STATISTIK - og udgiftsstatistik
- og udgiftsstatistik Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2014 og budgettal for. kerne er udarbejdet på baggrund af indberettede regnskabsdata fra de almene boligorganisationer til Landsbyggefondens Regnskabsdatabase. - og udgiftsstatistikken er en fast årlig udgivelse fra Landsbyggefonden, som bl.a. har til hensigt at hjælpe boligorganisationerne i budgetlægningen, udbygge referencerammen for forvaltningsrevisionen, herunder sammenligning og benchmark, samt bidrage til styringsdialogen mellem boligorganisationer og kommuner. statistikken omhandler den rene leje for boliger. Det vil sige, at udgifter til vand-, varme-, gas- og elforbrug, som udgangspunkt, ikke er indbefattet. Dog er der nogle almene boligafdelinger, hvor lejernes vandforbrug betales over huslejen, og derfor påvirker huslejeniveauet. n er opgjort som en årlig gennemsnitshusleje pr. m² boligareal (brutto). De to udgiftsstatistikker omhandler udviklingen i de almene afdelingers udgifter og sammensætningen heraf. Udgiftsstatistikken baseret på budgettal giver et indblik i huslejedannelsen i den almene sektor. Udgiftsstatistikken baseret på regnskabstal viser de almene boligafdelingers faktiske udgifter i 2014, ligesom der indgår en oversigt over udviklingen i udgifterne fra 2010 og frem. Udgifterne er i lighed med huslejen, opgjort som en årlig gennemsnitsudgift pr. m² boligareal. Bagerst indgår en oversigt over huslejen i den almene boligsektor i landets kommuner. LANDSBYGGEFONDEN November 1
- og udgiftsstatistik Indhold Indhold... 2 Datagrundlag... 3 Sammenfatning... 5 1. n... 7 2. De almene afdelingers udgifter - budget... 28 3. De almene afdelingers udgifter - regnskab 2014... 39 4. Udviklingen i huslejen: 2011-... 53 5. n i kommunerne... 56 2
- og udgiftsstatistik Datagrundlag Dette afsnit redegør for husleje- og udgiftsstatistikkens datagrundlag samt de metodiske overvejelser og definitioner, som benyttes i publikationen. Betegnelsen husleje dækker over den budgetterede husleje for. Disse budgettal findes i de indberettede regnskaber for 2014. Det er de budgetterede lejeindtægter for (konto 201.1, 201.2, 201.3), som sammen med stamdataoplysningerne, udgør fundamentet i huslejestatistikken. n beregnes ud fra budgettal, da det er budgettet, der afgør det faktiske huslejeniveau i de enkelte afdelinger. I udgiftsstatistikkerne (både budget og regnskab) skal det bemærkes, at udgifterne samlet set er større end huslejeindtægterne. Den resterende del af udgifterne dækkes bl.a. af indtægter i forbindelse med erhvervslejemål, institutioner og drift af fællesfaciliteter, samt renteindtægter, tilskud fra boligorganisationen og driftsstøtte fra Landsbyggefonden. I forhold til fortolkningen af statistikken bør der tages højde for, at der også er udgifter forbundet med drift og administration af erhvervslejemål og institutioner. Af nedenstående tabel A fremgår, at huslejestatistikken er opgjort på baggrund af regnskaber for boligafdelinger, som repræsenterer 562.966 almene boliger svarende til ca. 98 % af den almene boligmasse. Regnskaberne for de resterende boligafdelinger, som består af ca. 2 % af alle almene boliger, indgår ikke i statistikken af følgende årsager: 1. Afdelinger med mindre end 50 boliger er frasorteret, hvis huslejen, efter validering af data, er steget mere end 50 kr. pr. m² eller faldet mere end 30 kr. pr. m² ift. 2014. Større afdelinger med lignende huslejeudvikling er blevet gennemgået ved at sammenholde de indberettede regnskabstal med Landsbyggefondens Stamdata, hvad angår boligarealer. 2. Manglende eller fejlbehæftede indberetninger af regnskabs- og budgettal. n for hele landet beregnes som et vægtet gennemsnit af huslejen for de enkelte regioner og ibrugtagelsestidspunkter. Vægtene svarer til fordelingen af boliger på de to parametre i Landsbyggefondens Stamdata. Dermed sikres, at huslejeniveauerne i publikationen i størst muligt opfang afspejler de faktiske niveauer. Tabel A: Datagrundlag for - og udgiftsstatistik pr. 1/1- I alt Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger i alt 576.552 387.751 32.632 23.755 i huslejestatistikken 562.966 369.309 29.867 20.229 Dækningsgrad 98% 95% 92% 85% Kilde: Landsbyggefondens Stamdata- og Regnskabsdatabase Note: Tabellen summer ikke, da boliger beliggende i afdelinger med blandede boligtyper kun indgår i den samlede sum ( I alt ). Antallet af boliger i alt inkluderer ca. 7.800 boliger, som ikke var ibrugtaget pr. 1/1-. Opgørelsen af boligtype på henholdsvis familie-, ældre- og ungdomsboliger er foretaget ud fra rene afdelinger. Dvs. hvor afdelingen kun består af én boligtype. Dermed sikres, at udgiftsstrukturen og huslejen er sammenlignelig på tværs af afdelinger. Enkeltværelser betragtes i denne henseende som familieboliger. I opgørelsen af alle boliger medtages derimod både boliger fra de rene afdelinger og afdelinger bestående af flere boligtyper. I nogle afdelinger betaler lejeren foruden husleje en individuel vandregning. Dette vanskeliggør sammenligninger af huslejeniveauet på tværs af afdelinger. I enkelte tabeller er det dog angivet, at huslejen er inkl. vandtillæg. I - og udgiftsstatistik regnes med et årligt forbrug på mindst 47 kr. pr. m². Er forbruget lavere end 47 kr. 3
- og udgiftsstatistik pr. m², påføres et vandtillæg, der bringer omkostningerne op på dette niveau. Dette sikrer sammenlignelighed trods forskellige forbrugsafregningsprincipper. Vandtillægget er oplyst af Landsbyggefondens Center for Særlig Driftsstøtte. I 2014 var vandtillægget 45 kr. pr. m 2. Før 1.1.1998 blev boligarealerne i fondens Stamdata oprettet med udgangspunkt i de støtteberettigede arealer, herefter er anvendt BBR (bruttoetageareal). Boligorganisationerne har pligt til at vedligeholde stamdataoplysningerne i fondens Stamdata. Tidligere støtteberettigede arealer kan derfor være ændret til bruttoetagearealet. På baggrund af data fra Landsbyggefondens Stamdata er det beregnet, at en gennemsnitlig familiebolig i var knap 79 m² (jævnfør tabel 16 på side 47). I de seneste års udgaver af husleje- og udgiftsstatistikken er der blevet anvendt en gennemsnitlig familieboligstørrelse på 78 m 2. Udviklingen i den almene boligsektor har i midlertidig betydet, at den gennemsnitlige