KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse HOFOR A/S Att.: Asger Jørgensen Sendes kun pr. e-mail: asjo@hofor.dk Midlertidig tilladelse til udledning af overfladevand fra betondæk for flislagre (UEB10 og UEB20) og flistunnel (UED30 og UED31) ved BIO4, Amagerværket, Kraftværksvej 37 til Øresund. 11. april 2018 Sagsnr. 2018-0070929 Dokumentnr. 2018-0070929-9 I henhold til miljøbeskyttelseslovens, jf. Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017, 28, stk. 1, meddeles hermed tidsbegrænset tilladelse til udledning af overfladevand fra Kraftværksvej 37, 2300 København S, matr.nr. 554, Amagerbros Kvarter, til Øresund, Københavns Havn. Baggrund MOE A/S har den 16/02/2018 ansøgt om tilladelse til udledning af 6700 m 3 overfladevand til Øresund i forbindelse med midlertidig afvanding af betondæk under opførelse af BIO4 på Amagerværket. Tilladelse til udledning af overfladevand fra det færdigudbyggede anlæg er indeholdt i tillægsgodkendelse (J.nr. MST-1270-02200) til anlæggets miljøgodkendelse og er meddelt 21/02/2018 af Miljøstyrelsen. Indeværende tilladelse er meddelt af Center for Miljøbeskyttelse, Københavns Kommune til udledning af overfladevand fra byggeflader i etableringsfasen, da der vil være en periode frem til etablering af tag, hvor betonoverfladerne ikke vil være overdækket. Vandet ønskes udledt gennem to punkter, som anvendes til afvanding ifm. øvrige udledningsaktiviteter under byggeprojektet, se Figur 1. Vand og VVM Figur 1 Udledningspunkter Njalsgade 13 Postboks 380 2300 København S EAN nummer 5798009809452
Vilkår for tilladelsen Generelt 1) Tilladelsen er gældende fra d.d. til 31/12/2018. 2) Center for Miljøbeskyttelse (herefter CMB) skal orienteres via vand@tmf.kk.dk, når udledningen påbegyndes og løbende holdes orienteret om projektets fremdrift. CMB skal straks kontaktes, hvis projektet ændres. 3) Udledningspunkterne skal placeres (jf. Figur 1) i UTM 32 Euref89 koordinaterne: a) Udløb nord (3): X:728084.3543 Y:6177453.2862 b) Udløb øst (4): X: 728451.0166 Y: 6177461.9139 4) Udløbene skal placeres under vandoverfladen. 5) Der må kun udledes overfladevand fra flislagre og flistunnel på Amagerværket, Kraftværksvej 37. 6) Der må udledes maksimalt 6700 m 3 vand i udledningsperioden. Vandkvalitet 7) Udløbet skal udformes, så havbundsmateriale (sediment) ikke ophvirvles. 8) Vandet skal passere sandfang og olieudskiller inden udledning. 9) Renseforanstaltninger skal vedligeholdes, tilses og tømmes regelmæssigt. 10) Udledningen må ikke forårsage oliefilm, okkerudfældning, kalkudfældning og lign. i Øresund. Det er CMB, der afgør, hvornår dette er tilfældet. 11) Udledningen skal til enhver tid overholde følgende kravværdier: Udledningskrav Marint (mg/l) Suspenderet stof 40 Total- kvælstof 8 Total-jern 5 Olie 5 12) Udledningen skal overholde følgende kravværdier, målt som gennemsnit over udledningsperioden: Side 2 af 14
Stof Kravværdi (µg/l) Målt som gennemsnit over udledningsperioden Maksimalværdi (µg/l) Absolut værdi i den enkelte vandprøve Tungmetaller *Gælder for koncentrationen i opløsning, dvs. den opløste fase af en vandprøve, der er filtreret gennem 0,45 µm filter eller behandlet tilsvarende. **Korttidsværdien anvendes altid grundet baggrundsværdien + Tilføjet baggrundskoncentrationer. Arsen 1,5* + 2* + Barium ** 145* Bly 1,3* 14* Cadmium 0,2* 1,5* Chrom III 3,4* 124* Chrom VI 3,4* 17* Kobber 2* + 3* + Kviksølv - 0,07* Nikkel 8,6* 34* Zink 12,8* + 13,4* + Aromatiske kulbrinter BTEX Benzen 8 50 Toluen 7,4 380 Ethylbenzen 2 180 Sum af xylener (o-, p- og m- xylen) 1 100 PAH er Acenaphthen 0,38 3,8 Acenaphthylen 