FarmTest - Bygninger nr. 4-2005 Skridsikkerhed på gangarealer
Skridsikkerhed på gangarealer Af Henrik Frederiksen og Jørgen Hviid, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik
Titel: Skridsikkerhed på gangarealer Forfatter: Konsulent Henrik Frederiksen og konsulent Jørgen Hviid, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Review: Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen og landskonsulent Kjeld Vodder Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Layout: Sekretær Marianne Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udgave: 1. udgave 2005 Oplag: 75 stk. Rapporten koster 150 kr. + moms og forsendelse og kan bestilles via internet på adressen www.landscentret.dk/netbutikken samt på telefon 87 40 55 00 Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Byggeri og Teknik Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon 8740 5000 Fax 8740 5010 E-mail farmtest@landscentret.dk www.farmtest.dk ISSN: 1601-6815 Skridsikkerhed på gangarealer 3
Forord I den seneste tid er fokus rettet mod dyrenes komfort og dermed også på gulvene. Gulvene i staldanlæg har stor betydning for produktionsanlæggets funktion og dermed produktivitet. Dyrenes gangarealer skal være skridsikre og nemme at renholde, hvad enten der er tale om fast gulv eller spaltegulv. Gulvene må ikke være for glatte, men omvendt kan de også blive for ru. For glatte gulve kan gøre dyrene nervøse og usikre ved at færdes på dem og resulterer ofte i alvorlige udskridninger, eventuelt med efterfølgende aflivning. For ru gulve kan give overstadige dyr og øget klovslid. Formålet med denne FarmTest var at måle skridsikkerheden på de mest udbredte gulvtyper til gangarealer i kvægstalde. Disse værdier sammenholdes med gulvets alder og renhed samt kvægbrugerens opfattelse af komforten. Dette sammenlignes med ammoniakfordampningen, samt pris fra de forskellige gulvtyper. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik vil gerne takke kvægbrugerne for deres deltagelse i undersøgelsen samt NCC Roads A/S for at have stillet måleudstyret til rådighed. Uden jeres hjælp og positive indstilling kunne denne undersøgelse ikke være gennemført. Rapporten kan ses på www.farmtest.dk. Her er billeder og grafer i farver. Ivar Ravn Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Byggeri og Teknik Skejby, januar 2005 Skridsikkerhed på gangarealer 4
Indhold Forord...4 1. Sammendrag og konklusion...6 2. Indledning...8 2.1 Baggrund...8 2.2 Formål...8 3. FarmTestens gennemførelse...9 3.1 Valg af målemetode...9 3.1.1 Skridsikkerhed...9 3.1.2 Friktion...9 3.2 Dataindsamling... 10 3.3 Beskrivelse af gulvtyper...10 3.3.1 Støbeasfalt...10 3.3.2 Beton støbt på stedet...12 3.3.3 Beton, præfabrikerede elementer...13 3.3.4.Betonspalter...14 3.3.5 Alternative belægningstyper...15 4. Resultater og diskussion...17 4.1 Skridsikkerhed...17 4.2 Klovslid...20 4.3 Slidstyrke...20 4.4 Renhed...21 4.5 Prisniveau...22 4.6 Ammoniakfordampning...22 5. Anbefalinger...24 6. Litteraturliste...25 Skridsikkerhed på gangarealer 5
1. Sammendrag og konklusion Skridsikkerheden på et staldgulv afhænger af mange faktorer; friktion, overfladestruktur, elasticitet, fugtighed og renhed. Karakteristikken og vægten af emnet, der belaster overfladen, har indflydelse på, hvordan skridsikkerheden opleves. Skridsikkerheden er afhængig af mange udefinerbare og derfor ikke målbare faktorer, men bedømmes som regel med en ren subjektiv vurdering af, hvor sikkert det føles at gå på en given overflade. Der findes ingen sikker metode til at måle skridsikkerheden, men gulvoverfladens friktionsegenskaber giver et ganske godt billede af skridsikkerheden. Da friktion er en direkte målbar egenskab, beskrives staldgulves skridsikkerhed i denne undersøgelse som en funktion af friktionen. I denne FarmTest er der målt på fire gulvtyper: Støbeasfalt Beton støbt på stedet med præg Betonspalter Præfabrikerede betonelementer Det primære formål med undersøgelsen har været at måle skridsikkerheden på ovennævnte gulvtyper og sammenligne disse med gulvenes alder, pris og ammoniakfordampningen. Resultaterne af målingerne ses i figur 1. Målt skridsikkerhed 80 70 Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende SRT-værdi 60 50 Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 40 30 20 Støbeasfalt, NCC Roads A/S Støbeasfalt, Tysk producent Beton med præg, støbt på stedet Betonspalter Figur 1. Klassificering af målt skridsikkerhed, (Weber 1985). Betonelement fra Thisted-Fjerritslev Betonelement fra Perstrup Beton Skridsikkerhed på gangarealer 6