familieboligsstørrelse er steget fra 2014 til. Opdelingen på ibrugtagelsesår afspejler overgangen mellem lånetyper og støtteordninger. Tabel B: Finansieringsformer over tid År Lånetyper - 1957 Lavtforrentede statslån 1958-1967 Lån gennem 2. prioriteringsinstitut. Mulighed for tilskud 1968-1982 Nominallån med statslig rentesikring 1983-1999 Indeksregulerede lån; IS-20 og IS-35 lån, evt. med ydelsesstøtte 2000-2012 Nominallån: fastforrentede eller rentetilpasningslån 2013 - Fastforrentede nominallån For afdelinger, som indeholder byggeafsnit med forskellige ibrugtagelsesår, er ibrugtagelsesåret beregnet som et vægtet gennemsnit ud fra de enkelte byggeafsnits boligantal og ibrugtagelsesår. Der vil i huslejestatistikken kunne forekomme ibrugtagelsesår med 0 boliger. Det skyldes, at der enten ikke er bygget boliger i det pågældende år eller, at boligerne er blevet frasorteret som følge af fejlbehæftede oplysninger, manglende indberetninger eller, at der er tale om byggeregnskaber, dvs. at boligerne ikke var ibrugtaget på opgørelsestidspunktet. En afdelings alder defineres som årene fra ibrugtagelsesåret til og med regnskabsåret 2014. Ved sammenligninger af husleje- og udgiftsniveauet over tid, bør der tages højde for, at beregninger udført på baggrund af relativt få boliger er følsomme over for enkelte observationer hvorfor, niveauerne kan udvise store årlige udsving. Alle beløb er opgjort i løbende priser. Der tages forbehold for mindre afvigelser som følge af afrundinger. Idet - og udgiftsstatistik udkommer tidligere end i foregående år, foreligger der ikke data for forbrugerpriserne for hele året, som traditionelt indgår i afsnittet om huslejeudviklingen. I stedet er inflationen beregnet, på baggrund af de månedlige forbrugerpriser for september til august i forhold til året før. For svarer det til, at inflationen er beregnet på baggrund af månederne september 2014 til august ift. september 2013 til august 2014. 4
- og udgiftsstatistik Sammenfatning n belyser huslejeniveauet i den almene boligsektor. Kvadratmeterhuslejen varierer betydeligt mellem afdelinger, hvilket bl.a. skyldes forskelle i boligernes alder, størrelse og type samt geografisk placering. I er den gennemsnitlige husleje 774 kr. pr. m 2 mod 755 kr. pr. m 2 året før. Det svarer til en stigning på 2,5 %. Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje i familieboliger er 741 kr. pr. m 2 mod 722 kr. pr. m 2 året før, hvilket er en stigning på 2,6 %. I er en gennemsnitlig familiebolig knap 79 m 2, hvilket betyder, at huslejen for denne udgør kr. 58.395 årligt eller kr. 4.866 pr. måned. I perioden 2011 til er den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje i den almene sektor steget 11 % fra 697 til 774 kr. pr. m 2. Det svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på 2,7 %. Dermed har stigningen i huslejen i det seneste år været lidt mindre end gennemsnittet af den seneste 5 års periode. For familieboliger har den gennemsnitlige årlige stigning i huslejen fra 2011 til været 2,6 %, hvilket er identisk med stigningen fra 2014 til. Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje er højere for både ældreboliger og ungdomsboliger end for familieboliger, hhv. 1.071 kr. pr. m 2 og 931 kr. pr. m 2. Det skyldes bl.a., at disse boligtyper er mindre og oftest også nyere end familieboliger. Figur A: Kvadratmeterhusleje for familieboliger fordelt på størrelse og region,, kr. pr. m 2 1.200 1.100 1.000 900 800 700 600 500 400 0-50 51-60 61-70 71-80 81-90 91-100 101-110 111 - Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland m 2 Figur A illustrerer variationen i den gennemsnitlige husleje for familieboliger på tværs af boligstørrelser og regioner. Af figuren ses, at kvadratmeterhuslejen generelt er lavere for større boliger ligesom, at der er en betydelig variation på tværs af regioner. I Region Hovedstaden og Region Sjælland er den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje højere 5
- og udgiftsstatistik end landsgennemsnittet, hhv. 821 kr. pr. m 2 og 772 kr. pr. m 2. Region Syddanmark har landets laveste gennemsnitlige kvadratmeterhusleje på 643 kr. pr. m 2. De almene afdelingers udgifter budget redegør for afdelingernes budgetterede udgifter for, som ligger til grund for huslejedannelsen. I budgetterne for dækkes 91 % af familieboligernes udgifter af huslejen. Resten dækkes af indtægter fra erhvervslejemål og institutioner, renteindtægter samt driftssikring. Udgifterne i de almene familieboligafdelinger fordeles på fem hovedposter. Den tungeste af disse poster er offentlige samt andre faste udgifter, som udgør 28 % af de samlede budgetterede udgifter, efterfulgt af nettokapitaludgifter (21 %), henlæggelser (20 %), variable udgifter (17 %) og ekstraordinære udgifter (15 %). Der er dog variationer i fordelingen af budgetterede udgifter på tværs af regioner og afdelinger ibrugtaget på forskellige tidspunkter. Desuden er udgiftsstrukturen væsentlig anderledes i både ældre- og ungdomsboliger. Gennemgangen af afdelingernes udgifter bidrager til at belyse nogle af de sammenhænge, der blev vist i afsnittet om huslejen. De almene afdelingers udgifter regnskab 2014 redegør for sektorens faktiske udgifter i 2014 samt udviklingen over de seneste 5 år. Fra 2010 til 2014 er kvadratmeterudgifterne steget 12 % i de almene familieboligafdelinger eller 2,8 % i gennemsnit pr. år. Udviklingen kan især tilskrives øgede udgifter til forbedringer af boligafdelingerne, øgede henlæggelser, samt indførslen af moms på ejendomsadministration fra 1. januar 2011. Derudover er der mindre bidrag fra renholdelse og øgede ejendomsskatter. Udviklingen i huslejen 2011- belyser, hvorledes renteniveauet, den generelle prisudvikling i samfundet og andre økonomiske forhold, der har betydning for udgifterne i den almene sektor, har udviklet sig de seneste fem år. De seneste år har især den stigende grundskyld bidraget til at øge de almene afdelingers faste udgifter. 6
