VVM råstofindvinding Jyske Rev

NCC Roads A/S VVM råstofindvinding Jyske Rev

NCC Roads A/S VVM råstofindvinding Jyske Rev Rekvirent Rådgiver NCC Roads A/S Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Att.: Christian H. Abildtrup Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 3621300059 Projektleder Udarbejdet af Kort Kvalitetssikring Jan F. Nicolaisen Birgitte Nielsen Mikkel Schmedes Jan F. Nicolaisen Revisionsnr. 1 Godkendt af Per Møller Jensen Udgivet 13-09-2013

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Ikke teknisk resume... 7 1.1. Baggrund for projektet... 7 1.2. Driftsaktiviteter... 7 1.3. Alternativer... 7 1.4. Potentielle påvirkninger på miljøet... 8 1.5. Afværgeforanstaltninger... 8 2. Baggrund... 9 2.1. Indledning... 9 2.2. Lovmæssige forudsætninger... 11 2.2.1 Internationale beskyttelsesområder... 12 2.2.2 Gunstig bevaringsstatus... 13 2.2.3 Habitatdirektivets Bilag II og IV... 14 2.3. Metode og læsevejledning... 15 3. Tekniske beskrivelser og Alternativer... 16 3.1. Indledning... 16 3.2. Områdeafgrænsning... 17 3.3. Råstofforekomsten udstrækning, mængde, kvalitet og sammensætning... 19 3.4. Indvindingsmetode... 20 3.5. Markeds- og råstofmæssige forhold... 22 3.6. Forslag til indvindings- og efterbehandlingsplan... 22 3.7. Alternativer, alternative områder og erstatningsmateriale... 23 3.7.1 0-alternativ... 24 4. Eksisterende forhold... 24 4.1. Indledning... 24 4.2. Metode... 24 4.2.1 Substrat- og naturtypekortlægning af fase 1b området... 25 4.2.2 Visuelle verifikationer med ROV... 26 4.3. Dybdeforhold... 27

4.4. Generel vandkvalitet... 29 4.5. Substrat- og sedimentforhold... 31 4.6. Eksisterende biologiske forhold... 34 4.6.1 Flora og fauna... 34 4.6.1.1. Biologiske forhold i relation til substrattype 1b... 35 4.6.1.2. Biologiske forhold i relation til substrattype 2... 36 4.6.1.3. Biologiske forhold i relation til substrattype 3... 37 4.6.1.4. Biologiske forhold i relation til substrattype 4... 38 4.6.2 Sammenfatning flora og fauna... 39 4.6.3 Marine pattedyr... 40 4.6.4 Fugle... 44 4.6.5 Fisk og fiskeri... 47 4.7. Opsummering... 53 5. Sedimentspredning... 53 5.1. Indledning... 53 5.2. Metode... 54 5.3. Potentielt sedimentspild... 54 5.4. Opsummering... 57 6. Potentielle påvirkninger på Natur, Flora og fauna... 58 6.1. Indledning... 58 6.2. Metode og begreber i VVM-redegørelsen... 58 6.3. Kilder til påvirkning... 62 6.4. Vandkvalitet... 64 6.5. Luftkvalitet... 65 6.6. Naturtyper... 65 6.7. Marine pattedyr... 69 6.8. Fugle... 71 6.9. Fisk og fiskeri... 75 6.10. Marinarkæologi... 79 6.11. Rekreative interesser... 80 6.12. Sejlads... 81 6.13. Øvrige forhold... 82

6.14. Kumulative effekter... 82 7. Afværgeforanstaltninger... 84 8. Tekniske mangler og manglende viden... 85 9. Konklusion... 85 10. Referencer... 85

BILAGSFORTEGNELSE 1. Kortbilag A. Områdeafgrænsning B. Ansøgningsområde Jyske Rev med ROV-verifikationer C. Substrattypekort D. Naturtypekort 2. Notat geofysik i undersøgelsesområdet 3. Logbøger ROV-verifikationer 4. Videosekvenser 5. Høringssvar fra Danmarks Fiskeriforening 6. Høringssvar fra Kulturstyrelsen

1. IKKE TEKNISK RESUME 1.1. Baggrund for projektet NCC ønsker at ansøge om tilladelse til råstofindvinding i et indvindingsområde i Nordsøen, hvor der tidligere har været indvundet råstoffer intensivt i perioden medio 2007 til 31. december 2011. En ny tilladelse vil således være en fortsættelse af aktiviteten. Området betegnes ansøgningsområde Jyske Rev og er beliggende ca. 43 km nordvest fra Thyborøn. Ansøgningsområdet består af fire tilgrænsende auktionsområder områder, som Naturstyrelsen ved møde d. 6. februar 2013 har givet tilladelse til kan behandles som et samlet ansøgningsområde i én samlet VVM. Denne VVM-redegørelse er udarbejdet som et teknisk bilag til NCC s indvindingsansøgning og klarlægger baggrunden for ansøgningen samt behandler de mulige miljø- og naturmæssige konsekvenser ved fuld udnyttelse af den ansøgte indvindingsmængde. 1.2. Driftsaktiviteter NCC ønsker at indvinde råstoffer, primært ral, af den kvalitet, som deres kunder efterspørger til bl.a. tilslag til beton og asfalt. Ansøgningen omfatter en samlet indvinding i ansøgningsområdet Jyske Rev på 5,05 mio. m 3 gældende for en femårig periode. Det ansøgte område udgør et areal på ca. 16 km 2 eksklusiv den omkringliggende sikkerhedszone på 500 m. Ansøgningsområdet består af fire efterforskningsområder, som Naturstyrelsen (NST) har givet NCC tilladelse til bliver behandlet som ét samlet ansøgningsområde i en VVM-redegørelse. Mængden, der ifølge efterforskningen er til stede i det ansøgte område, vurderes at svare til NCC s behov i den ansøgte periode. Indvindingen vil blive gennemført med slæbesugningsfartøjer, der indvinder ved hjælp af bagudrettet sugerør. Ved denne metode vil fartøjerne sejle med jævn fart og retning og vil efterlade et 1,5-2 meter (op til ca. 4 m ved brug af større fartøjer) bredt spor på havbunden, som svarer til sugehovedets bredde. NCC ønsker mulighed for at benytte større fartøjer en hidtidig, hvilket er tilladt ifølge den nye Råstoflov (LBK nr. 657 af 27. maj 2013) 1.3. Alternativer Den aktuelle råstofforekomst har en unik sammensætning, der opfylder betonbranchens krav til kemiske og fysiske egenskaber i betontilslag. De kendte landbaserede materialer vil kræve en meget høj grad af forarbejdning og frasortering af mindre lødige materialer for at opfylde kvalitetskrav, hvilket af såvel praktiske som økonomiske årsager betyder, at de ikke udgør et interessant alternativ til den ansøgte råstofressource. Yderligere vil en tilsvarende indvinding på land lægge beslag på meget store arealer, og vil mange steder antageligt være i konflikt med andre interesser af både beskyttelses- og benyttelsesmæssig karakter. 7 / 88

