RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB



Relaterede dokumenter
POST DANMARK MILJØBERETNING 2006

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB

POST DANMARK MILJØBERETNING 2007

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Grønt regnskab kort udgave.

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Supplerende indikatorer

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

Supplerende indikatorer

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Supplerende indikatorer

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Supplerende indikatorer

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Midttrafiks miljøkortlægning

Klimakommunerapporten 2015

Miljøregnskab Bus, lokalbane, Flextrafik og Movias administration

Supplerende indikatorer

Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

Klimakommunerapporten 2016

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Klimakommune Statusrapport

CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE Side 1 af 8

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd

Grønt regnskab 2009 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Danish Crown, afdeling Tønder

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

Supplement 2015 CSR. redegørelse

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

Klimakommune Statusrapport

Klimakommunerapporten 2014

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Kommunens grønne regnskab 2011

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

- Behandling af genbrugsaffald efter bortskaffelse - Skolebusser, offentlig og privat transport, samt specialtransporter og lign.

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Indorama Ventures Public Company Limited

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016

CO2-regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune

1. Grønt regnskab Drift...3

Det er udgangspunktet for ICT Logistics, at vi alle har et medansvar for miljø og klima.

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

Grønne regnskaber 2004

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaregnskab for kommunen som virksomhed

MILJØREDEGØRELSE 2013

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2 regnskab for Furesø Kommunes virksomhed

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Allerød Genbrugsplads

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

Klimaregnskab for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

Transkript:

POST DANMARK MILJØBERETNING 2005

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB Med udgangspunkt i virksomhedens miljøpolitik er det Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder vi systematisk med miljøstyring i hele virksomheden, og med at kunne dokumentere miljøbelastningen. Med flere end 20.000 ansatte, små 5.000 biler og et samlet bygningsareal på godt 600.000 m2 er der rige muligheder i Post Danmark for at forbedre miljøet på en lang række områder. Vi har gjort det nemmere at udvise omtanke i det daglige ved at centrere vores holdninger og politik omkring tre klart definerede indsatsområder. Det er: Transport Bygninger og energiforbrug Indkøb og affaldshåndtering Post Danmarks miljøpolitik og miljøpublikationer findes tilgængeligt på vores miljøportal www.postdanmark.dk/miljoe. Her præsenteres også et brugervenligt beregningsværktøj, som kan udregne miljøbelastningen for en forsendelse. MILJØBELASTENDE OMRÅDER De mest miljøbelastende områder hos Post Danmark er forbundet med et stort energiog brændstofforbrug. Det er disse forbrug, der rapporteres i det grønne regnskab, og hvor forbrugene skal foretages under hensyn til omkostninger, miljø og energibesparelser samt teknologiske muligheder. Forbrug af energi og brændstof forårsager langt hovedparten af de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, og klimaforandringer er en betydelig miljømæssig udfordring, som verden står over for. Post Danmark har derfor i sit miljøarbejde især sat fokus på forhold, der kan nedbringe drivhuseffekten. TRANSPORT En ny centerstruktur, maskinel behandling af adresseløse forsendelser, og afviklingen af togtransporter har tilsammen medført omfattende ændringer vedrørende transport med lastbiler. Ændringerne har betydet flere transporter både med Post Danmarks egne lastbiler og i anvendelsen af fremmede vognmænd, herunder en betydelig stigning i ikke ruteplanlagte ekstrakørsler. Post Danmarks lastbiler har i 2005 kørt 35 mio. kilometer. Det er 4 mio. kilometer mere end året før. Alt i alt har ændringerne vedrørende transport med egne lastbiller, fremmede vognmænd og fly, ført til en stigning i miljøbelastningen, idet CO2-udledningen her er øget med 10 %, mens der for de øvrige udstødningsgasser er tale om mindre forskydninger. Inden for distributionen med mindre køretøjer er tilbagelagt 72 mio. kilometer, hvilket stort set er uændret i forhold til 2004. Der ses dog en forskydning mod flere kilometer til pakkedistributionen og færre kilometer til brevdistributionen, som alt overvejende vedrører bilruter på landet. Det uændrede antal tilbagelagte kilometer i distributionen er gennem- POST DANMARK MILJØBERETNING 2006 1

