Revisionsnummer: Udkast 1 02.11.2012. Udarbejdet af: EST/LRO



Relaterede dokumenter
Forår Poul Erik Petersen: 5. udgave 2002 ISBN Poul Erik Petersen 4. udgave 2004 ISBN

Dokumentnavn: Bachelorprojekt - E2016 Dok.nr.: UV-vejl 014

EUC Syd Praktikvejledning Automatikmontør og automatiktekniker

Forår Skibshovedfordelingsanlæg, Kurt Bodi, seneste udgave. Analog og digitalteknik, Kurt Bodi, seneste udgave

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA

Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 8. Efterår 2011

Undervisningsplan Side 1 af 7

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP

Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2652: Elektrisk automation på automatiske maskiner og anlæg

Undervisningsplan Side 1 af 5

Undervisningsmaterialer. XXXXX BUS/Net til SMART-Procesinstrumentering, procesindustri

Undervisningsvejledning Undervisningsemne: TM 3 Side 1 af 5

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

M3 afvikles med 10 ECTS point

H4 styring & regulering er tænkt gennemført på følgende måde i hovedtræk:

Elfagets Praktikvejledning Specialet Styrings- og reguleringsteknik

Pakkeriuddannelse. Procesautomatik. Pakkeoperatør. 3 U Et uddannelsesudvalg mellem DDFF og KAD, SiD og Lager- og Handel

Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2603: Automatik- og procesteknisk område

Udarbejdet af: KN/CK. Undervisningsemne tilrettelægges med i alt 20 ECTS point fordelt på M4 og M5. M4 afvikles med 10 ECTS point

Revisionsnummer: Udarbejdet af: TS

Industritekniker-maskin HF1 og HF2 Læringsaktivitet Automation, Rutine Varighed (timer, dage eller uger samt

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

PLC reguleringsteknik

Elektrikere. Lokal undervisningsplan. Erhvervsskolerne Aars. Strøm, styring og IT. Side 1 af 8

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

12. Modulbeskrivelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge

Eksamenskatalog for Automationsteknolog AK

Lokal undervisningsplan for elektrikere

Tilslutning- og programmeringseksempler

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Udarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge.

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker

Møde LUU Strøm, styring, og it. D kl: 1230 på EUC-SYD

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Eksamenskatalog for Automationsteknolog AK

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK)

14854 Modul 1.2 Automatiske anlæg på maskiner Elektriker

14858 Modul 1.6 Design og styring af lys elektriker

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Elfagets Praktikvejledning Specialet Installationsteknik

14856 Modul 1.4 Intelligente bygningsinstallationer (centrale) og design af enkle brugerflader elektriker

Undervisbeskrivelse for faget. Design & Produktion El

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination

Overvejelser og betragtninger ved valg af CTS

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Køletekniker. Lokal undervisningsplan for 3. hovedforløb. page 1 of 7

Fagplan Installationsmontør 2,5 år

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

Prøveform og prøvebestemmelse 4.semester Modul 7 Praktik

Pixibog. Uddannelsesofficer for navigatørstuderende

Ergoterapeutuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Radiologisk studieretning

VENTILATIONSTEKNIKER UDDANNELSE TIL VENTILATIONSBRANCHEN BLIK OG RØR

Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination

Akkrediteringsrapport AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Hold: 1. semester Forår lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Transkript:

Side 1 af 9 Indhold 1. Formål... 2 1.1 PA relateret uddrag fra bekendtgørelse om uddannelsen til maskinmester... 2 2. Deltagerforudsætninger... 4 3. Varighed... 4 4. PA undervisningens mål... 5 5. Opdeling af emner... 6 6. Bedømmelse... 8 7. Obligatoriske øvelser/opgaver/cases... 8 8. Undervisningsmateriale... 9 9. Referencer... 9

Side 2 af 9 1. Formål Dette dokuments formål er at illustrere hvorledes Automation undervisningsopbygning og forløb på Fredericia skole, er tilrettelagt for at kunne bibringe den studerende den rette viden samt færdigheder og kompetencer som er beskrevet i bekendtgørelse om uddannelsen til maskinmester. 1.1 PA relateret uddrag fra bekendtgørelse om uddannelsen til maskinmester Uddannelsens formål (Kapitel 1) 1. Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift, maskinmesteruddannelsen, har til formål at kvalificere de studerende til på ledelsesniveau i skibe og i virksomheder i land at varetage ansvaret for drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer og herunder forestå, at disse anlæg og installationer drives optimalt ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Uddannelsens mål (Kapitel 2) 3. Uddannelsen til maskinmester er indplaceret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. 4. Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en maskinmester skal opnå i uddannelsen. Viden En maskinmester: b. kan beskrive principper for opbygning af maskin-, proces, og el-tekniske anlæg og installationer samt de sikkerhedsmæssige, optimeringsmæssige og ledelsesmæssige områder, der knytter sig til anlæggene og installationerne. c. har viden om håndværksmæssige metoder for at drive og vedligeholde maskin- proces- og el-tekniske anlæg og installationer. Færdigheder En maskinmester: e. kan betjene, drive og vedligeholde maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer f. kan foretage målinger på og fejlfinde på maskin-, proces og el-tekniske anlæg og installationer g. kan anvende tekniske tegninger, processkemaer, elektriske kredsskemaer og styringsdiagrammer Kompetencer En maskinmester: a. kan udvælge og udføre relevante tekniske beregninger på maskin- proces- og el-tekniske anlæg og installationer d. kan udvikle løsninger til drifts- og energioptimering på maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer f. kan selvstændigt tilegne sig en særlig indsigt i emner, områder og problemer, der er relevante for arbejdet i maskinmesterprofessionen g. kan bedømme og anvende datamateriale, herunder relevante resultater fra forsknings- og udviklingsarbejder i forhold til konkrete og komplekse opgaver indenfor maskinmesterprofessionen 2