1.4. Potentielle påvirkninger på miljøet Der er foretaget en vurdering af indvindingens miljømæssige påvirkning på såvel kort som på langt sigt ved en fuld udnyttelse af den ansøgte mængde. VVM-redegørelsen omfatter udelukkende vurdering af potentielle påvirkninger i relation til råstofindvinding. Som grundlag for vurderingen er der blandt andet gennemført en række områdespecifikke undersøgelser i ansøgningsområde Jyske Rev. Undersøgelserne er tilrettelagt i samarbejde med Naturstyrelsen (NST) og omfatter kortlægning af bundtyper ved sidescan samt marinbiologiske undersøgelse af fysisk-biologiske parametre, primært bundfauna og forekomst af områder med stenrev/vegetation. På baggrund af VVM-redegørelsen kan det sammenfattende konkluderes, at den ansøgte indvindingsaktivitet i ansøgningsområdet ikke vil medføre betydende negative påvirkninger på natur- og miljøforhold på kort eller lang sigt, hverken inden for det ansøgte område eller uden for (Tabel 1.4.1). Tabel 1.4.1 Oversigt over indvindingens overordnede betydning for miljøet. Påvirkning Vandkvalitet Luftkvalitet Naturtyper samt flora og fauna Marine pattedyr Fugle Fisk og fiskeri Marin arkæologi Rekreative interesser Sejlads Overordnet betydning Ubetydelig Ubetydelig Mindre Mindre Ubetydelig Mindre Ubetydelig Mindre Ubetydelig 1.5. Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger er en betegnelse for en aktivitet, der kan nedbringe og om muligt neutralisere en uønsket miljøpåvirkning. På baggrund af den gennemførte miljøvurdering og følgende overvejelser kan der ikke peges på et behov for iværksættelse af særlige foranstaltninger som grundlag for en indvindingstilladelse. Der er dog konstateret forekomster af stenrev i ansøgningsområde Jyske Rev, som er en af de potentielt mest sårbare og biologisk værdifulde naturtyper. Det anbefales derfor, at undgå indvinding i den sydvestlige del af ansøgningsområdet, hvor disse stenrevsområder forefindes. Disse lokaliteter vil dog undgås ved indvinding, da større sten er uønsket produkt og grundet risikoen for havari af slæbesugningsmateriel. 8 / 88

Ansøgningsområdet overlapper med indvindingsområderne 562-JA/JB Jyske Rev, hvor der gennem en længere årrække har pågået en tilsvarende indvindingsaktivitet. 2. BAGGRUND 2.1. Indledning NCC Roads A/S ønsker at ansøge om tilladelse til råstofindvinding i fire auktionsområder beliggende i Nordsøen omkring Jyske Rev, som de har opnået eneret til efterforskning i. Disse fire områder er tilgrænsende, og NST har derfor på et møde d.6. februar 2013 givet tilladelse til, at disse kan behandles under én VVM. Ansøgningen omfatter tilladelse til en samlet indvinding ral i ansøgningsområde Jyske Rev på 5,05 mio. m 3 over en 5-årig periode, hvilket svarer til 1,01 mio. m 3 sand pr. år. Det ansøgte område udgør et areal på ca. 16 km 2 og er beliggende i Nordsøen ca. 43 km nordvest for Thyborøn og har en minimumsafstand til kysten på ca. 42 km. Placeringen af det ansøgte areal i de fire auktionsområder kan ses af Figur 2.1.1. Figur 2.1.1. Oversigtskort med de fire auktionsområder, det samlede ansøgningsområde Jyske Rev samt den omkringliggende 500 m brede sikkerhedszone. 9 / 88

Figur 2.1.2 Oversigtskort med det samlede ansøgningsområde Jyske Rev samt den omkringliggende 500 m brede sikkerhedszone, samt gennemførte verifikationspunkter. I baggrunden ses sidescanmosaik. I 2013 fik NCC tilladelse til kortlægning og efterforskning af råstoffer i efterforskningsområde 7321-00113 (auktionsområde 31-163A), 7321-00111 (auktionsområde 31-10 / 88

163D), 7321-00110 (auktionsområde 31-175B) og 7321-00112 (auktionsområde 31-176A) ved Jyske Rev. GEO og Orbicon udførte en marin geofysisk kortlægning (fase 1A og 1B) af området i foråret 2013 (se Figur 2.1.1). Formålet var, at påvise egnede råstofforekomster til råstofindvinding samt at indsamle data, der danner grundlag for den foreliggende vurdering. NCC ønsker at ansøge Naturstyrelsen (NST) om tilladelse til råstofindvinding i fire efterforskningsområder langs den jyske vestkyst. Nærværende VVM omfatter ansøgningsområde Jyske Rev i Nordsøen, som består af fire tilgrænsende efterforskningsområder. I nærværende VVM-redegørelse vil disse fire efterforskningsområder betegnes under et som ansøgningsområde Jyske Rev. NCC har anmodet Orbicon om at udarbejde VVM-redegørelse for råstofindvinding. VVM-redegørelsen omfatter udelukkende vurdering af potentielle påvirkninger i relation til råstofindvinding. Denne VVM-redegørelse er udarbejdet som et teknisk bilag til indvindingsansøgningen og klarlægger baggrunden for ansøgningen samt behandler de miljø- og naturmæssige konsekvenser af en fuld udnyttelse af den ønskede indvindingsmængde. 2.2. Lovmæssige forudsætninger I februar 2013 gav Naturstyrelsen NCC Roads A/S tilladelse, i henhold til 20, stk. 2, nr. 1 i Lovbekendtgørelse nr. 950 af 24. september 2009 af lov om råstoffer, med eneret til efterforskning efter råstoffer i auktionsområdet 31-163A, 31-163D, 31-175B og 31-176A. Tilladelserne blev givet med vilkår efter Råstoflovens 21, stk. 1. Det skal nævnes, at Råstofloven i mellemtiden er revideret, og den gældende Bekendtgørelse af lov om råstoffer er LBK nr. 657 af 27. maj 2013. NCC s ansøgning om indvinding af råstoffer er udarbejdet i henhold til Råstofloven (LBK nr. 657 af 27/05/2013). I medfør heraf kan tilladelse til indvinding af råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen kun ske i geografisk afgrænsede og miljøvurderede områder. Miljøvurderingen skal for indvindinger på mere 1 mio. m 3 pr. år, for indvindinger på mere end 5 mio. m 3 i alt eller for indvindinger som i øvrigt må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, udarbejdes som en VVM-redegørelse. Denne skal belyse en række fastlagte emner, som er defineret i bekendtgørelse om VVMredegørelse af råstofindvinding på havbunden (LBK. nr. 1422 af 12/12/2011). Grundet ansøgningsmængden i nærværende ansøgning skal miljøvurderingen derfor udarbejdes som en VVM-redegørelse og belyse den række af fastlagte emner, som er defineret i bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af råstofindvinding på havbun- 11 / 88