I figur 1 ses, at de højeste SRT-værdier (se forklaring i afsnit 3.1.2) kunne måles på støbeasfalt. Beton støbt på stedet ligger pænt i midten, mens de præfabrikerede betonelementer og spalter havde de laveste værdier. Resultaterne er klassificeret ifølge en lignende undersøgelse, som Weber gennemførte i 1985. FarmTesten viser, at der er en relativ stor forskel på de testede gulves egenskaber med hensyn til skridsikkerhed. For den enkelte kvægbruger vil der også være mange andre faktorer, der spiller ind ved valget af gulvtype, såsom ammoniakfordampning, byggetid, pris osv. Uanset hvilken gulvtype valget falder på, vil det på et eller flere områder ofte være et kompromis. Ønskes en lav ammoniakfordampning i stalden, vil det rigtige valg være et af de præfabrikerede, drænede betongulve, mens det vil gå ud over skridsikkerheden. Det skal dog bemærkes, at drænrendernes eventuelle indflydelse på skridsikkerheden ikke kunne måles. Ønskes en høj skridsikkerhed, vil det rigtige valg være støbeasfalt, mens det giver øget klovslid i forhold til traditionelt betongulv. Priserne på de undersøgte gulvtyper ligger ikke langt fra hinanden, men beton støbt på stedet er det billigste. Tabel 1 viser en oversigt over fordele og ulemper ved de fire gulvsystemer. Ligeledes er det forsøgt at kategorise dem ved hjælp af point fra en til fem stjerner, hvor fem er bedst. Tabel 1. Skematisk oversigt over fordele og ulemper. Gulvtype Skridsikkerhed 1) Ammoniak- Pris Fordele Ulemper maks. fem * fordampning 2) maks. fem * maks. fem * Støbeasfalt ***** Afhængig af *** Høj skrid- Stort klovslid udførsel sikkerhed Pris Sikker gang Store krav til udførelsen Beton med præg, **** Afhængig af **** Høj skridstøbt på stedet udførsel sikkerhed Pris Store krav til udførelsen Spalter ** * * Ensartet kvalitet Lav skridsikker Ingen aljepytter hed Uafhængig af Høj ammoniakteknik fordampning Pris Præfabrikeret, * ***** *** Lav ammoniak- Pris drænet betongulv fordampning Evt. skridsikker- Ensartet kvalitet hed Hurtig montage 1) Drænrendernes eventuelle indflydelse på skridsikkerheden kunne ikke måles. 2) Uddrag af FarmTest Kvæg nr. 21. Skridsikkerhed på gangarealer 7
2. Indledning 2.1 Baggrund Gulvene i staldanlæg er én af de konstruktionsdele, der har størst betydning for produktionsanlæggets funktion og dermed produktivitet. Især efter den stigende udbredelse af kvægstalde med løsdrift er fokus i højre grad end tidligere rettet mod gulvene. I dyrenes gangarealer skal der være skridsikre og rene gulve, hvad enten der er tale om fast gulv eller spaltegulv. Gulvene må ikke være for glatte, men omvendt kan de også blive for ru. For glatte gulve kan gøre dyrene nervøse og usikre ved at færdes på dem og resulterer ofte i alvorlige udskridninger med efterfølgende aflivning. For ru gulve kan give overstadige dyr og nedslidte klove. I bestræbelserne på at reducere ammoniakfordampningen fra gulvet mest muligt, er der ligeledes et ønske om, at gulvet skal holdes så rent og tørt som muligt. I denne undersøgelse er vægten lagt på gangarealet i løsdriftsstalde til malkekvæg. Mange forskellige konstruktioner har fundet vej til stalden. Blandt andet betonspalter, insitu-støbt beton (beton støbt på stedet) med præg, gummibelagte gulve, vej- og støbeasfalt samt præfabrikerede, drænede betongulve som det seneste skud på stammen. Der er fordele og ulemper ved alle typer, og det er ikke umiddelbart nemt at finde et fælles sammenligningsgrundlag. Der fokuseres på skridsikkerhed, eftersom denne faktor har vist sig at være yderst afgørende for køernes velfærd. Gummibelagte gulve vil ikke være indbefattet i denne FarmTest. Disse behandles i en separat FarmTest Kvæg nr. 29, men omtales kort i afsnit 3.3.5 Alternative belægningstyper. 2.2 Formål Formålet med denne undersøgelse har været at måle skridsikkerheden på de mest udbredte gulvtyper til gangarealet i kvægstalde. Disse værdier sammenholdes med alder, renhed og kvægbrugerens opfattelse af komforten. Yderligere sammenlignes ammoniakfordampningen fra de forskellige gulvtyper. Skridsikkerhed på gangarealer 8
