RYSLINGE SOGNEKIRKE September oktober november Nr. 4/2012 På tomandshånd med Robert B. Hansen Den 1. april næsten symbolsk på palmesøndag blev Robert B. Hansen indsat i Ryslinge Sognekirke som vores nye præst og herefter hovedkulds kastet ud i påskens gudstjenester og prædikener. Hvordan ser han sig selv i sit embede som præst, og hvem er privatpersonen Robert B. Hansen hvis det da er muligt at skelne på den måde? I begyndelsen af juni fik jeg lejlighed til at stille ham både disse og en lang række andre spørgsmål. fald på min mors side fra Haderslev, hvor jeg også stadigvæk har familie. - Hvordan var dit opvækstmiljø? Var det noget, der påvirkede dig til at vælge teologien? Nej, det var det nu ikke. Hvis man går lidt tilbage i familien, så kan man finde nogle, der var kirkeligt aktive. Men jeg er vokset op i et kulturkristent miljø i parcelhus-danmark, omgivet af ligusterhække. - Hvor gammel er du? Jeg er to og tredive år. Jeg har lige siddet og skrevet konfirmander ind, så jeg synes jo, det er lidt sjovt, at de er født samme år, jeg begyndte på universitetet. I -99! - Hvor kommer du fra? Jeg kommer fra Sønderjylland, fra Rødekro, lige uden for Aabenraa. Familien stammer i hvert - Du er gift Ja, det er jeg, med Pernille. Hende er jeg rigtig glad for, hun skal ikke byttes! - Hvordan og hvornår kom du på, at du ville læse teologi og være præst? Altså, jeg syntes, det var vældig spændende, da jeg havde gået til konfirmationsforberedelse. Og på et tidspunkt i gymnasiet fandt jeg ud af, at
det var nok det, jeg skulle ind og læse. Men jeg vil da godt indrømme, at jeg dengang ikke var helt sikker på, hvad en præst lavede. Og spørgsmålet er jo, om jeg ved det nu! På teologistudiet i Aarhus var der i hvert fald nogle, der var kirkeligt aktive, og langsomt modnedes tanken om, at jeg godt kunne tænke mig at blive præst, når jeg kom ud på den anden side. Det var jeg måske så ikke klar til, lige da jeg blev færdig i 2006 - Hvad har din specielle bevågenhed inden for det teologiske? Jeg skrev min ph.d.-afhandling om liturgien i oldkirken, om nadveren og dåben, og det er især nadveren, jeg har beskæftiget mig meget med. Jeg bilder mig ind, at det er sådan noget, jeg har fra Grundtvig, at det i gudstjenesten er de faste led, der er de allervigtigste, ikke hvorvidt præsten holder en god eller en dårlig prædiken. Fordi der er en aktiv meddelelse, en kristen forkyndelse, i de faste led, uagtet hvad der ellers siges i prædikenen. Spørgsmålet er jo så, om vi i dag også kan afkode den forkyndelse, der ligger i det, eller om den er gået tabt. - Kan du præcisere det en smule mere, hvordan forkyndelsen ligger i de faste led? Jamen, f.eks.: I nadveren tilsiges det hver søndag, at»den korsfæstede og opstandne frelser, vor Herre Jesus Kristus, som nu har givet os sit hellige legeme og blod, hvormed han har gjort fyldest for alle vore synder, han styrke og opholde os derved i en sand tro til det evige liv!«deri ligger jo en forkyndelse af troen på opstandelsen, og der ligger også en forkyndelse af syndernes forladelse. Men nu skal jeg se, om jeg kan formulere det præcist hvis man ikke er vant til at høre den her forkyndelse, så bliver det meget let noget baggrundsstøj, som ikke bliver forstået i den anden ende. Der tror jeg, at bl.a. konfirmationsforberedelsen har en stor berettigelse. - Du strejfede Grundtvig før. Hvordan vil du placere dig selv inden for den danske kirketradition og -historie? Tidligere havde man sådan en slags pyramide med nogle grundtvigianere, nogle Tidehvervsfolk 1 og nogle missionsfolk, og spørgsmålet er, om det i dag er særlig præcist at beskrive sig selv under de kategorier. Der er en meget skarp debat i kirkelivet i Danmark mellem nogle grupper, der taler om fornyelse af kirken og anvender moderne udtryksformer det kan være»spaghetti-gudstjenester«eller»zumba-gudstjenester«, eller hvad man nu kan finde på hvor man har et meget klart fokus på den form, det kristne budskab skal forkyndes i, og på den