Intentionerne i den sammenhængende ungeindsats er, at kommunen får et tydeligt ansvar for at levere en samlet indsats til de unge.

Transkript

1 Notat om sammenhængende ungeindsats Dette notat beskriver forvaltningens anbefalinger til rammer for en sammenhængende ungeindsats. Herunder nævnes konsekvenserne af den ændrede lovgivning på ungeområdet, som Folketinget vedtog den og Intentionerne i den sammenhængende ungeindsats er, at kommunen får et tydeligt ansvar for at levere en samlet indsats til de unge. 28. marts 2019 Beskæftigelse Beskæftigelsessekretariat Birger Mac Specialkonsulent Dir. tlf Rudersdal Kommune har allerede i dag erfaringer med at koordinere indsatser for unge på tværs af kommunens forvaltningsområder og UU. Som praksis er i dag koordineres indsatsen for visse grupper af unge i et samarbejde mellem Beskæftigelses-, Social- og Sundheds-, Børn og Familieområdet, PPR og UU-Sjælsø. Der er en tæt koordinering mellem UU og Beskæftigelse, hvad angår unge med en sag i Beskæftigelse, men herudover sker koordineringen primært på ad hoc basis i de enkelte sager, og er ikke systematisk for alle unge med en sag i flere forvaltningsområder. På den baggrund er det forvaltningernes vurdering, at Rudersdal Kommune på nuværende tidspunkt ikke fuldt lever op til det nye lovkrav om en sammenhængende ungeindsats. Der findes imidlertid flere strukturerede koordineringsfora på tværs af områder i forhold til visse målgrupper, som også omfatter unge i målgruppen for en koordineret og sammenhængende ungeindsats. Her kan bl.a. nævnes Rudersdal Kommunes rehabiliteringsteam og hjerneskadeteamet. Endvidere sikrer Rudersdal Kommunes STU-udvalg, at unge med behov for en særligt tilrettelagt uddannelse får deres sag koordineret i regi af dette udvalg. Udviklingssporet - Sammen med borgeren, der i Rudersdal Kommune udmønter lovgivningen omkring en helhedsorienteret plan, og som blev vedtaget på fagudvalgenes møder i september måned 2018, har til formål at styrke den koordinerede indsats for borgere med særlige behov og herunder unge, som modtager indsatser efter Serviceloven ved overgang fra barn til voksen. Med den nye lovgivning om en sammenhængende kommunal ungeindsats bliver koordineringen et krav, og den konkretiseres via en række konkrete tiltag, samtidig med, at kommunen pålægges et myndighedsansvar for alle unge under 25 år. En ny kommunal ungeindsats skal give den unge en mere forenklet adgang til støtte i kommunen, uanset hvor i kommunen støtten kommer fra. Den kommunale ungeindsats skal skabe en klarere kommunikation mellem den unge og kommunen samt en større sammenhæng og synergi i de indsatser, der sættes i gang for den unge. Dermed skal de unge ikke henvende sig flere steder. Den nye lovgivning indeholder ikke regler om de organisatoriske rammer, ungeindsatsen gennemføres i. Det er derfor op til kommunen at