0,13 3,6 Anthracen 0,1 0,1 Benz(a)anthracen 0,0012 0,018 Benz(a)pyren 0,00017 0,027 Chrysen/Triphenylen 0,0014 0,014 Dibenzo(a,h)anthracen 0,00014 0,018 Fluoranthen 0,0063 0,12 Fluoren 0,23 21,2 Naftalen 2 130 Phenanthren 1,3 4,1 Pyren 0,0017 0,023 Chlorerede opløsningsmidler Trichlormethan (Chloroform) 2,5-1,1,1-trichlorethan 2,1 54 Tetrachlormethan (TCM) 12 - Trichlorethylen (TCE) 10 - Tetrachlorethylen (PCE) 10-1,1-dichlorethan 10-1,2-dichlorethan 10-1,1-dichlorethylen (DCE) 0,68 68 1,2-dichlorethylen (DCE) 0,68 68 Side 3 af 14
Dichlormethan 20 - Vinylchlorid (VC) 0,05 0,5 Særskilte stoffer Isosmørsyre 10 - Formaldehyd 9,2 46 Tilsyn og afrapportering 13) Der skal i henhold til vilkår 8)-10) føres regelmæssige tilsyn med udledningspunkt og renseforanstaltninger. 14) Tilsynet skal i givet fald aktivt reagere på uforudsete problemer med vandkvaliteten, og kontakte CMB via vand@tmf.kk.dk. 15) Der skal være mulighed for prøvetagning efter rensning og inden udledning. 16) Der skal som udgangspunkt udtages prøver til kontrol og afrapportering efter nedenstående frekvens. Dog kan prøvetagningsfrekvens justeres som følge af flere på hinanden rene prøver eller tidsskridt for nye processer/anlægsopgaver i oplandet. Ændringer skal ske efter aftale med CMB. Periode Antal prøver Opstart 1 prøve 0-1 måned 1 prøve pr. uge 1-4 måned 1 prøve pr. måned > 4 måned Kvartalvis prøve 17) Prøvetagningen skal udføres i henhold til Bekendtgørelse nr. 1146 af 24. oktober 2017 om kvalitetskrav til miljømålinger og DS/ISO 5667-10 (seneste udgave) om vejledning i prøvetagning af spildevand. MOE A/S har efter anmodning fået accept til at udtage vandprøverne selv efter nøje anvisning af det akkrediterede laboratorium, der benyttes. Analyse skal udføres af akkrediteret laboratorium. Så snart analyseresultaterne foreligger, sendes kopi af dem direkte fra analyselaboratoriet til vand@tmf.kk.dk med tilladelsens sagsnummer som reference. 18) Den udledte vandmængde skal registreres og opgøres pr. måned og indsendes til vand@tmf.kk.dk ved udledningens afslutning. 19) Der skal kvartalsvis afrapporteres følgende til vand@tmf.kk.dk: a) Resultater fra tilsyn med renseforanstaltninger, udledningspunkter mv. b) Registrering af udledte vandmængder. c) Samlet vurdering af vandkvaliteten af det udledte vand på baggrund af analyseresultater fra prøvetagning herunder eventuelle tiltag til forbedret rensning. Side 4 af 14
Udledningstilladelsen kan - i henhold til miljøbeskyttelseslovens 30 - tilbagekaldes eller ændres, hvis spildevandsanlægget ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt eller tilgodeser kravene, fastsat i denne tilladelse. Udledningstilladelsen kan også tilbagekaldes eller ændres, hvis forudsætningerne for tilladelsen ikke holder, der er opgivet ukorrekte oplysninger, eller hvis vilkårene anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Klagevejledning Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives via Miljøog Fødevareklagenævnet digitale klageportal inden den 03/07/2018. Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens 98-100, hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på forsiden af www.nmkn.dk. Herfra logges der på henholdsvis via www.borger.dk for borgere og www.virk.dk for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage en kopi af CMB s udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Miljø- og Side 5 af 14