anden side nogle grupperinger, der taler om traditionen om substansen, om man vil. Spørgsmålet er, om det ikke er formålstjenligt at prøve hele tiden at placere sig et sted, hvor form og substans er afbalancerede. Men i et klassisk kirkeligt landskab, så vil jeg jo egentlig gerne kunne sige, at jeg ligger inde midt i pyramiden, mellem de tre yderpositioner. Men der er jo nok et element af grundtvigianer og Tidehvervsmand over mig, selvom det måske er modsætninger - Hvad ser du som dit vigtigste anliggende i det at være sognepræst? Hvis jeg siger evangeliets forkyndelse, så har jeg i hvert fald ikke sagt for meget. Men der ligger også en stor opgave i at få forkyndelsen til at nå ud over kirkedøren søndag formiddag, at nå ud til nogle, der måske i første omgang vil beskrive sig selv som kirkefremmede, så de måske Altså, jeg gør mig jo ikke nogen illusioner om, at vi skal være otte hundrede i kirke hver søndag, men omvendt, at der måske var nogle, der kunne få en oplevelse af, at kirken kan tilbyde dem mere end gudstjenesten juleaften. - Var der en tanke i, at du søgte embede i netop Ryslinge? Ja altså, da jeg så opslaget i Præsteforeningens blad, da tænkte jeg, at det lød lækkert! Der var en højskole i byen, og der var én kirke, og der var ét menighedsråd, den gamle struktur var ligesom intakt her, og det kan jeg også godt sige jeg syntes, at opslaget var ret begavet, meget sympatisk. Når man søger, har man selvfølgelig været ude og se på nogle andre embeder, og nogle gange tænker man, at»det er jo ikke en præst, I vil have, I vil jo have en pædagog af en eller anden slags«. Da Pernille og jeg så var hernede og mødte menighedsrådet og hørte, hvad der var at byde på, så blev vi så glade! - Hvordan har du så oplevet at starte et lille sted som Ryslinge, hvor der både er valg- og frimenighed og Luthersk Mission, ud over sognekirken? Jamen, det har jeg oplevet som i høj grad positivt. Jeg synes, vi har en rigtig flot kirkegang her i sognet. Og vi har da også følt os utroligt velkomne.
- Hvad har du set som din største udfordring? Jeg vil sige og det kan jeg godt, uden at jeg bliver indkaldt til en tjenstlig samtale at min kirkebog er et svært åg på mine spinkle skuldre. De administrative regler, som man skal sætte sig ind i, er ikke alle sammen lige præsente, så jeg har brugt megen tid på at bladre rundt i love og cirkulærer og vejledninger for at sørge for, at der ikke er nogen, der bliver registreret forkert. Men alle, altså kordegne og hvem jeg nu har spurgt om det, har været utroligt søde til at hjælpe. - I sidste nummer af kirkebladet kunne man læse om noget nyt her i Ryslinge»ulvetimegudstjenester«. Har du tanke om andre nye initiativer, som du vil prøve at føre ud i livet? Ja, det har jeg jo nok. Det er alt sammen noget, der skal ske efter fælles aftale med menighedsrådet. Men jeg håber, at vi hen over sommeren kan begynde på at have noget kirkekaffe en gang om måneden, så de, der ønsker det, kan komme med over i konfirmandstuen efter gudstjenesten. Så drikker vi en kop kaffe, får en småkage og snakker en times tid, eller hvor længe man nu har lyst. Også mini-konfirmander håber jeg på, at vi kan få op at køre i løbet af kortere tid, og vi starter på nogle foredragsaftener her til efteråret. Den første er allerede booket til 18. september, hvor David Bugge fra Aarhus Universitet kommer og fortæller om Martin A. Hansens roman»løgneren«. - Vi nærmer os jo så småt menighedsrådsvalget i november. Hvad forventer du dig eller ønsker du dig i forbindelse med valget? Jamen, vi har kørt med et reduceret menighedsråd i den sidste periode, og det har fungeret fint, for så vidt. Men man kan jo godt nære bekymring for fremtiden, for menighedsrådet og menighedsrådsvalget er jo menighedens mulighed for at øve indflydelse på, hvad der skal ske i kirken. Og det er da mit indtryk, at de fleste medlemmer af folkekirken er glade for den og har nogle bestemte forventninger til den. Man kan sige, at hvis der ikke er nogen, der