Dato: Referat, DASSOS-møde den 12. januar 2015

Transkript

1 Deltagere: DASSOS-kredsen Afbud: Jesper Thyrring Møller, Eva Glæsner Mødedato: 12. januar 2015 Mødetid: kl efterfulgt af Januarkonference Mødested: Viborg Rådhus: Dato: Referat, DASSOS-møde den 12. januar 2015 Deltagere: Karin Holland, Horsens Kommune (midlertidig ordstyrer) Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland Anders Kirkedal, Hedensted Kommune Lene Hornstrup, Struer Kommune Inge-Lise Katballe, Ikast-Brande Kommune Dorthe Eastwood, Silkeborg Kommune Poul Erik Poulsen, Lemvig Kommune Anne-Mette Lund, Lemvig Kommune Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Kate Bøgh, Favrskov Kommune Hans Henrik Gaardsøe, Viborg Kommune Steinar E. Kristensen, Randers Kommune Margrethe V. Thuesen, Samsø Kommune Helle Bro, Holstebro Kommune Lotte Henriksen, Aarhus Kommune Kjeld Berthelsen, Struer Kommune Lars Kristiansen, Skive Kommune Ejnar Tang, Herning Kommune Henning Haahr, Skanderborg Kommune Line R. Poulsen, Sekretariat for rammeaftaler Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler (ref.). Dato: 13. januar 2015 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk 1. Godkendelse af dagsorden v. Karin Holland Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde i DASSOS den 6. november 2014 v. Karin Holland Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, DASSOS-møde den 6. november 2014 Godkendt.

2 3. Nære Sundhedsvæsen v. direktør, Anders Kjærulff, Holstebro Kommune Den Kommunale Sundhedsstrategiske gruppe (DKS) har på møde den 2. juni 2014 nedsat en studiegruppe, der har udarbejdet et debatoplæg om fremtidens nære sundhedsvæsen. Formålet med debatoplægget er at styrke debatten internt mellem kommunerne og eksternt i forhold til blandt andet region og almen praksis om retningen for den videre udvikling af det nære sundhedsvæsen. Hensigten er således at skabe en styrket position for de 19 kommuner tilsammen og styrke fællesskabet mellem de 19 kommuner. Vedhæftet debatoplægget drøftes administrativt og politisk. KKR Midtjylland drøfter debatoplægget på møde den 17. april Der indstilles: - DASSOS drøfter debatoplægget på baggrund af oplæg fra Anders Kjærulff. Bilag: - Bilag 2. Udkast, debatoplæg om fremtidens nære sundhedsvæsen Anders Kjærulff, Holstebro Kommune og Sine Møller Sørensen, KOSU-sekretariatet fremlagde hovedpunkterne i debatoplægget, jf. vedhæftet diasshow. DASSOS kvitterede for debatoplægget og arbejdet hermed. DASSOS bemærkede, at en tidligere inddragelse i udarbejdelsen af debatoplægget hvad angår snitfladerne til det specialiserede socialområde kunne have været ønskeligt. Debatoplægget kan med fordel suppleres med yderligere tekst omkring børn- og ungeområdet, misbrugsområdet samt ulighed i sundhed. Tankerne omkring kommunale fællesskaber lyder interessante. 4. Differentierede takster - temamøde v. direktør, Steinar Eggen Kristensen DASSOS har ved flere lejligheder drøftet differentierede takster, senest den 27. maj Her nedsatte DASSOS en arbejdsgruppe, der fik til formål at belyse differentierede takster mere grundlæggende. Steinar Eggen Kristensen blev formand for arbejdsgruppen, der også har deltagelse af Lotte Henriksen, Henning Haahr, Ann-Britt Wetche og Helle Bro. Arbejdsgruppens opgaver er dels i forhold til ændring og forenkling af takstberegningen og dels i forhold til differentierede takster som Styringsinstrument. Arbejdsgruppen har siden da afholdt 3 møder, ligesom en underarbejdsgruppe særskilt har arbejdet med emnet. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i vedhæftet bilag. Der indstilles: - DASSOS drøfter problemstillinger og løsningsmuligheder i notatet, herunder tager stillig til den videre proces. Bilag: - Bilag 3. Kommissorium, differentierede takster - Bilag 4. Notat om differentierede takster og udligningsgrupper - Bilag 5. Konsekvensberegning, alle kommuner og region samt ledelsesinformation Formand for arbejdsgruppen, Steinar Eggen Kristensen, samt Keld Hørdum Sørensen, Sekretariat for rammeaftaler, fremlagde hovepunkterne fra notatet. DASSOS kvitterede for arbejdsgruppens notat og arbejdet hermed. Punktet dagsordenssættes igen på DASSOS-møde i maj. 2

3 DASSOS efterlyste generelt flere begrundelser for de konkrete anbefalinger. Desuden havde DASSOS følgende bemærkninger: Der anbefales en vis sammenhæng vedr. udligningsgrupper, herunder hvad betyder det i praksis fremadrettet, at vælge udligningsgrupper svarende til de tilbud, der er indmeldt til Socialtilsynet. Undersøge evt. en udligningsgruppe, hvor små enheder inden for samme målgruppe kan slås sammen. Vedr. forhandling af takstniveau det opleves undertiden, at det ikke kun er køber, men også sælger, der hurtigt efter indskrivning ønsker en ny forhandling. Undersøge skal over/underskud under 5 % blive inden for driftsherren, mens over/underskud over 5 % skal udlignes inden for den organisatoriske enhed, som defineret ift. socialtilsyn. 5. Styringsaftale 2016 pejlemærker Ifølge den nye bekendtgørelse om rammeaftaler, er tidsplanen for henholdsvis Udviklingsstrategien og Styringsaftalen nu identisk, således begge skal være godkendt i regionsråd og kommunalbestyrelser senest den 15. oktober. Jf. tidligere år er der tradition for, at KKR Midtjylland tidligt på året drøfter pejlemærker for det kommende års Styringsaftale. Processen for Styringsaftalen er tilrettelagt på følgende måde: Tidsplan for Styringsaftale, Rammeaftale januar DASSOS, pejlemærker 30. januar Kd.-net 24. februar KKR, pejlemærker 19. maj DASSOS, udkast til Styringsaftale 22. maj Kd.-net, udkast til Styringsaftale 12. juni KKR, udkast til Styringsaftale Jul - Okt. Byråd/Regionsråd 15. oktober Socialstyrelsen Der indstilles, at: - DASSOS drøfter pejlemærker i Styringsaftalen 2016 med henblik på den videre proces. Bilag: - Bilag 6. Styringsaftale 2015, pejlemærker DASSOS drøftede pejlemærker for Styringsaftale 2016 og opfordrede til, at hver enkelt viderebringer de divergerende holdninger til en eventuel takstreduktion i egen organisation. Med afsæt i Styringsaftalens ordlyd: at der forsat skal være fokus på udviklings af omkostningseffektive løsninger/tilbud, der er fagligt og kvalitativt i orden, drøftede DASSOS en række emner i relation hertil: hvorledes en eventuel takstreduktion kan udmøntes hvorledes arbejder kommunerne med mestring, civilsamfundet og velfærdsteknologi, herunder om investeringer i velfærdsteknologi kan indarbejdes i taksterne hvorledes kan kommunerne øget samarbejde omkring de mest specialiserede tilbud, jf. den nationale koordinationsstruktur hvorledes tages der hånd om tilvæksten i populationen på området Emnet dagsordenssættes på næste møde i Forretningsudvalget med henblik på drøftelse på DASSOS-møde i maj. Sekretariat for rammeaftaler udarbejder et oplæg hertil. 3