Fødevareklagenævnet supportfunktion. Se mere herom på www.nmkn.dk. Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB: miljoe@tmf.kk.dk. CMB videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Information om klagegebyr kan findes på www.nmkn.dk under Vejledninger. Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Miljø- og Fødevareklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1, dvs. den 04/12/2018. Grundlag for afgørelsen Til vurdering af ansøgningen er indgået følgende materiale Lov- og plangrundlag 1) Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017, 28 stk. 1. 2) Spildevandsbekendtgørelsen, jf. Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1469 af 12. december 2017 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 3) Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder, jf. bek. nr. 1433 af 21. november 2017. 4) Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, jf. bek. 1625 af 19. december 2017. Side 6 af 14
5) Forskrift vedrørende indretning, drift og tømning af olie- og benzinudskillere samt af sand/slamfang i Københavns Kommune. (http://www.spildevandsinfo.dk/lynette/itf5.50/knw/wit/ltfkno wledge.nsf/webltfembedview/dfd71b5aa114121fc125 6F47003CADF3/$FILE/K%F8benhavns%20Kommunes%20F orskrift%20for%20benzin-%20og%20olieudskillere.pdf) eller: kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1156_uuppjfu431.pdf 6) Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland med BEK nr. 1521 og 1522 af 15. december 2017. 7) Den Blå By Københavns Kommunes Vandhandleplan 2015 8) Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Ansøgningsmateriale 1. Ansøgning af 16/02/2018. 2. Notat nr. 01 Ansøgning om midlertidig udledningstilladelse af overfladevand fra betondæk for flislagre (UEB10 og UEB20) og flistunnel (UED30 og UED31) til recipient, BIO4 i tillæg til udledningstilladelse. Dateret 14/02/2018. 3. Supplerende sikkerhedsdatablade fremsendt i mail af 03/04/2018. 4. Supplerende produktanvendelsesbeskrivelser fremsendt i mail af 06/04/2018 5. Analyserapport for overfladevand fremsendt i mail af 14/05/2018. Miljøteknisk redegørelse Der er etableret betonfundamenter til de to flislagre (UEB10 og UEB20) og flistunnelen (UED30 og UED31), se Figur 2. Nedbør som falder på disse betonflader skal afledes, indtil der etableres tagoverdækning. Derfor opsamles overfladevand fra flislagrene og ledes via ledningsstreng til udledningspunkter defineret i denne tilladelse. Arealet som afvandes (se Figur 3) omfatter ca. 4.150 m 2 pr. flislager, samt ca. 3.560 m 2 ved flistunnelen, dvs. et samlet areal på lidt under 12.000 m 2. Uden initialtab vil der i løbet af udledningsperioden på baggrund af en årsregnmængde maksimalt forventes udledning af ca. 6.700 m 3 overfladevand. Side 7 af 14
Figur 2 Flislagre og flistunnelsektion som skal afvandes, er indrammet med rød rektangel. Kilde: Bio4-webcam tilgået d. 14/05/2018. Figur 3 Betonflader som skal afvandes er markeret med gult. Kilde: ansøgning. De overflader/byggematerialer som nedbøren kommer i kontakt med, kan potentielt udvaske miljøfremmede stoffer til vandet. I forbindelse med etablering af betonflader og efterfølgende overfladebehandlinger ved f.eks. asfaltbelægning i flislagre er der udover beton anvendt en række produkter. Ansøger oplyser, at følgende produkter har eller vil blive anvendt under byggefasen, inden betonfladerne overdækkes med tag: Side 8 af 14