den (VVM). Nærværende VVM-redegørelse er udarbejdet i overensstemmelse med ovenstående lovgrundlag. Som grundlag for en myndighedsansøgning har GEO og Orbicon i foråret 2013 bistået NCC med at gennemføre en efterforskning i henhold til Råstoflovens 20 samt Bekendtgørelse om ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og indvundne råstoffer (BEK nr. 1452 af 15/12/2009). På den baggrund har NCC anmodet Orbicon om at udarbejde en VVM-redegørelse for indvinding af råstoffer i ansøgningsområde Jyske Rev. 2.2.1 Internationale beskyttelsesområder De tættest beliggende Natura 2000-områder til ansøgningsområde Jyske Rev er Thyborøn Stenvolde (N247), Jyske Rev Lillefiskerbanke (N219) og sandbanker ud for Thyborøn (N248), som er illustreret på Figur 2.2.1. Minimumsafstanden til det nærmeste Natura 2000-område (Thyborøn Stenvolde) er ca. 17 km. Figur 2.2.1 Oversigtskort med ansøgningsområdet Jyske Rev samt de nærmeste Nautra 2000-områder Thyborøn Stenvolde (N247), sandbanker ud for Thyborøn (N219) og Jyske Rev, Lillefiskerbanke (N248). Natura 2000 er betegnelsen for et europæisk netværk af beskyttede naturområder og består i Danmark af 261 habitatområder og 113 fuglebeskyttelsesområder. Områdeafgrænsningerne for de to områdetyper er ofte overlappende. Hertil kommer 27 Ram- 12 / 88

sar-områder, der altid er sammenfaldende med hele eller dele af fuglebeskyttelsesområder. I Danmark er forpligtigelserne forbundet med Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne indarbejdet i lovgivningen via Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter, den tilhørende vejledning og bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. Ifølge bekendtgørelserne (nr. 408 af 1/5/2007, 6 og nr. 874 af 2/9/2008, 3) er der pligt til at gennemføre en konsekvensvurdering af aktiviteter, der potentielt kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt og som forudsætter planlægning, tilladelse, godkendelse eller dispensation, uanset om aktiviteten foregår i eller uden for beskyttelsesområdet. At et projekt ligger helt eller delvist udenfor et Natura 2000-område, har derfor ikke umiddelbart nogen betydning for konsekvensvurderingens indhold og formål. Det afgørende er, om projektet påvirker de arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte. Et hovedelement i beskyttelsen af Natura 2000-områderne er, at myndighederne i deres administration og planlægning ikke må vedtage planer, projekter eller lignende, der skader de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare. Derfor er der et krav til myndighederne om at vurdere konsekvenserne af en plan eller et projekt i de tilfælde, hvor planen eller projektet kan påvirke et Natura 2000-område. Kun hvis myndighederne på grundlag af konsekvensvurderingen kan afvise, at en plan eller et projekt skader området, kan planen eller projektet vedtages. 2.2.2 Gunstig bevaringsstatus I kraft af sit EU medlemskab er Danmark forpligtiget til at opretholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for (udpegningsgrundlaget). Præcist hvad en gunstig bevaringsstatus indebærer, er specifikt for de enkelte arter og naturtyper, men begrebet er søgt kvantificeret og gjort målbart i bl.a. Søgaard et al. (2008). For arternes vedkommende må projekter eller planer ikke true de pågældende arter eller deres levesteder, dvs. at bestandene skal være stabile eller i fremgang, og arealerne af de levesteder, som arterne er afhængige af, skal enten være uændrede eller stigende i forhold til tidspunktet for områdets udpegning. 13 / 88

For naturtyperne er der tilsvarende typisk tale om, at arealet skal være stabilt eller stigende for at opretholde en gunstig bevaringsstatus. Sammenfattende opstilles følgende generelle krav til opfyldelsen af en gunstig bevaringsstatus : Naturtyper: Naturtypens areal skal være stabilt eller i fremgang. Naturtypens struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens tilstedeværelse på lang sigt, skal være til stede nu og i overskuelig fremtid. Arter, der er karakteristiske for naturtypen, skal have en gunstig bevaringsstatus, jf. nedenfor. Arter: Arten skal på lang sigt kunne opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige omgivelser. Artens naturlige udbredelsesområde må ikke være i tilbagegang eller blive mindsket i en overskuelig fremtid. Der skal være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare bestanden. 2.2.3 Habitatdirektivets Bilag II og IV Af Habitatdirektivets artikel 12 og Bilag IV fremgår desuden, at medlemslandene skal indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om disse forekommer indenfor eller udenfor et Natura 2000-område. De danske arter, som er listet i direktivets Bilag IV, omfatter ni relativt sjældne planter (inkl. 2 arter af mosser) samt 36 dyrearter, hvoraf en del er forholdsvis sjældne. Andre, f.eks. stor vandsalamander, spidssnudet frø og havpattedyret marsvin, er fortsat ret almindelige i Danmark, selvom deres levesteder for især padderne arealmæssigt har været i tilbagegang i en årrække. For dyrearter omfattet af Bilag IV indebærer beskyttelsen et forbud mod 1) forsætligt fangstdrab, 2) forsætlig forstyrrelse, 3) opbevaring, 4) transport m.m. og 5) at yngleog rasteområder beskadiges eller ødelægges. Ynglesteder defineres i den sammenhæng som arealer, der er af afgørende betydning for pardannelse, parringsadfærd, bygning af reder, æglægning eller i det hele taget spiller en rolle, når arterne skal formere sig. Rasteområder defineres som områder, der er af afgørende betydning for dyr eller grupper af dyr, når disse ikke er aktive. Rastepladser kan også omfatte strukturer skabt af dyr til at fungere som rastepladser. 14 / 88

Direktivbestemmelsen indebærer, at hvor der er en regelmæssig forekomst af Bilag IV arter, kan der ikke umiddelbart gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge de pågældende arters yngle- og rasteområder. Gråsæl, spættet sæl og marsvin findes på Habitatdirektivets liste over Bilag II arter, som kræver så streng beskyttelse, at medlemslandene skal udpege habitatområder, hvor der skal tages særlig hensyn, og der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse og bevaringsstatus. De nærmeste Natura 2000-områder, hvor spættet sæl (1365) er en del af udpegningsgrundlaget findes i Limfjorden og ligger mere end 40 km væk fra ansøgningsområdet. Det er Natura 2000-område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø, område nr. 29 Dråby Vig samt område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk. Nærmeste Natura 2000-område er område N247, som indeholder habitatområde H256 (udpegningsgrundlag Rev) findes ca. 17 km sydøst for ansøgningsområde Jyske Rev. På baggrund af den relativt store afstand til det nærmeste Natura 2000-område (ca. 17 km) samt det nærmeste Natura 2000-område med Bilag II-arter på udpegningsgrundlaget, vurderes det, at nærværende råstofindvinding ikke vil påvirke Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag. Natura 2000 vil derfor ikke blive behandleyderligere i nærværende VVM. 2.3. Metode og læsevejledning I VVM-redegørelsen skal der indgå en beskrivelse af, hvilke metoder, der er anvendt til forudberegning af de miljømæssige påvirkninger. Forudberegning er i relation til denne VVM-redegørelse tolket bredt og omfatter således både faglige vurderinger baseret på eksisterende viden samt validt referencemateriale med behørig kildehenvisning, såvel som eksisterende områdespecifik modellering af sedimentspredning, kortlægning af substrat- og naturtyper vha. geofysiske metoder samt screening af fysisk-biologiske parametre ved visuelle verifikationer og prøvetagninger. De områdespecifikke undersøgelser blev gennemført i løbet af forår-sommer 2013 som undersøgelser for nærværende VVM-redegørelse. Undersøgelserne er tilrettelagt i samarbejde med Naturstyrelsen (NST) og afspejler i omfang og karakter, hvad der fra styrelsens side i relation til miljømæssige hovedproblemstillinger er skønnet som nødvendigt og tilstrækkeligt grundlag for en myndighedsbehandling af indvindingsansøgningen. 15 / 88

