Det er udgangspunktet for ICT Logistics, at vi alle har et medansvar for miljø og klima.

Transkript

1 MILJØREDEGØRELSE 2012

2

3 INDHOLD 1. Indledning Miljødata ICT Logistics samlede miljøperformance Miljøberetning Miljøpolitik Miljøforhold Indsatsen hos ICT Logistics A/S Indsatsen i Miljømål og planlagt indsats for Basisoplysninger Anvendt regnskabspraksis Ord, forkortelser og udtryk

4 1. INDLEDNING ICT Logistics A/S er en logistik- og transportvirksomhed med hovedaktivteter mellem Skandinavien/ Nordtyskland/Belenux/UK og SNG landene, de Baltiske lande, Centraløsteuropa og Balkan-regionen. Vi vil være kundernes foretrukne samarbejdspartner på vores kernemarkeder. Midlet er innovative logistikløsninger med udgangspunkt i at optimere kundernes værdi, derfor lægger vi vægt på fleksibilitet og løsninger tilpasset den enkelte kunder. Det er udgangspunktet for ICT Logistics, at vi alle har et medansvar for miljø og klima. Det stiller krav til, at vi som transportvirksomhed arbejder proaktivt på at forbedre miljøeffektiviteten af de gennemførte aktiviteter, og at vi er åbne omkring det arbejde, vi gennemfører for at opnå forbedringer, og de resultater, vi opnår. Gennem 2012 er der gennemført et arbejde med sigte på at udvikle en miljøstrategi og miljøpolitik for ICT Logistics. Det er baggrunden for at vi nu fra 2013 årligt udsender en miljøredegørelse, som dokumenterer vores miljøarbejde og vores miljøeffektivitet. Denne miljøredegørelse, som er vores første, viser de samlede emissioner af CO 2 e fra ICT Logistics transportaktiviteter i I de kommende år, vil den årlige redegørelse også indeholde en beskrivelse af udviklingen i energiforbrug og emissioner for de gennemførte transportopgaver i forhold til året inden. Arbejdet for at skabe bedre miljø og nedbringe klimapåvirkningen af vores aktiviteter kan kun lykkes, når alle medarbejdere og samarbejdspartner deler visionen om et bedre miljø og bidrager til at opnå forbedringer. Den årlige miljøredegørelse er således et vigtigt element i den løbende kommunikation til og dialog med medarbejdere og samarbejdspartnere i øvrigt om midler til at nedbringe miljøbelastningen fra de transporter, der i stigende grad er en vigtig del af det moderne samfund. Herning, april 2013 Leif Pedersen 2

5 2. MILJØDATA 2012 Fra 2012 har ICT Logistics A/S valgt at udarbejde og offentliggøre en oversigt over udviklingen i vores miljøperformance. Oversigten vil være baseret på måling af en række miljøindikatorer (se omtale heraf i afsnit 3.2). I det følgende er givet en redegørelse for ICT Logistics samlede miljøperformance i 2012 i tekst, tal og figurer. Da denne miljøredegørelse er den første, gives der alene en oversigt over miljøperformance i Ved fremtidige redegørelser vil dette blive suppleret med en redegørelse for udviklingen i forhold til tidligere år. ICT Logistic A/S miljøperformance i 2012, miljøindikatorer: note CIS/ Baltikum Central-/ Østeuropa Enhed/målt (M) eller beregnet (B) CO 2 udledninger, well -> wheel/ton km kg CO 2 (e)/ton km Egne biler 1 0,10 kg CO 2 (e)/ton km (M) Fremmede biler 2 0,10 0,07 kg CO 2 (e)/ton km (B) Alle biler 0,10 0,07 kg CO 2 (e)/ton km Skib 3 0,10 kg CO 2 (e)/ton km (M) Bane 4 0,02 kg CO 2 (e)/ton km (B) I alt 0,08 0,07 kg CO 2 (e)/ton km Modal split Andel af transportarbejde på Lastbil 68% 100% % (M) Skib 14% 0 % (M) Bane 18% 0 % (M) Andel tomkørsel på egne biler 5 20% % (M) Andel tomkørsel på fremmede biler 6 20% 5% % (M) Energiforbrug / km på egne biler 7 0,376 liter/km (M) Energiforbrug / km på fremmede biler 8 0,376 0,376 liter/km (B) Trailerflåde Long lease enheder Presenningtrailere 205 antal Gns. alder 2,07 gns. alder mdr. Trækkere (egne) Fordeling på euronorm 4,21 - gns. euronorm (M) Trækkere (underleverandører) Fordeling på euronorm 9 3,25 4,51 gns. euronorm (M) Se kommentarerne til noterne under afsnit 5. Anvendt regnskabspraksis 3