2 organisere den sammenhængende ungeindsats, og den kan organiseres på forskellige måder. Der er overordnet tre modeller: en samarbejdsmodel der bygger på tværfaglige netværksmøder om konkrete sager, tværgående team med faste mødeintervaller eller som en samlet organisering. Forvaltningen anbefaler førstnævnte for Rudersdal Kommune. Det bærende argument for anbefalingen om en samarbejdsmodel er, at målgruppen i Rudersdal Kommune er relativt lille, og derfor er det et opmærksomhedspunkt at sikre den faglige bæredygtighed ved opgaveløsningen. Dette er specielt en udfordring på områder, hvor der er få personer, der varetager specialiserede og komplicerede sagsforløb, som bygger på et tungt lovgrundlag. En samarbejdsmodel supplerer de allerede eksisterende koordineringsfora, og kan medvirke til at styrke den fælles viden på tværs af områder generelt, og dermed medvirke til at styrke innovation og udvikling af nye tilgange og fælles opgaveløsninger i organisationen. Kommunen får et særligt ansvar for de unge i overgangen mellem tilbud, så det sikres, at der hele tiden følges op på, at den unge er på vej mod uddannelse og job, og kravet om, at kommunens uddannelsesvejledning skal ske i regi af UU, fjernes. Det er således op til kommunen selv at afgøre, hvordan UU funktioner videreføres. Uddannelses- og erhvervsvejledning som tager afsæt i UU s opgaveportefølje, vil fortsat skulle varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er godkendt af Undervisningsministeriet, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Uddannelsesvejledningen i Rudersdal Kommune varetages i dag af UU- Sjælsø, et 60 selskab i samarbejde mellem Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Kommune. Hørsholm og Furesø Kommune har valgt at opsige samarbejdet med UU med virkning fra Tilsvarende har Rudersdal Kommune i december 2018 meddelt UU Sjælsø, at man påtænker at hjemtage Ungevejledningen, herunder STU-vejledningen for de årige, hvorfor dette også kan ske med udgangen af Det kræver stor opmærksomhed i det videre arbejde med opgaveløsning og samarbejdsmodel at imødekomme udfordringen med at sikre faglig bæredygtighed og udveksling af viden, samt ikke mindst at sikre en ensartethed i forhold til hvilke værdier og principper, der skal ligge til grund for arbejdet med myndighedsopgaver. Samtidig er det væsentligt, at der efter fastlæggelse af organiseringen gives plads til justeringer, så eventuelle uhensigtsmæssigheder kan imødekommes. Forvaltningen foreslår i forlængelse heraf, at udmøntningen af en sammenhængende ungeindsats sker med afsæt i forvaltningens nuværende organisatoriske ramme, samtidig med, at ungevejledningen for årige hjemtages fra 1. januar 2020 og forankres i Beskæftigelses ungeteam. Det indebærer, at ungeindsatsen koordineres i Beskæftigelse og realiseres via en række tiltag på tværs af forvaltningens områder og i sammenhæng med det fælles udviklingsspor - Sammen med borgeren. 2/11

3 Nedenfor belyses de mest centrale nye elementer i loven, hvorefter forvaltningen giver anbefaling til, hvordan de konkrete tiltag overordnet set kan implementeres i Rudersdal Kommune. Nyt: Kommunalt myndighedsansvar for unge under 25 år Kommunen får det fulde ansvar for at gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Kommunen får hermed ansvaret for alle unge under 25 år, indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse og/eller har opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunen får ansvaret for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og social- og sundhedsindsatsen. Kommunen får en række redskaber til at løfte ansvaret, herunder kompetence til at målgruppevurdere til den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU). Som led heri skal kommunen have ansvaret for den unges uddannelsesplan og -pålæg. Initiativet indebærer, at kravet om, at kommunens uddannelsesvejledning skal ske i regi af UU, fjernes. Forvaltningen anbefaler, at Ungevejledningen og specialvejledning fra år hjemtages fra 2020, sådan at sammenhængen mellem ungevejledningen og beskæftigelsesindsatsen kan integreres i endnu højere grad, end det er muligt i nuværende organisering. Idet ungevejledningen varetages af Ungeteamet i Beskæftigelse vil der samtidig være én aktør mindre i samarbejdet, hvilket vurderes at smidiggøre arbejdet. Det betyder, at UU Sjælsø fra 2020 kun omfatter Ungevejledning for Allerød Kommune samt vejledning for grundskole i Rudersdal Kommune, med mindre der indgås aftaler med øvrige kommuner. 3/11

