VVM råstofindvinding Jyske Rev

NCC Roads A/S VVM råstofindvinding Jyske Rev

NCC Roads A/S VVM råstofindvinding Jyske Rev Rekvirent Rådgiver NCC Roads A/S Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Att.: Christian H. Abildtrup Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 3621300059 Projektleder Udarbejdet af Kort Kvalitetssikring Jan F. Nicolaisen Birgitte Nielsen Mikkel Schmedes Jan F. Nicolaisen Revisionsnr. 1 Godkendt af Per Møller Jensen Udgivet 13-09-2013

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Ikke teknisk resume... 7 1.1. Baggrund for projektet... 7 1.2. Driftsaktiviteter... 7 1.3. Alternativer... 7 1.4. Potentielle påvirkninger på miljøet... 8 1.5. Afværgeforanstaltninger... 8 2. Baggrund... 9 2.1. Indledning... 9 2.2. Lovmæssige forudsætninger... 11 2.2.1 Internationale beskyttelsesområder... 12 2.2.2 Gunstig bevaringsstatus... 13 2.2.3 Habitatdirektivets Bilag II og IV... 14 2.3. Metode og læsevejledning... 15 3. Tekniske beskrivelser og Alternativer... 16 3.1. Indledning... 16 3.2. Områdeafgrænsning... 17 3.3. Råstofforekomsten udstrækning, mængde, kvalitet og sammensætning... 19 3.4. Indvindingsmetode... 20 3.5. Markeds- og råstofmæssige forhold... 22 3.6. Forslag til indvindings- og efterbehandlingsplan... 22 3.7. Alternativer, alternative områder og erstatningsmateriale... 23 3.7.1 0-alternativ... 24 4. Eksisterende forhold... 24 4.1. Indledning... 24 4.2. Metode... 24 4.2.1 Substrat- og naturtypekortlægning af fase 1b området... 25 4.2.2 Visuelle verifikationer med ROV... 26 4.3. Dybdeforhold... 27

4.4. Generel vandkvalitet... 29 4.5. Substrat- og sedimentforhold... 31 4.6. Eksisterende biologiske forhold... 34 4.6.1 Flora og fauna... 34 4.6.1.1. Biologiske forhold i relation til substrattype 1b... 35 4.6.1.2. Biologiske forhold i relation til substrattype 2... 36 4.6.1.3. Biologiske forhold i relation til substrattype 3... 37 4.6.1.4. Biologiske forhold i relation til substrattype 4... 38 4.6.2 Sammenfatning flora og fauna... 39 4.6.3 Marine pattedyr... 40 4.6.4 Fugle... 44 4.6.5 Fisk og fiskeri... 47 4.7. Opsummering... 53 5. Sedimentspredning... 53 5.1. Indledning... 53 5.2. Metode... 54 5.3. Potentielt sedimentspild... 54 5.4. Opsummering... 57 6. Potentielle påvirkninger på Natur, Flora og fauna... 58 6.1. Indledning... 58 6.2. Metode og begreber i VVM-redegørelsen... 58 6.3. Kilder til påvirkning... 62 6.4. Vandkvalitet... 64 6.5. Luftkvalitet... 65 6.6. Naturtyper... 65 6.7. Marine pattedyr... 69 6.8. Fugle... 71 6.9. Fisk og fiskeri... 75 6.10. Marinarkæologi... 79 6.11. Rekreative interesser... 80 6.12. Sejlads... 81 6.13. Øvrige forhold... 82

6.14. Kumulative effekter... 82 7. Afværgeforanstaltninger... 84 8. Tekniske mangler og manglende viden... 85 9. Konklusion... 85 10. Referencer... 85

BILAGSFORTEGNELSE 1. Kortbilag A. Områdeafgrænsning B. Ansøgningsområde Jyske Rev med ROV-verifikationer C. Substrattypekort D. Naturtypekort 2. Notat geofysik i undersøgelsesområdet 3. Logbøger ROV-verifikationer 4. Videosekvenser 5. Høringssvar fra Danmarks Fiskeriforening 6. Høringssvar fra Kulturstyrelsen

1. IKKE TEKNISK RESUME 1.1. Baggrund for projektet NCC ønsker at ansøge om tilladelse til råstofindvinding i et indvindingsområde i Nordsøen, hvor der tidligere har været indvundet råstoffer intensivt i perioden medio 2007 til 31. december 2011. En ny tilladelse vil således være en fortsættelse af aktiviteten. Området betegnes ansøgningsområde Jyske Rev og er beliggende ca. 43 km nordvest fra Thyborøn. Ansøgningsområdet består af fire tilgrænsende auktionsområder områder, som Naturstyrelsen ved møde d. 6. februar 2013 har givet tilladelse til kan behandles som et samlet ansøgningsområde i én samlet VVM. Denne VVM-redegørelse er udarbejdet som et teknisk bilag til NCC s indvindingsansøgning og klarlægger baggrunden for ansøgningen samt behandler de mulige miljø- og naturmæssige konsekvenser ved fuld udnyttelse af den ansøgte indvindingsmængde. 1.2. Driftsaktiviteter NCC ønsker at indvinde råstoffer, primært ral, af den kvalitet, som deres kunder efterspørger til bl.a. tilslag til beton og asfalt. Ansøgningen omfatter en samlet indvinding i ansøgningsområdet Jyske Rev på 5,05 mio. m 3 gældende for en femårig periode. Det ansøgte område udgør et areal på ca. 16 km 2 eksklusiv den omkringliggende sikkerhedszone på 500 m. Ansøgningsområdet består af fire efterforskningsområder, som Naturstyrelsen (NST) har givet NCC tilladelse til bliver behandlet som ét samlet ansøgningsområde i en VVM-redegørelse. Mængden, der ifølge efterforskningen er til stede i det ansøgte område, vurderes at svare til NCC s behov i den ansøgte periode. Indvindingen vil blive gennemført med slæbesugningsfartøjer, der indvinder ved hjælp af bagudrettet sugerør. Ved denne metode vil fartøjerne sejle med jævn fart og retning og vil efterlade et 1,5-2 meter (op til ca. 4 m ved brug af større fartøjer) bredt spor på havbunden, som svarer til sugehovedets bredde. NCC ønsker mulighed for at benytte større fartøjer en hidtidig, hvilket er tilladt ifølge den nye Råstoflov (LBK nr. 657 af 27. maj 2013) 1.3. Alternativer Den aktuelle råstofforekomst har en unik sammensætning, der opfylder betonbranchens krav til kemiske og fysiske egenskaber i betontilslag. De kendte landbaserede materialer vil kræve en meget høj grad af forarbejdning og frasortering af mindre lødige materialer for at opfylde kvalitetskrav, hvilket af såvel praktiske som økonomiske årsager betyder, at de ikke udgør et interessant alternativ til den ansøgte råstofressource. Yderligere vil en tilsvarende indvinding på land lægge beslag på meget store arealer, og vil mange steder antageligt være i konflikt med andre interesser af både beskyttelses- og benyttelsesmæssig karakter. 7 / 88

1.4. Potentielle påvirkninger på miljøet Der er foretaget en vurdering af indvindingens miljømæssige påvirkning på såvel kort som på langt sigt ved en fuld udnyttelse af den ansøgte mængde. VVM-redegørelsen omfatter udelukkende vurdering af potentielle påvirkninger i relation til råstofindvinding. Som grundlag for vurderingen er der blandt andet gennemført en række områdespecifikke undersøgelser i ansøgningsområde Jyske Rev. Undersøgelserne er tilrettelagt i samarbejde med Naturstyrelsen (NST) og omfatter kortlægning af bundtyper ved sidescan samt marinbiologiske undersøgelse af fysisk-biologiske parametre, primært bundfauna og forekomst af områder med stenrev/vegetation. På baggrund af VVM-redegørelsen kan det sammenfattende konkluderes, at den ansøgte indvindingsaktivitet i ansøgningsområdet ikke vil medføre betydende negative påvirkninger på natur- og miljøforhold på kort eller lang sigt, hverken inden for det ansøgte område eller uden for (Tabel 1.4.1). Tabel 1.4.1 Oversigt over indvindingens overordnede betydning for miljøet. Påvirkning Vandkvalitet Luftkvalitet Naturtyper samt flora og fauna Marine pattedyr Fugle Fisk og fiskeri Marin arkæologi Rekreative interesser Sejlads Overordnet betydning Ubetydelig Ubetydelig Mindre Mindre Ubetydelig Mindre Ubetydelig Mindre Ubetydelig 1.5. Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger er en betegnelse for en aktivitet, der kan nedbringe og om muligt neutralisere en uønsket miljøpåvirkning. På baggrund af den gennemførte miljøvurdering og følgende overvejelser kan der ikke peges på et behov for iværksættelse af særlige foranstaltninger som grundlag for en indvindingstilladelse. Der er dog konstateret forekomster af stenrev i ansøgningsområde Jyske Rev, som er en af de potentielt mest sårbare og biologisk værdifulde naturtyper. Det anbefales derfor, at undgå indvinding i den sydvestlige del af ansøgningsområdet, hvor disse stenrevsområder forefindes. Disse lokaliteter vil dog undgås ved indvinding, da større sten er uønsket produkt og grundet risikoen for havari af slæbesugningsmateriel. 8 / 88

Ansøgningsområdet overlapper med indvindingsområderne 562-JA/JB Jyske Rev, hvor der gennem en længere årrække har pågået en tilsvarende indvindingsaktivitet. 2. BAGGRUND 2.1. Indledning NCC Roads A/S ønsker at ansøge om tilladelse til råstofindvinding i fire auktionsområder beliggende i Nordsøen omkring Jyske Rev, som de har opnået eneret til efterforskning i. Disse fire områder er tilgrænsende, og NST har derfor på et møde d.6. februar 2013 givet tilladelse til, at disse kan behandles under én VVM. Ansøgningen omfatter tilladelse til en samlet indvinding ral i ansøgningsområde Jyske Rev på 5,05 mio. m 3 over en 5-årig periode, hvilket svarer til 1,01 mio. m 3 sand pr. år. Det ansøgte område udgør et areal på ca. 16 km 2 og er beliggende i Nordsøen ca. 43 km nordvest for Thyborøn og har en minimumsafstand til kysten på ca. 42 km. Placeringen af det ansøgte areal i de fire auktionsområder kan ses af Figur 2.1.1. Figur 2.1.1. Oversigtskort med de fire auktionsområder, det samlede ansøgningsområde Jyske Rev samt den omkringliggende 500 m brede sikkerhedszone. 9 / 88

Figur 2.1.2 Oversigtskort med det samlede ansøgningsområde Jyske Rev samt den omkringliggende 500 m brede sikkerhedszone, samt gennemførte verifikationspunkter. I baggrunden ses sidescanmosaik. I 2013 fik NCC tilladelse til kortlægning og efterforskning af råstoffer i efterforskningsområde 7321-00113 (auktionsområde 31-163A), 7321-00111 (auktionsområde 31-10 / 88

163D), 7321-00110 (auktionsområde 31-175B) og 7321-00112 (auktionsområde 31-176A) ved Jyske Rev. GEO og Orbicon udførte en marin geofysisk kortlægning (fase 1A og 1B) af området i foråret 2013 (se Figur 2.1.1). Formålet var, at påvise egnede råstofforekomster til råstofindvinding samt at indsamle data, der danner grundlag for den foreliggende vurdering. NCC ønsker at ansøge Naturstyrelsen (NST) om tilladelse til råstofindvinding i fire efterforskningsområder langs den jyske vestkyst. Nærværende VVM omfatter ansøgningsområde Jyske Rev i Nordsøen, som består af fire tilgrænsende efterforskningsområder. I nærværende VVM-redegørelse vil disse fire efterforskningsområder betegnes under et som ansøgningsområde Jyske Rev. NCC har anmodet Orbicon om at udarbejde VVM-redegørelse for råstofindvinding. VVM-redegørelsen omfatter udelukkende vurdering af potentielle påvirkninger i relation til råstofindvinding. Denne VVM-redegørelse er udarbejdet som et teknisk bilag til indvindingsansøgningen og klarlægger baggrunden for ansøgningen samt behandler de miljø- og naturmæssige konsekvenser af en fuld udnyttelse af den ønskede indvindingsmængde. 2.2. Lovmæssige forudsætninger I februar 2013 gav Naturstyrelsen NCC Roads A/S tilladelse, i henhold til 20, stk. 2, nr. 1 i Lovbekendtgørelse nr. 950 af 24. september 2009 af lov om råstoffer, med eneret til efterforskning efter råstoffer i auktionsområdet 31-163A, 31-163D, 31-175B og 31-176A. Tilladelserne blev givet med vilkår efter Råstoflovens 21, stk. 1. Det skal nævnes, at Råstofloven i mellemtiden er revideret, og den gældende Bekendtgørelse af lov om råstoffer er LBK nr. 657 af 27. maj 2013. NCC s ansøgning om indvinding af råstoffer er udarbejdet i henhold til Råstofloven (LBK nr. 657 af 27/05/2013). I medfør heraf kan tilladelse til indvinding af råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen kun ske i geografisk afgrænsede og miljøvurderede områder. Miljøvurderingen skal for indvindinger på mere 1 mio. m 3 pr. år, for indvindinger på mere end 5 mio. m 3 i alt eller for indvindinger som i øvrigt må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, udarbejdes som en VVM-redegørelse. Denne skal belyse en række fastlagte emner, som er defineret i bekendtgørelse om VVMredegørelse af råstofindvinding på havbunden (LBK. nr. 1422 af 12/12/2011). Grundet ansøgningsmængden i nærværende ansøgning skal miljøvurderingen derfor udarbejdes som en VVM-redegørelse og belyse den række af fastlagte emner, som er defineret i bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af råstofindvinding på havbun- 11 / 88

den (VVM). Nærværende VVM-redegørelse er udarbejdet i overensstemmelse med ovenstående lovgrundlag. Som grundlag for en myndighedsansøgning har GEO og Orbicon i foråret 2013 bistået NCC med at gennemføre en efterforskning i henhold til Råstoflovens 20 samt Bekendtgørelse om ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og indvundne råstoffer (BEK nr. 1452 af 15/12/2009). På den baggrund har NCC anmodet Orbicon om at udarbejde en VVM-redegørelse for indvinding af råstoffer i ansøgningsområde Jyske Rev. 2.2.1 Internationale beskyttelsesområder De tættest beliggende Natura 2000-områder til ansøgningsområde Jyske Rev er Thyborøn Stenvolde (N247), Jyske Rev Lillefiskerbanke (N219) og sandbanker ud for Thyborøn (N248), som er illustreret på Figur 2.2.1. Minimumsafstanden til det nærmeste Natura 2000-område (Thyborøn Stenvolde) er ca. 17 km. Figur 2.2.1 Oversigtskort med ansøgningsområdet Jyske Rev samt de nærmeste Nautra 2000-områder Thyborøn Stenvolde (N247), sandbanker ud for Thyborøn (N219) og Jyske Rev, Lillefiskerbanke (N248). Natura 2000 er betegnelsen for et europæisk netværk af beskyttede naturområder og består i Danmark af 261 habitatområder og 113 fuglebeskyttelsesområder. Områdeafgrænsningerne for de to områdetyper er ofte overlappende. Hertil kommer 27 Ram- 12 / 88

sar-områder, der altid er sammenfaldende med hele eller dele af fuglebeskyttelsesområder. I Danmark er forpligtigelserne forbundet med Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne indarbejdet i lovgivningen via Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter, den tilhørende vejledning og bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. Ifølge bekendtgørelserne (nr. 408 af 1/5/2007, 6 og nr. 874 af 2/9/2008, 3) er der pligt til at gennemføre en konsekvensvurdering af aktiviteter, der potentielt kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt og som forudsætter planlægning, tilladelse, godkendelse eller dispensation, uanset om aktiviteten foregår i eller uden for beskyttelsesområdet. At et projekt ligger helt eller delvist udenfor et Natura 2000-område, har derfor ikke umiddelbart nogen betydning for konsekvensvurderingens indhold og formål. Det afgørende er, om projektet påvirker de arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte. Et hovedelement i beskyttelsen af Natura 2000-områderne er, at myndighederne i deres administration og planlægning ikke må vedtage planer, projekter eller lignende, der skader de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare. Derfor er der et krav til myndighederne om at vurdere konsekvenserne af en plan eller et projekt i de tilfælde, hvor planen eller projektet kan påvirke et Natura 2000-område. Kun hvis myndighederne på grundlag af konsekvensvurderingen kan afvise, at en plan eller et projekt skader området, kan planen eller projektet vedtages. 2.2.2 Gunstig bevaringsstatus I kraft af sit EU medlemskab er Danmark forpligtiget til at opretholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for (udpegningsgrundlaget). Præcist hvad en gunstig bevaringsstatus indebærer, er specifikt for de enkelte arter og naturtyper, men begrebet er søgt kvantificeret og gjort målbart i bl.a. Søgaard et al. (2008). For arternes vedkommende må projekter eller planer ikke true de pågældende arter eller deres levesteder, dvs. at bestandene skal være stabile eller i fremgang, og arealerne af de levesteder, som arterne er afhængige af, skal enten være uændrede eller stigende i forhold til tidspunktet for områdets udpegning. 13 / 88

For naturtyperne er der tilsvarende typisk tale om, at arealet skal være stabilt eller stigende for at opretholde en gunstig bevaringsstatus. Sammenfattende opstilles følgende generelle krav til opfyldelsen af en gunstig bevaringsstatus : Naturtyper: Naturtypens areal skal være stabilt eller i fremgang. Naturtypens struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens tilstedeværelse på lang sigt, skal være til stede nu og i overskuelig fremtid. Arter, der er karakteristiske for naturtypen, skal have en gunstig bevaringsstatus, jf. nedenfor. Arter: Arten skal på lang sigt kunne opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige omgivelser. Artens naturlige udbredelsesområde må ikke være i tilbagegang eller blive mindsket i en overskuelig fremtid. Der skal være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare bestanden. 2.2.3 Habitatdirektivets Bilag II og IV Af Habitatdirektivets artikel 12 og Bilag IV fremgår desuden, at medlemslandene skal indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om disse forekommer indenfor eller udenfor et Natura 2000-område. De danske arter, som er listet i direktivets Bilag IV, omfatter ni relativt sjældne planter (inkl. 2 arter af mosser) samt 36 dyrearter, hvoraf en del er forholdsvis sjældne. Andre, f.eks. stor vandsalamander, spidssnudet frø og havpattedyret marsvin, er fortsat ret almindelige i Danmark, selvom deres levesteder for især padderne arealmæssigt har været i tilbagegang i en årrække. For dyrearter omfattet af Bilag IV indebærer beskyttelsen et forbud mod 1) forsætligt fangstdrab, 2) forsætlig forstyrrelse, 3) opbevaring, 4) transport m.m. og 5) at yngleog rasteområder beskadiges eller ødelægges. Ynglesteder defineres i den sammenhæng som arealer, der er af afgørende betydning for pardannelse, parringsadfærd, bygning af reder, æglægning eller i det hele taget spiller en rolle, når arterne skal formere sig. Rasteområder defineres som områder, der er af afgørende betydning for dyr eller grupper af dyr, når disse ikke er aktive. Rastepladser kan også omfatte strukturer skabt af dyr til at fungere som rastepladser. 14 / 88

Direktivbestemmelsen indebærer, at hvor der er en regelmæssig forekomst af Bilag IV arter, kan der ikke umiddelbart gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge de pågældende arters yngle- og rasteområder. Gråsæl, spættet sæl og marsvin findes på Habitatdirektivets liste over Bilag II arter, som kræver så streng beskyttelse, at medlemslandene skal udpege habitatområder, hvor der skal tages særlig hensyn, og der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse og bevaringsstatus. De nærmeste Natura 2000-områder, hvor spættet sæl (1365) er en del af udpegningsgrundlaget findes i Limfjorden og ligger mere end 40 km væk fra ansøgningsområdet. Det er Natura 2000-område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø, område nr. 29 Dråby Vig samt område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk. Nærmeste Natura 2000-område er område N247, som indeholder habitatområde H256 (udpegningsgrundlag Rev) findes ca. 17 km sydøst for ansøgningsområde Jyske Rev. På baggrund af den relativt store afstand til det nærmeste Natura 2000-område (ca. 17 km) samt det nærmeste Natura 2000-område med Bilag II-arter på udpegningsgrundlaget, vurderes det, at nærværende råstofindvinding ikke vil påvirke Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag. Natura 2000 vil derfor ikke blive behandleyderligere i nærværende VVM. 2.3. Metode og læsevejledning I VVM-redegørelsen skal der indgå en beskrivelse af, hvilke metoder, der er anvendt til forudberegning af de miljømæssige påvirkninger. Forudberegning er i relation til denne VVM-redegørelse tolket bredt og omfatter således både faglige vurderinger baseret på eksisterende viden samt validt referencemateriale med behørig kildehenvisning, såvel som eksisterende områdespecifik modellering af sedimentspredning, kortlægning af substrat- og naturtyper vha. geofysiske metoder samt screening af fysisk-biologiske parametre ved visuelle verifikationer og prøvetagninger. De områdespecifikke undersøgelser blev gennemført i løbet af forår-sommer 2013 som undersøgelser for nærværende VVM-redegørelse. Undersøgelserne er tilrettelagt i samarbejde med Naturstyrelsen (NST) og afspejler i omfang og karakter, hvad der fra styrelsens side i relation til miljømæssige hovedproblemstillinger er skønnet som nødvendigt og tilstrækkeligt grundlag for en myndighedsbehandling af indvindingsansøgningen. 15 / 88

Kort skitseret omfatter forundersøgelserne: 1. Kortlægning af substrattyper med sidescansonar, mini-sparker, pinger, multibeam samt vibrocore-boringer Beskrivelse af substrattyper i ansøgningsområdet samt en omkringliggende 500 m sikkerhedszone. 2. Screening af områdets fysisk-biologiske parametre Verificering ved visuel inspektion, vha. ROV (mini-ubåd med videokamera) samt prøvetagning af bundtyper tolket ud fra ovenstående sidescanmosaik samt vurdering af generelle biologiske forhold, herunder bundfauna og forekomst af områder med stenrev/vegetation, der vurderes at være sårbare i relation til råstofindvinding. 3. Modellering af sedimentspredning Vurdering af det mulige sedimentspild i forbindelse med indvinding af råstoffer i ansøgningsområde Jyske Rev er gennemført ud fra en i forvejen gennemført spredningsmodellering gennemført for det samme indvindingsområde ved Jyske Rev (Orbicon, 2006). De geofysiske forundersøgelser er rapporteret som et særskilt teknisk notat suppleret af dokumentation i form af kortbilag, logbøger, videosekvenser m.v., og indgår i VVMredegørelsen som bilag. Hovedkonklusionerne fra forundersøgelserne udgør en integreret del af VVMredegørelsen. 3. TEKNISKE BESKRIVELSER OG ALTERNATIVER 3.1. Indledning Jyske Rev indeholder store mængder råstoffer af både ral, grus og sand, der hovedsageligt er erosionsprodukter fra druknede istidslandskaber af moræneler og smeltevandssedimenter. Råstofindvinding fra Jyske Rev har i en årrække været et af Danmarks størst producerende områder af ral og sten, ca. 225.000 m 3 i 2012 svarende til ca. 18 % af den samlede ralindvinding i Danmark (Naturstyrelsen, 2013). I de sidste ca. ti år har Jyske Rev i en årrække bidraget med mere end 40 % af den samlede ralindvinding i Danmark. NCC har gennem en årrække indvundet varierende mængder af råstoffer på Jyske Rev bl.a. i områder, der helt eller delvist overlapper med det område, der søges om tilladelse til at indvinde i. De producerede materialer er primært anvendt som tilslagsmaterialer af høj kvalitet til fremstilling af beton og asfalt men samt i et vist omfang til anlægssektoren herunder vandløbsrestaurering. 16 / 88