ført med et mindre brændstofforbrug. Det er en god udvikling. Post Danmark har, som året før, anvendt i alt ca. 4.600 biler og disse har tilsammen tilbagelagt 118 mio. kilometer i 2005. Brændstofforbruget er steget med 1,1 mio. liter som følge af de flere kørte kilometer. Miljøbelastningen fra transporterne fordeler sig med 45 % fra lastbilerne, 44 % fra de mindre køretøjer, 8 % fra fremmede vognmænd, 2 % fra fly og 1 % fra færge. Der tales i disse år om at åbne op for kørsel med særlig lange, såkaldte modulvogntog på det overordnede motorvejsnet. Beregninger viser, at modulvogntog vil kunne øge effektiviteten i Post Danmarks transportafvikling svarende til en reduktion i kørselsbehovet med over 2 mio. kilometer årligt. Det vil reducere miljøbelastningen fra vores lastbiler med 6 %. EN FLÅDE AF MODERNE BILER Post Danmark råder over en flåde af moderne biler. De nyeste EURO-3 lastbiler står nu for 66 % af de tilbagelagte kilometer. I forhold til året før er der tale om en stigning på 15 %-points. De nyere lastbiler har en væsentlig mindre miljøbelastning end ældre typer. Det gælder især udledninger af kulilte, flygtige organiske forbindelser, kvælstofilter og partikler. Euro-normerne for udstødningsgasserne stiller nemlig strenge krav, og de kommende nye krav til reduktion fra en Euro 4-motor er betragtelig i forhold til en Euro 3-motor. Emission af kvælstofilter (NOx) skal skæres ned med 30 %. Partikelemissioner (PM) skal ned med intet mindre end 80 %. De kommende Euro 4-motorer vil derfor medvirke til at reducere partikelforureningen og dermed de afledte alvorlige sundhedsskadelige konsekvenser. Partikelforureningen i byerne kan også begrænses gennem fornuftige miljøzoneordninger. Selv om kun 25 % af Post Danmarks kørte kilometer foregår i byområder ser vi frem til en afklaring af vilkår og bestemmelser vedrørende indførsel af miljøzoner. Post Danmark benytter sig af et sammenhængende og effektivt distributionssystem og lægger derfor vægt på, at der indføres nogenlunde ensartede ordninger fra by til by. PM (g/kwh) 0.18 0.15 Euro 2 0.10 Euro 3 0.05 0.02 Euro 5 Euro 4 1 2 3 4 5 6 7 NOx (g/kwh) POST DANMARK MILJØBERETNING 2006 2

Forskellige emmissionsnormer Pre EURO lasbiler EURO-1 lastbiler EURO-2 lastbiler EURO-3 lastbiler Fordeling af tilbagelagte kilometer hos Post Danmark 0% 2% 32% 66% De miljømæssige fordele ved nye biler kan understøttes yderligere ved en målrettet uddannelse af chaufførerne, så bilerne køres så optimalt som muligt. Alle Post Danmarks 1.000 lastbilschauffører var i 2005 på et kursus over fem dage for at blive undervist i energirigtig kørsel, ergonomi og førstehjælp. Indsatsen har givet resultat. For de mest almindelige lastbiler er brændstofudnyttelsen i 2005 forbedret med små 3 %. Der blev i foråret 2005 også afholdt danmarksmesterskab i økonomikørsel blandt Post Danmarks chauffører af små og store biler. BYGNINGER OG ENERGIFORBRUG Organisatorisk er Post Danmark inddelt i 8 forretningsenheder, hvor de 4 kan betegnes som egentlige driftsenheder eller produktionsområder. Det drejer sig om distributionsområdet, privatkundeområdet, brevcenterområdet og pakkecenterområdet. De 4 områder står for næsten 90 % af energiforbruget. De 4 øvrige forretningsenheder består næsten udelukkende af administrative funktioner. For at følge udviklingen i energiforbruget så nøje som muligt måles forbruget inden for hver enkelt driftsenhed, mens forbruget under de 4 administrative enheder opgøres under et. Det samlede elforbrug er steget med ca. 1.000 Mwh til 56.400 Mwh, svarende til 1,8 %, men fordelingen på forretningsenheder viser relativt store forskydninger. På distributionsområdet, hvor forbruget udgjorde 17.492 Mwh, er det sket et fald på 3,0 %. På privatkundeområdet var forbruget 6.570 Mwh og her er ses et markant fald på næsten 10 %. På brevcenterområdet er forbruget øget til 19.260 Mwh. En stigning på over 11 %. Forbruget på pakkecenterområdet har stort set været uændret på 6.230 Mwh. Gruppen af administrative enheder, hvor hovedkontoret i København er den største, har øget forbruget til 6.850 Mwh. Stigningen er på over 4 %. Der er således tale om en klar tendens til faldende forbrug i de mindre lokale enheder spredt hen over landet, mens det forøgede forbrug hos de store centrale brevpostcentre og hovedkontoret mere end opvejer det decentrale fald. Forklaringen på det øgede forbrug hos brevpostcentrene skal findes i anvendelsen af flere maskiner til brevsortering. Stigningen på det administrative område er vanskeligere at forklare, men den forøgede IT kapacitet kan være en del af årsagen. Det samlede forbrug af varme er faldet fra 63.500 Mwh til 61.800 Mwh svarende til næsten 3 %. Det lavere forbrug optræder generelt på alle områder, dog med det største fald hos brevpostcentrene. Der er således sammenhæng med det øgede forbrug af el til flere maskiner, og varmeafgivelsen herfra kompenserer i form af et lavere varmeforbrug. Når varmeforbruget sammenlignes med en normal gennemsnitstemperatur, korrigering for graddage, er faldet endnu tydeligere og udgør næsten 6 %. POST DANMARK MILJØBERETNING 2006 3