Preco XPozR: (Retarder, der er vandbaseret). Nox Crete. (Curingmiddel, silikatbaseret uden hydrokarboner). Q8 da Vinci 8. (Formolie, MAL-kode (1993): 00-3). Thoro Glaze SG: Let støvbindingsprodukt. (emulsion af akrylpolymer i vand, MAL-kode (1993): 00-1). MasterCast 30: Mere slidstærkt støvbindingsprodukt. (Indeholder hexafluorosilikat. MAL-kode (1993): 00-4). Ved gennemgang af sikkerhedsdatablade for produkterne er følgende stoffer, grundet mulig giftighed for vandlevende organismer, udvalgt til videre vurdering: Formaldehyd (CAS: 50-00-0) Isosmørsyre (CAS:25265-77-4) Adipohydrazid (CAS:1071-93-8) 2-methyl-3-isothiazolinon (MI) og 5-chloro-2-methyl-3- isothiazolinon (CMI). Isosmørsyre og adipohydrazid er indholdsstoffer i Thoro Glaze SG med vådvægtindhold på <3 % hhv. <0,3 %. Thoro Glaze SG er også mærket ift. 2-methyl-3-isothiazolinon (MI) og 5-chloro-2-methyl-3- isothiazolinon (CMI) også kendt som CMI/MI, der ligesom formaldehyd bl.a. anvendes som konserveringsmiddel i nogle byggematerialer. Der er opsamlet og analyseret vandprøve fra en brønd, som betonfladerne afvander til. Der var ikke muligt at få analyseret for adipohydrazid og CMI/MI, men der blev analyseret for formaldehyd og isosmørsyre samt en række tungmetaller, BTEX er, totalkulbrinter, 16 PAH er, chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter. Analyseresultater vedhæftet som bilag 1. Der er ikke ved analyse påvist koncentrationer for nogle stoffer, som overskrider miljøkvalitetskravene (MKK) jf. BEK 1625 af 19/12/2017. Der i bekendtgørelsen ikke opgivet MKK for isosmørsyre, men iflg. MSDS på stoffet (bilag 2) er NEL, LOEC og EC50 for isosmørsyre hhv. 3,28; 7,28 og 18,4 mg/l. Isosmørsyre er ikke påvist i prøven ved en detektionsgrænse på 10 mg/l. Udover indholdsstoffer i byggematerialer og -produkter, afhænger mulig afsmitning af miljøfremmede stoffer også af, hvor og hvordan produkterne anvendes. Ansøger oplyser, at produkterne anvendes ifm. følgende aktiviteter: Formolie (f.eks. Q8 da Vinci 8) anvendes inden støbning på alle formoverflader for at sikre, at formen kan tages af uden at beskadige betonoverfladen. Side 9 af 14
Retarder (f.eks. Preco XPozR) anvendes på de betonoverflader, hvor der efterfølgende skal støbes videre. F.eks. mellem en væg og et dæk. Når den øvrige beton er hærdet af, vil de overflader, hvor der er påført retarder, kunne kostes fri for løs cementpasta, så der opstår en ru, stenet betonoverflade. Det sikrer, at den efterfølgende støbning kommer til at hænge godt sammen. Støvbinding (f.eks. Thoro Glaze SG og MasterCast 30) anvendes efter støbning på alle betonoverflader, som ikke skal males, for at forhindre afsmitning af betonoverfladerne og gøre dem mere rengøringsvenlige. Ansøger påpeger, at de overflader, hvor støvbindingsmidler skal anvendes, vil være tagdækket (ikke direkte regnpåvirket) når produkterne anvendes. Da der arbejdes med entreprenørmaskiner på de flader, der skal afvandes, er der risiko for, at overfladerne kontamineres med olier ved spild. Udledningspunkterne placeres (jf. Figur 1) i UTM 32 Euref89 koordinaterne: Udløb nord (3): X:728084.3543 Y:6177453.2862 Udløb øst (4): X: 728451.0166 Y: 6177461.9139 Rensning: Alt vand skal ledes gennem et sandfang eller lign. (sedimentationsbassin eller filterelement i drænsystem), og vand fra flader, som kan kontamineres med olie fra spild, skal passere olieudskiller inden udledning. Den ansøgte udledningsmængde på 6700 m 3 over udledningsperioden er konservativt udregnet på baggrund af årsnedbør. I realiteten vil udledning kun ske under større regnhændelser i udledningsperioden. Ved udledning af overfladevand fra ca. 12.000 m 2 opland forventes en maksimal udledningshastighed ved en femårs regn at være 194 l/s (161,4 l/s/ha x 1,2 ha) uden klimafaktor. Antages udledning at være ligelig fordelt mellem de to udledningspunkter vil en femårsregnhændelse give anledning til under 100 l/s ved hvert udledningspunkt. Fortyndingsforholdene ved udledningspunkterne i Øresund forventes at være særdeles gode. Side 10 af 14
