KONCEPTKATALOG - et oplevelsesøkonomisk syn på kulturhistorisk formidling Anja Fredborg Andreasen anjafredborg@gmail.com
FORMIDLINGSKONCEPT:BESÆTTELSENS BAGAGE SPECIALEPRODUKT Karakter:10 MOTIVATION: Jeg indrømmer det - jeg er historienørd. Og jeg undrer mig over, hvorfor danske museer ikke tænker ud af boksen og viser publikum, at historieformidling kan være meget andet end de traditionelle plancher og montrer, som vi alle kender. Museernes udfordring er, at deres formidling skal udvikles, så den aktivt engagerer museumsgæsten. Mit speciale er et bud på, hvordan oplevelsesøkonomien kan bruges i formidlingsudvikling, hvor formålet er, at museumsgæsten får lov til, at være medskabere af museumsoplevelsen. PÅ VEJ MOD ENGAGERENDE FORMIDLING - en oplevelsesbaseret designtilgang til udviklingen af engagerende formidling på det kulturhistoriske museum PROBLEMFORMULERING: Hvordan kan oplevelsesbaseret design bidrage til udviklingen af formidling, som aktivt engagerer børn* på det kulturhistoriske museum. * Specialet er udarbejdet med specielt fokus på tweens, der kategoriseres som børn i alderen 8-12 år. CASESTUDIE: Formidlingskonceptet Besættelsens bagage er udviklet til Det Jyske Modstandsmuseum i Frederikshavn. Produktspeciale Anja Fredborg Andreasen Aarhus Universitet Institut for Æstetik og Kommunikation Årskort: 20062007 Vejleder: Ole Sejer Iversen Marts 2012
UDVIKLINGEN AF FORMIDLINGSKONCEPTET METODE: Formidlingskonceptet blev udviklet på baggrund af diverse co-design aktiviteter, hvor udviklingsprocessen blev præget af museets ansatte, brugergruppen og andre interessenter. På denne måde opnåede jeg et indblik i, hvordan museet og gæsterne ønskede, at opleve museet og dets udstillinger. Anvendte designredskaber: Mobile probing Workshops. Bl.a. Gaming the Museum (Dindler et. al., 2010). Mindmapping Moodboards Scenariedesign Mock ups
BESKRIVELSE AF BESÆTTELSENS BAGAGE Konceptualiseringen af en museumsoplevelse på Det Jyske Modstandsmuseum er designet som et mysterium, der er opbygget omkring fortællingen om en større mængde glemt og uidentificeret bagage fra 2. Verdenskrig. Museet har fået til opgave, at identificere kufferternes ejermænd, hvilket de besøgende kan være behjælpelige med. De besøgendes opgave er, at koble kufferternes indhold med museets udstillinger omkring besættelsestiden - for derigennem, at skabe et billede af, hvem kufferten tilhørte og hvilke konsekvenser besættelsen havde for den pågældende. Museumsgæsterne udvælger selv, hvilken kuffert de ønsker at undersøge. Kufferten kan eksempelvis indeholder personlige ejendele og/eller levn fra besættelsestiden. Det er gæsternes opgave, at sammensætte kuffertens indhold og spor med en historie eller karakteristik af kuffertens ejermand. Fx kunne kufferten have tilhørt en modstandsmand, værnemager, soldat, jøde, feltmadras, den lokale købmand etc. Kuffertens genstande er koblet til udstillingen på Det Jyske Modstandsmuseum og dermed kan gæsterne søge hjælp til opklaringen ved, at gå på opdagelse i udstillingerne. Jo dybere gæsterne graver i historien, jo flere lag vil afdækkes, så de til sidst kan danne et billede af personen og besættelsens betydning for vedkommende. Gæsternes afsluttende profilrapport Mysteriet afsluttes ved, at gæsterne rapporterer deres fund i museets kartotek. Hver opklaret sag bliver tilført gæsternes navne, som et bevis på deres opklarende arbejde på museet. Alle opklarede sager bliver vist på museets hjemmeside, hvilket skaber muligheden for yderlige efterforskning, når gæsterne vender hjem fra museumsbesøget.
