MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Transkript

1 MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Refleksiv tænkning Periode: Uge Tema: Forundring Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Afdeling: Udgård Det er værdifuldt, at børnene udvikler gode tænkefærdigheder, da det hjælper dem til at danne sig en selvstændig holdning. Med gode tænkefærdigheder er børnene i stand til at forstå og argumentere for synspunkter, og i stand til at forholde sig til andres. Børnene har i deres hverdag brug for en lang række tænkefærdigheder. De skal kunne anslå, beslutte, sammenligne, skelne, udvælge, forklare, give eksempler m.m. Vi finder det værdifuldt, at støtte børnene til at øve sig i disse færdigheder. Status øjeblikkelig praksis. Hvad ved/kan børnene på nuværende tidspunkt? Hvad bygger vi videre på? I Udgård har vi siden starten af foråret arbejdet med filosofiske samtaler. Børn og voksne har i det daglige undret sig over så forskelligt som de tanker man får når man hører musik, hvordan det ville være at have superkræfter og røntgensyn, hvornår man er gammel mv. Personalet er i den periode blevet opmærksomme på vigtigheden af, at opmuntre børnene til at stille spørgsmål samt på ikke altid at give dem konkrete svar.

2 Kvalitetsmål fremtidig ønsket tilstand. Hvad skal børnene blive bedre til/lære i perioden? Sociale mål: Børnene skal opleve, at der i nogle situationer kan være flere svarmuligheder, og at det kan være interessant og lærerigt at gå på opdagelse i egne og andres overvejelser. Faglige mål: Børnene skal blive bedre til at tænke på en fleksibel måde. De skal kunne finde alternative løsninger på problemer, og gøre brug af deres fantasi. Handleplan hvordan tilrettelægges forløbet, så børnene opnår ovenstående mål? Periodens aktiviteter og ture ud af huset vil være tilrettelagt med udgangspunkt i temaet. Aktiviteterne vil have fokus på at støtte op om den refleksive tænkning, som indebærer at børnene tænker over konsekvenserne af deres handlinger og de faktorer, som påvirker beslutningen om, hvad vi bør tænke eller gøre. Hvert barn vil få sin undrekasse, som de kan samle ting i og fortælle om til samling. Herudover bliver børnene præsenteret for lege som fremmer den refleksive tænkning. I legen Hvad nu hvis? får børnene mulighed for at bruge deres fantasi. Her vil de f.eks. blive stillet spørgsmål som: Hvad nu hvis heste var lige så små som marsvin? og Hvad nu hvis man kunne bestige en regnbue? I legen Transportøren får børnene brug for at udtænke alternativer. Her placeres en bamse på en stol, og børnene får til opgave at få bamsen ned uden at røre den. I perioden præsenteres børnene desuden for forskellige billeder, som skal inspirere til samtale. Vi taler om, hvad vi hver især ligger mærke til i billedet, hvad billedet kunne hedde mv. I værkstedet ligger vi vægt på at være undersøgende. Vi vil blande farver, eksperimentere med forskellige materialer, og tilbyde aktiviteter, der taler til forskellige sanser. Personalet vil i hele perioden være særligt opmærksomme på at opmuntre børnene til at undre sig, og give dem tid til at tænke. Forskning viser, at tid er en afgørende faktor, hvis man ønsker at øge antallet af frivillige svar og længden af børns forklaringer, og at tid kan være med til at reducere antallet af ved-ikke svar. Når børnene får tid til at tænke, stiller de desuden selv flere spørgsmål. Alle turgrupper vil i perioden besøge Fjordenhus på Vejle Havn. Formålet med turen vil være at få børnene til at undre sig og sætte ord på det de oplever.