4 6. Sundhedsudgifter på Sølund, v. Henning Haahr. På møde den 19. august 2014 drøftede DASSOS indregning af Sundhedsudgifter på Sølund, efter anmodning fra Aarhus Kommune. Følgende blev skrevet til referat: Henning Haahr orienterede om igangværende forhandlinger med regionen i forhold til finansiering af psykiater. Efterfølgende forestår en drøftelse med Aarhus Kommune og efterfølgende DASSOS i forhold til at nå til enighed omkring en tilbagebetaling. DASSOS er optaget af, at parterne prioriterer opgaven for at skabe fremdrift med henblik på at nå frem til en løsning. Punktet dagsordenssættes derfor igen til næste møde. Af forskellige årsager har punktet ikke kunne dagsordenssættes før nu. Der indstilles: - DASSOS drøfter sagen på baggrund af orientering fra Henning Haahr. De involverede parter afholder mandag den 19. januar møde. DASSOS afventer en tilbagemelding på baggrund heraf på næste møde i Forretningsudvalget. DASSOS opfordrer fortsat til, at opgaven prioriteres for at skabe fremdrift med henblik på at nå frem til en løsning. 7. Novemberkonference personer var tilmeldt Novemberkonference 2014, men kun 52 personer deltog i selve konferencen (herunder måtte flere gå i løbet af konferencen, således deltagerantallet til slut var på ca. 45 deltagere). Normalt er deltagere tilmeldt og et fremmøde på ca. 70. Novemberkonferencen (og Januarkonferencen) har altid været gratis. Spørgsmålet er imidlertid, om det forholdsvis lave deltagerantal var et resultat af uheldige omstændigheder (andre konferencer - bl.a. blev KL s jobcamp i Aalborg afholdt samme dato, hvilket afholdt enkelte direktører fra at deltagelse), forkert emne eller om der eventuelt skal holdes ét års pause med Novemberkonference (2015) og i stedet blot fokusere på de fælles tiltag, der allerede er igangsat (fælles målsætninger på området, Centrale Udmeldinger, Ministertema, fælles metodeudvikling mv.). Der var blandt deltagerne enighed om, at konferencen var interessant og relevant, men en nærmere undersøgelse er ikke udarbejdet. Der indstilles: - DASSOS drøfter Novemberkonference 2014 med henblik på 2015 November- og Januarkonferencen slås sammen afholdes januar Emnerne kan med fordel være konkrete, evt. i forhold til aktuelle emner i det fælleskommunale samarbejde. 8. Videomøder orientering om støtte fra RM Region Midtjylland har igangsat et projekt med at få udbredt videomøder mellem regionen og kommunerne på psykiatri og socialområderne. Det er jo et stort ønske både fra region og kommune, at få mange flere videomøder ind i hverdagen, og specielt kommunerne kan spare meget i transportudgifter og tidsforbrug. 4

5 Repræsentanter fra projektet ønsker i den forbindelse, at deltage i møde i Myndighedsnetværket for voksenområdet samt Chefnetværk på børn- og ungeområdet. Der indstilles: - DASSOS drøfter hvorledes kommunerne støtter op omkring initiativet. Bilag: - Bilag 7. Information om videomøder mellem Region Midtjylland og kommunerne Godkendt. 9. Ledsagelse af borgere på hospitalerne v/inge Marie vestergaard DASSOS besluttede på møde den 19. februar 2014, at udarbejde udkast til fælleskommunale retningslinjer for ledsagelse af borgere på hospital med inspiration fra Region Syddanmark. Udkast til samarbejdsaftale er udarbejdet af følgende arbejdsgruppe: Cate Kristiansen, Horsens Kommune, Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune, Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune, Sekretariat for rammeaftaler, Jens Bejer Damgaard, Region Midtjylland, Else Hjortbak, Hospitalsenheden Vest samt Bente Dam, Hospitalsenhed Midt. Region Midtjylland har haft et foreløbigt udkast i høring på hospitalsenhederne. Bemærkningerne herfra er i videst muligt omfang indarbejdet. Samsø Kommune har indsendt bemærkninger i forhold til de særlige udfordringer, som Samsø Kommune står over for i kraft af deres Ø-status. Arbejdsgruppen anbefaler, at mulighederne for at udarbejde et særskilt tillæg for de udfordringer Samsø Kommune oplever i kraft af ø-status, efterfølgende vil blive undersøgt. Vedr. færdigbehandlede patienter: Ministeriet er spurgt til råds og følgende svar er indhentet via KL og indarbejdet i vedhæftet udkast: Efter sundhedslovens 238, stk. 1 opkræver bopælsregionen bopælskommunen betaling pr. sengedag for sygehusbehandling til færdigbehandlede patienter fra kommunen. Betalingen kan maksimalt udgøre kr. i 2004-pris- og -lønniveau. Sundhedslovens kapitel om finansiering giver derudover ikke yderligere hjemmel for ekstra opkrævning. Vedhæftet udkast til samarbejdsaftale behandles den 9. januar 2015 på Regionens Lederforum for økonomi inden den senere behandles i Sundhedsstyregruppen. Der indstilles: - DASSOS drøfter udkast til samarbejdsaftale med henblik på behandling og godkendelse i Sundhedsstyregruppen Bilag: - Ekstra bilag: Udkast til samarbejdsaftale, ledsagelse af borgere på hospitalerne Godkendt. 10. Viborg Kommune, ændring i pladsantallet, Kærsangervej DASSOS har tidligere godkendt, at Viborg Kommune pr. 1. januar 2015 omorganiserer de tre bofællesskaber, Kærsangervej 68A, Kærsangervej 36 og Kærhøj, således de sammenlægges administrativt og budgetmæssigt. Pladsantallet ønskes nedjusteret fra 24 til 22 pladser. 5

