FAKTA OM BITCOIN Bitcoin er en ny teknologi, som kan bruges til at handle med. I modsætning til gængse betalingsteknologier som kreditkort, PayPal, og izettle, så er Bitcoin decentraliseret, hvilket betyder, at ingen virksomhed, stat, organisation eller land står bag teknologien. Bitcoin har gentagne gange siden starten i 2009 været udsat for stor medieopmærksomhed, hvor fokus har været på Bitcoin som investeringsobjekt samt ustabilitet i pris. Det har ledt til mange misforståelser, og det kan være svært at skelne mellem facts og myter. Formålet med denne folder er at gøre beslutningstagere i stand til at forstå, hvad Bitcoin er. Folderen forsøger at være så kort og præcis som mulig og skal ses som en guide, der præsenterer Bitcoin, dens muligheder og udfordringer.
Hvad er Bitcoin? Bitcoin og virtuelle valutaer Bitcoin-teknologien i sig selv repræsenterer en hel kategori af virtuelle valutaer. I denne folder omtaler vi Bitcoin, da det er langt den mest populære, men man skal være klar over, at der findes over 100 valutaer af samme type. Al lovgivning bør derfor også ses mere generelt og ikke kun omhandlende Bitcoin. Hvad er Bitcoin? Bitcoin er en valuta, der eksisterer på internettet. Alle med adgang til internettet kan benytte Bitcoin. Overordnet set er Bitcoin en åben teknologi, al koden er open source, alle transaktioner vil for altid være offentligt tilgængelige, der er ingen centralt styrende enhed, og det er muligt for alle at oprette en wallet (Bitcoin-sprog for en konto). Bitcoin er designet til at være sikkert, hurtigt og umuligt at lukke ned. En teknisk beskrivelse er med som bilag A. Hvorfor fokuserer medierne på Bitcoin som et investeringsobjekt? Når Bitcoin omtales i medierne, er der ofte tale om personer, som enten er blevet meget rige, eller beløb, som er gået fra at have en meget lille værdi til at have en meget høj værdi. Det skyldes, at når der er et forud specificeret antal Bitcoin, og Bitcoin bliver mere populært, vil prisen for en enkelt Bitcoin også stige. Medierne har derfor ofte fokuseret meget på den vinkel, at personer hurtigt er blevet rige med Bitcoin, eller at Bitcoin kursen er meget volatilt. Vi ønsker at gøre det klart, at Bitcoin er langt mere interessant end et normalt investeringsobjekt. Bitcoin som teknologi gør ting mulige, som ikke var mulige før, hvilket vi vil gennemgå nedenfor. Hvordan bruges Bitcoin i dag? Hos private opbevares Bitcoin i en wallet (en slags netbank), som typisk vil være placeret online. Disse wallets opbevares hos virksomheder, der tilbyder det som en service. Online wallets minder mest af alt om en netbank, hvor man kan logge ind, modtage og sende penge. Bitcoins kan også opbevares på brugerens egen computer, hvor brugeren selv er ansvarlig for sikkerheden. Virksomheder kan i dag sagtens modtage Bitcoin direkte vha. en Bitcoin-adresse. Alligevel sker de fleste betalinger gennem et betalingssystem. Da Bitcoins kurs er forholdsvis volatil 1, vælger butikkerne ofte at bruge et mellemled for at sikre sig, at de får det forventede antal penge ud i deres ende. Normalt vil et salg derfor ske på følgende måde: En bruger ønsker at købe et produkt fra en butik. Brugeren sendes fra butikken til betalingssystemet og præsenteres for en Bitcoin betalingsadresse samt butikkens pris omregnet til Bitcoin. Brugeren overfører Bitcoins til betalingsadressen hos betalingssystemet. Betalingssystemet sælger med det samme de modtagne Bitcoins på en Bitcoin-børs. Betalingssystemet overfører danske kroner til butikken mod et mindre gebyr. Virksomheder kan sagtens modtage Bitcoins direkte, men på nuværende tidspunkt er der få virksomheder, der har valgt denne fremgangsmåde. 1 Bilag B - Prisudvikling
Hvorfor er Bitcoin så populært? Når man i dag overfører penge internationalt med de gængse betalingsmetoder, er det ofte forbundet med store gebyrer. Flyttes der f.eks. penge fra København til Bangkok, er der følgende muligheder: Western Union: 10-15% gebyr2 plus kr. 90 på 5 minutter International bankoverførsel3: kr. 50-200 på 2-5 dage Personlig aflevering4: kr. 5.000 på ½ dag Bitcoin= <25 øre på 1,5 sekunder Flytning af penge og betalinger Ved overførsler af Bitcoin ved modtageren, at pengene er overført efter 1,5 sekunder og er fuldt til rådighed efter ca. 10 minutter. Hertil er gebyret under 25 øre. Butikker betaler i dag et gebyr for at kunne tage imod de gængse