i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper og viser hvor stor variation, der er i inflationen, hvis man tager højde for, at socioøkonomiske grupper har forskellig forbrugssammensætning. Vi konkluderer, at der er forskel i den årlige prisudvikling, når man tager højde for, at f.eks. lønmodtagere, studerende og pensionister har et forskelligt forbrug. At bruge forbrugerprisindekset vil derfor kun være en tilnærmelse, hvor der er en vis usikkerhed i resultaterne, specielt når man ser på grupper, der i forbrugsmønster afviger noget fra gennemsnittet. Det gælder især pensionister, studerende og arbejdsløse. For perioden 1990-98 er den årlige afvigelse til forbrugerprisindekset ekskl. bolig for studerende på 0,23 pct. point., hvilket skal sættes i forhold til en årlig inflation på mellem 0,8 og 2,2 pct. jf. forbrugerprisindekset. Set over hele perioden 1990-98 er der dog ikke de store forskelle i inflationen ekskl. bolig for de forskellige socioøkonomiske grupper, men inflationsudviklingen fra 1990-98 dækker over to perioder, hvor enkelte socioøkonomiske grupper har afviget systematisk fra gennemsnittet. Det drejer sig om perioden 1990-95 og 1995-98. En udregning af realindkomstudviklingen fra 1990 og frem giver det resultat, at bruger man det socioøkonomisk korrigerede prisindeks frem for forbrugerprisindekset, vil der på den reale disponible indkomstfremgang i 1995 være ca. 900 kroners forskel mellem en studerende og en pensionist på trods af, at de i 1990 havde samme disponible indkomst efter skat og bolig (50.000 kr. i dette eksempel). Studerende har oplevet højere prisudvikling fra 1990-95 og derfor har de 480 kr. mindre i realindkomstfremgang i forhold til, hvis man benytter forbrugerprisindekset. Pensionister har oplevet en knap så høj prisudvikling, og deres realindkomstfremgang er derfor 410 kr. højere, end hvis man benytter forbrugerprisindekset. Fra 1995-98 er prisudviklingen modsat for hhv. studerende og pensionister, og derfor ligger pensionisters realindkomstfremgang kun 330 kr. over studerendes i 1998.
2 PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Prisudviklingen eller inflationen bliver typisk målt med forbrugerprisindekset. I forbrugerprisindekset tager man højde for prisudviklingen for flere hundrede forskellige varegrupper. Disse varegrupper danner basis for det samlede forbrugerprisindeks, afhængig af hvor meget hver varegruppe fylder i det daglige forbrug. Vægtene er opgjort på grundlag af nationalregnskabets opgørelse af privat forbrug og forbrugsundersøgelsen. Det vil sige, at man får en prisudvikling for en gennemsnitsperson med et gennemsnitsforbrug. Spørgsmålet er hvor stor variation, der er i inflationen, hvis man tager højde for, at forskellige socioøkonomiske grupper har forskelligt forbrug. Dette notat ser på prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper. Udgangspunktet er et udtræk fra forbrugsundersøgelsen, hvor vi på detaljeret niveau har forbrugssammensætningen. De socioøkonomiske grupper, vi ser på, er følgende: Socioøkonomiske grupper Selvstændige Lønmodtagere Dagpenge Studerende Pensionister Øvrige ude af erhverv Dækker over følgende husstande Selvstændigt erhvervsdrivende Lønmodtagere, kvalifikationer på mellemste niveau Arbejdsløse Under uddannelse Pensionister,efterlønsmodtagere og førtidspensionister Øvrige: F.eks. kontanthjælpsmodtagere, hjemmegående o.l. De socioøkonomiske grupper lønmodtagere højt niveau og lønmodtagere grundniveau er ikke medtaget. Lønmodtager grundniveau ligger meget tæt op ad gennemsnittet og for overskuelighedens skyld er kun gruppen lønmodtagere mellem niveau medtaget, der blot betegnes som lønmodtagere. Vi ser på inflationen for varer og tjenester ekskl. bolig. Dette skyldes problemet med at opgøre prisudviklingen i boligudgifter. Prisudviklingen afhænger for det første af, om man bor til leje eller i ejerbolig. Bor man i ejerbolig, er der samtidig stor forskel i prisudviklingen afhængigt af om og hvor meget, man har betalt lånet ud. Er boligen gældfri er der jo stort set ingen boligudgift. Bor man i lejebolig, vil prisudviklingen være afhængig af, om man får boligsikring eller ej. Boligsikring kan reducere en huslejestigning og dermed reducere prisudviklingen.