6 Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 8. Viborg Kommune, ændring af antal pladser i bofællesskaber Godkendt. Punkter til orientering: 11. Socialstyrelsen, dialogmøde vedr. Tilbudsportalen og Socialtilsyn v. Lotte Henriksen DASSOS besluttede på møde den 27. maj 2014, at sende en skrivelse til Socialstyrelse vedr. Tilbudsportalen. I DASSOS er der enighed om, at Tilbudsportalen udvikler sig i retning af større og mere komplicerede indberetninger, men uden den store anvendelighed i matchning af borgere og tilbud. Skrivelsen fik opbakning af kommunerne i Nordjylland, Styregruppen i Syddanmark samt Hovedstaden. Socialstyrelsen inviterede den 11. december 2014 til dialogmøde omkring Tilbudsportalen og Socialtilsyn. Fra det midtjyske deltog Kommunaldirektør, Jesper Thyrring Møller, direktør, Lotte Henriksen, specialkonsulent, Jesper Christiansen samt konsulent Mette Tjørnehøj. Det blev aftalt med Socialstyrelsen, at dialogen med Socialstyrelsen styrkes, herunder særligt i forhold til de emner, der konkret skal indberettes. Socialstyrelsen var ligeledes lydhør over for trinvis indberetning de væsentligste emner først. Referat fra mødet rundsendes til DASSOS, når det foreligger. Der indstilles: - statusorientering fra dialogmødet med Socialstyrelsen Taget til efterretning. 12. Fastlæggelse af fælles redskab til udredning af funktionsevne hos apopleksipatienter Orientering fra KOSU: Implementeringsgruppen for neurologiområdet, der er en tværsektoriel arbejdsgruppe, har anbefalet, at der igangsættes en proces, hvor kommunerne og regionen/hospitalerne finder frem til fælles redskaber til vurdering af apopleksipatienternes funktionsevne. Formålet er, at patienter med apopleksi oplever sammenhæng i fagpersonernes indsats på tværs af hospital og kommune. Det vurderes, at fastlæggelse af et fælles redskab vil kunne understøtte KKR målsætningen om en fælles kvalitetsmodel i forbindelse med komplekse genoptræningsopgaver. På denne baggrund er der i regi af KOSU og Region Midtjylland udarbejdet et forslag til kommissorium for fastlæggelse af et fælles redskab til udredning. Der indstilles: - til orientering Bilag: 6

7 - Bilag 9. Forslag til kommissorium, udredning på apopleksiområdet. Taget til efterretning. 13. Orienteringspunkt om udviklingssamarbejde inden for dysfagi-området (erhvervet hjerneskade) DASSOS behandlede den 19. august 2014 et punkt vedr. grunduddannelsen i F.O.T.T. (Facial Oral Tract Therapy), som udbydes af Hammel Neurocenter. F.O.T.T. er en metode til behandling af dysfagi (problemer med at synke og spise som følge af f.eks. en apopleksi). Kommunerne i DASSOS oplever et stort behov for at få uddannet flere medarbejdere i grunduddannelsen i F.O.T.T. På baggrund af drøftelsen i DASSOS har Sekretariat for rammeaftaler i efteråret 2014 haft en dialog med Hammel Neurocenter om mulighederne for at opkvalificere et større antal medarbejdere inden for dysfagi-området. En styregruppe med deltagelse fra Randers og Favrskov Kommune, Hammel Neurocenter samt Sekretariat for rammeaftaler mødtes den 11. november 2014 for at drøfte mulighederne for at styrke kompetenceudviklingen inden for dysfagi-området. Formålet med styregruppens arbejde er at etablere et udviklingssamarbejde i forhold til at designe et kortere uddannelsesforløb for kommunale medarbejdere inden for dyasfagi-området. Uddannelsesforløbet vil være målrettet den kommunale kontekst samt være designet således, at de medarbejdere, som deltager på uddannelsesforløbet, bliver i stand til at guide og oplære plejepersonale i egen kommune i forhold til at screene for dysfagi. Uddannelsesforløbet vil således ikke skulle erstatte grunduddannelsen i F.O.T.T., men skal snarere forstås som et supplement. Pt. foregår et arbejde med at beskrive, hvordan et udviklingssamarbejde mellem kommunerne og Hammel Neurocenter kan se ud. De deltagende kommuner og Hammel Neurocenter mødes igen den 2. februar 2015, hvor oplægget til udviklingssamarbejde skal drøftes videre. I kommunernes fælles puljebevilling inden for erhvervet hjerneskade findes et restbeløb på ca kr. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har godkendt, at restbeløbet overflyttes til 2015 og anvendes til kompetenceudvikling på dysfagi-området. Der indstilles: - til orientering Taget til efterretning. 14. Viborg Kommune, ny midlertidig deltager i DASSOS Direktør for børn og unge i Viborg Kommune, Hans Henrik Gaardsøe, overtager midlertidig Viborg Kommunes plads i DASSOS og Forretningsudvalget, indtil der er fundet en afløser for direktør i Job og Velfærd, Leif Gjørtz Christensen, der stoppede pr. 31. december Der indstilles: - til orientering. DASSOS byder Hans Henrik Gaardsøe velkommen. 15. Eventuelt 7

8 Til orientering vedhæftes en oversigt over aktuelle styre- og arbejdsgrupper i regi af DAS- SOS. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 10. Oversigt over styre- og arbejdsgrupper i regi af DASSOS, Taget til efterretning. 8

9 Bilag 1

10 Deltagere: DASSOS-kredsen Afbud: Helle Bro, Steinar Eggen Kristensen, Jens Peter Hegelund Jensen, Lotte Henriksen. Mødedato: 6. november 2014 Mødetid: kl Mødested: Viborg Rådhus, Multisalen Dato: Deltagere: Jesper Thyrring Møller, Hedensted Kommune Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune Jan Kjeldmann, Randers Kommune Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland Anders Kirkedal, Hedensted Kommune Jørgen Andersen, Syddjurs Kommune Lene Hornstrup, Struer Kommune Britta Kempel, Odder Kommune Inge-Lise Katballe, Ikast-Brande Kommune Dorthe Eastwood, Silkeborg Kommune Poul Erik Poulsen, Lemvig Kommune Bjarne Høyer Andreasen, Aarhus Kommune Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Kate Bøgh, Favrskov Kommune Lars Kristiansen, Skive Kommune Ejnar Tang, Herning Kommune Henning Haahr, Skanderborg Kommune Eva Glæsner, KKR-sekretariatet Line R. Poulsen, Sekretariat for rammeaftaler Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler (ref.). Dato: 10. november 2014 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf Referat, DASSOS-møde den 6. november Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde i DASSOS den 19. august 2014 v. Jesper Thyrring Møller Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, DASSOS-møde den 19. august 2014 Godkendt.

