Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.



Relaterede dokumenter
Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Dannelse af ioner ved oxidation af magnesium. Teori: Atomers opbygning.

Mundtlige eksamensopgaver

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand.

Grundstoffer og det periodiske system

1 Ioner og ionforbindelser

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensopgaver. NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsmål. 1.p

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsmål. Spørgsmål : Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål : Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensspørgsmål. 17kec70, 71 og 72 (NET hold)

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen mandag d. 24. juni og tirsdag d. 25. juni 2013

maj 2017 Kemi C 326

KEMI C. Videooversigt

Undervisningsbeskrivelse

10. juni 2016 Kemi C 325

Undervisningsbeskrivelse

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Grundstoffer, det periodiske system og molekyler

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

Grundstoffer og det periodiske system

Undervisningsbeskrivelse

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017

Undervisningsbeskrivelse

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus

Undervisningsbeskrivelse for STX 1t Biotek A

Transkript:

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og af salte. Vælg selv eksempler.

Spørgsmål 2. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og af salte. Vælg selv eksempler.

Spørgsmål 3. Øvelse: Spændingsrækken. Atomer. Atomets byggesten og isotoper. Skalmodellen og specielt elektronerne i den yderste skal. Betydning af den stabile ædelgasstruktur for dannelse af ioner. Metaller og ikke-metaller i det periodiske system.

Spørgsmål 4. Øvelse: Spændingsrækken. Atomer. Atomets byggesten og isotoper. Skalmodellen og specielt elektronerne i den yderste skal. Betydning af den stabile ædelgasstruktur for dannelse af ioner. Metaller og ikke-metaller i det periodiske system.

Spørgsmål 5. Øvelse: : Kobber plus dibrom. Kemisk binding Ædelgasreglen og dens anvendelse. Dannelse af ionbinding, giv eksempler fra flere hovedgrupper. Navngivning af salte, herunder fleratomioner. Vælg selv eksempler.

Spørgsmål 6. Øvelse: : Kobber plus dibrom. Kemisk binding Ædelgasreglen og dens anvendelse. Dannelse af ionbinding, giv eksempler fra flere hovedgrupper. Navngivning af salte, herunder fleratomioner. Vælg selv eksempler.

Spørgsmål 7. Øvelse: : Fældningsreaktioner. Udvælg selv nogle illustrative forsøg Ionforbindelser Ædelgasreglen og dens anvendelse. Dannelse af ionbinding, giv eksempler fra flere hovedgrupper. Formelenheder for salte, herunder fleratomioner. Vælg selv nogle eksempler.

Spørgsmål 8. Øvelse: : Fældningsreaktioner. Udvælg selv nogle illustrative forsøg Ionforbindelser Ædelgasreglen og dens anvendelse. Dannelse af ionbinding, giv eksempler fra flere hovedgrupper. Formelenheder for salte, herunder fleratomioner. Vælg selv nogle eksempler.

Spørgsmål 9. Øvelse: : Opvarmning af natron. Reaktionsskemaer og mængdeforhold. Forklar begreberne: Formelmasse og molarmasse. Betydning af afstemt reaktionsskema og stofmængdebegrebet i kemi. Kemiske mængdeberegninger. Vælg selv eksempler eller brug øvelsen

Spørgsmål 10. Øvelse: : Opvarmning af natron. Reaktionsskemaer og mængdeforhold. Forklar begreberne: Formelmasse og molarmasse. Betydning af afstemt reaktionsskema og stofmængdebegrebet i kemi. Kemiske mængdeberegninger. Vælg selv eksempler eller brug øvelsen

Spørgsmål 11. Øvelse: : Opvarmning af natron. Reaktionsskemaer og mængdeforhold. Forklar begreberne: Formelmasse og molarmasse. Betydning af afstemt reaktionsskema og stofmængdebegrebet i kemi. Kemiske mængdeberegninger. Vælg selv eksempler eller brug øvelsen

Spørgsmål 12. Øvelse: : Opløsningsmidlers egenskaber. Organisk kemi. Opbygning af carbonforbindelser, herunder bindingstyper. Navngivning af carbonforbindelser, herunder isomeri. Kemiske og fysiske egenskaber af alkoholer. Brug eventuelt molekylmodeller til at illustrere molekylerne.