Kort skitseret omfatter forundersøgelserne: 1. Kortlægning af substrattyper med sidescansonar, mini-sparker, pinger, multibeam samt vibrocore-boringer Beskrivelse af substrattyper i ansøgningsområdet samt en omkringliggende 500 m sikkerhedszone. 2. Screening af områdets fysisk-biologiske parametre Verificering ved visuel inspektion, vha. ROV (mini-ubåd med videokamera) samt prøvetagning af bundtyper tolket ud fra ovenstående sidescanmosaik samt vurdering af generelle biologiske forhold, herunder bundfauna og forekomst af områder med stenrev/vegetation, der vurderes at være sårbare i relation til råstofindvinding. 3. Modellering af sedimentspredning Vurdering af det mulige sedimentspild i forbindelse med indvinding af råstoffer i ansøgningsområde Jyske Rev er gennemført ud fra en i forvejen gennemført spredningsmodellering gennemført for det samme indvindingsområde ved Jyske Rev (Orbicon, 2006). De geofysiske forundersøgelser er rapporteret som et særskilt teknisk notat suppleret af dokumentation i form af kortbilag, logbøger, videosekvenser m.v., og indgår i VVMredegørelsen som bilag. Hovedkonklusionerne fra forundersøgelserne udgør en integreret del af VVMredegørelsen. 3. TEKNISKE BESKRIVELSER OG ALTERNATIVER 3.1. Indledning Jyske Rev indeholder store mængder råstoffer af både ral, grus og sand, der hovedsageligt er erosionsprodukter fra druknede istidslandskaber af moræneler og smeltevandssedimenter. Råstofindvinding fra Jyske Rev har i en årrække været et af Danmarks størst producerende områder af ral og sten, ca. 225.000 m 3 i 2012 svarende til ca. 18 % af den samlede ralindvinding i Danmark (Naturstyrelsen, 2013). I de sidste ca. ti år har Jyske Rev i en årrække bidraget med mere end 40 % af den samlede ralindvinding i Danmark. NCC har gennem en årrække indvundet varierende mængder af råstoffer på Jyske Rev bl.a. i områder, der helt eller delvist overlapper med det område, der søges om tilladelse til at indvinde i. De producerede materialer er primært anvendt som tilslagsmaterialer af høj kvalitet til fremstilling af beton og asfalt men samt i et vist omfang til anlægssektoren herunder vandløbsrestaurering. 16 / 88

GEO og Orbicon udførte i 2013 fase 1A- og fase 1B-undersøgelser med sidescansonar, seismik, bathymetriske målinger, vibrocore-boringer og ROV-dyk. Undersøgelserne blev gennemført i fire tilgrænsende efterforskningsområder (7321-00113 (auktionsområde 31-163A), 7321-00111 (auktionsområde 31-163D), 7321-00110 (auktionsområde 31-175B) og 7321-00112 (auktionsområde 31-176A)), som blev lagt sammen til et ansøgningsområde Jyske Rev, som nærværende VVMredegørelse omfatter. 3.2. Områdeafgrænsning Den nøjagtige afgrænsning af ansøgningsområdet fremgår af kortet i Bilag 1A og Figur 2.1.2 med angivelse af de geografiske koordinater (WGS 84) for områdeafgrænsningen (Tabel 3.2.1). Tabel 3.2.1 Koordinater for afgrænsning af ansøgningsområde Jyske Rev samt den omkringliggende 500 m sikkerhedszone i WGS84 (decimalgrader). Punkt refererer til koordinatpunkt på kortet i Figur 3.2.1. Ansøgningsområde Punkt Længdegrad Breddegrad A 7 30,000 56 48,967 B 7 30,000 56 49,500 C 7 30,000 56 50,250 D 7 30,357 56 51,003 E 7 33,000 56 51,000 F 7 33,006 56 50,919 G 7 31,503 56 49,497 H 7 30,918 56 48,965 I 7 31,962 56 48,599 J 7 32,044 56 47,680 K 7 30,357 56 46,492 L 7 28,447 56 46,499 M 7 30,000 56 48,000 Områdeafgrænsningen samt en udlagt sikkerhedszone på 500 meter kan ses på Figur 3.2.1. På samme figur kan de målte dybder endvidere ses. 17 / 88

Figur 3.2.1 Områdeafgrænsning for ansøgningsområdet Jyske Rev samt den omkringliggende 500 m brede sikkerhedszone. Desuden ses dybder i området. Koordinaterne for afgrænsningen af de fire efterforskningsområder, som ansøgningsområdet består af kan ses i Tabel 3.2.2. 18 / 88

Tabel 3.2.2 Koordinater for afgrænsning af de fire efterforskningsområder, der tilsammen udgør ansøgningsområde Jyske Rev i WGS84 (decimalgrader). NST-7231-00113 (auktionsområde 31-163A) NST-7231-00111 (auktionsområde 31-163D) Længdegrad Breddegrad Længdegrad Breddegrad 7 30,00 56 49,50 7 30,00 56 48,00 7 33,00 56 49,50 7 33,00 56 48,00 7 33,00 56 51,00 7 33,00 56 49,50 7 30,00 56 51,00 7 30,00 56 49,50 NST-7231-00110 (auktionsområde 31-175B) 7 30,00 56 48,96 7 30,92 56 49,50 NST-7231-00112 (auktionsområde 31-176A) Længdegrad Breddegrad Længdegrad Breddegrad 7 30,00 56 48,00 7 30,00 56 46,50 7 30,00 56 46,50 7 33,00 56 46,50 7 28,45 56 46,50 7 33,00 56 48,00 7 30,00 56 48,00 Det ansøgte område udgør et areal på ca. 16 km 2 samt en omkringliggende udlagt sikkerhedszone på 500 meter. Vanddybden i området varierer mellem ca. 20 35 m 3.3. Råstofforekomsten udstrækning, mængde, kvalitet og sammensætning Der ansøges om tilladelse til en samlet indvinding på 5,05 mio. m 3 ral over en 5-årig periode gældende fra den dag Naturstyrelsen giver tilladelsen, forventeligt 1. januar 2014 31. december 2018. Indvindingsansøgningen er baseret på resultatet af den efterforskning, som NCC har gennemført i området med tilladelse fra Naturstyrelsen. Efterforskningen, herunder diverse laboratorieanalyser af det aktuelle råmateriale og de efterfølgende miljømæssige undersøgelser, har dokumenteret en råstofforekomst i det ansøgte område, der lever op til forudsatte krav om tilgængelighed, mængde, art og kvalitet, og som kan indvindes uden at være i konflikt med væsentlige miljøinteresser. Resultaterne fra den geofysiske kortlægning af efterforskningsområdet Jyske Rev viser, at området primært består af sand med mindre spredte forekomster af grus og sten. Aflejringerne i området udgør en meget stor råstofressource, og det anslås, at hele området har en mægtighed på 153.000.000 m 3. Sandet vurderes dog at have en mere finkornet sammensætning end NCC s primære krav. Forekomsten skal have et højt procentuelt indhold af materiale i fraktionen mellem 4-200 mm. Desuden skal 19 / 88