3. FarmTestens gennemførelse 3.1 Valg af målemetode 3.1.1 Skridsikkerhed Skridsikkerheden på et staldgulv afhænger af mange faktorer; friktion, overfladestruktur, elasticitet, fugtighed og renhed, der alle i afhængighed af hinanden beskriver overfladen. Karakteristikken og vægten af emnet, der belaster overfladen, har også indflydelse på, hvordan skridsikkerheden opleves. Der opstår en friktionskraft mellem klovene og gulvoverfladen, når et dyr går på et staldgulv. Denne friktionskraft forsøger at modvirke klovens bevægelse, hvorved der opnås skridsikkerhed. Friktionskraftens størrelse er dels afhængig af klovens tryk mod gulvet, dels den kraft, der bevæger kloven i retningen parallelt med overfladen og endelig gulvoverfladens friktionsegenskaber. Hvis gulvoverfladen er ru eller mønstret, giver den et bedre fodfæste som direkte følge af den høje friktionskraft, der opstår. Når dyrene går på et elastisk underlag, for eksempel et gummibelagt gulv, synker klovene ned i måtten, som derved yder modstand mod klovens bevægelse og medvirker til forøget skridsikkerhed. Fugt og snavs, for eksempel gødning, virker som smøremiddel, som nedsætter friktionen og dermed også skridsikkerheden. Skridsikkerheden er afhængig af mange udefinerbare og derfor ikke målbare faktorer, men bedømmes som regel med en ren subjektiv vurdering af, hvor sikkert det føles at gå på en given overflade. Der findes derfor heller ingen sikker metode til at måle skridsikkerheden, men gulvoverfladens friktionsegenskaber giver et ganske godt billede af skridsikkerheden. Da friktion er en målbar egenskab, beskrives staldgulves skridsikkerhed i denne undersøgelse som en funktion af friktionen. 3.1.2 Friktion Der findes mange måder at måle friktion på, men fælles for metoderne er, at der måles på den modstand, overfladen yder på et objekt, der trækkes hen over overfladen, hvorefter der kan udregnes en friktionskoefficient. Ved at anvende et SRT-apparat (Skid Resistance Tester) er det muligt på en hurtig og simpel måde at måle friktionen (eller gnidningsmodstanden) mellem gummi og gulvoverfladen. Dette er en almindelig kendt metode, som blandt andet benyttes af Vejdirektoratet til at måle skridsikkerhed på vejbelægninger. Outputtet er en relativ SRT-værdi, som er forsøgt klassificeret af flere. For eksempel målte Smith m.fl. (1976) SRT-værdier i smågrisestalde og fandt, at gulve med værdier over 66 forårsagede mange skader, mens gulve med værdier under 24 er for glatte. Såfremt instrumentet kalibreres korrekt efter forskrifterne, vil outputtet ikke være relativt, men specifikt og dermed direkte sammenlignelig med værdier fra andre målinger. Skridsikkerhed på gangarealer 9
Udstyret, der er kostbart, er venligst stillet til rådighed af NCC Roads A/S, der også har bistået ved selve målingerne. Figur 2. Transportabel "Skid Resistance Tester". 3.2 Dataindsamling FarmTesten blev udført ved at måle SRT-værdien fem gange på samme sted for at sikre en vis statistisk sikkerhed. For at sikre så ens forhold som muligt blev gulvet fejet og skyllet med vand, før målingen blev foretaget. I enkelte tilfælde blev der målt både før og efter rengøring af gulvet for at eftervise betydningen af et urent gulv. Den valgte metode har mange fordele, men desværre også et par begrænsninger. Én af disse består i, at testoverfladen skal have en homogen karakter, for eksempel jævn asfalt eller beton. I nogle af de testede betonoverflader var der præget et mønster i overfladen, hvorfor den målte værdi muligvis ikke giver det rigtige billede af den skridsikkerhed, som køerne oplever. Vi har derfor suppleret alle målinger med et interview for at få den enkelte kvægbrugers subjektive vurdering af skridsikkerheden. 