betalingskort. I Danmark er gebyret til Dankort omkring 1 %, og de fleste betalingsudbydere holder pengene op til 14 dage. Her er Bitcoin også en interessant case pga. de lavere gebyrer og den hurtigere likviditet. Forskellen er så markant, at Bitcoin kan gøre det samme ved finansmarkedet, som e-mail gjorde ved postvæsenet. Hvorfor er dette interessant: Der er et 514 mia. USD marked indenfor remittance 5, som i dag rammes af meget høje gebyrer Der betales meget store beløb i kreditkortgebyrer, hvilket kunne sænkes væsentligt Det bliver muligt at lave meget mindre overførsler. På den måde ville det kunne give mening at sælge mini-produkter for få kroner, hvilket i dag er umuligt pga. gebyrer Alle får adgang til den finansielle verden I den tredje verden er det langt fra halvdelen af befolkningen, som har adgang til en bankkonto, og i mange lande er det under 10 % 6, hvilket gør Bitcoin væsentligt nemmere og mere tilgængelig end en bankkonto. Derudover gør Bitcoin det nemmere at modtage betalinger i en butik. Ved Bitcoin kan samtlige personer med en internetforbindelse oprette en adresse og begynde at modtage betalinger. Ved Dankortet skal man f.eks. igennem NETS, som er ca. 6 uger om at godkende nye butikker. Hvorfor er dette interessant: Hele verden får adgang til en bankkonto og kan dermed være en del af den internationale økonomi Det bliver nemmere og mindre bureaukratisk at modtage betalinger i en butik Bevis for overførsler Da alle overførsler er offentligt tilgængelige, kan man bevise, at en overførsel har fundet sted. På den måde kan man over for omverden bevise, at en overførsel har fundet sted. Hvorfor er dette interessant: Giver klarhed omkring overførsler Fjerner ventetid ved internationale overførsler, hvor der kan gå flere dage, før det bliver bekræftet, at betalingen er gået igennem 2 Beregnet på Westerns Unionens hjemmeside med en overførsel af 2.000 kr. til Filippinerne fra Danmark 3 Baseret på priser på Jyske Bank, Sydbank og Danske Banks hjemmeside 4 Flybillet fra København til Bangkok. Kilde: http://www.momondo.dk/ 5 http://www.thejakartapost.com/news/2013/04/29/ri-ranks-third-se-asia-remittance-list.html 6 http://www.gallup.com/poll/127901/few-sub-saharan-africa-money-bank.aspx
Hvad minder Bitcoin mest af alt om? Bitcoin kategoriseres ofte som en digital valuta, og vi mener også, at en valuta er den tætteste beskrivelse. Ofte defineres en valuta som et medium for udveksling, hvorimod andre definitioner kræver, at valutaen er et lovligt betalingsmiddel. I tabel 1 vises nogle af de klare forskelle på en normal valuta såsom den danske krone, guld og Bitcoin: DANSKE KRONE GULD BITCOIN UBEGRÆNSET ANTAL Ja. Der kan altid printes nye. Nej, begrænset mængde. (~160.000.000 kg) Nej, begrænset mængde (21.000.000). KAN BRUGES SOM ET Ja Ja Ja INVESTERINGSOBJEKT NEMT AT FLYTTE FRA Ja Nej Ja A TIL B KAN BRUGES SOM Ja Nej Ja BETALINGSMIDDEL Tabel 1: Oversigt over Bitcoins egenskaber sammenlignet med øvrige Ser man på disse egenskaber, minder Bitcoin mest af alt om et betalingsmiddel og dermed mere om en valuta frem for f.eks. guld. Sammenlignet med eksisterende centrale betalingssystemer som PayPal og kreditkort er Bitcoin drastisk anderledes. Man kan se forskellene i tabel 2 nedenfor: PAYPAL BITCOIN STYRING Central Decentral Central KAN FLYTTES FRIT Nej Ja Nej ER BEGRÆNSET AF Ja Nej Ja LANDEGRÆNSER EN CENTRAL ORGANISATION AT FÅ SUPPORT OG HJÆLP FRA Ja Nej Ja HVORDAN OPRETHOLDES SYSTEMET Vha. indtægter fra tvungne gebyrer der går til drift af centrale servere. Tabel 2: Sammenligning mellem PayPal og Bitcoin Tusindevis af minere får frivillige gebyrer for at stille deres computerkraft til rådighed. KREDITKORT SELSKABER (VISA / MASTERCARD) Vha. indtægter fra tvungne gebyrer der går til drift af centrale servere. Den store forskel på PayPal og Bitcoin er, at man ved PayPal har et retskrav på at få konverteret et beløb til penge. Ved Bitcoin derimod er der ingen central udsteder og dermed ingen at kræve sine penge tilbage fra. Bitcoin bruges derfor som en frivillig tillids- og acceptbaseret valuta. Rent lovgivningsmæssigt mener vi også, det giver mest mening at se det som en valuta og med hvad der deraf følger med hensyn til lovgivningen. Hvis Bitcoin blev defineret som en vare, skulle samtlige danske brugere f.eks. holde styr på, om de fik penge fra en udenlandsk konto og i så fald betale vare-importafgift.
