Ungeområdet. Status på ny lovgivning om FGU, KUI m.v

Relaterede dokumenter
Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune

Bedre veje til uddannelse og job

Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS

Sammenhængende kommunal ungeindsats

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.

Ungeindsatsen i Næstved Kommune

Emne: Tilpasning af den kommunale ungeindsats i Kolding

Vejen til FGU. Målgruppevurderingsteamet. Klasselærer. Målgruppe afgrænsning + indstilling. Målgruppevurdering FGU

Vejlederkonference Region Midtjylland. Anders Ladegaard

Intentionerne i den sammenhængende ungeindsats er, at kommunen får et tydeligt ansvar for at levere en samlet indsats til de unge.

Sammenhængende Ungeindsats Silkeborg Kommune. 24. april 2018 Pia Ulrich-Hansen Afdelingsleder Uddannelseshjælp Simon Mæng Jobcenterchef

Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019

2 De unge i København Gennemført ungdomsuddannelse

Oplæg, KUI-workshop Vejlederkonference 7. november 2018

Organisering af FGU målgruppevurdering (visitationsgrundlag) i Svendborg. 1. Indledning

DEN SAMMENHÆNGENDE KOMMUNALE UNGEINDSATS ODENSE KOMMUNE

Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune

Forberedende grunduddannelse FGU-reformen. - En del af en sammenhængende kommunal ungeindsats

Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Politisk aftale oktober 2017

Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

EN STÆRK MEDSPILLER UDDANNELSE TIL ALLE UNGE UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

Den Datadrevne Ungeindsats. Christel Jørgensen, Souschef UUV Køge Bugt UUDanmarks IT gruppe

HVAD ER PLANEN? KUI-konference 27. november. Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk CVR:

FLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA

Forord. Vi glæder os til at realisere ungestrategien.

Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil

Den kommunale ungeindsats (KUI)

Ikast-Brande Kommune søger

Bedre veje til en ungdomsuddannelse - Stefan Hermann ekspertudvalgets konklusioner, februar 2017

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre

Bilag 1 - Notat om hovedelementerne i 'Aftale om bedre veje til uddannelse og job' oktober 2017

BALLERUP KOMMUNE DEN SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS ÅR

Den kommunale ungeindsats i Lolland Kommune

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Klar til kontanthjælpsreformen Ungeenhed og ungeindsats i Jobcenter Brønderslev 8. oktober 2013

Status på arbejdet med reformen af de forberedende tilbud. FGU Kommunal Ungeindsats Indstilling til KKR

Strategi for Beskæftigelse. Lemvig Kommune

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Den sammenhængende ungeindsats i Vesthimmerlands Kommune. 2.udkast februar 2019

Herningmodellen Børn & Unge

Transkript:

Ungeområdet Status på ny lovgivning om FGU, KUI m.v. 21-08-2018

L199-202: Skabe bedre veje til uddannelse og job: Ny Ungemålsætning: Mindst 90 procent af de 25-årige gennemfører en ungdomsuddannelse og andelen uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet halveres. Én forberedende uddannelse tilpasset den enkelte Én skole i nærheden med socialt liv og trygge rammer Én indgang til kommunen Én plan, der leder mod uddannelse eller job Én fast kontaktperson, hvis den unge har brug for det.

Forberedende Grund Uddannelse (FGU) 88 skoler i 27 selvejende statsinstitutioner. Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande Kommuner 1 skole i hver kommune, moderinstitution i Herning. 3 FGU-linier: AlmenGU, ProduktionsGU og ErhvervsGU Max 2 år. 1/9-2018 opretter UVM de nye FGU-institutioner, til uddannelsesstart i august 2019. Bestyrelses kickoff 21/9-18 Bestyrelse, Institutionsleder, virksomhedsoverdragelse af medarbejdere, læreplaner, fælles kompetenceudvikling.

Sammenhængende kommunal ungeindsats Kommunalt ansvar, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. * Målgruppevurdering til FGU. Praktikkoordinering. * Uddannelsesplan og pålæg * Uddannelsesvejledning og Kontaktperson Den unge skal opleve, samme målsætninger på kort/lang sigt og på tværs af kommunale enheder, og at baggrundsoplysninger og historik om den unge ikke skal genfortælles i forbindelse med iværksættelse af nye aktiviteter og tilbud efter forskellige lovgivninger.

