Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det store arbejde. Hertil kommer, at Faaborg-Midtfyn Kommune bifalder den høje grad af politisk involvering og dertil hørende ejerskab Faaborg-Midtfyn pointerer endvidere det positive i de konkrete målsætninger i sundhedsaftalens politiske del, da det skaber gode rammer for systematisk opfølgning. Faaborg-Midtfyn Kommune hilser modellen med én sundhedsaftale pr. region velkommen i forhold til at sikre større ensartethed på tværs af både kommuner, sygehuse og regioner. Faaborg-Midtfyn Kommune bifalder ligestillingen af psykiatri og somatik i aftalen og håber således at være medvirkende til at løfte indsatsen for borgere med psykiske og psykiatriske lidelser, herunder livsstiludfordringer, for på den måde være med til at understøtte øget lighed i sundhedssystemet. Samtidig hilser Faaborg-Midtfyn Kommune velkommen at SAM:BO implementeres i psykiatrien fra 2015. Fokus på en rehabiliterende tankegang med øget fokus på sundhedssystemets samarbejde med arbejdsmarkeds- og skoleområdet, ser Faaborg-Midtfyn som en stort plus i den nye aftale. Faaborg-Midtfyn Kommune erklærer sig enig i det øgede fokus på at indgå i mere integrerede samarbejdsmodeller for at sikre et mere sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen. Vi ser det som en klar fordel, at sundhedsaftalen har en tydelig forløbsorienteret tilgang med henblik på at sikre øget sammenhæng for borgeren, hvilket fordrer koordinering og samarbejde på tværs af sektorerne og internt i de enkelte sektorer. Modellen for håndtering af opgaveoverdragelse, hilses velkommen af Faaborg-Midtfyn Kommune, da det ligger os meget på at sinde, at opgaverne løses, hvor det er mest hensigtsmæssigt for både borgeren og samfundet. Det er vigtigt, at vi her finder en så smidig håndtering som muligt men også, at vi samtidig hjælper hinanden med at sikre LEON-princippet, hvorfor de økonomiske konsekvenser ved opgaveoverdragelse altid skal belyses. Faaborg-Midtfyn Kommune finder særligt følgende indsatser i Sundhedsaftalen 2015-2018 afgørende i forhold til at sikre implementering: Den rehabiliterende tilgang og sammenhængende forløb Model for den rehabiliterende tilgang Nye rammer for arbejdet med mennesker med kronisk sygdom Forebyggelse og tidlig opsporing Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom (TOPS) Borgerrettede, organisatoriske og faglige kvalitets- og effektmål Fælles mål/planer for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet 1
Telekommunikation og telemedicin Implementering af SAM:BO på det psykiatriske område Digital landevej Nye samarbejdsaftaler og opgaveoverdragelse Samarbejdsaftale for børn og ungeområdet og elektronisk understøttelse heraf Samarbejdsaftale om akutfunktioner og regionale behandlingstilbud Model for aftalt og planlagt opgaveoverdragelse Nedenfor fremgår Faaborg-Midtfyn Kommunes specifikke bemærkninger til aftaleteksten. Afsnit Kap. 1. Visionen Bemærkninger Faaborg-Midtfyn Kommune hilser et specifikt mål for mental sundhed velkommen, men indstiller til at målets ambitionsniveau skærpes, ikke mindst set i lyset af, at WHO spår, at stress vil blive en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020. Formuleringen Et rehabiliterende samarbejde med borgeren foreslås erstattet med Et samarbejde om rehabilitering med borgeren. Det stilles spørgsmål ved hvorfor telemedicin fremhæves som eneste eksempel i det sidste af tre nævnte principper for Sundhedsaftalen. Kap. 2. Udgangspunkt Punkt 2.2. I forhold til begrebet borgerinddragelse foreslås det i stedet for at anvende begrebet borgersamarbejde, da det i højere grad er i overensstemmelse med den rehabiliterende tilgang og er et mere ligeværdigt begreb og med et højere ambitionsniveau. Kap. 3. Mål Kap. 4. Udviklingsaftaler Ingen kommentarer. Såfremt det ikke er tanken, at Sundhedsaftalen skal revideres før 2018, foreslås det, at begrebet revision erstattes med evaluering eller alternativt status. Kap. 5. Rammer Punkt 5.1.4. Udviklingsprojektet om mental sundhed ønskes bredere end unge 16-24 årige. Gruppen bør udvides til at omfatte børnene, dvs. 0-24 årige. 2