forekomsten ligge på vanddybder, hvor den kan indvindes med de fartøjer, der benyttes i dag. Vanddybden skal derfor være mindre end 30 m og helst mindre end 25 m. Mængden, der ifølge den foretagne efterforskning er til stede i området, er vurderet at være langt højere end NCC s behov i den ansøgte periode. Den del af forekomsten der kan indvindes er imidlertid væsentligt mindre, undersøgelserne, heruinder et omfattende prøvepumpningsprogram efterfulgt af en stor mængde laboratorieundersøgelser, gennemført i 2006 påviste en indvindelig (recoverable) forekomst på 8 mio. m 3 ral, herfra skal trækkes det der er hentet. Udbredelsen i den øverste enhed i området er forholdsvis ensartet og vurderes til at have en mægtighed på 85.000.000 m 3. En detaljeret dokumentation for ovenstående er givet i Bilag 2, der udgør et særskilt fortroligt bilag til VVM-redegørelsen. Der indvindes ral, der tages over en 4 mm sold, således at alt materiale under 4 mm ledes tilbage. Materialerne oparbejdes på land til tilslag til beton, asfalt og til anlægsbranchen, herunder til gydegrus og andre specialprodukter. 3.4. Indvindingsmetode Det er endnu ikke afgjort, hvilke fartøjer, der skal benyttes til indvindingen, og selve metoden for sandindvindingen er derfor ikke fastlagt. Derfor beskrives metoden i det følgende med de forskellige variationer, der kan være afhængig af hvilken entreprenør, der vælges til at løse opgaven. Det er dog sikkert, at det vil foregå ved slæbesugning. Tidligere skulle indvindingen foregå med slæbesugningsfartøjer, der var godkendt i henhold til Råstoflovens 19, men i henhold til den nye Råstoflov stilles der ikke længere krav til fartøjernes størrelse (Bekendtgørelse af lov om råstoffer LBK nr. 657 af 27/05/2013 19 ophævet). NCC ønsker derfor mulighed for at benytte større slæbesugningsfartøjer end tidligere. Den maksimale kapacitet af det enkelte indvindingsfartøjet vil være 8.000 m 3. Slæbesugningen kan dog foregå vha. en række mindre fartøjer eller enkelte store. Indvindingsintensiteten er derfor afhængig af, hvilke fartøjer og hvor mange, der vælges til entreprisen. Den forventede indvindingsintensitet vil, med de tidligere anvendte fartøjers lastekapacitet, i gennemsnit udgøre 7-14 skibslaster om ugen. Der indvindes med 1-2 fartøjer ad gangen. 20 / 88

Optagning af en sådan last varer normalt 3-7 timer, hvorefter der som minimum vil være en pause på 15 timer inden fartøjet returnerer til indvindingsområdet og kan genoptage indvindingen. Ifølge DHI (2010) er lastetiden for et indvindingsfartøj med en kapacitet på 21.000 m 3 ca. 112 minutter, når der pumpes direkte i lasten uden sold. Denne lastekapacitet er dog langt højere end den der ønskes anvendt af NCC (max. 8.000 m 3 ), ligesom NCC s indvinding vil foregå med sortering. Et større indvindingsfartøj vil have et bredere sugehoved og en større sugedybde end de mindre fartøjer, der tidligere er brugt i Danmark. Dermed vil indvindingshastigheden øges. I Tabel 3.4.1 ses lastetider, antal laster samt transporttid for fartøjer med en kapacitet på henholdsvis 2.267 m 3 og 21.000 m 3 ved indvinding af 1,01 mio. m 3 sand (max. indvinding i løbet af et enkelt år). Tabel 3.4.1 Kapacitet af indvindingsfartøj, lastetid, transport og varighed af indvinding af 1,01 mio. m 3 sand ved slæbesugning. Lastetiden er genereret fra DHI (2010). Transporttiden fra indvindingssted til havn, hvor der losses, er sat til ca. 9 timer - oplyst som max transporttid af NCC. Kapacitet (m 3 ) Lastetid (min) Antal laster Sandsugning (timer i alt) Transporttid (timer) 2.267 42,5 446 316 8028 8.000-127 - 2286 Afhængigt af vejrforholdende vil indvindingen finde sted hele året. NCC oplyser, at der som udgangspunkt vil blive indvundet dagligt i ca. 330 dage om året. De nuværende større skibe er mere stabile og har derfor ikke mange vejrligsdage, hvilket betyder, at der vil kunne indvindes stort set hele året. Antallet af laster vil dog være meget mindre ved brug af større fartøjer, hvilket medfører, at antallet af dage der indvindes i løbet af et år også vil være lavere (Tabel 3.4.1). I relation til ovenstående tabel, skal det præciseres, at de lastetider der er angivet i DHI s rapport, er ved fyldsandsindvinding, hvor hele mængden pumpes direkte i lasten. Ved slæbesugning over sold, vil der naturligvis være en længere lastetid, som afhænger af hvor stor en procentdel af den indvundne mængde der tilbageholdes på soldet (grus og småsten). I takt med at der indvindes, vil lastetiden stige, i det der jo fjernes mere og mere ral, således at der vil komme bare pletter der ikke giver produktion. På baggrund af en lang række logbøger fra NCC s indvindingsfartøj Glarea (1150 m³) kan de oplyses, at de gennemsnitlige lastetider på Jyske Rev, ligger omkring 3 timer. Ved de efterfølgende vurderinger i relation til potentielle påvirkninger, er der taget hensyn til de konkrete lastetider. Ved slæbesugning sejler indvindingsfartøjet fremad med en jævn langsom fart (ca. 0,5-3 knob) og suger med et bagudrettet sugerør, der yderst er forsynet med et sugehoved (Figur 3.4.1). Der benyttes således ikke opankring til indvindingen. Metoden frembringer spor i havbunden svarende til sugehovedets bredde. Sugehovedets bredde vil typisk være ca. 1,5 2 m for mindre fartøjer (ca. 2.000 m 3 last), mens den for større 21 / 88