GEO og Orbicon udførte i 2013 fase 1A- og fase 1B-undersøgelser med sidescansonar, seismik, bathymetriske målinger, vibrocore-boringer og ROV-dyk. Undersøgelserne blev gennemført i fire tilgrænsende efterforskningsområder (7321-00113 (auktionsområde 31-163A), 7321-00111 (auktionsområde 31-163D), 7321-00110 (auktionsområde 31-175B) og 7321-00112 (auktionsområde 31-176A)), som blev lagt sammen til et ansøgningsområde Jyske Rev, som nærværende VVMredegørelse omfatter. 3.2. Områdeafgrænsning Den nøjagtige afgrænsning af ansøgningsområdet fremgår af kortet i Bilag 1A og Figur 2.1.2 med angivelse af de geografiske koordinater (WGS 84) for områdeafgrænsningen (Tabel 3.2.1). Tabel 3.2.1 Koordinater for afgrænsning af ansøgningsområde Jyske Rev samt den omkringliggende 500 m sikkerhedszone i WGS84 (decimalgrader). Punkt refererer til koordinatpunkt på kortet i Figur 3.2.1. Ansøgningsområde Punkt Længdegrad Breddegrad A 7 30,000 56 48,967 B 7 30,000 56 49,500 C 7 30,000 56 50,250 D 7 30,357 56 51,003 E 7 33,000 56 51,000 F 7 33,006 56 50,919 G 7 31,503 56 49,497 H 7 30,918 56 48,965 I 7 31,962 56 48,599 J 7 32,044 56 47,680 K 7 30,357 56 46,492 L 7 28,447 56 46,499 M 7 30,000 56 48,000 Områdeafgrænsningen samt en udlagt sikkerhedszone på 500 meter kan ses på Figur 3.2.1. På samme figur kan de målte dybder endvidere ses. 17 / 88

Figur 3.2.1 Områdeafgrænsning for ansøgningsområdet Jyske Rev samt den omkringliggende 500 m brede sikkerhedszone. Desuden ses dybder i området. Koordinaterne for afgrænsningen af de fire efterforskningsområder, som ansøgningsområdet består af kan ses i Tabel 3.2.2. 18 / 88

Tabel 3.2.2 Koordinater for afgrænsning af de fire efterforskningsområder, der tilsammen udgør ansøgningsområde Jyske Rev i WGS84 (decimalgrader). NST-7231-00113 (auktionsområde 31-163A) NST-7231-00111 (auktionsområde 31-163D) Længdegrad Breddegrad Længdegrad Breddegrad 7 30,00 56 49,50 7 30,00 56 48,00 7 33,00 56 49,50 7 33,00 56 48,00 7 33,00 56 51,00 7 33,00 56 49,50 7 30,00 56 51,00 7 30,00 56 49,50 NST-7231-00110 (auktionsområde 31-175B) 7 30,00 56 48,96 7 30,92 56 49,50 NST-7231-00112 (auktionsområde 31-176A) Længdegrad Breddegrad Længdegrad Breddegrad 7 30,00 56 48,00 7 30,00 56 46,50 7 30,00 56 46,50 7 33,00 56 46,50 7 28,45 56 46,50 7 33,00 56 48,00 7 30,00 56 48,00 Det ansøgte område udgør et areal på ca. 16 km 2 samt en omkringliggende udlagt sikkerhedszone på 500 meter. Vanddybden i området varierer mellem ca. 20 35 m 3.3. Råstofforekomsten udstrækning, mængde, kvalitet og sammensætning Der ansøges om tilladelse til en samlet indvinding på 5,05 mio. m 3 ral over en 5-årig periode gældende fra den dag Naturstyrelsen giver tilladelsen, forventeligt 1. januar 2014 31. december 2018. Indvindingsansøgningen er baseret på resultatet af den efterforskning, som NCC har gennemført i området med tilladelse fra Naturstyrelsen. Efterforskningen, herunder diverse laboratorieanalyser af det aktuelle råmateriale og de efterfølgende miljømæssige undersøgelser, har dokumenteret en råstofforekomst i det ansøgte område, der lever op til forudsatte krav om tilgængelighed, mængde, art og kvalitet, og som kan indvindes uden at være i konflikt med væsentlige miljøinteresser. Resultaterne fra den geofysiske kortlægning af efterforskningsområdet Jyske Rev viser, at området primært består af sand med mindre spredte forekomster af grus og sten. Aflejringerne i området udgør en meget stor råstofressource, og det anslås, at hele området har en mægtighed på 153.000.000 m 3. Sandet vurderes dog at have en mere finkornet sammensætning end NCC s primære krav. Forekomsten skal have et højt procentuelt indhold af materiale i fraktionen mellem 4-200 mm. Desuden skal 19 / 88

forekomsten ligge på vanddybder, hvor den kan indvindes med de fartøjer, der benyttes i dag. Vanddybden skal derfor være mindre end 30 m og helst mindre end 25 m. Mængden, der ifølge den foretagne efterforskning er til stede i området, er vurderet at være langt højere end NCC s behov i den ansøgte periode. Den del af forekomsten der kan indvindes er imidlertid væsentligt mindre, undersøgelserne, heruinder et omfattende prøvepumpningsprogram efterfulgt af en stor mængde laboratorieundersøgelser, gennemført i 2006 påviste en indvindelig (recoverable) forekomst på 8 mio. m 3 ral, herfra skal trækkes det der er hentet. Udbredelsen i den øverste enhed i området er forholdsvis ensartet og vurderes til at have en mægtighed på 85.000.000 m 3. En detaljeret dokumentation for ovenstående er givet i Bilag 2, der udgør et særskilt fortroligt bilag til VVM-redegørelsen. Der indvindes ral, der tages over en 4 mm sold, således at alt materiale under 4 mm ledes tilbage. Materialerne oparbejdes på land til tilslag til beton, asfalt og til anlægsbranchen, herunder til gydegrus og andre specialprodukter. 3.4. Indvindingsmetode Det er endnu ikke afgjort, hvilke fartøjer, der skal benyttes til indvindingen, og selve metoden for sandindvindingen er derfor ikke fastlagt. Derfor beskrives metoden i det følgende med de forskellige variationer, der kan være afhængig af hvilken entreprenør, der vælges til at løse opgaven. Det er dog sikkert, at det vil foregå ved slæbesugning. Tidligere skulle indvindingen foregå med slæbesugningsfartøjer, der var godkendt i henhold til Råstoflovens 19, men i henhold til den nye Råstoflov stilles der ikke længere krav til fartøjernes størrelse (Bekendtgørelse af lov om råstoffer LBK nr. 657 af 27/05/2013 19 ophævet). NCC ønsker derfor mulighed for at benytte større slæbesugningsfartøjer end tidligere. Den maksimale kapacitet af det enkelte indvindingsfartøjet vil være 8.000 m 3. Slæbesugningen kan dog foregå vha. en række mindre fartøjer eller enkelte store. Indvindingsintensiteten er derfor afhængig af, hvilke fartøjer og hvor mange, der vælges til entreprisen. Den forventede indvindingsintensitet vil, med de tidligere anvendte fartøjers lastekapacitet, i gennemsnit udgøre 7-14 skibslaster om ugen. Der indvindes med 1-2 fartøjer ad gangen. 20 / 88

Optagning af en sådan last varer normalt 3-7 timer, hvorefter der som minimum vil være en pause på 15 timer inden fartøjet returnerer til indvindingsområdet og kan genoptage indvindingen. Ifølge DHI (2010) er lastetiden for et indvindingsfartøj med en kapacitet på 21.000 m 3 ca. 112 minutter, når der pumpes direkte i lasten uden sold. Denne lastekapacitet er dog langt højere end den der ønskes anvendt af NCC (max. 8.000 m 3 ), ligesom NCC s indvinding vil foregå med sortering. Et større indvindingsfartøj vil have et bredere sugehoved og en større sugedybde end de mindre fartøjer, der tidligere er brugt i Danmark. Dermed vil indvindingshastigheden øges. I Tabel 3.4.1 ses lastetider, antal laster samt transporttid for fartøjer med en kapacitet på henholdsvis 2.267 m 3 og 21.000 m 3 ved indvinding af 1,01 mio. m 3 sand (max. indvinding i løbet af et enkelt år). Tabel 3.4.1 Kapacitet af indvindingsfartøj, lastetid, transport og varighed af indvinding af 1,01 mio. m 3 sand ved slæbesugning. Lastetiden er genereret fra DHI (2010). Transporttiden fra indvindingssted til havn, hvor der losses, er sat til ca. 9 timer - oplyst som max transporttid af NCC. Kapacitet (m 3 ) Lastetid (min) Antal laster Sandsugning (timer i alt) Transporttid (timer) 2.267 42,5 446 316 8028 8.000-127 - 2286 Afhængigt af vejrforholdende vil indvindingen finde sted hele året. NCC oplyser, at der som udgangspunkt vil blive indvundet dagligt i ca. 330 dage om året. De nuværende større skibe er mere stabile og har derfor ikke mange vejrligsdage, hvilket betyder, at der vil kunne indvindes stort set hele året. Antallet af laster vil dog være meget mindre ved brug af større fartøjer, hvilket medfører, at antallet af dage der indvindes i løbet af et år også vil være lavere (Tabel 3.4.1). I relation til ovenstående tabel, skal det præciseres, at de lastetider der er angivet i DHI s rapport, er ved fyldsandsindvinding, hvor hele mængden pumpes direkte i lasten. Ved slæbesugning over sold, vil der naturligvis være en længere lastetid, som afhænger af hvor stor en procentdel af den indvundne mængde der tilbageholdes på soldet (grus og småsten). I takt med at der indvindes, vil lastetiden stige, i det der jo fjernes mere og mere ral, således at der vil komme bare pletter der ikke giver produktion. På baggrund af en lang række logbøger fra NCC s indvindingsfartøj Glarea (1150 m³) kan de oplyses, at de gennemsnitlige lastetider på Jyske Rev, ligger omkring 3 timer. Ved de efterfølgende vurderinger i relation til potentielle påvirkninger, er der taget hensyn til de konkrete lastetider. Ved slæbesugning sejler indvindingsfartøjet fremad med en jævn langsom fart (ca. 0,5-3 knob) og suger med et bagudrettet sugerør, der yderst er forsynet med et sugehoved (Figur 3.4.1). Der benyttes således ikke opankring til indvindingen. Metoden frembringer spor i havbunden svarende til sugehovedets bredde. Sugehovedets bredde vil typisk være ca. 1,5 2 m for mindre fartøjer (ca. 2.000 m 3 last), mens den for større 21 / 88

fartøjer vil være ca. 4 m (ca. 21.000 m 3 last). Den typiske sugedybde i det ansøgte område ved brug af mindre indvindingsfartøjer vil forventeligt frembringe ca. 0,3 0,5 m dybe spor, mens større fartøjer vil have en sugedybde på ca. 0,8 m. Figur 3.4.1 Skitse af metoden bag slæbesugning. Figur fra Kystdirektoratet (2012). Det ønskes at indvinde ral > 4 mm, hvilket betyder, at skibet vil være forsynet med et 4 mm sold, så alt materiale under 4 mm ledes tilbage. Områder med tættere forekomst af større sten, herunder egentlige stenrev undgås helt i forbindelse med slæbesugning af hensyn til at nedbringe risikoen for havari på indvindingsudstyret. 3.5. Markeds- og råstofmæssige forhold NCC leverer råstoffer fra Jyske Rev til industri- og entreprenørkunder langs den jyske vestkyst samt i begrænset omfang til Østjylland og de nærmeste nabolande. Med den planlagte indvinding genoptager NCC en produktion af materiale af høj kvalitet, der frem til udløbet af sidste tilladelse d. 31. december 2011 var stærkt efterspurgt af en række kunder. 3.6. Forslag til indvindings- og efterbehandlingsplan På baggrund af nærværende VVM, som bl.a. er baseret på undersøgelser foretaget i et område, der dækker områder (562-JA/JB Jyske Rev), hvor der tidligere intensivt er indvundet råstoffer. NCC har indvundet råstoffer i det gamle område fra 2007 til udgangen af 2011. Da der i en årrække har pågået tilsvarende råstofindvinding i nærområdet, vurderes der ikke behov for en indvindings- eller efterbehandlingsplan for den ansøgte indvinding. Derudover indgår følgende overvejelser i vurderingen: - Råstofindvindere på havet skal i henhold til Råstofloven indberette detaljerede oplysninger om indvindingsaktiviteten. Grundlaget for den løbende myndig- 22 / 88

hedskontrol og beslutning om eventuel gennemførsel af efterbehandling indgår således som en integreret del af enhver indvindingstilladelse. - Den aktuelle indvindingsaktivitet er i en vis grad styret af vejrforhold, hvilket begrænser mulighederne for en indvindingsplanlægning, der i tid rækker ud over den gældende vejrudsigt. - Kvalitet i form af kornstørrelse og densitet er ikke jævnt fordelt i området, og da efterspørgslen i perioder svinger og lagerkapaciteten på søpladserne er begrænset, vil indvindingslokaliteten indenfor indvindingsområdet variere alt efter hvilken type materiale, der efterspørges på et givent tidspunkt. Dette begrænser yderligere muligheden for at udarbejde en indvindingsplan. - En efterbehandlingsplan i forbindelse med indvinding til havs vil typisk adressere problemstillinger som dybe sugehuller i forbindelse med stiksugning i områder med risiko for iltsvind eller dybdeforringelser til fare for skibsfarten. Ingen af disse emner er aktuelle i forhold til nærværende indvinding. Endvidere kan det nævnes, at det fremgår af både opmåling og verifikation, at sugespor udviskes forholdsvis hurtigt af de dynamiske forhold, der hersker ved Jyske Rev. NCC forventer dog, at Naturstyrelsen vil stille vilkår om maksimal skrænthældning. 3.7. Alternativer, alternative områder og erstatningsmateriale Den aktuelle råstofforekomst har en unik sammensætning, der opfylder betonbranchens krav til kemiske og fysiske egenskaber i betontilslag. De kendte landbaserede materialer vil kræve en meget høj grad af forarbejdning og frasortering af mindre lødige materialer for at opfylde kvalitetskrav, hvilket af såvel praktiske som økonomiske årsager betyder, at de ikke udgør et interessant alternativ til den ansøgte råstofressource. Yderligere vil en tilsvarende indvinding på land lægge beslag på meget store arealer og vil mange steder antageligt være i uoverensstemmelse med andre interesser af både beskyttelses- og benyttelsesmæssig karakter. Der kan indvindes tilsvarende produkt i de kystnære områder på strandplanet samt i områder på land ved Blåvands Huk. Disse områder er dog beskyttede, og det anses derfor som usandsynligt. De indvundne råstoffer kan i begrænset omfang erstattes af importeret granit, men til de fleste anvendelser foretrækkes materiale fra Jyske Rev, da det gør beton nemmere at bearbejde. Alternativer som granit vil kræve en omstilling af kunderne, udarbejdelse af nye recepter for beton og asfalt samt en væsentlig højere pris. Materialet fra Jyske Rev kan derfor ikke erstattes 100 % af andre råstoffer, da forekomsten er unik. Det vurderes ikke muligt at erstatte den ansøgte råstofressource med oprensnings- og uddybningsmateriale, da materialer, der oprenses i regionen ikke modsvarer den påkrævede art og kvalitet. 23 / 88

På baggrund af denne efterforskning vurderes ansøgningsområdet at leve op til de forudsatte krav til tilgængelighed, mængde, art og kvalitet, uden samtidig at være i konflikt med væsentlige natur- og miljømæssige interesser. 3.7.1 0-alternativ NCC ønsker at foretage indvinding i det ansøgte område med henblik på at sikre stabil råstofforsyning med kvalitetsmaterialer i overensstemmelse med Råstoflovens intentioner og med den mindst mulige miljøbelastning til følge. Et 0-alternativ, dvs. at NCC ikke opnår den ønskede indvindingstilladelse, vil udover mere ustabile kunde- og leverancemæssige forhold, desuden medføre betydelige socioøkonomiske konsekvenser, idet antal arbejdspladser relateret til skibene, produktionen i land, administration, laboratorium, maskinservice og salg vil gå tabt. 4. EKSISTERENDE FORHOLD 4.1. Indledning I dette afsnit beskrives de eksisterende forhold i relation til relevante fysiske, kemiske og biologiske parametre i ansøgningsområdet samt de anvendte metoder. Ansøgningsområde Jyske Rev udgør et areal på ca. 16 km 2, mens hele det undersøgte område inkl. 500 m sikkerhedszone udgør et areal på ca. 29 km². Området er beliggende ca. 42 km nordvest for Thyborøn. Beskrivelsen af de eksisterende forhold udgør grundlaget for den efterfølgende vurdering af virkninger på miljøet. 4.2. Metode Indholdet i kapitlet omkring eksisterende forhold er baseret på en kombination af data indhentet fra feltundersøgelser og data fra eksisterende publikationer. Ved vurdering af potentielle effekter på bentisk fauna og flora er data fra den gennemførte substrat- og naturtypekortlægning benyttet. Resultaterne fra disse feltundersøgelser er benyttet til at vurdere forekomst og arealudbredelse af beskyttede arter og naturtyper i relation til råstofindvinding. Feltundersøgelser i forbindelse med fase 1B blev udført i følgende perioder: Geofysisk opmåling: Maj 2013 Biologiske undersøgelser: Juni 2013 De biologiske undersøgelser omfattede ROV-dyk. 24 / 88

Potentielle effekter på fisk, fiskeri, fugle og marine pattedyr er baseret på litterære kilder og ekspertudtalelser fra forskere samt lokale interessenter. Generelle vandkemiske og biologiske faktorer er hentet fra MADS Databasen (http://www.dmu.dk/vand/havmiljoe/mads/) og præsenteres grafisk. 4.2.1 Substrat- og naturtypekortlægning af fase 1b området Kortlægningen af substrattyper og naturtyper i projektområdet blev gennemført fra maj til juni 2013. Overordnet set er nærværende kortlægning af substrat- og naturtyper i projektområdet gennemført ved en tolkning af en heldækkende sidescanmosaik af området sammenholdt med verifikationsdata fra udvalgte lokaliteter. Ud fra den fremstillede sidescanmosaik over projektområdet, kunne fire distinkte substrattyper identificeres. Disse substrattyper er identificeret baseret på overfladesubstratets beskaffenhed, hvor især den arealmæssige andel af større og mindre sten er betydende. Ud fra denne inddeling af substrattyper blev der fremstillet et første generations substrattypekort, hvor andelen af hver substrattype visuelt kunne vurderes. Ud fra dette kort blev der udpeget 40 lokaliteter, hvor visuelle verifikationer med ROV og undervandsvideo blev gennemført. Den fremstillede heldækkende sidescanmosaik blev tolket således, at projektområdet kunne inddeles i en række prædefinerede substrattyper. Kriterier for substrattypeinddelingen kan ses herunder. Substrattype 1: Sand: områder bestående af finkornet materiale fra mudder til fast sandbund med varierende bundformer (ofte dynamisk). Sand er i geologisk forstand defineret med en kornstørrelse på 0,06 2,0 mm. Type 1a siltet sand og mudder (rigtig blødbund) Type 1b fast sand med og uden bølgeribber. Denne substrattype kan indeholde enkelte små og store sten <1 % og lidt grus < 5 %. Substrattype 2: Sand, grus, småsten og enkelte større sten: områder domineret af sand men med varierende mængder af grus og småsten samt enkelte spredte store sten (<1-10 %). Denne substrattype består af en blanding af sand og grus med en kornstørrelse på ca. 2 20 mm og småsten med en størrelse på ca. 2 10 cm. Substrattypen indeholder også enkelte større sten fra ca. 10 cm og større, der dækker op til 10 % af havbunden. Substrattype 3: Sand, grus og småsten samt stenbestrøning med større sten dækkende 10-25 %: områder bestående af blandede substratformer med sand, grus og småsten som dominerende element. Her findes også en variabel mængde spredte 25 / 88

større sten (stenbestrøning) med en samlet dækningsgrad på op til 25 % af den samlede bund. Substrattype 4: Stenede områder og stenrev med 25-100 % af større sten: områder domineret af større sten fra tæt bestrøning til egentlige stenrev med eller uden huledannende elementer og op til 100 % dækning af bunden. Øvrige substrater kan være sand, grus og småsten i varierende mængder. Substrattyperne er identificeret ud fra overfladesubstratets beskaffenhed, hvor især den arealmæssige andel af større og mindre sten er betydende. Ud fra denne inddeling af substrattyper blev der fremstillet et første generations substrattypekort, hvor andelen af hver substrattype blev visuelt vurderet. Projektområdets kunne inddeles i fire substrattyper (substrattype 1b, 2, 3 og 4) og kan ses på Figur 4.5.1. Ud fra sidescanmosaikken, blev der udpeget 40 punkter indenfor ansøgningsområdet og i sikkerhedszonen til visuel verifikation. Dette blev gennemført dels for at verificere den substrattypemæssige udpegning til brug for udarbejdelse af et verificeret anden generations substrattypekort og dels for at kortlægge de biologiske samfund identificeret på områdets fire substrattyper og dermed beskrive de tilknyttede naturtyper. 4.2.2 Visuelle verifikationer med ROV Den visuelle verifikation blev gennemført ved benyttelse af en ROV (Remotely Operated Vehicle) med video. ROV en blev styret fra survey-skibet via en kontrolenhed, hvor også optaget video blev lagret. Til undersøgelserne blev der benyttet en LBV-150 (SeaBotix, USA). For hver af de 40 udpegede lokaliteter, blev ROV en bragt til bunden, hvor nærområdet blev afsøgt. ROV-piloten udvalgte herefter et område, der substratmæssigt og biologisk set var repræsentativt for det afsøgte område, hvorefter videoen blev startet og en 2-5 minutters sekvens optaget. På hver videosekvens kommenterede en erfaren marinbiolog de observerede substratmæssige og biologiske elementer. Detaljer om biologiske samfund og bundsubstrat blev nedskrevet i en logbog, som kan ses på Bilag 3. Logbogen indeholder, ud over biologiske og sedimentmæssige elementer, informationer om dybdeforhold, strøm og sigt i vandet. Resultatet af kortlægningen er dels en heldækkende sidescanmosaik, et substrattypekort og et verificeret naturtypekort. Naturtypekortet er baseret på det verificerede substrattypekort ( anden generations substrattypekort), og viser de registrerede naturtyper i ansøgningsområdet samt naturtypernes fordeling og arealudbredelse. Der blev gennemført 40 ROV-dyk med visuel verifikation i ansøgningsområdet samt sikkerhedszonen. De 40 verifikationer er foretaget på dybder fra godt 22 34 meter 26 / 88

vand. I 23 af de 40 ROV-dyk udgjorde substratet af sand, groft sand og grus hovedbestanddelen. På de øvrige 17 ROV-dyk var substratet domineret af groft sand, grus, småsten samt varierende mængder af større sten. Tolkningen af den heldækkende sidescanmosaik samt den arealmæssige udbredelse af hver substrattype kan ses af nedenstående Figur 4.5.1. Den arealmæssige opgørelse af hver substrattype kan ses af Tabel 4.5.1. 4.3. Dybdeforhold Vanddybden i området ligger i intervallet fra ca. 22-37 m. De dybeste dele ligger i den østlige del af området, mens det gradvist bliver lavere mod vest. De laveste dybder blev registreret i den sydvestlige del af området (Figur 4.3.1). Der er ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem dybden og de substrattyper, der findes i området. Der er dog en svag tendens til, at substratet indeholder flere sten på de lavere vanddybder. Dybden til havbunden stiger fra ca. 36-37 m. i den nordvestlige del af området til ca. 23 m vanddybde i den nordøstlige del for så at falde mod syd til en vanddybde på ca. 27 m. 27 / 88