6 2.1 ICT LOGISTICS SAMLEDE MILJØPERFORMANCE 2012 I 2012 betød de transportaktiviteter, som blev gennemført i ICT Logistics samlede logistiksystem en samlet udledning på ca ton CO 2 e. 83% af udledningerne kom fra lastbiltransport, medens skibstransport tegnede sig for 13% og bane for 4%. ICT Logistics samlede udledninger af CO 2 e 2012 fordelt på transportmidler: 6% 77% 13% 4% 13% 4% 6% 77% Egne biler Fremmede vognmænd Skib Tog Udledningen af CO 2 e i forbindelse med aktiviterne i Central- og Østeuropa udgjorde knap 14 tus. ton CO 2 e. Transportopgaverne her blev udført med lastbil. Udledningen af CO 2 e i fra aktiviteterne i Baltikum og CIS regionen udgjorde godt 58 tus ton CO 2 e. Der blev her anvendt lastbil, skib og bane. ICTs samlede emissioner af CO 2 e 2012 opgjort på aktivitetsområder. ton CO 2 e CO 2 e emissioner total 2012, ton CO 2 e well to wheel CEO CIS/BALT Egne biler Fremmede vognmænd Skib Tog 4

7 Der er var i 2012 forskel på udledningen af CO 2 e pr tonkm for de forskellige transportmidler. Ved transport med tog blev der udledt ca. 22g CO 2 e pr tonkm, medens der ved transport med skib blev udledt ca. 98g CO 2 e pr tonkm og ca. 95g CO 2 e pr tonkm ved transport med lastbil i Baltikum og CIS regionen. Udledningen af CO 2 e pr tonkm ved transport med lastbil i Central- og Østeuropa var knap 69g CO 2 e pr tonkm eller ca. 28% mindre pr tonkm i forhold til lastbiltransporterne i Baltikum og CIS regionen. Forskellen skal ses i lyset af, at andelen af tomkørsel var mindre, 5% i Central- og Østeuropa mod 20% i Baltikum og CIS regionen. Udledning af g CO 2 e pr tonkm g CO 2 e pr tonkm, well to wheel gns ICT tog skib fremmede biler egne biler CEO CIS / Baltikum ¾ af de samlede transportaktiviteter målt i tonkm blev i 2012 gennemført med lastbil, 11% blev gennemført med skib og 14% blev gennemført med bane. Bemærk, at bane tegnede sig for 14% af transportarbejdet men kun ca. 4% af CO 2 e udledningerne. Fordelingen af transportarbejdet i 2012 på transportmidler ICT total CEO CIS/BALT 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Egne biler Fremmede vognmænd Skib Tog 5

8 Den gns. alder af flåden af presenningtrailere på langtidsleje var i ,07 år. Alderen af presenningstrailere på langtidsleje i ,5 2 1,5 gns. alder 1 0,5 0 gns. alder Den gns. Euronorm for ICT Logistics egne trækkende enheder var i ,21, medens den gns. Euronorm for de trækkende enheder hos undervognmænd, der kørte for ICT logistics i 2012, var 3,25 for de trækkende enhder, der kørte i CIS /Baltikum, og 4,51 for de trækkende enheder, der kørte i Øst- og Centraleuropa. Euronormen af trækkende enheder anvendt til gennemførelse af transportaktiviteter i ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 CIS/Baltikum 4,21 CIS/Baltikum 3,25 Central- /Østeuropa 4,51 CIS/Baltikum CIS/Baltikum Central-/Østeuropa ICT Logistics Fremmede vognmænd 6