- og udgiftsstatistik 1. n I er den gennemsnitlig husleje for en almen bolig 774 kr. pr. m 2. Det er en stigning på 2,5 % i forhold til 2014, hvor huslejen var 755 kr. pr. m 2. Se tabel 1, side 11. I almene familieboliger er den gennemsnitlige husleje 741 kr. pr. m 2, jævnfør tabel 2A, side 12. Det svarer til, at huslejen er steget 2,6 % fra 2014 til. En gennemsnitlig familiebolig på knap 79 m 2 (se side 4) har dermed en årlig husleje på 58.395 kr. eller 4.866 kr. pr. måned. Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje i ældreboliger er 1.071 kr. pr. m 2 i, se tabel 2B, side 13. Tilsvarende er huslejen i ungdomsboliger i gennemsnit 931 kr. pr. m 2, hvilket fremgår af tabel 2C, side 14. Fra 2014 til steg huslejen 2,5 % i ældreboliger og 1,7 % i ungdomsboliger. Der er betydelig variation i huslejen på tværs af afdelinger afhængig af afdelingernes boligtype, alder, beliggenhed, og størrelse. I de følgende afsnit illustreres dette på baggrund af en nærmere gennemgang af huslejen for familieboliger. Familieboligerne er udvalgt idet, de udgør størstedelen af den almene boligsektor. Afdelingerne i Region Hovedstaden har landets højeste husleje I Region Hovedstaden er den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje for familieboliger 821 kr. pr. m 2 i, hvilket er højest i landet. Afdelingerne i Region Syddanmark har til gengæld landets laveste gennemsnitlige husleje, 643 kr. pr. m 2. Se tabel 2A, side 12. Derudover skal det bemærkes, at kvadratmeterhuslejen er højere end landsgennemsnittet øst for Storebælt og modsat vest for Storebælt. I Region Midtjylland er huslejen steget 3,5 % fra 2014 til, mens huslejen i Region Nordjylland er steget 2,1 %. I de øvrige regioner er huslejen steget mellem 2,3 % og 2,8 %. n er lavere i ældre boligafdelinger I har familieboliger ibrugtaget i perioden 1958-1967 den laveste kvadratmeterhusleje, 679 kr. pr. m 2. Den højeste kvadratmeterhusleje er i boliger ibrugtaget efter 2000. Heraf har boliger ibrugtaget i perioden 2000 til 2013 en kvadratmeterhusleje på 894 kr. pr. m 2. Det fremgår af tabel 2A, side 12. n steg 3,0 % fra 2014 til blandt boliger ibrugtaget i perioden 1990-1999, hvilket er den største stigning. ibrugtaget mellem 1983 og 1989, hvor huslejen steg 1,5 %, har til gengæld oplevet den mindste stigning i huslejen. Lavere kvadratmeterhusleje i større boliger Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje for familieboliger varierer fra 931 kr. pr. m 2 for boligafdelinger med en gennemsnitlig boligstørrelse under 50 m 2 (dvs. primært enkeltværelser) til 608 kr. pr. m 2 for tilsvarende afdelinger med en gennemsnitlig størrelse over 111 m 2. For afdelinger, hvor den gennemsnitlige boligstørrelse ligger mellem disse to yderpunkter, er kvadratmeterhuslejen generelt lavere for større gennemsnitlige boligstørrelser. Se tabel 3A på side 16. Størstedelen af familieboligafdelingerne, som indgår i - og udgiftsstatistik, har en gennemsnitlig boligstørrelse på 71-80 eller 81-90 m 2. For disse er huslejen tilsvarende, ca. 735 kr. pr. m 2. 7
- og udgiftsstatistik Flest almene boliger med en kvadratmeterhusleje mellem 621 og 840 kr. pr. m 2 Halvdelen af alle familieboliger har en kvadratmeterhusleje mellem 621 og 840 kr. pr. m 2. Blandt de resterende boliger varierer kvadratmeterhuslejen betydeligt. Således har ca. 3 % af alle familieboliger en kvadratmeterhusleje under 500 kr. pr. m 2, mens ca. 4 % har en husleje på mere end 1.000 kr. pr. m 2. Se figur E på side 23. Udviklingen i huslejen de seneste 5 år Den gennemsnitlige husleje i den almene boligsektor i hele landet er over perioden 2011 til steget 2,7 % i gennemsnit om året. Fra 2011 til 2012 steg huslejen 3,6 %, mod 2,2 % til 2,5 % i den resterende del af perioden. Det fremgår af tabel 5A, side 20. I familieboliger er huslejen steget 2,6 % i gennemsnit om året. Det betyder, at huslejen er steget fra 669 kr. pr. m 2 i 2011 til 741 kr. pr. m 2 i, svarende til en stigning på 72 kr. pr. m 2. For en gennemsnitlig familiebolig er huslejen dermed steget ca. kr. 5.700 over perioden. I ældreboliger har den gennemsnitlige årlige stigning i huslejen ligeledes været 2,6 % over perioden, mens der i ungdomsboliger har været en gennemsnitlig stigning på 2,2 %. I Region Midtjylland er huslejen for en almen familiebolig i gennemsnit steget 3,1 % fra 2011 til. I de øvrige regioner har stigningerne været mellem 2,4 og 2,6 %. Derudover skal det det bemærkes, at huslejestigningen har været mindre for familieboliger ibrugtaget i perioden 1983-1999 sammenholdt med øvrige ibrugtagelsestidspunkter, hhv. 2,1 % mod 2,6 % til 2,7 %. Gennemsnitligt vandtillæg på 3,1 % Når der tages højde for individuel vandmåling, stiger den gennemsnitlige husleje i den almene boligsektor med 25 kr. pr. m 2 svarende til 3,1 % af huslejen. Se tabel 7, side 24. Der er regionale variationer i vandtillægget fra 15 kr. pr. m 2 i Region Hovedstaden til 35 kr. pr. m 2 i Region Syddanmark. Endeligt varierer vandtillægget mellem 19 og 24 kr. pr. m 2 afhængigt af boligtypen (tabel 8A-C, siderne 25-27). I afsnittet om datagrundlaget (fra side 3) beskrives metoden bag udregningen af vandtillægget. 8
- og udgiftsstatistik 1.1 Figur og tabeloversigt Figur B: Gennemsnitlig årlig kvdratmeterhusleje fordelt efter kommuner, kr. pr. m 2... 10 Tabel 1: Den årlige kvadratmeterhusleje opgjort efter ibrugtagelsesår... 11 Tabel 2: Den årlige kvadratmeterhusleje opgjort efter ibrugtagelsesår, afdelingstype 2A. Familieboliger... 12 2B. Ældreboliger... 13 2C. Ungdomsboliger... 14 Figur C: Den årlige kvadratmeterhusleje i - familieboliger... 15 Tabel 3A: for familieboliger fordelt efter boligernes størrelse kr. pr. m 2... 16 Tabel 3B: for familieboliger fordelt efter boligernes størrelse - Ibrugtagelsesår og kr. pr. m²... 17 Tabel 4A: udviklingen 2011- alle almene boliger (kr. pr. m²)... 18 Tabel 4B: udviklingen 2011- familieboliger (kr. pr. m²)... 19 Tabel 5A: Den årlige huslejestigning 2011- - alle almene boliger... 20 Tabel 5B: Den årlige huslejestigning 2011- familieboliger... 21 Figur D: Den årlige huslejestigning for familieboliger 2011- opgjort på regioner... 21 Tabel 6: Antal familieboliger pr. 1. januar fordelt efter ibrugtagelsesår og husleje i kr. pr. m²... 22 Figur E: Familieboliger fordelt efter huslejeniveau... 23 Tabel 7: for alle almene boliger opgjort på ibrugtagelsesår og regioner - inklusiv tillæg ved individuel vandmåling (kr. pr. m²)... 24 Tabel 8: opgjort på afdelingstype, ibrugtagelsesår og regioner inklusiv tillæg ved individuel vandmåling (kr. pr. m 2 ) Tabel 8A. Familieboliger... 25 Tabel 8B. Ældreboliger... 26 Tabel 8C. Ungdomsboliger... 27 9
