fokus på, hvordan indsatser og metoder bedst muligt kan implementeres i de organisationer, hvor ledelsen træffer beslutning herom Simon Østergaard Møller Tel simon.moeller@stab.rm.dk Side 1 af 6 Samtidig indgik DASSOS og Metodecentret aftale om at gennemføre andre aktiviteter til fremme af kvalitetsudvikling på området. I det følgende gøres der status for gennemførelsen af de samarbejdsprojekter, som DASSOS og Metodecentret har igangsat. Endvidere fremsættes forslag til, hvordan nogle af projekterne kan videreføres. Implementering af metoder Til at understøtte metodeimplementering i kommunerne og regionen, blev DASSOS og Metodecentret enige om, at Metodecentret gennemførte følgende aktiviteter: 1. En generel vejledning i implementering af nye metoder på det specialiserede socialområde. 2. En række guides til implementering af konkrete indsatser og koncepter, som beskriver, hvordan implementeringsprocessen i en organisation med fordel kan forløbe. 3. Oprettelse af en webside, hvor implementeringsvejledningen og guiderne lægges ud. Her vil der også afsættes plads til andre implementeringshåndbøger og links til andre ressourcer inden for implementering. METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf

16 I forlængelse heraf, vil Metodecentret tilbyde konsulentbistand til kommunerne og regionen i forbindelse med konkrete implementeringsopgaver. Finansiering af denne bistand afholdes af kommunerne/regionen selv. Status: Den generelle vejledning blev færdiggjort i november Som den første af de specifikke guides, peger vi på Den Svenske Model på det specialiserede børne og ungeområdet. Dette koncept har fokus på at opnå en effektiv ressourceudnyttelse på området ved at arbejde med tidlig opsporing, udvidet støtte til udsatte familier, så barnet fastholdes i hjemmet samt hyppig opfølgning på iværksatte foranstaltninger. Målet er at skabe rammer for en opvækst så tæt på det normale som muligt for de udsatte børn og unge. Det sker gennem en omlægning af både myndighedsog leverandørniveauet i kommunen. Side 2 af 6 Vi foreslår, at guiden får et eksplicit implementeringsfokus på hvordan kommunen kan omsætte og forankre modellen i den kommunale kontekst, frem for hvad modellen indeholder, dvs. det konkrete metodiske indhold i modellen. Til det formål er der udarbejdet andet materiale, der kan anvendes. Guiden bygger på en af de nyere udviklede evidensbaserede implementeringsmodeller, Quality Implementation Framework (QIF) (Meyers D. et.al.: 2012). QIF bygger på en faseforståelse af implementeringsprocessen, og anvendes som et redskab og en forståelsesramme til at holde fokus på hvilke elementer/aktiviteter, der er vigtige på forskellige tidspunkter i en implementeringsproces. De fire faser kan oversættes til: Fase 1: Indledende afklaring (parathed og integration) Fase 2: Opbygning af implementeringskapacitet (udvikling af implementeringsstruktur og plan) Fase 3: Udrulning af implementeringsstruktur og plan (iværksættelse af modellen i praksis) Fase 4: Forankring (fuld implementering) METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf

17 Hver fase vil udgøre et selvstændigt kapitel i guiden og hvert kapitel vil være struktureret ud fra følgende punkter: 1. Centrale elementer og aktiviteter i fasen 2. Detaljeret beskrivelse af elementerne og aktiviteterne i forhold til Den Svenske Model (evt. suppleret med case eksempler fra Herning Kommune) 3. Forslag til proces eller monitoreringsredskaber, der kan støtte kommunen i fasen 4. Supplerende litteratur omkring fasen Side 3 af 6 Ud over de 4 fasekapitler vil der være et perspektiverende kapitel, der beskriver idéer til, hvordan opskalering og udbredelse af Den Svenske Model primært sagsbehandlingstilgangen og forebyggelsesperspektivet kan foregå fra sektor til sektor fx fra det almene børn og ungeområde til handicapområdet, eller fra børne og familieområdet til voksenområdet. Videre proces I Metodecentrets forslag til DASSOS om støtte til implementering af metoder på det specialiserede socialområde ( ) er der lagt op til, at Metodecentret udarbejder flere guides for vidensbaserede metoder. Vi vil i den forbindelse bede DASSOS Forretningsudvalg om evt. forslag til, hvilke metoder eller koncepter, der efterspørges implementeringsguides på. Et alternativt forslag til at udarbejde flere guides, kunne være at anvende de resterende midler på konkret støtte til implementering af Den Svenske Model. Metodecentret vil kunne tilbyde at opsætte en Task Force, der vil kunne anvende 100 timer til bistand med henblik på opstart og planlægning af implementering af Den Svenske Model til kommuner, der er interesserede. Timerne vil blive fordelt efter først til mølle princippet og omfatte støtte til iværksættelse af fase 1 ud fra implementeringsguiden. METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf

18 Hvad enten der fra forretningsudvalget ønskes guides til andre metoder eller implementeringsstøtte til Den Svenske Model, vil Metodecentret foreslå, at denne del gennemføres i Den aftalte webside med implementeringsguides og andre ressourcer til rådighed for kommunerne gennemføres i henhold til den eksisterende aftale med DASSOS. Side 4 af 6 Ovenstående forslag indebærer følgende for projektets ressourceforbrug: TIMER KR. Oprindeligt budget Forventes anvendt i Anvendes i 2016 til enten implementeringsguides eller støtte Øvrige samarbejdsprojekter Sideløbende med ovenstående, blev DASSOS og Metodecentret på baggrund af Metodecentrets skrivelse af 8. april 2014, enige om at iværksætte tre initiativer til at understøtte den fortsatte kvalitetsudvikling på det specialiserede socialområde: 1. Social Impact Investment (SII) (Social effektinvestering) DASSOS afsatte kr. til at støtte afprøvning af SII modeller i 5 kommuner eller i regionen inden udgangen af 2015 med henblik på at udvikle konkrete erfaringer med de enkelte dele af modellen. Der blev afsat 50 timer til hver enkelt afprøvning, som kunne bruges i samarbejde med den enkelte kommune/region til at kvalificere/bistå i udarbejdelsen af fx en økonomisk analyse af målgruppen, omkostninger og gevinster ved potentielle forebyggende indsatser, evalueringsafprøvninger, afsøgning af investeringspartnere eller evt. oprettelse af investeringspulje m.m. Status Metodecentret har på nuværende tidspunkt været i dialog med flere kommuner og regionen, som er interesserede i at afprøve sociale effektinvesteringer. Der er imidlertid ikke igangsat egentlige afprøvninger eller konkrete METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf

19 afsøgninger heraf i disse kommuner eller i regionen, hvorfor Metodecentrets støtte ikke har været efterspurgt. Af samme grund, har de til Metodecentret afsatte midler kun været anvendt i meget lille udstrækning. Den manglende efterspørgsel efter konkret støtte til afprøvning af SII kan undre, da Metodecentret generelt oplever stor interesse for tilgangen fra kommuner og region. En af årsagerne til, at man ikke er kommet i gang med afprøvninger af principperne i tilgangen om sociale effektinvesteringer, kan formentlig findes i, at området stadig er meget nyt. Der mangler bl.a. viden om de juridiske muligheder eller barrierer samt eksempler på, hvordan konkrete effektinvesteringsmodeller kan se ud. Side 5 af 6 Metodecentret er i anden sammenhæng en del af en arbejdsgruppe med deltagelse af Aarhus og Herning Kommuner samt Socialstyrelsen og KL. Arbejdsgruppens formål er at undersøge, hvordan sociale effektinvesteringer kan realiseres. Som en del af dette arbejde undersøges det, om der er evt. juridiske barrierer for, om kommunerne kan implementere effektinvesteringer. Efterfølgende er det hensigten at etablere af pilotafprøvning af en model for sociale effektinvesteringer. Det er således vores forventning, at der i løbet af 2016 fra denne arbejdsgruppe, og evt. fra andre sammenhænge, dannes flere erfaringer med sociale effektinvesteringer. Således kan man forvente, at feltet gradvist vil modnes, hvilket kan styrke mulighederne for at sociale effektinvesteringer kan afprøves i flere kommuner og/eller regionen. Vi foreslår på den baggrund, at de bevilligede midler til sociale effektinvesteringer fra DASSOS overføres til 2016 og vi vil gerne bede Forretningsudvalget drøfte, hvordan afprøvningen af sociale effektinvesteringer kan understøttes på den bedste måde. 2. Fortsættelse af det velfærdsteknologiske netværk VELTEK Metodecentret oprettede i 2013 for DASSOS et velfærdsteknologisk netværk (VELTEK) med fokus på at skabe mulighed for vidensudveksling mel METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf

20 lem professionelle aktører, som arbejder med velfærdsteknologiske løsninger på det specialiserede socialområde. Til netværket blev oprettet en hjemmeside, hvor der samledes gode eksempler på afprøvet teknologi. DASSOS og Metodecentret blev enige om at fortsætte netværket, hvilket DASSOS bevilgede kr. til. Status Da flere aktører, heriblandt KL og Socialstyrelsen, siden oprettelsen af VEL TEK har dannet netværk og organiseringer på området, besluttede DASSOS og Metodecentret, jf. notat af 4. juni 2014, at netværket kunne videreføres i en begrænset udgave uden midler fra DASSOS. Side 6 af 6 De bevilgede midler er derfor ikke blevet anvendt. Midlerne kan evt. anvendes til konkret implementeringsstøtte, jf. overstående forslag på s. 3 4, hvis Forretningsudvalget skønner det relevant. 3. Udarbejdelse af nye inspirationskataloger i 2015 Metodecentret har for DASSOS udarbejdet inspirationskataloger i 2012 og 2013 med gode eksempler på innovative løsninger i kommunerne og regionen. Udvalgte eksempler fra katalogerne er efterfølgende blevet præsenteret på DASSOS novemberkonferencer. DASSOS bevilgede kr. til at udarbejde nye inspirationskataloger i efteråret Status. De udarbejdes nye inspirationskataloger som planlagt. Katalogerne offentliggøres på DASSOS konference i januar METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf

21 Bilag 3

22 1 Forslag til nye samarbejdsprojekter mellem DASSOS og Metodecentret Metodecentret er af DASSOS blevet indbudt til at give et forslag til, hvorledes Metodecentret i samarbejde med DASSOS kan bidrage til fortsat fokus på metodeudvikling som et vigtigt værktøj til at sikre mere omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud på det sociale område. I dette notat præsenteres tre tiltag, der på hver sin måde kan bidrage hertil. 1. Social Impact Investment (SII) (Samfundsmæssig impact investering) Metodecentret har arbejdet på at indhente og sprede internationale erfaringer med SII arbejde i de midtjyske kommuner og i regionen. Spredningen er foregået gennem konkret sparring og samarbejde med en lille håndfuld kommuner, som arbejder med at etablere SII spor i kommunen. Det konkrete samarbejde med kommunerne, studier af de internationale erfaringer med SII og internationale samarbejdsrelationer har derudover medvirket til, at der er foregået en bredere formidling af SII igennem et nyhedsbrev, som ind til videre er blevet udsendt til alle midtjyske kommuner og regionen. Endelig har arbejdsgruppen afholdt et arbejdsseminar, som alle midtjyske kommuner og regionen var inviteret til, men i høj grad havde deltagelse fra enheder, der er i gang med SII. Dato Bent Berthold Schultz Tel benscur@rm.dk Side 1 af 4 Modellen er udviklet i samarbejde med Midtlab og Regional Udvikling i Region Midtjylland. Social impact investering er en økonomisk investering, som både giver en social og en økonomisk gevinst. Det betyder, at det primære fokus ikke er på det rent økonomiske afkast. En af de modeller, der er ved at blive afprøvet i blandt andet England og Australien, er Social Impact Bonds. Her køber private investorer obligationer i et foretagende, der på en effektiv måde arbejder forbyggende med udsatte grupper i samfundet, fx fængslede, hjemløse, enlige forsørgere etc. Både offentlige og private kan være sociale investorer. I Sverige har kommunerne etableret såkaldte Sociale Investeringsfonde, i England eksisterer Big Society Capital og i Danmark har vi aktører som Den Sociale Kapitalfond finansieret af TRYG Fonden. Der er mangel på erfaringer med SII arbejdet i Danmark og samfundets strukturer adskiller sig markant fx fra England, hvor man har været i gang med SII i nogle år. Vi forventer derfor, at arbejdet med SII fremadrettet vil