Det foreslås, at i den udstrækning, det er relevant slettes. Kap. 6. Tværgående temaer Punkt 6.1.5 Der ønskes en uddybede definition af begrebet tværsektoriel medicinering. Punkt 6.2.7. Det anbefales at, i sygehusregi og kommunalt-regi erstattes med opgaver i en sektor kan varetages helt eller delvist i en anden sektor. Følgegruppen bør også sikre, at der udarbejdes en businesscase, når det er relevant. Punkt 6.3.1. De oplistede signalerer et selvstændigt IT-spor i sundhedsaftalen. De bør fastholdes men samtidig suppleres med, at der er et særligt fokus på teknologisk/digital udvikling og understøttelse af temaerne i indeværende sundhedsaftale. Punkt 6.3.3. Der ønskes en præcisering af til hvem og hvor, der er etableret tilstrækkelig bredbåndstilgang Kap. 7. Obligatoriske indsatsområder Punkt 7.1.3. Der ønskes en udspecificering af begrebet specialiseret patientuddannelse Der bør ske en præcisering af, at lægen kan henvise til de tilbud i kommunen og som fremgår af Sundhed.dk. Sygehuset skal også kunne henvise til forebyggelsestilbud til Almen Praksis. Forebyggelsestilbud bør erstattes med borgerettet eller patientrettet forebyggelsestilbud i kommunalt regi. Der bør stå, at såvel kommunale som regionale tilbud anføres på sundhed.dk. Punkt 7.1.4. I overskriften anvendes begrebet misbrug. Det foreslås, at benytte begrebet problematisk forbrug, der også benyttes i den regionale sundhedsprofil, Hvordan Har du det? 3
Punkt 7.2. I tekstboksen anføres samarbejdsaftale under femte punkt. Der kan med fordel tages stilling til, hvorvidt Den regionale samarbejdsaftale for det psykiatriske område skal revideres og bevares idet psykiatrien for dermed at ligestilles med somatikken. Det pointeres, at der umiddelbart er elementer i den nuværende samarbejdsaftale, som ikke berøres i den ny sundhedsaftale: Ambulante patienter, brugen af lokalpsykiatrien vs. privatpraktiserende psykiatri. Punkt 7.2.2. Der skal indskrives et forbehold i forhold til sætningen vedr. varslingsfrister. Sætningen kan ikke stå alene, da den nuværende elektroniske kommunikation ikke kan bære, at varslingsfristerne fjernes 1. januar 2015. Det skal først sikres, at det er et velfungerende system, så patientsikkerheden ikke sættes overstyr. Kommunikationen, som den fungerer i dag, er på ingen måde på niveau med det kommunikationsniveau, der var på det somatiske område, da varslingsreglerne blev afviklet her. Det er væsentligt med en definition af, hvad der er hhv. komplekse og ikke-komplekse forløb i psykiatrien. Definitionerne bør læne sig op ad stratificeringsmodellen på det somatiske område. Der er brug for at udvikle kommunikationen vedr. ambulant korrespondance. Der er udarbejdet en aftale, men det fungerer ikke godt i praksis, bl.a. fordi der bliver flere og flere komplekse ambulante patienter. Punkt 7.2.3. Når borgeren udskrives fra sygehus, skal der sikres en sammenhæng for patienten indtil egen læge har modtaget epikrisen. Det kan ske ved, at plejeplanen indeholder så mange informationer, så det er sikret, at egen læge kan overtage behandlingen - indholdet kan fx være om borgeren skal have livsforlængende behandling, plan for smertebehandling, uafvendeligt døende. Punkt 7.2.4. Der mangler generelt et afsnit omhandlende de kommunale, socialpsykiatriske akuttilbud. 4
Punkt 7.2.5. Der ønskes et udviklingspunkt, hvori der fokuseres på at kommunalt ansatte læger får adgang til fælles medicinkort. Punkt 7.3. Der foreslås, at rehabilitering udgår i overskriften. Punkt 7.3.2. Der ønskes en præcisering af afsnittes indhold, da henvisning til de kommunale sundhedstilbud gælder kun patientrettet forebyggelse. Desuden kan Almen praksis ikke henvise til genoptræning, men ansøge da henvisning giver en handlepligt for kommunen. Der ønskes en præcisering af afsnittet om vederlagsfri fysioterapi. Der kunne med fordel henvises til det igangværende kvalitetssikringsprojekt mellem RSD og flere kommuner. Der mangler tillige en stillingtagen til hvem der kvalitetssikrer indsatserne. Afsnittet bør slutteligt inkludere udviklingsmål på området. Punkt 7.3.5. Afsnittet bør flyttes til forebyggelsesområdet, fordi patientuddannelserne er et forebyggelsestiltag. og der kan så henvises til dette i genoptræningskapitlet. Punkt 7.3.7. Det bør formuleres at faglige retningslinjer udarbejdes af Sundhedsstyrelsen. Kap. 8. Aftaler om specifikke målgrupper Punkt 8.5. Der kan med fordel henvises til stratificeringsmodellen, som umiddelbart ikke er en del af sundhedsaftalen 2015-2018. Det bør derfor overvejes, hvorvidt det skal fjernes fra teksten og aftalen, og at der i stedet henvises til det, der vil blive anvendt fremadrettet også i somatikken. Såfremt modellen fortsat indgår i arbejdet, bør det præciseres, at stratificeringen sker i tæt samarbejde mellem parterne på sundhedsområdet. Kap. 9. Implementering Punkt 9.3. Det bemærkes, at det kan være en fordel, at forebyggelse fastsættes senere i den tematiske opfølgning på sundhedsaftalen, 5
da det er det område, der i samarbejdet er færrest erfaringer med. Høringssvar fra Ældrerådet i Faaborg-Midtfyn "Specielt med henblik på genoptræning er det vigtigt for ældrerådet, at der bliver tale om individuelle vurderinger, da bl.a. digital genoptræning vil være betænkeligt for mange ældre. Ældrerådet vil lægge vægt på, at alle aktører på sundhedsområdet deltager, også de praktiserende læger. Generelt er der gode intentioner i Sundhedsaftalen 2015-2018. Ældrerådet ser frem til, at de bliver gennemført." 6