Beskrivelse af vandområdet Vandområder rundt om Kraftværkshalvøen Kraftværkshalvøen befinder sig på nordøstspidsen af Amager, mellem Refshaleøen mod nord og Prøvestenen mod syd, og er åben ud til Øresund mod øst. Vandområderne Margretheholm Havn (mod nord) og Prøvestenskanalen (mod syd) er robuste over for hydraulisk belastning, men er mere sårbare overfor stofbelastning end den åbne del mod Øresund, da disse områder ikke har samme vandudskiftning og fortynding. Begge udledningspunkter i denne tilladelse er til den åbne del mod Øresund. Vandområdeplaner Jf. Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland er Københavns Havn udpeget som stærkt modificeret område. Københavns Havn er jf. miljømål i BEK nr. 1522 af 15/12/2017 målsat til at opnå godt økologisk potentiale efter 22. december 2021 og opnå god kemisk tilstand senest 22. december 2015. Det nærmeste Natura 2000-område er Saltholm og omkringliggende hav som ligger ca. 4,6 km væk. Kommunale planer og målsætninger Københavns Kommune har en målsætning om rent badevand i Københavns Havn. Margretheholm Havn har en nuværende badevandskvalitet som er god, og det er Københavns Kommunes målsætning at bibeholde den gode badevandskvalitet. Der ligger ingen badevandsområder i umiddelbar hydraulisk nærhed til Kraftværkshalvøen. Det nærmeste er badestranden Amager Strand 2,5 km mod syd. Kraftværkshalvøen er i Københavns Kommuneplan udlagt som tekniske anlæg, mens Margretheholm Havn inderst er udlagt som et område med havneformål og fritidsformål og længere ude som havneformål på Refshaleøens side. Belastningen og aktiviteterne omkring Margretheholm Havn forventes derfor at være relativt store og relativt forurenende. Alligevel skal der tages hensyn til de rekreative forhold i vandområdet, da der er en stor lystbådehavn (S/K Lynetten) som er placeret i inderste del. Kraftværkshalvøen er i Københavns Kommunes spildevandsplan 2008 udlagt som separatkloakeret område, hvilket betyder, at overfladevand som udgangspunkt skal ledes til havnen. Side 11 af 14
Udtalelser i sagen By & Havn har haft udkastet til tilladelsen til udtalelse. De havde ingen bemærkninger. Miljøteknisk vurdering I henhold til spildevandsbekendtgørelsen er overfladevand defineret som spildevand. Udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet kræver en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Da udledningen er fra en byggeplads, hvor der anvendes forskellige produkter under byggeriet, vurderes den som værende en punktkilde og er desuden omfattet af bekendtgørelse nr. 1433 om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, samt bekendtgørelse nr. 1625 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Den hydrauliske belastning fra udledningen vurderes ikke af have effekt på vandområdet. Der er stillet vilkår om, at overfladevand inden udledning skal passere sandfang og olieudskiller, hvilket vurderes at kunne tilbageholde suspenderede stoffer og mindre mængder olie ved f.eks. spild. Det forventes, at Københavns Kommunes forskrift vedrørende indretning, drift og tømning af olie- og benzinudskillere samt af sand/slamfang følges. Belastning ved afsmitning af miljøfarlige stoffer er ift. analyseresultater af vandprøve udtaget 30/04/2018 vurderet at være uproblematisk. Dog kan der ved anvendelse af produkter (f.eks. støvbindingsmidler) senere i udledningsperioden potentielt ske belastning af overfladevand, som ikke var til stede under prøveudtagningen. Ansøger oplyser dog, at støvbindingsmidler først anvendes, når der er etableret tagdækning over