3 Læreplanstemaerne hvilke læreplanstemaer inddrages i projektet og hvordan? Sociale kompetencer: Projektet stiller krav til børnenes sociale kompetencer, idet det fordrer, at de giver plads til hinanden, lytter til hinanden og samarbejder om de udfordringer de får. Men det giver også mulighed for at børnene kan knytte bånd til hinanden gennem lærerige fællesoplevelser. Alsidig personlig udvikling: Under projektet bringes børnene i situationer, hvor de skal fortælle de andre børn om deres oplevelse af eksempelvis et billede. De vil skulle turde stå ved sig selv. I andre situationer vil de opleve, at alles bidrag er væsentlige for at en opgave kan lykkes. Herved får de øje for egen og andres betydning. Natur og naturfænomener: Sprog: Under projektet øver børnene sig i at italesætte det de ser, oplever og erfarer. De oplever, at der i nogle situationer kan være flere rigtige svar, og at man ved at stille spørgsmål kan lære mere om, hvordan et andet menneske tænker. Børnene øver sig i at argumentere og begrunde, og de praktiserer turtagning. Krop og bevægelse: Kulturelle udtryksformer og værdier: Projektet giver børnene mulighed for at udtrykke og forstå sig selv på nye måder. De voksne opmuntrer børnene til at komme med deres egne svar, hvilket styrker barnets fornemmelse for sig selv og bevidstheden om at vi er lige meget værd, selvom vi er forskellige. Projektet giver børnene erfaringer med forskellige kulturelle udtryksformer. De oplever at være beskuer (af billeder, arkitektur mv.), og aktivt udøvende (i værkstedet mv.). Kerneopgaven hvordan relaterer projektet sig til kerneopgaven? Projektet bidrager til børnenes: -trivsel, idet det hjælper børnene til bedre forståelse for hinandens synspunkter -udvikling, idet det styrker børnenes evne til refleksiv tænkning

4 -sundhed, idet børnene får sat ord på deres egne overvejelser og præferencer -dannelse, idet projektet indeholder en række kulturelle oplevelser -læring, idet børnene lærer at argumentere og lytte til andres synspunkter Digitale medier inddrages brugen af disse i projektet? Beskriv hvordan? I projektet gør vi brug af ipad og går sammen på opdagelse i forskellige apps. Vi undersøger hvordan de virker, og hvad de kan bruges til. Med mikroskopet undersøger vi dyr og andet fra vores omverden. Evalueringsplan hvem evaluerer, hvad evalueres, hvornår evalueres der og hvordan? Hvordan ser vi at børnene har nået målet? Hvilke tegn ønsker vi at se? Projektet evalueres på afdelingsmødet den 14. november. Her deltager pædagogerne og den studerende. Alle medbringer til mødet observationer og praksisfortællinger fra forløbet. Vi ønsker at se tegn på at børnene: -stiller flere (uventede) spørgsmål til deres omverden -er undersøgende og nysgerrige over for deres omverden -kan finde alternative løsninger på en udfordring -tør stå ved sig selv og deres oplevelse af et billede, en bygning e.l. -øver sig i at begrunde og argumentere -giver plads til hinanden Slutevaluering hvad så eller erfarede vi? Hvad lærte vi af det? Hvad kan vi gøre brug af i et nyt projekt? I projektet oplevede børnene, at blive forundret, når de så farver blive blandet sammen til en ny farve. De lærte at tænke i alternativer, når de skulle flytte en bamse fra en stol til en anden uden at røre den. Og hvert barn fik sin egen undrekasse, som det fyldte med alt fra betydningsfulde sten fra legepladsen til drømme/tanker. Hver spisegruppe havde sin egen kuffert, som gennem samtale blev fyldt med alt fra gode oplevelser fra ugen, til hvad der ville være vigtigt at have med på ferie, og dialogen om børnenes overvejelser fyldte meget i projektet.

5 Turene til Fjordenhus var velegnede til at få børnene til at stille spørgsmål. De undrede sig over og kom med bud på, hvad huset blev brugt til og om der mon boede nogen. Ugens billede var hver gang med til at skabe dialog. Børnene fik øje på små ting i hjørnerne, navngav billederne med udgangspunkt heri og blev med tiden bedre og bedre til at samtale om billederne. Personalet oplevede i perioden at børnene gjorde sig mange gode overvejelser, og at flere børn viste nye sider af sig selv. Men de oplevede også at de som voksne blev udfordret af at skulle gribe det pædagogiske arbejde an på en ny måde. Det var vanskeligt ikke at give børnene et endegyldigt svar, og det var svært at beskrive og synliggøre for forældre.