Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Relaterede dokumenter
Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31.

Servicestandard for merudgifter

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.

KVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 100, DÆKNING AF MERUDGIFTER. Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018

13 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne

KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5

Forslag til serviceniveau Merudgifter - Privatansat hjælper Lov om Social Service 41 / 84

1 Kvalitetsstandard for økonomiske tilskud på børne- og ungehandicapområdet

Handicapteamet Fagcenter børn & Familie

Merudgifter. Efter Servicelovens 100. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale juni 2015

Tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 42

Fredensborg Kommune Center for Familie og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42

Forældre til børn med diabetes

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne efter Servicelovens

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til for ldre til błrn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for merudgifter

Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100

SOLRØD KOMMUNE. Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose

Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100.

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale juni 2015

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Introduktion til børnehandicapområdet. Kristina Mikkelsen, Børn og Ungechef Skole- og Børneudvalget

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100

Kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100.

Kvalitetsstandard for dækning af merudgifter

Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42

Lov om Social Service 100

Dækning af merudgifter

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84

Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose

100 merudgifter. Hvem kan få hjælp til merudgifter?

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85

Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen

HJÆLP OG STØTTE. til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Kvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning

Tabt arbejdsfortjeneste, efter Servicelovens 42

Individuel transport. Lov om social service Lovgrundlag og vejledning 2. Kvalitetsstandard

KVALITETSSTANDARD. støtte til køb af bil: Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Kvalitetsstandard for merudgifter

Stk. 2. Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden for en ramme på kr.

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance

Socialudvalget SOU Alm.del Bilag 196 Offentligt. Fælles fynsk praksis. vedr. tillægsydelser til plejefamilier

Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet.

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard For Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Byrådet den xxx

Støttemuligheder efter Lov om social service

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Vejledning om hjemmetræning i Frederikshavn Kommune gældende pr : Lovgivningsmæssige rammer Servicelovens 32 a

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Indsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017

Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter

selvværd er mere end velfærd

Serviceloven - sagsbehandlingstider

Børn og unge med handicap

5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning på børne- og ungehandicapområdet

KVALITETSSTANDARD Støtte til køb af bil Servicelovens 114 og Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven,

Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Støttemuligheder efter Lov om social service. Fensmarkskolen

Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. Til Politisk behandling den 22. april 2015

Kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning

Støtte muligheder til forældre

Lov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 19. december Serviceloven 12, 82a, 82b og 85. Lovgrundlag Servicelovens 12:

Følgeudgifter/særlige udgifter

10 Kvalitetsstandard for aflastning for voksne

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.

Lov og ret Hvilken hjælp kan I få?

Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem

Høje-Taastrup Kommunes serviceniveau for merudgifter efter Servicelovens 41

Haderslev Kommune. Indhold. 1. Hvilke børn og unge kan få støtte efter de handicapkompenserende bestemmelser i serviceloven?... 1

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2016 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2017 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Tilskud til nødvendige merudgifter for voksne, jf. Servicelovens 100

Kvalitetsstandard. Borgerstyret Personlig Assistance. Servicelovens 96

HBF Landskursus Om serviceloven

Transkript:

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune yder kompensation for nødvendige merudgifter ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Merudgiften skal være en nødvendig følge af barnets nedsatte funktionsevne. Lovgrundlag: 41 i lov om social service Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Målgruppe: Forældre til diagnosticerede børn eller forældre til børn med en vidtgående funktionsnedsættelse. Børn under udredning kan efter konkret vurdering være i målgruppen. Lidelsen skal være kronisk og varig for at udløse dækning af merudgifter. Vurderingen baseres i væsentlig grad på lægelige udtalelse. Personkredsen omfatter: forældremyndighedens indehaver biologiske forældre uden forældremyndighed pårørende der faktisk forsørger barnet i hjemmet, personer, der har barnet i privat familiepleje og faktisk forsørger barnet i deres hjem med tilskud fra forældrene. Hvis barnet er anbragt i pleje hos en plejefamilie eller netværksplejefamilie, ydes udgifter, som ellers ville være merudgifter ved forsørgelsen, som en del af plejeydelsen. Følgende betingelser skal være opfyldt for bevilling Barnet skal forsørges i hjemmet 2

At barnet er udredt, diagnosticeret og har en svær funktionsnedsættelse. En ansøgning belyses ved indhentning af relevante oplysninger herunder lægelige vurderinger. At merudgiften er nødvendig At merudgiften overstiger minimumsbeløbet Formål med indsatsen: Der ydes et økonomisk tilskud til en merudgift ved forsørgelse af et barn med nedsat funktionsevne i hjemmet. Tilskuddet gives til en udgift familien ikke ville have haft, såfremt barnet havde et normalt funktionsniveau. Formålet med merudgiften er at medvirke til at familien kan leve så normalt som muligt på trods af barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller den kroniske/langvarige lidelse og at hindre at barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger at disse børn og unge kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse på institutioner e.l., såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger dette. Visitation Der ansøges om en ydelse via et ansøgningsskema, hvor der redegøres for den konkrete udgift samt redegøres for barnets funktionsnedsættelse. Der indhentes desuden dokumentation f.eks. i form af erklæringer fra læge og hospital samt opgørelse over konkrete merudgifter, herunder prisoverslag. Ansøgningen om dækning af merudgifter vurderes ud fra gennemsnitsbetragtninger, idet der i samarbejde med forældrene laves et overslag over omfanget af de behov, som barnet efter al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter, hvorefter endelig beregning foretages. normaladfærd på området almindelige rimelighedsbetragtninger, herunder hvad kan man normalt vil kunne forvente af forældre. lægelige vurderinger. Der visiteres ud fra substitutionsprincippet, dvs. at merudgifter alene kompenseres såfremt der ikke allerede er iværksat mere indgribende foranstaltninger, hvori udgifterne allerede er dækket. 3