Fordi personer er fritaget momspligt op til en grænse på 50.000 kr., ville varemoms på Bitcoin betyde en lukning af større Bitcoinvirksomheder, og handlen ville i stedet flyttes ud i det private. En sådan langt mere kaotisk situation ville lyssky personer kunne udnytte til f.eks. hvidvask. At definere Bitcoin som en vare lovgivningsmæssigt ville være katastrofalt. Derudover vil det også være uhensigtsmæssigt i forhold til skat, da alle kursgevinster på Bitcoin i så fald ville blive skattefri.
Hyppige misforståelser om Bitcoin Da Bitcoin er teknisk og kan være svært at forstå, er der desværre en del hyppige misforståelser om Bitcoin. Dem vil vi i det følgende forsøge at opklare. Bitcoin er umuligt at spore Alle transaktioner foretaget med Bitcoins er offentligt tilgængelige. Hvis man kender en Bitcoinadresse, kan man altid se saldoen, og hvilke transaktioner der er foretaget til og fra den, siden den blev oprettet. Bitcoin kan dog alligevel med lidt omhu bruges anonymt, fordi adresser ikke er bundet til personer, som normale bankkonti er. Man kan altså se, at X har overført penge til Y, men man kan ikke vide, hvem X og Y er. Bitcoin betegnes derfor som pseudoanonymt, ligesom f.eks. e-mailadresser er det. Det skal noteres, at Bitcoin teknologien stadig er ung, og fremtidig udvikling kan gøre overførsler både mere og mindre sporlige - det kommer meget an på brugen. Bitcoin er et pyramidespil Bitcoin er en stor fælles regnskabsbog, hvor alle, der er med til at verificere indholdet, får en gevinst for at have stillet computerkraft til rådighed for netværket. Denne gevinst er måden, der bliver udstedt flere Bitcoins. Der er ikke noget pyramidespil, kun en konstant og forudsigelig nyudstedelse af nye Bitcoins. Myten kommer af, at jo flere personer som benytter Bitcoin, jo større efterspørgsel vil der være på Bitcoin, hvormed værdien af Bitcoins vil stige. Dette betyder ikke, at det er et pyramidespil, kun at Bitcoin er i vækst. Bitcoin har reelle netværksmæssige og tekniske kvaliteter, som er uafhængige af nye brugere. Pyramidespil derimod er afhængige af konstant at få nye brugere. Man kan kun købe stoffer med Bitcoin Dette er heldigvis ikke sandt. Der findes flere og flere butikker, der modtager Bitcoin som betalingsmiddel. Her er et par eksempler på webshops og fysiske butikker som modtager Bitcoin: Internationale: OverStock: en kæmpe retailer (i stil med Amazon) Wordpress: verdens største platform for bloggere BTCTrip: køb flybilletter for Bitcoin OKCupid: stort dating site TigerDirect.com: Elektronik TigerDirect.com solgte for $250.000 i Bitcoins de første 17 timer, efter de lukkede op for betalingsformen. Danske: Palæo: Restaurantkæde i København The Jane: Bar i København CSA: Kampsports center Single.dk: Et af Danmarks største datingsites Gigahost.dk: Danmark webhotel