23 2 have fokus på at afprøve anvendelige økonomiske modeller for investering og tilbagebetaling til investor ud fra socialt impact, samt afprøvning af evalueringsmodeller som kan indfange både impact og potentiale for tilbagebetaling til investor. Derudover vil der være et stort fokus på at modne strukturer for håndtering SII i det offentlige og til dels på markedet (investering i samfundet på linje med andre investeringer fx ang. risikovurdering og økonomisk gevinst). Endelig er der et åbent spørgsmål om, hvilke aktører der skal udføre indsatserne, hvilket er en konkret beslutning for hver målgruppe, som også kræver afprøvning lokalt. Der er to spor at gå efter i valget af aktører; eksisterende aktører fra det offentlige eller private (som fx leverer indsatser ud fra evidensbaserede metoder eller andre indsatser, vi allerede ved, virker) eller nytænkning af hvem og hvad der leverer(s) fx gennem Offentlig Privat Innovation, Social Innovation, inddragelse af frivillige eller civilsamfundet m.m. Dato Bent Berthold Schultz Tel benscur@rm.dk Side 2 af 4 Arbejdet med at modne strukturer og afprøve perspektivrige modeller og metoder kræver en ekstra arbejdsgang og sparring på tværs. Det skyldes, at det hele er nyt, og at SII tænkningen blandt andet udfordrer vanetænkningen i både det offentlige og det private. Pt. er vilkårene for social investering i Danmark kendetegnet ved: 1) Mange af de tilgængelige midler er (filantropiske) fondsmidler, hvilket ikke umiddelbart giver mulighed for at arbejde med geninvestering. Det kræver en nytænkning inden for håndtering af disse midler fra eks. fondenes side. 2) Billedet af aktørfeltet, der kan levere de virkningsfulde ydelser, er ikke klart, og i nogle henseende først under opbygning uden for eller inden for den offentlige sektor. 3) Der mangler præcise evalueringsmetodikker af sociale investeringer. Evalueringer, der har et bredere samfundsøkonomisk perspektiv. 4) Det organisatoriske set up i kommuner og region er baseret på adskilte forvaltninger, hvilket kan medføre barrierer både mentale og økonomiske. Metodecentret foreslår derfor DASSOS at støtte afprøvning af SII modeller i 5 kommuner eller i regionen inden udgangen af 2015 med henblik på at udvikle konkrete erfaringer med de enkelte dele af modellen. Metodecentret anbefaler, at der afsættes 50 timer til hver enkelt afprøvning, som kan

24 3 bruges i samarbejde med den enkelte kommune til at kvalificere/bistå i udarbejdelsen af en økonomisk analyse af målgruppen; omkostninger og gevinster ved potentielle forebyggende indsatser; evalueringsafprøvninger; afsøgning af investeringspartnere evt. oprettelse af investeringspulje m.m. Budget TIMER KR. Afvikling af 2 arbejdsseminar med nyhedsbreve Understøtte 5 kommunale eller regionale afprøvninger Formidling af afprøvninger I alt Fortsættelse af det velfærdsteknologiske netværk VELTEK Metodecentret oprettede i 2013 for DASSOS et velfærdsteknologisk netværk med fokus på at skabe mulighed for vidensudveksling mellem professionelle aktører, som arbejder med velfærdsteknologiske løsninger på det specialiserede socialområde. Til netværket blev oprettet en hjemmeside (metodecentret.dk/velfaerdsteknologi.aspx), hvor der samles gode eksempler på afprøvet teknologi. Dato Bent Berthold Schultz Tel benscur@rm.dk Side 3 af 4 Netværket består i dag af medlemmer, der repræsenterer både offentlige og private organisationer. Flere af kommunerne og regionen i Region Midtjylland er medlem af netværket. Netværket mødes virtuelt gennem såkaldte webinars. Videooptagelser fra møderne ligger også på netværkets hjemmeside. De foreløbige erfaringer med netværket er positive. Netværket udgør et forum, hvor de aktører, som arbejder med velfærdsteknologi, får mulighed for at mødes, præsentere deres erfaringer og drøfte generelle problemstillinger. Samtidig er der med den virtuelle mødeform etableret en praksis, hvor aktører fra hele landet kan mødes på en effektiv og billig måde. På det seneste webinar deltog eksempelvis medarbejdere fra Esbjerg Kommune, Silkeborg Kommune, Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Socialt Udviklingscenter SUS i København. Metodecentret foreslår at fortsætte netværksaktiviteterne med henblik på, at netværket i løbet af 2015 i bliver udbredt til i endnu højere grad at blive brugt til at afprøve og udbrede velfærdteknologiske løsninger til gavn for regionen og kommunerne i Midtjylland.