Beslutningen om bevilling af merudgifter træffes af relevant sagsbehandler. I særlige situationer træffes beslutningen i et møde med deltagelse af faglig leder på området. Igangsætning, opfølgning og afslutning En ydelse sættes i gang efter ansøgning. Der udsendes en skriftlig afgørelse, hvoraf rammerne for en bevilling fremgår. Herudover orientering om borgers oplysningspligt ved forandringer. En udbetaling tager udgangspunkt i en beregning af et standardbeløb. Standardbeløbet er en måleenhed og reguleres den 1. januar hvert år med satsreguleringsprocenten. Ydelsen udmåles månedligt og kan udgøre 1/8 af standardbeløbet, 2/8 af standardbeløbet, 3/8 af standardbeløbet osv. op til 8/8 af standardbeløbet. Ligger den ansøgte merudgift mellem standardbeløbene rundes op eller ned til nærmeste standardbeløb. Eksempel (2011 tal): Der er beregnet en merudgift for 480 kr. på måned. Beløbet ligger mellem 354 kr. (1/8) og 708 kr. (2/8). Hvis der ved beregning af merudgifter nås frem til beløb, der ligger imellem standardbeløbene, rundes der op eller ned til den nærmeste del af standardbeløbet. I dette eksempel rundes der ned, da 480 kr. er nærmest 354 kr. Ydelsen i dette eksempel bliver på 354 kr. Udgangspunktet er, at der udbetales et gennemsnitsbeløb pr. måned, som forældrene selv administrerer på årsbasis. En bevilling er en løbende udbetaling uden slutdato. Der foretages skønsmæssige opfølgninger ca. 1 gang årligt m.h.p. vurdering af, om borger fortsat opfylder betingelserne helt eller delvist. Støttens karakter og omfang I det følgende opregnes der nogle eksempler på merudgifter som følge af betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller varig lidelse hos børn og unge. Der er ikke er tale om en udtømmende opregning. Medicin. Medicinudgifter til børn kan max udgør kr. 3.490 som er Lægemiddelstyrelsens maksimumbeløb for egenbetalt medicin. Kurser. Der kan ydes tilskud til kurser efter konkret vurdering af kursets relevans og nødvendighed. Der ydes max. 1 kursus pr. år. Det er en forudsætning at barnet deltager i kurset 4

Transport o Transport med taxa fra fritidstilbud. Der kan ydes tilskud hjem fra fritidsdelen i folkeskolen. Hvis barnet råder over en handicapbil vil der som udgangspunkt ikke kunne ydes transport med taxa. o Transport til og fra daginstitutioner og dagplejere. o Transport til undersøgelser, kurser, samtaler o.lign. Der kan ydes tilskud hvis der er en sammenhæng med handicappet. o Transport til fritidsaktiviteter. Der forudsættes en sammenhæng med handicappet. o Handicapbil. Der kan ydes tilskud hvis handicapbilen er dyrere i drift end en almindelig personbil. Tilskud består af differencen. Briller. Der kan ydes dækning af briller ved handicaps, hvor briller slides eller ødelægges mere end normalt. Tilskud til kost ved indlæggelse på sygehus Ekstra vask ved eksemlidelse/enuresis/encoprese. Det forudsættes at udgiften er ud over hvad der er normalt. F.eks. vurderes, at det først er fra barnet er 7 år gammel, at der vil kunne være en merudgift. En forudsætning er endvidere, at der skal være prøvet behandling f.eks. med ringeapparat/minirin uden effekt. Ekstra slid på beklædning. Der foretages beregning af, hvad det faktiske nødvendige forbrug i familien er. Der indregnes en merudgift med det der overstiger ovennævnte beløb. Dog maksimalt op til 100 pct. af ovennævnte medmindre der er helt ekstraordinære forhold. Barnepige. Der kan efter konkret vurdering ydes barnepigetilskud. Aflastning i eget hjem. Efter konkret vurdering, ofte efter en socialfaglig undersøgelse jfr. sel. 50 vil en sådan ydelse kunne bevilges som alternativ til andre ydelser., f.eks aflastning efter servicelovens 52. Cykler- trehjulere, efterløbere, tandem m.v. Der kan ydes tilskud, hvis brugen er til leg og fritid. Indhold og kvalitetsmål Fritidsaktiviteter. Det vurderes, at børn normalt går til mindst 1 fritidsaktivitet. Et handicappet barn kan gå til en aktivitet, som er nødvendig, afledt af handicappet. Der kan ydes tilskud til forskellen på alm. fritidsaktivitet og en særlig fritidsaktivitet. Ved opstart af bevillingen opstilles et mål for perioden, hvor der bevilges merudgifter. Der tages stilling til, hvornår det forventes, at bevillingsmålet 5

med merudgiften helt eller delvis er nået. Modtageren af merudgifter har pligt til at oplyse om eventuelle ændringer i situationen, som kan medføre ændringer i bevillingen. Randers Kommune foretager opfølgning af en bevilling efter konkret vurdering som oftest 1 gang årligt, idet ydelsesmodtageren skal gøres bekendt med oplysningspligten. Sagsbehandlingen i forbindelse med opfølgning skal være helhedsorienteret og indeholde overvejelser om andre mulige former for hjælp. 6

7