3 Først præsenterer vi resultaterne i afsnit 1. Dernæst vises grundlaget for udregningerne i afsnit 2-4. Afsnit 2 indeholder de forskellige sociogruppers forbrugssammensætning på hovedvaregrupper. I afsnit 3 vises prisudviklingen for hovedgrupperne og i afsnit 4 er prisudviklingen på hovedgrupper for de socioøkonomiske grupper. Bilag 1 forklarer, hvordan udregningerne er foretaget. 1) Inflationen korrigeret for socioøkonomiske grupper Den samlede inflation for de forskellige socioøkonomiske grupper afhænger af både de enkelte varegruppers andel af forbruget og af prisudviklingen for disse varegrupper. Figur 1 og 2 viser den årlige inflation for de socioøkonomiske grupper. Overordnet er der en ganske pæn overensstemmelse mellem de enkelte inflationsmål. De socioøkonomiske grupper, der skiller sig ud, er pensionister, studerende, dagpengemodtagere samt øvrige uden for erhverv. Selvstændige og lønmodtagere følger ganske pænt den samlede inflation, som det fremgår af figur 1. Afvigelserne fra den samlede inflation er på under 0,1 pct. point for hvert år. Dagpengemodtagere har derimod en lidt større afvigelse fra gennemsnittet på mellem 0,05 og 0,15 pct. point. Figur 1. Årlige inflation fra 1990 til 1998 Procent 2.50 2.00 1.50 1.00 0.50 0.00 Selvstændige Lønmodtager Dagpenge Gennemsnit 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 p:\mh\register\forbrugsundersøgelse\pcp-minus-husleje.xls resultater
4 I figur 2, der viser inflationen ekskl. bolig for studerende, pensionister og øvrige uden for erhverv, er afvigelserne fra gennemsnittet noget større. Studerende har i starten af 90 erne oplevet en inflation, der ligger noget over gennemsnittet, hvorimod prisudviklingen har været mindre i sidste halvdel af 90 erne. De studerendes inflation varierer fra at ligge 0,53 pct. point over gennemsnittet i 1991 til at ligge 0,40 pct. point under i 1996. I gennemsnit for hele perioden er afvigelsen i den årlige inflation på 0,23 pct. point pr. år for studerende. Prisudviklingen for pensionister varierer også ganske meget. I modsætning til studerende har pensionister en lavere inflation i starten af 90 erne og en højere inflation i slutningen af 90 erne. I gennemsnit for hele perioden er afvigelsen i den årlige inflation på 0,14 pct. point pr år. Figur 2. Årlig inflation fra 1990 til 1998 Procent 2.50 2.00 1.50 1.00 0.50 0.00 Studerende Pensionister Øvrige ude af erhverv Gennemsnit 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 p:\mh\register\forbrugsundersøgelse\pcp-minus-husleje.xls resultater Man kan altså konkludere at der er forskel i den årlige inflation mellem de enkelte socioøkonomiske grupper. Specielt for studerende, pensionister og dagpengemodtagere. Forskellen skyldes dels mængdeeffekter (forskel i vægtgrundlag som betyder, at man har forskelligt forbrug) og dels priseffekter (forskel i prisudviklingen på de hovedvaregrupper man forbruger). Vi har undersøgt, hvorvidt denne forskel ensidigt kan tilskrives pris eller mængdeeffekter. Der er dog ikke noget entydigt billede af dette. Nogle år er det priseffekten, der dominerer. Andre år er det mængdeeffekten, der dominerer, og atter andre år er der både pris- og mængdeeffekter.