ELEKTRICITET AFFALD Belysning Brandbart Ventilation Papir Køl Produktion Udendørsbelysning Pap Øvrigt genbrug: Plast, jern & metal, eletronik Diverse Usorteret EN FORNYET ENERGISPAREINDSATS Post Danmark har iværksat et projekt, der skal kortlægge elforbruget i vores forskellige bygningstyper. Formålet er at opnå en mere deltaljeret viden om, hvordan forbruget fordeler sig på typiske funktionsområder, såsom belysning, forskellige maskiner, ventilation m.v.. På baggrund af denne konkrete viden kan indsatsen for at minimere forbruget målrettes områder, hvor gevinsten er størst. I første omgang er der foretaget detaljerede målinger hos brevpostcentret i Fredericia. Derefter undersøges rentabiliteten ved forskellige energisparende investeringer inden for hvert funktionsområde. Efterfølgende vil flere andre bygningstyper blive gennemgået som input til en fornyet energispareindsats. INDKØB OG AFFALDSHÅNDTERING Ved alle større indkøb, herunder udbudsforretninger, stiller Post Danmark generelle miljøkrav til leverandørerne. Herudover er en række varegrupper prioriteret med henblik på opfyldelse af mere specifikke krav, set i et livscyklusperspektiv. Foreløbig har følgende varegrupper været på den prioriterede liste: Papir Lyskilder Olie og kemikalier Rengøringsmidler Kontormaskiner og IT Beklædning Kontormøbler Kioskvarer Med indsatsen på affaldsområdet ønsker Post Danmark primært at fraktionere affaldet, så der opnås den bedst mulige udnyttelse af de genanvendelige ressourcer. Papir, pap og blød plastic udgør hovedbestanddelene i affaldet. Den samlede affaldsmængde er faldet med 224 ton og udgjorde i 2005 10.608 ton. Heraf blev 7.430 ton afleveret til genanvendelse, hvilket svarer til 70 % af den samlede mængde. Der er tale om en beskeden forøgelse af mængden til genanvendelse på 1 %. I 2003 fastsatte Post Danmark et mål for genanvendelse på 70 % ved udgangen af 2006. Det er derfor helt tilfredsstillende, at dette mål er nået allerede i 2005. POST DANMARK MILJØBERETNING 2006 4