Figur 4.3.1 Dybdekort for ansøgningsområde Jyske Rev samt den omkringliggende 500 m brede sikkerhedszone. 28 / 88

4.4. Generel vandkvalitet Jyske Rev udgør et samlet areal på godt 4.000 km 2, hvoraf ansøgningsområdet udgør ca. 16 km 2. Området er beliggende på den østlige side af Jyske Rev ca. 42 km 2 fra den jyske vestkyst på vanddybder mellem ca. 20-35 m. Jyske Rev er eksponeret for nordsø- og nordatlantiske bølger samt den jyske kyststrøm. Det betyder, at der til stadighed foregår en betydelig erosion og sedimenttransport langs hele den jyske vestkyst, herunder også på Jyske Rev. Nærværende ansøgningsområde er beliggende nordvest for Thyborøn. I forbindelse med den marine nationale miljøovervågning, registreres forskellige vandkemiske og biologiske parametre, som kan benyttes til at karakterisere den generelle vandkvalitet for et farvandsområde. For ansøgningsområdet Jyske rev findes der målinger af vandtemperatur, saltholdighed, sigtdybde og biomasseproduktion fra mellem 2 og 6 stationer i nærområdet. I nedenstående Tabel 4.4.1 er stationsområder, parametre og perioder listet. Alle data er hentet i MADS-databasen (http://www.dmu.dk/vand/havmiljoe/mads/). Tabel 4.4.1 Stationsnavne, parametre og perioder for vandkemiske og biologiske data nær ansøgningsområde Jyske Rev. Stationsnavne Parametre Periode Afstand ansøgningsområdet Jyske Rev Harboøre 0 (st. 1022) Temperatur og salinitet 1982-2006 40,7 Harboøre I (st. 1023) Temperatur og salinitet 1982 2006 21,1 Harboøre II (st. 1024) Temperatur og salinitet 1982-2006 14,6 Harboøre III(st. 1025) Temperatur og salinitet 1982-2005 30,3 Harboøre IV (st. 1026) Temperatur og salinitet 1984-2004 51,2 Harboøre V (st. 1027) Temperatur og salinitet 1986-2003 73,0 Ud for Thyborøn (62) Sigtdybde og produktion 1989-1997 39,3 Ud for Thyborøn (63) Sigtdybde og produktion 1989-1997 36,2 Målepunkterne er placeret på transekter, der går vinkelret på kysten og kan ses på Figur 4.4.1. 29 / 88

Figur 4.4.1 Målestationer, Natura 2000-områder og ansøgningsområder. Sigtdybden blev målt med en secchiskive flere gange om året i perioden 1989 1997 på to stationer ud fra Thyborøn. Ligeledes blev der på samme to stationer målt primærproduktion (vækst af planteplankton). Data kan ses på Figur 4.4.2. 30 / 88

Figur 4.4.2 Målinger af sigtdybde (blå streg, venstre y-akse) og primærproduktionen (rød streg, højre y- akse) fra starten af 1980 erne til slutningen af 1998 på station 62 (øverst) og station 63 (nederst) ud for Thyborøn. Som det kan ses af ovenstående to grafer, varierer primærproduktionen og sigtdybden meget mellem de enkelte år, men der kan også ses en stor variabilitet i data mellem sæsoner og måneder. Således kan der på samme station måles en sigtdybde på mellem 1 og 14 meter, hvilket understøtter områdets højdynamiske karakter. Den målte primærproduktionen er generelt relativt lav på begge stationer, men, som forventet, med de højeste værdier i det sene forår og sommer. 4.5. Substrat- og sedimentforhold Overfladesubstratets sammensætning blev kortlagt vha. af fulddækkende sidescandata i hele ansøgningsområdet inkl. 500 m omkringliggende sikkerhedszone. Der blev identificeret fire forskellige substrattyper (se Figur 4.5.1), som er 1b, 2, 3 og 4. Den nordlige halvdel af området er domineret af substrattype 1b og 2. Den sydvestlige del af ansøgningsområdet er domineret af substrattype 2 i mosaik med substrattype 1b, 3 31 / 88

og 4, og er derved præget af sten, mens den sydøstlige del primært består af substrattype 1b og 2. Der blev gennemført 40 ROV-dyk med visuel verifikation i ansøgningsområdet Jyske Rev inklusiv den omkringliggende sikkerhedszone på 500 m. 14 verifikationspunkter ligger i sikkerhedszonen. De 40 verifikationer er foretaget på dybder fra 22 34 meter vand. Substrattype 1b blev registreret på 18 verifikationer fordelt i hele området, dog kun på en enkelt verifikation i den sydvestlige del. Substrattype 2 blev verificeret på 11 lokaliteter fordelt i hele ansøgningsområdet samt på en enkelt lokalitet i den nordligste del af sikkerhedszonen. Substrattype 3 blev observeret på otte lokaliteter i den sydvestlige del af området, mens type 4 blev registreret på 14 i den sydvestlige del af området samt på to nærtliggende lokaliteter i den sydøstlige del af sikkerhedszone og en enkelt lokalitet i midten af overgangen mellem den sydlige og nordlige halvdel af området. Tolkningen af den heldækkende sidescanmosaik samt den arealmæssige udbredelse af hver substrattype kan ses af nedenstående Figur 4.5.1. Den arealmæssige opgørelse af hver substrattype kan ses af Tabel 4.5.1. Det ses tydeligt, at langt størstedelen af ansøgningsområdet er domineret af substrattype 1b og 2, mens den sydvestlige del af ansøgningsområdet og sikkerhedszonen er præget af mere stenede substrattyper. 32 / 88

Figur 4.5.1 Substrattypekort for ansøgningsområdet Jyske Rev. 33 / 88

Tabel 4.5.1 Den arealmæssige udbredelse af substrattyperne i ansøgningsområdet Jyske Rev. Substrattype Ansøgningsområde (km 2 ) % 500 m sikkerhedszone (km 2 ) % Type 1b 7,9 50 7,8 61 Type 2 7,4 46 4,3 34 Type 3 0,5 3 0,5 4 Type 4 0,1 1 0,2 1 SUM 15,9 100 12,8 100 4.6. Eksisterende biologiske forhold Herunder beskrives biologiske elementer i ansøgningsområdet, som er vurderet vigtige i relation til den nærværende råstofindvindingsansøgning. 4.6.1 Flora og fauna På baggrund af sidescankortlægningen og de efterfølgende visuelle verifikationer med ROV er substratet i efterforskningsområdet inddelt i fire forskellige substrattyper. Til de fire substrattyper knytter sig forskellige epifaunasamfund. Området blev på baggrund af de biologiske verifikationer, inddelt i fire naturtyper. De følgende afsnit omhandler biologiske og substratmæssige registreringer, der blev gennemført for hver substrattype. Der blev i alt gennemført 40 visuelle verifikationer i projektområdet indenfor dybdeintervallet 22 34 meters dybde. Fordelingen af de fire forskellige naturtyper, som var knyttet til substrattyperne, er illustreret på Figur 4.6.1. 34 / 88

NCC Roads A/S - VVM råstofindvinding Jyske Rev Figur 4.6.1 Naturtypekort for ansøgningsområdet Jyske Rev. 4.6.1.1. Biologiske forhold i relation til substrattype 1b Substrattype 1b er defineret som sand med lidt grus og kun enkelte sten. Der blev gennemført i alt 18 verifikationer på substrattype 1b, som sammen med substrattype 35 / 88

2, er dominerende i området. Substrattype 1b blev registreret på dybder mellem 25,5 og 34 m. Den består af en ren fast sandbund med diffuse bølgeribber, enkelte steder med lidt grus mellem bølgeribberne og enkelte større sten (< 1 %) samt lidt detritus og kiselalger. På en lokalitet (NCCJR02) i den sydlige del af sikkerhedszone er der kraftige bølgeribber med groft sand og få hvide skaller. Denne højdynamiske bund overgår til en mere fin sandbund uden markante bølgeribber, men med iltsvind mellem bølgeribberne enkelte steder. Der er ligeledes observeret hvide svovlbakterier på bunden på lokalitet NCCJR15. Det var ikke forventet, at der var mindre områder med iltsvind i disse relativt dybe dybder i et dynamisk område. Der blev ikke registreret større sten på denne substrattype undtagen en enkelt lokalitet (NCCJR25), hvor der er < 1 %. Derfor var faunaen associeret med sandbunden. Faunadækningen var generelt lav og dækkede primært < 1 % af bunden. Der blev observeret enkelte sandormehobe, huller fra børsteormeaktivitet eller muslinger, der lukker deres sifoner, tentakler fra lanicer (art af havbørsteorm), søstjerner, kamstjerner, pigget søstjerne, søpindsvin, eremitkrebs, fladfisk f.eks. rødspætter, kutlinger, gråtunger, grå knurhaner og fløjfisk samt enkelte knivmuslingeskaller og konksneglehuse. Kun få af disse arter blev registreret på den enkelte station. På lokaliteten med få større sten sad der dødningehåndkoral, polypdyr og bladmosdyr på stenene. Der blev ikke registreret makroalger i naturtype 1b, hvilket skyldes manglen på egnet substrat til fasthæftning samt dybden og dermed lyset. Der var dog enkelte spredte løse arter af bladtang bl.a. fingertang. Opsummerende kan det nævnes, at det registrerede biologiske samfund knyttet til den rene sandbund (substrattype 1b) bestod af få faunaarter og individer. Der blev ikke registreret sårbare arter på naturtypen. 4.6.1.2. Biologiske forhold i relation til substrattype 2 Substrattypen er defineret som sandet og gruset med få mindre sten og større sten med op til 10 % dække af sandbunden. Der blev ved feltundersøgelserne gennemført 11 visuelle verifikationer på substrattypen. Registreringerne med substrattype 2 lå indenfor dybdeintervallet 23 til 28 m fordelt i hele området. Substrattype 2 er sammen med substrattype 1 den mest dominerende substrattype i området. Substrattypen består dels af lokaliteter med højdynamiske grove sandbunde med kraftige bølgeribber og dels af sandbunde med mere diffuse bølgeribber. Substrattype 2 består af varierende indslag af grus (1-75 %), småsten (0-25 %) og enkelte større sten (0-10 %). Flere verifikationslokaliteter (NCCJR10, NCCJR14 og NCCJR17) kan være mere domineret af sten end observeret under feltundersøgelserne. Dette skyldes, at der er tegn på, at den underliggende mere grove og stenede bund er overlejret af et tyndt lag mobilt sand pga. de dynamiske forhold ved Jyske Rev. 36 / 88

Faunadækningen knyttet til substrattype 2 var generelt lav (0-5 %), men på to lokaliteter (NCCJR03 og NCCJR11) var faunaen dog markant mere dominerende (15-60 %). Faunasamfundene på de individfattige lokaliteter bestod af søstjerner, pigget søstjerner, kamstjerner, dødningehåndkoraller, polypdyr heriblandt fjergrenede polypdyr, taskekrabber, fladfisk og kutlinger. Dødningehåndkoral, polypdyr, bladmosdyr, køllesvampe og trekantsorm voksede ofte på de enkelte spredte større sten, hvor dyredækningen generelt var højere (10-35 %). Faunasamfundene med den højere dækning bestod stort set af de samme arter, som observeret på lokaliteter med lav dækningsgrad. Der blev observeret bladmosdyr, polypdyr heriblandt fjergrenede polypdyr, dødningehåndkoral, trekantsorm, pigget søstjerne og alm. søstjerne. På trods af en mindre tilstedeværelse af egnet substrat til fasthæftning blev der kun registreret makroalger på to verifikationslokaliteter (NCCJR03 og NCCJR17). Dækningsgraden var dog lav (1-10 %), og florasamfundene bestod af røde alger såsom bugtet ribbeblad og blodrød ribbeblad. Overordnet var faunaen i naturtype 2 typisk for et område, der indeholder grus, småsten og sand. Individ- og artsantallet af både fauna og flora i denne naturtype var begrænset. Der blev ikke registreret sårbare arter eller beskyttede naturtyper på substrattypen. 4.6.1.3. Biologiske forhold i relation til substrattype 3 Substrattype 3 er karakteriseret ved, at større sten (> 10 cm) dækker mellem 10 og 25 % af havbunden. Derudover kan substrattypen indeholde sand og mindre sten i varierende grad. Der blev gennemført otte verifikationer på lokaliteter med substrattype 3. Registreringerne på substrattypen blev gennemført i dybdeintervallet 23-26 m i den sydvestlige del af området. En enkelt lokalitet (NCCJR05) ligger lige på grænsen mellem en substrattype 3 og 4 bund. Substrattypen består af en blandet bund med sand (30-80 %), grus (1-30 %), småsten (5-30 %) og større sten (10-25 %). På flere lokaliteter findes der lokalt stenrev (NCCJR05,NCCJR06, NCCJR18, NCCJR22 og NCCJR42). Substrattypen kan være meget dynamisk og påvirket af bølgeribber. Faunadækningen varierede en del (5-70 %), men var generelt væsentlig højere end den observeret for substrattype 1b og 2. Mobile dyr som eremitkrebs, taskekrabbe, stort søpindsvin, små søstjerner, pigget søstjerne, alm. søstjerne, torsk og kutling var associeret med naturtype 3. Derudover blev der registreret bladmosdyr, dødningehåndkoral, polypdyr heriblandt fjergrenede polypdyr, trekantsorm, køllesvamp og søanemone. 37 / 88

Der var makroalger på alle lokaliteterne verificeret i denne substrattype med undtagelse af en enkelt lokalitet (NCCJR11). Dækningsgraden var mellem 1 og 30 %, og florasamfundene bestod af bladtang bl.a. fingertang, bugtet ribbeblad, blodrød ribbeblad røde kalkskorper, kødblad og buskformede rødalger formegentlig ledtang. Overordnet set var faunaen associeret til substrattype 3 typisk for et område, der indeholder både større sten og sand. Florasamfundet var relativt begrænset, hvilket skyldes dybden og dermed manglen på lys. Der blev ikke registreret sårbare arter eller beskyttede naturtyper på substrattypen. 4.6.1.4. Biologiske forhold i relation til substrattype 4 Substrattype 4 er substrattypemæssigt kendetegnet ved at bestå af flere større sten over 10 cm sammenlignet med de øvrige substrattyper, og der er således 25-100 % større sten. Sand, grus og mindre sten kan forekomme i varierende mængder. Der blev gennemført 14 verifikationer på lokaliteter med denne substrattype i dybder fra 21,9 til 34 m. Substrattype 4 forekommer primært i den sydvestlige del af området ansøgningsområdet (NCCJR01, NCCJR03, NCCJR05, NCCJR06, NCCJR08, NCCJR18, NCCJR22, NCCJR23) og sikkerhedszonen (NCCJR42, NCCJR46, NCCJR47) samt på to lokaliteter i den sydøstlige del af sikkerhedszone (NCCJR44 og NCCJR45) og en enkelt lokalitet i midten af den sydlige og nordlige halvdel af området (NCCJR49). Placeringen af de enkelte lokaliteter og naturtyper er illustreret på Figur 4.6.1 Substrattype 4 i ansøgningsområdet (inkl. sikkerhedszonen) Jyske Rev består af en stenet bund med 25-70 % større sten, 5-35 % småsten, 10-55 % grus og 0-60 % sand. Stenrevene på mange af disse lokaliteter ved Jyske Rev er lokale og omgrænset af mere sandet substrat med varierende indslag af grus og småsten. Flere af disse lokaliteter med stenrev (f.eks. NCCJR01, NCCJR08, NCCJR46, NCCJR47 og NCCJR49) ligger lige op af eller i et gammelt indvindingsområder, men ingen af disse lokaliteter bærer præg af tidligere indvinding i nærheden såsom tilsanding. Flora- og faunasamfundene associeret til den substrattype var klart domineret af dyr, der dækkede mellem 40 og 80 % af det egnede hårde substrat. Faunaen var primært associeret til stenene, hvor der sad bladmosdyr, polypdyr bl.a. fjergrenede polypdyr, trekantorm, dødningehåndkoral og søanemone. Derudover var der pigget søstjerne, alm. søstjerne, blodrød søstjerne, slangestjerne, eremitkrebs, taskekrabbe, stort søpindsvin, marin svamp, tentakler fra børsteorm, torsk, kutling bl.a. toplettet kutling, havkarusse og rødtunge Den dominerende faunaart associeret til naturtype 4 varierede mellem bladmosdyr, polypdyr, dødningehåndkoral og trekantorm. 38 / 88

På en enkelt lokalitet (NCCJR45) var der tydelige tegn på nedgræsning, hvilket formentlig skyldes, at der var en del store søpindsvin lokalt. På denne lokalitet var der desuden også mange dødningehåndkoraller på de store sten, mens de mindre var domineret af trekantsorm og polypdyr. Lokaliteten NCCJR44 var også domineret af dødningehåndkoral, men de større sten på denne lokalitet var relativt fri for fauna og flora i modsætning til de andre lokaliteter med denne naturtype. Disse to lokaliteter ligger tæt i den østlige del af sikkerhedszone, og er muligvis begge nedgræsset af store søpindsvin. Denne naturtype var associeret med varierende indslag af makroalger (1-30 %). Der blev dog ikke observeret vegetation på de to dybeste lokaliteter (31-34 m), som begge ligger i den østlige del af sikkerhedszonen. De største dækningsgrader lå mellem 21,9 og 25 m s dybde. Floraen bestod af brunalger som bladtang bl.a. fingertang, buskformede rødalger som bugtet ribbeblad og blodrød ribbeblad som de dominerende rødalger samt kødblad, tæt rødsky og røde kalkskorper. Artsdiversiteten af fauna var generelt lav. Overordnet var denne naturtype den mest arts- og individrige i relation til både fauna og flora sammenlignet med de tre andre naturtyper. Dette skyldes, at substratet består af flere sten, som er egnet til fasthæftning. De mest dominerende faunaarter var bladmosdyr, polypdyr, dødningehåndkoral og trekantorm, mens floraen var domineret af bladtang og buskformede rødalger som bugtet ribbeblad og blodrød ribbeblad. De registrerede arter er almindelige for stenrevsområder, men ikke særegne for naturtypen, da mange af de samme arter er registreret på lokaliteter med naturtype 3. 4.6.2 Sammenfatning flora og fauna Der blev gennemført visuelle verifikationer med ROV på i alt 40 lokaliteter i dybdeintervallet 21,9-34 meters dybde. Ud fra disse visuelle verifikationer af de fire substrattyper kunne der verificeres fire forskellige naturtyper. Disse blev udpeget på baggrund af artssammensætningen på de verificerede lokaliteter. Dette resulterede i et naturtypekort, som kan ses på Figur 4.6.1. Ansøgningsområdet inkl. sikkerhedszonen er domineret af substrattype 1 og 2. I den vestlige del af den sydlige halvdel af området er substratet dog mere stenet og består flere steder af substrattype 3 og 4. Overordnet set blev der registreret fauna- og florasamfund, som der må forventes at befinde sig i ansøgningsområdet Jyske Rev. Faunasamfundene associeret med substrattype 1 og 2 var generelt arts- og individfattige, mens der blev registreret flere arter og individer på naturtype 3 og 4 med de fleste i naturtype 4, hvor de dominerende arter var bladmosdyr, polypdyr, dødningehåndkoral og trekantorm. Der var ingen flora eller meget lidt vegetation knyttet til naturtype 1 og 2, hvilket dels skyldes manglen på 39 / 88

egnet substrat til fasthæftning men også dybden. I naturtype 3 og 4, hvor der er en del sten i forskellige størrelse, var der dog varierende indslag af makroalger, som primært bestod af bladtang og rødalger som bugtet ribbeblad og blodrød ribbeblad. 4.6.3 Marine pattedyr I de danske farvande forekommer fire arter af havpattedyr regelmæssigt, de to små tandhvaler marsvin og hvidnæse samt sælerne spættet sæl og gråsæl. Marsvin er almindeligt forekommende i de danske farvande med undtagelse af Øresund og Østersøen. Hvidnæse er udbredt i hele Nordatlanten og ses jævnlig i Skagerrak og nordlige Kattegat. Forekomsten er imidlertid så sparsom, at den ikke indgår i denne konsekvensvurdering. Spættet sæl forekommer i alle danske farvande, hvorimod der kun bliver registreret få individer af gråsæl i Kattegat og i den danske del af Nordsøen. Derfor indgår gråsæl ikke i vurderingen af påvirkninger. Marine pattedyr er generelt beskyttede og marsvin og spættet sæl er særligt beskyttede under Habitatdirektivets Bilag II. Marsvin er yderligere beskyttet under Bilag IV. Derfor skal der ved marine aktiviteter i videst muligt omfang tages hensyn til disse marine pattedyr. I henhold til den marine Råstofbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1452 af 15. december 2009 om ansøgning af tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden) skal den ansøgte indvindingsaktivitet således konsekvensvurderes i relation til de i Habitatdirektivet beskyttede marine pattedyr. MARSVIN Marsvin Phocoena phocoena er den mest almindelige og den eneste ynglende hval i de danske farvande. Dyrenes vigtigste opholdssteder synes at variere noget alt efter årstiden, men særligt vigtige levesteder er bl.a. fundet i farvandet omkring Skagen, i Storebælt omkring Sprogø, farvandet syd for Gedser Odde, farvandet syd for Ebeltoft ved Djursland, det meste af Lillebælt samt farvandet omkring Als, Sønderborg og Flensborg Fjord (Teilmann et al., 2004). Der kendes ikke til specifikke yngleområder for arten i danske farvande, og da marsvin forekommer i farvande med stor variation i dybde, bundforhold, fiskeforekomst og forureningsgrad, er det vanskeligt at sige noget generelt om, hvilken type levested marsvinet foretrækker (Søgaard og Asferg, 2007). Hunnerne er drægtige i 11 måneder og føder i maj-juli. Det må formodes, at marsvin er mere følsomme over for forstyrrelser i denne periode samt parringssæsonen juliaugust (Søgaard og Asferg, 2007; Lockyer og Kinze, 2003). 40 / 88

