Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Relaterede dokumenter
Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for Grundfag Mål for Bundne uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri specialefag

Uddannelsesordning for Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Bedømmelseskriterier pædagogisk assistentuddannelse efter august 2015 Indhold

Praktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for pædagogisk assistentelever

FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan

Obligatoriske Skole- og praktik opgaver

Prøvevejledning Pædagogisk Assistent Uddannelsen Afsluttende tværfaglig prøve August 2016

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Lokalt bilag til praktikerklæring, PA

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

Prøvevejledning til den afsluttende prøve

Praktikerklæring. for den pædagogiske assistentuddannelse

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. Den pædagogiske assistentuddannelse EUV1

PGU elever Horsens Kommune. Beskrivelse af praktiksted PGU elever Daginstitution Gedved Horsens Kommune. Skovvej Gedved

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Valgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse. Titel: Kost og motion til udsatte grupper

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

De pædagogiske læreplaner og praksis

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019

PRAKTIKMAPPE PÆDAGOGISK ASSISTENTELEVER

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

En styrket pædagogisk læreplan

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Forord. og fritidstilbud.

Vidensmål: Den studerende har viden om. det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

SFO - rammer for Mål og Indhold

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Læreplan for Privatskolens vuggestue

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Transkript:

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1

Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det pædagogiske måltid og sundhed 8 Digital pædagogisk praksis 10 Specialpædagogiske metoder 12 Kulturel mangfoldighed i den pædagogiske praksis 13 Medicinhåndtering 14 Netværk og lokalsamfund i den pædagogiske praksis 16 Børn i udsatte positioner i dagtilbud 17 Trivsel, udvikling, læring og dannelse hos små børn 18 2

Naturen som pædagogisk læringsrum Ved søen, i hulen, oppe i træet, åbnes ny miljøer, hvor forskellige former for læring kan foregå. Faget arbejder med en naturligt ramme for læring. Mytologi og fantasi er i spil, når deltagerne er aktive, oplever, undersøger, stiller spørgsmål, bruger fantasien, leger og udforsker. I naturen er alle på udebane, vi er alle i bevægelse og får mulighed for at gribe nye roller. Den enkelte rykkes emotionelt i forhold til sig selv og til andre, og vi opdager nye sider af sig selv og hinanden. Eleverne skal sætte mål, afprøve ideer og justere sig frem til et resultat, for at forstå naturens sammenhænge, og menneskers nysgerrighed til at efterligne og lære af den. 1. Eleven kan anvende viden om årstidernes kendetegn til at igangsætte pædagogiske aktiviteter, der understøtter målgruppens kropslige oplevelser af årstidernes skiften. 2. Eleven kan anvende viden om lokale planter og dyreliv til at igangsætte aktiviteter, hvor den pædagogiske målgruppe undersøger og udforsker planter og dyreliv. 3. Eleven kan anvende viden om kropsbevidsthed og motorisk udvikling til at støtte og guide den pædagogiske målgruppes brug af naturen til leg og udforskning. 3

Naturen som pædagogisk læringsrum Præstationsstandard: Ekspert niveau Ved søen, i hulen, oppe i træet, åbnes ny miljøer, hvor forskellige former for læring kan foregå. Faget arbejder med en naturligt ramme for læring. Mytologi og fantasi er i spil, når deltagerne er aktive, oplever, undersøger, stiller spørgsmål, bruger fantasien, leger og udforsker. I naturen er alle på udebane, vi er alle i bevægelse og får mulighed for at gribe nye roller. Den enkelte rykkes emotionelt i forhold til sig selv og til andre, og vi opdager nye sider af sig selv og hinanden. Eleverne skal sætte mål, afprøve ideer og justere sig frem til et resultat, for at forstå naturens sammenhænge, og menneskers nysgerrighed til at efterligne og lære af den. 1. Eleven kan anvende viden om årstidernes kendetegn til at vurdere og begrunde pædagogiske aktiviteter, der understøtter målgruppens kropslige oplevelser af årstidernes skiften. 2. Eleven kan anvende viden om lokale planter og dyreliv til målrettet at igangsætte aktiviteter, hvor den pædagogiske målgruppe undersøger og udforsker planter og dyreliv. 3. Eleven kan anvende viden om kropsbevidsthed og motorisk udvikling til målrettet at støtte og guide den pædagogiske målgruppes brug af naturen til leg og udforskning 4

Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer Udgangspunktet for dette valgfrie uddannelsesspecifikke fag er forskellige pædagogiske målgrupper. Der arbejdes med: Kroppen og kropslige udtryksformer som et redskab til kommunikation. Den sansemotoriske udvikling Indretningen af kreative bevægelsesrum, som understøtter sanseoplevelser og fysiske aktiviteter. At afprøves forskellige bevægelsesaktiviteter, der understøtter målgruppens fysiske udvikling og det sociale samspil. Arbejdsmetoden veksler mellem teoretiske oplæg, gruppeopgaver og relevante bevægelsesaktiviteter. 1. Eleven kan anvende viden om sansemotorisk udvikling til at indrette kreative bevægelses-rum, der kan understøtte sanseoplevelser og motivere til fysisk aktivitet i den pædagogiske praksis. 2. Eleven kan anvende viden om kroppen og kropslige udtryksformer som et redskab til at kommunikere med forskellige pædagogiske målgrupper. 3. Eleven kan afprøve forskellige inde- og udendørs bevægelsesaktiviteter, der understøtter den pædagogiske målgruppes fysiske udvikling og sociale samspil. 5

Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer Præstationsstandard: Ekspert niveau Udgangspunktet for dette valgfrie uddannelsesspecifikke fag er forskellige pædagogiske målgrupper. Der arbejdes med: Kroppen og kropslige udtryksformer som et redskab til målrettet kommunikation. Den sansemotoriske udvikling Indretningen af kreative bevægelsesrum, som understøtter sanseoplevelser og fysiske aktiviteter. At begrunde og vurdere bevægelsesaktiviteter med udgangspunkt i målgruppens fysiske udvikling og det sociale samspil Arbejdsmetoden veksler mellem teoretiske oplæg, gruppeopgaver og relevante bevægelsesaktiviteter. 1. Eleven kan anvende viden om sansemotorisk udvikling til at vurdere og begrunde indretningen af kreative bevægelsesrum, der kan understøtte sanseoplevelser og fysisk aktivitet i den pædagogiske praksis. 2. Eleven kan anvende viden om kroppen og kropslige udtryksformer som et redskab til at kommunikere målrettet med forskellige pædagogiske målgrupper. 3. Eleven kan begrunde og vurdere forskellige inde- og udendørs bevægelsesaktiviteter, der understøtter den pædagogiske målgruppes fysiske udvikling og sociale samspil. 6

Understøttende undervisning I det valgfri uddannelsesspecifikke fag Understøttende undervisning skal du arbejde med den del af den pædagogiske assistents arbejdsområde, der foregår sammen med lærere og pædagoger i skoler. Du lærer, hvordan man lærer. Vi arbejder med begrebet didaktik. Du lærer, hvordan kreative aktiviteter kan motivere barnet i dets læring. Du lærer, hvordan man kan skabe ro og fordybelse i klasserummet. Du lærer, hvordan du kan bruge digitale og sociale medier i arbejdet med børn i skolen. 1. Eleven kan anvende viden om didaktiske begreber til at deltage i planlægning og igangsættelse af aktiviteter der fremmer læring, udvikling og trivsel. 2. Eleven kan anvende viden om læreprocesser og kreative aktiviteter i det pædagogiske arbejde med at øge børn og unges motivation og sociale kompetencer. 3. Eleven kan anvende viden om psykologiske og pædagogiske processer og tilgange til at understøtte ro og fordybelse i den pædagogiske praksis. 4. Eleven kan selvstændigt afprøve digitale- og sociale medier som redskaber til læring, formidling og dokumentation 7

Det pædagogiske måltid og sundhed Udgangspunktet for dette valgfrie uddannelsesspecifikke fag er forskellige pædagogiske målgrupper. Der arbejdes med: Måltidet som pædagogisk aktivitet. Kulturelle samspilsprocesser Social læring, trivsel og udvikling Kost og sundhed og kunne inddrage dette i planlægning og tilberedelse af et måltid Mad, sansning og æstetik i forbindelse med måltidet Arbejdsmetoden veksler mellem teoretiske oplæg, gruppeopgaver og madlavning. 1. Eleven kan anvende viden om måltidet som pædagogisk aktivitet, til at understøtte kulturelle samspilsprocesser, social læring, trivsel og udvikling. 2. Eleven kan anvende viden kost og sundhed til at inddrage den pædagogiske målgruppe i planlægning og tilberedelse af måltidet. 3. Eleven kan anvende viden om mad, sansning og æstetik i tilrettelæggelsen af det pædagogiske måltid. 8