PRISUDVIKLING PÅ DIESEL 10 9 8 7 6 5 4 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 ØKONOMISKE RISICI Energiforsyningen er under pres. Stigende efterspørgsel efter energi fra især Kina og andre østasiatiske lande sammenholdt med begrænset kapacitet på raffinering, ustabilitet i mellemøsten, og oliefelter, der næsten alle har toppet deres potentiale, har medført stigende priser på energi. Der må forventes en betydelig risiko for forsat kraftig øgede priser på brændstof og energi de kommende år. Post Danmark betalte i 2005 245 mio. kr. for el, varme og brændstof. Det var en stigning på 32 mio. kr. En stigning, der blev begrænset af fordelagtige aftaler på el og naturgas. Sidste år blev option med loft over prisstigningen på el bragt i anvendelse ved aftaleforlængelse. Kontrakterne løber til og med 2006, og kontraktfornyelserne må forventes at ske til helt andre og højere priser. MILJØEFFEKTERNES STØRRELSE I det grønne regnskab er lagt vægt på tre udvalgte emissioner fra det samlede energi- og brændstofforbrug, CO2, SO2 og NOx. Emissionerne fra energi- og brændstofforbruget udgør de vigtigste miljøpåvirkninger hos Post Danmark og får derfor væsentlig opmærksomhed. Fra 2002 har det grønne regnskab også medtaget udledningen af partikler fra transporterne. For 2005 har der været en klar stigning i den samlede udledning af CO2 og NOx. Den samlede udledning af SO2 og partikler er på samme niveau som året før. Post Danmark omregner emissionerne for CO2, SO2 og NOx til miljøeffekter gennem livscyklusmetoden UMIP (Udvikling af Miljøvenlige Industriprodukter). Da der er betydelig usikkerhed om partiklernes miljøskadelighed er der ikke mulighed for at medtage dem i UMIP. CO2 giver anledning til drivhuseffekt. SO2 og NOx er årsag til forsuring, mens NOx alene bidrager til næringssaltbelastning. For at få et bedre indtryk af miljøeffekternes størrelse, og for at få en fælles enhed (ECOpoint) som grundlag for indbyrdes sammenligning, foretages der en normalisering. Ved POST DANMARK MILJØBERETNING 2006 5

MILJØEFFEKTER Næringssaltbelastning Forsuring ECO-point 0 5000 10000 15000 20000 25000 Drivhuseffekt ECO-point svarer til gennemsnitspersoners årlige miljøbelastning normaliseringen sættes miljøeffekterne i forhold til den årlige belastning for en gennemsnitsperson inden for den givne effekt. Ved normaliseringen er der ikke foretaget en vurdering af hvilke miljøeffekter, der er værst, men for at kunne foretage en sammenligning blandt miljøeffekterne udføres en vægtning af miljøeffekterne i forhold til deres indbyrdes væsentlighed. Vægtningen foretages i forhold til de danske miljøpolitiske målsætninger. Et bidrag til fx. forsuring holdes op imod den gennemsnitlige årlige belastning med forsurende stoffer, der er målsat pr. dansker. For Post Danmarks grønne regnskab betyder det, at drivhuseffekten med 71 % af den samlede miljøbelastning udgør den væsentligste miljøeffekt, forsuringen udgør 17 % og næringssaltbelastningen 12 %. Den samlede miljøbelastning svarer til den gennemsnitlige årlige miljøbelastning fra 20.414 danskere (ECO-point) Den samlede miljøbelastning er steget med 2 % fra 2004 til 2005. Størstedelen af stigningen skyldes et øget bidrag til forsuringen og næringssaltbelastningen. Det skyldes især en stigning af NOx fra Post Danmarks transporter. En anden årsag til stigningen i den samlede miljøbelastning fra 2004 til 2005 kan tilskrives et øget bidrag til drivhuseffekten. Det skyldes især stigning af CO2 fra transporterne. Den stigende tendens opvejes en smule af et fald fra el og varme. Opgørelsen af miljøbelastningen i ECO-points gør det muligt at sammenligne Post Danmark med andre virksomheder. På basis af tal fra Danmark Statistik, er miljøeffekterne fra over 50.000 transport- og fremstillingsvirksomheder opgjort. På dette sammenligningsgrundlag ligger Post Danmarks miljøbelastning blandt de 50 største. DRIVHUSEFFEKT FORSURING NÆRINGSSALTBELASTNING Transport El Varme Transport El Varme Transport El Varme POST DANMARK MILJØBERETNING 2006 6