- og udgiftsstatistik Figur B: Gennemsnitlig årlig kvadratmeterhusleje fordelt efter kommuner, kr. pr. m 2 Note: Kortet er baseret på DAGI-kort fra Geodatastyrelsen Kvadratmeterhuslejen er inddelt i fem intervaller med samme intervallængde. Afvigelser pga. afrundinger kan dog fremkomme. 10
- og udgiftsstatistik Tabel 1: Den årlige kvadratmeterhusleje i opgjort efter ibrugtagelsesår Alle almene boliger Hele landet Hovedstaden 2014 Stigning 2014 Stigning -1957 115.448 690 708 2,7% 59.424 770 790 2,6% 1958-1967 88.575 675 689 2,1% 42.725 752 765 1,8% 1968-1982 155.780 729 745 2,1% 54.137 831 845 1,6% 1983-1989 72.544 801 816 1,8% 17.108 929 944 1,7% 1990-1999 77.441 871 888 1,9% 19.654 1.038 1.058 1,9% 2000-2013 51.998 931 948 1,9% 12.050 1.109 1.116 0,6% -2014 1.180-900 - 199-986 - Samlet 562.966 755 774 2,5% 205.297 837 856 2,2% Sjælland Syddanmark 2014 Stigning 2014 Stigning -1957 8.103 681 692 1,6% 20.367 573 585 2,1% 1958-1967 8.331 670 688 2,6% 14.970 558 571 2,5% 1968-1982 23.757 760 772 1,6% 33.403 630 654 3,7% 1983-1989 13.290 857 866 1,1% 19.739 716 723 0,9% 1990-1999 12.326 896 921 2,8% 18.349 770 785 2,0% 2000-2013 7.037 989 1.003 1,4% 11.028 831 847 1,8% -2014 166-958 - 189-807 - Samlet 73.010 799 816 2,1% 118.045 661 679 2,7% Midtjylland Nordjylland 2014 Stigning 2014 Stigning -1957 19.943 611 637 4,3% 7.611 588 600 2,1% 1958-1967 15.737 619 638 3,0% 6.812 583 594 1,9% 1968-1982 30.059 664 675 1,7% 14.424 650 666 2,5% 1983-1989 13.701 751 778 3,6% 8.706 739 753 1,9% 1990-1999 20.716 805 825 2,4% 6.396 797 806 1,2% 2000-2013 14.083 849 876 3,1% 7.800 904 909 0,5% -2014 195-905 - 431-858 - Samlet 114.434 702 724 3,1% 52.180 693 711 2,7% Note: Den 1.1. var der i alt 576.552 almene boliger i Danmark. statistikkens 562.966 boliger udgør dermed 98 % af den samlede almene boligmasse. 11
- og udgiftsstatistik Tabel 2: Den årlige kvadratmeterhusleje i opgjort efter ibrugtagelsesår, afdelingstype 2A. Familieboliger Hele landet Hovedstaden 2014 Stigning 2014 Stigning -1957 102.781 688 706 2,7% 50.026 767 787 2,6% 1958-1967 75.755 666 679 2,0% 36.006 742 754 1,5% 1968-1982 112.759 721 740 2,6% 31.732 832 853 2,6% 1983-1989 28.987 795 806 1,5% 8.507 916 929 1,5% 1990-1999 24.400 811 836 3,0% 5.137 955 972 1,8% 2000-2013 24.057 875 894 2,1% 5.243 1.018 1.028 0,9% -2014 570-918 - 167-959 - Samlet 369.309 722 741 2,6% 136.818 803 821 2,3% Sjælland Syddanmark 2014 Stigning 2014 Stigning -1957 8.103 680 692 1,7% 18.728 571 584 2,2% 1958-1967 8.331 670 688 2,6% 13.632 551 566 2,6% 1968-1982 20.513 753 769 2,1% 27.729 622 642 3,2% 1983-1989 5.308 817 829 1,4% 7.951 702 717 2,1% 1990-1999 4.195 840 867 3,2% 6.443 738 752 1,9% 2000-2013 3.625 932 947 1,6% 5.444 784 800 2,1% -2014 166-958 - 96-800 - Samlet 50.241 753 772 2,5% 80.023 626 643 2,8% Midtjylland Nordjylland 2014 Stigning 2014 Stigning -1957 18.487 608 636 4,5% 7.437 585 598 2,3% 1958-1967 11.928 612 630 3,0% 5.858 572 588 2,9% 1968-1982 22.030 660 677 2,6% 10.755 643 659 2,5% 1983-1989 5.684 728 751 3,2% 1.537 728 747 2,5% 1990-1999 6.572 766 801 4,6% 2.053 753 772 2,4% 2000-2013 6.986 823 847 2,8% 2.759 870 877 0,7% -2014 141-844 - 0 - - - Samlet 71.828 671 694 3,5% 30.399 650 664 2,1% Note: Den 1.1. var der i alt 387.751 familieboliger i Danmark. statistikkens 369.309 familieboliger udgør 95 % af de samlede familieboliger. I statistikken indgår ingen familieboliger fra Nordjylland ibrugtaget i 2014. Vægtene, som anvendes til at beregne huslejen i hele landet for boliger ibrugtaget i 2014, er derfor beregnet pba. fordelingen af boliger i de fire øvrige regioner. 12
- og udgiftsstatistik Tabel 2: Den årlige kvadratmeterhusleje i opgjort efter ibrugtagelsesår, afdelingstype 2B. Ældreboliger Hele landet Hovedstaden 2014 Stigning 2014 Stigning -1980 568 1.001 1.006 0,5% 241 1.095 1.132 3,4% 1981-1990 3.231 963 990 2,8% 525 1.100 1.104 0,3% 1991-1995 7.734 1.067 1.091 2,3% 4.659 1.160 1.181 1,9% 1996-1999 4.048 1.022 1.046 2,4% 1.386 1.227 1.249 1,8% 2000-2013 14.077 1.070 1.092 2,1% 4.663 1.237 1.251 1,2% 2014 209-1.102-32 - 1.209 - Samlet 29.867 1.045 1.071 2,5% 11.506 1.194 1.214 1,7% Sjælland Syddanmark 2014 Stigning 2014 Stigning -1980 27 944 1.001 6,1% 219 857 901 5,1% 1981-1990 836 995 1.037 4,2% 960 879 913 3,8% 1991-1995 1.018 962 991 3,0% 693 824 835 1,4% 1996-1999 528 894 913 2,2% 866 915 894-2,4% 2000-2013 2.124 1.089 1.111 2,1% 3.041 950 965 1,6% 2014 0 - - - 0 - - - Samlet 4.533 1.018 1.048 2,9% 5.779 913 929 1,8% Midtjylland Nordjylland 2014 Stigning 2014 Stigning -1980 52 851 861 1,2% 29 1.071 802-25,1% 1981-1990 440 961 969 0,8% 470 938 968 3,2% 1991-1995 1.238 928 940 1,3% 126 900 960 6,7% 1996-1999 834 889 960 8,0% 434 1.006 1.046 4,0% 2000-2013 2.559 961 990 3,0% 1.690 1.012 1.030 1,7% 2014 54-1.085-123 - 1.086 - Samlet 5.177 939 972 3,5% 2.872 993 1.021 2,8% Note: Den 1.1. var der i alt 32.632 ældreboliger i Danmark. statistikkens 29.867 ældreboliger udgør 92% af de samlede ældreboliger. 13
- og udgiftsstatistik Tabel 2: Den årlige kvadratmeterhusleje i opgjort efter ibrugtagelsesår, afdelingstype 2C. Ungdomsboliger Hele landet Hovedstaden 2014 Stigning 2014 Stigning -1980 2662 863 916 6,2% 1105 877 906 3,4% 1981-1990 3.274 870 905 4,1% 633 936 996 6,5% 1991-1995 4.055 967 974 0,7% 500 1.104 1.109 0,5% 1996-1999 2.809 932 943 1,2% 379 1.025 1.013-1,2% 2000-2013 7.128 928 929 0,1% 847 1.142 1.131-1,0% 2014 301-830 - 0 - - - Samlet 20.229 916 931 1,7% 3.464 1.000 1.020 2,0% Sjælland Syddanmark 2014 Stigning 2014 Stigning -1980 133 836 852 1,9% 895 838 852 1,6% 1981-1990 269 1.113 1.128 1,3% 1180 780 809 3,7% 1991-1995 595 1.202 1.235 2,7% 1.690 845 875 3,6% 1996-1999 504 1.130 1.148 1,6% 523 753 781 3,7% 2000-2013 557 1.156 1.179 2,0% 998 843 876 3,9% 2014 0 - - - 93-822 - Samlet 2.058 1.133 1.156 2,1% 5.379 817 846 3,5% Midtjylland Nordjylland 2014 Stigning 2014 Stigning -1980 372 903 1.148 27,1% 157 788 818 3,7% 1981-1990 1.030 867 893 3,0% 162 732 735 0,4% 1991-1995 1.185 954 944-1,0% 85 871 693-20,5% 1996-1999 1.143 924 949 2,7% 260 793 755-4,7% 2000-2013 2.747 868 903 4,0% 1.979 851 842-1,0% 2014 0 - - - 208-833 - Samlet 6.477 894 928 3,8% 2.851 825 824-0,2% Note: Den 1.1. var der i alt 23.755 ungdomsboliger i Danmark. statistikkens 20.229 ungdomsboliger udgør 85 % af de samlede ungdomsboliger. Fra - og udgiftsstatistik 2014 er der sket en revision af beregningerne af gennemsnitshuslejen for ungdomsboliger ibrugtaget før 1991 for hele landet, som bevirker et databrud i forhold til tidligere års udgivelser. 14