Bitcoin er kun et betalingssystem Selvom Bitcoin i dag primært er interessant for at overføre penge fra A til B, så er Bitcoin mere end det. Bl.a. har Bitcoin følgende funktioner indbygget: Opbevaring af værdi: Når et beløb først er vekslet til Bitcoin, bliver de på denne adresse. Dermed kan man opbevare og tilgå sine penge på Bitcoin-systemet." eller lignende. API 7 til at overføre penge: Alle programmører kan nemt sende og modtage penge i et softwareprogram, hvilket gør det nemt at inkorporere betalingsløsninger. Bitcoin er usikkert Bitcoin er lige så sikkert som en tegnebog med kontanter. Hvis du taber tegnebogen, er dine penge væk. Bitcoin er i sig selv aldrig blevet hacket, men virksomheder som arbejder med Bitcoin er. Fra 2011 til 2013 er 18 ud af 40 børser blevet hacket. Dette har dog intet med en usikkerhed i selve Bitcoin-protokollen at gøre, men virksomheder der arbejder med Bitcoin. Større banker har et meget højt budget til IT-sikkerhed og drift, som er langt højere end nogen virksomheder i Bitcoins økosystem - til dels fordi Bitcoin sparer noget af det væk. Bitcoin kan dog opbevares sikkert og billigt, hvis man blot følger få regler. F.eks. tilbyder det engelske firma Elliptic, i samarbejde med forsikringsselskabet Lloyds, forsikring på tab af Bitcoins. 7 API står for Application programming interface. Det er en måde hvor man nemt kan kommunikere med et softwareprogram
Juridisk situation I løbet af 2013 og 2014 har de første kendelser om Bitcoin fundet sted. Adskillige lande har været ude og kategorisere Bitcoin, hvilket vi i dette afsnit vil gennemgå. Overordnet situation Analyserer man den juridiske situation i forhold til Bitcoin, vurderer vi at der er to parametre som bør diskuteres: Beskatning Lovlighed Beskatning: Ser man på de nærliggende lande beskattes Bitcoin med forskellighed. I Norge skal der betales varemoms hvad der også har været diskuteret i Danmark og England. Dette er i modsætning til Sverige og Tyskland, hvor myndighederne har besluttet ikke at pålægge Bitcoin varemoms. Skattesituationen i Sverige og Tyskland ser vi således positivt på, hvorimod den norske er meget problematisk, da varemoms ikke ville give mening pga. den måde hvorpå Bitcoin bliver brugt. Legalitet: Hjemmesiden www.bitlegal.net har lavet en oversigt, hvor de enkelte lande har følgende farvekoder, der koder legaliteten: Grøn: Positiv lovgivning Gul: Omstridt Rød: Fjendtlig lovgivning Blå: Ukendt På figur 1, kan man se status over hele verdenen. Danmark er lige nu markeret som grøn da Finanstilsynet har været udtalt, at de ikke vil regulere Bitcoin endnu 8. 8 http://www.finanstilsynet.dk/da/nyhedscenter/pressemeddelelser/2013/advarsel-mod-virtuelle-valutaer-bitcom-mfl-2013.aspx
Figur 1: Kilde: BitLegal.net, Grøn = Positiv lovgivning, Rød = Negativ lovgivning Gennemgang af nøglelande som er positive stemte Danmark Skats oprindelige melding er, at Bitcoin ikke anses som en valuta i Danmark, men en vare. Beskatning og fradrag Bitcoin beskattes på samme måde som en vare: Ved salg er der 25% moms oveni. Erhvervelse af Bitcoin vil for en virksomhed være en udgift. Salg af Bitcoin Virksomheder der køber Bitcoin og betaler moms vil få dette tilbage i negativ moms, men individer der køber af virksomheder vil ikke få kunne få refunderet momsen. Individer der sælger Bitcoin til hinanden vil være fritaget for moms, så længe grænsen på 50.000 kroner ikke overskrides. (Man vil således lovligt kunne købe momsfrit på localbitcoins.com). Mining af Bitcoin Mining vil gælde som en vareproduktion. Overskud ved salg (med moms som virksomhed) skal beskattes som virksomhedsoverskud. Udgifter kan trækkes fra. Individer der miner skal holde sig under grænsen på 50.000 for at være fritaget for moms.