4 Nyt: Krav om koordineret indsats én indgang Den nye lovgivning om en helhedsorienteret plan skal give den unge en mere forenklet adgang til støtte i kommunen, uanset om indgangen eller støtten kommer fra Børn & Familie, Beskæftigelse/uddannelsesvejlederen eller Social og Sundhed. Det understreges, at kommunen skal skabe sammenhæng og synergi i de indsatser, der sættes i gang for den unge, samt at de unge ikke skal henvende sig flere steder. Med den sammenhængende ungeindsats tilstræbes endvidere at gøre det klart for den unge, hvor den primære indgang til kommunen er. Forvaltningen anbefaler, at den sammenhængende ungeindsats organiseres ved: Hjemtagelse af ungevejlederfunktionen fra UU til Ungeteamet i Beskæftigelse Struktureret samarbejde mellem uddannelsesvejledere og job- og uddannelseskonsulenter i Beskæftigelse Oprettelse af en ungekoordinatorfunktion i Beskæftigelse med ansvar for samarbejdet omkring målgruppevurdering til FGU Samarbejde omkring én fælles plan for borgere med behov for en helhedsorienteret og koordineret indsats, med udgangspunkt i samarbejdsmodellen fra Udviklingssporet- sammen med borgeren Struktureret samarbejde mellem uddannelsesvejledere og job- og uddannelseskonsulenter For at styrke den koordinerede indsats i forhold til de unge som ikke er i gang med en uddannelse eller er i job, anbefaler forvaltningen, at der skabes en ny struktur for samarbejdet mellem uddannelsesvejledere og job- og uddannelseskonsulenter. Et mere struktureret samarbejde omkring de unge indebærer fælles visitation af nye ledige, integration af uddannelsesplaner fra hhv. ungevejledningen og Jobcenter, samarbejde omkring målgruppevurdering til FGU, samt et fælles fokus på uddannelse og beskæftigelse, hvor også uddannelse skal ses i sammenhæng med arbejdsmarkedets efterspørgsel efter arbejdskraft. Ungekoordinatorfunktion For at styrke den koordinerede indsats i forhold til unge som er i risiko for at falde udenfor uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, anbefaler forvaltningen, at der oprettes en ungekoordinatorfunktion i Beskæftigelse med ansvar for koordinering af samarbejdet mellem uddannelsesvejledere og Job- og uddannelseskonsulenter omkring målgruppevurderingen til FGU. Ungekoordinatoren skal indgå i Rudersdal Kommunes STU-udvalg, der forestår målgruppevurderingen af unge, som er indstillet til STU. Ungekoordinatoren skal endvidere medvirke til, at overgangen mellem særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse og ordinær uddannelse eller beskæftigelse forbedres, gennem et øget fokus på målgruppens behov i forlængelse af gennemført STU. Ungekoordinatorfunktion skal således sikre, at der er fokus og opmærksomhed på alle unge under 25 år, som står uden uddannelsestilbud eller arbejde, samt på de unge, som er i risiko for at falde udenfor uddannelsessystemet, hvis ikke de får en særlig indsats. 4/11

5 Samarbejdsmodellen Udviklingssporet - sammen med borgeren Den koordinerede indsats i forhold til unge med en sag i flere områder og med behov for en helhedsorienteret indsats og én fælles plan skal tage udgangspunkt i samarbejdsmodellen fra Udviklingssporet sammen med borgeren. Modellen fungerer i praksis som én indgang til kommunen ved, at uanset hvor i kommunen den unge henvender sig, vil den medarbejder, som kommer i kontakt med den unge og vurderer, at der er behov for en helhedsorienteret indsats, kunne indstille borgeren til en koordineret indsats via udviklingssporet. Herefter udpeger visitationsudvalget for udviklingssporet de relevante medarbejdere på tværs af forvaltningsområder til at indgå i et team og deltage i netværksmøde med borgeren. Det fælles Udviklingsspor - sammen med borgeren danner således en struktur for samarbejdet i de mest komplekse sager. Strukturen for samarbejdet mellem uddannelsesvejledere og job- og uddannelseskonsulenter, samt strukturen for det tværgående samarbejde i udviklingssporet og Ungekoordinatorfunktionen skal samlet sikre, at vi får fat i alle de unge, som har et behov for en koordineret indsats. Den sammenhængende ungeindsats henhører under fire udvalg, hhv. Erhvervsudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget. Med den nyoprettede stilling i Ungeteamet i Beskæftigelse vil koordineringen i udgangspunktet ske her. Forvaltningen anbefaler, at indsatsen forankres i den styregruppe med direktørdeltagelse, der er nedsat på tværs af forvaltningerne til udviklingssporet og én handleplan. Personaleledelse samt budget- og myndighedsansvar er fortsat placeret i de respektive forvaltninger. Alle medarbejdere vil som hidtil referere til ledelsen i egen forvaltning, og fokus i samarbejdet er på at koordinere indsatsen med den unge på baggrund af de ydelser, service og lovgivning, som fortsat varetages i de tre forvaltninger. Nyt: Kommunal målgruppevurdering til den Forberedende Grunduddannelse FGU er den nye hovedvej for de unge, der ikke kan påbegynde en almen ungdomsuddannelse. Alle, der ikke kan påbegynde en almen ungdomsuddannelse, hvor adgangskravene skærpes, og som ikke er i målgruppen til STU, vil som udgangspunkt kunne være i målgruppen til FGU. Det betyder også, at såfremt de unge er i målgruppen for FGU, så har de unge ret til optagelse. FGU en erstatter en række af de nuværende forberedende tilbud som er afgrænset til følgende: 5/11