5 Den samlede inflation fra 1990 til 1998 På trods af en årlig variation, som vist ovenfor, er der en begrænset forskel i den samlede inflation ekskl. husleje i perioden 1990-98 set under ét. Søjle 1 i tabel 1 viser inflationen for de socioøkonomiske grupper. Det overordnede inflationsmål ekskl. husleje har været på 15 pct.. Det resultat ligger højere end for pensionister med en inflation over perioden på 14,4 pct.. I modsætning hertil har studerende, lønmodtagere og øvrige ude af erhverv et årligt gennemsnit på 15,1 pct. Den samlede afvigelse i inflationen fra 1990-98 mellem de socioøkonomiske grupper er ikke større end 0, 7 pct. point. Dette er værd at bemærke i forhold til de relativt store afvigelser i prisudviklingen for de enkelte hovedvaregrupper, som vises i afsnit 4, hvor der konstateres forskelle i prisudvikling på helt op til 9 pct. point. Den samlede udvikling dækker dog over 2 perioder med forskellig prisudvikling. Første periode fra 1990-95 og anden periode fra 1995-98. Søjle 2 og 3 viser den gennemsnitlige årlige inflation for disse 2 perioder. Som det fremgik af figur 1 og 2, har studerende oplevet en prisudvikling, der ligger noget fra gennemsnittet. I perioden 1990-95 har inflation været 1 pct. point over gennemsnittet. Derimod er studerendes inflation fra 1995-98 på 0,8 pct. under gennemsnittet. De to perioder går ud med hinanden, så den samlede inflation ekskl. bolig siden 1990 er for studerende på 15,1 pct. i modsætning til gennemsnittet på 15,0 pct. Pensionister har først i 90 erne haft en prisudvikling ekskl. bolig, der ligger 0,8 pct. point under gennemsnittet, men i perioden fra 1995-98 er inflationen 0,3 pct. point over gennemsnittet. Det ændrer dog ikke ved, at inflationen ekskl. bolig for pensionister holder sig under gennemsnittet. Dagpengemodtagere holder sig lidt under gennemsnittet for hele perioden med en inflation, der er 0,2 pct. point lavere. Dog har dagpengemodtager haft en højere inflation i perioden fra 1995-98, om end med kun 0,2 pct. point.
6 Tabel 1. Den årlige inflation, ekskl. husleje Den samlede inflation i pct. for perioden 1990-1998 Den samlede inflation i pct. for perioden 1990-1995 Den samlede inflation i pct. for perioden 1995-1998 Gennemsnit 15.0 8.3 6.1 Selvstændige* 14.9 8.3 6.2 Lønmodtagere 15.1 8.6 5.9 Dagpenge 14.9 8.1 6.3 Studerende 15.1 9.3 5.3 Pensionister 14.4 7.5 6.4 Øvrige ude af erhverv 15.1 8.7 5.9 Note: Inflationen for 1995-98 skal ganges på inflationen for 1990-95 for at få den samlede inflation for perioden. *) Det er pga. afrunding, at prisudvikling for selvstændige ser ud til at være større, når man ser på delperioderne. Spørgsmålet er, om disse forskelle har nogen praktisk betydning. Lad os med et eksempel se på udviklingen i den disponible indkomst ekskl. bolig for en studerende og en pensionist og sammenligne de reale indkomster. Vi følger 4 personer fra 1990 og frem til 1998. De har hver en nominel disponibel indkomst efter boligudgift på 50.000 kr. i 1990 og en nominel disponibel indkomstfremgang på 2,5 pct. om året. Det interessante spørgsmål er, hvad deres reale indkomst er i hhv. 1995 og i 1998. Og ikke mindst om der er forskel på den reale indkomst i forhold til en gennemsnitsbetragtning (forbrugerprisindekset). Tabel 2 viser udregninger på dette. Tabel 2. Eksempel på realindkomstudvikling for socioøkonomiske grupper Disp. indkomst efter boligudgift 1990 Disp. indkomst efter boligudgift 1995 Forskel til gennemsnit i 1995 kroner, årets priser Disp. indkomst efter