VÆRDIERNE BAG KONCEPTET Relationer Erfaringerne fra de empiriske undersøgelser viste, at børnene til hverdag er engageret i aktiviteter, som bidrager sociale relationer mellem dem og deres venner. Besættelsens bagage er derfor udviklet med et relationelt perspektiv. Hensigten bag dette er, at i- mødekomme børnenes eksisterende hverdagsengagement. Konceptet er designet, som en gruppeaktivitet, hvor børnene skal samarbejde i efterforskningen af fortidens bagage. Dette påvirker museumsoplevelsen på flere måder. For det første sker læring ofte i en social kontekst, hvor mennesker reflekterer over og dele viden sammen. Ved at implementere en gruppeaktivitet på museet skabes et grundlag for, at børnene sammen kan opleve udstilligerne. Ligeledes understøtter konceptet børnenes tilhørsforhold, hvor deres interne relationer styrkes. For det andet kan børnene skabe relationer til fortiden igennem Besættelsens bagage. Ved at efterforske kuffertens ejermand kan børnene leve sig ind i, hvordan personen må have levet under besættelsen og derigennem opnå en bedre forståelse for livet under besættelsen. Dette personificerer historien, hvilket gør at børnene lettere kan relatere sig til historiske begivenheder. Aktiv deltagelse og dialog Engagerende formidling understøttes af et samspil mellem museumsgæsten og museet. Besættelsens bagage er designet ud fra et ønske om, at skabe en dialogisk platform, hvor børnene får muligheden for, at deltage aktivt i skabelsen af museumsoplevelsen. Ved at skabe muligheden for, at børnene fysiske og/eller kognitivt kan interagere med den historiske viden skabes ligeledes en mulighed for, at børnene kan sætte deres præg på historien. Erfaringerne fra det empiriske arbejde viser, at børnene bliver motiveret af, at sætte spor i historien via deres aktive involvering i museumsoplevelsen. For at skabe rammen for en museumsoplevelse, som inviterer børnene til, at fortolke og forme historisk viden fra besættelsestiden er det et valg, at konceptet ikke indeholder en facitliste. Besættelsens bagage har en åben slutning, som lader den enkelte gæst fortolke museets udstillinger på baggrund af hans/hendes personlige bagage. Den åbne slutning forstærke brugerne som co-creators af museumsoplevelsen og viser gæsten at hans/hendes fortolkning har betydning.
VÆRDIERNE BAG KONCEPTET Klare og håndterbare regler Engagement opstår, når der er klare regler og et afbalanceret forhold mellem brugerens evner og udfordringens sværhedsgrad. Disse kvaliteter er forsøgt implementeret i Besættelsens bagage ved at skaber en ramme, som museumsoplevelsen kan udfolde sig indenfor. Den fiktive baggrundshistorie forklarer formålet med efterforskningen og dermed gøres reglerne klar allerede ved første interaktion med konceptet. Hensigten bag konceptet er ligeledes, at det skal matche et bredt spektrum af udfordringsniveauer. Dette vil for det første gøre, at konceptet vil kunne bruges til en relativ stor brugergruppe. For det andet skabes muligheden for, at tilbagevendende gæster vil finde Besættelsens bagage engagerende, selvom det er anden eller tredje gang museumsgæsterne deltagere i kuffertmysteriet. Et varierende udfordringsniveau skabes ved, at kufferterne indeholder spor, som er let gennemskuelige, men også nogle som kræver en dybere udforskning og viden om besættelsestiden. At kigge andre over skulderen Samtaler under workshoppene gjorde mig opmærksom på børnenes interesse for, at snage på facebook. Disse samtaler har inspireret designet af Besættelsens bagage. Konceptet er udviklet omkring et mysterium, hvor børnene skal snage i fortiden for, at finde ud af, hvem kufferten tilhørte. Jo mere brugerne snager, jo flere lag afdækkes. Dermed indeholder Besættelsens bagage en vis designdybde med henblik på, at skabe engagement. Designdybden gør ligeledes, at børnene får mulighed for, at få et nyt indblik i et allerede kendt område - og derigennem ser og forstår historien i et nyt lys. Derudover indeholder konceptet flere elementer, som skal pirrer børnenes nysgerrighed og motivere dem til, at snage i museets udstillinger. Konceptet indeholder flere Hooks, som skal fange børnenes interesse. Allerede i museumsindgangen mødes børnene af en stor bunke af gamle kufferter, hvis formål er, at fange børnenes opmærksomhed. Derudover bruges tankerne omkring hooks også i konceptet, hvor en given kuffert og udstillingens spor skal tiltale børnenes nysgerrighed og fastholde deres opmærksomhed udstillingen igennem.
VÆRDIERNE BAG KONCEPTET Samhørighed I udviklingen af Besættelsens bagage har det været vigtigt, at skabe en samhørighed imellem museets viden og konceptualiseringen. Produktet skal have en historisk berettigelse til, at være på museet. Besættelsens bagage præsenterer den danske besættelsestid på en underholdende, vedkommende og historisk relevant måde. Når oplevelsesdesign bruges i en museual kontekst, er det vigtigt, at der findes en balancegang mellem underholdning og museets rolle, som en offentlig formidlende institution. Museumsloven kan her fungere som en guideline til museets grundlæggende forpligtelser. Når de besøgende træder ind på museet skal de stadig kunne se, at det er forskningsbaseret viden som ligger bag museumsoplevelsen. Det er offentlighedens adgang til det unikke, som er museernes kendemærke, og det, museerne skal dyrke.