Side 3 af 9 Uddannelsens tilrettelæggelse 6. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet samt vekselvirkning mellem teori og praktik. Bilag 2 (fra bekendtgørelsen) Fagemne: - ECTS-point: 15 Den studerende skal opnå de nødvendige kvalifikationer således at vedkommende kan varetage opgaver inden for områderne procesanalyse, optimering af drift, valg af udstyr, fejlfinding og vedligehold i forbindelse med automatisering af tekniske processer inden for transport-, forsynings-, produktions- og miljøområdet. Den studerende skal endvidere opnå de nødvendige kvalifikationer indenfor dataopsamling, datalogning, regulerings- og styringsteknik, så vedkommende handler rationelt og korrekt ved overvågning og betjening af skibskontrolsystemer. Centrale temaer: A. Overvågning af procesanlæg B. Styring og regulering af anlæg C. optimering D. Kontrolanlæg 3

Side 4 af 9 2. Deltagerforudsætninger PA1: 2. For at kunne følge og deltage i undervisningen i PA1 på 2. forventes det at den studerende som minimum er i besiddelse af den/de fornødne viden, færdigheder og kompetencer der svarer det niveau som kræves for at bestå 1. på Fredericia skole PA2: 3. For at kunne følge og deltage i undervisningen i PA1 på 3. forventes det at den studerende som minimum er i besiddelse af den/de fornødne viden, færdigheder og kompetencer der svarer det niveau som kræves for at bestå 2. på Fredericia skole PA3: Afsluttende del: 4. For at kunne følge og deltage i undervisningen i PA2 på 4. forventes det at den studerende som minimum er i besiddelse af den/de fornødne viden, færdigheder og kompetencer der svarer det niveau som kræves for at bestå 3. på Fredericia skole 3. Varighed Det samlede undervisningsforløb for Automation på maskinmesteruddannelsen svarer til 15ECTS. Hvor undervisningen er fordelt over hhv. 2.-, 3- og 4., hvor undervisningen er fordelt på følgende måde: PA1 på 2. : 7 ECTS PA2 på 3. : 5 ECTS PA3 afsluttende del 4. : Samlet: 3 ECTS (afvikles og afsluttes midt i 4 ) 15 ECTS 4

Side 5 af 9 4. PA undervisningens mål Efter at have gennemført Automation er det målet, at den studerende kan: Viden: - forklare principper for opsamling af data og udvælge de data, der har betydning for regulering og overvågning af processer. (pkt. b) - have viden om fejlfinding, vedligehold og kalibrering af proces anlæg (pkt. c) Færdigheder: - mestre metoder for indstilling og optimering for opnåelse af stabilitet ved automatisk regulering af processer. (pkt. e) - anvende elektronisk udstyr til overvågning af processer.(pkt. f) - ud fra sammenhængen mellem processer og metoder til regulering, at kunne udvælge det optimale procesudstyr.(pkt. g) Kompetencer: - indsamle og analysere data ved overvågning af styrings/ og regulerings processer. (pkt. a) - selvstændigt udvikle styringsmetoder til løsning af tekniske procesopgaver.(pkt. d) - identificere sammenhængen mellem processer og metoder til regulering (pkt. f) NB: pkt. målbeskrivelsen for dette dokument, henviser til det specifikke underpunkt for hhv. viden, færdighed og kompetence mål, som beskrevet i bekendtgørelsen. 5