boligudgift 1998 Nominelle indkomst 50.000 56.600 61.000 Reale indkomst (1990 priser): kroner, 1990 priser Gennemsnit 50.000 52.250-53.060 Forskel til gennemsnit i 1998 Dagpenge 50.000 52.360 + 90 53.090 + 30 Studerende 50.000 51.770-480 52.990-70 Pensionister 50.000 52.660 + 410 53.320 + 260 Note: Den nominelle disponible indkomst efter skat og bolig i 1990 er hævet med 2,5 pct. om året. Det stemmer stort set overens med den faktiske udvikling. Ser man på perioden fra 1990-95, er der stor forskel på den reale indkomst. Bruger man forbrugerprisindekset, giver det i 1995 en realindkomst i 1990 niveau på 52.250 kr. Men en studerende vil kun have
7 51.770 kr. i 1990 niveau. Prisudviklingen for de varer, som studerende køber, samt den sammensætning af forbruget en studerende har, betyder, at man så at sige har 480 kr. mindre til forbrug, end hvis man benytter forbrugerprisindekset. En pensionist har derimod 410 kr. mere til forbrug, når man tager hensyn til pensionisters specifikke forbrugsmønster. Der er altså i 1995 en forskel på 890 kr. mellem en studerende og en pensionist, når man tager højde for deres forbrugsmønster på trods af, at de havde samme indkomst i 1990 og samme nominelle indkomstfremgang. En forskel, man ikke opdager, når man blot benytter forbrugerprisindekset. Realindkomstfremgangen i indkomst efter skat og boligudgifter for pensionister fra 1990-95 ligger altså noget over studerendes realindkomstfremgang. Perioden fra 1995-98 har den direkte modsatte effekt af perioden fra 1990-95. Studerende har i 1998 en real disponibel indkomst efter boligudgifter på 52.990 kr. i 1990 niveau, hvilket er 70 kr. mindre, end hvis man benytter forbrugerprisindekset. Prisudviklingen har altså været gunstig for studerende i de seneste år og det har betydet, at prisudviklingen samlet set kun er lidt over gennemsnittet i 1998. Pensionister har haft en højere inflation fra 1995-98, hvilket betyder, at den reale disponible indkomst efter boligudgift i 1998 er 260 kr. over beregninger med brug af forbrugerprisindekset målt i 1990 niveau. Vi kan altså konkludere, at der er forskel i den årlige prisudvikling, når man tager højde for, at lønmodtagere, studerende og pensionister har et forskelligt forbrug. At bruge forbrugerprisindekset vil derfor kun være en tilnærmelse, hvor der er en vis usikkerhed i resultaterne, specielt når man ser på grupper, der i forbrugsmønster afviger fra gennemsnittet. Det er f.eks. studerende og pensionister, som det fremgår nedenfor. Set over hele perioden 1990-98 er der ikke de store forskelle i inflationen ekskl. bolig for de forskellige socioøkonomiske grupper, men inflationsudviklingen fra 1990-98 dækker over 2 perioder, hvor enkelte socioøkonomiske grupper har afviget systematisk fra gennemsnittet. Det drejer sig om perioden 1990-95 og 1995-98. I de følgende afsnit går vi tættere på de 11 hovedvaregrupper, som forbrugerprisindekset ekskl. bolig består af og beskriver forskellene mellem de socioøkonomiske grupper. 2) Forbrugssammensætning Forskel i inflationsudviklingen kan finde sted alene, fordi vægtgrundlaget er forskelligt. Tabel 3 viser vægtgrundlaget for varer og tjenester ekskl. bolig for 11 hovedvaregrupper. Gennemsnittet er det offi-