MILJØ 100 99 98 97 96 95 94 93 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 MILJØEFFEKTIVITET For at kunne måle udviklingen og nyttevirkningen af miljøarbejdet korrigeres miljøbelastningen i forhold til antal forsendelser for at få et udtryk for virksomhedens miljøeffektivitet. Miljøeffektiviteten udtrykker altså den samlede miljøbelastning pr. forsendelse. Udviklingen i miljøeffektiviteten over tid udtrykkes gennem et miljøindeks. Udover at følge miljøindekset sætter Post Danmark løbende mål for udviklingen med et typisk tidsperspektiv på fire år. Da opfyldelse af målene kræver, at miljøeffektiviteten løbende skal forbedres, betyder det, at miljøbelastningen skal falde markant mere end den relative nedgang i antal forsendelser. Det er en særlig udfordring med den nuværende tendens til fald i antal brevforsendelser, som dog opvejes noget af fremgangen på andre produkter. Miljøpåvirkning CO 2 NO x SO 2 Miljøeffektivitet Affald Nye mål pr. forsendelse 2010 i forhold til 2004 6% CO 2 -reduktion 20% NO x -reduktion 30% SO 2 -reduktion 10% reduktion af den samlede miljøbelastning pr. forsendelse 80% af affaldsmængden til genanvendelse POST DANMARK MILJØBERETNING 2006 7

ET RESULTAT MED PLUSSER OG MINUSSER Årets miljøeffektivitet blev dårligere end året før, og er nu tilbage på niveauet fra 2003. Miljøeffektiviteten er fra 1996 til i dag blevet forbedret med 26 %, men målet på 6,81 ECO-point pr. million forsendelser i 2005 blev ikke nået. Nu gælder en ny udfordring. Målet for 2006 kræver en forbedring på 3,6 %. Til den positive side i årets grønne regnskab er: Uændret kørsel i distributionen med et mindre brændstofforbrug Lastbilerne har opnået en bedre brændstoføkonomi Vognparken er kendetegnet ved, at de bedste miljøklasser langt overvejende anvendes Færre flytransporter og mindre varmeforbrug Høj genanvendelsesandel Mindre CO2 udledning fra kraftværkerne pr. kwh solgt el på grund af brændselsomlægninger Året har også været kendetegnet ved forhold, som giver minusser i årets resultater: Øget energiforbrug til maskiner på brevpostcentrene Væsentlig flere tilbagelagte kilometer med vores egne lastbiler Betydelig stigning i anvendelse af fremmede vognmænd Flere ekstrakørsler Sammenholdes miljøeffektiviteten for 2005 med målet for 2010 skal miljøeffektiviteten de kommende år forbedres med 12 %. DET GRØNNE REGNSKAB FORDELT PÅ FORRETNINGSENHEDER OG PRODUKTER Miljøbelastningen stammer primært fra forretningsområderne Brevproduktion og Transport samt Distribution. For forretningsområdet Brevproduktion og Transport, som har ansvaret for brevcentrene og lastbilerne, er det især miljøeffekterne forsuring og næringssaltbelastning, der slår igennem, mens der for forretningsområdet Distribution, som varetager omdelingen, i højere grad er tale om drivhuseffekten. Breve udgør som virksomhedens hovedprodukt naturlig nok også den største miljøbelastning, men også pakkeproduktet, med en betydelig vægt og transportarbejde, står for en stor andel af miljøbelastningen. Det er også værd at bemærke, at de adresseløse forsendelser udgør en beskeden andel af miljøbelastningen til trods for det store antal. Miljøbelastningen pr. forsendelse er meget beskeden. Brevproduktion og transport Breve Distribution Pakker Privatkunder Blade Kurer, Ekspres, Pakker Adresseløse Øvrige Øvrige POST DANMARK MILJØBERETNING 2006 8