fartøjer vil være ca. 4 m (ca. 21.000 m 3 last). Den typiske sugedybde i det ansøgte område ved brug af mindre indvindingsfartøjer vil forventeligt frembringe ca. 0,3 0,5 m dybe spor, mens større fartøjer vil have en sugedybde på ca. 0,8 m. Figur 3.4.1 Skitse af metoden bag slæbesugning. Figur fra Kystdirektoratet (2012). Det ønskes at indvinde ral > 4 mm, hvilket betyder, at skibet vil være forsynet med et 4 mm sold, så alt materiale under 4 mm ledes tilbage. Områder med tættere forekomst af større sten, herunder egentlige stenrev undgås helt i forbindelse med slæbesugning af hensyn til at nedbringe risikoen for havari på indvindingsudstyret. 3.5. Markeds- og råstofmæssige forhold NCC leverer råstoffer fra Jyske Rev til industri- og entreprenørkunder langs den jyske vestkyst samt i begrænset omfang til Østjylland og de nærmeste nabolande. Med den planlagte indvinding genoptager NCC en produktion af materiale af høj kvalitet, der frem til udløbet af sidste tilladelse d. 31. december 2011 var stærkt efterspurgt af en række kunder. 3.6. Forslag til indvindings- og efterbehandlingsplan På baggrund af nærværende VVM, som bl.a. er baseret på undersøgelser foretaget i et område, der dækker områder (562-JA/JB Jyske Rev), hvor der tidligere intensivt er indvundet råstoffer. NCC har indvundet råstoffer i det gamle område fra 2007 til udgangen af 2011. Da der i en årrække har pågået tilsvarende råstofindvinding i nærområdet, vurderes der ikke behov for en indvindings- eller efterbehandlingsplan for den ansøgte indvinding. Derudover indgår følgende overvejelser i vurderingen: - Råstofindvindere på havet skal i henhold til Råstofloven indberette detaljerede oplysninger om indvindingsaktiviteten. Grundlaget for den løbende myndig- 22 / 88

hedskontrol og beslutning om eventuel gennemførsel af efterbehandling indgår således som en integreret del af enhver indvindingstilladelse. - Den aktuelle indvindingsaktivitet er i en vis grad styret af vejrforhold, hvilket begrænser mulighederne for en indvindingsplanlægning, der i tid rækker ud over den gældende vejrudsigt. - Kvalitet i form af kornstørrelse og densitet er ikke jævnt fordelt i området, og da efterspørgslen i perioder svinger og lagerkapaciteten på søpladserne er begrænset, vil indvindingslokaliteten indenfor indvindingsområdet variere alt efter hvilken type materiale, der efterspørges på et givent tidspunkt. Dette begrænser yderligere muligheden for at udarbejde en indvindingsplan. - En efterbehandlingsplan i forbindelse med indvinding til havs vil typisk adressere problemstillinger som dybe sugehuller i forbindelse med stiksugning i områder med risiko for iltsvind eller dybdeforringelser til fare for skibsfarten. Ingen af disse emner er aktuelle i forhold til nærværende indvinding. Endvidere kan det nævnes, at det fremgår af både opmåling og verifikation, at sugespor udviskes forholdsvis hurtigt af de dynamiske forhold, der hersker ved Jyske Rev. NCC forventer dog, at Naturstyrelsen vil stille vilkår om maksimal skrænthældning. 3.7. Alternativer, alternative områder og erstatningsmateriale Den aktuelle råstofforekomst har en unik sammensætning, der opfylder betonbranchens krav til kemiske og fysiske egenskaber i betontilslag. De kendte landbaserede materialer vil kræve en meget høj grad af forarbejdning og frasortering af mindre lødige materialer for at opfylde kvalitetskrav, hvilket af såvel praktiske som økonomiske årsager betyder, at de ikke udgør et interessant alternativ til den ansøgte råstofressource. Yderligere vil en tilsvarende indvinding på land lægge beslag på meget store arealer og vil mange steder antageligt være i uoverensstemmelse med andre interesser af både beskyttelses- og benyttelsesmæssig karakter. Der kan indvindes tilsvarende produkt i de kystnære områder på strandplanet samt i områder på land ved Blåvands Huk. Disse områder er dog beskyttede, og det anses derfor som usandsynligt. De indvundne råstoffer kan i begrænset omfang erstattes af importeret granit, men til de fleste anvendelser foretrækkes materiale fra Jyske Rev, da det gør beton nemmere at bearbejde. Alternativer som granit vil kræve en omstilling af kunderne, udarbejdelse af nye recepter for beton og asfalt samt en væsentlig højere pris. Materialet fra Jyske Rev kan derfor ikke erstattes 100 % af andre råstoffer, da forekomsten er unik. Det vurderes ikke muligt at erstatte den ansøgte råstofressource med oprensnings- og uddybningsmateriale, da materialer, der oprenses i regionen ikke modsvarer den påkrævede art og kvalitet. 23 / 88

På baggrund af denne efterforskning vurderes ansøgningsområdet at leve op til de forudsatte krav til tilgængelighed, mængde, art og kvalitet, uden samtidig at være i konflikt med væsentlige natur- og miljømæssige interesser. 3.7.1 0-alternativ NCC ønsker at foretage indvinding i det ansøgte område med henblik på at sikre stabil råstofforsyning med kvalitetsmaterialer i overensstemmelse med Råstoflovens intentioner og med den mindst mulige miljøbelastning til følge. Et 0-alternativ, dvs. at NCC ikke opnår den ønskede indvindingstilladelse, vil udover mere ustabile kunde- og leverancemæssige forhold, desuden medføre betydelige socioøkonomiske konsekvenser, idet antal arbejdspladser relateret til skibene, produktionen i land, administration, laboratorium, maskinservice og salg vil gå tabt. 4. EKSISTERENDE FORHOLD 4.1. Indledning I dette afsnit beskrives de eksisterende forhold i relation til relevante fysiske, kemiske og biologiske parametre i ansøgningsområdet samt de anvendte metoder. Ansøgningsområde Jyske Rev udgør et areal på ca. 16 km 2, mens hele det undersøgte område inkl. 500 m sikkerhedszone udgør et areal på ca. 29 km². Området er beliggende ca. 42 km nordvest for Thyborøn. Beskrivelsen af de eksisterende forhold udgør grundlaget for den efterfølgende vurdering af virkninger på miljøet. 4.2. Metode Indholdet i kapitlet omkring eksisterende forhold er baseret på en kombination af data indhentet fra feltundersøgelser og data fra eksisterende publikationer. Ved vurdering af potentielle effekter på bentisk fauna og flora er data fra den gennemførte substrat- og naturtypekortlægning benyttet. Resultaterne fra disse feltundersøgelser er benyttet til at vurdere forekomst og arealudbredelse af beskyttede arter og naturtyper i relation til råstofindvinding. Feltundersøgelser i forbindelse med fase 1B blev udført i følgende perioder: Geofysisk opmåling: Maj 2013 Biologiske undersøgelser: Juni 2013 De biologiske undersøgelser omfattede ROV-dyk. 24 / 88