Sverige I Sverige anses Bitcoin ikke som en valuta, (virtuel valuta), men i stedet som et aktiv på linje med kunst, malerier frimærker m.fl. Beskatning og fradrag Bitcoin skal derfor beskattes på sammen grundlag som et maleri eller en anden kunstgenstand. Salg af Bitcoin Virksomheder eller private, der sælger Bitcoin anses for at handle med aktiver såsom kunst og skal ikke betale moms af salget. Mining af Bitcoin Miningindtægter vil sandsynligvis gælde som normal virksomhedsindtægt med fradrag for miningudgifter. Referancer og kilde http://bitlegal.net/nation/se.php Norge Det norske skattevæsen har besluttet at bitcoins nu betragtes som et såkaldt formueobjekt, hvor gevinster ved salg skal beskattes. Samtidig skal man betale varemoms, hvis man handler varer i bitcoins Beskatning og fradrag Gevinster på Bitcoin behandles som kursgevinster og tab er fradragsberettiget som kurstab. Salg af Bitcoin Virksomheder, der sælger Bitcoin anses for at give en elektronisk service og er underlagt en 25% moms på salgets overskud. Mining af Bitcoin Mining indtægter vil sandsynligvis gælde som normal virksomhedsindtægt med fradrag for mining udgifter. Referencer og kilde Generaldirektør for Skatteministeriet, Hans Christian Holte Tidligere finansminister, Sigbjørn Johnsen Heidi Lindsbjørn, der er chef i Skattedirektoratet http://bitlegal.net/nation/no.php Tyskland I Tyskland anses Bitcoin som private penge og beskattes ikke, hvis der går 1 år fra købstidspunkt til salgstidspunkt. Beskatningen og fradrag Bitcoins er ikke undtaget beskatning på kapitalgevinster ved løbende valutahandel. Salg af Bitcoin Salg af Bitcoin der har været i din besiddelse i mere end 1 år skal ikke beskattes. Om der pålægges moms på indtægter eller ej er op til om den vare du erhverver dig er pålagt moms. Mining af Bitcoin Mining indtægter vil sandsynligvis gælde som normal virksomhedsindtægt med fradrag for mining udgifter. Referencer og kilde http://bitlegal.net/nation/de.php
England I England har man ikke endeligt afgjort, hvordan man skal klassificere Bitcoin eller hvordan beskatningsgrundlaget skal se ud. Man har snakket om at der skal tillægges 20 % moms på gevinster af salg, men man har drøftet mulighederne for at klassificere Bitcoin som " privat penge/valuta. I så fald ville der kun være beskatning af valutahandel. Beskatningen og fradrag Det er endnu ikke afgjort, men der kigges på forskellige klassificeringer, bl.a. som en vare med 20 % moms eller som en almindelig investering, som i så fald skal beskattes med satsen på investeringsafkast i landet. Salg af Bitcoin Ikke endeligt afgjort hvordan beskatningen skal være. Der vil sandsynligvis være beskatning på valutahandel, men normal brug af Bitcoin kan blive skattefrit. Mining af Bitcoin Mining indtægter vil sandsynligvis gælde som normal virksomhedsindtægt med fradrag for mining udgifter. Referencer: http://bitlegal.net/nation/gb.php
Juridiske problematikker omkring Bitcoin Klassisk hvidvaskning Hvidvaskning i klassisk forstand går ud på at foregive, at en indtægt, der kommer fra en ulovlig aktivitet, kommer fra en lovlig aktivitet, altså at skjule den reelle indkomstkilde til pengene fra myndighederne. Forbud mod hvidvaskning blev i Danmark indført i 1995 (USA 1984) og håndhævelsen af hvidvaskningsreglerne blev voldsomt forøget efter terrorangrebet 11. september, 2001. I dag er banker, skatterådgivere, børsmæglere og ejendomsmæglere mv. direkte pålagt en aktiv monitorerings-forpligtelse mod kunderne. Man skal vurdere hvor kundens penge kommer fra og hvad de skal bruges til. Især banker lider under disse regler. Bankerne skal identificere de reelle ejere af selskaberne - hele vejen op gennem koncernen - også selvom ejeren i sidste ende er beliggende i udlandet, f.eks. Kina. Ligeledes skal banken kontrollere, at den, der fremstår som den formelle topejer også er den reelle ejer (beneficial owner). F.eks. ved at indhente CV og kontrollere referencerne på CVet - en og et nær en umulig opgave hvis personen bor i Rusland eller Kina. Ligeledes skal bankerne tegne en profil af virksomhederne og vurdere om pengestrømmene på bankkontoen matcher den aktivitet virksomheden udfører. Da de kriminelle naturligvis vil forsøge at få deres aktivitet til at ligne lovlig aktivitet, skaber det alvorlige kontrolproblemer for bankerne. Navnlig mindre virksomheder, der af bankerne vurderes som højrisikokunder, får problemer. Overvågningsomkostningerne overstiger reelt bankernes indtjening på kunden - og når tillige indregnes risikoen for reputational damage, får det ofte bankerne til at give afslag på at oprette en bankkonto til mindre, højrisikokunder. Danske selskaber, der indgår i en koncern, hvor top-ejeren i koncernen er fra Rusland eller Kina, vil ofte få afslag på at oprette en driftskonto i Danmark. Bitcoin og hvidvaskning I USA er dem, der professionelt køber og sælger Bitcoin underlagt lov om den amerikanske betalingsformidlerlovgivning (MSB), og dermed også underlagt passende regler for at undgå hvidvaskning. FinCen i USA (Finansiel Crimes Network Enforcement Network) har således i notat af 18. marts 2013 (Fin 2013-G001) meddelt, at alle virksomheder, der handler virtuelle valutaer, herunder Bitcoin-virksomheder, som har amerikanske kunder, er underlagt amerikansk lovgivning. Dermed er hele Bitcoin-branchen de facto underlagt de almindelige hvidvaskningsregler. Man kan heller ikke i dag åbne anonyme Bitcoin-konti hos nogle af de store Bitcoin-udbydere. Man kunne måske på Europæisk plan overveje at sidestille Bitcoin-udbydere med e-pengeinstitutter i forhold til hvidvaskningsregler. Skattely/Skattesnyd Hvilket skatteprovenu står på spil? Indledningsvist skal man være opmærksom på, at det samlede skattesnyd gennem de seneste årtier har været i frit fald. Det skyldes, at der er to grupper i samfundet, der har meget svært ved at snyde i skat. Det er lønmodtagere og finansielle virksomheder, hvis andel af samfundskagen er vokset betydeligt gennem de seneste år, og nu udgør omkring 80-85 % af alle indtægter - og er stadigvæk stigende. Hertil kommer de multinationale selskaber med yderligere ca. 10-15 % - som også er stadig stigende. Fortsætter den nuværende trend må det forventes, at lønmodtagere, finansielle virksomheder og multinationale virksomheder kommer til at stå for 99 % af al indtægt i samfundet. Skattesnydet med Bitcoin relaterer sig reelt kun til de mindre virksomheder, der i dag står for ca. 5 % af de samlede indtægter. Det er altså et meget lille skatteprovenu som Bitcoin kan true.