SAMARBEJDE OM ET BEDRE MILJØ Post Danmark har sammen med en gruppe betydelige virksomheder i dansk erhvervsliv og Key2Green stiftet foreningen Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling. Formand for rådet, der har 19 virksomheder som medlemmer, er bestyrelsesformand i Grundfos, Niels Due Jensen. Rådets mål er blandt andet at inspirere dansk erhvervsliv til arbejdet med bæredygtig udvikling, at medvirke til den offentlige debat inden for området og at dele ny og international viden og værktøjer. Blandt medlemmerne er ud over Post Danmark og Grundfos bl.a. Arla Foods, Bang & Olufsen og Danisco. Post Danmark vil i 2006 samarbejde med flyselskaberne for at afdække mulighederne for at nedbringe forureningen fra den internationale post. Miljøbelastningerne fra de internationale forsendelser er ikke medtaget i det grønne regnskab. Miljøbelastningen for de internationale forsendelse udgør ca. en tredjedel af de samlede miljøeffekter indenfor landets grænser. Heraf udgør flytransporten den langt overvejende miljøbelastning. Post Danmark deltager i et internationalt samarbejde Postal Environmental Network for at fremme bedste praksis i miljøledelse blandt europæiske postorganisationer. Post Danmark sponsorerer sammen med COWI Netværket for Transport og Miljø, der er et forum for dialog og debat om miljø med en lang række aktører i transporterhvervet, offentlige myndigheder og uddannelsesog forskningsinstitutioner. Netværket kan findes på adressen www.transportnetvaerk.dk. Netværket arrangerede i starten af året sammen med ATV og RUC et velbesøgt seminar om godstransport og teknologisk innovation i transportsektoren. Post Danmark har formandskabet i Bygherreforeningen miljøudvalg, der har formuleret et miljøcharter, der kan bidrage til bæredygtig udvikling i byggeriet. Miljøcharteret skal ses som en opfordring til professionelle bygherrevirksomheder om at anvende dets principper som grundlag for deres miljøindsats. Miljøcharteret og Bygherreforeningen kan findes på adressen www.bygherreforeningen.dk. POST DANMARK MILJØBERETNING 2006 9

DET GRØNNE REGNSKAB ÅRSOPGØRELSE ENHED MÆNGDE 2005 2004 2003 2002 2001 ENERGIFORBRUG El Mwh 56.402 103 101 95 99 100 Varme Fjernvarme Mwh 46.563 93 94 90 84 100 Naturgas Mwh 8.428 78 80 94 110 100 Skønnet varme Mwh 6.848 86 97 94 92 100 TJENESTEYDELSER Vognmænd tonkm 44.560.000 383 260 90 97 100 Tog tonkm 0 0 14 45 83 100 Fly tonkm 415.000 45 72 74 75 100 Færge tonkm 1.504.000 154 170 119 136 100 Råvarer Benzin liter 1.501.000 40 44 56 75 100 Diesel liter 18.532.000 132 124 112 105 100 Brændstof i alt liter 20.033.000 113 107 100 99 100 OUTPUT ENHED MÆNGDE 2005 2004 2003 2002 2001 AFFALD Brandbart affald ton 3.176 121 129 119 115 100 Til genanvendelse ton 7.433 165 166 100 104 100 Samlet mængde ton 10.608 149 152 107 108 100 FORURENENDE STOFFER TIL LUFT Emissioner i ton CO 2 SO 2 NO x Partikler El 29.668 13 63 Varme 8.671 5 19 Brændstof 52.272 2 300 10 Tjenesteydelser 6.678 2 60 1 I alt 97.289 22 442 11 Indeks 2001 100 100 100 Indeks 2002 97 88 95 100 Indeks 2003 95 70 89 90 Indeks 2004 99 64 92 92 Indeks 2005 100 67 97 100 Indeks viser mængde for året i forhold til mængden i 2001 (for partikler 2002) POST DANMARK MILJØBERETNING 2006 10

ÅRSOPGØRELSE FORDELT PÅ FORRETNINGSENHEDER INPUT ENHED DISTRIBUTION BREVPRODUKTION OG TRANSPORT KURER, EKSPRES, PAKKER PRIVATKUNDER ØVRIGE ENERGIFORBRUG El Mwh 17.492 19.260 6.229 6.573 6.849 Varme: Fjernvarme Mwh 21.392 6.310 2.153 5.575 11.133 Naturgas Mwh 5.697 908 241 1.393 189 Skønnet varme Mwh 3.778 60 0 2.859 152 TJENESTEYDELSER Vognmænd tonkm 0 44.560.000 0 0 0 Tog tonkm 0 0 0 0 0 Fly tonkm 0 414.000 0 0 0 Færge tonkm 0 1.504.000 0 0 0 RÅVARER Benzin liter 1.027.000 129.000 47.000 47.000 251.000 Diesel liter 7.027.000 11.391.000 3.000 15.000 96.000 Brændstof i alt liter 8.054.000 11.520.000 50.000 62.000 347.000 OUTPUT AFFALD Brandbart affald ton 1.993 433 319 274 156 Til genanvendelse ton 4.757 1.334 526 589 227 Samlet mængde ton 6.750 1.766 845 863 383 FORURENENDE STOFFER TIL LUFT Emissioner i ton CO 2 SO 2 NO x Partikler El 29.668 13 63 Varme 8.671 5 19 Brændstof 52.272 2 300 10 Tjenesteydelser 6.678 2 60 1 I alt 97.289 22 442 11 Distribution 34.544 7 70 2 Brevprod. og transport 48.075 8 341 9 Kurer, Ekspres, Pakker 3.726 2 8 0 Privatkunder 4.990 2 11 0 Øvrige forretningsenheder 5.953 3 12 0 POST DANMARK MILJØBERETNING 2006 11