Undersøgelser udført af Danmarks Miljøundersøgelser har vist, at dyrene ofte dykker til bunden, hvor mange fisk holder til. Marsvinene er aktive hele døgnet og dykker næsten lige så ofte om natten som om dagen. I de danske farvande foretrækker marsvinene dyk til mindre end 40 m, men i Skagerrak er målt dykkedybder på ned til 200 m (www.dmu.dk). Under de ret få store optællinger af hvaler, der er gennemført i de danske farvande, blev bestanden i Kattegat, Store- og Lillebælt, farvandet nord for Fyn samt den vestlige Østersø i 1994 estimeret til 22.127 dyr og i 2005 til 13.600 dyr (Teilmann et al., 2008). Den største kendte trussel mod marsvin kommer fra utilsigtet bifangst ved garnfiskeri, men også forurening, undervandsstøj, stærk bådtrafik og nedsat fødemængde kan have negativ indflydelse på marsvin. I Søgaard og Asferg (2007) nævnes desuden specifikt, at myndighederne skal være opmærksomme på påvirkning af marsvin ved anlægsarbejder på havet. Fra 1991-2007 er der indsamlet omfattende data fra satellitsporing, fly og skibsoptælling samt akustiske optællinger af marsvin i danske farvande. Danmarks Miljøundersøgelser udarbejdede i 2008 en rapport, der samler alle relevante data fra disse undersøgelser om marsvins bevægelser og fordeling i danske og tilstødende farvande. Formålet var at kunne udpege og med tiden beskytte særligt vigtige områder med særlig høj tæthed af marsvin (Teilmann et al., 2008). Det mest betydningsfulde datasæt til udpegning af vigtige områder er fremkommet ved satellitsporing af 63 marsvin fra 1997-2007. I den nordlige Nordsø og i de indre danske farvande blev desuden brugt akustiske registreringer som en uafhængig metode til at verificerede vigtige områder identificeret ud fra satellitsporingsdata (Figur 4.6.2). B) Mar/apr 41 / 88

C) Maj/jun D) Jul/aug E) Sep/okt F) Nov/dec Figur 4.6.2 Tætheden af marsvin i de indre danske farvande og den danske nordlige del af Nordsøen. Farverne illustrerer satellitsporingsdata (rød farve og lav % = områder med høj tæthed af dyr). Prikkerne illustrerer data fra akustiske undersøgelser, idet prikstørrelsen svarer til antal registreringer per km beregnet for hvert 10 km (Teilmann et al., 2008). Baseret på populationsstudier og bevægelser af marsvinene har DMU inddelt udpegningen af vigtige områder i de danske farvande i fire midlertidige forvaltningsområder. I hvert forvaltningsområde er de vigtigste områder for marsvin derefter prioriteret på baggrund af den nuværende viden om populationer, tætheder, sæsonvariationer, tilstedeværelse af voksne hunner og andre relevante informationer. Inddelingen er: 1=meget vigtigt område, 2=medium vigtigt område og 3=mindre vigtigt område. I alt er 16 områder udvalgt og prioriteret, heraf de 12 i de indre danske farvande, to i den nordlige Nordsø og to i den sydlige Nordsø. De to områder i den nordlige Nordsø dækker over området omkring det nordlige Jylland (omkring Skagen) og Skagerrak (langs med den Norske Rende) og ansøgningsområde Jyske Rev er ikke omfattet af 42 / 88

disse områder. Derfor antages det, at området ikke er vigtigt for marsvin. De kan dog forekomme i området, specielt i vintermånederne (Figur 4.6.2). SPÆTTET SÆL Spættet sæl Phoca vitulina forekommer i alle danske farvande, men er dog sjælden i det sydfynske øhav og ved Bornholm. Arten er en udpræget kystnær sæl, som er afhængig af at kunne komme på land hele året. Det største antal spættede sæler forekommer på land i yngleperioden i juni-juli samt under fældningen i august. De kan dog observeres på land året rundt (Baagøe og Jensen, 2007). I Danmark har man talt de spættede sæler siden 1976. Dengang var bestanden på cirka 4.000 dyr. Frem til 1987 voksede antallet af spættede sæler med ca. 12 % om året. I 1988 skete der et dramatisk fald i antallet af spættede sæler, idet mere en halvdelen af den danske bestand døde under en epidemi af mæslingevirus. I år 2005 var den samlede bestand af spættet sæl i Danmark omkring 12.000 dyr, som ynglede på 16 lokaliteter. Dette tal viser, at de forskellige bestande af spættet sæl er vokset mellem 6 og 13 % om året siden 1988. I 2008 var den samlede bestand af spættet sæl i Danmark vokset til omkring 13.300 dyr (Søgaard et al., 2008). Spættet sæl er især følsom overfor forstyrrelse i nærheden af de sandbanker og øer, hvor de yngler og hviler. De er specielt følsomme i yngleperioden samt under pelsfældningen, dvs. juni-september. Forekomsten af spættet sæl på Jyske Rev er ikke beskrevet, men er næppe stor, da arten først og fremmest er tilknyttet kystnære farvande med gode fourageringsmuligheder og uforstyrrede hvilepladser på øer, sandbanker og rev (Skov- og Naturstyrelsen, 2005). Der findes en population af spættet sæl, som holder bl.a. til på banker og højsander ved øerne og langs dybene i Vadehavet. I forbindelse med havmølleparkerne ved Horns Rev blev den spættede sæls bevægelser kortlagt i 1999 og 2000 vha. radiotelemetri (Fiskeri- og Søfartsmuseet et al., 2000). Tidligere undersøgelser af radiomærkede sæler har vist, at enkelte individer har foretaget nordgående fødesøgningsvandringer, hvorefter de svømmer mod vest uden for radiosenderens rækkevidde (80 km) (set i Fiskeri- og Søfartsmuseet et al., 2000). Det forventes dog ikke, at der vil forekomme sæler fra Vadehavet i ansøgningsområdet. Et andet vigtigt område for spættet sæl er Limfjorden, hvor de forekommer på de centrale bredninger (Laursen, 2000). Sæler kan gennemføre lange vandringer for at søge føde, og derfor kan sæler fra Limfjorden potentielt fouragere i Nordsøen af og til. Det forventes dog, at forekomsterne af sæler fra Limfjorden er begrænset. 43 / 88

4.6.4 Fugle Ansøgningsområdet befinder sig så langt til havs, at det hverken dækkes ved de landbaserede fugleoptællinger, der foretages fra den jyske vestkyst eller de standardiserede, landsdækkende optællinger af vandfugle fra fly (f.eks. Petersen et al. 2010), der ikke omfatter farvandet ud for denne del af vestkysten. Fugleforekomsterne i ansøgningsområdet er derfor beskrevet ud fra optællinger fra skibe, som er gengivet i flere rapporter (Jensen 1993, Skov et al. 1995, Ornis Consult 2000). Disse tællinger er foretaget i tidsrummet 1986 1993. For hovedparten af de relevante havfuglearters vedkommende menes bestandene størrelse og de enkelte arters udbredelse på havet ikke at have ændret sig markant siden skibstællingerne blev gennemført. Der er dog enkelte undtagelser, som vil blive omtalt nedenfor. FOREKOMSTER AF FUGLE I ANSØGNINGSOMRÅDET Det ansøgte område ligger ca. 43 km fra den jyske vestkyst på vanddybder mellem 22-34 m. I et område så langt fra kysten vil fugle-faunaen først og fremmest omfatte deciderede havfugle, dvs. fuglearter, der lever det meste af deres liv på havet, og primært opsøger landjorden i forbindelse med yngletiden. Derudover vil en række kystfuglearter, som måger og eventuelt terner, optræde uden for arternes yngletid. Afstanden til kysten er så stor, at de fugle, der træffes i ansøgningsområdet, med stor sandsynlighed ikke er ynglefugle, da disse kun sjældent vil søge føde så langt fra ynglepladserne. I yngletiden, der for de fleste havfugle ligger mellem april og juli, vil der således generelt udelukkende forekomme ikke-ynglende fugle på lokaliteten, typisk unge fugle, der endnu ikke har opnået den yngledygtige alder. De største koncentrationer af fugle vil hovedsageligt forekomme i forbindelse med trækbevægelser forår og efterår, hvor fuglene enten trækker igennem området eller gør ophold i en kortere eller længere periode for at søge føde. Andre arter vil i højere grad optræde i området i vinterhalvåret som en del af artens overvintringsområde. Undersøgelser fra Nordsøen viser, at udbredelsen af en række fuglearter er afhængig af vanddybde, saltholdighed og temperatur (Durinck et al. 1993, Stone et al. 1995). Det drejer sig typisk om arter, der søger føde på bunden eller lever af vegetation. De fleste arter, der lever af bunddyr, foretrækker normalt vanddybder under 20 m, mens fugle, der lever af bundfæstet vegetation sjældent forekommer på vanddybder over et par meter. Havdykænder (som sortand og ederfugl) som primært æder muslinger vil således kun undtagelsesvis forekomme i ansøgningsområdet. Andre arter kan være tilknyttet områder, hvor føden koncentreres eksempelvis i forbindelse med salinitetsfronter. Det gælder bl.a. søkonge, som lever af plankton og små krebsdyr (Follestad 1990). Af udbredelseskortene i Skov et al. (1995) og Ornis Consult (2000) fremgår, at i alt 11 hav- og kystfuglearter i én eller flere af årets måneder optræder i eller tæt på ansøgningsområdet i tætheder, der overstiger 0,1 individer/km 2. De pågældende arter frem- 44 / 88

går af Tabel 4.6.1, der også giver en kort beskrivelse af arternes fødegrundlag og generelle udbredelse i den østlige Nordsø. Af de nævnte arter er splitterne på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I, og alk og søkonge er danske ansvarsarter. Tabel 4.6.1 Oversigt over forekomster af hav- og kystfugle i eller ved ansøgningsområdet. Kun arter, der forekommer i tætheder 0,1 fugl/km 2 er medtaget. Kilder: Jensen (1993), Skov et al. (1995), Ornis Consult (2000). Art Generel udbredelse i den østlige Nordsø Tætheder ved Jyske Rev * Vigtigste fødeemner Mallemuk Knyttet til det åbne hav; de 1 10 fugle/km 2 hele Krebsdyr, fisk, fiskeaf- største tætheder forekom- året, dog talrigest i fald o.a. Fouragerer mer i de nordlige dele inkl. august oktober. svømmende på hav- Skagerrak. overfladen. Sule Hovedudbredelse i den 0,1-1 fugle/km 2 i no- Fisk som fanges ved vestlige del af Nordsøen; vember februar og styrtdykning. ingen større koncentrationer maj august**. i den østlige del. I de senere år ret store forekomster ud for den jyske vestkyst i specielt sensommeren. Stormmåge Hovedsagelig kystnært i 0,1 1 fugle/km 2 i Invertebrater, fisk hele den østlige og sydlige august april. og fiskeaffald, som del. tages fra havoverfladen. Sildemåge Største tætheder i Skager- 0,1-1 fugle/km 2 i marts Invertebrater, fisk rak og ud for den hollandske - oktober**. og fiskeaffald, som kyst. Mindre kystbunden end tages fra hav- de fleste andre måger. overfladen. Sølvmåge Udbredt i hele den østlige > 5 fugle/km 2 i novem- Invertebrater, fisk Nordsø. De største tætheder ber - februar; og fiskeaffald, som i dansk farvand ses i Ska- 0,1-1 fugle/km 2 i marts tages fra hav- gerrak (vinter) og ud for den - april; overfladen. jyske vestkyst (Blåvandshuk 0,1-1 fugle/km 2 i juli - - Skagen) (forår). oktober. Svartbag Forekommer ud for hele den > 0,1 fugle/km 2 i no- Invertebrater, fisk jyske vestkyst. De største vember - februar; og fiskeaffald, som tætheder ses i Skagerrak og 0,5-1 fugle/km 2 i au- tages fra havoverfla- ud for den hollandske kyst gust oktober** den. efterår og vinter. Ride Mere knyttet til åbent hav 1-10 fugle/km 2 i okto- Små stimefisk og end de andre måger. De ber - marts; krebsdyr, som tages fra største tætheder ses i Ska- 0,1 1 fugle/km 2 i april havoverfladen; i mindre gerrak, Jammer Bugt, ved september*** omfang fiskeaffald. 45 / 88

Art Generel udbredelse i den østlige Nordsø Tætheder ved Jyske Rev * Vigtigste fødeemner Jyske Rev - Fisker Banke og ved Horns Rev. Splitterne Overvejende kystnær, dog > 0,1 fugle/km 2 i april Fisk, især små stime- mindre koncentrationer september. fisk, som fanges ved længere til havs ved Horns styrtdykning Rev samt mellem Søndervig og Lodbjerg. Lomvie Hovedudbredelse i den 0,1-1 fugle/km 2 i au- Fisk som fanges ved vestlige og nordvestlige gust - oktober; dykning fra havoverfla- Nordsø. I den østlige del ses 1-10 fugle/km 2 i no- den. de højeste tætheder i Ska- vember april; gerrak mod syd til Jyske 0,1 1 fugle/km 2 i maj Rev. juli. Alk Hovedudbredelse i den 1 5 fugle/km 2 i okto- Fisk, især små stime- vestlige Nordsø. I den østli- ber november; fisk, som fanges ved ge del ses de højeste tæt- 0,1 1 fugle/km 2 i dykning fra hav- heder i Skagerrak mod syd december juni; overfladen. til Jyske Rev og ud for Blå- > 0,1 fugle/km 2 i juli vandshuk. september. Søkonge Knyttet til det åbne hav; hovedudbredelse i Skagerrak syd for Norske Rende. 0,1-1 fugle/km 2 i oktober februar. Små krebsdyr og småfisk, som fanges ved dykning fra havoverfladen. * Tætheder fra Skov et al. 1995. ** Ynglebestanden har været i fremgang i de vigtigste lande omkring Nordsøen ide seneste 20 år (BirdLife International 2004, JNCC 2013) og tæthederne i ansøgningsområdet kan i dag være større end angivet. *** Ynglebestanden har været i tilbagegang i de vigtigste lande omkring Nordsøen i de seneste 20 år (Bird- Life International 2004, JNCC 2013), og tæthederne i ansøgningsområdet kan i dag være mindre end angivet. Vurderingen af påvirkninger på fugle i relation til sandindvindinger er behandlet i afsnit 6.8. FUGLEFOREKOMSTER AF INTERNATIONAL BETYDNING Skov et al. (1995) udpegede på baggrund af skibstællingerne 20 områder af international betydning for hav- og kystfugle i Nordsøen (inkl. det nordlige Kattegat). Ingen af disse internationalt vigtige marine områder ligger i umiddelbar nærhed af ansøgningsområderne. Det nærmeste område af international betydning omfatter dele af Skagerrak syd for Norske Rende og ligger i en afstand af minimum 25 km fra ansøgningsområdet. Det pågældende område, som omfatter et areal på i alt 48.500 km 2, er særlig vigtigt for arterne storkjove og søkonge, og herudover rummer området internationalt betydende antal af sule, sølvmåge, alk og lomvie (Skov et al. 1995). 46 / 88

Det nærmeste, udpegede EF-fuglebeskyttelsesområde er F23, Agger Tange, der ligger ca. 43 km fra ansøgningsområdet. Fuglebeskyttelsesområdet, som også omfatter de tilgrænsende vandarealer i Limfjorden (Krik Vig), er udpeget på grundlag af forekomsterne af ynglende land- og kystfugle samt rastende ande- og vadefugle (Tabel 4.6.2). Tabel 4.6.2 Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområde F23, Agger Tange Ynglefugle Rørdrum Rørhøg Klyde Hjejle Almindelig ryle (Engryle) Brushane Splitterne Fjordterne Havterne Dværgterne Mosehornugle Rastende fugle Pibesvane Lysbuget knortegås Pibeand Krikand Spidsand Klyde Hjejle Lille kobbersneppe Af de nævnte udpegningsarter er det kun splitterne, der evt. kan forekomme i ansøgningsområdet. Andefuglene på udpegningsgrundlaget er alle planteædere, der fouragerer på land eller på vanddybder under 2 m. Splitternen genindvandrede som ynglefugl på Agger Tange i 2010 efter at have været forsvundet i en årrække. I 2010 ynglede 315 par på en ø i den nordlige lagune, og i 2011 var der ca. 750 ynglepar i området (www.dofbasen.dk). Splitterner fouragerer overvejende på marine fiskearter, især tobiser, og fuglene fra kolonien på Agger Tange kan fouragere både i Limfjorden og i Vesterhavet (Miljøcenter Aalborg 2007). Splitterner foretrækker normalt at fouragere ud for åbne kyster, hvor de opsøger relativt lavvandede områder med sandbund. Arten fouragerer ofte længere til havs og længere fra ynglekolonien end de øvrige ternearter, men dog stadig relativt kystnært (Glutz von Blotzheim & Bauer, 1982). 4.6.5 Fisk og fiskeri Redegørelsen af fiskebestande og fiskeri i ansøgningsområde Jyske Rev i Nordsøen er baseret på eksisterende viden samt oplysninger tilvejebragt ved henvendelse til Thyborøn fiskeriforening. Nordsøen er et af verdens rigeste fiskevande og giver ophav til et intensivt kommercielt fiskeri. Fiskeriet i Nordsøen udgør ca. 4 % af verdensfiskeriet og Danmark står for 47 / 88

knap halvdelen af Nordsøfangsten. Ca. 80 % af det danske fiskeri foregår i Nordsøen og Skagerrak. Der er registreret ca. 230 forskellige fiskearter i Nordsøen, hvoraf de 11 er kommercielt vigtige. Disse er torsk, kuller, hvilling, sej, rødspætte, tunge, makrel, sild, sperling, brisling og tobis (OSPAR Commission, 2000). Gennem de seneste årtier er der sket store ændringer i hyppigheden af de forskellige fiskearter, hvilket primært tilskrives intensivt fiskeri. Området er domineret af sand, grus og småsten, hvilket især foretrækkes af fladfisk og tobis. Under de visuelle verifikationer blev der registreret torsk, fladfisk (bl.a. rødspætte, gråtunge og rødtunge), kutling, havkarusse, grå knurhane og fløjfisk. For flere detaljer se afsnit 4.6.1. Tabel 4.6.3 De vigtigste kommercielle og ikke kommercielle fiskearter, der forekommer langs den jyske vestkyst i 15-25 m s dybde. Modificeret ud fra DHI (2000a). Art Fødeemne Gydeområde Gydetidspunkt Opvækstområde Tunge Krebsdyr, orm, Sydlige Nordsø April-juni Meget lavt vand langs (Solea solea) tyndskallede 20-50 m kyster muslinger 6-12 C Rødspætte Krebsdyr, orm, Sydlige og Januar-april Langs kyster, de (Pleuronectes muslinger centrale Nordsø vigtigste i Vadehavet platessa) 20-40 m 6 C Pighvarre Tobis, torsk, Ingen kendte April-august Langs kyster (Psetta maxima) fladfisk, krebsyr, områder i dansk muslinger EEZ i Nordsøen Slethvar Fisk, krebsdyr Nordsøen (Scophthalmus 10-20 m rhombus) Ising Orm, krebsdyr, Hele Nordsøen April-juni (Limanda liman- muslinger, slan- 20-40 m da) gestjerner Torsk Tobis, sild, fisk, Hele Nordsøen Januar-april Jyske Vestkyst, den (Gadus morhua) krebsdyr, orm, 10 m og dybere centrale del af Nord- muslinger 4-6 C søen Kulmule Sild, torsk, blæk- Nordlige Nordsø December-juli (Merluccius sprutter 100-300 m merluccius) Brisling Zooplankton, Sydøstlige Januar-juli (Sprattus sprat- (krebsdyr), fiske- Nordsø tus) yngel 10-20 m Sild Zooplankton, Østlige del af September- Sydlige og østlige (Clupea haren- fiskelarver Nordsøen oktober Nordsø inkl. Jyske 48 / 88

gus) 10-20 m Æg fastklæbes på groft sand og grus Alm. fjæsing Kutlinger, tobiser, Langs kysterne Juni-august (Trachinus draco) hesterejer, orm 10-30 m Grå knurhane Mindre fisk, Ved kysterne og April-august (Eutrigla gurnardus) bunddyr dybere 10-150 m Kysttobis Zooplankton, Kystnært Marts-april og (Ammodytes krebsdyr, orm < 30 m september tobianus) Æg i grus Havtobis Zooplankton, Mest på banker December-januar (Ammodytes fiskeyngel, bunddyr < 80 m Æg i grus marinus) Plettet tobiskonge Zooplankton, Langs kysterne April-august juvenile sild, og dybere Æg i grus (Hyperoplus bunddyr, tobisyngel 20-100 m lanceolatus) Stribet fløjfisk Små bunddyr bl.a. Langs kysterne April-august (Callionymus orm og ud til 400 m lyra) dybde Plettet fløjfisk Små bunddyr bl.a. Langs kysterne April-august (Callionymus orm og ud til 400 m maculatus) dybde Sandkutling Krebsdyr, orm Langs kysterne Sommer (Pomatoschistus Sand Æg på skaller - minutus) bevogtes Spættet kutling Krebsdyr, orm Langs kysterne Sommer (Pomatoschistus Hård bund Æg på skaller - pictus) bevogtes Krystalkutling Zooplankton Langs kysterne Sommer (Crystallogobius og ud til 400 m Æg på ormerør - linearis) dybde bevogtes Glaskutling Zooplankton Langs kysterne Sommer (Aphia minuta) og ud til 700 m Æg på skaller - dybde bevogtes vestkyst i dansk EEZ Samme som de voksnes Samme som de voksnes Samme som de voksnes Torsk (Gadus morhua) er en kommercielt vigtig fiskeart, som primært forekommer i områder med stenet bund. Ansøgningsområdet består primært af sand og grus med enkelte lokale stenrev, men antages for, at være af underordnet betydning for denne art. Der blev dog observeret en del torsk på stenrevene under ROV-verificeringen. Torsken gyder i store dele af den centrale og sydlige del af Nordsøen. De pelagiske larver føres med strømmen nordpå ud for den jyske vestkyst (Worsøe et al., 2002). Ansøgningsområde Jyske Rev er dog ikke et kendt gyde- eller opvækstområde. 49 / 88

Tobis, havtobis (Ammodytes marinus) er den hyppigst forekommende tobis, men der findes også kysttobis (Ammodytes tobianus) og plettet tobiskonge (Hyperolus lanceolatus). Tobis er en vigtig kommerciel industrifisk i Nordsøen. Desuden er tobis et vigtigt byttedyr for mange havfugle, rovfisk og havpattedyr. Den lever selv af zooplankton, fiskeæg og larver samt små bunddyr og er stort set stationær. Tobisen lever nedgravet i havbunden, når den ikke søger efter føde i de frie vandmasser. Den foretrækker en grov til mellemgrov sandbund med mediankornstørrelser på mellem 0,25 og 2 mm, når den graver sig ned (Holland et al., 2005). Den lever på dybder mellem 20-80 m (Worsøe et al., 2002). Fiskerbanke er blandt vigtige økologiske områder for havtobisen (DTU Aqua, 2012). Om sommeren svømmer den frit omkring og er mere aktiv i længere perioder, hvor den søger føde bestående af små planktoniske krebsdyr. De forekommer i stort antal på revler og banker, hvor der er stærk strøm og turbulens, hvor deres føde (små krebsdyr) forekommer i store tætheder. Dette betyder, at der er forskel på, hvor tobisen graver sig ned, og hvor den søger føde (Støttrup et al, 2005). Tobisens æg er demersale og klæber sig fast til sedimentet, hvor de senere klækkes. Havbunden i gydeområderne består af groft sand med lavt indhold af silt og med stærk strøm over havbunden på ned til ca. 80 meters dybde (DTU Aqua, 2012). Jyske Rev er gydeområde for tobis, hvor der især for en del år tilbage kunne optræde masseforekomster i sommermånederne, men i 2006 oplyser formanden for fiskeriforeningen i Thyborøn, at der i de senere år har været langt mellem sæsoner med store forekomster af tobis (Orbicon, 2006). 50 / 88