8 cielle vægtgrundlag fra sep. 1996. Vægtgrundlaget for de øvrige socioøkonomiske grupper er udregnet på basis af forbrugsundersøgelsen 1995-97 og normeret, så det kan sættes i forhold til det officielle vægtgrundlag (se endvidere bilag 1). Vægtgrundlaget dækker over, hvordan forbruget er sammensat. Forskel i forbrugsandele mellem socioøkonomiske grupper skyldes for det første, at man har forskellig indkomst, dernæst også at man prioriterer forskelligt. Derudover har det betydning, at der er forskel i familiestørrelsen for de socioøkonomiske grupper. Studerende dækker over en husstand på 1,3 person, heraf 0,1 barn, hvorimod lønmodtagere dækker over en husstand på 2,6 person, heraf 0,8 barn. Det er klart, at husstande med mange børn har et andet forbrugsmønster end husstande uden børn. Tabel 3. Vægtgrundlag i forbrugerprisindekset for socioøkonomiske grupper, 1996 Gennemsnit Selvstændige Lønmodtagere Dagpenge procent Studerende Pensionister Øvrige ude af erhverv Fødevarer 17.9 18.2 16.8 19.4 16.3 20.7 19.4 Drikkevarer 4.3 4.2 3.9 5.8 4.5 4.6 3.9 Tobaksvarer 3.2 2.4 2.4 4.8 3.0 4.1 5.1 Beklædning og fodtøj 6.7 6.0 7.7 3.8 8.6 5.6 7.0 Brændsel, el, gas, varme 9.8 8.9 7.8 9.9 7.2 13.6 9.4 Boligudstyr 7.5 9.1 6.8 5.7 4.2 8.2 7.9 Helseudgifter 2.5 1.9 2.1 4.6 1.5 3.6 2.3 Transport 19.6 20.8 21.8 19.1 18.4 14.5 17.3 Telefon og porto 2.6 2.3 2.6 3.1 3.4 3.3 3.4 Fritidsudstyr 12.1 12.0 12.8 12.8 15.5 9.0 12.5 Andre varer og tjenester 13.9 14.2 15.2 11.1 17.3 12.8 11.8 I alt 100 100 100 100 100 100 100 Anm.: Hovedgruppen brændsel, el, gas varme indeholder også posten vedligeholdelse. Fødevareandelen af forbruget er meget stabilt. Det udgør mellem 16,3 og 20,7 pct. af det samlede forbrug, højest for pensionister. Det er bemærkelsesværdigt, at studerende på trods af deres lave indkomst har så lav en budgetandel af fødevarer. Drikkevarer fylder mellem 3,9 og 5,8 pct. og tobaksvarer mellem 2,4 og 5,1 pct. af budgettet. Samlet fylder varegrupperne mest for dagpengemodtagere. Dagpengemodtagere har til gengæld et væsentligt lavere forbrug af beklædning og fodtøj.
9 Udgifter til brændsel og el. mv. fylder kun lidt i budgettet for studerende, men meget for pensionister. Transportudgifter er en væsentlig mindre post på budgettet for pensionister end resten af grupperne. Studerende skiller sig ud ved at have meget høje andele af varegruppen fritidsudstyr, der bl.a. dækker over computere og af varegruppen andre varer og tjenester, som bl.a. indeholder posten restaurationsbesøg altså også fast-food, hvilket sikkert kan forklare studerendes lave forbrug af fødevarer. 3) Forskel i prisudvikling på hovedgrupper De 11 hovedvaregrupper, som er repræsenteret i vægtgrundlaget, har hver en prisudvikling uafhængig af de øvrige varegrupper. Figur 3-5 viser prisudviklingen fra 1990-98 for de 11 hovedvaregrupper for en lønmodtager. Den gennemsnitlige inflation ekskl. bolig er steget med 15,1 pct. siden 1990. Det dækker dog over store variationer. Tobaksvarer har oplevet den største inflation med 27,6 pct. og drikkevarer har den laveste prisudvikling med en stigning på kun 1,5 pct. siden 1990. Figur 3. Den gennemsnitlige prisudvikling på hovedgrupper, 1990-98 Procent 130 125 120 115 Forbrugerprisindeks, i alt Fødevarer Drikkevarer Tobaksvarer Beklædning og fodtøj 110 105 100 95 90 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 p:\mh\register\forbrugsundersøgelse\pcp-minus-husleje.xls cpi-mh Kilde: Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelsen 1995-97 og egne beregninger. Det er kendetegnende, at der er stor variation i prisudviklingen over tid. Priserne for drikkevarer faldt ligefrem fra 1990-93, men har siden fulgt prisudviklingen på de øvrige varer. Beklædning og fodtøj steg frem til 1994, men derefter er prisudviklingen stagneret.