- og udgiftsstatistik Figur C: Den årlige kvadratmeterhusleje i - familieboliger Kr. pr. m 2 1.200 1.000 800 600 400 200 0-1957 1958-1967 1968-1982 1983-1989 1990-1999 2000-2013 2014 Ibrugtagelsesår Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Note: Der indgår ingen familieboliger med ibrugtagelsesår 2014 i Region Nordjylland i - og udgiftsstatistik. 15
- og udgiftsstatistik Tabel 3A: for familieboliger fordelt efter boligernes størrelse kr. pr. m 2 Hele landet Hovedstaden m 2 0-50 1.378 931 434 1.137 51-60 9.335 819 5.003 872 61-70 60.661 769 25.890 825 71-80 157.288 734 59.360 807 81-90 96.425 735 32.678 840 91-100 29.857 715 8.316 826 101-110 11.037 720 3.932 810 111-3.328 608 1.205 772 Samlet 369.309 741 136.818 821 Sjælland Syddanmark m 2 0-50 202 927 262 904 51-60 2.014 816 1.258 618 61-70 11.577 789 9.826 694 71-80 22.833 764 33.418 644 81-90 9.982 785 24.686 642 91-100 2.936 744 7.847 620 101-110 565 686 1.977 636 111-132 675 749 487 Samlet 50.241 772 80.023 643 Midtjylland Nordjylland m 2 0-50 460 780 20 668 51-60 853 808 207 842 61-70 9.138 706 4.230 682 71-80 28.714 700 12.963 655 81-90 21.552 689 7.527 654 91-100 7.438 686 3.320 703 101-110 2.588 709 1.975 644 111-1.085 559 157 630 Samlet 71.828 694 30.399 664 16
- og udgiftsstatistik Tabel 3B: for familieboliger fordelt efter boligernes størrelse - Ibrugtagelsesår og kr. pr. m² Ibrugtagelsesår m 2-1968 1968-1982 1983-1999 2000-2014 Samlet 0-50 736 975 939 1.207 931 51-60 760 944 932 1.212 819 61-70 730 812 834 996 769 71-80 688 765 811 906 734 81-90 684 719 822 879 735 91-100 640 680 802 888 715 101-110 610 657 711 880 720 111-531 594 801 884 608 Samlet gns. 694 740 820 896 741 17
- og udgiftsstatistik Tabel 4A: udviklingen 2011- alle almene boliger (kr. pr. m²) 2011 2012 2013 2014 Gennemsnitlig årlig stigning Region Hovedstaden 773 800 820 837 856 2,6% Sjælland 736 757 777 799 816 2,6% Syddanmark 613 638 648 661 679 2,6% Midtjylland 645 671 685 702 724 2,9% Nordjylland 633 658 669 693 711 3,0% Samlet gns. 697 722 737 755 774 2,7% Ibrugtagelsesår før 1968 629 652 667 683 700 2,7% 1968-1982 681 698 714 729 745 2,3% 1983-1999 781 808 821 836 852 2,2% 2000-2014 871 902 914 930 949 2,2% Samlet gns. 697 722 737 755 774 2,7% Boligtype Familieboliger 669 693 707 722 741 2,6% Ældreboliger 967 999 1.018 1.045 1.071 2,6% Ungdomsboliger 855 874 901 916 931 2,2% Samlet gns. 697 722 737 755 774 2,7% 18
- og udgiftsstatistik Tabel 4B: udviklingen 2011- familieboliger (kr. pr. m²) 2011 2012 2013 2014 Gennemsnitlig årlig stigning Region Hovedstaden 747 774 791 803 821 2,4% Sjælland 696 712 730 753 772 2,6% Syddanmark 583 603 614 626 643 2,5% Midtjylland 614 639 651 671 694 3,1% Nordjylland 602 624 632 650 664 2,5% Samlet gns. 669 693 707 722 741 2,6% Ibrugtagelsesår før 1968 626 650 665 678 694 2,6% 1968-1982 665 686 702 721 740 2,7% 1983-1999 755 779 790 802 820 2,1% 2000-2013 807 842 845 874 896 2,7% Samlet gns. 669 693 707 722 741 2,6% 19
- og udgiftsstatistik Tabel 5A: Den årlige huslejestigning 2011- - alle almene boliger 2011-2012 2012-2013 2013-2014 2014- Gennemsnitlig årlig stigning Region Hovedstaden 3,4% 2,5% 2,1% 2,2% 2,6% Sjælland 2,8% 2,7% 2,8% 2,1% 2,6% Syddanmark 4,1% 1,6% 2,1% 2,7% 2,6% Midtjylland 3,9% 2,1% 2,6% 3,1% 2,9% Nordjylland 3,9% 1,7% 3,5% 2,7% 3,0% Samlet gns. 3,6% 2,2% 2,4% 2,5% 2,7% Ibrugtagelsesår før 1968 3,7% 2,2% 2,4% 2,5% 2,7% 1968-1982 2,4% 2,3% 2,1% 2,1% 2,3% 1983-1999 3,4% 1,6% 1,8% 2,0% 2,2% 2000-2014 3,6% 1,4% 1,7% 2,0% 2,2% Samlet gns. 3,6% 2,2% 2,4% 2,5% 2,7% Boligtype Familieboliger 3,6% 2,0% 2,2% 2,6% 2,6% Ældreboliger 3,2% 1,9% 2,7% 2,5% 2,6% Ungdomsboliger 2,2% 3,1% 1,6% 1,7% 2,2% Samlet gns. 3,6% 2,2% 2,4% 2,5% 2,7% 20
- og udgiftsstatistik Tabel 5B: Den årlige huslejestigning 2011- familieboliger 2011-2012 2012-2013 2013-2014 2014- Gennemsnitlig årlig stigning Region Hovedstaden 3,6% 2,2% 1,5% 2,3% 2,4% Sjælland 2,3% 2,5% 3,2% 2,5% 2,6% Syddanmark 3,4% 1,8% 2,0% 2,8% 2,5% Midtjylland 4,0% 2,0% 3,0% 3,5% 3,1% Nordjylland 3,7% 1,4% 2,9% 2,1% 2,5% Samlet gns. 3,6% 2,0% 2,2% 2,6% 2,6% Ibrugtagelsesår før 1968 3,8% 2,2% 2,0% 2,4% 2,6% 1968-1982 3,1% 2,4% 2,7% 2,6% 2,7% 1983-1999 3,2% 1,4% 1,5% 2,2% 2,1% 2000-2013 4,3% 0,4% 3,5% 2,4% 2,7% Samlet gns. 3,6% 2,0% 2,2% 2,6% 2,6% Figur D: Den årlige huslejestigning for familieboliger 2011- opgjort på regioner Årlig ændring i procent 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% 2011-2012 2012-2013 2013-2014 2014- Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 21
- og udgiftsstatistik Tabel 6: Antal familieboliger pr. 1. januar fordelt efter ibrugtagelsesår og husleje i kr. pr. m² Antal familieboliger Andel boliger Kr. pr. m 2-1957 1958-1967 1968-1982 1983-1989 1990-1999 2000-2013 2014 I alt - 400 595 556 347 0 0 0 0 0,4% 401-420 638 184 63 0 0 0 0 0,2% 421-440 698 93 197 0 0 0 0 0,3% 441-460 683 1.081 150 0 0 0 0 0,5% 461-480 826 1.033 435 2 0 0 0 0,6% 481-500 1.427 527 446 26 0 0 0 0,7% 501-520 3.545 3.362 1.555 48 0 0 0 2,3% 521-540 3.200 2.417 3.309 275 0 0 0 2,5% 541-560 2.828 3.524 2.753 116 27 0 0 2,5% 561-580 3.621 2.338 3.405 305 55 25 0 2,6% 581-600 4.521 3.202 4.023 492 115 0 0 3,3% 601-620 5.015 5.216 4.466 190 320 79 0 4,1% 621-640 6.853 3.930 7.458 1.299 496 27 0 5,4% 641-660 7.589 3.929 4.099 1.009 401 121 0 4,6% 661-680 5.241 5.633 9.089 835 1.097 332 0 6,0% 681-700 5.467 3.740 7.083 1.772 1.634 381 0 5,4% 701-720 7.019 5.104 5.156 1.616 1.230 577 0 5,6% 721-740 4.659 6.948 7.960 1.334 1.076 422 6 6,1% 741-760 4.187 3.826 5.595 2.126 1.800 952 50 5,0% 761-780 3.340 5.054 6.251 1.648 1.576 1.132 0 5,1% 781-800 4.610 3.898 4.460 1.314 1.386 1.732 36 4,7% 801-820 2.791 2.289 4.719 1.586 1.493 1.846 10 4,0% 821-840 4.194 1.140 4.965 1.663 1.181 2.028 79 4,1% 841-860 5.363 2.560 2.918 896 1.433 1.878 76 4,1% 861-880 3.035 974 3.028 2.353 1.491 1.395 0 3,3% 881-900 3.087 1.352 2.438 1.424 1.017 1.568 30 3,0% 901-920 1.391 380 4.545 1.095 907 1.141 0 2,6% 921-940 2.051 375 3.906 715 651 641 0 2,3% 941-960 1.300 378 2.933 362 700 1.141 0 1,8% 961-980 1.498 379 1.033 1.134 749 783 0 1,5% 981-999 546 0 1.891 465 802 882 230 1,3% 1.001-1.020 380 89 546 549 332 794 0 0,7% 1.021-1.040 188 176 46 764 424 557 0 0,6% 1.041-1.060 0 0 574 664 57 656 53 0,5% 1.061-1.080 224 0 274 168 417 279 0 0,4% 1.081-1.099 28 68 197 90 339 253 0 0,3% 1.100-143 0 446 652 1.194 2.435 0 1,3% Samlet 102.781 75.755 112.759 28.987 24.400 24.057 570 100,0% Note: Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje i hver af kategorierne er markeret med fed skrift. Andelen af boliger er beregnet på baggrund af 369.309 familieboliger 22
