PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan for tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder for Børn og Unge b) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med nedsat funktionsevne c) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med sociale problemer Institutionens navn: Adresse: A. Beskrivelse af praktikstedet Tlf.: 58 50 20 56 E-mailadresse: Hjemmesideadresse: Børnehaven på Skanderborgvej Skanderborgvej 9, 4200 Slagelse skanderborgvej@slagelse.dk www.slagelse/skanderborgvej Åbningstider: Mandag- torsdag: 6.30 17.00 Fredag: 6.30 16.00 Institutionsleder: Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Lene Sonne 4 fritliggende træhuse. 3 af husene er til børnehavens børn. 1 af husene rummer: legestue til dagplejebørn i distriktet. Herudover findes personale-/møderum og lederkontor. God plads inden for med 2 grupperum samt 2 mindre rum pr. børnegruppe. Stort legeareal udendørs med mange m2 natur. Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Beskrivelse af målgruppen: Indsatsområder/ aktuelle projekter: Gennemsnitligt 61 børn. Max. 73 børn 3-6 årige børn 3-6 årige børn samt 6 pladser til samme aldersgruppe med behov for særlig støtte Vi indeholder 6 pladser i Det særlige tilbud dvs. pladser børn skal visiteres til, hvis de skønnes at have behov for ekstra støtte Vi har fokus på Særligt sensitive børn og den 1
Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Personalegruppens sammensætning: Linjefagsmuligheder på praktikstedet Hvilke linjefagsområder er der fokus på, sæt kryds Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: For hurtigt overblik sæt kryds ved de specialiseringsmuligheder, der er på praktikstedet Praktikvejlederens kvalifikationer: Hvis der er flere vejledere sættes antal ud for de forskellige kvalifikationer. Hvis der er en vejleder, sættes kryds ud de forskellige kvalifikationer. nye forskning, der er på området. Vi har arbejdet med at tage udgangspunkt i denne forskning i ca. 3 år. Vi arbejder meget anerkendende og inkluderende. Vi samarbejder på tværs af husene. Det er vigtigt for børnenes selvfølelse og udvikling, at de føler sig forståede og imødekommede. Vi samarbejder med ergoterapeuter, talehørepædagog, sprogpædagoger, psykologer, Børnepsykiatriske Klinikker, Børnekliniken Kbh., socialrådgivere, familierådgivere. 9 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper. Herudover har vi løbende mennesker i job med løntilskud, erhvervspraktikanter fra 9. klasser, PA-elever, studerende fra seminarier. Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Børn og Unge Mennesker med funktionsnedsættelser Mennesker med sociale problemer Praktikvejleder kursus (2 dages kursus) Praktikvejlederuddannelse (6-8 ugers uddannelsesforløb) x x x x Andet/andre uddannelser x Forbesøgets tilrettelæggelse Hvorledes inddrager praktikstedet flg. i forbesøget: Den studerendes praktikdokumentet med den studerendes forberedelse til forbesøget Dialog om praktikstedsbeskrivelsen Dialog om gensidige forventninger inden praktikkens start Introduktion til praktikstedet Straffe- og børneattest, tavshedspligt, ansættelsesbrev til lønnede praktikker m.v. 2 måneder før praktikstart skal den studerende kontakte praktikstedet for at aftale forbesøg. Her taler man med børnehavens leder om udfyldelse af relevante papirer, herunder børneog straffeattester og om arbejdstider (mødeplan). Den studerende får tildelt en vejleder i et af børnehusene. Den studerende aftaler herefter forbesøg med vejlederen. På forbesøg drøftes praktikdokumentet og den 2
Praktikstedets forventninger til den studerende Drøftelsen af læringsmål, uddannelsesplan og målformuleringen Den studerendes mødeplan studerendes og vejleders forventninger til praktikken. Vejlederen forventer, at praktikstedsbeskrivelse, institutionshjemmeside og uddannelsesplan er gennemlæst inden praktikstart. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen i forbindelse med Godkendelse af læringsmål 2/3 udtalelse Afsluttende evaluering og indstilling Hvordan og hvornår finder det sted? Uddyb hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Ved praktikstart medbringer den studerende oversigt over indkaldsdage, deadlines for aflevering af læringsmål, 2/3 udtalelse og afsluttende evaluering. Vejleder og studerende noterer i kalenderen, hvornår det enkelte dokument skal afleveres, således at der er overblik i forhold til disse deadlines fra start. Den studerende har herudover ansvar for, at vejleder får mailadresse på holdlærer og andre relevante samarbejdspartnere, som skal have tilsendt læringsmål, 2/2 udtalelse og evaluering. Dato for sidste revidering: d. 20. november 2012 B. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Kompetencemål for første praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for første praktikperiode a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer 3
d) Magt og etik i relationer Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. Vi arbejder i høj grad med observationer og praksisfortællinger. Det er vores erfaring, at disse metoder taler til dybere lag i personen end generelle vendinger. Med udgangspunkt i disse drøfter vi udfordringer i relationer med såvel børn, som forældre som hinanden i personaleteamet. Vores indfaldsvinkel er en undren, som fører til fælles refleksion over, hvad det er, vi gør. Særlige informationer om 1. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Tidsrum: 6.30 17.00 Den studerende kan ikke forvente at arbejde alene. Der vil altid være andet personale til stede i huset. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Som udgangspunkt er den studerende tilknyttet ét hus, hvor vejlederen også er. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? I det omfang, det lader sig gøre, har den studerende vejledningstimer med vejlederen. Det skal dog tilgodeses, at man har minimum 2-3 gange i løbet af praktikperioden. Praktikdokumentet inddrages i hver vejledningstime. Anbefaling af relevant faglitteratur Vi har ikke læst bøger samlet i personalegruppen. Derfor kan vi ikke opregne en liste, der er fælles for personalet. På pædagogiske dage, under fælles kompetenceudvikling m.v. har vi en fælles erfaring med udpluk og citater fra forskellige forskere. Men den studerende er velkommen til under sit praktikforløb at spørge ind til relevant litteratur hos vejleder, øvrige pædagoger og leder i børnehaven. Her er et lille udvalg af bøger, som en del af pædagogerne har kendskab til: Bente Lynge: Anerkendende pædagogik Elaine Aron: Særligt sensitive mennesker Ilse Sand: Elsk dig selv Karin Dyhr: Bag om borderline 4
C. Uddannelsesplan anden praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution Kompetencemål for anden praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for anden praktikperiode a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. Vi arbejder i høj grad med observationer og praksisfortællinger. Det er vores erfaring, at disse metoder taler til dybere lag i personen end generelle vendinger. Med udgangspunkt i disse drøfter vi udfordringer i relationer med såvel børn, som forældre som hinanden i personaleteamet. Vores indfaldsvinkel er en undren, som fører til fælles refleksion over, hvad det er, vi gør. Særlige informationer om 2. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Tidsrum: 6.30 17.00. I og med at den studerende er ansat med løn, vil hun/han kunne forvente til tider at arbejde alene i kortere tidsrum Der vil dog være en opstartsperiode på minimum 2 uger, hvor den studerende ikke skal være alene. Den studerendes placering på praktikstedet 5
Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Som udgangspunkt er den studerende tilknyttet ét børnehus, hvor praktikvejlederen også er. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Som udgangspunkt 1 vejledningstime pr. måned. Anbefaling af relevant faglitteratur Elaine Aron: Særligt sensitive børn D. Uddannelsesplan tredje praktikperiode Tema: Den pædagogiske profession Kompetencemål for tredje praktikperiode Målet er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for tredje praktikperiode a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. Vejleder vil i vejledningstimer have fælles refleksioner med den studerende om følgende: Hvordan arbejder vi som pædagogisk personale med vores bevidsthed i forhold til, 6
hvad der er vores arbejdsområde, og hvad der ikke er. Hvis vi oplever, at nogle af vores samarbejdspartnere går ind over vores faglige grænser, hvilke redskaber bruger vi så i forhold til grænsesætning. Vi vil sammen reflektere over definition af det at være professionel pædagog. Vi vil sammen reflektere over pædagogens funktion i vores samfund i dag. Særlige informationer om 3. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Tidsrum: 6.30 17.00. Den studerende kan forvente at arbejde alene. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Som udgangspunkt tilknyttet den studerende ét hus, hvor vejlederen også er. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen Herunder, hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Vejleder udtrykker bekymring i første omgang til den studerende. Hvis samtalen ikke giver ændringer til det bedre, bliver den studerende informeret om, at børnehavens leder eller praktikvejleder vil kontakte seminariet og informere om bekymringen. Anbefaling af relevant faglitteratur D. a) Specialiseringsmuligheder Børn og Unge Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børns og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og 7
samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende X: Vi vil delagtiggøre den studerende i vores daglige arbejde med inklusion samt have dialog om teori om og erfaringer fra området. X: Vi vil drøfte med den studerende, hvorledes anerkendende kommunikation og børnesyn kan have en konstruktiv virkning på relationsdannelser med vores samarbejdspartnere. X: Nogle af pædagogerne i børnehaven har deltaget i en kompetenceudviklingsprojekt i forhold til leg og bevægelse. De vil gerne dele ud af deres viden og erfaringer. X: Vi har erfaring med udsatte børn og unge gennem en årrække. Herudover har vi gennem det sidste år haft en funktion, hvor vi har afsat 6 pladser til børn med behov for særlig støtte. Vores viden om og erfaring med disse områder vil blive formidlet til den studerende gennem hverdagens praksis og gennem refleksioner i vejledningstimer og på møder i personaleteamet. X: I samarbejde med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere gør vi en stor indsats for at udføre et forebyggende arbejde. Vi vil indvie den studerende i disse erfaringer og have fælles refleksioner om området i vejledningstimerne, hvis der er interesse for det. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole X: I Slagelse Kommune har alle dagtilbud og skoler et fælles brobygningsmateriale. Ligeledes har dagplejen udarbejdet materiale med udgangspunkt i de samme skemaer. Materialet tager udgangspunkt i et ressourcesyn på barnet. Slagelse Kommune har udviklet en kanon, som nogle af førskoleaktiviteterne skal tage 8
Andre specialiseringsmuligheder? udgangspunkt i. Vi vil gerne fortælle den studerende om dette koncept. D. b) Specialiseringsmuligheder Mennesker med nedsat funktionsevne Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsprocesser 9
Andre specialiseringsmuligheder? Særligt Sensitive Mennesker: Vi har i vores institution fokus på det personlighedstræk, der hedder særlig sensitivitet. Vi indsamler løbende viden og erfaringer på området, og vi vil gerne drøfte disse ting med den studerende. D. c) Specialiseringsmuligheder Mennesker med sociale problemer Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer X: Vi vil gerne indgå i en fælles refleksion med den studerende i forhold til de erfaringer, vi har med mennesker, der nemt kan blive marginaliserede i vores samfund, og hvordan vi kan forsøge at afhjælpe denne tendens. Vi arbejder med at yde omsorg i forhold til de børn, der bruger vores institution, ud fra et anerkendende børnesyn, der lægger vægt på ressourcerne hos det enkelte barn. Vi arbejder på hele tiden at blive bedre til at bruge denne metode, så vores relationsarbejde udvikles løbende. Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen 10
Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise Andre specialiseringsmuligheder? x Særligt sensitive mennesker Det særlige tilbud 11