9 3. MILJØBERETNING Miljøredegørelsen for 2012 indeholder efter ledelsens vurdering de oplysninger, der er nødvendige for bedømmelsen af de væsentligste miljøforhold for virksomheden. 3.1 MILJØPOLITIK Hos ICT Logistics har vi som transportvirksomhed et ansvar for at skåne miljøet bedst muligt. Det er vores mål at være den foretrukne transport- og logistikpartner på vores kernemarkeder også hos kunder, hvor miljø er i fokus. Vi forpligtiger os til gennem løbende forbedringer at reducere miljøbelastningen fra vores aktiviteter, og vi forpligtiger os til at overholde alle myndighedskrav. Fokus i vores miljøarbejde er: Inddragelse af samarbejdspartnere og medarbejdere Adfærd og træning af vores medarbejdere Moderne og effektivt materiel Åbenhed over for nye ideer og tiltag, som kan skabe yderligere effektiviseringer Vi måler vores miljøeffektivitet, og vi er åbne om vores opnåede resultater for et bedre miljø 7

10 3.2 MILJØFORHOLD De væsentligste miljøpåvirkninger for virksomheden er: Energiforbrug til og udledning af CO 2 e transportaktiviteterne i forbindelse med ICT Logistics samlede logistiksystem. Heri indgår også energiforbrug og CO 2 e fra underleverandører. Herudover er øvrige udledninger fra vores transportaktiviteter (NO x, SO 2, HC og partikler) en væsentlig miljøpåvirkning. Vi har valgt at måle dem på sammensætningen af Euronomen for vores egne lastbiler og for de lastbiler, som andre vognmænd benytter til at køre vores kunders gods. Vi har valgt at måle udviklingen i vores miljøeffektivitet på en række indikatorer, som er: CO 2 e udledningen pr tonkm fordelt på vores to landeområder Central- og Østeuropa og Baltikum/CIS landene. Vi måler udviklingen i CO 2 e pr tonkm på: Lastbil, Bane og Skib. Udviklingen i modalsplit, dvs. fordelingen i transportarbejdet fordelt på lastbil, skib og bane Andelen af tomkørsel med lastbil Energiforbrug målt som liter/km med lastbil Alderen af vores trailerflåde (trailere som er lejet på longlease) Fordelingen af trækkere fordelt på Euronorm 8

11 3.3 INDSATSEN HOS ICT LOGISTICS A/S Hos ICT har vi valgt følgende overordnede fokusområder for vores miljøarbejde: Vores chauffører har fokus på miljøbevidst kørsel Vi minimerer kørslen af tomme kilometer og reducerer miljøbelastningen for hvert ton gods vi kører ved at have fokus på kørselsruter og returlæsning Vores flåde af presenningtrailere på langtidsleje, som omfatter mere end 300 enheder, må ikke være mere end tre år, inden de udskiftes Vi anvender skib mellem Nordeuropa (incl. Nordtyskland, Benelux, og UK) og Baltikum incl. volumen til SNG landene. Det er en mere direkte rute (hermed sikres mindre udledning af CO 2 ) og vi aflaster vejnettet for lastbiltrafik. I 2012 udgjorde transport med skib 11% af det samlede transportarbejde udført i regi af ICT logistics A/S Vi anvender bane, hvor det er muligt og økonomisk fordelagtigt. Banetransport ske i vidt omfang til regioner i det centrale Rusland og de øvrige SNG-lande, hvor det ofte er vanskeligt at få returlæs med lastbil. Banetransport udleder mindre CO 2 pr tonkm. I 2012 udgjort transport med bane 14% af det samlede transportarbejde i regi af ICT Logistics. 3.4 INDSATSEN I er det første år, hvor ICT Logistics A/S har udarbejdet en miljøredegørelse. De vigtigste aktiviteter med har i 2012 været: Opfølgning på dieselforbrug og energirigtig kørsel i forhold til egne chauffører Indførelse af miljøledelsessystem Første miljøredegørelse 3.5 MILJØMÅL OG PLANLAGT INDSATS FOR 2013 I 2013 vil de vigtigste aktiviteter med sigte på at forbedre ICT Logistics miljøperformance være: Opfølgning for dieseløkonomi i forhold til ICT Logistics s egne biler forventes at indebære, at disse biler i 2013 kører 3% længere på literen. Øget anvendelse af bane. Udnyttelsen af bane forventes at stige med 10% (absolut niveau) i Dialog med faste underleverandører om miljødata og energirigtig kørsel Ud over presenningtrailerne råder ICT Logistics også over ca. 60 specialtrailere. Disse har en mindre årskørsel og udskiftes derfor ikke så hurtigt som presenningstrailerne 9