6 Produktionsskoleforløb Kombineret ungdomsuddannelse (KUU) Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Almen voksenuddannelse (AVU) Forberedende voksenundervisning (FVU) Ordblindeundervisning for voksne (OBU) Optagelse på FGU sker på baggrund af en målgruppevurdering, som forestås af den kommunale ungeindsats. Vurderingen af, om en ung er omfattet af målgruppen for FGU, er en kommunal opgave og kan ikke uddelegeres til en selvejende institution eller en privat virksomhed. Formålet er at hjælpe den unge til at finde den mest realistiske vej til at påbegynde og gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse eller opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at den kommunale ungeindsats er forpligtet til at have et samlet kendskab til og overblik over tilbud på tværs af beskæftigelses- og uddannelsesområdet, så den unges langsigtede interesser varetages bedst muligt. Målgruppevurderingen er en helhedsvurdering, der vil være baseret på et konkret skøn og vil inddrage objektive forhold, såsom om den unge opfylder adgangskrav til ungdomsuddannelserne, om den unge har udfordringer af social eller personlig karakter, den unges karakterer fra folkeskolen, erfaringer fra brobygning på uddannelsesinstitutioner, praktik i virksomheder og afsøgningsforløb på FGU eller lignende. Tilsvarende skal målgruppevurderingen ske i samarbejde med den unge, så der skabes størst mulig sikkerhed for, at den unge tager ejerskab til planen. Forvaltningen har en særlig opmærksomhed på, at FGU Nordsjælland forventer at tage udgangspunkt i de eksisterende værksteder, som i dag findes på de tre produktionsskoler. I Frederiksværk er der fokus på metal, auto, medie, musik og køkken. I Skibby er der fokus på bygge & anlæg, mediegrafik, køkken og pædagogisk værksted, og i Helsinge er der fokus på multimediedesign, kosmetik & sundhed samt design. Først når der er fundet en placering til skolen i Hillerød, bliver det meldt ud, hvilke værksteder og fagtemaer, der placeres der. Samlet set peger det på, at FGU elever fra Rudersdal alle får langt til skole, hvilket vurderes at have en negativ indvirkning på motivationen hos målgruppen. Forvaltningen vil derfor følge optaget og frafaldet nøje. Forvaltningen anbefaler, at indstilling til målgruppevurdering sker med afsæt i et struktureret samarbejde mellem uddannelsesvejledere og jobog uddannelseskonsulenter i den kommunale ungeindsats under Beskæftigelse med regelmæssige FGU møder. FGU udvalgets opgave vil, udover at foretage målgruppevurderingen også være at sikre, at der i uddannelsesplanen for den enkelte er tilrettelagt et forløb, så den unge så vidt muligt kan påbegynde en ungdomsuddannelse direkte efter afslutningen af FGU. Nyt: Tildeling af kontaktperson 6/11