Potentielle effekter på fisk, fiskeri, fugle og marine pattedyr er baseret på litterære kilder og ekspertudtalelser fra forskere samt lokale interessenter. Generelle vandkemiske og biologiske faktorer er hentet fra MADS Databasen (http://www.dmu.dk/vand/havmiljoe/mads/) og præsenteres grafisk. 4.2.1 Substrat- og naturtypekortlægning af fase 1b området Kortlægningen af substrattyper og naturtyper i projektområdet blev gennemført fra maj til juni 2013. Overordnet set er nærværende kortlægning af substrat- og naturtyper i projektområdet gennemført ved en tolkning af en heldækkende sidescanmosaik af området sammenholdt med verifikationsdata fra udvalgte lokaliteter. Ud fra den fremstillede sidescanmosaik over projektområdet, kunne fire distinkte substrattyper identificeres. Disse substrattyper er identificeret baseret på overfladesubstratets beskaffenhed, hvor især den arealmæssige andel af større og mindre sten er betydende. Ud fra denne inddeling af substrattyper blev der fremstillet et første generations substrattypekort, hvor andelen af hver substrattype visuelt kunne vurderes. Ud fra dette kort blev der udpeget 40 lokaliteter, hvor visuelle verifikationer med ROV og undervandsvideo blev gennemført. Den fremstillede heldækkende sidescanmosaik blev tolket således, at projektområdet kunne inddeles i en række prædefinerede substrattyper. Kriterier for substrattypeinddelingen kan ses herunder. Substrattype 1: Sand: områder bestående af finkornet materiale fra mudder til fast sandbund med varierende bundformer (ofte dynamisk). Sand er i geologisk forstand defineret med en kornstørrelse på 0,06 2,0 mm. Type 1a siltet sand og mudder (rigtig blødbund) Type 1b fast sand med og uden bølgeribber. Denne substrattype kan indeholde enkelte små og store sten <1 % og lidt grus < 5 %. Substrattype 2: Sand, grus, småsten og enkelte større sten: områder domineret af sand men med varierende mængder af grus og småsten samt enkelte spredte store sten (<1-10 %). Denne substrattype består af en blanding af sand og grus med en kornstørrelse på ca. 2 20 mm og småsten med en størrelse på ca. 2 10 cm. Substrattypen indeholder også enkelte større sten fra ca. 10 cm og større, der dækker op til 10 % af havbunden. Substrattype 3: Sand, grus og småsten samt stenbestrøning med større sten dækkende 10-25 %: områder bestående af blandede substratformer med sand, grus og småsten som dominerende element. Her findes også en variabel mængde spredte 25 / 88

større sten (stenbestrøning) med en samlet dækningsgrad på op til 25 % af den samlede bund. Substrattype 4: Stenede områder og stenrev med 25-100 % af større sten: områder domineret af større sten fra tæt bestrøning til egentlige stenrev med eller uden huledannende elementer og op til 100 % dækning af bunden. Øvrige substrater kan være sand, grus og småsten i varierende mængder. Substrattyperne er identificeret ud fra overfladesubstratets beskaffenhed, hvor især den arealmæssige andel af større og mindre sten er betydende. Ud fra denne inddeling af substrattyper blev der fremstillet et første generations substrattypekort, hvor andelen af hver substrattype blev visuelt vurderet. Projektområdets kunne inddeles i fire substrattyper (substrattype 1b, 2, 3 og 4) og kan ses på Figur 4.5.1. Ud fra sidescanmosaikken, blev der udpeget 40 punkter indenfor ansøgningsområdet og i sikkerhedszonen til visuel verifikation. Dette blev gennemført dels for at verificere den substrattypemæssige udpegning til brug for udarbejdelse af et verificeret anden generations substrattypekort og dels for at kortlægge de biologiske samfund identificeret på områdets fire substrattyper og dermed beskrive de tilknyttede naturtyper. 4.2.2 Visuelle verifikationer med ROV Den visuelle verifikation blev gennemført ved benyttelse af en ROV (Remotely Operated Vehicle) med video. ROV en blev styret fra survey-skibet via en kontrolenhed, hvor også optaget video blev lagret. Til undersøgelserne blev der benyttet en LBV-150 (SeaBotix, USA). For hver af de 40 udpegede lokaliteter, blev ROV en bragt til bunden, hvor nærområdet blev afsøgt. ROV-piloten udvalgte herefter et område, der substratmæssigt og biologisk set var repræsentativt for det afsøgte område, hvorefter videoen blev startet og en 2-5 minutters sekvens optaget. På hver videosekvens kommenterede en erfaren marinbiolog de observerede substratmæssige og biologiske elementer. Detaljer om biologiske samfund og bundsubstrat blev nedskrevet i en logbog, som kan ses på Bilag 3. Logbogen indeholder, ud over biologiske og sedimentmæssige elementer, informationer om dybdeforhold, strøm og sigt i vandet. Resultatet af kortlægningen er dels en heldækkende sidescanmosaik, et substrattypekort og et verificeret naturtypekort. Naturtypekortet er baseret på det verificerede substrattypekort ( anden generations substrattypekort), og viser de registrerede naturtyper i ansøgningsområdet samt naturtypernes fordeling og arealudbredelse. Der blev gennemført 40 ROV-dyk med visuel verifikation i ansøgningsområdet samt sikkerhedszonen. De 40 verifikationer er foretaget på dybder fra godt 22 34 meter 26 / 88

vand. I 23 af de 40 ROV-dyk udgjorde substratet af sand, groft sand og grus hovedbestanddelen. På de øvrige 17 ROV-dyk var substratet domineret af groft sand, grus, småsten samt varierende mængder af større sten. Tolkningen af den heldækkende sidescanmosaik samt den arealmæssige udbredelse af hver substrattype kan ses af nedenstående Figur 4.5.1. Den arealmæssige opgørelse af hver substrattype kan ses af Tabel 4.5.1. 4.3. Dybdeforhold Vanddybden i området ligger i intervallet fra ca. 22-37 m. De dybeste dele ligger i den østlige del af området, mens det gradvist bliver lavere mod vest. De laveste dybder blev registreret i den sydvestlige del af området (Figur 4.3.1). Der er ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem dybden og de substrattyper, der findes i området. Der er dog en svag tendens til, at substratet indeholder flere sten på de lavere vanddybder. Dybden til havbunden stiger fra ca. 36-37 m. i den nordvestlige del af området til ca. 23 m vanddybde i den nordøstlige del for så at falde mod syd til en vanddybde på ca. 27 m. 27 / 88