Figur 4.6.3 Udbredelse af havtobis i Nordsøen baseret på fiskepladser (fra kilde DTU Aqua, 2012). Tobisfiskeriet i det danske EEZ er koncentreret omkring Horns Rev og Jyske Rev (DTU Aqua, 2012). Figur 4.6.4 viser dog, at fiskepladserne for tobis ved Jyske Rev i meget ringe grad overlapper med ansøgningsområdet og primært kun i sikkerhedszonen. Denne figur er baseret på Jensen et al. (2011). 51 / 88

Figur 4.6.4 Oversigtskort med ansøgningsområdet Jyske Rev samt tobisfiskepladser. Lokaliteterne for fiskepladserne for tobis er baseret på Jensen et al. 2011. Tobisen er en af de fiskearter, som potentielt er sårbar overfor råstofindvinding af sand, grus og ral pga., at de voksne har en adfærd, hvor de graver sig ned samt artens valg af gydeområder. Sild (Clupea harengus). Der findes flere gydebestande i Nordsøen, men det er ikke muligt at adskille dem fiskerimæssigt og derfor forvaltes de som en bestand. De gyder demersalt og æggene fastklæbes på groft sand og grus i en dybde af 10 til 20 m. Når æggene er klækket, driver de med strømmen til opvækstområderne. Der findes flere kendte gydeområder i Nordsøen, som dog primært ligger i den vestlige del af Nordsøen og ikke langs den jyske vestkyst (Worsøe et al., 2002). Brisling (Sprattus sprattus). Brisling er en pelagisk stimefisk ligesom sild, der lever i fjorde og kystnære farvande men også i brakvand. Brislingen gyder i pelagiske æg mellem januar og juli i Nordsøen. Brislingeæg forekommer i størstedelen af brislingens udbredelsesområde. Der er dog identificeret specifikke områder, hvor der er høj forekomst af gydende individer bl.a. den sydøstlige Nordsø og Skagerrak, men ikke i nærheden af ansøgningsområde Jyske Rev (Worsøe et al., 2002). Fladfisk (rødspætte (Pleuronectes platessa), tunge (Solea solea), pighvar (Psetta maximus), slethvar (Scophthalmus rhombus), ising (Limanda limanda)) optræder alle ved Jyske Rev, men i relativt lave tætheder. Kystområdet nær Agger Tange er et vigtigt opvækstområde for rødspætter. I maj måned, når temperaturen når 10-12 C, trækker et-årige og ældre rødspætter ind i området. Hen mod efteråret søger de mod 52 / 88

dybere vand (Støttrup et al, 2005). Vadehavet og området nord for Thyborøn er vigtige opvækstområder for rødspætter, hvorimod området fra Horns Rev til syd for Thyborøn ikke anses som vigtigt opvækstområde. Pighvar, slethvar og ising gyder inden for hele deres udbredelsesområde. Jyske Rev er ikke kendt som et vigtigt gyde- eller opvækstområde for nogle af disse arter. I Nordsøen fanges rødspætter i blandede fiskerier, hvor andre arter er målarter, f.eks. i bundtrawl efter torsk eller bomtrawl efter tunge (Støttrup et al, 2006). NCC har d. 6.3.2013 afholdt et møde med Thyborøn Havns Fiskeriforening om den planlagte indvinding. Fiskerne er imod råstofindvinding, idet de mener, at der er tale om et vigtigt fiskeområde, og at råstofindvindingen skader fiskeri og havbund. Det blev på mødet aftalt, at nærværende VVM skal vurdere, i hvilken grad der kunne ses spor fra den intensive indvinding, der fandt sted i ansøgningsområdet i perioden 2006 2011. Desuden skulle det vurderes om de stenrevsområder, der allerede blev lokaliseret ved VVM en fra 2006 (Orbicon, 2006) og er genfundet i den vestlige del af området var væsentlig påvirket som følge af indvindingen. Der blev hverken registreret spor på bunden fra tidligere indvinding eller tegn på, at stenrevene var påvirket. 4.7. Opsummering Nærværende undersøgelse er blevet gennemført efter de højeste standarder for området. Via den gennemførte substrattypekortlægning, som blev gennemført i maj-juni 2013, kan ansøgningsområde Jyske Rev inddeles i særegne substrattyper med hver deres biologiske karakteristika, som har dannet rammerne for det udarbejdede naturtypekort. For en række faglige felter er eksisterende viden så som data fra offentlige databaser og faglige rapporter fra offentlige myndigheder, blevet benyttet. 5. SEDIMENTSPREDNING 5.1. Indledning Vurdering af eventuelle effekter ved indvindingsaktiviteter i ansøgningsområdet Jyske Rev på de biologiske samfund er vurderet ud fra en spredningsmodellering, som blev gennemført 2006 af DHI for Orbicon (Orbicon, 2006 Bilag 2) i forbindelse med ansøgning om tilladelse til indvinding af ral på Jyske Rev. Desuden er der benyttet en rapport om miljøeffekter ved anvendelse af store fartøjer til råstofindvinding på havbunden (DHI, 2010). I nedenstående afsnit gengives udvalgte pointer fra denne redegørelse ligesom resultater fra tilsvarende undersøgelser inddrages. For yderligere detaljer henvises til originaludgivelsen. Grundet de meget dynamiske strøm- og bølgeforhold aflejres finkornet minerogent sediment som ler, silt og finsand ikke på Jyske Rev, men transporteres ud af området 53 / 88

for at aflejres på store vanddybder i Skagerrak ligesom dødt organisk materiale ikke aflejres på revet. Mængden af stof som potentielt kan resuspendere fra bundsedimentet i forbindelse med ralindvinding er derfor af naturgivne årsager relativt begrænset. 5.2. Metode I forbindelse med VVM-redegørelse gennemført i 2006 i relation til indvinding af ral på Jyske Rev (Orbicon, 2006) blev der gennemført en detaljeret undersøgelse af spild og spredning med henblik på at vurdere udstrækningen af det område, hvor der kan forventes mærkbare effekter på biologiske forhold forårsaget det spildte materiale. Grundlaget for vurderingen var en hydrodynamisk model (MIKE 21) og beregningsforudsætninger baseret på spildmålinger udtaget i forbindelse med efterforskningen i det pågældende ansøgningsområde i kombination med erfaringsværdier for spildprocenter fra bl.a. store anlægsarbejder. Spildet og den efterfølgende spredning er beregnet på basis af ét års planlagt produktion (750.000 m 3 om året i 10 år) og ét års modelberegning. Det er forudsat, at produktionen er jævnt fordelt over hele året. Rapporten om spredningsmodel og beregninger indgår i sin fulde længde i Orbicon (2006, Bilag 2) og er resumeret nedenfor. I relation til nærværende undersøgelse, så vurderes både materialetype, strømforhold i området samt modellerede mængder som værende sammenlignelige. Fra ansøgningsområdet Jyske Rev ønskes der således indvundet i maks. 1,01 mio. m 3 om året med en maksimal indvindingsmængde over ti år på 5,05 mio. m 3 ral. 5.3. Potentielt sedimentspild Under ralindvinding frasies alle kornstørrelser mindre end 4 mm og returneres til havet, svarende til ca. 2/3 af den samlede mængde oppumpet materiale. En kornkurve af det frasorterede materiale viser, at 2 % af det frasorterede materiale er finere end 0,1 mm og derfor potentielt kan spredes over større afstande. Den grovere del af det frasorterede materiale indgår ikke i spildberegningerne, idet det antages at være sunket til bunds, inden det når at forlade det aktuelle indvindingsområde. En årlig indvinding på ca. 750.000 m 3 ral vil medføre, at der frasorteres ca. 1.5 mio. m 3 materiale, hvoraf 2 % (ca. 30.000 m 3 ) potentielt kan spredes over større afstande. Til beregning af spredning af spild fra indvindingen er anvendt et sedimentmodul i den hydrodynamiske model (MIKE 21 - Mud Transport), som beskriver både transport, resuspension og deposition af det spildte materiale. I modellen er kun beskrevet det spildte sediment, idet der ses bort fra baggrundssedimentets indflydelse. Der er simuleret spild fra forskellige indvindingspositioner fordelt jævnt fra nord til syd i de ansøgte indvindingsområde på Jyske Rev, se Figur 5.3.1. Figuren viser desuden bathymetriske forhold (dybder). 54 / 88

Figur 5.3.1 Modelopsætning med angivelse af dybder (bathymetri) på den aktuelle del af Jyske Rev samt afgræsningen af det ansøgte indvindingsområde i 2006. Røde prikker markerer simulerede spildkilder anvendt i modelberegningerne. Akser er geografiske koordinater. Fra Orbicon (2006, Bilag 2). Modelresultaterne er vurderet ud fra følgende kriterier og desuden vist i Figur 5.3.2- Figur 5.3.4: Procent af tiden i løbet af et år, hvor koncentrationen af suspenderet stof i vandfasen er > 5 mg/l Procent af tiden i løbet af et år, hvor koncentrationen af suspenderet stof i vandfasen er > 15 mg/l Den samlede akkumulation af spildt finkornet materiale på bunden efter 1 års indvinding angivet som akkumuleret mængde per m 2. Grænsen på 5 mg/l er valgt, fordi denne koncentration vurderes netop at kunne erkendes som en synlig fane i vandet i roligt vejr. Grænsen på 15 mg/l er valgt fordi dette medfører en sigtdybde på 1 m. I øvrigt blev 15 mg/l anført som retningsgivende koncentration i miljøvurderingen af Øresundsforbindelsen, hvor svaner og edderfugle formodes at få begyndende vanskeligheder ved fouragering. Den akkumulerede mængde anvendt som kriterium ved anlæg af bl.a. Øresundsforbindelsen var samlet 15 kg/m² under hele anlægsarbejdet. 55 / 88

Figur 5.3.2 Procent af tiden i løbet af et år, hvor koncentrationen af spildt materiale i vandfasen er > 5 mg/l. Fra Orbicon (2006, Bilag 2). Figur 5.3.3 Procent af tiden i løbet af et år, hvor koncentrationen af spildt materiale i vandfasen er >15 mg/l. Fra Orbicon (2006, Bilag 2). Figur 5.3.4 Akkumulering på bunden af Jyske Rev af spildt sediment efter ét års indvinding. Fra Orbicon (2006, Bilag 2). 56 / 88

På baggrund af de gennemførte modelberegninger kan det konstateres, at det finkornede sediment, som spildes i forbindelse med ralindvindingen ikke når at bevæge sig ret langt væk fra det aktuelle indvindingsområde, inden det synker til bunds. Det skyldes, at selv den finkornede fraktion af det spildte materiale er ret grov og primært udgøres af finsand og grov silt, som har en relativ stor faldhastighed. Også dybdeforholdene spiller ind, da materiale som føres mod øst og nord kommer ud i betydeligt større vanddybder og dermed hurtigt fortyndes og transporteres videre med strøm og bølger. Derfor vil fanen af suspenderet stof fremtræde tydeligst mod vest, hvor vanddybden er lavere. Som det fremgår af Figur 5.3.3, vil der inden for en etårig periode ikke opstå middelkoncentrationer af suspenderet stof i vandfasen, som overstiger 15 mg/l hverken inden for selve indvindingsområdet eller i nærliggende områder på Jyske Rev. Grundet modelbetinget dybdemidling kan der dog lokalt forekomme koncentrationer, som er højere end de viste, men de kraftige strøm- og bølgeforhold medfører, at det spildte sediment hurtigt fortyndes og transporteres mod dybere partier i Nordsøen, og at påvirkningen dermed vil være af begrænset tidsmæssig udstrækning. Som anført forekommer den største påvirkningszone mod sydvest på den lavere del af Jyske Rev. I dette område kan akkumulationen af et års spild nå op på ca. 1,25 kg/m², svarende til et sedimentlag på ca. 1 mm. Påvirkningszonen strækker sig ca. 5 km mod sydvest uden for indvindingsområdet. I forbindelse med etablering af Øresundsforbindelsen, blev der, baseret på tålegrænser for muslinger, fastsat en maksimal grænseværdi for tilladelig sedimentation i hele anlægsfasen på 15 kg/m² gældende for voksne muslinger, og en grænseværdi per døgn på 60 g/m² gældende for muslingelarver. Antages akkumulation fra et års spild som følge af ralindvindingen på Jyske Rev at være nogenlunde jævnt fordelt over året, bliver akkumulationsraten per døgn på 3,5 g/m², hvilket er langt under den fastlagte tålegrænse for muslingelarver. NCC ønsker at have mulighed for at benytte større skibe end hidtil, hvilket vil sige skibe med en kapacitet på maksimalt 8.000 m 3. I en rapport for By- og Landskabsstyrelsen, 2010 omkring miljøeffekter ved anvendelse af store fartøjer til råstofindvinding vurderes det, at indvinding udført med færre men større skibe samlet set ikke giver øgede spildmængder eller øget påvirkning af miljøet (DHI, 2010). Sedimentfanerne forventes dog at være større ved indvinding med større skibe, men dette opvejes af, at de vil forekomme i kortere i tidsrum, da de større skibe har større lastkapacitet. 5.4. Opsummering Sammenfattende vurderes spildet, spredningen og den efterfølgende akkumulering at være betydelig mindre end de kriterier, der var fastsat ved anlægsarbejdet for Øre- 57 / 88

sundsforbindelsen, og som var baseret på et større økologisk udredningsarbejde om mulige effekter. Påvirkningen uden for de aktuelle indvindingsområde forårsaget af spildt materiale vurderes således samlet at være meget begrænsede og ikke at ville medføre betydende effekter på de biologiske forhold på Jyske Rev hverken på kortere eller længere sigt. 6. POTENTIELLE PÅVIRKNINGER PÅ NATUR, FLORA OG FAUNA 6.1. Indledning I nedenstående kapitel vil potentielle effekter ved indvinding af ral fra ansøgningsområdet Jyske Rev blive behandlet. Der vil således blive taget konkret stilling til påvirkningens omfang og grænseoverskridende karakter, graden og kompleksiteten af påvirkningerne samt disses varighed, sandsynlighed, hyppighed og reversibilitet. Indvinding af marine råstoffer kan potentielt set påvirke de biologiske samfund negativt. Påvirkningens karakter kan inddeles i den forstyrrelse, som selve indvindingsaktiviteten vil have på bl.a. fauna- og florasamfund samt i den del, som vedrører sejlads og håndtering af råstofferne. 6.2. Metode og begreber i VVM-redegørelsen Områdets sårbarhed overfor potentielle forstyrrelser i driftsperioden er vurderet ud fra de gennemførte feltundersøgelser i det ansøgte område samt eksisterende viden om området. Undersøgelsesprogrammet er blevet godkendt af Naturstyrelsen og er designet til at afdække kendte og potentielle miljømæssige aspekter på bentisk fauna og flora. Kombinationen af geofysiske og biologiske undersøgelser har erfaringsmæssigt vist sig som den optimale løsning på geologiske og biologiske kortlægningsopgaver. Det skal således understreges, at grundlaget for den aktuelle vurdering af effekter på bentisk fauna og flora er empiriske data af høj kvalitet, indsamlet efter de højeste standarder for området. For at vurdere det potentielle spild af havbundsmateriale i forbindelse driftsaktiviteterne blev der benyttet en allerede gennemført hydraulisk spredningsmodellering (Orbicon, 2006 Bilag 2). Denne undersøgelse blev gennemført i det samme område, hvorfor resultaterne er direkte anvendelige her (se kapitel 5). Analyserne blev gennemført af erfarne modellører med stor ekspertise indenfor modellering af sedimentspild i marine områder. Kvaliteten af denne modellering vurderes derfor som værende høj. Der blev gennemført omfattende feltarbejde for at verificere og karakterisere substratog naturmæssige elementer, hvilket resulterede i et heldækkende substrat- og naturtypekort. Dette arbejde blev gennemført af GEO og Orbicon i 2013. 58 / 88

Derudover blev der benyttet en række forskellige litterære kilder for vurderinger på marine pattedyr, fisk og fiskeri, fugle samt bentisk fauna og flora. Der er således blevet benyttet statusrapporter fra tilsvarende anlægsaktiviteter i ind- og udland samt originalartikler fra udenlandske tidsskrifter. Datakvaliteten af disse litterære kilder er høj. Overordnet er selve vurderingen foretaget på baggrund af de projektaktiviteter og påvirkninger, der er listet i Tabel 6.3.1. I VVM-bekendtgørelsen (Bek. nr. 1422 af 12. december 2011, Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af råstofindvinding på havbunden (VVM)) og den tilhørende vejledning anføres en række kriterier, der anvendes ved vurderingen af, om et anlæg kan medføre væsentlig påvirkning på miljøet, og derfor er VVM-pligtigt. Det anføres her, at et anlægs miljøpåvirkning skal vurderes i sammenhæng med anlæggets karakteristika (herunder kumulation med andre projekter) og placering (herunder omgivelsernes sårbarhed). Dette skal være under hensyn til påvirkningens omfang og grænseoverskridende karakter, graden og kompleksiteten af påvirkningerne samt disses varighed, sandsynlighed, hyppighed og reversibilitet. Det er nærliggende at tage udgangspunkt i de samme kriterier i selve VVMredegørelsen. I denne VVM-redegørelse er en påvirkning på miljøet defineret som betydningen af påvirkninger på modtagere før gennemførelse af afværgeforanstaltninger. Miljøbegrebet i en VVM omfatter mennesker, flora og fauna, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv. Der eksisterer ikke nogen officiel terminologi eller graduering vedrørende vurdering af potentielle påvirkninger. I denne VVM-redegørelse anvendes en række begreber og en terminologi, der er beskrevet nedenfor. Omfanget af miljøpåvirkningen relaterer til det geografiske område, der påvirkes og vurderes som lokal, regional, national eller grænseoverskridende. Lokale påvirkninger er begrænset til projektområdet og dets umiddelbare nærhed, mens regionale påvirkninger kan strække sig ud til 20 kilometer fra projektområdet. Påvirkninger, der rækker ud over dette område, betegnes som nationale eller evt. som grænseoverskridende. Grad og kompleksitet af påvirkningen vurderes samlet som ingen/ubetydelig, lille (lav) eller stor (høj). En stor påvirkning indebærer, at en vigtig miljømæssig funktion går tabt. Kompleksiteten inddrages bl.a. ved at påvirkninger af hele systemer, f.eks. et fødenet som alt andet lige vægtes højere end påvirkninger af en enkelt art. Der findes både direkte og indirekte påvirkninger, hvilket kan øge kompleksiteten. Ved direkte påvirkning kan kilden påvirke modtageren direkte, mens indirekte påvirkning 59 / 88

forekommer ved at et mellemled påvirkes, hvorefter påvirkningen går videre til modtageren. Varigheden af miljøpåvirkningen vurderes som kort, mellemlang eller lang. Kortvarige påvirkninger stopper, når den pågældende aktivitet ophører eller inden for få dage eller uger derefter, mens mellemlange påvirkninger varer op til 3 år og langvarige påvirkninger mere end 3 år. Påvirkninger, der er knyttet til et projekts driftsfase, vil som udgangspunkt være af lang varighed, og påvirkningens reversibilitet bliver da afgørende betydning for vurderingen. Reversibilitet er nært knyttet til påvirkningens varighed. Klassificering af en påvirkning som kort eller mellemlang forudsætter, at miljøtilstanden vender tilbage til udgangspunktet efter påvirkningens ophør (fuld reversibilitet), mens helt eller delvist irreversible påvirkninger altid vil blive klassificeret som langvarige. Længerevarende påvirkninger bør således karakteriseres yderligere efter deres reversibilitet. Det er dog langt fra altid, at den eksisterende viden om det økologiske system eller fysiske forhold er tilstrækkelig til, at dette er muligt. Hyppighed og sandsynlighed kan være relevante begreber for påvirkninger, der ikke er konstante, såsom støj eller udslip af forurenende stoffer. Tilbagevendende begivenheder medfører alt andet lige en større miljøpåvirkning, hvis de forekommer hyppigt, end hvis de forekommer sjældent. Sandsynligheden inddrages især i tilfælde, hvor påvirkningen skyldes uheldslignende begivenheder med potentielt store påvirkninger. Sandsynligheden vurderes som usandsynlig (mindre end én hændelse pr. 100 år), mulig (i størrelsesordenen én hændelse pr. 10-100 år), sandsynlig (hændelsen forekommer fra tid til anden inden for en 10-årig periode) eller definitivt (helt sikkert, konstant eller med bestemte intervaller). Desuden kan konfidens af datagrundlaget for vurderingerne af miljøpåvirkninger være relevant, og vurderes som lav, middel eller høj. Lav konfidens betyder, at datagrundlaget er begrænset og kun spredte data med markante huller i vidensgrundlaget er til rådighed. Ved middel er datagrundlaget tilstrækkeligt med spredte data, feltforsøg og dokumenteret viden. Konfidensen er høj, når datagrundlaget består af sammenhængende data samt veldokumenteret viden. I nogle tilfælde kan vurderingen være subjektiv, og vil i den forbindelse være baseret på faglig dømmekraft og erfaringer fra tidligere projekter af lignende karakterer. Den overordnede betydning vurderes ud fra en samlet afvejning af graden af påvirkning og påvirkningens omfang, varighed m.m. Terminologien, der er anvendt i denne VVM-redegørelse er forklaret i Tabel 6.2.1. Det skal bemærkes, at tabellen viser typiske kombinationer af de anvendte kriterier, men ikke samtlige, mulige kombinationer. 60 / 88

Tabel 6.2.1 Den anvendte terminologi vedrørende den overordnede betydning af påvirkninger og de dertil knyttede kriterier. Tabellen viser princippet i klassifikationen, men ikke samtlige kombinationsmuligheder af omfang, graden af påvirkning, varighed og reversibilitet. Overordnet betydning Positiv påvirkning Ingen / neutral påvirkning Ubetydelig negativ påvirkning Mindre negativ påvirkning Moderat negativ påvirkning Omfattende negativ påvirkning Kriterier Påvirkningen vurderes at udgøre en forbedring af miljøtilstanden i forhold til udgangspunktet Ingen påvirkning i forhold til udgangspunktet, eller positive og negative effekter ophæver hinanden Påvirkninger af lokal eller højst regionalt omfang, hvor graden af påvirkning vurderes som ubetydelig. Varigheden kan være kort (påvirkninger knyttet til anlægsfasen) eller lang (påvirkninger knyttet til driftsfasen), men altid med fuld reversibilitet Påvirkninger af regionalt omfang med lav grad af påvirkning og kort, mellemlang eller lang varighed eller med middel påvirkningsgrad og kort varighed. Effekterne skal i alle tilfælde være fuldt reversible Middel grad af påvirkning og mellemlang eller lang varighed, eller høj grad af påvirkning og kort varighed. Effekterne skal som udgangspunkt være reversible og begrænset til det regionale område, men kan ved middel grad af påvirkning have et større omfang i en kort periode Påvirkninger klassificeres som omfattende, hvis påvirkningsgraden er høj og varigheden mellemlang eller lang. Tilfælde af middel grad af påvirkning kan også klassificeres som omfattende, hvis effekterne er nationale eller grænseoverskridende, eller påvirkningerne er helt eller delvist irreversible Vurderingen af den overordnede betydning af en påvirkning er nært knyttet til vurderingen af behovet for afværgeforanstaltninger. Ved omfattende eller moderate påvirkninger vil det som hovedregel være nødvendigt at gennemføre foranstaltninger for at undgå, nedbringe eller neutralisere de skadelige påvirkninger på miljøet, som i VVM sammenhænge dækker mennesker, flora og fauna, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv. Disse foranstaltninger vil typisk blive knyttet til den senere tilladelse som vilkår. Sammenhængen mellem den overordnede betydning af en påvirkning og behovet for afværgeforanstaltninger er skitseret i Tabel 6.2.2. 61 / 88