7 Kommunen skal udpege en gennemgående kontaktperson til unge, når det vurderes, at den unge af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Kontaktpersonen skal støtte den unge frem mod fastholdelse i en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. I den nye lovs beskrivelse af kontaktpersonordningen fremgår det, at kontaktpersonen kan være en funktion, der fungerer som bindeled og koordinerer andre kommunale indsatser for den unge svarende til de eksisterende mentor- eller støttekontaktpersonordninger i hhv. Beskæftigelse, Børne- og Familieområdet, samt Social- og Sundhedsområdet Kontaktpersonen erstatter de eksisterende mentorrelationer, som den unge møder i dag i den kommunale forvaltning, samt i uddannelses - og vejledningssystemet. Kontaktpersonen skal være den unges ansigt til kommunen og sikre, at den unge med behov herfor fastholdes og støttes i overgangen mellem tilbud. Ordningen med én kontaktperson erstatter ikke Servicelovens bestemmelser, hvorefter særligt sårbare unge har krav på en kontaktperson. En kontaktperson kan have flere funktioner, og der kan således være personsammenfald mellem kontaktpersonen efter forslaget og kontaktpersoner til unge på det sociale område. Kommunalbestyrelsens udpegning af kontaktpersoner kan foretages blandt de medarbejdere, der allerede er ansat i kommunen, eller der kan udpeges personer med tilknytning til f.eks. forberedende grunduddannelse eller andre personer, som opfylder de kompetencekrav, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Således kan en kontaktpersonen f.eks. godt være en sagsbehandler, eller en medarbejder fra f.eks. et bosted, som i forvejen har en rolle i forhold til den unge. For unge over 18 år kan kontaktpersonen endvidere være en medarbejder fra Center for Sociale indsatser, som varetager mentoropgaver for Beskæftigelsesområdet. Forvaltningen anbefaler, at Rudersdal Kommune imødekommer kravet om en gennemgående kontaktperson for den unge med behov for støtte i mere end én forvaltning, ved at koordinere den unges sag på en af følgende måder afhængig af den unges behov: Kontaktpersonordning via udviklingssporet - i forhold til unge med behov for støtte fra flere instanser i kommunen og som er i målgruppen for en koordineret indsats efter samarbejdsmodellen i udviklingssporet, anbefaler forvaltningen, at det på det første tværfaglige møde besluttes i samråd med den unge, hvem der bedst varetager opgaven som kontaktperson. Kontaktpersonordning løftes via eksisterende ordninger om koordinerende sagsbehandler og kontaktperson i forhold til unge med behov for en helhedsorienteret og koordineret indsats og som har ret til en koordinerende sagsbehandler efter beskæftigelsesloven, eller en kontaktperson efter Serviceloven, anbefaler forvaltningen, at kon- 7/11

8 taktpersonordningen løftes via disse eksisterende ordninger Kontaktpersonordning via den kommunale ungeindsats - for unge, der primært har behov for støtte til at realisere uddannelsesplanen, anbefales det at koordinere den unges sag i regi af den sammenhængende ungeindsats, hvor rollen som kontaktperson vil kunne varetages af enten en uddannelsesvejleder, job- og uddannelseskonsulent, eller af en kommunalt ansat beskæftigelsesmentor. Ved en opdelingen af kontaktpersonordningen i en differentieret koordineringsmodel, tages der udgangspunkt i den unges behov for støtte. Den nye lovgivning beskriver ikke rækkevidden af kontaktpersonens funktion og forpligtelser tydeligt, hvorfor det kan være vanskeligt at vurdere de konkrete krav forbundet hermed. Det vurderes dog, at det beskrevne forslag holder sig inden for lovgivningens minimumskrav. Det skal vurderes løbende om den beskrevne model for varetagelse af kontaktpersonordningen opfylder lovens intention, eller om der er behov for tilførsel af ressourcer i forhold til varetagelse af opgaven. Nyt: Uddannelsesplanen og -pålægget som omdrejningspunkt for den unges forløb Den kommunale ungeindsats arbejde med den unge skal tage udgangspunkt i den unges aktuelle situation, uddannelses- og erhvervsønsker, samt mulighederne for realiseringen. Dette understøttes af uddannelsesplanen/-pålægget som fagligt processuelt værktøj. Den unge skal opleve, at der arbejdes med samme målsætninger på både kort og lang sigt på tværs af kommunale enheder, og at baggrundsoplysninger og historik om den unge ikke skal genfortælles i forbindelse med iværksættelse af nye aktiviteter og tilbud efter forskellige lovgivninger. 8/11