12 4. BASISOPLYSNINGER Virksomheden: ICT Logistics A/S Transportbuen Herning CVR: Direktion og påtegningsberettiget: Direktør Leif Midtgaard Pedersen lmp@ict-as.dk Branchebetegnelse: Andre tjenesteydelser i forbindelse med transport DB03: Hovedaktivitet: International godstransport og logistik samt spedition Miljødataperiode: 1. januar december 2012 Rapport udarbejdet i samarbejde med: Force Technology 10

13 5. ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS ICT Logistics A/S miljøredegørelse er udarbejdet med sigte på, at vores kunder og interessenter kan få et overblik over virksomhedens miljømæssige forhold. Noterne nedenfor angiver, hvorledes de enkelte data i miljøredegørelsen er fremskaffet. Note 1. Udviklingen i energiforbrug til lastbiler er opgjort på grundlag af det samlede antal vognkm (målt) og dieselforbruget ved kørslen med egne biler. Energiforbrug og udledning af CO 2 e er opgjort på grundlag af dieselforbruget. Ved beregning af energiforbrug og CO 2 e er der anvendt nøgletal fra standarden DS EN 16258, Methodology for calculation and declaration of energy consumption and GHG emissions of transport services ( freight and passengers). Note 2. Dieselforbrug for fremmede vognmænd er beregnet. Der er forudsat at de i gns. har samme dieselforbrug pr km, som ICT Logistics egne lastbiler. Kørte km er opgjort på grundlag af afregningen med vognmændene. Note 3. CO 2 e udledninger fra skib er opgjort op grundlag af oplysninger fra de rederier, som ICT Logistics benytter. Note 4. CO 2 e udledninger fra transport med bane er beregnet med udgangspunkt i Klimakompassets varetransportmodul. Ved beregningen er der taget udgangspunkt i det gennemførte transportarbejde med bane og, det er forudsat, at alle transporterne er gennemført med dieseltrukne tog i Rusland. Note 5. Andel tomkørsel med egen biler er opgjort på grundlag af ICT Logistics disponeringssystem. Note 6. Andel af tomkørsel på fremmede biler er for lastbiler I Baltikum og CIS landene beregnet, idet der er forudsat samme andel tomkørsel som for ICT Logistics egne lastbiler i regionen. Andel tomkørsel i Central- og Østeuropa er opgjort på baggrund af oplysninger fra de vognmænd, der samarbejdes med her. Note 7. Energiforbrug (km pr liter diesel) på ICT Logistics egne lastbiler er mål på grundlag af antal kørte km og tanket diesel. Note 8. Energiforbrug (km pr liter diesel) for fremmede biler er beregnet idet det er forudsat, at antal kørte km pr liter diesel er det samme som for ICT Logistics egne biler. Note 9. Fordelingen af Euronorm på trækkere hos undervognmænd er opgjort på baggrund af indberetning fra vognmændene. 11