3.3 Beskrivelse af gulvtyper 3.3.1 Støbeasfalt Brugen af støbeasfalt i stalden er ikke et nyt fænomen. De første forsøg med støbeasfalt blev gjort for ca. 25 år siden, men først omkring år 2000 er det blevet mere udbredt. Én af årsagerne er sandsynligvis inspiration fra en omfattende tysk undersøgelse af støbeasfalt i stalde, der blev offentliggjort i Danmark i 1999 se LBM-nyt nr. 1005 på www.landbrugsinfo.dk. Støbeasfalt er i dag udbredt som belægning i malkestalden. Både i den traditionelle malkestald samt som belægning på platformen på malkekarrusellen. Den er syrefast og kræver ikke efterfølgende dyr epoxybelægning eller lignende overfladebehandling. Støbeasfalten vinder i øjeblikket mere og mere frem som belægning på gangarealerne på grund af den høje skridsikkerhed. Skridsikkerhed på gangarealer 10
Figur 3. Støbeasfalt i malkestald. Figur 4. Støbeasfalt på malkekarrusel. Mange af pionererne på området vil kunne berette om adskillige problemer ujævne gulve med buler, lunker, svindrevner osv. Mange af disse problemer er løst i dag, blandt andet udlægges asfalten med moderne udlæggermaskiner i stedet for håndkraft. Skridsikkerhed på gangarealer 11
Figur 5. Gangareal med støbeasfalt. 3.3.2 Beton støbt på stedet Faste gulve af beton støbt på stedet er én af de gulvtyper, der er eksperimenteret mest med for at opnå en acceptabel skridsikkerhed. Dilemmaet med beton er, at det er nødvendigt at pudse eller glitte overfladen for at opnå en stærk og ensartet/homogen overflade. Denne proces bringer de små korn og vand til overfladen, hvorved den ofte bliver for glat. Beton støbt på stedet er ofte ensbetydende med uens kvalitet. Ofte blandes betonen direkte på byggepladsen med svingende eller ingen kendskab til tilslagsmaterialernes kvalitet eller blandingsforhold. Den tilsatte cement- og vandmængde er ligesom hærdeprocessen vigtige faktorer for at opnå den rigtige kvalitet og dermed styrke. Er styrken ikke stor nok, kan skraberen på kort tid slide gulvet glat. Der er flere måder at øge skridsikkerheden på. De mest anvendte er at udføre gulvet med en profileret overflade. Dette gøres typisk ved at presse en matrice (dørkplade eller lignende) ned i den fugtige beton. Det er også almindeligt kendt at koste den fugtige beton af med en stiv kost, men dette giver ofte en overflade, som er for ru, uensartet og vanskelig at renholde. Figur 6. Fast betongulv med præg. Skridsikkerhed på gangarealer 12
3.3.3 Beton, præfabrikerede elementer Baggrunden for at udvikle præfabrikerede, drænede betongulve er et stigende fokus på at reducere ammoniakfordampningen fra husdyrproduktionen. Der er mange fordele ved præfabrikeret beton. Det er for eksempel væsentligt nemmere at opnå en ensartet kvalitet fra element til element eftersom hele blande-, udstøbe- og hærdeprocessen ofte styres automatisk. I 2002 blev der sendt to nye typer præfabrikerede, drænede betongulve på markedet. Den ene type er fra Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S og er karakteriseret ved følgende: Langsgående ajlerende midt i gulvet. 2 % fald mod ajlerende i midten. Drænrender i sildebensmønster mod ajlerende i midten (10 mm dybe). Overfladeprofilering i "harlekinmønster" (3 mm dybe). Figur 7. Måling af skridsikkerhed på præfabrikeret gulv fra Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S. Ideen med denne gulvtype er at få drænet ajlen mod afløbsrenden i midten så hurtigt som muligt. De skrå drænrender i sildebensmønster samt faldet mod midten skal sikre afdræning. Overfladeprofilering i "harlekinmønster" har primært til formål at øge skridsikkerheden. Den anden type præfabrikeret gulv er fra Perstrup Beton Industri A/S og er karakteriseret ved følgende: Langsgående drænrender (35 30 mm) med 30 cm indbyrdes afstand. Tværrende for enden af elementet (med 1 % fald mod midten). 1 % fald mod ajlerende i midten. Ajleafløb med metaldæksel tilsluttes til pvc-rør under gulv. Afløbet etableres i hvert andet element efter eget ønske. Overflade er støbt mod nubret gummimatrice for øget skridsikkerhed. Skridsikkerhed på gangarealer 13