11 3. National koordinationsstruktur, Centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen Ny bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde træder i kraft pr. 1. november Loven følger op på evalueringen af kommunalreformen på det mest specialiserede sociale område og den mest specialiserede specialundervisning m.v. Med loven har Socialstyrelsen fået kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner. Der indføres på den baggrund krav om, at kommunalbestyrelserne skal behandle og afrapportere på deres tilrettelæggelse af indsatsen i det eksisterende rammeaftale-regi. Det betyder, at kommunalbestyrelserne i hver region skal behandle Socialstyrelsens centrale udmeldinger og afrapportere på deres tilrettelæggelse af indsatsen under et nyt særskilt punkt i forbindelse med fastlæggelse af Udviklingsstrategien, som indgår i rammeaftalen. Fristen for fastlæggelse af Udviklingsstrategierne ændres som en konsekvens heraf til 15. oktober, så fristen bliver den samme som indgåelse af Styringsaftalen. Loven indebærer, at fristen for centrale udmeldinger, der skal behandles i forbindelse med rammeaftalen for det næstkommende år fastsættes til den 1. januar. Fristen kommer dermed til at følge fristen for udmelding af ministertema, således at de to typer udmeldinger vil kunne koordineres, så de støtter op om samme indsatsområde. Dog indføres en overgangsordning for de første centrale udmeldinger pr. 1. november 2014, således at de først skal endelig afrapporteres pr. 1. marts 2016 efter at der har været en dialog mellem alle kommuner og regioner. Socialstyrelsens første udmeldinger omfatter: Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Som det fremgår af vedhæftet tidsplan, skal KKR præsenteres for en foreløbig afrapportering allerede i juni 2015 således den kan indarbejdes i Udviklingsstrategi Socialstyrelsen har tilkendegivet på seneste møde i Koordinationsforum den 22. september, at en foreløbig afrapporteringen også kan være status på arbejdet, jf. udnyttelsen af overgangsordningen skitseret ovenfor. Proces: Sekretariat for rammeaftaler foreslår, at arbejdet med de centrale udmeldinger forankres i to mindre arbejdsgrupper hver med en direktør for bordenden. Den konkrete dataindsamling og skriveproces udføres af Sekretariat for rammeaftaler, men for at sikre løbende sparring med relevante fagfolk, vil en på forhånd nedsat arbejdsgruppe være en fordel. Sekretariat for rammeaftaler foreslår, at dataindsamlingen for de centrale udmeldinger udsendes medio januar 2015 med indrapportering ultimo februar Der indstilles: - DASSOS godkender ovenstående og nedsætter arbejdsgrupper Bilag: - Bilag 2. Dialogbaseret koordinationsstruktur Koordinationsforum - Bilag 3. Central udmelding vedrørende voksne med kompleks erhvervet hjerneskade - Bilag 4. Afrapporteringsskabelon for CU hjerneskade - Bilag 5. Bilag til CU for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade 2

12 - Bilag 6. Central udmelding vedrørende børn og unge med alvorligt synshandicap - Bilag 7. Afrapporteringsskabelon for CU - alvorligt synshandicap - Bilag 8. Bilag til CU for børn og unge med alvorligt synshandicap DASSOS besluttede, at arbejdet forankres i to mindre arbejdsgrupper. Karin Holland, Horsens Kommune, bliver formand for arbejdsgruppen vedr. den Centrale Udmelding for Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Henrik Beyer, Herning Kommune, vedr. Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Arbejdsgrupperne får deltagelse af 2-3 kommuner samt Region Midtjylland, jf. bekendtgørelsen ordlyd omkring Regionsrådets bidrag (Nr. 1156, den 30. okt. 2014). Deltagerne i arbejdsgruppen vedr. Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade findes i den eksisterende DASSOS-Styregruppe på området. Deltagerne i arbejdsgruppen vedr. Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse findes i Aarhus og Herning Kommuner. Bjarne Høyer Andreasen, Aarhus Kommune og Ejnar Tang, Herning Kommune, er kontaktpersoner. I den forbindelse indsamler Sekretariat for rammeaftaler information fra kommunerne om, hvor de i dag køber deres ydelser på området. Processen for de Centrale Udmeldinger vil i hovedtræk se således ud: november Socialstyrelsen udmelder Centrale Udmeldinger 6. november DASSOS nedsætter to arbejdsgrupper januar Sekretariat for rammeaftaler udsender skemaer til kommunerne 27. februar Frist for indberetning af skemaer fra kommunerne Marts maj Arbejdsgruppe kvalificerer foreløbig afrapportering 19. maj DASSOS behandler foreløbig afrapportering 22. maj Kd.-net behandler foreløbig afrapportering 12. juni KKR behandler foreløbig afrapportering Juni Foreløbig afrapportering indarbejdes i Udviklingsstrategi 2016 Juni oktober Byråd og Regionsråd behandler Udviklingsstrategi 2016, herunder foreløbig afrapportering af Centrale Udmeldinger 15. oktober Frist for godkendelse, Udviklingsstrategi 2016 i byråd/regionsråd Efterår Socialstyrelsen afholder dialogmøder med relevante parter 10. november DASSOS behandler endelig afrapportering 20. november KKR behandler endelig afrapportering 2016 Januar februar Byråd/Regionsråd 1. marts 2016 Endelig afrapportering til Servicestyrelsen Note: Hvis KKR den 12. juni 2015 vurderer, at den foreløbig afrapportering er fyldestgørende, kan den naturligvis fungere som den endelige afrapportering med forbehold for dialogen med Socialstyrelsen i efteråret Udviklingsstrategi 2016, kommunale indberetninger Ny bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde træder i kraft pr. 1. november Som konsekvens af indførelsen af de Centrale Udmeldinger, jf. ovenfor, ændres fristen for indgåelse af Udviklingsstrategien fra den 1. juli til den 15. oktober, således fristen bliver identisk med indgåelse af Styringsaftalen. I bekendtgørelsen står fortsat: Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud, jf. 2, der ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sam- 3

13 menhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til 5 i lov om social service. Herudover indgår konklusionerne fra socialtilsynets seneste årsrapport i drøftelserne om udviklingsstrategien, jf. 9 i lov om socialtilsyn. Det har været et ønske fra Socialstyrelsen og KL, at informationerne fra de kommunale indberetninger i højere grad kan sammenlignes på tværs af landet. Som følge heraf har landes fem Rammeaftalesekretariater revideret de eksisterende skemaer for kommunale indberetninger, således de nu er ens på tværs af landet. Proces: Sekretariat for rammeaftaler udsender skemaer for kommunale indberetninger primo februar 2015 med indrapportering medio marts Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 9. Skema vedr. kommunale indberetninger til Udviklingsstrategi 2016 Godkendt. 5. Fokus- og udviklingsområder, Udviklingsstrategi 2016 Fokus- og udviklingsområder i de seneste års rammeaftaler er fremkommet via en proces, hvor deltagerne på Novemberkonferencen har drøftet mulige emner, der efterfølgende igen er blevet drøftet på Januarkonferencen. På den baggrund har DASSOS-kredsen efterfølgende udvalgt de konkrete emner. Sideløbende har ministeren udmeldt særskilte temaer de såkaldte Ministertemaer. En status på nuværende og tidligere fokus- og udviklingsområder er vedhæftet. Til konkret behandling i 2016 vil der igen blive udmeldt et centralt ministertema (udmeldes pr. 1. januar 2015). Ligeledes vil Socialstyrelsen i løbet af 2015 udmelde et eller flere Centrale Udmeldinger (spiseforstyrrelser har været nævnt). Der har ikke i programmet for dagens Novemberkonference været plads til, at deltagerne skal drøfte indspark til fokus- og udviklingsområder for En mulighed kan derfor være, at DASSOS og Dialogforum Midtjylland hver især drøfter mulige emne primo 2015 med inspiration fra vedhæftet opsamling fra Novemberkonference 2013, hvorefter Forretningsudvalget på mødet i april 2015 udvælger eventuelle nye fokus- og udviklingsområder til Udviklingsstrategi En anden mulighed er, at der ikke udvælges nye fokus- og udviklingsområder for 2016, men at der i stedet fokuseres på det kommende ministertema for 2016 og de Centrale Udmeldinger fra Socialstyrelsen. Der indstilles: - DASSOS drøfter, om der skal udvælges nye fokus- og udviklingsområder til Udviklingsstrategi 2016 og i givet fald hvordan processen herfor skal være. Bilag: - Bilag 10. Status på fælleskommunale indsatsområder