ønsker at sidde i menighedsrådet, så bliver det vanskeligt at etablere en kontakt mellem disse forventninger og det, der rent faktisk foregår i kirken. Der er også et kommunikativt aspekt i det. Menighedsrådet formidler jo både til præsten og udad til, til resten af menigheden ønsker for, hvad der skal ske i forbindelse med kirken. Jeg håber på, at der er mange, der møder op til orienteringsmødet den 11. september, og jeg håber også på, at der er mange, der vil stille op. Ikke fordi vi partout skal have et kampvalg, men fordi det altså er begyndelsen på et aktivt kirkeog menighedsliv, at vi har et menighedsråd. - Til noget helt andet: Har du nogen interesser eller hobbies, eller en passion, ud over det kirkelige? Når jeg har fri, stirrer jeg stift ud i luften!! Nej, jeg interesserer mig meget for bøger, og så er det lige lykkedes mig og en gammel kollega at få 50.000 til et nyt bogprojekt, hvor vi oversætter nogle syriske hymner»carmina nisebena«af Ephraem Syreren, tilbage fra 300-årene det er noget, der interesserer mig meget. Og så har jeg en plan om at komme i bedre form, men jeg ved ikke, om det er en særlig interesse! Jeg ligger jo også under for mediernes pres, om at man skal passe på sig selv - Hvilke fremtidsplaner har du og ambitioner? - Jamen, Pernille og jeg håber jo på at få nogle småfolk i løbet af en kortere årrække. Men altså Og ambitioner?! Nok på sognets vegne. Selvfølgelig har man da ambitioner. Jeg håber, at vi i Ryslinge kan fortsætte med at have et levende kirkeliv, og jeg håber også på, at vi kan fortsætte som et ét-sogns pastorat. Ikke fordi jeg er ked af at bestille noget; men de steder, hvor flere sogne deles om én præst, der bliver præsten i de sogne, hvor han/hun ikke bor, en lidt fjern skikkelse, som man ikke har det helt store forhold til. Jeg kan godt lide, at Pernille og jeg bor i lokalsamfundet, og hvis man vil præsten noget, så er han kun fem minutter væk. - Hvor længe får vi lov at beholde dig som præst her i Ryslinge? Altså, det er jo ikke kun op til mig. Men hvis det er op til mig, så håber jeg på, at jeg kan blive i Ryslinge i mange år endnu, altså. Jeg tror, at man stadig skal gå ved de 70 år, og jeg har ikke nogen planer om at forsvinde før da! Men jeg kan jo også få en tagsten i hovedet i morgen... 1. Tidehverv er både en teologisk retning og et tidsskrift (med start midt i 1920 erne). Påvirket af både Søren Kirkegaard og Karl Barth står Tidehverv på den ene side som en nutidig eksponent for oprindelig luthersk tankegang, på den anden side som kritiker af moderniteten og dens dyrkelse af udvikling og fremskridt, med åndelig tomhed og personlig uansvarlighed til følge. Interview, redigering og fotos: Preben Winther, menighedsrådet
ORIENTERINGS- OG OPSTILLINGSMØDE vedr. menighedsrådsvalget Tirsdag den 13. november er der valg til menighedsrådet. I den anledning afholdes der et orienteringsog opstillingsmøde for menigheden. Mødet finder sted tirsdag den 11. september kl. 19.00 i konfirmandstuen, Højskolevej 2. KIRKEKAFFE Fra og med søndag den 2. september vil sognepræst Robert B. Hansen invitere til kirkekaffe i konfirmandstuen efter gudstjenesten, den første søndag i hver måned. Der vil blive lejlighed til at snakke om dette og hint, stille spørgsmål og hygge sig i hinandens selskab en times tid, eller hvor længe man måtte have behov. På Robert B. Hansens frisøndag den 2. december 1. søndag i advent står sognepræst Mette Sauerberg fra Gislev for gudstjenesten, og det er også hende, der bagefter inviterer på kirkekaffe.»ulvetime- GUDSTJENESTER«Som det blev meldt ud i sidste nummer af kirkebladet, vil man her i sognet fremover en gang om måneden kunne komme til»ulvetimegudstjeneste«, et tilbud specielt rettet mod børnefamilier. Første gang vil blive onsdag den 5. september kl. 17.00. Efter en gudstjeneste af en lille halv times varighed vil der være fællesspisning i konfirmandstuen. Det er gratis at deltage, men af hensyn til planlægningen må man meget gerne