Hvordan kan Bitcoin bruges til skattesnyd: Bitcoin udbydere er ikke underlagt The Foreign Account Tax Compliance Act (FATCA) og det europæiske modstykke hertil. Automatisk udveksling af indestående på Bitcoin-konti på tværs af landegrænserne til skattemyndighederne sker således ikke - heller ikke på nationalt plan. Det underminerer dog ikke skattemyndighedernes mulighed for at udøve skattekontrol. Det må så blot foregå på gammeldags vis f.eks. via den gensidesidige aftaleprocedure i diverse dobbeltbeskatningsoverenskomster, eller via indhentelse af bankinformationer fra de banker, der servicerer Bitcoin veksleren. Derudover, hvis Bitcoin reguleres som en valuta vil skattemyndigheder kunne få informationer fra Bitcoin exchanges, der må forventes at blive underlagt oplysningspligt. Terrorfinansiering igennem Bitcoin Terrorfinansiering sker i dag på mange måder. Det kan f.eks. ske ved, at en palæstinensisk virksomhed sælger vandrør til overpris, hvorefter overskuddet tages ud i kontanter og gives til terrorister. Bitcoin giver ikke muligheder, der ikke allerede eksisterer i dag.
Skandinaviske virksomheder og organisationer der arbejder med Bitcoin Der er en række virksomheder som arbejder med Bitcoin. Case: Bitcoin Nordic Bitcoin Nordic har siden april 2012 gjort det nemt og sikkert for danskere at købe og sælge bitcoins for danske kroner. Det foregår med betalinger til og fra virksomhedens danske bankkonto. Virksomheden har indført en risikobaseret anti hvidvaskpolitik. Den indebærer bl.a.: Alle købere, der køber for over en vis beløbsgrænse fastsat i kroner, skal indsende dokumentation for deres identitet. Alle sælgere, der sælger for over en vis beløbsgrænse fastsat i kroner, skal indsende dokumentation for deres identitet samt adresse. Ved mistænkelige transaktioner skærpes procedurerne. Medarbejdere i Bitcoin Nordic, som forestår transaktioner til og fra kunder, har været på anti-hvidvaskkursus hos Finanssektorens Uddannelsescenter. I foråret 2014 deltog Bitcoin Nordic i iværksætterprogrammet Accelerace, der støttes af EUs Regional Development Fund, Vækstfonden og Væksthus Hovedstaden samt med deltagelse af Erhvervsstyrelsen. Bitcoin Nordic er stiftet og ledet af Lasse Birk Olesen, diplomingeniør, som har arbejdet med Bitcoin siden 2011. Link: www.bitcoinnordic.com Case: Dansk Bitcoinforening Dansk Bitcoinforening er en dansk interesseorganisation, som ønsker at tilføre værdi til Danmark igennem Bitcoin. Dansk Bitcoinforening har tre fokusområder: Sammenhold: foreningen sørger for at facilitere et online debatforum, samt støtte meetups Information: foreningen sørger for at alle der har en interesse i Bitcoin, nemt kan finde de bedste informationer om Bitcoin. Udvikling: foreningen sørger for at støtte projekter som gavner Dansk Bitcoin Udvikling Dansk Bitcoinforening rolle i Danmark er derudover at støtte både private, virksomheder, pressen og beslutningstagere. Link: www.danskbitcoinforening.dk
Opsummering Det store spørgsmål er om Bitcoin skal behandles som en valuta, en vare eller f.eks. skal beskattes som kunst. Som valuta: Hvis Bitcoin blev anset for en valuta, ville det kræve en hård regulering ligesom den, bankerne er underlagt. Det har man gjort i USA, hvor virksomheder der professionelt køber, sælger eller stiller en platform til rådighed, så registrerede brugere selv kan handle med Bitcoins, betegnes som Money Service Businesses (MSB), som er underlagt en light udgave af de hvidvaskningsregler, banker er underlagt. Det betyder at de stadig skal