14 - Bilag 11. Opsamling på Novemberkonference Bilag 12. Årshjul 2015, udarbejdelse af Rammeaftale 2016 DASSOS besluttede ikke at udvælge nye fokus- og udviklingsområder til Udviklingsstrategi 2016, men i stedet at fokusere på ministertemaet, de Centrale Udmeldinger samt en videreførelse af de eksisterende fokus- og udviklingsområder fra Udviklingsstrategi 2015 Fælles metodeudviklings samt Socialpsykiatri. 6. Pædagogisk bistand under ferie v/kate Bøgh På foranledning af Favrskov og Skanderborg Kommuner ønskes sagen vedr. pædagogisk bistand under ferie drøftet igen i DASSOS-kredsen. Det sker som en konsekvens af Statsforvaltningens principielle tilkendegivelse om, at handicappede skal have deres ulovligt opkrævede rejsepenge (til ledsagelse) tilbage. Samtidig skriver Statsforvaltningen, at Favrskov Kommune og dermed alle andre kommuner skal gå tilbage i arkiverne og finde alle de tilsvarende sager. Disse borgere skal også have deres rejsepenge tilbage. Konkret står striden om de rejer og udflugter, hvor botilbuddet har lagt omkostningerne til pædagogernes tur over på beboerne og ladet det indgå som en del af den samlede rejse for den handicappede. I stedet for at opkræve penge til pædagogens rejse, skal pengene i stedet findes i den generelle takst. DASSOS drøftede tilbage på møde den 19. februar 2014 også dette emne. Følgende blev dengang skrevet til referat: Jørgen Andersen, Syddjurs Kommune, orienterede om, at den ændrede praksis næppe kan undgås at påvirke taksterne. Billedet er meget forskelligt fra kommune til kommune. KL er i gang med en undersøgelse af problemstillingen. DASSOS afventer dette og muligt tiltag. DASSOS anbefaler, at det bør undgås, at ændringen resulterer i takststigninger. Det kan i yderste konsekvens alligevel blive aktuelt. Som følge af ovenstående ønskes der i DASSOS en generel drøftelse af konsekvenserne af Statsforvaltningens tilkendegivelse, herunder indvirkningen på taksterne. Styringsaftalen levner ikke mulighed for efterregulering af taksterne, hvilket også administrativt vil være en stor opgave. I det omfang DASSOS beslutter at sagen skal have konsekvenser for taksterne, bør den løses via den generelle over/-underskuds opgørelse. Forstået således at hvis betalingen falder i og betalingen resulterer i, at det akkumulerede over-/underskud overstiger 5 %, vil det indgå i taksterne for Der indstilles: - DASSOS drøfter konsekvenserne af Statsforvaltningens tilkendegivelse, herunder eventuelle konsekvenser for taksterne. Supplerende bilag vedr. KL s henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet var blevet rundsendt inden DASSOS-mødet. Kate Bøgh, Favrskov Kommune, gav en status på sagen. DASSOS besluttede at afvente ministeriets behandling af KL s henvendelse - inden sagen behandles igen i DASSOS, herunder konsekvenser for taksterne. I den forbindelse udarbejdes et overblik over den eksisterende praksis i kommunerne. 7. Ledsagelse af borgere på hospitalerne v/inge Marie Vestergaard og Leif Gjørtz Christensen 5

15 DASSOS besluttede på møde den 19. februar 2014, at udarbejde udkast til fælleskommunale retningslinjer for ledsagelse af borgere på hospital med inspiration fra Region Syddanmark. DASSOS udpegede Cate Kristiansen, Horsens Kommune, Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune, Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune samt en repræsentant fra Sekretariat for rammeaftaler til en arbejdsgruppe. Fra Region Midtjylland deltager Jens Bejer Damgaard og Charlotte Jensen fra Nære Sundhedstilbud, Else Hjortbak, Hospitalsenheden Vest samt Bente Dam, Hospitalsenhed Midt i arbejdsgruppen. På seneste DAS- SOS-møde refererede arbejdsgruppen fra et godt og konstruktivt møde den 19. august Der foreligger nu et næsten færdigt udkast til samarbejdsaftale på området. Parterne er enige om, at hospitalet betaler for ledsagelse på hospital, når hospitalet vurderer det nødvendigt. Tilsvarende betaler kommunen, hvis kommunen vurderer det nødvendigt eksempelvis af pædagogiske årsager. Der pågår dog stadig afklaring af afregningsmodel én fast takst vs. to-takst-model. Endvidere er parterne i gang med at afklare, hvem der skal betale for ledsager under befordring til og fra hospital. Region Midtjylland har primo oktober meddelt, at de har behov for en grundigere høringsproces, inden samarbejdsaftalen kan godkendes. Når afregningsmodel og finansieringsansvaret for ledsager under befordring er afklaret, skal udkastet først sendes til høring på hospitalerne og drøftes på et internt ledelsesmøde, inden det det drøftes i henholdsvis Temagruppen vedr. behandling, pleje, træning og rehabilitering, i Administrativ Sundhedsledelsesforum, i Sundhedsstyregruppen og i Sundhedskoordinationsudvalget. Det er derfor arbejdsgruppens vurdering, at samarbejdsaftalen først kan godkendes primo De kommunale repræsentanter fra arbejdsgruppen opfordrer til, at kommunerne i de forløb, der er i perioden indtil samarbejdsaftalen er godkendt og træder i kraft, rejser krav om afregning fra Region Midtjylland, hvis det ikke allerede er praksis. Der indstilles: - DASSOS drøfter forslag fra de kommunale repræsentanter i arbejdsgruppen vedr. krav om afregning. Leif Gjørtz Christensen og Inge Marie Vestergaard redegjorde for status i sagen. Den aktuelle timetakst foreslås værende en to-takst-model : Hverdage kl på kr. 255,89 og øvrige tidspunkter på kr. 402,27. Timetaksten er estimeret med udgangspunkt i den tilsvarende beregning i Syddanmark. DASSOS besluttede at følge arbejdsgruppens anbefaling om, at de enkelte kommuner skal rejse krav over for Regionen på betaling for ledsagelse pr. dags dato som følge af den lange høringsperiode. Udkast til samarbejdsaftale sendes med referatet ud til orientering. 8. Kommissorier for nye hjerneskadesamråd i Region Midtjylland Sundhedsstyregruppen og Den administrative styregruppe for social- og specialundervisning (DASSOS) har besluttet, at Hjerneskadesamrådets kommissorium revideres. Formålet med revisionen af kommissoriet er, at der skal sikres en koordinering mellem sundheds-, socialog arbejdsmarkedsområdet således, at der er sammenhæng mellem Sundhedsstyregruppen og DASSOS. Derudover er formålet at sikre, at fokus på børne- og ungeområdet øges. Det blev i den forbindelse besluttet at etablere to hjerneskadesamråd - et for voksne med erhvervet hjerneskade og et for børn og unge med erhvervet hjerneskade. 6