RESULTAT Besættelsens bagage på museet Under evaluering af konceptet viste det sig, at Besættelsens Bagage var med til, at skabe en ny måde at gribe udstilling an på. Børnene brugte kufferten som et middel til at gå på opdagelse i udstilling på. De brugte kuffertens spor til, at afdække historien om kuffertens ejermand. Det var iøjnefaldende, at kufferten var med til, at skabe en zig zaggende adfærd, hvor børnene lod de historiske erindringer arbejde for dem og de lod sig inspirere af udstillingens mange objekter. Hermed blev den traditionelle måde, at besøge et museum på lagt i baggrunden og en ny måde opstod, hvor børnene sammen oplevede museet. Ligeledes erfarede jeg, at børnene sætte stor pris på, at de fik lov til, at sætte deres præg på historien. Konceptet blev modtaget godt af brugergruppen og museet.
PERSPEKTIVERING Videreudvikling af konceptet... Under en mock up session med brugergruppen erfarede jeg, at mit koncept med fordel kunne digitaliseres. En digital kuffert vil gøre det muligt, at skabe flere mystiske lag, som kan tirre gæstens nysgerrighed. Ligeledes vil en digital udgave gøre formidlingskonceptet selvkørende og derved mindskes de museumsansattes tidsindsats. Dette har betydning, da flere museer må spare og derfor er der ikke tid og penge til at ansatte skal overvåge konceptet. Mine hidtil erfaringer siger mig, at man ikke skal bringe teknologi ind på museet med mindre det kan tilføre ekstra værdi til udstillingerne. Og i dette tilfælde mener jeg, at en digital kuffert vil bringe nye tider til Det Jyske Modstandsmuseum og gøre museumsoplevelsen levende og nærværende.
FORMIDLINGSKONCEPT:SKELETGUIDEN PROJEKT I FORBINDELSE MED AARHUS 2017 Projektby: Grenaa Karakter:10 MOTIVATION: I dette projekt ønskede vi, at skabe en interaktionsinstallation, som oplukkede et hemmeligt lag til fortiden. Vi blev hurtigt fascineret af byens torv, som rummede en gammel kirkegård under brostene. Ideen om, at borgerne bogstaveligt talt gik rundt på fortidens borgere inspirede vores proces frem mod det endelige produkt. RAMMESÆTNING: At planlægge det uplanlagte - lav en intervention i det offentlige rum i jeres by der forbedrer, forandrer, fornyr eller redefinerer det offentlige rum på en udvalgt lokalitet. BLOG: http://grenaa.wordpress.com/
PROCESSEN FREMOD SKELETGUIDEN METODE: Formidlingskonceptet blev udviklet på baggrund af diverse Participatory Design aktiviteter, hvor udviklingsprocessen blev præget af byens borgere, projektgruppen og andre interessenter. Anvendte designredskaber: Interviews Provotyping Bthere workshops Mock up Scenariedesign Cultural probing Mood board Mindmapping
PRÆSENTATION AF SKELETGUIDEN Visioner: Give borgerne i Grenaa muligheden for, at få en oplevelse ved at at bruge torvet på en ny måde. Give borgerne muligheden for at få et indblik i det skjulte lag gemt under torvet, gennem digitale lag. Gennem digitale lag vækkes historien til live, hvis formål er at skabe øget aktivitet, samvær og gøre torvet til at blive et samlingspunkt i byen. Skeletguiden tager fysisk form som en udsigtskikkert, hvor brugeren kan kigge igennem og se det gemte lag - byens gamle kirkegård. Dette gøres muligt via Augmented Reality. Skeletguiden guider brugeren igennem den gamle kirkegård og introducerer brugeren for byens afdøde borgere. Disse borgere fortæller historier fra deres tid i Grenaa og brugeren har mulighed for, at komme med inputs til historiene via skærmen i kikkerten. Ligeledes er der en mikrofon i kikkerten, så brugeren selv kan indtale historier om byen. Brugeren har ligeledes mulighed for, at høre andre (nulevende) borgeres historier. Der er også muligheden for, at downloade Skeletguiden til sin smartphone og benytte geotagging. Dvs. at brugeren via små QR koder på torvet, kan høre samme historier, som findes ved kikkerten Hermed er interventionen ikke synlig med det blotte øje - men det er der, hvis du vil se det.
OPLEVELSESBASERET FORMIDLING Under arbejdet med Skeletguiden havde jeg specielt fokus på oplevelsesbaseret læring og hvordan denne form for formidling kan inkorporeres på i kulturformidling. Oplevelsesbaseret læring er en proces frem for et produkt, som det ses i traditionel læring. Denne form for læring er frivillig og oftest social medieret. Her opstilles rammer som tilbyder direkte oplevelser med rigtige objekter, mennesker og steder. Ved at benytte oplevelser i formidling skabes en mere menneskecentreret tilgang, hvor brugerne går fra at være passive modtagere til aktive deltagere. Der tages hensyn til, at læring er subjektiv og stimuleres af behov og interesser. Under afprøvningen af Skeletguiden erfarede vi i projektgruppen, at oplevelsesbaseret formidling giver brugeren muligheden for, at fordybe sig i netop det han/hun finder interessant. Og muligheden for, at kommenterer på de afdødes historier inspirerede brugerne til, at se torvet i et nyt lys og give deres bidrag til installationen.
PRESSEOMTALE OM PROJEKTET