verificere kundens identitet ved at indhente dokumentation i form af en regning, hvor der kundens navn samt adresse tydeligt fremgår. Regningen skal være relateret til el, gas, vand eller varme, som er jordbunde ydelser, der knytter en person til en beboet adresse. Ydermere skal der også sendes en kopi af pas, som nogle steder endda skal være verificeret af en notar eller være attesteret af udenrigsministeriet. Derudover giver denne behandling bedre mulighed for at undgå hvidvask da der allerede eksisterer gode regler på området. Det giver mulighed for beskatning af valutagevinster, også i henhold til gældende regler og mulighed for oplysningspligt for virksomheder som beskæftiger sig med Bitcoins. Ligeledes øges forbrugerbeskyttelsen, idet der stilles visse krav til likviditet og sikkerhed for at få en tilladelse. Som vare: Flytter Bitcoin-handler over til handler fra person til person via forskellige netværk [uden om børserne eller de registrerede vekselerer], vil det umuliggøre beskatning af valutagevinster. Det vil samtidig umuliggøre beskatning af handel af varer med Bitcoin. Varer vil stadig kunne købes med Bitcoins på samme måde som hidtil, da momsen udlignes mellem betalingsudbyder og forhandleren. Privates køb af Bitcoin vil derimod blive tvunget ud i løsninger, hvor Bitcoins opbevares af nogle få udbydere, som så tilbyder kunden at udføre selve handlen med Bitcoins, samt til p2p-handler med bitcoins som ikke kan beskattes. Kategoriseres Bitcoin som en vare, ligesom det er sket i f.eks. Norge, vil Bitcoin-overførsler blive pålagt moms. At pålægge Bitcoin moms, ville give en misvisende forståelse af hvad Bitcoin er for en størrelse, da det ikke burde anses som en vare, men rettere en valuta eller et aktiv såsom kunst, malerier eller frimærker. Disse pålægges efter de danske skatteregler ikke moms på salg eller erhvervelse, men derimod beskatning af afkast ved salg, eventuelt i ud fra avancebeskatningsreglerne. Vi vurderer det ville være en forkert opfattelse at kategorisere Bitcoin som en vare, da det reelt ville behandle Bitcoin som et bytteobjekt, hvilket det ikke bliver brugt som. Bitcoin bliver brugt som en valuta, og bør derfor blive behandlet med samme regulering. Det ville svare til at virksomheder, der arbejdede inden for kategorien (MSB) skulle pålægge moms på handler. De ville i så fald ikke kunne være lige så omkostningseffektive og konkurrencedygtige som udenlandske udbydere, og så ville folk bare handle internationalt i stedet for nationalt, hvor der sandsynligvis vil være mindre kontrol og oplysningspligt. Det ville også medføre importafgifter på Bitcoin-transaktioner til Danmark, hvad der ville isolere Danmark i den finansielle verden. Opretholdelsen af sådan lovgivning ville desuden være praktisk umulig og udvikle sig til en fadæse - med politiske konsekvenser for de involverede.
Vores anbefaling af regulering Vi vil gerne se Bitcoin reguleret som det, der kendetegner dens brug; som penge og som valuta. Vi vurderer ikke, at det giver mening at kategorisere Bitcoin som en vare. Hvis Bitcoin blev kategoriseret som penge, ville det medføre hårdere regulering for Bitcoin-virksomheder, men det ville samtidigt være regulering, der kunne give klarere forhold og bedrer sikkerhed. Vi vurderer samtidig, at en regulering af Bitcoin som penge bedst vil fremme en hvid økonomi, hvor handler udført med Bitcoin underlægges samme beskatningsmuligheder som hidtil, og ligeledes muliggør at kursgevinster også kan beskattes efter gældende regler i branchen.