10 Figur 4. Den gennemsnitlige prisudvikling på hovedgrupper, 1990-98 Procent 130 125 120 115 Forbrugerprisindeks, i alt Brændsel, el, gas, varme Boligudstyr Helseudgifter Transport 110 105 100 95 90 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 p:\mh\register\forbrugsundersøgelse\pcp-minus-husleje.xls cpi-mh Prisen for brændsel, el, gas og varme var stort set uændret fra 1990-95, hvorefter brændsel mv. har haft den største stigning i priserne fra 1995-98. Helseudgifterne er i perioden steget med 6,2 procent, hvilket i høj grad kan tilskrives prisudviklingen fra 1991-95. Figur 5. Den gennemsnitlige prisudvikling på hovedgrupper, 1990-98 Procent 130 125 120 115 Forbrugerprisindeks, i alt Telefon og porto Fritidsudstyr, underholdning Andre varer og tjenester 110 105 100 95 90 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 p:\mh\register\forbrugsundersøgelse\pcp-minus-husleje.xls cpi-mh
11 Telefon og porto steg frem til 1994, men derefter er prisudviklingen stagneret og endog faldet inden for de seneste år. Fritidsudstyr og andre varer og tjenesters prisudvikling ligger meget tæt op af gennemsnittet. 4) Prisudviklingen på hovedgrupper fordelt på socioøkonomiske grupper De 11 hovedposter dækker hver over mange flere varegrupper på et mere detaljeret plan. Forbruget af de detaljerede varegrupper vil naturligvis være forskelligt fra person til person. Derfor vil inflationsudviklingen for hver hovedpost ikke være ens for de socioøkonomiske grupper. Det betyder altså, at ud over, at der er forskel i inflation for de forskellige socioøkonomiske grupper som følge af forskel i de 11 hovedposters andel af forbruget, så vil der også være en forskel som følge af, at prisudviklingen er forskellig for hovedposterne. Det følgende afsnit viser udvalgte hovedposters prisudvikling for de socioøkonomiske grupper. Tabel 4 viser inflationen for drikkevarer fordelt på de socioøkonomiske grupper. Priserne faldt fra 1990-93 med mellem 7 og 9 pct. Siden 1993 er priserne steget til lidt over 1990 niveau. I gennemsnit er priserne over hele perioden steget med 1,5 pct. For pensionister er priserne faktisk stadig under 1990 niveau (0,3 pct. lavere end i 1990). Dagpengemodtagere er først i 1998 oversteget 1990 niveauet med 0,7 pct. De øvrige socioøkonomiske grupper ligger med en stigning siden 1990 på op til 3 pct. Tabel 4. Prisudvikling på drikkevarer for socioøkonomiske grupper 1990-1993 1993-1998 1990-1998 Indeks 1990=100 Gennemsnit 92,2 110,1 101,5 Selvstændig 92,4 111,4 103,0 Lønmodtager 92,8 110,0 102,2 Dagpenge 91,4 110,2 100,7 Studerende 92,3 112,4 103,7 Pensionist 91,8 108,6 99,7 Øvrige ude af erhverv 92,3 111,8 103,3 Drikkevarer indeholder 3 poster: læskedrikke, vin og spiritus samt øl. Prisen for vin og spiritus er uændret, og øl er faldet med 6,3 pct. siden 1990. Derimod er prisen for læskedrikke steget med 26, 6 pct. siden 1990. Pensionister og dagpengemodtagere, der drikker relativt mere vin og øl, har derfor haft glæde af, at prisudviklingen på disse varer stort set ikke er ændret siden 1990, hvorimod stude-