9 Forvaltningen anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af en uddannelsesvejleder og job- og uddannelseskonsulenter, der skal undersøge muligheden for at integrere uddannelsesplanen fra grundskolevejledningen og ungevejledningen med den uddannelsesplan for borgere på uddannelseshjælp, som den unge skal have jvf. beskæftigelsesloven. Dette skal sikre, at den unges uddannelsesplan fra udskolingen bliver afsættet for den efterfølgende plan for unge, der melder sig ledige i jobcenteret. For de unge, som har behov for en helhedsorienteret og koordineret indsats via udviklingssporet, vil det være den plan som anvendes i udviklingssporet, som udgør den fælles plan. Planen som udvikles i regi af udviklingssporet er som udgangspunkt ikke en uddannelsesplan, men der er i opbygning af planen taget højde for de krav, der er til uddannelsesplanen, således at den opfylder minimumskrav i lovgivningen. I regi af udviklingssporets arbejdsgruppe undersøges hvordan den fælles plan kan IT-understøttes på tværs af forvaltningens områder. Det skal afklares om det er muligt at IT-understøtte samarbejdet omkring hhv. den fælles uddannelsesplan i den kommunale ungeindsats og den fælles plan i udviklingssporet gennem en fælles IT platform. IT-systemet Uno Ung, som i dag benyttes af UU Sjælsø, kan udgøre en fælles IT-platform i den kommunale ungeindsats mellem vejlederfagligheden og job- og uddannelseskonsulentfagligheden, samt relevante fagligheder som varetager kontaktpersonordningen. Forvaltningen anbefaler at Jobcenteret i samarbejde med UU-Sjælsø ser på mulighederne for én fælles løsning på IT-understøttelse af fælles uddannelsesplaner. Nyt: Opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik Den kommunale ungeindsats skal koordinere en opsøgende funktion i forhold til at tilvejebringe virksomhedspraktikker. Den kommunale ungeindsats skal understøtte, at virksomhederne har få - men brede - kontaktflader med kommunen, også når der samarbejdes om unges praktik, elevforløb, erhvervstræning, beskæftigelse mv. Funktionen skal således koordineres med andre kommunale praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser, herunder også på grundskoleniveau og i forhold til erhvervsgrunduddannelsen på FGU. Forvaltningen anbefaler, at den overordnede koordinering af denne opgave placeres i regi af Rudersdal Rekruttering men vurderer samtidig, at der er behov for afdækning af konsekvenser ved den ændrede opgaveplacering i forhold til en samlet løsning for virksomhedsservice. Målgruppe for den kommunale ungeindsats Målgruppen for den sammenhængende ungeindsats er i Aftale om bedre veje til uddannelse eller job, alle unge under 25 år indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse eller har opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet. 9/11

10 Målgruppens yngste unge er grundskolens elever i udskolingen, der har et højt skolefravær og dermed risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. I Rudersdal Kommune udvides målgruppen for den sammenhængende ungeindsats til også at omfatte unge op til 30 år, der ikke har gennemført en uddannelse og/eller er i job. Årsagen til udvidelsen af målgruppen er, at unge ml. 25 og 30 år lovgivningsmæssigt er omfattet af den samme uddannelsesrettede beskæftigelsesindsats som unge ml. 18 og 25 år. Målgruppen udvides i Rudersdal Kommune til også at omfatte alle ledige unge, der har gennemført en gymnasial ungdomsuddannelse eller en STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse), men som ikke er kommet videre i kompetencegivende uddannelse. Årsagen er, at disse ungdomsuddannelser ikke er erhvervskompetencegivende, som de øvrige ungdomsuddannelser. Forankringen af STU-budgettet foreslås med nærværende sag flyttet til Beskæftigelse. Nedenstående tabeller viser hvilke unge som har et særligt behov for en sammenhængende og koordineret ungeindsats. Unge der har særlige behov set i et uddannelses- og beskæftigelsesperspektiv år år Unge, der har et skoletilbud i en intern specialskole i Rudersdal eller i en ekstern specialskole udenfor Rudersdal Unge på uddannelseshjælp, der er uden ungdomsuddannelse og vurderet uddannelsesparate eller aktivitetsparate, samt revalidender Ca. 75 unge Nytilkomne unge med dansk som andetsprog Ca. 30 unge Meget fagligt svage, ordblinde, mm. Ca. 30 unge Ca unge Unge som er i et ressourceforløb Ca unge Unge der er i uddannelse eller beskæftigelse men har brug for hjælp til fastholdelse af dette Ca. 10 unge Unge med integrationsbaggrund på Integrationsydelse Ca unge Unge i Særligt Tilrettelagt Uddannelsesforløb er på papiret omfattet af målgruppen. Det vurderes, at ca. 50 % vil indgå i Udviklingssporet - samen om borgeren, idet der for mange her er tale om såkaldte overgangssager. Der er aktuelt cirka 40 unge, der deltager i et treårigt STU forløb. 10/11

11 Unge der umiddelbart ikke har særlige behov set i et uddannelsesog beskæftigelsesperspektiv Under 18 år Alle andre Over 18 år Forsikrede ledige Sygedagpengemodtagere årige på FØP eks. STU Unge i jobafklaring Unge der vurderes parate til at starte job eller uddannelse 11/11