Figur 4.3.1 Dybdekort for ansøgningsområde Jyske Rev samt den omkringliggende 500 m brede sikkerhedszone. 28 / 88

4.4. Generel vandkvalitet Jyske Rev udgør et samlet areal på godt 4.000 km 2, hvoraf ansøgningsområdet udgør ca. 16 km 2. Området er beliggende på den østlige side af Jyske Rev ca. 42 km 2 fra den jyske vestkyst på vanddybder mellem ca. 20-35 m. Jyske Rev er eksponeret for nordsø- og nordatlantiske bølger samt den jyske kyststrøm. Det betyder, at der til stadighed foregår en betydelig erosion og sedimenttransport langs hele den jyske vestkyst, herunder også på Jyske Rev. Nærværende ansøgningsområde er beliggende nordvest for Thyborøn. I forbindelse med den marine nationale miljøovervågning, registreres forskellige vandkemiske og biologiske parametre, som kan benyttes til at karakterisere den generelle vandkvalitet for et farvandsområde. For ansøgningsområdet Jyske rev findes der målinger af vandtemperatur, saltholdighed, sigtdybde og biomasseproduktion fra mellem 2 og 6 stationer i nærområdet. I nedenstående Tabel 4.4.1 er stationsområder, parametre og perioder listet. Alle data er hentet i MADS-databasen (http://www.dmu.dk/vand/havmiljoe/mads/). Tabel 4.4.1 Stationsnavne, parametre og perioder for vandkemiske og biologiske data nær ansøgningsområde Jyske Rev. Stationsnavne Parametre Periode Afstand ansøgningsområdet Jyske Rev Harboøre 0 (st. 1022) Temperatur og salinitet 1982-2006 40,7 Harboøre I (st. 1023) Temperatur og salinitet 1982 2006 21,1 Harboøre II (st. 1024) Temperatur og salinitet 1982-2006 14,6 Harboøre III(st. 1025) Temperatur og salinitet 1982-2005 30,3 Harboøre IV (st. 1026) Temperatur og salinitet 1984-2004 51,2 Harboøre V (st. 1027) Temperatur og salinitet 1986-2003 73,0 Ud for Thyborøn (62) Sigtdybde og produktion 1989-1997 39,3 Ud for Thyborøn (63) Sigtdybde og produktion 1989-1997 36,2 Målepunkterne er placeret på transekter, der går vinkelret på kysten og kan ses på Figur 4.4.1. 29 / 88

Figur 4.4.1 Målestationer, Natura 2000-områder og ansøgningsområder. Sigtdybden blev målt med en secchiskive flere gange om året i perioden 1989 1997 på to stationer ud fra Thyborøn. Ligeledes blev der på samme to stationer målt primærproduktion (vækst af planteplankton). Data kan ses på Figur 4.4.2. 30 / 88

Figur 4.4.2 Målinger af sigtdybde (blå streg, venstre y-akse) og primærproduktionen (rød streg, højre y- akse) fra starten af 1980 erne til slutningen af 1998 på station 62 (øverst) og station 63 (nederst) ud for Thyborøn. Som det kan ses af ovenstående to grafer, varierer primærproduktionen og sigtdybden meget mellem de enkelte år, men der kan også ses en stor variabilitet i data mellem sæsoner og måneder. Således kan der på samme station måles en sigtdybde på mellem 1 og 14 meter, hvilket understøtter områdets højdynamiske karakter. Den målte primærproduktionen er generelt relativt lav på begge stationer, men, som forventet, med de højeste værdier i det sene forår og sommer. 4.5. Substrat- og sedimentforhold Overfladesubstratets sammensætning blev kortlagt vha. af fulddækkende sidescandata i hele ansøgningsområdet inkl. 500 m omkringliggende sikkerhedszone. Der blev identificeret fire forskellige substrattyper (se Figur 4.5.1), som er 1b, 2, 3 og 4. Den nordlige halvdel af området er domineret af substrattype 1b og 2. Den sydvestlige del af ansøgningsområdet er domineret af substrattype 2 i mosaik med substrattype 1b, 3 31 / 88

og 4, og er derved præget af sten, mens den sydøstlige del primært består af substrattype 1b og 2. Der blev gennemført 40 ROV-dyk med visuel verifikation i ansøgningsområdet Jyske Rev inklusiv den omkringliggende sikkerhedszone på 500 m. 14 verifikationspunkter ligger i sikkerhedszonen. De 40 verifikationer er foretaget på dybder fra 22 34 meter vand. Substrattype 1b blev registreret på 18 verifikationer fordelt i hele området, dog kun på en enkelt verifikation i den sydvestlige del. Substrattype 2 blev verificeret på 11 lokaliteter fordelt i hele ansøgningsområdet samt på en enkelt lokalitet i den nordligste del af sikkerhedszonen. Substrattype 3 blev observeret på otte lokaliteter i den sydvestlige del af området, mens type 4 blev registreret på 14 i den sydvestlige del af området samt på to nærtliggende lokaliteter i den sydøstlige del af sikkerhedszone og en enkelt lokalitet i midten af overgangen mellem den sydlige og nordlige halvdel af området. Tolkningen af den heldækkende sidescanmosaik samt den arealmæssige udbredelse af hver substrattype kan ses af nedenstående Figur 4.5.1. Den arealmæssige opgørelse af hver substrattype kan ses af Tabel 4.5.1. Det ses tydeligt, at langt størstedelen af ansøgningsområdet er domineret af substrattype 1b og 2, mens den sydvestlige del af ansøgningsområdet og sikkerhedszonen er præget af mere stenede substrattyper. 32 / 88

Figur 4.5.1 Substrattypekort for ansøgningsområdet Jyske Rev. 33 / 88

Tabel 4.5.1 Den arealmæssige udbredelse af substrattyperne i ansøgningsområdet Jyske Rev. Substrattype Ansøgningsområde (km 2 ) % 500 m sikkerhedszone (km 2 ) % Type 1b 7,9 50 7,8 61 Type 2 7,4 46 4,3 34 Type 3 0,5 3 0,5 4 Type 4 0,1 1 0,2 1 SUM 15,9 100 12,8 100 4.6. Eksisterende biologiske forhold Herunder beskrives biologiske elementer i ansøgningsområdet, som er vurderet vigtige i relation til den nærværende råstofindvindingsansøgning. 4.6.1 Flora og fauna På baggrund af sidescankortlægningen og de efterfølgende visuelle verifikationer med ROV er substratet i efterforskningsområdet inddelt i fire forskellige substrattyper. Til de fire substrattyper knytter sig forskellige epifaunasamfund. Området blev på baggrund af de biologiske verifikationer, inddelt i fire naturtyper. De følgende afsnit omhandler biologiske og substratmæssige registreringer, der blev gennemført for hver substrattype. Der blev i alt gennemført 40 visuelle verifikationer i projektområdet indenfor dybdeintervallet 22 34 meters dybde. Fordelingen af de fire forskellige naturtyper, som var knyttet til substrattyperne, er illustreret på Figur 4.6.1. 34 / 88