Side 6 af 9 5. Opdeling af emner Undervisningen tilrettelægges således at den studerende, fra starten, introduceres til de størstedelen af de områder, som sundervisningen er koncentreret omkring, på et grundlæggende niveau. Hvorefter kompleksiteten og omfanget øges gradvist gennem hele forløbet. Undervisningen vil primært være basseret på induktive læringsprincipper, hvorfor en stor del af undervisningen vil være tilrettelagt med et stort indhold af praktiske forsøg og undersøgelses arbejde i slaboratorium samt opgaver der bygger på case baserede problemstillinger. PA1: Grundlæggende Styrings- og reguleringsteknik, 2. Introduktion til - Definitioner, eksempler på styringer og reguleringskredse samt SRO/CTS - Simle styringer og dokumentation PLC/SRO - PLC ens anvendelse, opbygning og virkemåde samt eksempler på udformning - PLC ens interface, digitale og analoge input/output (herunder A/D-, D/A- omsættere.) - PLC ens grundlæggende funktioner, hhv. digitale og analoge - Programmering af PLC, kombinatorisk og sekventiel - Dokumentation af program og styringer - Introduktion til operatørpanel Signaltyper - Digitale signaltyper (on/off eks. føler, tryk og kontakter) - Analoge signaltyper (strøm, spænding, pneumatisk, mekanisk mm.) Procesanalyse - Intro/brug af simulator - Terminologi, blokdiagrammer, PI-diagrammer - Karakteristikker for komponenter og processer, 1.ordenssystemer Regulering - Simple regulatortyper, opbygning og virkemåde - P-regulering - 3-stillingsregulering - On-off regulering - Aktuatorer - Introduktion til I & D funktionerne Målinger og følere - Eksempler på måletransducere til måling af temperatur, tryk, flow, niveau, ph-værdi, gaskoncentration mm. 6

Side 7 af 9 PA2: Udvidet Styrings- og reguleringsteknik, 3. Datakommunikation - Netværkstyper. Eksempelvis: Seriel og parallel kommunikation, RS232, RS422 og RS485 - Netværksprotokoller. Eksempelvis: Ethernet, ProfiBus, FieldBus, Modbus, HART mm. - Netværkstopologi. Eksempelvis: Hub, Switch, Router og Gateway - Netværksmedier. Eksempelvis: Lys, Patch, trådløs mm Dataopsamling - SRO. Eksempelvis: Alarmer, eventer, trend, tidstempling etc. - Principper og metoder. Eksempelvis: Transportabelt og permanent udstyr Procesanalyse - Terminologi, blokdiagrammer, PI-diagrammer - Karakteristikker for komponenter og processer, 1.- og 2.-ordenssystemer Regulering - Regulatortyper, opbygning og virkemåde - Proportional-, integral- og differentialfunktioner - Feed-forward, 3-stillingsregulering, dosis-pause, split-range, kaskade og forholdsregulering. - Praktiske metoder til indstilling af regulatorer (Ziegler-Nichols, Heilmann) - Valg af reguleringstype og udstyr til given reguleringsopgave - Anvendelse af frekvensomformer og andre handleorganer. Målinger og følere - Transducerens og transmitterens funktion og eventuelle indstillinger - Valg af føler til given måleopgave - Måleteknik. Eksempelvis: Nøjagtighed, præcision PA3 Projekt: 4. Afsluttende projektarbejde - Gruppearbejde - Løsning/optimering af en realistisk srelateret problemstilling 7

Side 8 af 9 6. Bedømmelse 3. : Type: Individuel mundtlig eksamination med udgangspunkt i, men ikke begrænset til, en case opgave, som er udfærdiget af den studerende. Og som bliver vilkårligt valgt af den studerende umiddelbart før eksaminationen. Varighed: ca. 20 min. pr. eksaminand. Karakter efter 7-trins skalaen. Forudsætning: Minimum en uge forud for prøven skal der foreligge løsningsforslag til de obligatoriske case-opgaver fra hhv. PA1 og PA2 i porte folien. 4. : Type: Individuel mundtlig eksamination med udgangspunkt i, dog ikke begrænset til, den udfærdigede projektrapport. Varighed: ca. 30 min. pr. eksaminand. Karakter efter 7-trins skalaen. Forudsætning: For indstilling til eksamen skal projektrapporten afleveres rettidigt og være i overensstemmelse med det udleverede projektoplæg vedrørende projektrapporten til PA3. Der henvises til gældende eksamensvejledning på skolens hjemmeside: http://www.fms.dk/studerende/eksamen-og-vejledning 7. Obligatoriske øvelser/opgaver/cases Der skal på hhv. PA1 og PA2 udarbejdes et, i undervisningsplanen fastsat, antal case opgaver som skal være afleveret minimum en uge før afviklingen af den interne prøve på PA2, for at kunne fortsætte på det videre forløb. Afsluttende projektrapport i grupper, i overensstemmelse med det udleverede projektoplæg. 8

Side 9 af 9 8. Undervisningsmateriale Eksempelvis: T. Heilmann: Praktisk regulering og instrumentering, Heilmanns Forlag T. Heilmann: Logisk styring med PLC, Heilmanns Forlag Jacques F. Smuts: Process Control for practitioner. Opticontrols Øvelsesopstillinger i laboratorier Øvelser i simuleringssoftware 9. Referencer Bekendtgørelsen om maskinmesteruddannelsen (BEK nr. 1331 af 17/12/2012) Eksamensbekendtgørelsen (nr. 1289 af 14/12/2009) 9