tilmelde sig på forhånd til sognepræst Robert B. Hansen. Tlf. 62 67 10 77 eller e-mail: RBHA@KM.DK Indtil videre vil»ulvetimegudstjenesterne«være den første onsdag i hver måned, kl. 17.00. HØSTGUDSTJENESTE Traditionen tro bliver der også i år holdt høstgudstjeneste. Den vil finde sted søndag den 30. september kl. 10.00. Efter gudstjenesten inviterer menighedsrådet på fælles frokost i konfirmandstuen: Lidt god mad, øl og vand, kaffe og te. Vi håber at se rigtig mange fra menigheden. Tilmelding til sognepræst Robert B. Hansen senest mandag den 24. september, af hensyn til planlægning og indkøb. Tlf. 62 67 10 77 eller e-mail: RBHA@KM.DK ALLE HELGENS DAG Gudstjenesten på Alle helgens dag har i en årrække været henlagt til om eftermiddagen, så man efter gudstjenesten kunne sætte tændte lys på gravene i det tiltagende aftenmørke. En smuk tradition, som vi i år desværre er nødt til at bryde. Alle helgens dag falder på søndag den 4. november, altså samme dag som den nye biskop i Fyns Stift ordineres i Odense Domkirke. For ikke at forhindre interesserede i at overvære bispeordinationen, holdes gudstjenesten på Alle helgens dag i år kl. 10.00. Denne dag er samtidig første søndag i november, hvorfor der efter gudstjenesten vil blive inviteret til kirkekaffe i konfirmandstuen. LITTERÆR FOREDRAGSAFTEN Tirsdag den 18. september kl. 19.30 kommer David Bugge, Aarhus Universitet, og holder foredrag om Martin A. Hansens roman Løgneren, der udkom i 1950 og blev en af den gryende modernismes og dansk litteraturs mest læste bøger i det 20. århundrede. Den midaldrende degn Johannes Vig (læs: Johanne-sVig) bliver betaget og besat af den unge pige Annemari, og han fristes til at tage hende som professor Frederik Nielsen skrev i sin tid selv om hun har en forlovet. Romanen handler om renhed og svigefuldhed, om at lære det onde og sig selv at kende, og i sidste ende også om ensomhed og afsavn. Foredraget finder sted i konfirmandstuen, Højskolevej 2.
GUDSTJENESTER, MØDER, KONCERTER GUDSTJENESTER September: Søndag den 2. kl. 10.00 13. søndag efter trinitatis Søndag den 9. kl. 09.00 14. søndag efter trinitatis v/ Mette Sauerberg, Gislev Søndag den 16. kl. 10.00 15. søndag efter trinitatis Søndag den 23. kl. 10.00 16. søndag efter trinitatis Søndag den 30. kl. 10.00 17. søndag efter trinitatis Høstgudstjeneste (læs mere andetsteds) Oktober: Søndag den 7. kl. 10.00 18. søndag efter trinitatis Søndag den 14. kl. 09.00 19. søndag efter trinitatis v/ Mette Sauerberg, Gislev Søndag den 21. kl. 10.00 20. søndag efter trinitatis Søndag den 28. kl. 10.00 21. søndag efter trinitatis November: Søndag den 4. kl. 10.00 Alle helgens dag (læs mere andetsteds) Søndag den 11. kl. 10.00 22. søndag efter trinitatis Søndag den 18. kl. 10.00 23. søndag efter trinitatis Søndag den 25. kl. 10.00 24. søndag efter trinitatis December: Søndag den 2. kl. 09.00 1. søndag i advent v/ Mette Sauerberg, Gislev Eventuelle ændringer i gudstjenesteplanen vil blive annonceret særskilt. SALMESANGAFTEN Torsdag den 25. oktober kl. 19.30 KIRKEKONCERTER Der vil i løbet af efteråret blive afholdt et par kirkekoncerter. De er endnu ikke fastlagt, men vil blive annonceret i dagspressen. MENIGHEDSRÅDSMØDER Kommende menighedsrådsmøder: Tirsdag den 25. september kl. 19.00 Tirsdag den 30. oktober kl. 19.00 Kirkelig vejviser Sognepræst Robert B. Hansen Kontor: Højskolevej 2, 5856 Ryslinge Tlf. 62 67 10 77 Kontortid 11-13, undtagen mandag E-mail: RBHA@KM.DK Ryslinge Sogns Kirkegård Kirkegårdskontoret v/ graver Bjarke Pedersen Højskolevej 2A, 5856 Ryslinge Tlf. 62 67 10 82 Kontortid kl. 11-12, undtagen mandag og lørdag E-mail: bjarke.ryslinge-kirkegaard@mail.dk Organist/korleder Per Hansen, tlf. 65 98 21 09 Menighedsrådets formand Hanne Reed Krumstrupvej 9, 5750 Ringe Tlf. 62 67 12 92 Kirkebil kan benyttes til gudstjenester, koncerter og møder. Bestilles dagen før inden kl. 16 hos: Palles Taxi, tlf. 62 62 28 15. Kirkens hjemmeside www.ryslinge-sognekirke.dk Mark & Storm Grafisk A/S