16 Udkast til begge kommissorier er udarbejdet af en arbejdsgruppe, hvor kommunerne, hospitalerne, det regionale socialområde og PLO-Midtjylland var repræsenteret. Udkastene blev sendt til høring efter sommerferien. Vedlagte udkast er revideret på baggrund af de indkomne høringssvar. Høringsparterne var: Kommunerne i Region Midtjylland Hospitalerne i Region Midtjylland Psykiatri- og socialområdet i Region Midtjylland Hjerneskadesamrådet i Region Midtjylland PLO-Midtjylland Hjerneskadeforeningen Hjernesagen Formålet med de nye hjerneskadesamråd er at medvirke til at skabe sammenhængende forløb af høj kvalitet. Hjerneskadesamrådene kommer med anbefalinger til og rådgiver Sundhedsstyregruppen og DASSOS, som kan træffe beslutninger på baggrund af hjerneskadesamrådenes anbefalinger. De to hjerneskadesamråd koordinerer deres indsats ved et årligt fælles møde og ved, at sekretariatsfunktionen for begge hjerneskadesamråd varetages af de samme medarbejdere. Der er i sammensætningen lagt vægt på, at både ledelsesniveauet og det faglige niveau er repræsenteret. Derudover er formandskab og sekretariat delt mellem kommunerne og regionen. Der indstilles: - At udkast til kommissorium for Hjerneskadesamråd for voksne med erhvervet hjerneskade godkendes - At udkast til kommissorium for Hjerneskadesamråd for børn og unge med erhvervet hjerneskade godkendes - At det besluttes, om hjerneskadesamrådene skal referere til både Sundhedsstyregruppen og DASSOS Bilag: - Bilag 13. Kommissorium for nyt Hjerneskadesamråd Godkendt. 9. Projekt Bristede Drømme nyt Styregruppemedlem I perioden gennemføres projektet Bristede Drømme Nyt Håb, der omfatter en styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade eller svære følger efter hjernerystelse. Projektet foregår i et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen. Læs evt. mere om projektet på hjemmesiden: c3%b8mme-nyt+h%c3%a5b Hidtil har Viborg Kommunes direktør for Job & Velfærd, Leif Gjørtz Christensen, repræsenteret kommunerne og socialområdet i projektets styregruppe. Han udtræder imidlertid af styregruppen senest med udgangen af 2014, og der bliver derfor en ledig plads. 7

17 Direktør for Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune, Karin Holland, oplyser, at hun gerne overtager den ledige plads, med mindre andre ønsker det. Der indstilles: - til drøftelse DASSOS godkendte, at Karin Holland overtager pladsen fra Leif Gjørtz Christensen. 10. Kapacitetsjustering, Specialområde for Kriminalitetstruede og Dømte Børn & Unge Region Midtjylland påtænker at lukke den åbne afdeling Koglely beliggende i Spjald i Ringkøbing-Skjern Kommune. Afdelingen består af 5 døgnpladser, og drives efter lov om social service 67, stk. 3. Afdelingen er en del af Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge, jf. vedhæftet bilag. Indstilling: - til godkendelse Bilag: - Bilag 14. Kapacitetsjustering, Koglely Region Midtjylland Godkendt. Punkter til orientering / efterretning: 11. Ministertema Børn og unges skolegang I Danmark er børn og unge anbragt i plejefamilie eller på døgninstitution, hvilket svarer til 1,5 % af alle børn og unge. Halvdelen af disse børn og unge er i den undervisningspligtige alder. Studier på området viser, at 66 % af tidligere anbragte unge ikke tager en uddannelse efter folkeskolen. Dette tal står i skarp kontrast til den samlede ungegruppe i Danmark, hvor 25 % ikke tager en uddannelse efter folkeskolen. I regeringens 2020 mål peges der på, at mindst 50 % af udsatte børn og unge skal have en ungdomsuddannelse, og at de udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik skal forbedredes. Samtidig er anbragte børn og unges skolegang udpeget som ministertema for rammeaftalen For at sætte fokus på anbragte børn og unges skolegang afholder de 19 midtjyske kommuner en temadag d. 12. marts Temadagen udspringer af ovenstående nationale fokus på området samt de midtjyske kommuners og regionens rapport om muligheder og udfordringer på området for plejefamilieanbringelser fra 2013 (ministertema 2013). Formålet med temadagen er at drøfte, hvordan kommunerne kan skabe de bedst mulige rammer for anbragte børn og unges skolegang og videre uddannelse. En arbejdsgruppe nedsat i regi af chefnetværket for børn- og ungeområdet arbejder netop nu med planlægningen af temadagen. Der indstilles: - til orientering 8

18 Orientering taget til efterregning. DASSOS orienteres igen efter temadagen den 12. marts Socialtilsyn Midt, dimensionering 2015 Repræsentanter fra Socialtilsyn Midt deltog i DASSOS-møde den 19. august På mødet blev der gennemgået et notat vedr. dimensioneringen. DASSOS efterspurgte i den forbindelse en uddybning af notatet ifht. tilblivelsen af takster mv. Socialtilsyn Midt har som følge heraf suppleret oplysningerne i notatet, jf. vedhæftet. Der indstilles: - til efterretning Bilag: - Bilag 15. Socialtilsyn Midt, Dimensionering af budget 2015 Notat vedr. dimensionering tages til efterretning. DASSOS vil også i de kommende år drøfte finansieringen af Socialtilsynet med henblik på en reduktion af udgifterne. 13. Feriepengesagen I forbindelse med en række kommunale overtagelser af regionale tilbud har der været en flerårig problemstilling omkring hensættelsen til feriepenge på de overtagende tilbud, jf. Forretningsudvalgsmøde den 16. august 2012 og 24. april Problemstillingen er endnu ikke løst. En arbejdsgruppe bestående af Holstebro, Aarhus, Silkeborg og Horsens Kommuner samt Region Midtjylland har arbejdet med sagen. Henning Hansen, Ikast-Brande Kommune er formand for arbejdsgruppen. I sagsforløbet er der udarbejdet en række statusnotater, rapporter og skrivelser. I vedhæftet opsamlingsnotat oplistes de væsentligste oplysninger i sagen. Parterne er enige om vedhæftet opsamlingsnotat, der oplister to muligheder: Diskussionen af løsninger kan opsummeres med: Differencen mellem den bogførte værdi og den offentlige ejendomsvurdering giver en regnskabsmæssig gevinst/tab i regionens regnskab. Region Midtjylland har både tjent og tabt på dette, men summen er en fortjeneste på 16,7 mio. Region Midtjylland har indvilliget i at lade disse midler indgå i afregningen af feriepengehensættelsen. Der er ikke enighed om hvordan disse midler skal tilbagebetales til kommunerne. Der er to muligheder: 1. I den enkelte handel beregnes forskellen mellem den bogførte værdi og den offentlige vurdering, som den overtagende kommune får godtgjort/skal betale. Her vil de 16,7 mio. altså ikke blive modregnet i de 21,2 mio. fra feriepengene. Her behandles feriepengehensættelsen og ejendomme altså som to helt separate sager. Argumentationen for dette er: a. At den overtagende kommune typisk betaler mere for ejendommen, og derfor løber en stører risiko, hvis ikke den offentlige ejendomsvurdering er i overensstemmelse med den mulige handelspris. Hvis dette er tilfældet og tilbuddet lukker inden der er gået 30 år vil den overtagende kommune stå med et tab, der ikke kan dækkes andre steder end i kommunekassen. 9