14 6. ORD, FORKORTELSER OG UDTRYK CO 2 e (kuldioxid-ækvivalenter). Kuldioxid (CO 2 ) dannes ved forbrænding af fossilt brændstof. Kuldioxid er den globalt den vigtigste klimagas. På europæisk plan tegner transportsektoren sig for ca. 32 % af den samlede udledninger af CO 2. I den globale aftale om reduktion af klimagasser, Kyotoprotokollen, er klimagasserne ud over CO 2 fastlagt til: Metan (CH4), Lattergas (N 2 O), Hydrofluorcarboner (HFC er), Perfluorcarboner (PFC er) og Svovlhexafluorid (SF 6 ) Udledning af de 6 klimagasser opgøres ofte som en samlet værdi CO 2 e (kuldioxid-ækvivalenter), hvor bidrag fra de 6 gasser lægges sammen vægtet efter deres bidrag til den globale opvarmning. CO 2 e værdierne opgøres som well to wheel, dvs. de samlede udledninger incl. bidrag fra processerne ved udvinding, raffinering og transport af brændstoffet frem til transportmidlets brændstoftank, og tank to wheel, som alene er udledningerne fra forbrændingen i transportmidlets motor. NO x (Kvælstofoxider) er en samlet betegnelse for forbindelser af kvæstof (N) og ilt. Kvælstofoxider dannes ved al forbrændring og bidrager primært ved forsurring af undergrunden og grundvandet samt kan genere luftvejene. HC (Kulbrinter) dannes ved udfuldstændig forbrændig af fossilt brændstof. Kulbrinter er fællesbetegnelsen for methaner og ikke methan kulbrinter (non-methane hydrocarbons, NMHC). Visse kulbrinter er kræftfremkaldende. Derudover bidrager kulbrinterne til ozondannelse og drivhuseffekt. Partikler fra dieselmoter udgør et betydelig sundhedsrisiko i nærmiljøet og forøger f.eks. risikoen for kræft. Ny motorteknologi (partikelfiltre) bidrager til nedbringelsen af partiklerne i udstgødningsgassen. SO 2 (Svovldixid) Svovldioxid dannes ved forbrænding af svovlen i diselolie. Mængden af svovl er meget beskeden i de diselolier, som i dag anvendes i lastbiler. Svovldioxid er den vigtigste årsdag til skovdød og forsurring af undergrunden og grundvandet. Svovldioxid kan også forårsage åndedrætsbesvær. Skibene, der sejler i det baltiske område skal fra 2015 sejle på olie, som er svovlfri. Alternativt skal røgen fra skibenes skorsten renses for SO 2. 12

15 EURO-NORMER Siden starten af 1990 erne har der i EU (og før det i FN-regi) været krav om, at tunge dieselkøretøjer over 3,5 ton ved 1. registrering skal overholde visse grænseværdier for udslip af luftforurenende stoffer de såkaldte Euro-normer. Normerne er gennem årene blevet skærpet i flere omgange. Ikrafttrædelse og grænseværdier fremgår af nedenstående. Grænseværdier for udslip af NO x, HC, CO og partikler (PM) fra tunge dieselkøretøjer (g/kwh) for EURO 3, 4, 5 og 6 lastbiler, samt tidspunkt for indførelse af motorteknologien. NOx HC CO PM EURO 3 - Typegodk. 1/ , nye køretøjer 1/ ,0 0,66 2,1 0,10 EURO 4 - Typegodk. 1/ , nye køretøjer 1/ ,5 0,46 1,5 0,02 EURO 5 - Typegodk. 1/ , nye køretøjer 1/ ,0 0,46 1,5 0,02 COM(2007)851 (forslag) EURO 6 Typegodk. 31/ , nye køretøjer 31/ ,4 0,13 1,5 0,01 13

16 ICT Logistics A/S Transportbuen 6 DK-7400 Herning CVR: