Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt? Kommunernes sundhedsfremmende og forebyggende tilbud kommunernes sundhedstilbud benyttes for lidt af sårbare grupper. der er ringe viden blandt sårbare grupper om de tilbud sundhedscentrene har. det udfordrer kommunerne at skræddersy tilbud til og fastholde sårbare grupper i sundhedsfremmende tilbud.
Sundere liv i socialpsykiatrien Mål: 1. Fremme sundheden blandt psykisk syge i socialpsykiatrien 2. Forbygge udvikling af nye kroniske livsstilsbetingede sygdomme blandt psykisk syge i socialpsykiatriske tilbud 3. Understøtte forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i de socialpsykiatriske bo- og aktivitetstilbud gennem kompetenceudvikling og beboerinvolvering Borgernes tips og tricks - bostøtten Ændring af livsstil skal foregå med små skridt f.eks. Kan colaen byttes ud med vand. Det motiverer at snakke om sundhed med andre. Det giver både selvtillid i forhold til egen forandringsproces og blod på tanden til at hjælpe andre. Få rytme på hverdagen. Ugeskemaer hjælper på at få et overblik over, hvad der kan være godt at gøre. Skemaet skal være synligt hæng det på køleskabet. Det er nemmere at komme af sted, når man har nogen at gøre noget sammen med. Det er afgørende at føle sig forpligtet. Gruppetilbud med fokus på sundhed virker inspirerende. Madgrupper inspirerer til at lave mad i egen lejlighed. Frivillige idrætsforeninger for psykisk sårbare er gratis og kan f.eks. Hjælpe med at komme frem og tilbage til aktiviteter. Snak med bostøtten om udfordringer på gåture.
Indsats rettet mod mindre ressourcestærke - litteratur Konklusion: Strukturelle ændringer i nærmiljøet kernen man bør bygge op om Sunde kantiner Motionsrum lige for næsen Billig adgang Aktiviteter rettet mod sociale netværk Erfaringsudveksling Praktisk læring Kommunikation om aktiviteter og viden Multikomponent strategier flere strategier på én gang Varighed - blivende forandringer Øget intensitet Derfor er: Organisation og personale nøglespillere for sundhedsfremme og forebyggelse
Alle aktiviteter: Gennemføres af organisationen selv af personalet med ledelsesopbakning sammen med borgerne i dialog ud fra fælles mål og ønsker Kompetenceudvikling central
Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt? Sundhedsfremmende tilbud i socialpsykiatrien personlige holdninger og manglende forebyggelses- og sundhedsfremme-kompetencer hos personalet er en væsentlig barriere for implementering af sundhedsfremmende tiltag i dagligdagen (Socialstyrelsen: Det gør en forskel, 2013). kompetenceudvikling af medarbejdere giver redskaber til at fremme sunde rammer og valg. medarbejdere som rollemodeller er en succes i sundhedsfremmende aktiviteter (Sundhedsstyrelsen; Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser, 2014). Sundhedsindsatser på 2 ben Strukturel forebyggelse der støtter sund livsstil Sundhedspædagogisk tilgang til livsstilsvejledning
Sundere liv i socialpsykiatrien Vores anbefaling: Start med at gøre det sunde valg til det lette valg Sundhedspakker udformes lokalt, og omfatter: Sundhedspolitik Sunde rammer Regler Aktiviteter der udfylder regler og rammer Socialpsykiatrien Sundhed i balance Eksempel på sundhedspakke botilbud mad og måltider Mål: Borgerne får lettere adgang til sund mad og der understøttes med regler og aktiviteter Mad- og måltidspolitik Xx lever op til råd om mad og måltider fra Fødevarestyrelsen, i den måde vi arbejder med mad og måltider Rammer eksempler: Vi har indrettet gode fælles køkkener, hvor vi kan være fælles om at lave mad Vi har egen køkkenhave og drivhus Vi anvender små tallerkner til alle måltider Eksempler på punkter i politikken: Vi spiser varieret, ikke for meget og er fysisk aktive Vi spiser frugt og flere grønsager Vi spiser mere fisk Vi vælger fuldkorn Vi vælger magert kød og kødpålæg Vi vælger magre mejeriprodukter Vi spiser mindre mættet fedt Vi spiser mad med mindre salt Vi spiser mindre sukker Vi drikker vand Regler eksempler: Vi serverer så vidt muligt nøglehulsmærkede varer Vi serverer frugt eller grøntsager til alle måltider Fisk indgår som en fast del af frokostbuffet Vi serverer fuldkornsprodukter Vi drikker vand til alle måltider Vi bager kage til mærkedage ikke hverdage Alle brugere har faste maddage, hvor de sammen med personalet er ansvarlige for at lave og servere sund mad Vi vil fremme sanseindtryk for brugerne under tilberedning af mad og øge appetitten på sund mad Medarbejderne er rollemodeller og er underlagt mad- og måltidspolitikken, når de er på arbejde Vi vil støtte beboere i at træffe sunde valg i hverdagen Aktiviteter eksempler: Medarbejdere og brugere kigger på varedeklarationer og køber ind sammen Brugere og medarbejdere dyrker i fællesskab køkkenhave og drivhus Medarbejdere og brugere tilbereder i samarbejde tre hovedmåltider og to mellemmåltider dagligt Brugerne tilbydes individuel vejledning ved en diætist Personalet tilbydes undervisning fra køkken personale - øge viden
Vær opmærksom på setting Forskellige muligheder for botilbud, akivitetstilbud og bostøtte Kompetenceudvikling og implementering Implementeringskurser til at løfte Sundhedspakkerne ind i hverdagen (1/4 1/3 medarbejderne) Kurser i sundhed og trivsel for borgere med interesse for sundhedsindsatser -gerne sammen med medarbejdere Kurser i livsstilsvejledning for nøglemedarbejdere
Implementeringskurser Formål: At give deltagerne muligheder for at udvikle sundhedspædagogiske kompetencer for lokalt at fremme muligheder for at tage det sunde valg blandt borgere tilknyttet socialpsykiatrien At understøtte implementering af sundhedspakkerne lokalt Arbejdsform Forberedelse Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Sept. 2012 Marts 2014 US af egen praksis Teori Teori Teori Status lokalt
Teorimoduler Teorimodul 1 Sundhed og sygdom blandt mennesker med psykiske sygdomme Sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse Strukturel forebyggelse politikker, fysiske rammer, støttende miljøer, social støtte, regler, aktiviteter Deltagerinvolvering Forandringsprocesser i organisationer Implementering KRAM faktorerne og deres betydning for helbredet udvikling af sygdom Teorimodul 2 Mad og sunde måltider Fysisk aktivitet og bevægelse Mental sundhed Etik i forebyggelse og sundhedsfremme Teorimodul 3 Rygning betydning for sundhed og trivsel Medicinpædagogik Fastholdelse af ny praksis Livsstilsvejlederkurser
Socialpsykiatrien Sundhed i balance Et udkomme af Livsstilsvejlederuddannelse Der er etableret lokale livsstilscafeer/ livsstilsgrupper - eksempel Diabetes madgruppe på Sct. Mikkel Mål Indsigt og erkendelse i og af egen sygdom (diabetes 2) Handlekompetencer til sund kost, relevante portionsstørrelser og madlavning Øge kendskab til sunde relevante fødevarer i forhold til diabetes 2 At deltagerne arbejder mod individuelle fastlagte mål ud fra det overordnede mål. Underordnet mål: social færdighedstræning, at kunne løse en opgave i fællesskab. Beboernes evaluering Jeg vil gerne lære nye måder at lave mad på, men har følt at det har været omfattende at komme i gang med at prøve de nye opskrifter fra gruppen af. Det har været godt at stifte bekendtskab med nye og sundere mellemmåltider. Det sociale i gruppen har medført at jeg er blevet mere selskabelig med flere beboere i huset. Sidegevinster Socialt fællesskab blandt deltagerne, de har følt større ansvarlighed overfor hinanden. Deltagernes interne relationer er styrket, samtidig med at det også er sket mellem deltagere og gruppeledere. Det viste sig hurtigt at gruppen var et godt og trygt sted for deltagerne til at arbejde med individuelle mål i forhold til social færdighedstræning og ikke kun praktiske færdigheder i forhold til madlavning osv.
Debat ved bordene 15 min + opsamling fælles Hvordan passer principper i struktur på sundheden i jeres mindset og organisation? Kan I se jer selv i sådan en tænkning? - Hvad kan umiddelbart bruges - Hvad udfordrer den mest? - * tanken? - * opbakningen?