19 b. At kommunerne, der har borgere på tilbuddet, vil får en lavere takst idet der ikke skal beregnes rente og afskrivninger på differencen mellem den offentlige ejendomsvurdering og den bogførte værdi. Et argument der kan forstærkes af risikoen for en øget vedligeholdelse, da der er tale om bygninger, der ikke har gennemgået markante ændringer siden januar Dermed ikke forstået således, at alle bygninger fra før 1999 kræver øget vedligeholdelse. c. At den samlede omkostning for kommunerne i Region Midtjylland er mindre ved denne løsning, idet en større andel betales af kommuner uden for regionen. 2. Summen af ejendomshandlerne, altså de 16,7 mio. bruges til at mindske kommunernes betaling til feriepengehensættelser for overtagne tilbud. De 21,2 mio. bliver altså reduceret til 4,5 mio., som alle kommuner skal bidrage med via en engangstakstforøgelse fordelt ligeligt over alle tilbud. Her er der således en sammenkædning af feriepengehensættelserne og ejendommene. Argumentationen for dette er: a. At den overtagende kommune får dækket den dyrere ejendom ved at kunne opkræve højere rente/afskrivninger i taksten, således at kommunen har fået dækket hele forskellen mellem den offentlige vurdering og den bogførte værdi i løbet af 30 år. b. At de kommuner, som ikke har overtaget tilbud, derved får den mindste efterregning, og disse kommuner er de fleste. Der indstilles: - DASSOS drøfter de opstillede to muligheder med henblik på behandling på Kd.-net møde i november. Bilag: - Bilag 16. Feriepengesagen, opsamlingsnotat Keld Hørdum Sørensen, Sekretariat for rammeaftaler samt Dennis Østerdal Nielsen, Holstebro Kommune, deltog i drøftelserne af punktet. Keld Hørdum Sørensen gennemgik opsamlingsnotatet, herunder tekniske spørgsmål. Med henblik på behandling i Kd.-net anbefaler DASSOS følgende: Holstebro Kommune anbefaler mulighed nr. 1. Horsens Kommune forholder sig neutral. De resterende kommuner anbefaler mulighed nr Eventuelt Region Midtjylland redegjorde for visse uhensigtsmæssigheder i den kvalitetsmodel, som Socialtilsynet anvender. Disse er også tidligere rejst over for Socialtilsynet. Struer Kommune redegjorde for tilsvarende uhensigtsmæssigheder vedr. handleplaner. DASSOS besluttede at invitere Socialtilsyn Midt med til et kommende møde med henblik på en drøftelse heraf. Socialtilsynet deltager i forvejen på møde i maj 2015 i forhold til Rammeaftale 2016, jf. bekendtgørelse om rammeaftaler. 10

20 Bilag 2

21 DEBATOPLÆG: FREMTIDENS NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Kommunerne i den midtjyske region December 2014

22 Indhold 1. Forord 2. Mere sundhed i det nære 3. Scenarie 1: Population 4. Scenarie 2: Integration 5. Scenarie 3: Innovation 6. Perspektiver og muligheder i scenarierne Bilag: Proces for udarbejdelse af debatoplægget Fremtidens nære sundhedsvæsen

23 1. Forord Sundhedsdirektørerne i de midtjyske kommuner er ikke i tvivl; de kommunale sundhedsindsatser vil blive markant anderledes tilrettelagt i de kommende år. Forandringerne i sundhedsvæsenet i det seneste årti kan nærmest betegnes som et paradigmeskifte. Rollefordelingen i opgavevaretagelsen er forandret, og kommunerne og de praktiserende læger vil få en langt mere central rolle i driften af det samlede sundhedsvæsen. Med en kommende hospitalsstruktur, hvor der for mange borgere bliver langt mellem hjemmet og sygehuset, giver dette god fornuft, og der er store potentialer i at videreudvikle det nære sundhedsvæsen. Det kan blandt andet bidrage til, at sundhed i højere grad skabes i et samarbejde med borgerne, at indsatser integreres på tværs, og at vi får mere sundhed for pengene. Derfor og set i lyset af de tendenser, der ses i en række andre lande - vil kommunerne med fordel kunne spille en endnu mere markant rolle i forhold til at løfte den samlede sundhedsopgave. Dette forudsætter, at kommunerne sammen sætter en fælles retning for, hvordan vi ønsker, at sundhedsvæsenet skal indrettes i løbet af de næste 4-5 år. Derfor har kommunerne i den midtjyske region taget initiativ til at udarbejde dette debatoplæg om fremtidens nære sundhedsvæsen. Omdrejningspunktet er tre scenarier for udvikling af det nære sundhedsvæsen, som sættes til debat. Hvor omfattende en rolle vil vi som kommuner fx have, og hvilke opgaver vil med fordel for borgeren kunne løse i det nære sundhedsvæsen? Vi står over for at skulle føre en ny sundhedsaftale ud i livet. Sundhedsaftalen er en fælles ramme for udviklingen af sundhedsområdet i den midtjyske region, og scenarierne i dette oplæg kan med fordel inddrages i det videre arbejde med at konkretisere og udfolde aftalen i praksis. Der er god samfundsøkonomisk fornuft i at løse opgaverne dér, hvor man kan gøre det til den mindste omkostning, og samtidig løse opgaverne tæt på borgeren. Men de kommende års forandringer vil udfordre kommunernes økonomi. Derfor er det vigtigt, at regeringen og Folketinget gøres mere bevidste om denne udfordring som dette debatoplæg også bidrager til at belyse. I debatten om videreudvikling af det nære sundhedsvæsen, bliver der ofte peget på, at den nuværende finansieringsstruktur med aktivitetsbaseret styring og kommunal medfinansiering på sundhedsområdet er en barriere. Vi kan dog konstatere, at der både nationalt og internationalt er en tendens til, at man begynder at orientere sig mod incitamentsmodeller, der har fokus på kvalitet og effekterne af sundhedsindsatserne, snarere end blot på mængderne af aktivitet. Disse udviklingstendenser er i sig selv en anledning til at stille skarpt på muligheder og potentialer i at videreudvikle det nære sundhedsvæsen. Det nære sundhedsvæsen berører ikke kun kommunernes sundhedsindsatser i snæver forstand, men handler også om indsatser på fx arbejdsmarked - og socialområdet. Det er et tema, som slås an i debatoplægget, og vi vil gerne opfordre til, at denne del konkretiseres og udbygges yderligere i dialog mellem de involverede fagområder. Vi ønsker, at oplægget danner grundlag for den videre dialog i den midtjyske region om de kommende års udvikling af sundhedsvæsenet og de kommende års videreudvikling af koordination og samarbejde på tværs af sundheds-, social- og arbejdsmarkedsområdet. De scenarier, der foldes ud i debatoplægget, er blevet til på baggrund af input fra direktører og chefer på sundhedsområdet i den midtjyske region. Konkret er der i august september 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse og en workshop om fremtidens nære sundhedsvæsen blandt kommunerne. Materialet er efterfølgende blevet bearbejdet i en tværkommunal arbejdsgruppe bestående af: Anders Kjærulff, direktør, Holstebro Kommune Hosea Dutschke, direktør, Aarhus Kommune Hanne Linnemann, chefkonsulent, Aarhus Kommune Jonna Holm Pedersen, KKR-konsulent Kate Bøgh, direktør, Favrskov Kommune Lars Kierkegaard, direktør, Skanderborg Kommune Lis Kaastrup, sundheds- og omsorgschef, Viborg Kommune Sine Møller Sørensen, KOSU-sekretariatet Der har været processtøtte fra Implement Consulting Group Venlig hilsen Lasse Jacobsen, formand for KOSU Anders Kjærulff, næstformand for KOSU 3 - Fremtidens nære sundhedsvæsen