Tabel 6.2.2 Sammenhæng mellem betydningen af en påvirkning og behovet for afværgeforanstaltninger. Overordnet betydning Positiv påvirkning Vurderet behov for afværgeforanstaltninger Intet behov for afværgeforanstaltninger Ingen / neutral påvirkning Ubetydelig negativ påvirkning Mindre negativ påvirkning Moderat negativ påvirkning Omfattende negativ påvirkning Påvirkningen anses for så lille, at afværgeforanstaltninger ikke er påkrævede, men kan gennemføres i det omfang, det ikke er uforeneligt med andre hensyn Påvirkningen har et omfang, hvor afværgeforanstaltninger er påkrævede Påvirkningen er så alvorlig, at ændringer af projektet bør overvejes. Hvis dette ikke er muligt, vil afværgeforanstaltninger være påkrævede f.eks. udpegning af erstatningsbiotoper. Den endelige miljøvurdering af et projekt, herunder valget mellem forskellige alternativer, vil typisk være en afvejning af positive (typisk socioøkonomiske) og negative påvirkninger. For projekter, der forløber i en anlægsfase og en driftsfase gælder i særdeleshed, at positive miljøpåvirkninger i en driftsfase (f.eks. nedsat luftforurening og støjbelastning) ofte skal vejes op mod en række negative påvirkninger i anlægsfasen. Tabel 6.2.3 illustrerer, hvordan vurdering af miljøpåvirkninger opsummeres. Tabellen angiver: 1) Omfang af påvirkning 2) Grad af påvirkning 3) Varighed og reversibilitet af påvirkning 4) Sandsynlighed for at påvirkning vil indtræffe 5) Konfidens af vurderingen 6) Overordnet betydning Tabel 6.2.3 Eksempel på en tabel for en konkret miljøpåvirkning. Tema: [skal navngives] Virkningens betydning (uden afværgeforanstaltninger) Omfang Grad Varighed (reversibilitet) Sandsynlighed Konfidens Overordnet betydning Regional Middel Kort Definitiv Høj Mindre negativ påvirkning 6.3. Kilder til påvirkning I Tabel 6.3.1 herunder, er projektaktiviteter, den potentielle påvirkning og receptoren for den pågældende påvirkning listet. 62 / 88

I afsnittene herunder, beskrives hver af de potentielle påvirkninger med udgangspunkt i typen af påvirkning. Tabel 6.3.1 Potentielle påvirkninger på miljøet fra råstofindvinding. Projektaktivitet Type af påvirkning Receptor Slæbesugning og sejlads Forstyrrelse af havbunden Bundfauna og flora, marine pattedyr, fugle, fisk og fiskeri, beskyttede områder Sedimentspredning Frigivelse af næringsstoffer Emission Tilstedeværelse af fartøjer Støj Oliespild Vandkvalitet, bundtopografi, bundfauna og flora, fugle, fisk og fiskeri Vandkvalitet, bentisk flora og fauna, beskyttede områder Luftkvalitet Fugle, fisk og fiskeri, sejlads Marine pattedyr, fugle, fisk og fiskeri Marine pattedyr, fugle, fisk og fiskeri, beskyttede områder Sandindvinding med slæbesugning foregår ved, at indvindingsfartøjet suger sand fra havbunden via et sugerør monteret med et sugehoved, og sejler fremad med lav hastighed, hvorved der dannes en 0,3-0,5 meter dyb rende med en bredde på ca. 1,5 meter, hvor havbunden forstyrres. Det er dog NCC s ønske forventeligt at benytte større fartøjer med dertilhørende bredere sugehoved. I forbindelse med ralindvinding ledes uønskede fraktioner tilbage med skyllevandet, hvorved der uundgåeligt vil ske et tab (spild) af materiale til vandfasen, som derved i en periode får et forhøjet indhold af suspenderet stof inden materialet igen sedimenterer og lejres på bunden. Sedimentspredning kan forekomme fra sandindvindingsfartøjet ved spild og overløb, men også via den lokale forstyrrelse som sugehovedet vil udøve direkte på sandbunden. Ved indvinding med slæbesugning vil der være et vist sedimentspild fra fartøjets overløbs-sold. Den potentielle effekt er bl.a., at vandet i en periode bliver uklart og derved nedsætter lysets gennemtræning i vandet. Denne skygningseffekt hæmmer indirekte den biologiske produktion af planteplankton samt eventuel rodfæstet vegetation. Ligeledes vil en øget sedimentering på bunden kunne påvirke bundlevende dyr bl.a. kan filtration og fødeoptagelse hos bunddyr påvirkes. Desuden kan spild og uklart vand påvirke fugle, havpattedyr og fisks evne til visuelt at finde føde samt opdrift af pelagiske fiskeæg og udvikling af æg og larver. Påvirkningens størrelse afhænger især af det spildte materiales beskaffenhed, spildstørrelsen samt spredningens areal- såvel som tidsmæssige udstrækning. 63 / 88

Slæbesugning vil påvirke det samme bundareal og fjerne den samme mængde bunddyr uanset størrelsen på indvindingsfartøjet. Ligeledes er sedimentspildet uafhængig af indvindingsfartøjets størrelse. Ved anvendelse af store fartøjer vil indvindingsperioden imidlertid være kortere ligesom spildraten, hvilket betyder, at mængden af sediment, der spildes pr. tidsenhed, er væsentlig større. Det totale sedimentspild ved indvinding af den samme mængde sand ved slæbesugning er dog uafhængig af fartøjets størrelse (DHI, 2010). Dette skyldes, at der, ved anvendelse af større fartøjer, vil opstå sedimentfaner med højere koncentrationer af suspenderet stof, der vil spredes i større områder i løbet af en samlet kortere tid i forhold til mindre fartøjer, hvor sedimentfanen vil være mindre men til gengæld forekomme over en længere periode. Næringsstoffer og iltforbrugende stoffer fra sedimentet kan frigøres under sandsugning og via overløbsvand. Det forventes dog, at materialerne i ansøgningsområdet består af veliltet, rent sand med lavt indhold af organisk materiale. Den fysiske tilstedeværelse af fartøjer i området kan forstyrre fugle, fiskeri og øvrig sejlads i området. Derudover vil indvindingsfartøjerne medfører støj dels under sejlads, men også under selve ralsugningen. Den væsentligste støj i forbindelse med råstofindvinding stammer fra selve sugningen af råstoffer samt fra maskinrum inklusiv skorsten (Orbicon 2007a; Orbicon 2007b). Der er kun foretaget få målinger af undervandsstøj i forbindelse med slæbesugning. Disse målinger viser, at støjen er kontinuerlig og lavfrekvent med størst styrke under 1000 Hz. Støjen ved råstofindvinding er lavere end støjen fra seismiske undersøgelser og nedramning af fundamenter til havvindmøller, men højere end støjen fra almindelig skibsfart og havvindmøller i drift (DHI, 2010). I forbindelse med sandindvinding kan der potentielt forekomme oliespild både under sejlads til og fra indvindingsområdet og under selve sandsugningen. Ved slæbesugning af en given mængde fyldsand er energiforbrug og emission stort set uafhængig af fartøjets lastvolumen. Derimod reduceres indvindingstiden betragteligt ved anvendelse af større fartøjer. Desuden mindskes energiforbrug og emission i relation til transport ved anvendelse af større fartøjer. Den samlede transporttid reduceres væsentligt, da større skibe også kan sejle hurtigere med fuld last (DHI, 2010). 6.4. Vandkvalitet Set i relation til Jyske Rev s udstrækning og beliggenhed i Nordsøen, de aktuelle vanddybder samt de kraftige strøm- og bølgedynamikker kan råstofindvinding i det ansøgte indvindingsområde betragtes som værende helt uden betydning for de hydrografiske forhold eller forudsætninger i den aktuelle del af Nordsøen såvel som for de kystmorfologiske forhold langs den jyske vestkyst. 64 / 88

Der kan frigøres næringssalte og iltforbrugende stoffer fra sedimentet under sandsugning og via overløbsvandet. Det vurderes, at den frigivelse af næringsstoffer fra sedimentet som indvindingen vil afstedkomme vil være helt uvæsentlig for vandkvaliteten i Nordsøen. Dels er der tale om en meget stor recipient og dels et sedimentlag, som i forvejen er under en betydelig omlejring og dermed iltning og således ikke rummer større mængder uomsat dødt organisk materiale eller bundne næringssalte. Desuden indvindes der i naturlige råstofforekomster, og der produceres derfor ikke affald og frigøres eller produceres ingen forurenende stoffer ved indvindingen. Tabel 6.4.1 Potentielle påvirkninger af bundtopografi og vandkvalitet ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområdet Jyske Rev. Tema: Vandkvalitet Virkningens betydning (uden afværgeforanstaltninger) Påvirkning Omfang Grad Varighed (reversibilitet) Sandsynlighed Konfidens Overordnet betydning Frigivelse af næringsstoffer Lokal Ubetydelig Kort - Middel Ubetydelig 6.5. Luftkvalitet Selvom indvindingsaktiviteten vil bidrage til den samlede luftforurening, må udledningen betragtes som beskedent i forhold til olieforbrug og emissioner fra fiskefartøjer, der fisker i området og derfor ubetydelig set i forhold til den øvrige skibstrafik i området. Desuden vil udledningen, grundet den store afstand til land, være uden betydning for den regionale luftkvalitet. Ved anvendelse af store skibe reduceres energiforbrug og emission ved transport, idet større skibe skal sejle langt færre gange. Desuden sejler de hurtigere end mindre fartøjer, også med fuld last, hvilket yderligere reducerer transporttiden. Tabel 6.5.1 Potentielle påvirkninger af luftkvalitet ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområdet Jyske Rev. Tema: Luftkvalitet Virkningens betydning (uden afværgeforanstaltninger) Påvirkning Omfang Grad Varighed (reversibilitet) Sandsynlighed Konfidens Overordnet betydning Emission Lokalt Ubetydelig Kort - Middel Ubetydelig 6.6. Naturtyper Ved slæbesugning på havbunden vil der ske en påvirkning af den fauna, der findes i området. Sedimentet vil blive forstyrret og fjernet, hvilket vil ændre livsvilkårene for dyrene, idet de enten forsvinder eller deres levesteder ødelægges. Når aktiviteten på 65 / 88

havbunden er afsluttet, kan dyrene igen rekolonisere området efter en periode, eller deres levesteder kan være permanent ødelagte i området. Derudover forventes et indirekte tab af bunddyr, da f.eks. fisk, krabber og søstjerner, der præderer på eksponerede bunddyr, kan tiltrækkes ved nedskridning af sediment langs slæbebanerne. Som det kan ses af den biologiske kortlægning af ansøgningsområdet Jyske Rev det er beliggende på dybder mellem ca. 20-35 m primært bestående af substrattype 1 og 2 med et lavt indhold af sten. De mere stenede substrattyper 3 og 4 findes primært i den vestlige del af den sydlige halvdel af området. Pga. den relativt store dybde og manglen på egnet hårdt substrat til fasthæftning, blev der primært kun registreret flora på lokaliteter med substrattype 3 og 4, men det var stadig faunasamfundene, der dominerede på disse lokaliteter. Lokaliteterne med vegetation blev registreret i den vestlige del af den sydlige halvdel af området, og den lokalitet (NCCJR42) med størst floradækning ligger i sikkerhedszonen, som overlapper med det tidligere indvindingsområde 562-JA/JB Jyske Rev. De øvrige lokaliteter med vegetation ligger også i denne overgangszone eller tæt herpå, men ingen af dem bærer præg af tegn på tidligere indvinding i nærheden. Desuden vil indvindingen ikke finde sted i områder med en del store sten, pga. risiko for skade på materiel. På baggrund af dette og de ringe forekomster af vegetation i ansøgningsområdet ikke vil medføre en direkte påvirkning i relation til vegetationen. På baggrund af de gennemførte beregninger af sedimentspild (Orbicon, 2006 Bilag 2 opsummeret i afsnit 5) vurderes det, at påvirkningen uden for ansøgningsområdet vil være ubetydelig for de biologiske forhold, herunder vegetationen i de stenede områder af Jyske Rev. Dette understøttes af, at der i forbindelse med verifikationerne i relation til nærværende undersøgelse ikke blev registreret tegn på påvirkning fra sedimentspild på de lokaliteter, der ligger imellem to slæbesugningsområde (562-HA og 562JB Jyske Rev). Der har været indvundet råstoffer kontinuert siden 1996 i områder 562-HA, mens der i område 562-JB har været indvundet intensivt i perioden medio 2007 til ultimo 2011. Faunaen i området var generelt tilpasset de ustabile sedimentforhold, der naturligt forekommer i det dynamiske område Jyske Rev. De registrerede biologiske epifaunasamfund var generelt arts- og individmæssigt sparsomme og var domineret af mobile og hårdfører arter på den sandede og grusede bund med strøm- og bølgeribber. Dette er dog med undtagelse af de mere stenede substrattyper (3 og 4), hvor der generelt var mere epifauna. Disse områder vil dog undgås under indvindingen grundet risiko for skade på materiel. Den umiddelbare lokale påvirkning vil være stor, hvor der indvindes sand, da substrat samt bundfauna og flora fjernes i indvindingsområdet. Bunddyr lever hovedsageligt i de øverste lag af sedimentet og her vil forstyrrelsesgraden være stor. Mobile arter som strandkrabber og eremitkrebs vil i nogen grad kunne undgå forstyrrelsen, men 66 / 88

mortaliteten for ikke-mobil fauna vil være høj. Derudover må der forventes et indirekte tab af bunddyr, da fisk og andre arter, der kan benytte infauna som fødekilde, vil blive tiltrukket af blottet fauna ved nedskridning af sediment langs slæbesporerne. Mellem sporene fra slæbesugningen vil der være uforstyrrede områder hvorved regenereringstiden for de biologiske samfund formindskes. Genindvandring vil ske fra det umiddelbare nærområde, men vil også observeres fra områder udenfor indvindingsområdet via arter, som er mobile eller har planktoniske larver. De fleste arter af bunddyr formerer sig i sommermånederne, og der vil således allerede kunne observeres en vis reetablering af én-årige arter i løbet af sommeren og efteråret (Støttrup et al, 2006). Generelt vil ændringen i substratforhold være beskeden, og selve havbunden i indvindingsområdet vil relativt hurtigt blive reetableret. Regenereringstiden for bundfaunasamfund i højdynamiske områder er lav (Støttrup et al, 2006), da denne type bund typisk er domineret af hårdføre arter, der er tilpasset kraftige påvirkninger af sedimentet ved at have kort livscyklus og hurtige reproduktionsstrategier (DHI, 2000c). Bunden forventes at blive rekoloniseret af børsteorm og krebsdyr indenfor ca. 1-2 år, mens genetableringen af muslinger og pighuder kan vare adskillige år. Tidligere undersøgelser fra Kriegers Flak og den jyske vestkyst indikerer, at bundfaunaen er tilpasset og robust overfor både naturlige og menneskeskabte sedimentforstyrrelser (DHI, 2000a og Orbicon, 2006). For at bundfaunaen kan genetableres er det dog en forudsætning, at hele sandlaget ikke fjernes, og den underliggende lerbund blottes. Da sandindvinding i områder med tynde sand- og gruslag er uprofitabel og dermed undgås ved sandsugning, vil denne forudsætning kunne imødekommes. Ved anvendelse af større fartøjer forventes en højere spildrate indenfor et kortere tidsrum, som medfører en hurtigere sedimentation, hvilket i højere grad vil påvirke arter af dyr og planter, der er følsomme overfor akut tildækning. Der forventes en øget dødelighed af bunddyr i indvindingsområdet, hvor sedimentationen er størst. Påvirkningen uden for indvindingsområdet afhænger af vindforhold, men forventes begrænset. Desuden vil den samlede tidsperiode, hvori bunddyrene udsættes for sedimentation være mindre ved anvendelse af større fartøjer. Ud over den direkte forstyrrelse af havbunden fra sugefoden, vil der være en lokal forstyrrelse af substratet ved sugehovedet, der kan skabe mindre sedimentspredning af finpartikulært sediment. Denne forstyrrelse vurderes at være lokal, kortvarig og vil være fuldt ud reversibel. Indholdet af silt og finsand i sedimentet er lavt, og den frigivne mængde sediment vil derfor være minimal sammenlignet med sedimentspildet fra skibets overløb som beskrevet herunder. Sedimentophvirvlingen omkring sugehovedet vil således have en ubetydelig påvirkning på de biologiske elementer sammenlignet med den direkte destruktion af bunddyr i det opgravede sediment. 67 / 88

Høje koncentrationer af suspenderet materiale i en sedimentfane kan påvirke planteplankton og bundvegetation som følge af skygning, filtration og fødeoptagelse hos bunddyr, vandring og fødesøgning hos fisk, opdrift af pelagiske æg og udvikling af æg og larver samt fødesøgning hos fugle. Bunddyr i området danner fødegrundlag for en række fiskearter og enkelte arter af fugle. For fisk og fugle afhænger betydningen af destruktion af bunddyr af fødebehovet og de øvrige fourageringsmuligheder. Grundet områdets relativt lille areal og allerede individfattige bunddyrssamfund, vurderes tabet af bunddyr som værende ubetydeligt i relation til udbredelsen af fisk og fugle. Da området desuden ligger på dybder 20 m, kan det kun i meget begrænset omfang udnyttes af dykkende fugle, der lever af bunddyr. Fødeoptagelsen hos filtrerende dyr vil generelt blive forringet af høje koncentrationer af suspenderet stof. Ud over de høje koncentrationer af suspenderet stof, kan filtrerende organismer på havbunden også blive påvirket af sedimentation af finkornet materiale. Størstedelen af bunddyrene er robuste og vant til store naturlige svingninger i suspenderet stof i vandet, som følge af strøm- og bølgebetinget resuspension af materiale fra bunden. Ved anvendelse af større fartøjer vil dyre- og planteplankton i højere grad blive påvirket, da intensiteten sedimentfanen vil være større, men eksponeringstiden vil dog være kortere. Påvirkningen vurderes dog ikke i væsentlig grad at afhænge af skibets størrelse, når det samtidig relateres til, at det berørte vandvolumen er begrænset i forhold til det uberørte vandvolumen (DHI, 2010). Sedimentspildet vil i høj grad akkumuleres indenfor indvindingsområde og i mindre grad udenfor. Ifølge Orbicon (2006 Bilag 2) vil akkumulationsraten kun være nogle få g/m 2 /døgn (gennemsnitlig 3,5 g/m 2 /døgn), hvilket er langt under grænsen for muslingelarver. Der kan frigøres næringssalte og iltforbrugende stoffer fra sedimentet under ralsugning og via overløbsvandet. Det forventes, at materialerne i ansøgningsområdet består af veliltet, rent sand med lavt indhold af organisk materiale. Frigørelse af næringssalte og reducerede iltforbrugende forbindelser under ralindvindingen vil derfor være begrænset, hvilket indikerer, at påvirkningen på bundfauna og koncentrationen af ilt i det omgivende vand vil være ubetydelig. 68 / 88

Tabel 6.6.1 Potentielle påvirkninger af naturtyper ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområdet Jyske Rev. Tema: Naturtyper Virkningens betydning (uden afværgeforanstaltninger) Påvirkning Omfang Grad Varighed (reversibilitet) Sandsynlighed Konfidens Overordnet betydning Forstyrrelse af havbunden Sedimentspredning Frigivelse af næringsstoffer Lokal Stor Mellemlang - Middel Mindre Lokal Ubetydelig Kort - Høj Ubetydelig Lokal Ubetydelig Kort - Middel Ubetydelig 6.7. Marine pattedyr Indvindingsaktiviteten i det ansøgte område i Nordsøen på Jyske Rev kan potentielt medføre forstyrrelse og levestedsforringelse for de marine havpattedyr, som forekommer i området. I relation til en kommende indvindingsaktivitet vurderes det, at følgende elementer potentielt set vil kunne påvirke evt. forekommende marsvin negativt: Støj fra indvindingsfartøjets skrue og pumpeaktivitet Sedimentspild under indvindingen Marsvin orienterer sig delvist vha. lydsignaler (ekkolokalisering) og benytter også ekkolokalisering til fangst af bytte. Marsvin er derfor generelt følsomme overfor støj og undersøgelser har vist at høj støj kan influere på artens forekomst i det påvirkede område. Undersøgelser har vist, at marsvin reagerer afvigende på skibsstøj i en radius af ca. 200-300 m (Søgaard og Asferg, 2007). Marsvin vurderes imidlertid at være i stand til at tilvænne sig lyden fra skibstrafik, idet forekomsten af arten er stor i områder som Storebælt, hvor skibstrafikken er intensiv. Den primære kilde til støj ved råstofindvinding vil være motorstøj fra indvindingsfartøjet. Derudover kan der forekomme støj forårsaget af selve pumpeaktiviteten ved havbunden samt i sugerøret. Der er så vidt vides ikke udført specifikke undersøgelser på marsvin eller andre havpattedyr i relation til marin råstofindvinding, men studier udført i forbindelse med andre marine aktiviteter, f.eks. nedpløjning af havledninger og nedramning af monopæle, kan medføre at marsvinene fortrækker fra området, for så senere, når aktiviteten er ophørt, at vende tilbage (Søgaard og Asferg, 2007). Sæler er særligt følsomme over for forstyrrelser og støj, når de ligger på land, mens de er mere robuste over for forstyrrelser, når de befinder sig i vand. Der findes dog 69 / 88

ingen fældnings- eller ynglelokaliteter i umiddelbar nærhed af ansøgningsområdet. De nærmeste ligger i Limfjorden og i Vadehavet. Da støjniveauet fra råstofindvindingen med rimelighed kan betragtes som sammenlignelig med niveauet fra de fiskefartøjer, der arbejder i området, og da indvindingen foregår ved jævn langsom hastighed, forventes råstofindvindingen ikke at forstyrre marsvin i området nævneværdigt. Samme vurdering gør sig gældende for spættet sæl, der kun formodes at optræde i området uden for yngletiden, hvor den ikke er specielt følsom over for forstyrrelser og ofte ses i nærheden af skibe. Desuden vil forekomsten i området næppe være stor, idet spættet sæl holder til i kystnære farvande med gode fourageringsmuligheder og uforstyrrede hvilepladser på øer, sandbanker og rev. Da sæler i modsætning til marsvin jager vha. af synet, kan deres mulighed for at lokalisere og fange føde blive besværliggjort af dårlig sigtbarhed i vandet. De områder, der påvirkes af uklart vand som følge af sediment spildt under indvindingsaktiviteten, er i imidlertid af begrænset arealmæssig udstrækning og effekten af temporær karakter. Set i forhold til den spættede sæls relativt beskedne og tidvise forekomst i området omkring det aktuelle ansøgningsområde samt artens mobilitet og evne til at opsøge gunstige fourageringsområder over store afstande, betragtes effekten af indvindingen at være uden betydning for spættet sæls fourageringssucces. Ansøgningsområdet Jyske Rev har ikke betydning som yngle- eller rasteområder for marsvin, og en potentiel ralindvinding i området vurderes derfor ikke at være i konflikt med Habitatdirektivets 11, der skal sikre, at yngle- og rastepladser ikke forstyrres. Et større spild af dieselolie fra et slæbesugningsfartøj kan opstå som følge kollision med et andet fartøj eller ved havari under losning af last tæt ved kysten. Et større oliespild vil primært være en trussel for havfugle og i mindre grad marine pattedyr. Yderligere er der risiko for at nærtliggende strande bliver forurenet og at rekreative interesser vil blive påvirket. Det ansøgte indvindingsområde er sammenfaldende med indvindingsområde 562- JA/JB Jyske Rev, i hvilket der har fundet råstofindvinding sted gennem en årrække uden, at det har givet anledning til erkendte problemer som påsejlinger mv., ligesom indvindingsmetoden ikke giver ophav til dybdeforringelser. Indvindingsaktivitet i området er således ikke et nyt fænomen, men en allerede integreret del af de for skibstrafikken opmærksomhedskrævende forhold omkring Jyske Rev. Slæbesugningen foregår ved en jævn langsom hastighed, hvor fartøjet følger en stabil retning inden for de afgrænsede områder og under iagttagelse af normale søvejsregler. Slæbesugningsudstyret (sugerøret) sidder påmonteret i direkte tilknytning til indvindingsfartøjet og rummer ikke udstyr, der i udtrækning og placering under havoverfladen kan strække sig langt fra det tilknyttede fartøj. 70 / 88