Det pædagogiske måltid og sundhed Præstationsstandard: Ekspert niveau Varighed 1 uge Udgangspunktet for dette valgfrie uddannelsesspecifikke fag er forskellige pædagogiske målgrupper. Der arbejdes med: Måltidet som pædagogisk aktivitet. Kulturelle samspilsprocesser Social læring, trivsel og udvikling Kost og sundhed og kunne inddrage dette i planlægning og tilberedelse af et måltid At begrunde og vurdere tilrettelæggelsen af måltidet med udgangspunkt i viden om mad, sansning og æstetik. Arbejdsmetoden veksler mellem teoretiske oplæg, gruppeopgaver og madlavning. 1. Eleven kan anvende viden om måltidet som pædagogisk aktivitet, til målrettet at understøtte kulturelle samspilsprocesser, social læring, trivsel og udvikling. 2. Eleven kan anvende viden om kost og sundhed til at vurdere og begrunde inddragelsen af den pædagogiske målgruppe i planlægning og tilberedelse af måltidet. 3. Eleven kan anvende viden om mad, sansning og æstetik til at vurdere og begrunde tilrettelæggelsen af det pædagogiske måltid. 9

Digital pædagogisk praksis I dette fag fokuseres der på hvordan sociale- og digitale medier, påvirker inklusion- og eksklusionsmekanismer i den pædagogiske praksis. Vi sætter fokus på hvordan inddragelse af medierne kan påvirke vurderingen af og skabelsen af egne kreative og æstetiske produkter. Og hvordan kan inddragelsen af disse medier være med til at motivere forskellige målgrupper, til div. pædagogiske aktiviteter, særligt med henblik på fysiske aktiviteter. 1. Eleven kan anvende viden om inklusions- og eksklusionsmekanismer til at observere hvordan gruppedynamikker påvirkes ved inddragelsen af sociale- og digitale medier i den pædagogiske praksis. 2. Eleven kan anvende viden om sociale og digitale mediers betydning for den pædagogiske målgruppes vurdering af egne æstetiske og kreative produkter, til at reflektere over inddragelsen af sociale- og digitale medier i en pædagogisk aktivitet. 3. Eleven kan anvende viden om motivation og demotivation hos forskellige pædagogiske målgrupper, til at inddrage sociale- og digitale medier som redskab til at motivere målgruppen til at deltage i fysisk udviklende aktiviteter. 10

Digital pædagogisk praksis Præstationsstandard: Ekspert niveau I dette fag fokuseres der på hvordan sociale- og digitale medier, påvirker inklusion- og eksklusionsmekanismer i den pædagogiske praksis. Vi sætter fokus på hvordan inddragelse af medierne kan påvirke vurderingen af og skabelsen af egne kreative og æstetiske produkter. Og hvordan kan inddragelsen af disse medier være med til at motivere forskellige målgrupper, til div. pædagogiske aktiviteter, særligt med henblik på fysiske aktiviteter. 1. Eleven kan anvende viden om inklusions- og eksklusionsmekanismer til målrettet at observere hvordan gruppedynamikker påvirkes ved inddragelsen af sociale- og digitale medier i den pædagogiske praksis. 2. Eleven kan anvende viden om sociale og digitale mediers betydning for den pædagogiske målgruppes vurdering af egne æstetiske og kreative produkter, til at vurdere og begrunde inddragelsen af sociale- og digitale medier i en pædagogisk aktivitet. 3. Eleven kan anvende viden om motivation og demotivation hos forskellige pædagogiske målgrupper, til at vurdere og begrunde inddragelsen af sociale- og digitale medier som redskab til at motivere målgruppen til at deltage i fysisk udviklende aktiviteter. 11