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS ENERGI Oplysninger i årsopgørelsen vedrørende el stammer fra aflæste forbrugsmålere ved Post Danmarks driftsenheder over hele landet. Aflæsning af forbrugsmålerne foretages månedsvis som led i arbejdet med energistyring. Varmeforbruget er i videst muligt omfang baseret på konkrete målinger, alternativt på skøn. Der knytter sig derfor en vis usikkerhed til det skønnede varmeforbrug. TJENESTEYDELSER En del af Post Danmarks transport udføres via erhvervede tjenesteydelser/entrepriser, hvor befragtningen foregår med vognmænd, tog, fly og færger. Tjenesteydelser omfatter transporter mellem postcentre og færgetransport til/fra Bornholm. Som udtryk for transportarbejdet anvendes betegnelsen tonkm, der udtrykker den transporterede godsvægt gange strækning. Volumen af tjenesteydelser er beregnet ud fra de faktisk afviklede transporter, dog er færgetransporten til/fra Bornholm skønnet. Sammenligningen år for år er behæftet med usikkerhed, idet opgørelsesmetoderne blev ændret i år 2000 og 2004. RÅVARER Forbrugsdata vedrørende brændstof og antal kørte kilometer i Post Danmarks bilpark bliver registreret i et autodatasystem. Registreringen sker på baggrund af et årligt opgjort antal kørte kilometer pr. bil, hhv. liter brændstof pr. bil for regnskabsåret. Brændstofforbrug for indlejede biler er medtaget AFFALD Mængden af affald fra egne driftsenheder er opgjort på basis af dels oplysninger fra enhedernes affaldstransportører, fakturaer samt registreringer over afleverede mængder af brandbart affald, papir, pap, plast og elektronik til genbrug. Affaldsmængderne er behæftet med usikkerhed. EMISSIONER Emissionsberegningerne vedrørende el og varme er baseret på de i 2005 offentliggjorte udledningsfaktorer fra Energistyrelsen, som er gennemsnitsbetragtninger for 2004. Emissionsberegningerne vedrørende brændstof fra egen bilpark og tjenesteydelser er foretaget på grundlag af Trafikministeriets TEMA-model. Fra år 2001 er der indført en mere stabil opgørelsesmetode for emissioner fra eksterne vognmænd. Der er ikke foretaget regulering af sammenligningstal, og sammenligning imellem årene er derfor behæftet med usikkerhed. MILJØ Miljøindekset baseres på omregning af emissionerne til vægtede miljøeffekter år for år ved anvendelse af GaBi, version 4.0.36.1. Miljøindekset er korrigeret i forhold til antallet af forsendelser. Indekset er udtryk for udviklingen i miljøeffektiviteten. AFGRÆNSNING De præsenterede miljødata omfatter aktiviteter inden for Danmarks grænser og dækker Post Danmark A/S samt den 100 % ejede dattervirksomhed Post Danmark Leasing A/S. De præsenterede miljødata afspejler Post Danmarks prioriteringer. Særskilte forhold for specialenheder, som f.eks. frimærketrykkeriet, er ikke medtaget. POST DANMARK MILJØBERETNING 2006 12

YDERLIGERE INFORMATION Det grønne regnskab er aflagt i overensstemmelse med Post Danmark miljøpolitik og redegør for resultaterne og udviklingen på miljøområdet i regnskabsåret 2005. Henvendelse om supplerende informationer eller kommentarer til miljøberetningen kan ske til Post Danmark på telefon 33754475. Yderligere information kan også hentes på vores miljø portal www.postdanmark.dk. København, den 20. april 2006 Post Danmark Søren Boas Miljøchef POST DANMARK MILJØBERETNING 2006 13