Baseret på oplysninger fra Søfartsstyrelsen er der en intens skibstrafik langs den jyske vestkyst og henover Jyske Rev. Skibstrafikken i området er imidlertid ikke begrænset til smalle sejlrender eller generet af lokalt lavvandede forhold, men kan med de aktuelle vanddybder på mellem 20-30 m generelt manøvrere frit uden risiko for grundstødning. Der orienteres om sandsugning i Efterretninger for søfarende og ved henvendelse til lokale fiskeriforeninger. Fiskeri i det afmærkede område frarådes, og sejlads kan foregå under iagttagelse af normale søvejsregler i indvindingsperioden. Derfor vurderes risikoen for et væsentligt oliespild i forbindelse med råstofindvinding som værende meget lille. Sammenfattende vurderes det, at råstofindvindingen i det ansøgte indvindingsområde ikke vil medføre forstyrrelse eller forringe fourageringsforholdene for de marine pattedyr i en grad, der influerer på arternes antal og fordeling i området. Tabel 6.7.1 Potentielle påvirkninger af marine pattedyr ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområdet Jyske Rev. Tema: Marine pattedyr Virkningens betydning (uden afværgeforanstaltninger) Påvirkning Omfang Grad Varighed (reversibilitet) Sandsynlighed Konfidens Overordnet betydning Sedimentspredning Lokal Ubetydelig Kort - Høj Ubetydelig Støj Lokal Ubetydelig Kort - Middel Ubetydelig Oliespild Regional Lille Kort Mulig Middel Mindre 6.8. Fugle Råstofindvindingen kan potentielt påvirke områdets fugle på flere måder (se ogsåtabel 6.3.1): Fjernelse af fuglenes fødegrundlag i form af muslinger og anden bundfauna pga. forstyrrelse af havbunden. Påvirkning af fødegrundlaget som følge af påvirkning af bundfauna på grund af sedimentation af opslæmmet materiale. Forringelse af fuglenes fourageringsmuligheder som følge af nedsat sigtbarhed på grund af opslæmning af sediment i vandsøjlen. Fysisk forstyrrelse og støj fra indvindingsfartøjet. Hertil kommer uheld i forbindelse med råstofindvindingen hvor specielt oliespil er alvorlig. 71 / 88

Påvirkningens omfang og karakter afhænger i høj grad af de enkelte fugles adfærd og fødebiologi. De fuglearter, der på ét eller flere tidspunkter i løbet af året kan forekomme i området i nævneværdige tætheder (jf. Tabel 4.6.1), kan opdeles i følgende tre grupper: Fiskeædere, der fanger byttet ved dykning: sule, splitterne, lomvie, alk og søkonge. Arter med alsidigt fødevalg, der fouragerer i havoverfladen: mallemuk, stormmåge, sildemåge, sølvmåge, svartbag og ride. Forstyrrelse af havbunden med tilhørende fjernelse af muslinger og andre bunddyr, der er vigtig fugleføde, er den potentielt mest gennemgribende påvirkning af fuglenes levevilkår, der følger af råstofindvindingen. En sådan forringelse af fødegrundlaget kan eventuelt påvirke havdykænder som sortænder. På grund af dybdeforholdene (20-30 m) er ansøgningsområdet dog af minimal betydning som fourageringsområde for havdykænder, idet de helt overvejende fouragerer på vanddybder < 15 m. Skibstællingerne registrerede heller ikke egentlige koncentrationer af havdykænder i ormrådet og effekterne vurderes på den baggrund som ubetydelige. Sedimentation af opslæmmet materiale fra råstofindvindingen kan potentielt forringe vilkårene for bundfaunaen i mere lavvandede områder, der i højere grad udnyttes af havdykænder som sortænder. Da skibstællingerne imidlertid ikke har registreret egentlige koncentrationer af havdykænder i området og de eventuelle effekterne af pålejring af opslæmmet materiale på bundfaunaen som ubetydelig i forhold til fugle. Opslæmning af sediment i vandet med deraf følgende nedsat sigtbarhed kan forringe fourageringsmulighederne for fiskeædende fuglearter, der jager ved hjælp af synet. Dette gælder både for suler og splitterner, der fanger byttet ved styrtdykning, og for alkefugle, der jager ved dykning fra havoverfladen. Samtidig kan den øgede turbiditet medføre, at en række pelagiske byttefisk midlertidigt og lokalt forlader området (afsnit 4.6.5). Det er oplyst, at den enkelte indvinding forventes at vare mellem 3 og 4 timer, hvorefter koncentrationen af opslæmmet materiale i vandsøjlen i løbet af få timer efter indvindingens ophør forventes at falde til baggrundsniveauet. Afhængigt af, om der losses i Thyborøn, Esbjerg eller Hanstholm, vil sejltiden variere mellem 6 og 9 timer. Sammenfattende kan derfor forventes 3-4 timers aktivitet i området op til 2 gange i døgnet. Da indvindingerne foretages med 6-9 timers mellemrum, afhængigt af, i hvilken havn der losses, er det ikke givet, at koncentrationen af opslæmmet materiale i alle tilfælde når helt ned på baggrundsniveauet, før en ny indvinding påbegyndes. I så fald vil de fiskeædende fugles fourageringsmuligheder i en periode være forringede i området, hvori indvindingen foretages. 72 / 88

Der er ansøgt om tilladelse til at indvinde op til 1,01 mio. m 3 årligt i fem år. Der vil som udgangspunkt blive indvundet dagligt ca. 330 dage om året. De fiskeædende fuglearter, der forekommer i størst tæthed inden for ansøgningsområdet, er sule, alk og lomvie. Sule optræder dels om vinteren fra november til februar og igen i sommerperioden fra maj til august, mens de to alkefugle forekommer i størst antal i vinterhalvåret (oktober - april). Splitterne forekommer ifølge Skov et al. (1995) i tætheder på under 1 pr. km 2. Det vurderes på denne baggrund, at råstofindvindingen i de år, den finder sted, kan forringe fourageringsmulighederne for sule, alk og lomvie i et lille område omkring indvindingsstedet. Hovedparten af Nordsøens suler opholder sig i farvandets vestlige dele i nærheden af de Britiske Øer, og kun en mindre del af bestanden optræder ud for den danske vestkyst. Suler lever overvejende af mindre stimefisk, som de dykker efter ned til omkring 3 meters dybde. Hvor sådanne fiskestimer er tilgængelige for sulerne, samles de undertiden i ganske store flokke. Men sådanne fourageringsmuligheder er normalt kortvarige, hvorfor sulerne sjældent fouragerer længe i det samme område. Effekten af de periodisk forringede fourageringsbetingelser for sulerne, vurderes på den baggrund at være ubetydelig. Forekomsterne af alk og lomvie i området betegnes som relativt perifere i forhold til de store mængder, der forekommer spredt over det meste af Nordsøen (lomvie) eller andetsteds i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat (alk) (jf. Skov et al. 1995). Effekten af de periodisk forringede fourageringsbetingelser for alk og lomvie, vurderes at være ubetydelig. Dette skyldes påvirkningens begrænsede geografiske udbredelse, sammenholdt med ansøgningsområdets relativt perifere betydning som fourageringsområde for disse arter. Den nedsatte sigtbarhed i vandet vurderes at være uden betydning for de arter, der tager føden fra havoverfladen eller umiddelbart under denne. Det omfatter mallemuk og måger (inklusive ride). Forstyrrelse pga. indvindingsfartøjets fysiske tilstedeværelse og støj vurderes at påvirke områdets fuglearter i meget forskellig grad. Måger og mallemukker, der bl.a. lever af fiskeaffald, kan direkte opsøge skibe og derfor ikke vurderes at blive forstyrret af indvindingsfartøjet. Alkefugles følsomhed er dårligt kendt, men deres reaktioner på opførelse af havvindmøller antyder en vis følsomhed over for forstyrrelser (Petersen et al. 2006). 73 / 88

Alkefugle vurderes at være mindre følsomme over for forstyrrelser end lommer og sortænder. De maksimale bestandstætheder af alke og lomvier i ansøgningsområdet er ifølge modelleringerne af samme størrelsesorden som de maksimale tætheder af lommer og sortænder. Som beskrevet ovenfor må forekomsterne af alkefugle i området dog betegnes som perifere i forhold til de antal, der forekommer andetsteds i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, hvor det samlede antal i vinterperioden er beregnet til 1,5 mio. lomvier og 300-400.000 alke (Skov et al. 1995). En periodisk forekommende fordrivelse af et mindre antal fugle må derfor betegnes som en ubetydelig effekt. Oliespild fra en sandsuger vil kunne opstå som følge af kollision med et andet fartøj eller ved havari under losning af lasten tæt ved kysten. Et større oliespild vil udgøre en trussel for alle de nævnte havfugle, dog mest for de arter, der tilbringer hovedparten af tiden liggende på havet (lommer, sortænder og alkefugle). En tidligere simulering af spild i forbindelse med sandindvinding ved vestkysten (DHI 2000a) har vist, at et spild hurtigt vil transporteres ind på kysten, hvilket vil begrænse påvirkningen af havfugle. Der orienteres om sandsugningen i Efterretninger for søfarende og ved henvendelse til lokale fiskeriforeninger. Fiskeri i det afmærkede område frarådes, mens sejlads kan foregå under iagttagelse af normale søvejsregler i indvindingsperioden. Sandsynligheden for et væsentligt oliespild i forbindelse med sandindvindingen vurderes som meget lille. Det antages, at jo færre indvindingsfartøjer, der benyttes, des mindre er risikoen for havari. Anvendelsen af store fartøjer, der kan laste op til 8.000 m 3, vil derfor yderligere nedsætte risikoen. Vurderingerne i forhold til områdets fugle er sammenfattet i nedenstående tabeller. Tabel 6.8.1 Potentielle påvirkninger på fiskeædende fugle (f.eks. alk og lomvie) ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområdet Jyske Rev. Tema: Fugle Virkningens betydning (uden afværgeforanstaltninger) Påvirkning Omfang Grad Varighed (reversibilitet) Sandsynlighed Konfidens Overordnet betydning Lokal Ubetydelig* Mellemlang Definitivt Høj Ubetydelig Lokal Lille Kort Definitivt Høj Ubetydelig** Sedimentation Lokal Ubetydelig Kort Definitivt Høj Ubetydelig Tilstedeværelse af fartøjer + støj Lokal Lille Kort Definitivt Høj Ubetydelig** Oliespild Forstyrrelse af havbunden Sedimentspredning (øget turbiditet) Regional Ubetydelig Mellemlang Usandsynlig Høj Ubetydelig 74 / 88

* Da fødegrundlaget (fortrinsvis pelagiske fisk) vurderes at være relativt upåvirket. ** Da området er af begrænset vigtighed for de berørte arter.. Tabel 6.8.2 Potentielle påvirkninger på fugle, der fouragerer i havoverfladen (fx mallemuk og måger), ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområdet Jyske Rev. Tema: Fugle Virkningens betydning (uden afværgeforanstaltninger) Påvirkning Omfang Grad Varighed (reversibilitet) Sandsynlighed Konfidens Overordnet betydning Forstyrrelse af havbunden Sedimentspredning Lokal Ubetydelig* Mellemlang Definitivt Høj Ubetydelig Lokal Ubetydelig* Kort Definitivt Høj Ubetydelig Sedimentation Lokal Ubetydelig Kort Definitivt Høj Ubetydelig Tilstedeværelse af fartøjer + støj Lokal Ubetydelig** Kort Definitivt Høj Ubetydelig Oliespild Regional Ubetydelig Mellemlang Usandsynlig Høj Ubetydelig * Da fødegrundlaget (pelagiske fisk og krebsdyr) vurderes at være relativt upåvirket. ** Da de pågældende fuglearter ofte tiltrækkes af skibe. 6.9. Fisk og fiskeri Råstofindvindingen i ansøgningsområdet Jyske Rev kan potentielt have en negativ indvirkning på områdets fisk samt være i konflikt med kommercielle fiskeinteresser. Dels kan forstyrrelse af havbunden under slæbesugning skræmme bundfisk, indskrænke mulige fiskepladser samt føre til reduktion af habitat og fødegrundlag og dels kan indvindingen påvirke gyde- og opvækstområder for visse fiskearter. Blotlægning af bunddyr i slæbesporene kan dog tiltrække flere fisk som følge af øgede fødemuligheder. Ralsugning og sedimentspild kan påvirke fisk og fiskeri via reduktion af habitater og fødegrundlag for fisk. Den direkte fysiske påvirkning af bunden under slæbesugning vil virke forstyrrende på bundfisk, der vil blive tvunget op i slæbebanerne og ud i de tilstødende områder. Påvirkningen vil være begrænset både areal- og tidsmæssigt, hvilket vil betyde, at påvirkningen på fisk er mindre, lokal og af kort varighed. Intensiv sandindvinding kan dog medføre, at visse fiskearter midlertidigt foretrækker mere uforstyrrede områder. Mængden af byttedyr for fisk reduceres, men ralsugningen vil dog også på kort sigt medføre blotlægning af bunddyr og dermed tiltrække fødesøgende fisk. Påvirkning af fisks vandringer og fødesøgning kan også forekomme i forbindelse med råstofindvinding. Vandets turbiditet vil i kortere perioder øges pga. sedimentspild un- 75 / 88

der råstofindvinding, hvilket vil påvirke fisk i forskellig grad. Pelagiske fisk så som sild hører til de mest følsomme arter, og det antages, at der udvise undvigeadfærd ved koncentrationer højere end 10 mg/l (Appelberg et al., 2005). Sild og andre pelagiske fisks vandring forventes dog ikke at blive påvirket af sedimentspildet, mens der helt lokalt og kortvarigt kan være fiskearter, der midlertidigt undgår området grundet de forhøjede koncentrationer af suspenderet sediment. Det drejer sig især om fisk, der benytter synet såsom rødspætter og ising. Sedimentspredning vil dog være yderst begrænset både i udbredelse og varighed, og påvirkningen på fisk i området vurderes derfor at være mindre. Sandindvinding kan yderligere påvirke fisks gyde- og opvækstområder. Torsk og fladfisk er kommercielt vigtige arter og har pelagiske æg og larver. Forhøjet koncentration af suspenderet stof øger nedsynkningen af pelagiske æg og kan medføre at æggene sedimenterer og går til grunde. Påvirkningen vil dog være kortvarig og kun et yderst begrænset område vil være påvirket. Desuden findes der ingen kendte gydeområder i ansøgningsområde Jyske Rev. Derfor vurderes påvirkningen af sedimentspild på fiskeæg og larver at være ubetydelig. Genindvandringen af forstyrrede områder synes at foregå hurtigt, og et studie af effekterne fra revlefodring på rødspætter og isinger viste således ingen forskel mellem fangsterne fra det revlefodrede område og fra to referencestationer ca. én måned efter revlefodring (Støttrup et al, 2006). Endvidere har det tidligere vist sig, at fiskerne ikke har kunnet konstatere entydige forskelle i fangster af konsumfisk og bifangster af krabber, søstjerner, konker m.m. ved genoptagelse af fiskeri allerede dagen efter sandindvindingen er indstillet (DHI, 2000b). Mht. støj forventes det, at følsomme arter såsom sild og torsk vil registrere støjen fra råstofindvinding på lang afstand, mens potentielle adfærdsændringer udelukkende vil forekomme lokalt og kun under selve indvindingen. Sandsynligheden for oliespild er meget lille og det antages, at jo færre fartøjer, der benyttes des mindre er risikoen for havari. Der orienteres om sandsugning i Efterretninger for søfarende og ved henvendelse til lokale fiskeriforeninger. Fiskeri i det afmærkede område frarådes, og sejlads kan foregå under iagttagelse af normale søvejsregler i indvindingsperioden. Derfor vurderes risikoen for et væsentligt oliespild i forbindelse med sandindvinding som værende meget lille. Der foregår intensivt fiskeri langs den jyske vestkyst. I forbindelse med råstofindvinding frarådes fiskeri inden for de i forvejen meddelte og afmærkede områder for at undgå skader og tab af udstyr og materiel, men området er ikke lukket for fiskeri. Derfor kan ralindvinding medføre en indskrænkning af fiskepladser i perioder. 76 / 88

Danmarks Fiskeriforening skriver i deres høringssvar, at det burde stilles som krav til de selskaber, der ønsker at indvinde i området, at der tages kontakt til de lokale fiskere, så de dels kan informeres omkring hvilke aktiviteter, der skal foregå i området, hvornår disse skal foregå og så der samtidig gives mulighed for at koordinere aktiviteter i området. For indvindingen i Fakse Bugt blev en sådan kontakt skabt, hvor NCC og de lokale fiskere holdt et møde før en ny indvinding startede op og dette var noget begge parter syntes var positivt. Desuden har formændene for fiskeriforeningerne i Thyborøn og Thorsminde tidligere udtrykt tilfredshed med den dialog og koordinering af fiskeri og råstofindvinding der har fundet sted på revet (Orbicon, 2006). Det er NCC s udtrykte ønske at fastholde den positive dialog mellem de to erhverv, bl.a. gennem afholdelse af informationsmøder med de berørte fiskere forud for iværksættelse af en indvinding i det ansøgte område og ved at tilrettelægge indvindingsaktiviteterne, så de ikke er i konflikt med fiskeri i området. Danmarks Fiskeriforening udtrykker bekymring over om råstofindvinding i ansøgningsområdet Jyske Rev vil medføre tab af biotoper, især tobisbiotoper (Høringssvar Bilag 5). NCC har imødekommet denne bekymring ved at afholde et møde med Thyborøn Fiskeriforening d. 6. marts 2013 samt at være i løbende dialog med fiskerne. Det er aftalt med fiskerne, at følgerne fra tidligere indvinding, herunder sugespor og de rev, der blev fundet ved sidste kortlægning, vil blive vurderet. Der blev dog hverken registreret sugespor eller tegn på påvirkning af revene i området fra tidligere intensiv råstofindvinding i området. Råstofindvindingen vil medføre en påvirkning af bundtype og substratsammensætning i ansøgningsområdet, men arealet er lille, set i relation til f.eks. tobisens udbredelse. Desuden er arealet allerede påvirket af den indvinding, der forløb kontinuert fra august 2007 til 31.december 2011 i indvindingsområdet 562-JA/JB Jyske Rev. Det bør i denne sammenhæng nævnes, at der under nærværende feltundersøgelser (sidescan og ROV-verifikationer) ikke blev observeret tegn på påvirkninger (f.eks. tilsanding) fra tidligere råstofindvinding. Sidescan-undersøgelserne viste, at sporene efter indvindingen jævnes ud relativt hurtigt efter indvindingen, og at den række stenrev, der ligger på kanten mellem det tidligere indvindingsområde og ansøgningsområdet er intakte og upåvirkede. Dette blev verificeret under ROV-verifikationerne, hvor der blev observeret fine lokale stenrev med en del epifauna samt fisk såsom torsk. Sandbunden i området bar heller ikke præg af råstofindvinding og det biologiske samfund var som forventet på denne substrattype. NCC ønsker at indvinde ral, og derfor vil sandet ledes over 4 mm sold og tilbage til havbunden. Tobis foretrækker en grov til mellemgrov sandbund med en mediankornstørrelse på mellem 0,25 og 2 mm (Holland et al., 2005), og biotopen vil derfor med overvejende sandsynlighed stadig være egnet som tobisbiotop. 77 / 88

For så vidt angår indvindingens mulige effekt på gyde- og opvækstområder, er havtobis den eneste hyppigt forekommende art, hvis gydeområder kan blive negativt påvirket af slæbesugning. Tobisens fortrukne gydehabitat er imidlertid ikke sammenfaldende med det område, der ønskes udnyttet til råstofindvinding, idet områder dækket af store mobile sandribber med en omtrentlig bølgelængde på 100 m dels ikke forekommer inden for det ansøgte område og i øvrigt ikke er råstofmæssigt interessante på Jyske Rev. Råstofindvinding i det ansøgte indvindingsområde vurderes dermed ikke at have betydning for gydesuccessen for tobis på Jyske Rev. En sammenligning med tobisfiskepladser kortlagt af Jensen et al. (2011) og ansøgningsområdets placering har vist, at tobisfiskepladserne kun overlapper med ansøgningsområdet i en mindre del af den sydlige og nordlige del af sikkerhedszonen samt et minimalt område af selve ansøgningsområdet i den nordlige del (se kort på Figur 4.6.4). Det vurderes derfor, at påvirkningen af biotoper heriblandt tobisbiotoper vil være ubetydelig. Fiskere har i forbindelse med tidligere ansøgning om tilladelse til råstofindvinding i langs den jyske vestkyst udtalt, at de ikke kunne påvise nogen effekt på fiskeriet selv i områder, hvor der lige er foretaget sandsugning. Allerede dagen efter sandsugning har der ikke kunne konstateres entydige forskelle i fangster af konsumfisk og bifangster af krabber, søstjerne, konker m.m. ved fiskeri i det pågældende område (DHI, 2000b). På baggrund af ovenstående vurderes det, at påvirkningen på fiskeriet i området vil være ubetydelig. Der opfordres dog til dialog mellem NCC og fiskere for at bevirke, at de to erhverv kan udnytte området til hvert sit formål med et minimum af gener. Dette er også et ønske fra begge parter, og det har fungeret godt under tidligere råstofindvindinger på bl.a. Jyske Rev. Ved indvinding af den samme mængde ral vil varigheden af perioden, hvor fiskeri frarådes i indvindingsområdet, være kortere ved anvendelse af større fartøjer sammenlignet med mindre fartøjer. 78 / 88