12 rende, der drikker relativt mere af læskedrikke, rammes hårdere af de relativt store prisstigninger på disse varer. Tabel 5 viser prisudviklingen på fritidsudstyr. Der har været en jævn stigning over hele perioden, men grundet forskel i forbruget af de vareposter, der er indeholdt i fritidsudstyr, er prisudviklingen for fritidsudstyr meget forskellig. Tabel 5. Prisudvikling på fritidsudstyr for socioøkonomiske grupper 1990-1998 Indeks 1990=100 Gennemsnit 115,4 Selvstændig 115,3 Lønmodtager 115,6 Dagpenge 114,3 Studerende 113,7 Pensionist 118,7 Øvrige ude af erhverv 112,9 Priserne for fritidsudstyr er steget med mellem 12,9 pct. for øvrige uden for erhverv og 18,7 pct. for pensionister. Den store forskel skyldes, at pensionister bruger relativt mest af posterne: underholdning, bøger, aviser samt blade, som er steget med mellem 20 40 procent siden 1990. Derimod har studerende og tilsyneladende også øvrige ude af erhverv haft et relativt større forbrug af elektronik og computere mv., som er faldet i pris. Den samlede forskel i prisudviklingen for hovedvaregrupperne mellem socioøkonomiske grupper er vist i tabel 6. Det er pensionister, studerende, dagpengemodtagere og øvrige ude af erhverv, der typisk afviger mest fra gennemsnittet.
13 Tabel 6. Prisudvikling fra 1990 til 1998 Varegruppe Den gennemsnitlige prisudvikling Indeks 1990=100 Hvilken gruppe oplever højeste prisstigning Højeste niveau Hvilken gruppe oplever laveste prisstigning Indeks 1990=100 Fødevarer 116,3 Pensionister 116,5 Øvrige ude af erhverv Laveste niveau Forskel i pct. point ml. højeste og laveste prisstigning pct. point Indeks 1990=100 116.0 0,5 Drikkevarer 101,5 Studerende 103,7 Pensionister 99,7 4,0 Beklædning og fodtøj Brændsel, el, gas og varme 107,2 Dagpenge 108,3 Studerende / selvstændige 107.0 1,3 111,1 Studerende 114,3 Pensionister 109,2 5,1 Boligudstyr 114,1 Øvrige ude af erhverv 115,6 Studerende 113,4 2,2 Helseudgifter 106,2 Dagpenge 109,4 Pensionister 100,3 9,1 Transport 119,5 Studerende 120,4 Selvstændige 118,6 1,8 Fritidsudstyr 115,4 Pensionister 118,7 Øvrige ude af erhverv Andre varer og tjenester 117,7 Pensionister 119,1 Øvrige ude af erhverv 112,9 5,8 116,1 3 Note: Vores datagrundlag har ikke opdelt forbug af varegrupperne tobaksvarer samt telefon og porto. Prisudviklingen er derfor ens for alle sociogrupperne og de to varegrupper er derfor er de ikke med i denne tabel.