24 2. Mere sundhed i det nære de seneste år er det sket er markant udvikling af det nære I sundhedsvæsen. Langt flere borgere modtager i dag genoptræning. Sundhedsplejen aflægger tidligere barselsbesøg. Der er flere tilbud målrettet borgere med kroniske sygdomme som diabetes, KOL og hjertekarsygdom. Der arbejdes i højere grad med tidlig opsporing af sygdom, og der er etableret sygeplejefaglige akutfunktioner i kommunerne. Det er nogle af resultaterne af kommunernes nye eller øgede indsatser som følge af den omlægning af sundhedsvæsenet, der blev sat i gang med strukturreformen i Det er også et resultat af den omlægning af hospitalsstrukturen, som er i gang. Omkring 2020 vil Danmark være præget af, at der bliver ca. 20 højt specialiserede supersygehuse/akutsygehuse. Der vil blive færre sengepladser end i det nuværende hospitalsvæsen, og udviklingen mere dagbehandling og ambulant behandling vil fortsætte. Denne forandring har været i gang i de seneste år, og den vil bl.a. medføre, at der vil være nogle typer af opgaver, der før blev løst på et hospital, som fremadrettet må varetages i det nære sundhedsvæsen. Derfor er der fortsat behov for at udvikle det nære sundhedsvæsen. Sundhed skabes i det nære Sundhedsområdet er kendetegnet ved en række udfordringer, som berører os alle. Fx er den gennemsnitlige levetid i Danmark lavere end i de øvrige nordiske lande. Uligheden i sundhed er stor. Sygdomsmønstre udvikler sig i nye retninger betyder blandt andet, at flere for behov for opfølgende og vedligeholdende indsatser. Fx overlever flere en kræftsygdom, men skal samtidig leve med eventuelle eftervirkninger af sygdommen. Og både forventninger og efterspørgslen på sundhedsydelser er stigende. Udfordringerne er ikke nye, men understreger nødvendigheden af, at vi sætter fokus på, hvordan vi fremmer en hensigtsmæssig udvikling på sundhedsområdet faglig, organisatorisk og økonomisk. Og her er der et potentiale i at videreudvikle det nære sundhedsvæsen. Det er i det daglige - i hjemmet og de nære fællesskaber - at livet leves og sundhed fremmes. Sundhedsløsninger tæt på borgeren kan i høj grad fremme, at sundhed i højere grad skabes i et samarbejde med borgeren. For når behandling fx foregår i borgerens eget hjem, vil borgeren også i højere grad kunne blive en aktiv medspiller, der sætter retning og bidrager til indsatsen. Samtidig er det nære sundhedsvæsen forbundet med nye muligheder for at etablere mere omkostningseffektive tilbud og for at integrere indsatser på tværs af social -, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Fra strukturreform til fælles sundhedsaftale Videreudvikling af det nære sundhedsvæsen skal ses i lyset af, at kommunerne allerede varetager en lang række opgaver på sundhedsområdet. I 2007 blev kommunernes ansvarsområde udvidet, og i de seneste år er der derfor blevet arbejdet målrettet med at udvikle og forankre sundheds- og plejetilbud tæt på borgerne. Omdrejningspunktet har især været tilbud i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse, genoptræning og rehabilitering samt sygepleje tæt på borgeren. Samtidig er samarbejdet med hospitaler og almen praksis udbygget. Rammen er sundhedsaftalerne mellem kommuner og region, og vi står nu overfor at skulle omsætte en ny sundhedsaftale til konkrete handlinger. Som noget nyt er der tale en én fælles sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og alle de midtjyske kommuner. Med sundhedsaftalen lægges der op til en højere grad af fælles retning på sundhedsområdet og større ensartethed i kvaliteten af de sundhedstilbud, som borgeren kan forvente at få. Det er en udvikling, som også kommer til udtryk i de fælles kommunale KKR-målsætninger på sundhedsområdet. Målsætningerne udgør en fælles ramme for kommunerne og indebærer, at de midtjyske kommuner medvirker til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser har tilbud til borgere med kronisk sygdom (KOL, type 2 diabetes og hjertekarsygdom) samt arbejder med fælles kvalitetsmål for indsatsen tager afsæt i en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsforløb arbejder for bedre sammenhænge indenfor voksenpsykiatrien for at skabe mere helhed i den behandlingsmæssige og sociale indsats i borgerens eget hjem, forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og styrke de lokale behandlingsindsatser Den generelle udvikling på sundhedsområdet betyder også, at kommunerne sammen med de praktiserende læger i dag varetager en række nye opgaver og funktioner. Mange typer af behandling kan varetages ambulant eller hjemme hos borgeren, og indlæggelsestiderne på hospitalerne er reduceret markant. Set over et livsforløb bliver den enkelte borgers kontakt til de specialiserede hospitaler efterhånden kortvarig ja næsten en undtagelse. Omdrejningspunktet for borgernes kontakt til sundhedsvæsenet bliver i højere grad det nære sundhedsvæsen. Det bliver derfor meget vigtigt, at det specialiserede sundhedsvæsen udbygger støtten til de indsatsområder og konkrete tiltag, der udbygges og sættes i værk i det nære sundhedsvæsen. Dvs. at alle parter på sundhedsområdet i langt højere grad 4 - Fremtidens nære sundhedsvæsen