Tabel 6.9.1 Potentielle påvirkninger af fisk og fiskeri ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområdet Jyske Rev. Tema: Fisk og fiskeri Virkningens betydning (uden afværgeforanstaltninger) Påvirkning Omfang Grad Varighed (reversibilitet) Sandsynlighed Konfidens Overordnet betydning Forstyrrelse af havbunden Sedimentspredning Tilstedeværelse af fartøjer Lokal Lille Mellemlang - Høj Mindre Lokal Lille Kort - Høj Mindre Lokal Ubetydelig Kort - Høj Ubetydelig Støj Lokal Ubetydelig Kort - Middel Ubetydelig Oliespild Regional Lille Kort Mulig Middel Mindre 6.10. Marinarkæologi Råstofindvinding kan potentielt udgøre en trussel mod kulturhistoriske interesser så som vrag af skibe eller både. I forbindelse med VVM-redegørelsen er Kulturstyrelsen, som er ansvarlig myndighed på området, blevet anmodet om en vurdering af NCC s ansøgte indvindingsaktivitet i relation til kulturhistoriske interesser på havbunden i det aktuelle ansøgningsområde. Desuden er Strandingsmuseet hørt. I 2006 afgav Kulturstyrelsen og Strandingsmuseet et høringssvar, hvori de skriver, at de ikke har kendskab til marinarkæologiske interesser i det ansøgte område og konstaterede, at der i forbindelse med de gennemførte sidescan- og dykkerundersøgelser i 2006 ikke er blevet registret skibsvrag eller andre kulturlevn. På baggrund af ovenstående vurderede Kultursstyrelsen, at den ansøgte indvindingsaktivitet på Jyske Rev ikke er i konflikt med beskyttelsen af kulturhistoriske interesser på havbunden. Følgelig gjorde Styrelsen ikke indsigelse mod, at der for en given årrække gives tilladelse til råstofindvinding i det ansøgte område. Dette dog under forudsætning af, at det indgår som vilkår for aktiviteten, at den straks indstilles, såfremt der påtræffes vrag af skibe eller både, og at der herefter tages kontakt til Strandingsmuseet St. George i Thorsminde, Kulturarvsstyrelsen eller nærmeste museum. Hele området er i forbindelse med nærværende VVM undersøgt med fulddækkende sidescan, hvorefter der er udpeget punkter til visuel verifikation med ROV. Forud for de visuelle verifikationer er der ikke på sidescan fundet objekter udpeget som vrag, der er heller ikke fundet vrag eller vragrester på de udførte visuelle verifikationer. Der er ikke fundet vrag eller andre tegn på kulturarv under nærværende undersøgelser af ansøgningsområdet Jyske Rev. 79 / 88

I høringssvaret til nærværende ansøgningsområde oplyser Kulturstyrelsen og Strandingsmuseet, at de ikke har yderligere bemærkninger i forhold til høringssvaret fra 2006 med henvisning til Kulturstyrelsens sagsnummer: KUAS 2013-7.26.01-0067. Høringssvarene findes i Bilag 6. Tabel 6.10.1 Potentielle påvirkninger af marinarkæologi ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområdet Jyske Rev. Tema: Marinarkæologi Virkningens betydning (uden afværgeforanstaltninger) Påvirkning Omfang Grad Varighed (reversibilitet) Sandsynlighed Konfidens Overordnet betydning Forstyrrelse af havbunden Lokal Ubetydelig Kort - Høj Ubetydelig 6.11. Rekreative interesser Indvindingsaktiviteten vil foregå minimum 42 km fra kysten, hvorfor potentielle effekter på rekreative interesser i området stort set er begrænset til rekreativt fiskeri. Denne aktivitet skønnes som værende af særdeles perifer karakter i ansøgningsområdet, ligesom der ved kortvarige forstyrrelser kan vælges alternative fiskeområder. Den potentielle forstyrrelse i relation til rekreative interesser, vil derfor være begrænset og af kortvarig karakter. Et større spild af dieselolie fra en ralsuger kan opstå som følge kollision med et andet fartøj eller ved havari under losning af last tæt ved kysten. Et større oliespild vil primært være en trussel for havfugle og i mindre grad marine pattedyr. Yderligere er der risiko for at nærtliggende strande bliver forurenet, og at rekreative interesser dermed vil blive påvirket. Sandsynligheden for oliespild er dog meget lille. Det antages, at jo færre fartøjer, der benyttes des mindre er risikoen for havari, og det vil derfor være en fordel at benytte færre men større fartøjer. Der orienteres om ralsugning i Efterretninger for søfarende og ved henvendelse til lokale fiskeriforeninger. Fiskeri i det afmærkede område frarådes, og sejlads kan foregå under iagttagelse af normale søvejsregler i indvindingsperioden. Derfor vurderes risikoen for et væsentligt oliespild i forbindelse med ralindvinding som værende ubetydelig. Da sedimentspredningen hovedsageligt vil foregå inden for indvindingsområdet, som ligger minimum 42 km fra kysten, vil sedimentspild fra ralindvinding i området ikke påvirke badevandskvaliteten og dermed den rekreative aktivitet langs den jyske vestkyst. 80 / 88

Tabel 6.11.1 Potentielle påvirkninger af rekreative interesser ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområdet Jyske Rev. Tema: Rekreative interesser Virkningens betydning (uden afværgeforanstaltninger) Påvirkning Omfang Grad Varighed (reversibilitet) Sandsynlighed Konfidens Overordnet betydning Tilstedeværelse af fartøjer Lokal Ubetydelig Kort - Høj Ubetydelig Støj Lokal Ubetydelig Kort - Middel Ubetydelig Oliespild Regional Lille Mellemlang Mulig Middel Mindre 6.12. Sejlads Indvindingen i det ansøgte område vil medføre en øget aktivitet i området og kan dermed potentielt give anledning til navigationsproblemer for fiskefartøjer og anden skibstrafik. Da risiko for oliespild primært er relateret til risiko for kollisioner med slæbesugningsfartøjerne behandles dette aspekt i forbindelse med en vurdering af sejladsen i området. Ansøgningsområdet er delvist beliggende på samme areal som indvindingsområdet 562-JA/JB Jyske Rev, hvori der har fundet råstofindvinding sted gennem en årrække (2006-2011), uden at det har givet anledning til kendte problemer som påsejlinger mv., ligesom indvindingsmetoden ikke giver ophav til dybdeforringelser. Indvindingsaktivitet i området er således ikke et nyt fænomen, men en allerede integreret del af de for skibstrafikken opmærksomhedskrævende forhold ved den jyske vestkyst. Slæbesugningen foregår ved en jævn langsom hastighed, hvor fartøjet følger en stabil retning inden for de afgrænsede områder og under iagttagelse af normale søvejsregler. Slæbesugningsudstyret (sugerøret) sidder påmonteret i direkte tilknytning til indvindingsfartøjet og rummer ikke udstyr, der i udstrækning og placering under havoverfladen kan strække sig langt fra det tilknyttede fartøj. Baseret på oplysninger fra Farvandsvæsnet er der en intens skibstrafik langs den jyske vestkyst og henover Jyske Rev. Skibstrafikken i området er imidlertid ikke begrænset til smalle sejlrender eller generet af lokalt lavvandede forhold, men kan med de aktuelle vanddybder på mellem 20-35 m generelt manøvrere frit uden risiko for grundstødning. Et større spild af dieselolie fra en ralsuger kan opstå som følge kollision med et andet fartøj eller ved havari under losning af last tæt ved kysten. Et større oliespild vil primært være en trussel for havfugle og i mindre grad marine pattedyr. Yderligere er der risiko for at nærtliggende strande bliver forurenet. Sandsynligheden for oliespild er dog meget lille. Det antages, at jo færre fartøjer, der benyttes, des mindre er risikoen for havari, hvilket medfører at indvindingen med færre større fartøjer er at foretrække. 81 / 88

Der orienteres om ralsugning i Efterretninger for søfarende og ved henvendelse til lokale fiskeriforeninger. Fiskeri i det afmærkede område frarådes, og sejlads kan foregå under iagttagelse af normale søvejsregler i indvindingsperioden. Derfor vurderes risikoen for et væsentligt oliespild i forbindelse med sandindvinding som værende meget lille. På baggrund af ovenstående vurderes indvindingsaktiviteten ikke i nævneværdigt omfang at besværliggøre eller forringe navigationsforholdene for fiskefartøjer og anden skibstrafik. Der skønnes fortsat at være rigeligt manøvrerum i ansøgningsområdet uden forøget påsejlingsrisiko. Risikoen for oliespild, som følge af kollision med indvindingsfartøjer, vurderes derfor at være minimal. Tabel 6.12.1 Potentielle påvirkninger af sejlads ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområdet Jyske Rev. Tema: Sejlads Virkningens betydning (uden afværgeforanstaltninger) Påvirkning Omfang Grad Varighed (reversibilitet) Sandsynlighed Konfidens Overordnet betydning Tilstedeværelse af fartøjer Lokal Ubetydelig Kort - Høj Ubetydelig 6.13. Øvrige forhold I Danmark er der kun foretaget få målinger af støjudbredelse i luften i forbindelse med råstofindvinding (Orbicon, 2007a; Orbicon, 2007b). De to støjmålinger (Orbicon, 2007a; Orbicon, 2007b) blev foretaget i forbindelse med sandindvinding ved Tørresø. Indvindingen foregik med en minimum afstand fra kysten på 2 km og støjniveauet blev målt til 23-28 db, hvilket ikke overskred støjgrænsen på 35 db givet i indvindingstilladelsen for området. Den mindste afstand mellem indvindingsområdet og kysten er ca. 42 km, og det vurderes på baggrund af tidligere undersøgelser, at støjen fra sandindvindingen ikke vil overskride støjgrænsen givet i tilladelser til sandindvinding. 6.14. Kumulative effekter Der foregår en række forskellige aktiviteter langs den jyske vestkyst, så som øvrig råstofindvinding herunder kystfodring, fiskeri, skibsfart og havmølleparker. Disse kan sammen med nærværende projekt medføre kumulative effekter på det omgivende miljø. NCC s ansøgningsområde på Jyske Rev ligger i forbindelse med fællesområder, samt grænser op til et ansøgningsområde fra Thyborøn Nordsøral. 82 / 88

Kumulative effekter kan forårsages af indvinding i nærliggende men adskilte indvindingsområder inden for samme farvandsområde, løbende udvidelse af indvindingsmængden i samme område samt forskellige menneskelige aktiviteter f.eks. fiskeri og råstofindvinding i det samme påvirkningsområde. Kumulative effekter er karakteriseret ved at medføre en effekt, som ingen af de to påvirkninger ville have alene. Ifølge rapport udarbejdet af NST i 2011 (Naturstyrelsen, 2011 udkast) er der gennemført studier i bl.a. England, der viser en tilsandingseffekt af meget finkornet materiale op til 3 km fra indvindingsområdet i områder med stærk tidevandsstrøm. Den 500 m brede sikkerhedszone anses dog generelt stadig som tilstrækkelig i danske farvande, da det kun er meget få steder, hvor der forekommer kraftig tidevandsstrøm (Naturstyrelsen, 2011 udkast). Dette indikerer, at der ikke forekommer overlappende tilsanding mellem nærliggende råstofområder ved Jyske Rev. Desuden er området meget dynamisk uden dominerende strømretning, og der vil derfor ikke opstå de samme faner, som er observeret i bl.a. England. Der er derfor minimal risiko for, at nærliggende rev vil blive tilsandet. Desuden viste de ROV verifikationer, der blev gennemført på de stenede områder - ind mod fællesområdet, at makroalgevegetationen, og dyresamfundene var fine og tilsyneladende helt upåvirkede af den mangeårige indvinding der har fundet sted i fællesområdet og i nærværende efterforskningsområde. Generelt antages det, at rekolonisering i et område, hvor der har været indvundet råstoffer, tager ca. 2-4 år. Studier viser dog, at foregår indvindingen over længere tid (> 1 år), hvilket den gør i de fleste tilfælde, så er rekoloniseringen langsommere og det kan være andre og færre arter, der etablerer sig i området. Reetableringen varierer dog meget og er afhængig af morfologi, forskellen mellem det oprindelige og det nye sediment, områdets følsomhed overfor stress og antallet af potentielle kolonisatorer. Arter, der lever ved Jyske Rev, er vant til et dynamisk miljø og må derfor være mindre sårbare end arter, der lever i et mere beskyttet miljø. Råstofindvinding i flere forskellige områder på én gang kan muligvis forstyrre marsvins orientering, men der findes pt. ikke tilstrækkelig med viden om dette. Denne effekt vil eventuelt kunne reduceres med såkaldte blide opstarter (soft-start-procedure), hvor der før opstart tændes og slukkes motoren på sugesystemet for at sikre, at marsvinene forlader området før selve indvindingen går i gang (NST, 2011 udkast). Ved indvinding over en lang årrække i det samme område kan regenerering af den oprindelige type af bundfaunasamfund være meget begrænset, da arterne har vanskeligt ved at etablere sig i området igen. Denne effekt kan reduceres, hvis ændringer af bundens morfologi og sedimenttypen ændres så lidt som muligt bl.a. ved, at råstofressourcen ikke indvindes helt i bund, og at der efterlades et stabilt lag af det oprindelige sediment i området. 83 / 88

Som tidligere nævnt har der været en god dialog mellem NCC og de fiskere, der driver fiskeri i indvindingsområderne. Dette har bevirket, at begge grupper har kunnet udnytte områderne til hvert sit formål med et minimum af gener (Orbicon, 2006). Desuden har fiskerne ikke kunne påvise nogen effekt på fiskeriet selv i områder, hvor der lige er foretaget sandsugning. Allerede dagen efter sandsugning har der ikke kunne konstateres entydige forskelle i fangster af konsumfisk og bifangster af krabber, søstjerne, konker m.m. ved fiskeri i det pågældende område (DHI, 2000b). Det vurderes, at den kumulative effekt ved ralindvinding og fiskeri vil være lille, lokal og af kort varighed. Der orienteres om sandsugning i Efterretninger for søfarende og ved henvendelse til lokale fiskeriforeninger. Fiskeri i det afmærkede område frarådes og sejlads kan foregå under iagttagelse af normale søvejsregler i indvindingsperioden. Derfor vurderes en kumulativ effekt som følge af kollision mellem indvindingsfartøjer og andre fartøjer som værende meget lille. Sydøst for ansøgningsområdet Jyske Rev ligger et af de otte områder, der er udpeget som potentielt, for fremtidig anlæg af kystnære havmøller (Energistyrelsen, 2012). Området ligger med en afstand på minimum 40 km. Da effekterne fra sandindvinding er kortvarige og hovedsageligt forekommer indenfor indvindingsområdet vurderes det, at der ikke vil forekomme nogen kumulative effekter i forbindelse med eventuelt fremtidige kystnære havmøller. Overordnet vurderes det, at en eventuel indvinding i ansøgningsområdet ikke vil medføre betydelige kumulative påvirkninger. 7. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Begrebet afværgeforanstaltninger er en betegnelse for en aktivitet, der anvendes for at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere uønskede miljøpåvirkninger ved gennemførelse af aktiviteten. Som redegjort for i det foregående kapitel vurderes den ansøgte indvindingsaktivitet i det ansøgte område på Jyske Rev ikke at medføre betydende negative påvirkninger på områdets natur- og miljøforhold på kort eller lang sigt. På baggrund af denne vurdering og følgende overvejelser kan der ikke peges på et behov for iværksættelse af særlige foranstaltninger som grundlag for en indvindingstilladelse: - Der er ikke konstateret sammenfald mellem udbredelsen af de hhv. potentielt mest sårbare og biologisk værdifulde naturtyper samt de mest værdifulde råstofforekomster på Jyske Rev. - Ansøgningsområdet overlapper med tidligere indvindingsområder (562-JA/JB Jyske Rev), hvor der gennem en længere årrække har pågået en tilsvarende 84 / 88

råstofudnyttelse uden erkendte betydende natur- og miljømæssige konsekvenser. 8. TEKNISKE MANGLER OG MANGLENDE VIDEN Som led i en VVM-redegørelse skal der påpeges punkter, hvor datagrundlaget er usikkert, eller hvor der mangler viden for at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenser. I forhold til den øvrige indvinding på Jyske Rev er det uvist, hvor stor denne vil være, og NCC kan ikke oplyse om dette, da det er andre selskaber, der står for denne. Denne VVM-redegørelse bygger på faglige vurderinger truffet på baggrund af den refererede dokumentation. Eventuelle usikkerheder relateret til det benyttede baggrundsmateriale eller de gennemførte undersøgelser, er adresseret i teksten i forbindelse med gennemgangen af de miljømæssige problemstillinger. Samlet er der ikke tale om usikkerheder, der vurderes at have afgørende betydning for VVMredegørelsens konklusioner. 9. KONKLUSION 10. REFERENCER Appelberg M, Holmqvist M og Lagenfelt I (2005). Øresundsforbindelsens inverkan på fisk och fiske. Underlagsrapport 1992-2005, s. 230. BirdLife International (2004). Birds in Europe: population estimates, trends and conservation status. Cambridge, UK: BirdLife International. BirdLife Conservation Series No. 12. DHI (2000a). VVM redegørelse for planlagte sandindvindingsområder på Vestkysten. DHI (2000b). Fiskebestande og fiskeri i planlagte sandindvindingsområder på Vestkysten samt i et revlefodringsområde udfor Fjältring. DHI for Kystdirektoratet. DHI (2000c). Bundfauna og sediment i planlagte sandindvindingsområder på Vestkysten. DHI for Kystdirektoratet. DHI (2010). Miljøeffekter ved anvendelse af store fartøjer til råstofindvinding på havbunden. DHI for By- og Landskabsstyrelsen. DTU Aqua (2012). Notat 1.4 Fiskebestandenes struktur. Journ. Nr. 11/06635 Durinck J, Skov H og Danielsen F (1993). Some factors determining seabird distribution in the North Sea. In: J. Madsen (ed.) Proc. Seventh Nordic Congress of Ornithology 1990 Danish Ministry of Environment. 85 / 88

Follestad A (1990). The pelagic distribution of Little Auk Alle alle in relation to a frontal system off central Norway, March/April 1988. Polar Research, 8: 23-28. Glutz von Blotzheim UN og Bauer KM (1982). Handbuch der Vögel Mitteleuropas, Band 8/II. AULA-Verlag, Wiesbaden. Holland GJ, Greenstreet SPR, Gibb IM, Fraser HM og Robertson MR (2005). Identifying sandeel Ammodytes marinus sediment habitat preferences in the marine environment. Marine Ecology Progress Series, 303, 269-282. Jensen FP (1993). Fuglene i de danske farvande; resultaterne af landsdækkende undersøgelser 1987-91. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Jensen H, Kristensen PS and Hoffmann E (2003). Sandeels and clams (Spisula sp.) in the wind turbine park at Horns Reef. DFU-report to TechWise, April 2003. Jensen H, Rindorf A, Wright P og Mosegaard H (2011). Inferring the location and scale of mixing between habitat areas of lesser sandeel through information from fishery. ICES Journal of Marine Science, 68 (1), 43-51. Joint Nature Conservation Committee (UK) (2013). Oplysningerne er hentet fra JNCC s hjemmeside den 18 juli 2013. Kystdirektoratet (2012). Vi beskytter Vestkysten Kystfodring 2012. Informationsbrochure vedr. Kystdirektoratets sandfodringsindsats for 2012. Tilgængeligt online via. http://omkystdirektoratet.kyst.dk/kystfodringen-langs-den-jyske-vestkyst-2012.html Lockyer C og Kinze C (2003). Status, ecology and life history of harbor porpoise (Phocoena phocoena), in Danish Waters. NAMMCO Scientific Publications 5: 143-176. Naturstyrelsen (2011). Rapport på baggrund af studie af nyere litteratur om akkumulerede effekter af råstofindvinding udkast. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Naturstyrelsen (2013). Råstofproduktion i Danmark. Havområdet. ISBN nr. 978-87- 7179-611-6. Orbicon (2006). VVM redegørelse. Bilag til: Ansøgning om tilladelse til indvinding af råstoffer I et nyt indvindingsområde på Jyske Rev. Udarbejdet for Råstofselskabet A/S på vegne af NCC Råstoffer A/S, Kroghs A/S og Thyborøn Nordsø Ral A/S. Orbicon (2006, Bilag 2). Ralindvinding på Jyske Rev Sedimentspredning. Rapport til Orbicon A/S udarbejdet af DHI Institut for Vand og Miljø, maj 2006. 86 / 88

Orbicon (2007a). Rederiet Argonaut. Miljømåling ekstern støj. Lokalitet: Tørresø. Skib: Argonaut. Rapport nr. 07007. Orbicon (2007b). Storebælt Sten & Grus. Miljømåling ekstern støj. Lokalitet: Tørresø. Skib: Kronos OZ2015. Rapport nr. 07012. Ornis Consult (2000). Kystinspektoratet. Fuglebestande ud for Vestkysten og ved Årgab. Rapport til DHI Institut for Vand og Miljø. Ornis Consult A/S. OSPAR Commission (2000). Quality Status Report 2000, Region II Greater North Sea. OSPAR Commission London, 36 + xiii pp. Petersen IK, Christensen TK, Kahlert J, Desholm M og Fox AD (2006). Final results of bird studies at the offshore wind farms at Nysted and Horns Rev, Denmark. NERI Report. Commissioned by DONG energy and Vattenfall A/S. Danmarks Miljøundersøgelser. Petersen IK, Nielsen RD, Pihl S, Clausen P, Therkildsen O, Christensen TK, Kahlert J og Hounisen JP (2010). Landsdækkende optælling af vandfugle i Danmark, vinteren 2007/2008. Arbejdsrapport fra DMU nr. 261, Danmarks Miljøundersøgelser. Skov H, Durinck J, Leopold MF og Tasker ML (1995). Important Bird Areas for seabirds in the North Sea. BirdLife International, Cambridge, UK. Stone CJ, Webb A, Barton C, Ratcliffe N, Camphuysen CJ, Reed TC, Tasker ML og Pienkowski MW (1995). An atlas of seabird distribution in North West European waters. Joint Nature Conservation Committee, Petersborough. Støttrup J, Dolmer P, Røjbek M, Nielsen E, Ingvardsen S, Laustrup C og Sørensen SR (2005). Kystfodring og godt fiskeri. Undersøgelse af strandnær kystfodring ved Agger Tange. DFU rapport nr. 156-05, 49 s. Støttrup J, Dolmer P, Røjbek M, Nielsen E, Ingvardsen S, Sørensen P og Sørensen SR (2006). Kystfodring og kystøkologi. Undersøgelse af revlefodring ud for Fjaltring. DFU rapport nr. 171-07 Søgaard B og Asferg T (2007). Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV. Faglig rapport fra DMU nr. 635. Søgaard B, Pihl S, Wind P, Laursen K, Clausen P, Andersen PN, Bregnballe T, Petersen IK og Teilmann J (2008). Arter 2008 NOVANA. Faglig rapport fra DMU nr. 766. 87 / 88

Teilmann J, Dietz R, Larsen F, Desportes G, Geertsen BM, Andersen LW, Aastrup PJ, Hansen JR og Buholzer L (2004). Satellitsporing af marsvin i danske og tilstødende farvande. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU 484: 86 s. Teilmann J, Sveegaard S, Dietz R, Petersen IK, Berggren P og Desportes G (2008). High density areas for harbour porpoises in Danish waters. National EnvironmentalResearch Institute, University of Aarhus. 84 s. NERI Technical Report No. 657 Worsøe LA, Horsten MB og Hoffmann E (2002). Gyde- og opvækstpladser for kommercielle fiskearter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. DFU-rapport nr. 118-02. www.dmu.dk/dyr+og+planter/dyr/havpattedyr/marsvin/satelitsporing+af+marsvin/ BirdLife International 2004. Birds in Europe: population estimates, trends and conservation status. Cambridge, UK: BirdLife International. (BirdLife Conservation Series No. 12). 88 / 88