De fem kasser Økonomi Udd/Job Bolig Netværk/familie Trivsel/Helbred Indsatstrappe

Kommunalt selvstyre: den konkrete organisering af ungeindsatsen, men målet er et samarbejde omkring den unge ved at skabe en samlet tværgående kommunalt forankret indsats. A. Tværfaglige netværksmøder B. Tværgående Teams med faste mødeintervaller C. Samlet organisering på tværs

A. Tværfaglige netværksmøder om konkrete sager Fordele: indkalde præcis de personer, som er involveret i den konkrete sag. Tværfaglige erfaringer spredes hurtigt, da flere forskellige medarbejdere deltager i møderne. Fleksibel og mindre indgribend, hvilket giver en hurtigere implementering. Ulemper: Medarbejderne ikke i fast team, med fælles sprog og tillid til hinanden. Lang tid på at forberede sig til møderne. Mindre klarhed over rolle- og ansvarsfordeling, risiko for opgaveoverlap. Deltagerne har ikke fælles metodeapparat, så indholdet i indsats forskellig alt efter hvem, der har opgaven, og hvem der deltager fra de enkelte områder. Indsatser vil tage udgangspunkt i den enkeltes monofaglighed. Man taler sammen, men ser det ud fra sin egen faglighed. Der kan opstå tvivl om beslutningskompetencen og økonomien i denne model.

B. Tværgående team med faste mødeintervaller Fordele: De enkelte medarbejdere kan med deres faglighed spotte unge, der har behov for eksempelvis misbrugsbehandling. Smidigt at iværksætte og stiller ikke krav om, at medarbejderne skal dække flere fagligheder. Fortsat en tæt kobling til de generelle indsatser på fagområderne. Ulemper: Kan opstå tvivl om beslutningskompetencen og økonomien i denne model, da der ikke altid vil være lighedstegn mellem sagsansvarlig og økonomisk ansvarlig. Risiko for, at en indsats, hvor faglighederne arbejder flerfagligt og ikke tværfagligt. Det kan bl.a. betyde, at der ikke arbejdes med samme mål for den unge, og synergien mellem fagligheder ikke opnås. Risiko for, at den enkelte medarbejder vælger kontaktperson ud fra deres faglige perspektiv fremfor på tværs og ud fra den unges behov. Med tiden vil medarbejderne i det tværgående team få viden om og forståelse for hinandens områder. Derfor vil der på længere sigt være mulighed for, at der udvikles et fælles metodeapparat og sprog i samarbejdet. Det vil på sigt betyde, at der vil blive arbejdet med et tværfagligt blik.

Fordele: C. Samlet organisering af Ungeindsatsen Udfordringen er at fastlægge, hvilke opgaver og hvor mange midler, der skal flyttes til den nye organisatoriske enhed. Der sættes en fast ramme omkring samarbejdet, og det giver gode rammer for reel tværfaglighed snarere end flerfaglighed. Enheden opererer inden for flere lovgivningsområder, hvilket giver fleksibilitet, da der kan findes løsninger på tværs af lovgivninger. Medarbejderne kan bedre se på tværs og ind på hinandens områder i forhold til, om der er indsatser, der kan igangsættes tidligere. Ulemper: Kræver medarbejdere, der er i stand til at spænde meget bredt på tværs af faglige områder. Der er behov for koordinering og et fagligt setup, når der skal ske en visitering af borgere til og fra specialområdet. Der arbejdes ud fra samme metodeapparat og efter fælles mål. Derfor fælles blik på den unges behov, så tildeling af en kontaktperson kan ses i en større sammenhæng. Klarhed over, hvordan en uddannelsesplan skal bruges i indsatsen.

At Ungevejledningen kan sandsynliggøre bidrag til at nedbringe ungeledigheden i Herning At unge møder en tidlig opsporing, en helhedsorienteret indsats og en hurtig sagsbehandling At den unge mødes af et fælles mindset, der understøtter den unges tro på at lykkes At unge deltager i udarbejdelsen af egen uddannelsesplan/handleplan og dermed bliver mere motiveret for forandring At den unge oplever øget trivsel og kommer/fastholdes hurtigere enten i uddannelse eller arbejde At flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse med vægt på erhvervskompetencegivende uddannelser At uddannelsesvejledere, rådgivere og samarbejdspartnere oplever en bedre, tværfaglig indsats og bedre samarbejde omkring den unge

Den nye kommunale Ungeindsats med basis i Ungevejledningen: HAVES: UU-koll.vejl. UU-IkkeParate UU-Målgr.vurd. Udd.Vejl.netværk 15-17 års opfølgn. 18-24 års vejl. Socialrådgivn. o. 18 år Produktionsskole RM Mentor u. 18 år Mentor o. 18 år TAGER DEL I: Headspace FrivilligCenter Økn.Rådg. Skolernes Ressourcecentermøder SUE (skole-udd-erhvervssamarb) Uddannelsesråd (in spe) SSP+ Ung i Centrum processen Sundheds/Livsmestringsforløb: Lær at tackle angst og depression, pårørende forløb UngMod 24-7 STU forløb UDENFOR INDFLYDELSE IDAG: Efterværnsstrategi og indsats PPR/Psykologadgang HOP-Mestringsforløb for hjemmeboende børn Misbrugsbehandling for unge Bostøtte for unge Botilbud for unge: Olufsgade Botræning for unge - Housing First strategi (SUB?) Førtidspension og Beskyttet Beskæftigelse (værksted, og løntilskudsoptræning) Socialrådgivning u. 18 år Støttekontaktperson u. 18 år Skiftesporets tilbud