Specialpædagogiske metoder Varighed: 2 uger På det valgfri uddannelsesspecifikke fag Specialpædagogiske metoder får du viden om målgrupper med forskellige udviklingsforstyrrelser og andre målgrupper, der har behov for specialpædagogiske metoder. Du lærer hvordan du kan tilpasse pædagogiske aktiviteter ud fra deres behov. Du lærer hvordan du kan bruge en neuropædagogisk tilgang i arbejdet med disse målgrupper. Du lærer hvordan du samarbejder med andre faggrupper om at lave pædagogiske observationer. Du lærer hvordan man arbejder professionelt med en handleplan. 1. Eleven kan anvende viden om forskellige specialpædagogiske målgrupper i tilrettelæggelsen af pædagogiske aktiviteter. 2. Eleven kan anvende viden om pædagogiske målgrupper med udviklingsforstyrrelser til at igangsætte pædagogiske aktiviteter. 3. Eleven kan selvstændigt inddrage viden om neuropædagogiske metoder i egen pædagogiske praksis. 4. Eleven kan selvstændigt forholde sig til egen pædagogiske praksis og arbejde respektfuldt med udgangspunkt i den enkeltes behov, forudsætninger og selvbestemmelsesret. 5. Eleven kan anvende viden om metoder til kvalitetssikring til at deltage i arbejdet med resultat- og målstyring i forbindelse med handleplaner samt lokale procedure og retningslinjer. 6. Eleven kan selvstændigt medvirke i tværfaglige praksisfællesskaber, hvor der arbejdes med pædagogisk observation som redskab til at dokumentere den pædagogiske praksis. 12

Kulturel mangfoldighed i den pædagogiske praksis Varighed: 2 uger På det valgfri uddannelsesspecifikke fag Kulturel mangfoldighed i den pædagogiske praksis lærer du at se kulturel mangfoldighed som en ressource. Du får en bred viden om kultur som noget der handler om hvor du kommer fra, dit køn, din baggrund eller dit handicap. Du skal arbejde med betydningen af din egen kultur i det pædagogiske arbejde. Du lærer at tilpasse aktiviteter så de passer til mange kulturers forskellige behov. Du lærer hvordan en anerkendende tilgang kan understøtte mødet med andre kulturer. 1. Eleven kan anvende viden om betydningen af kulturopfattelser og kategoriseringer til at igangsætte pædagogiske aktiviteter, der understøtter kulturel mangfoldighed. 2. Eleven kan reflektere over betydningen af egen kultur og egne værdier i mødet med den pædagogiske målgruppe. 3. Eleven kan i det pædagogiske arbejde anvende en bred forståelse af kulturbegrebet, der knytter sig til etnicitet, køn, social baggrund og fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. 4. Eleven kan tage initiativ til at understøtte den pædagogiske målgruppes livsformer og levekår gennem viden, forståelse og indsigt i den kulturelle baggrund som ressource. 5. Eleven kan anvende viden om anerkendende metoder til at understøtte den pædagogiske målgruppes egne forudsætninger og perspektiver. 13

Medicinhåndtering Varighed: 2 uger Udgangspunktet for dette valgfrie uddannelsesspecifikke fag er forskellige pædagogiske målgrupper. Der arbejdes bl.a. med: Lokale retningslinjer og instrukser for medicinhåndtering og bortskaffelse Lovgivning og handlekompetence i forhold til sikkerhedsforanstaltninger Eget ansvar og kompetenceområde. Inddragelse af relevante samarbejdspartnere Forskellige etiske dilemmaer herunder muligheder som fx magtanvendelse, indflydelse og selvbestemmelse Diagnoser og medicinsk behandlings virkning og bivirkninger Lægemiddelformer, indhold, virkning, bivirkning og administrationsformer Arbejdsmetoden veksler mellem teoretiske oplæg og problem- eller case orienterede gruppeopgaver og evt. praktiske opgaver. 1. Eleven kan finde og anvende viden om lokale retningslinjer og instrukser for medicinhåndtering, herunder bortskaffelse af lægemidler. 2. Eleven har viden om lovgivning og handlekompetence i forhold til sikkerhedsforanstaltninger i omgangen med lægemidler, herunder selvstændigt forholde sig til eget ansvar og kompetenceområde. 3. Eleven har viden om og kan tage initiativ til at inddrage relevante samarbejdspartnere i forbindelse med medicingivning. 4. Eleven kan anvende viden om pædagogiske metoder, redskaber og praksisformer til at arbejde med den pædagogiske målgruppes motivation, mestringsstrategier og handlemuligheder. 5. Eleven kan reflektere over etiske dilemmaer i forbindelse med medicinhåndtering herunder magtanvendelse og betydningen af den pædagogiske målgruppes mulighed for selvbestemmelse, indflydelse og medansvar. 14

6. Eleven skal kunne anvende viden om relevante diagnoser og betydningen af virkning og bivirkning af den medicinske behandling, i forhold til at støtte og vejlede den pædagogiske målgruppe i egen håndtering af medicin. 7. Eleven kan anvende viden om former for lægemidler og -lægemiddelgrupper, deres indhold, virkning og bivirkning, samt administrationsformer ved indtagelse, til at understøtte den pædagogiske målgruppe. 15