- 400 401-420 421-440 441-460 461-480 481-500 501-520 521-540 541-560 561-580 581-600 601-620 621-640 641-660 661-680 681-700 701-720 721-740 741-760 761-780 781-800 801-820 821-840 841-860 861-880 881-900 901-920 921-940 941-960 961-980 981-1.000 1.000-1.020 1.021-1.040 1.041-1.060 1.061-1.080 1.081-1.100 1.101- - og udgiftsstatistik Figur E: Familieboliger 2014 fordelt efter huslejeniveau Andel af alle familieboliger 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Note: Den mørkere del af figuren angiver intervallet fra 25 til 75 % fraktilerne, dvs. halvdelen af alle familieboliger havde en gennemsnitlig kvadratmeterhusleje på mellem ca. 621 og 840 kr. pr m 2. Kr. pr m 2 23
- og udgiftsstatistik Tabel 7: for alle almene boliger opgjort på ibrugtagelsesår og regioner - inklusiv tillæg ved individuel vandmåling (kr. pr. m²) Hele landet Hovedstaden u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg -1957 115.448 708 725 17 59.424 790 798 8 1958-1967 88.575 689 706 17 42.725 765 773 8 1968-1982 155.780 745 772 27 54.137 845 864 19 1983-1989 72.544 816 843 28 17.108 944 965 21 1990-1999 77.441 888 916 28 19.654 1.058 1.076 18 2000-2013 51.998 948 987 39 12.050 1.116 1.151 35 2014 1.180 900 945 45 199 986 1.031 46 Samlet 562.966 774 798 25 205.297 856 871 15 Sjælland Syddanmark u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg -1957 8.103 692 711 19 20.367 585 616 30 1958-1967 8.331 688 707 19 14.970 571 604 32 1968-1982 23.757 772 798 26 33.403 654 690 36 1983-1989 13.290 866 889 23 19.739 723 759 37 1990-1999 12.326 921 947 26 18.349 785 820 35 2000-2013 7.037 1.003 1.042 39 11.028 847 890 43 2014 166 958 1.002 43 189 807 853 47 Samlet 73.010 816 841 25 118.045 679 714 35 Midtjylland Nordjylland u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg -1957 19.943 637 663 26 7.611 600 626 26 1958-1967 15.737 638 660 22 6.812 594 614 20 1968-1982 30.059 675 706 31 14.424 666 696 30 1983-1989 13.701 778 807 29 8.706 753 782 29 1990-1999 20.716 825 856 31 6.396 806 833 27 2000-2013 14.083 876 915 39 7.800 909 947 39 2014 195 905 952 47 431 858 901 43 Samlet 114.434 724 754 30 52.180 711 740 29 24
- og udgiftsstatistik Tabel 8: opgjort på afdelingstype, ibrugtagelsesår og regioner inklusiv tillæg ved individuel vandmåling (kr. pr. m 2 ) Tabel 8A. Familieboliger Hele landet Hovedstaden u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg -1957 102.781 706 723 17 50.026 787 796 9 1958-1967 75.755 679 696 17 36.006 754 763 9 1968-1982 112.759 740 767 27 31.732 853 871 18 1983-1989 28.987 806 836 30 8.507 929 954 24 1990-1999 24.400 836 866 31 5.137 972 991 19 2000-2013 24.057 894 937 43 5.243 1.028 1.067 40 2014 570 905 951 46 167 959 1.005 46 Samlet 369.309 741 765 24 136.818 821 835 14 Sjælland Syddanmark u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg -1957 8.103 692 711 19 18.728 584 615 31 1958-1967 8.331 688 707 19 13.632 566 597 32 1968-1982 20.513 769 794 25 27.729 642 678 37 1983-1989 5.308 829 855 26 7.951 717 753 36 1990-1999 4.195 867 898 31 6.443 752 791 39 2000-2013 3.625 947 991 43 5.444 800 846 46 2014 166 958 1.002 43 96 800 846 46 Samlet 50.241 772 798 25 80.023 643 679 35 Midtjylland Nordjylland u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg -1957 18.487 636 661 25 7.437 598 624 25 1958-1967 11.928 630 653 23 5.858 588 610 21 1968-1982 22.030 677 710 34 10.755 659 685 26 1983-1989 5.684 751 781 31 1.537 747 779 32 1990-1999 6.572 801 835 34 2.053 772 796 24 2000-2013 6.986 847 891 44 2.759 877 915 38 2014 141 844 891 47 0 - - - Samlet 71.828 694 725 31 30.399 664 690 26 25
- og udgiftsstatistik Tabel 8: opgjort på afdelingstype, ibrugtagelsesår og regioner inklusiv tillæg ved individuel vandmåling (kr. pr. m 2 ) Tabel 8B. Ældreboliger Hele landet Hovedstaden u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg -1980 568 1.006 1.009 4 241 1.132 1.132 0 1981-1990 3.231 990 1.008 18 525 1.104 1.113 10 1991-1995 7.734 1.091 1.106 14 4.659 1.181 1.195 14 1996-1999 4.048 1.046 1.066 20 1.386 1.249 1.259 10 2000-2013 14.077 1.092 1.124 32 4.663 1.251 1.280 28 2014 209 1.102 1.143 40 32 1.209 1.252 43 Samlet 29.867 1.071 1.096 24 11.506 1.214 1.233 19 Sjælland Syddanmark u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg -1980 27 1.001 1.001 0 219 901 907 6 1981-1990 836 1.037 1.052 15 960 913 937 24 1991-1995 1.018 991 1.004 14 693 835 855 19 1996-1999 528 913 936 23 866 894 926 32 2000-2013 2.124 1.111 1.142 30 3.041 965 1.003 38 2014 0 - - - 0 - - - Samlet 4.533 1.048 1.071 23 5.779 929 961 32 Midtjylland Nordjylland u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg -1980 52 861 878 17 29 802 814 12 1981-1990 440 969 989 20 470 968 984 16 1991-1995 1.238 940 957 17 126 960 965 5 1996-1999 834 960 981 21 434 1.046 1.069 23 2000-2013 2.559 990 1.022 32 1.690 1.030 1.066 36 2014 54 1.085 1.132 47 123 1.086 1.123 37 Samlet 5.177 972 999 26 2.872 1.021 1.051 30 26
- og udgiftsstatistik Tabel 8: opgjort på afdelingstype, ibrugtagelsesår og regioner inklusiv tillæg ved individuel vandmåling (kr. pr. m 2 ) Tabel 8C. Ungdomsboliger Hele landet Hovedstaden u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg -1980 2.662 882 890 9 1.105 906 906 0 1981-1990 3.274 905 915 9 633 996 1.003 7 1991-1995 4.055 974 980 6 500 1.109 1.114 5 1996-1999 2.809 943 959 17 379 1.013 1.017 4 2000-2013 7.128 929 962 33 847 1.131 1.161 30 2014 301 830 875 45 0 - - - Samlet 20.229 931 951 19 3.464 1.020 1.030 10 Sjælland Syddanmark u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg -1980 133 852 899 47 895 852 873 20 1981-1990 269 1.128 1.131 3 1.180 809 820 11 1991-1995 595 1.235 1.243 8 1.690 875 882 6 1996-1999 504 1.148 1.148 0 523 781 813 32 2000-2013 557 1.179 1.214 35 998 876 910 34 2014 0 - - - 93 822 869 47 Samlet 2.058 1.156 1.173 17 5.379 846 864 18 Midtjylland Nordjylland u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg -1980 372 1.148 1.148 1 157 818 862 44 1981-1990 1.030 893 905 12 162 735 736 1 1991-1995 1.185 944 951 6 85 693 697 4 1996-1999 1.143 949 970 21 260 755 769 14 2000-2013 2.747 903 929 27 1.979 842 885 43 2014 0 - - - 208 833 877 44 Samlet 6.477 928 947 19 2.851 824 861 38 27