betonfladerne, hvorfor de ikke udsættes for regnpåvirkning. Udledning i driftsfasen er indeholdt i Miljøstyrelsens miljøgodkendelse og er derfor ikke dækket af denne tilladelse. Ansøger har dog oplyst, at det bør sikres, at alt vand fra den foreskrevne førstegangsspuling af betonoverflader ved anvendelse af Mastercast30 bliver 100 % opsamlet i tæt container/beholder og bortskaffet som kemikalieaffald. Det vurderes derfor, at udledning af vand ift. til denne tilladelse ikke udgør en væsentlig belastning af havnen ift. miljøfarlige stoffer. Da der kan forekomme forurenet sediment i havnen, er det vigtigt at udledningen etableres, således at der ikke sker ophvirvling af Side 12 af 14
sediment. Da der benyttes eksisterende udledningspunkter for regnvandssystemet i området vurderes udledningen ikke at have risiko for at ophvirvle havnesedimentet. Det er samlet set Center for Miljøbeskyttelses vurdering, at udledningen er forenelig med de eksisterende målsætninger for vandkvaliteten samt med de hydrauliske forhold i Øresund. Forhold til Naturbeskyttelse Før der træffes afgørelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens 28, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det skal ligeledes vurderes om en tilladelse kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter der er angivet på Habitatdirektivets bilag IV. Center for Miljøbeskyttelse har vurderet ansøgningen i henhold til habitatbekendtgørelsen (nr. 926 af 27. juni 2016) om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Internationale naturbeskyttelsesområder Det ansøgte område ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf det nærmeste er Natura 2000- område nr. 142 Saltholm og omliggende hav. En eventuel påvirkning af udpegningsgrundlagets arter og naturtyper vurderes at være af underordnet betydning, dels på grund af afgørelsens vilkår og dels på grund af afstanden fra lokaliteten til nærmeste naturbeskyttelsesområde. Beskyttelse af visse arter (Habitatdirektivets bilag IV) Ifølge habitatdirektivets artikel 12 om strengt beskyttede arter, må kommunen ikke give tilladelse til noget, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Det vurderes, at projektet ikke vil have negativ betydning for bilag IV arter. Ligeledes vurderes tilladelsen ikke at have negativ påvirkning på andre beskyttelseskrævende arter. Forhold til øvrig lovgivning Der er med denne tilladelse udelukkende taget stilling til udledning af overfladevand. Der er således ikke taget stilling til evt. øvrige tilladelser, der skal indhentes for at gennemføre projektet efter f.eks. planloven, byggeloven, vejloven, jordforureningsloven. Side 13 af 14
Henvendelse til Center for Miljøbeskyttelse I er velkomne til at kontakte Martin Macnaughton på tlf. 23292774 eller vand@tmf.kk.dk, hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til sagen. Ved skriftlig eller elektronisk henvendelse bedes der henvist til sagsnr. 2018-0070929. Med venlig hilsen Martin Macnaughton Eva B. Hemmersam Kopi af tilladelsen er sendt til følgende parter MOE A/S, v. Nanna Sejer Korsholm, nsko@moe.dk By og Havn, info@byoghavn.dk Miljøstyrelsen, mst@mst.dk Sundhedsstyrelsen, seost@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Friluftsrådet, koebenhavn@friluftsraadet.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk DOF-København, koebenhavn@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Greenpeace, hoering.dk@greenpeace.org Tilladelsen annonceres desuden på Annonceringsportalen for Københavns Kommune: http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_annoncering/index_ny.php Side 14 af 14