25 4 Målsætningen er endvidere, at netværket bliver selvbærende og i højere grad end i dag drives af medlemmerne selv. Budget TIMER KR. Afvikling af 5 webinars Vedligeholdelse og udbygning af hjemmeside Formidling af netværket I alt Udarbejdelse af nye inspirationskataloger i 2015 Metodecentret har for DASSOS udarbejdet inspirationskataloger i 2012 og 2013 med gode eksempler på innovative løsninger i kommunerne og regionen. Udvalgte eksempler fra katalogerne er efterfølgende blevet præsenteret på DASSOS novemberkonferencer. Dato Bent Berthold Schultz Tel benscur@rm.dk Side 4 af 4 Vores erfaring er, at katalogerne er efterspurgte og genstand for stor interesse, ikke blot fra kommunerne og regionen i midtjylland, men også fra andre kommuner, regioner og nationale organisationer. Vi foreslår derfor at udarbejde et nyt sæt kataloger. Det var vores erfaring med katalogerne i 2013, at der blandt flere kommuner ikke var så mange nye tiltag i forhold til katalogerne i For at gøre katalogerne så relevante som muligt med så mange nye tiltag som muligt vil vi derfor foreslå først at udarbejde nye kataloger i Budget TIMER KR. Indsamling af cases fra kommunerne Revision af cases Rapportering I alt

26 Bilag 4

27 1 Støtte til implementering af metoder på det specialiserede socialområde DASSOS har i de seneste år fokuseret på metodeudvikling. Ambitionen har været at samle erfaringer med udvikling af nye velfærdsteknologiske og vidensbaserede sociale indsatser samt udbrede allerede eksisterende indsatser med beviselig effekt. På denne baggrund kan der udpeges flere forskellige socialfaglige metoder og velfærdsteknologiske løsninger, der kan bidrage til at effektivisere den regionale og kommunale drift på området. DASSOS ønsker nu med rammeaftalen for 2015 at sætte fokus på, hvordan disse metoder bedst muligt kan implementeres i de organisationer, hvor ledelsen træffer beslutning om at gøre det. Dato Simon Østergaard Møller Tel simon.moeller@stab.rm.dk Side 1 af 4 I det følgende vil Metodecentret skitsere nogle ydelser, som kan understøtte arbejdet i kommuner og region med at implementere udvalgte metoder. To temaer De udvalgte metoder kan opdeles i to kategorier eller temaer, hhv. velfærdsteknologiske løsninger og vidensbaserede behandlingsmetoder. Begge temaer har været gennemgående i en række af de projekter, som Metodecentret har bidraget til i kommunerne og Region Midtjylland. 1. tema: Velfærdsteknologiske løsninger Der udvikles og afprøves mange velfærdsteknologiske løsninger i disse år. Metodecentret har i 2012 og i 2013 for DASSOS indsamlet en række eksempler på gode løsninger inden for det velfærdsteknologiske område og en række af disse løsninger blev præsenteret på DASSOS novemberkonference i Endvidere har vi oprettet et velfærdsteknologisk netværk med en understøttende webside, der ligeledes samler gode eksempler. Derudover har en række andre parter indsamlet erfaringer om velfærdteknologiske løsninger. Kommunerne og regionen har således mulighed for at vælge flere og flere afprøvede løsninger inden for dette område. 2. tema: Vidensbaserede behandlingsmetoder og metoder Fra Socialministeriet anbefales en række behandlingsmetoder, som har vist sig at være effektive i forskningsundersøgelser. Metoderne blev præsenteret