- og udgiftsstatistik 2. De almene afdelingers udgifter - budget Denne del af statistikken indeholder en opgørelse af udgifternes størrelse og sammensætning ud fra afdelingernes budgetter for. Da huslejen bliver fastsat med udgangspunkt i budgetterne, giver disse tabeller et indblik i huslejedannelsen i den almene boligsektor. I budgetterede de almene familieboliger med udgifter for 810 kr. pr. m 2 i gennemsnit. Det svarer til årlige udgifter for kr. 63.763 for en gennemsnitlig familiebolig på knap 79 m 2, jævnfør tabel 9, side 31. De budgetterede udgifter til familieboliger er dermed øget med 20 kr. pr. m 2 eller 2,5 % fra 2014 til. Knap halvdelen af afdelingernes udgifter går til faste poster Over en fjerdedel af afdelingernes udgifter, 28 % eller kr. 17.679 for en gennemsnitlig familiebolig på knap 79 m 2, er afsat til offentlige og andre faste udgifter. Yderligere 21 %, svarende til kr. 13.447, er afsat til nettokapitaludgifter. Disse to hovedposter, som afdelingerne kun i begrænset omfang kan påvirke størrelsen af, lægger dermed beslag på ca. halvdelen af udgifterne. Resten budgetteres til henlæggelser, 20 % eller kr. 12.701, variable udgifter, 17 % eller kr. 10.619, samt ekstraordinære udgifter, 15 % eller kr. 9.316. Afdelingerne budgetterer med, at 91 % af udgifterne dækkes af huslejen. Det svarer til 741 kr. pr. m 2 eller 58.321 kr. for en gennemsnitlig familiebolig. Resten finansieres via lejeindtægter fra erhvervslejemål og institutioner, renteindtægter, driftssikring mv., samt især øvrige indtægter. Højere udgifter øst for Storebælt I Region Hovedstaden budgetterer familieboliger med udgifter for i alt 905 kr. pr. m 2, hvilket er højest i landet, jævnfør tabel 10 (side 32). Det kan bl.a. tilskrives, at afdelingerne i regionen budgetterer med de højeste kvadratmeterudgifter til alle hovedposter med undtagelse af nettokapitaludgifterne. Disse er til gengæld lavest i landet. Også i Region Sjælland har afdelingerne relativt høje budgetterede udgifter, 842 kr. pr. m 2. Det inkluderer bl.a. de højeste nettokapitaludgifter. Men også i forhold til offentlige og andre faste udgifter, variable udgifter samt henlæggelser budgetterer afdelingerne med relativt højere udgifter end afdelingerne i de fleste af de øvrige regioner. Afdelingerne i Region Syddanmark har de laveste budgetterede udgifter, 703 kr. pr. m 2. Det er især forholdsvis lave niveauer for variable- og ekstraordinære udgifter samt henlæggelserne, der er årsag til dette. I regionerne Midt- og Nordjylland har afdelingerne tilsvarende budgetterede udgiftsniveauer, hhv. 759 og 748 kr. pr. m 2. Også på de enkelte hovedposter er budgetterne på samme niveau. Afdelingerne i Midtjylland budgetterer dog lidt flere midler til henlæggelser og modsat i forhold til ekstraordinære udgifter. Højere nettokapitaludgifter i nyere afdelinger Nyere afdelinger budgetterer generelt med højere udgifter end ældre afdelinger. Udgifterne varierer således fra 766 kr. pr. m 2 i afdelinger ibrugtaget før 1968 til 924 kr. pr. m 2 for afdelinger ibrugtaget efter årtusindeskiftet, se tabel 11, side 33. Det er især nettokapitaludgifterne, som bevirker dette. ibrugtaget før 1968, anvender således 5 % af de samlede budgetterede udgifter til nettokapitaludgifter, mens boliger ibrugtaget efter 2000 anvender 61 % af udgifterne hertil, jævnfør figur F1 og F4 på siderne 34 og 35. 28
- og udgiftsstatistik Til gengæld er udgifterne til henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse, ekstraordinære udgifter til forbedringsarbejde og afskrivninger samt til dels renholdelse og almindelig vedligeholdelse lavere i nyere afdelinger. Idet afdelingerne i Region Hovedstaden generelt er ældre end i resten af landet, er det især disse fire konti, som er årsag til det højere udgiftsniveau i regionen. Ældre- og ungdomsboliger har højere udgifter Den gennemsnitlige budgetterede kvadratmeterudgift er noget højere i både ældre- og ungdomsboliger, hhv. 1.117 og 992 kr. pr. m 2, jf. tabel 12 samt figurerne G1-G3 (siderne 36-38). Det kan især tilskrives, at nettokapitaludgifterne er relativt højere for disse boligformer, henholdsvis 49 og 35 % af de budgetterede udgifter går til nettokapitaludgifter for ældre- og ungdomsboliger mod 21 % for familieboliger. Det skyldes bl.a., at både ældre- og ungdomsboliger i gennemsnit er ibrugtaget senere end familieboliger ligesom, at begge boligtyper i gennemsnit er mindre end familieboliger. 29
- og udgiftsstatistik 2.1 Figur og tabeloversigt Tabel 9: Udgifter - budget for familieboliger fordelt på hovedposter... 31 Tabel 10: Udgifter - budget for familieboliger i kr. pr. m 2 fordelt på regioner og hovedposter... 32 Tabel 11: Udgifter - budget for familieboliger i kr. pr. m 2 opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter... 33 Figur F: Udgifter - budget for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter - i procent Figur F1. Ibrugtagelsesår før 1968... 34 Figur F2. Ibrugtagelsesår 1968-1982... 34 Figur F3. Ibrugtagelsesår 1983-1999... 35 Figur F4. Ibrugtagelsesår 2000-2014... 35 Tabel 12: Udgifter - budget i kr. pr. m 2 fordelt på afdelingstyper og hovedposter... 36 Figur G: Udgifter - budget fordelt på afdelingstyper og hovedposter - i procent Figur G1. Familieboliger... 37 Figur G2. Ældreboliger... 37 Figur G3. Ungdomsboliger... 38 30