Figur 8. Præfabrikeret gulv fra Perstrup Beton Industri A/S. Ideen med denne gulvtype at få ajlen ledt væk fra overfladen og ned i de langsgående drænriller for at mindske fordampningsoverfladen mest muligt. Skraberen er udstyret med gummikant og fingre, der skraber rent i drænrenderne. For detaljerede oplysninger om præfabrikerede gulve henvises til FarmTest Kvæg nr. 14. 3.3.4. Betonspalter Spalter fremstilles efter "tørstøbningsteknikken", hvilket betyder, at betonen har et meget lavt vandindhold ved udstøbning. Betonen er stabil og kan derfor afformes umiddelbart efter komprimeringen. Dette giver en rationel produktion og medfører en lavere produktionspris end ved vådstøbning. Resultatet af en tørstøbt beton er ofte en lidt mindre pæn og mere ru overflade end en vådstøbt. Spalterne produceres ikke med en profileret overflade, som eksempelvis er kendetegnende for mange gulve støbt på stedet eller for præfabrikerede gulvelementer. Nogle landmænd vil hævde, at den "naturligt" ru overflade ikke yder tilstrækkelig skridsikkerhed, hvorfor mange forsøger sig med at "rive overfladen lidt op" med for eksempel syre eller betonfræser. Figur 9. Betonspaltegulv. Skridsikkerhed på gangarealer 14
3.3.5 Alternative belægningstyper I Danmark er gummigulve i køernes gangarealer først for alvor introduceret inden for de sidste to år. I andre lande, eksempelvis Tyskland og Canada, har gummigulv været kendt i flere år. I udlandet blev gummigulve i gangarealerne, som et af de første steder, set i spaltegulvsbokse til ungtyre. Dyrenes ben og klove kan aflastes ved at montere gummigulv på dele af motionsarealerne eller, hvor dyrene står i længere tid af gangen. Det er eksempelvis på ædepladsen, opsamlingspladsen eller i malkestalden. Gummigulv kan monteres både på fast gulv og på spaltegulv. Ved montering på spaltegulv skal gummigulvets spalteåbninger tilpasses til de eksisterende spalteåbninger i betongulvet. Herved trædes gødning bedst igennem spalteåbningerne. Der er forskellige metoder til at fastgøre gummigulvet. Det anbefales, at gummigulvet fastgøres for at forlænge gulvets levetid. Figur 10. Fast gummigulv i gangareal. Figur 11. Spaltegummigulv på opsamlingsplads. Gummigulvet består enten af 100 procent nyt gummi eller af genbrugsgummi. Gulvet leveres enten som måtter eller ruller, alt afhængig af producent. Gummigulvet fås i Danmark med tre typer af undersider. Den ene underside er med langsgående riller, den anden med ca. 5 mm høje dupper, og den tredje er med fast underside. Undersidens udformning skal bidrage til gulvets elasticitet ved at være eftergivende, når koen træder på gummimåtten. Overfladen på de gummigulve, der findes i Danmark, er hovedsageligt nubrede med skridsikker profil. Gummitykkelsen varierer mellem 10-20 mm. Gummigulvets elasticitet skyldes gummitykkelsen sammenholdt med gummitypen, men ligeledes udformningen af gulvets underside. Producenterne af gummigulvet stiller krav til valg af en eventuel skraber på gummigulvet. Det er vigtigt at følge denne anbefaling. Følges anbefalingen ikke, bortfalder producentens garanti på gulvet. Producenterne anbefaler skraberskinner af plastik eller gummi. Undersøgelsen viste, at det ligeledes var disse skinner, der gav de reneste gummigulve. FarmTest Kvæg nr. 29 har undersøgt funktionen af gummigulv i køernes gangarealer. FarmTesten viste, at gulve med dupper på undersiden var mere eftergivende sammen- Skridsikkerhed på gangarealer 15