Hvem står bag denne folder? Afsenderen af denne faktafolder er Dansk Bitcoinforening. Derudover tilfalder en stor tak til følgende enkeltpersoner der har bidraget: Martin Clemens Bloch Teknisk ordfører i Dansk Bitcoinforening. Martin Carlsson Kasserer i Dansk Bitcoinforening. Thorbjørn Henriksen Direktør i Aktino-Skatterådgivere http://www.a-skat.com Lars Holdgaard Næstformand i Dansk Bitcoinforening. Pascal Mikkelsen Formand i Dansk Bitcoinforening. Lasse Birk Olesen Direktør i Bitcoin Nordic. www.bitcoinnordic.com Jimmie Steinbeck Co-founder Cryptomine www.cryptomine.dk Navne sorteret efter efternavn. Videre læsning om Bitcoin Dansk Bitcoinforening: http://www.danskbitcoinforening.dk Det oprindelige paper om Bitcoin: http://bitcoin.org/bitcoin.pdf
Bilag A Opbevaring af Bitcoin Bitcoin opbevares i en Bitcoin Wallet. En Wallet består af en samling krypteringsnøgler. Krypteringsnøgler er altid i par: en private key og en tilhørende public key. Når en person har bitcoins i sin Wallet, har han mulighed for gennem hans privatepublic key at overføre hans Bitcoin til en anden Wallet. En public key er i dagligtale en Bitcoin adresse, når en person modtager Bitcoin bliver beløbet sendt til hans Bitcoin adresse. Alle på netværket har adgang til at se alle transaktioner og dermed hvilke Bitcoin adresser, der besidder Bitcoin. På hjemmesider som blockchain.info og blockexplorer.com er det muligt at se alle transaktioner. Transaktion En person med en Bitcoin Wallet, der indeholder Bitcoin, har altid mulighed for at overføre Bitcoin til en hvilken som helst anden Bitcoin adresse. En transaktion foregår ved at en node (Bitcoin sprog for et program, der håndterer transaktioner) krypterer en transaktion med en private key. Den krypterede transaktion kan kun låses op af den tilhørende public key. Transaktioner transmitteres ud til Bitcoin netværket og efter en kort periode, ved alle nodes på netværket, at denne transaktion er gennemført. Sikkerheden i Bitcoin er, at det kun er muligt at stjæle Bitcoin hvis man har adgang til en anden persons private key. Alt tyveri af Bitcoin til dags dato er foretaget ved at en kriminel har haft adgang til en anden persons private key. Det decentrale Bitcoin netværk Bitcoin benytter teknologien peer-to-peer. Det vil sige at hver node, der er tilknyttet netværket er forbundet med et antal andre nodes. Når en node foretager en transaktion, fortæller den pågældende node, de nodes den er forbundet med med om transaktionen, de forbundene nodes sender informationen om transaktionen videre til de nodes som de er forbundet til og så videre ind til alle nodes på netværket er gjort opmærksom på transaktionen. Det tager mellem 0 og 2 sekunder før hele netværket er gjort opmærksom på transaktionen. Ved at systemet er decentralt, forhindre det en enkelt i at ændre eller lukke systemet. Det er derved heller ikke muligt at forhindre nogen i at deltage. Sikkerheden i systemet En svaghed ved ovenstående system er at en person kan, hvis han ønsker at snyde systemet, bruge hans Bitcoin flere gange. Altså en person kan samtidig betale en varer plus overføre samme beløb til en anden Bitcoinadresse han selv ejer. For at løse dette problem findes der en permanent hovedbog kaldet Blockchain. Når først en transaktion er skrevet i Blockchainen er det i praksis umuligt at gennemføre en anden transaktion med samme bitcoins. Blockchain Blockchainen er Bitcoinsystemets hovedbog. Blockchainen bliver opdateret ca. hver tiende minut med de transaktioner, der er foretaget i systemet siden sidste opdatering. Hver opdatering består af en block der indeholder informationer om alle transaktioner siden sidste opdatering samt løsningen på et regnestykke. Miners Blockchainen bliver opdateret af såkaldte miners. En miner er en computer, der konstant forsøger at løse regnestykker. Der opstår et nyt regnestykke hver gang blockchainen opdateres. Regnestykkets sværhedsgrad ændres løbende med at flere og stærkere computere tilslutter sig netværket, så det i gennemsnit tager 10 minutter at løse regnestykket. Regnestykket er udformet på en sådan måde at der er svært (kræver meget computerkraft) at løse, men er let (kræver minimal computerkraft) at tjekke om der er regnet rigtigt. Den miner, der først løser regnestykket får lov til at skrive næste block til blockchainen. Blocken indeholder de transaktioner, der blev foretaget siden block chainen sidst blev opdateret, løsningen på regnestykket samt en gevinst til mineren. Gevinsten består af et antal bitcoins samt en mængde transaktionsgebyrer.
Bilag B Prisudvikling - 60 dage Kilde: https://blockchain.info/da/charts/market-price