Netværk og lokalsamfund i den pædagogiske praksis Varighed: 2 uger På det valgfri uddannelsesspecifikke fag Netværk og lokalsamfund i den pædagogiske praksis skal du, gennem teori og praksis, lære hvordan du kan se betydningen af det, at vi lever i et demokrati, helt tæt på. Du skal lære hvordan du kan arbejde med at motivere forskellige samfundsgrupper til i fællesskab at handle ud fra deres behov og dermed føle at de har en plads i samfundet. Du får viden om betydningen af at foreninger og frivillige løfter sociale opgaver i samfundet. Dette vil ske med oplæg af gæsteundervisere og besøg hos frivillige organisationer. Du lærer hvordan du selv kan tage kontakt til lokale foreninger og lignende for at samarbejde om pædagogiske tilbud til bestemte målgrupper. 1. Eleven kan anvende viden om demokratiske principper i planlægning og igangsættelse af pædagogiske aktiviteter i lokalsamfundet. 2. Eleven kan ud fra viden om forandringsstrategier og empowerment selvstændigt medvirke i samarbejdet med den pædagogiske målgruppe og de pårørende om styrkelse af det sociale netværk. 3. Eleven kan anvende viden om betydningen af socioøkonomiske bæredygtighed til at inddrage lokale foreninger og virksomheder i pædagogiske aktiviteter. 4. Eleven kan tage initiativ til samarbejder med interesseorganisationer og frivillige i planlægningen af pædagogiske aktiviteter for den pædagogiske målgruppe i nærmiljøet. 16

Børn i udsatte positioner i dagtilbud I det valgfri uddannelsesspecifikke fag Børn i udsatte positioner i dagtilbud skal du arbejde med den del af den pædagogiske assistents arbejdsområde, der handler om at opspore og arbejde med børn i udsatte positioner, deres familier og dine tværfaglige samarbejdspartnere. Du lærer, hvad det vil sige at være et barn i en udsat position. Du lærer at identificere tegn på, at et barn er i en udsat position. Du lærer om miljøets betydning for barnet. Du lærer konkrete metoder til af børn i udsatte positioner. Du lærer om, hvilke tværfaglige samarbejdspartnere du kan inddrage i forhold til det enkelte barn. 1. Eleven kan anvende viden om tidlig opsporing til at identificere børn i udsatte positioner 2. Eleven kan anvende viden om børnesynet og det pædagogiske læringsmiljøs betydning til at støtte børn i udsatte positioner og deres deltagelse i børnefællesskabet. 3. Eleven kan gøre brug af løbende observation, refleksion, dokumentation og evaluering af det pædagogiske læringsmiljø til at vurdere behov for inddragelse af tværfaglige kompetencer i forhold til det enkelte barn. 17

Trivsel, udvikling, læring og dannelse hos små børn I det valgfri uddannelsesspecifikke valgfag trivsel, udvikling, læring og dannelse hos små børn, arbejder vi med metoder, der kan understøtte trivsel, læring, udvikling og dannelse hos små børn. Du lærer, hvordan det lille barn lærer psykologisk, socialt og kognitivt, så du kan sætte de aktiviteter i gang og bruge redskaber, der understøtter barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse. Du får viden om kommunikative metoder som eksempelvis børnetegn. Du får viden om dialogisk læsning, så du kan bruge det i praksis med de 0-2 årige og 3-5 årige børn. Du får viden om, hvordan du kan samarbejde med barnets familie med fokus på barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse. Du får viden om, hvordan rummets indretning kan stimulere det lille barns trivsel, læring, udvikling og dannelse. 1. Eleven kan anvende viden om barnets psykologiske, sociale og kognitive læreprocesser til at vælge aktiviteter og redskaber, der understøtter trivsel, udvikling, læring og dannelse. 2. Eleven kan selvstændigt inddrage viden om kommunikative metoder som tegn-til-tale og dialogisk læsning i det pædagogiske arbejde med 0-2 årige og 3-5 årige børn. 3. Eleven kan i den daglige dialog med familien anvende viden om familiens betydning for barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse. 4. Eleven kan anvende viden om det fysiske rums betydning for trivsel, læring, udvikling og dannelse til at reflektere over det pædagogiske rums indretning. 18