lignet med gulve med riller eller fast underside. Gulve med riller var dog mere elastiske end gulve med fast underside. Et tykkere gummistykke eller en anden type gummi kan til en vis grænse kompensere for undersidens udformning. Undersøgelsen viste endvidere, at gummigulvets skridsikkerhed primært skyldes gulvets elasticitet, men ligeledes overfladens profilering. Det er derfor vigtigt, at der er profilering i gummigulvene. Skridsikkerhed på gangarealer 16
4. Resultater og diskussion 4.1 Skridsikkerhed Skridsikkerheden blev i de besøgte stalde målt ved hjælp af en SRT-tester. Resultaterne bygger på 22 målinger med følgende fordeling: Fire stalde med støbeasfalt fra NCC med en alder fra et til tre år. Tre stalde med støbeasfalt fra en tysk leverandør (navn ukendt) med en alder fra et til fem år. Fire stalde med betongulv med præg, støbt på stedet med en alder fra et til fire år. Fem stalde med betonspalter med en alder fra et til seks år. Fire stalde med præfabrikerede betonelementer fra Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S med en alder fra et til tre år. To stalde med præfabrikerede betonelementer fra Perstrup Beton Industri A/S med en alder fra et til to år. Målt skridsikkerhed 70 60 50 SRT-værdi 40 30 Middelværdi 20 Standardafvigelse 10 0 Figur 12. Støbeasfalt, NCC Roads A/S Støbeasfalt, Tysk producent Beton med præg, støbt på stedet Betonspalter Betonelement fra Thisted- Fjerritslev Betonelement fra Perstrup Beton Målte SRT-middelværdier med angivelse af standardafvigelsen på målingerne. I figur 12 ses, at de højeste SRT-værdier kunne måles på støbeasfalt. Beton støbt på stedet ligger pænt i midten, mens de fabriksfremstillede betonelementer og -spalter målte de laveste værdier. Skridsikkerhed på gangarealer 17
Resultaterne er ikke nødvendigvis hele sandheden, eftersom det er et meget lille område, der testes på. Eventuel effekt af riller og præg kan ikke måles med en SRT-tester. Dette er sandsynligvis årsagen til, at målingerne på støbeasfalten har den mindste spredning, eftersom dette materiale fremstår mest homogent. Derfor er alle målinger suppleret med et lille interview for at få den enkelte kvægbrugers vurdering af skridsikkerheden. Spørgsmålet gik alene på gulvets overflade, det vil sige uden indflydelse fra eventuelle problemer fra skraber eller klimabetingede problemer. For eksempel havde langt de fleste i den varme periode problemer med tør gødningshinde på gulvet. Kvægbrugerenes vurdering af skridsikkerheden Vurdering af skridsikkerhed 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 1 Meget dårlig 2 Dårlig 3 Middel 4 God 5 Meget god 0,5 0,0 Støbeasfalt, NCC Roads A/S Støbeasfalt, Tysk producent Beton med præg, støbt på stedet Betonspalter Betonelement fra Thisted-Fjerritslev Betonelement fra Perstrup Beton Figur 13. Kvægbrugerens egen vurdering af skridsikkerheden. I figur 13 ses, at kvægbrugerens egen vurdering af skridsikkerheden stemmer fint overens med de målinger, vi foretog. Perstrups elementer tildeles dog en lidt højre vurdering, end målingerne viste. Ligeledes blev kvægbrugeren spurgt om genkøb af den samme type gulv i tilfælde af ombygning eller nybygning. Skridsikkerhed på gangarealer 18
Genkøb af samme produkt 100 90 80 70 Genkøbs-procent 60 50 40 30 20 10 0 Støbeasfalt, NCC Roads A/S Støbeasfalt, Tysk producent Beton med præg, støbt på stedet Betonspalter Betonelement fra Thisted-Fjerritslev Betonelement fra Perstrup Beton Figur 14. Kvægbrugerens svar på spørgsmålet om genkøb af samme produkt. Der er fin sammenhæng mellem de tre kurver. Støbeasfalten henholdsvis den danske og tyske samt betongulvet støbt på stedet med præg har den højeste målte SRTværdi, og det svarer fint med kvægbrugerens egen vurdering af skridsikkerheden. Den sidste kurve over kvægbrugerens genkøbsprocent afspejler udover den generelle tilfredshed med det valgte gulvsystem også, i hvor høj grad skridsikkerheden har betydning for valget af gulvtype. Det skal dog dertil tilføjes, at flere af kvægbrugerne med støbeasfalt efterlyste et mere drænet gulv for at reducere ammoniakfordampning, men ønskede at bibeholde den høje skridsikkerhed. Weber (1985) har målt skridsikkerhed og gnidningsmodstand (SRT) på gangarealer i kvægstalde og opstillet følgende retningslinier: Klassificering af skridsikkerhed for gulvbelægninger efter SRT-værdi SRT-værdi Vurdering <40 Gulvbelægningen er ikke tilfredsstillende 40-50 Skridsikkerheden er mindre tilfredsstillende 50-60 Skridsikkerheden er tilfredsstillende 60-70 Skridsikkerheden er meget tilfredsstillende 70-80 Skridsikkerheden er udmærket, overfladen er eventuelt for ru Figur 15. Klassificering af staldgulve ved hjælp af SRT-værdier, (ifølge Weber, 1985). Skridsikkerhed på gangarealer 19