- og udgiftsstatistik Tabel 9: Udgifter - budget for familieboliger fordelt på hovedposter Udgifter pr. m 2 Fordeling Årlig udgift for 79 m 2 Budgetterede udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter 171 21% 13.447 Offentlige og andre faste udgifter 225 28% 17.679 Ejendomsskatter 52 6% 4.056 Vandafgifter 27 3% 2.128 Renovation 27 3% 2.097 Forsikringer 16 2% 1.221 Energiforbrug 20 2% 1.589 Bidrag til Landsbyggefonden 26 3% 2.056 Administrationsbidrag 51 6% 4.037 Andet 1 6 1% 494 Variable udgifter 135 17% 10.619 Renholdelse 80 10% 6.320 Almindelig vedligeholdelse 33 4% 2.613 Andet 21 3% 1.685 Henlæggelser 161 20% 12.701 Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 131 16% 10.307 Istandsættelse ved fraflytning 22 3% 1.724 Tab ved lejeledighed og fraflytning 4 1% 326 Andet 4 1% 344 Ekstraordinære udgifter 118 15% 9.316 Forbedringsarbejder og afskrivning 86 11% 6.801 Bygningsrenovering og ombygning 24 3% 1.867 Andet 8 1% 647 Udgifter i alt 810 100% 63.761 Afsat til uforudsete udgifter 0 0% 1 I alt 810 100% 63.763 Budgetterede indtægter pr. m 2 2 741 91% 58.321 Lejeindtægter erhverv og institutioner 11 1% 856 Renteindtægter 6 1% 495 Driftssikring mm. 17 2% 1.363 Øvrige indtægter 35 4% 2.725 I alt 810 100% 63.763 Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 2 Jfr. tabel 2A. 31
- og udgiftsstatistik Tabel 10: Udgifter - budget for familieboliger i kr. pr. m 2 fordelt på regioner og hovedposter Sjælland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland Budgetterede udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter 143 216 179 182 176 Offentlige og andre faste udgifter 287 215 176 187 186 Ejendomsskatter 80 38 32 38 31 Vandafgifter 41 31 13 18 21 Renovation 30 29 26 20 26 Forsikringer 19 18 13 12 12 Energiforbrug 23 23 17 18 17 Bidrag til Landsbyggefonden 34 16 23 24 24 Administrationsbidrag 55 52 47 51 46 Andet 1 6 8 6 6 8 Variable udgifter 157 141 107 126 126 Renholdelse 96 86 61 73 72 Almindelig vedligeholdelse 33 33 31 34 39 Andet 28 22 15 18 16 Henlæggelser 192 162 124 157 134 Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 159 129 102 129 96 Istandsættelse ved fraflytning 24 25 17 23 18 Tab ved lejeledighed og fraflytning 4 5 4 2 5 Andet 6 3 1 3 14 Ekstraordinære udgifter 126 108 118 108 126 Forbedringsarbejder og afskrivning 87 60 83 75 105 Bygningsrenovering og ombygning 27 35 22 19 9 Andet 12 7 6 6 8 Udgifter i alt 905 842 703 759 748 Afsat til uforudsete udgifter 0 0 0 0 0 I alt 905 842 703 759 748 Budgetterede indtægter i kr. pr. m 2 2 821 772 643 694 664 Lejeindtægter erhverv og institutioner 21 6 6 6 5 Renteindtægter 6 4 7 9 8 Driftssikring mm. 18 20 16 12 37 Øvrige indtægter 39 40 31 38 35 I alt 905 842 703 759 748 Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 2 Jfr. tabel 2A. 32
- og udgiftsstatistik Tabel 11: Udgifter - budget for familieboliger i kr. pr. m 2 opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter Før 1968 1968-1982 1983-1999 2000-2014 Budgetterede udgifter i kr. pr. m 2 pr. Nettokapitaludgifter 39 183 376 564 Offentlige og andre faste udgifter 270 195 183 147 Ejendomsskatter 60 47 43 38 Vandafgifter 34 25 20 4 Renovation 27 26 28 24 Forsikringer 16 16 15 13 Energiforbrug 20 22 18 16 Bidrag til Landsbyggefonden 53 4 0 0 Administrationsbidrag 54 48 53 47 Andet 1 6 6 6 5 Variable udgifter 141 137 128 102 Renholdelse 84 82 77 60 Almindelig vedligeholdelse 36 33 31 23 Andet 22 22 20 19 Henlæggelser 182 154 143 101 Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 149 122 118 82 Istandsættelse ved fraflytning 24 21 20 15 Tab ved lejeledighed og fraflytning 4 5 4 3 Andet 5 6 1 1 Ekstraordinære udgifter 135 155 37 11 Forbedringsarbejder og afskrivning 112 94 28 6 Bygningsrenovering og ombygning 14 52 5 0 Andet 9 10 5 5 Udgifter i alt 766 823 867 924 Afsat til uforudsete udgifter 0 0 0 0 I alt 766 823 867 924 Budgetterede indtægter i kr. pr. m 2 2 694 740 820 893 Lejeindtægter erhverv og institutioner 16 9 2 2 Renteindtægter 7 6 7 5 Driftssikring mm. 9 36 5 4 Øvrige indtægter 40 32 32 20 I alt 766 823 867 924 Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 2 Jfr. tabel 4B 33
- og udgiftsstatistik Figur F: Udgifter - budget for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter - i procent Figur F1. Ibrugtagelsesår før 1968 I alt 766 kr. pr. m 2 fordelt på: 18% 5% 8% 7% Nettokapitaludgifter 24% 20% Ejendomsskatter Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 18% Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. Figur F2. Ibrugtagelsesår 1968-1982 I alt 823 kr. pr. m 2 fordelt på: 19% 22% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter 6% Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter 19% Variable udgifter 6% Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 12% 17% Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. 34
- og udgiftsstatistik Figur F3. Ibrugtagelsesår 1983-1999 I alt 867 kr. pr. m 2 fordelt på: 4% 17% Nettokapitaludgifter 43% Ejendomsskatter Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter 15% Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 10% 6% 5% Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. Figur F4. Ibrugtagelsesår 2000-2014 I alt 924 kr. pr. m 2 fordelt på: 11% 1% 11% Nettokapitaludgifter 7% 5% 61% Ejendomsskatter Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 4% Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. 35
- og udgiftsstatistik Tabel 12: Udgifter - budget i kr. pr. m 2 fordelt på afdelingstyper og hovedposter Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Budgetterede udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter 171 551 350 Offentlige og andre faste udgifter 225 228 264 Ejendomsskatter 52 41 11 Vandafgifter 27 24 38 Renovation 27 28 32 Forsikringer 16 16 14 Energiforbrug 20 49 64 Bidrag til Landsbyggefonden 26 0 1 Administrationsbidrag 51 63 93 Andet 1 6 8 12 Variable udgifter 135 164 170 Renholdelse 80 107 98 Almindelig vedligeholdelse 33 35 42 Andet 21 22 31 Henlæggelser 161 146 159 Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 131 124 132 Istandsættelse ved fraflytning 22 20 20 Tab ved lejeledighed og fraflytning 4 3 7 Andet 4 0 0 Ekstraordinære udgifter 118 27 48 Forbedringsarbejder og afskrivning 86 19 21 Bygningsrenovering og ombygning 24 1 14 Andet 8 7 13 Udgifter i alt 810 1.117 992 Afsat til uforudsete udgifter 0 0 0 I alt 810 1.117 992 Budgetterede indtægter i kr. pr. m 2 2 722 1.045 916 Lejeindtægter erhverv og institutioner 14 11 1 Renteindtægter 8 10 9 Driftssikring mm. 22 3 17 Øvrige indtægter 44 47 49 I alt 810 1.117 992 Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 2 Jfr. tabel 4A. 36