Spørgsmål 13. Øvelse: : Opløsningsmidlers egenskaber. Organisk kemi. Opbygning af carbonforbindelser, herunder bindingstyper. Navngivning af carbonforbindelser, herunder isomeri. Kemiske og fysiske egenskaber af alkoholer. Brug eventuelt molekylmodeller til at illustrere molekylerne.

Spørgsmål 14. Øvelse: : Opløsningsmidlers egenskaber. Organisk kemi. Opbygning af carbonforbindelser, herunder bindingstyper. Navngivning af carbonforbindelser, herunder isomeri. Kemiske og fysiske egenskaber af alkoholer. Brug eventuelt molekylmodeller til at illustrere molekylerne.

Spørgsmål 15. Øvelse: : Opløsningsmidlers egenskaber. Vand. Vands struktur og dets betydning for hvilke stofgrupper der opløses. Dannelse af hydrogenbindinger. Vand som opløsningsmiddel for salte og molekyler.

Spørgsmål 16. Øvelse: : Fældningsreaktioner. Vand. Vands struktur og dets betydning for hvilke stofgrupper der opløses. Dannelse af hydrogenbindinger. Vand som opløsningsmiddel for salte og molekyler.

Spørgsmål 17. Øvelse: : Fældningsreaktioner. Vand. Vands struktur og dets betydning for hvilke stofgrupper der opløses. Dannelse af hydrogenbindinger. Vand som opløsningsmiddel for salte og molekyler.

Spørgsmål 18. Øvelse: : Eddikesyreindhold i husholdningseddike Koncentration. Gør rede for begreberne koncentration og stofmængde. Forklar begreberne formel - og aktuel koncentration. Vælg eksempler. Mættet/umættet opløsning.

Spørgsmål 19. Øvelse: : Eddikesyreindhold i husholdningseddike Koncentration. Gør rede for begreberne koncentration og stofmængde. Forklar begreberne formel - og aktuel koncentration. Vælg eksempler. Mættet/umættet opløsning.

Spørgsmål 20. Øvelse: ph i dagligvarer. ph i syrer og baser. Definitioner af syre og base. Eksempler på syrer og bases egenskaber. ph begrebet. Beregning af ph i stærke syrer og baser.

Spørgsmål 21. Øvelse: ph i dagligvarer. ph i syrer og baser. Definitioner af syre og base. Eksempler på syrer og bases egenskaber. ph begrebet. Beregning af ph i stærke syrer og baser.

Spørgsmål 22. Øvelse: Eddikesyreindhold i husholdningseddike ph i syrer og baser. Definitioner af syre og base. Eksempler på syrer og bases egenskaber. ph begrebet. Syrer og baser i husholdningen. Beregning af ph i stærke syrer og baser.

Spørgsmål 23. Øvelse: Eddikesyreindhold i husholdningseddike ph i syrer og baser. Definitioner af syre og base. Eksempler på syrer og bases egenskaber. ph begrebet. Syrer og baser i husholdningen. Beregning af ph i stærke syrer og baser.

Spørgsmål 24. Øvelse: Redoxreaktioner Redoxreaktioner Giv eksempler på redoxreaktioner. Regler for tildeling af oxidationstal. Afstemning af redoxreaktioner. Vælg selv eksempler. Eventuelt om forbrændingsreaktioner og luftforurening.

Spørgsmål 25. Øvelse: Redoxreaktioner Redoxreaktioner Giv eksempler på redoxreaktioner. Regler for tildeling af oxidationstal. Afstemning af redoxreaktioner. Vælg selv eksempler. Eventuelt om forbrændingsreaktioner og luftforurening.

Spørgsmål 26. Øvelse: Redoxreaktioner Redoxreaktioner Giv eksempler på redoxreaktioner. Regler for tildeling af oxidationstal. Afstemning af redoxreaktioner. Vælg selv eksempler. Eventuelt om forbrændingsreaktioner og luftforurening.

Spørgsmål 27. Øvelse: Spændingsrækken Redoxreaktioner Giv eksempler på redoxreaktioner. Regler for tildeling af oxidationstal. Afstemning af redoxreaktioner. Vælg selv eksempler. Eventuelt om forbrændingsreaktioner og luftforurening.

Spørgsmål 28. Øvelse: Spændingsrækken Redoxreaktioner Giv eksempler på redoxreaktioner. Regler for tildeling af oxidationstal. Afstemning af redoxreaktioner. Vælg selv eksempler. Eventuelt om forbrændingsreaktioner og luftforurening