I nedenstående diagram er SRT-resultaterne fra denne undersøgelse indsat i Webers klassificering. Umiddelbart ses der en tydelig sammenhæng. Resultaterne viser også, at SRT-testerne ikke er kalibreret efter samme norm/metode, idet Webers tal ligger lidt over resultaterne i denne test. Målt skridsikkerhed 80 Meget tilfredsstillende SRT-værdi 70 60 50 Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 40 30 20 Figur 16. Støbeasfalt, NCC Roads A/S Støbeasfalt, Tysk producent Beton med præg, støbt på stedet Klassificering af målt skridsikkerhed ifølge Weber. Betonspalter Betonelement fra Thisted-Fjerritslev Betonelement fra Perstrup Beton 4.2 Klovslid Klovsliddet er proportionalt med ruheden og dermed skridsikkerheden på gulvet. I de besætninger, hvor vi målte den højeste skridsikkerhed, det vil sige i de stalde, hvor gangarealet var belagt med støbeasfalt, kunne kvægbrugeren berette om et væsentligt større klovslid end ved andre typer gulve. Kun en enkelt havde store problemer med for stort slid og en enkelt oplevede skævt klovslid. Omvendt forholdt det sig på de glatte gulve, hvor enkelte mente, at der var for lidt klovslid med hyppigere klovbeskæring til følge. 4.3 Slidstyrke Alderen på de testede gulve havde en fin fordeling fra et til seks år, men det var ikke muligt at konstatere lavere SRT-værdier som følge af eventuelt slitage. Den mest sandsynlige årsag dertil er, at der er for få målinger i hver "aldersgruppe" til at danne et fornuftigt statistisk grundlag. Skridsikkerhed på gangarealer 20
4.4 Renhed Ved tørt og varmt vejr havde alle besætninger oplevet, at der var tendens til, at ajlen fordamper eller bortdrænes, hvorefter der dannes en glat gødningshinde over hele gulvfladen. Figur 17. Tør gødningshinde. I ekstreme situationer kan der dannes meget store og tykke gødningshinder på gulvet. Det kan i disse tilfælde være nødvendigt at overbruse gulvet med vand et par gange i døgnet, for at skraberen kan skrabe gulvet rent. Udtørring afhængig af vejr, fodertype, belægning osv. Figur 18. Kraftig gødningshinde med skorpedannelse. Gulvet er nu meget glat og overbrusning er eneste udvej. I en enkelt stald med drænet betongulv fra Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S blev skridsikkerheden målt på henholdsvis tørt gulv med gødning på, vådt gulv med gødning på samt på et rent og vådt gulv. Skridsikkerhed på gangarealer 21
Målingerne er som følger: Tørt gulv med gødning på, SRT: 35 Vådt gulv med gødning på, SRT: 30 Rengjort gulv (våd), SRT: 51 Målingerne illustrerer med al tydelighed vigtigheden af et rent gulv! 4.5 Prisniveau Priserne for de faste gulve ligger alle tæt på samme niveau, mens prisen for betonspalter ligger væsentlig højere på grund af den tilhørende gyllekanal. Priserne er cirka som følger, men afhænger af beliggenhed, mængde og leverandør: Betongulv med præg, 150 mm beton M25 med armeringsnet og 150 mm sand: 350 kr. pr. m² Præfabrikeret betongulv, drænet, udlagt på 150 mm sand: 450 kr. pr. m² Støbeasfalt, 30 mm inkl. 100 mm betonundergulv og 150 mm sand: 500 kr. pr. m² Betonspalter, ekskl. gyllekanal: 400 kr. pr. m² 4.6 Ammoniakfordampning Alle nedenfor anførte resultater er uddrag af FarmTest Kvæg nr. 21 "Emission af ammoniak og drivhusgasser fra naturligt ventilerede kvægstalde". 0,14 NH 3, kg pr. ko pr. dag 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 Alle stalde: 1 Fast, deltaskraber 2 Fast støbeasfalt, skraber 3 Perstrup/Mullerup 4 Thisted-Fjerritslev/LJM 5 Spalter, skraber i 40 cm kanal 6 Spalter, bagskyl 7a Ringkanal uden syre 7b Ringkanal med syre 8 Ringkanal, skraber på spalter 9a Ringkanal uden additiv 9b Ringkanal med additiv 0,00 Figur 19. 0 5 10 15 20 25 Staldtemperatur, C Ammoniakemission som funktion af staldtemperatur. Skridsikkerhed på gangarealer 22
Resultaterne viser, at de præfabrikerede gulve har op mod 50 % lavere ammoniakfordampning sammenlignet med ringkanalanlæg samt op mod 65 % lavere fordampning end fast betongulv, støbt på stedet. Fordampningen fra gulvet med støbeasfalt ligger næsten på samme lave niveau som de drænede betongulve. Årsagen til, at fordampningen fra det faste betongulv er så høj sammenlignet med gulvet med støbeasfalt, skal findes i den håndværksmæssige udførelse. Det faste betongulv er meget ujævnt med store områder, hvor der ligger pytter af ajle og gødning. I modsætning til øvrige besætninger malkes der tre gange i døgnet, hvilket kan medføre, at køerne urinerer hyppigere med større emission til følge. Gulvet med støbeasfalt er udført håndværksmæssigt tilfredsstillende med fald mod dræn. Det betyder, at en stor del af ajlen hurtigt drænes væk med begrænset emission til følge. Skridsikkerhed på gangarealer 23
5. Anbefalinger At give direkte anbefalinger på en bestemt gulvtype vil ikke være relevant, idet der vil være mange forskellige indgangsvinkler til sagen fra kvægbruger til kvægbruger. Testen viser også, at uanset hvilken gulvtype valget falder på, vil det på et eller flere områder ofte være et kompromis. Tillægges et ønske/krav om lav ammoniakfordampning stor betydning, vil det være naturligt at vælge ét af de præfabrikerede, drænede betongulve. Der er flere fordele herved, blandt andet kan nævnes ensartet høj kvalitet samt hurtig montage. Det vil dog her være nødvendigt at gå på kompromis med hensyn til skridsikkerheden, hvis ikke gulvet holdes rent. Det skal dog bemærkes, at det ikke var muligt at måle effekten af prægning og riller i gulvet. Tillægges høj skridsikkerhed størst betydning, vil støbeasfalt være det bedste valg. Hvis det udføres korrekt med ensartet fald mod drænrende, opnås tillige en relativt lav ammoniakfordampning. Kompromisset ved dette valg kan være øget klovslid. Tillægges prisen størst betydning, peger valget i retning af beton støbt på stedet. Umiddelbart stilles der her større krav til den udførende håndværker, idet gulvet ikke må udføres med huller og lunker, hvorved ammoniakfordampningen forøges. Umiddelbart vil der kunne opnås tilfredsstillende skridsikkerhed, men erfaringsmæssigt vil betonen med tiden slides glat, og en ny "prægning" er nødvendig. Tabel 2. Skematisk oversigt over fordele og ulemper. Fra 1 til 5 stjerner, hvor 5 er bedst. Gulvtype Skridsikkerhed 1) Ammoniak- Pris Fordele Ulemper maks. fem * fordampning 2) maks. fem * maks. fem * Støbeasfalt ***** Afhængig af *** Høj skrid- Stort klovslid udførsel sikkerhed Pris Sikker gang Store krav til udførelsen Beton med præg, **** Afhængig af **** Høj skridstøbt på stedet udførsel sikkerhed Pris Store krav til udførelsen Spalter ** * * Ensartet kvalitet Lav skridsikker Ingen aljepytter hed Uafhængig af Høj ammoniakteknik fordampning Pris Præfabrikeret, * ***** *** Lav ammoniak- Pris drænet betongulv fordampning Evt. skridsikker- Ensartet kvalitet hed Hurtig montage 1) Drænrendernes eventuelle indflydelse på skridsikkerheden kunne ikke måles. 2) Uddrag af FarmTest Kvæg nr. 21. Skridsikkerhed på gangarealer 24
6. Litteraturliste Takai, H. og Møller, F. (1981): Orientering nr. 8. Metoder for karakterisering af staldgulve. Statens Jordbrugstekniske Forsøg, Bygholm. FarmTest Kvæg nr. 21 (2004). Emission af ammoniak og drivhusgasser fra naturligt ventilerede kvægstalde. Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri og Teknik, 56 pp. Reimann, W. og Freiberger, F. (1999). Trittfestigkeit und Wirtschaftlichkeit von verschiedenen planbefestigten Laufflächen in Milchviehställen. Bayerische Landesanstalt für Tierzucht Grub. Oversat til dansk i LBM-nyt nr. 1005 (13. juli 1999). Skridsikkerhed på gangarealer 25