14 Bilag 1: Metode til udregning af socioøkonomisk korrigeret forbrugerprisindeks Opdeling på socioøkonomiske grupper Forbrugsundersøgelsen dækker kun ca. 3.500 personer. Derfor betyder en opdeling på socioøkonomiske grupper at flere af grupperne bliver meget små i antal personer. Resultaterne vil af den grund være usikre, fordi stikprøven er meget lille, men det er nu engang vilkårene ved brug af Forbrugsundersøgelsen. Vægtgrundlag Vægtgrundlag for de socioøkonomiske grupper er udregnet ved at benytte et udtræk fra forbrugsundersøgelsen opdelt på socioøkonomiske grupper. Det er så vidt muligt forsøgt at fordele forbruget efter vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset, men dette har ikke været muligt at gøre helt nøjagtigt. Derfor, for at normere vægtgrundlaget for de socioøkonomiske grupper til forbrugerprisindeksets vægtgrundlag er der først fundet den procentvise afvigelse fra gennemsnittet af det socioøkonomiske vægtgrundlag. Dernæst er denne procentvise afvigelse benyttet til at finde de socioøkonomiske vægtgrundlag med udgangspunkt i forbrugerprisindekset. Vi opererer med 42 vareposter fordelt på de 11 hovedvaregrupper, der indgår i forbrugerprisindekset ekskl. bolig (hvor vareposten vedligeholdelse er lagt ind under varegruppen brændsel, el, gas, og varme). Udregning af prisudviklingen sammenlignet med forbrugerprisindekset Udregninger af prisudviklingen gøres med priserne for de enkelte vareposter samt et såkaldt kædet Laspeyres indeks. Det betyder at man har fast vægte og følger udviklingen i priserne, men vægtene ændres af og til for at modsvare det faktiske forbrug, der trods alt ændrer sig over tid. Danmarks Statistik udregner prisindekset ud fra månedspristal. Det betyder ligeledes at ændring af vægtgrundlag også sker mellem 2 måneder. Vi har udregnet prisindekset ud fra årspristal og derfor også ændret vægtgrundlag mellem år. Siden 1990 er der benyttet 3 forskellige vægte og de er altså fornyet 2 gange (taget i brug feb. 1991 og okt. 1996). Vi har altså skiftet vægt mellem 1990 og 1991 samt mellem 1996 og 1997. Der er en mindre afvigelse fra de forbrugerprisindeks ekskl. bolig, som Danmarks Statistik offentliggør og det må henregnes til denne forskel i udregning. Mængde- og priseffekter I notatet bruges udtrykket mængdeeffekt og priseffekt (eller prisudvikling). Mængdeeffekten er den ændring i prisindeksene, der skyldes forskel i forbrugsandele. For priseffekter gælder det, at priserne jo principielt er ens, når man ser på det mest disaggregerede niveau, uanset hvem der køber varen. (En liter mælk koster det samme uanset hvem der køber denne). Der kan selvfølgelig være forskel i priser for socioøkonomiske grupper, eksempelvis bus og togbilletter med rabat til pensionister og studerende, men forbrugerprisindekset opererer med ens priser for de enkelte vareposter. Grunden til vi kalder det priseffekter skyldes det faktum at vi ser på de 11 hovedvaregrupper, der er i forbrugerprisindekset. Prisudviklingen for disse hovedvaregrupper er forskellige mellem de socioøkonomiske grupper fordi de har et forskelligt forbrug af de varer som indgår i den specifikke varegruppe. Denne forskel definerer vi som priseffekter, på trods af at forskel i priser jo faktisk skyldes forskel i forbrugsandele på de varegrupper, der indgår i den pågældende hovedvaregruppe. Eksempelvis hovedvaregruppen drikkevarer indeholder i vores datasæt 3 undergrupper: sodavand o.l., spiritus og vin samt øl. Studerende har oplevet en høj prisudvikling, fordi de drikker relativt mere af sodavand o.l., der er steget mest i pris. Pensionister derimod har oplevet en lav prisudvikling, fordi de drikker relativt mere af øl samt vin og spiritus, der er faldet i pris. Prisudviklingen for de 3 vareposter har været identisk for studerende og pensionister, men vægtningen af varerne er forskellig og det skaber forskel i prisudviklingen for hovedvaregruppen drikkevarer.