Kæmpe-bjørneklo i Danmark - Status for bekæmpelsen Seniorrådgiver Kjell Suadicani, IGN, KU Skovskolen, den 31. maj 2017
Spørgeskemaundersøgelse februar-marts 2017 Kommuner Kommuner Naturstyrelsen Slots- og Kulturstyrelsen Øvrige Antal udsendte spørgeskemaer 98 18 6 4 Antal besvarelser (procentandel i parentes) 97 (99 %) 17 (94 %) 5 (83 %) 3 (75%)
15-06-2017 3 Atlas Flora Danica har registreret udbredelsen af Kæmpebjørneklo i perioden 1992-2015 Kun tilstedeværelse eller ikke tilstedeværelse. Indsamlet over en periode på mere end 30 år. Bjørneklo findes overalt i Danmark. Størst frekvens på de næringsrige jorder, flest kvadrater uden Kæmpebjørneklo i Vestjylland. Afspejler ikke resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen.
15-06-2017 4 Bekæmpelsesmetoder er led i en strategi Rodstikning Skærmkapning Græsning Slåning Afdækning Jordbearbejdning Dyrkning Sprøjtning
15-06-2017 5 Antal kommuner, der anvender de forskellige bekæmpelsesmetoder. 90 80 70 60 Antal kommuner 50 40 30 20 10 0 Rodstikning Skærmkapning Græsning Sprøjtning Jordbearbejdning Tilplantning Andre Bekæmpelsesmetode
15-06-2017 6 Sammendrag af bekæmpelsesmetoder Rodstikning Slåning Skærmkapning Afdækning Jordbehandling og Græsning Sprøjtning dyrkning Anvendelse Alle bestande under 10.000 planter Store bestande på plant terræn Fordele Planten dør umiddelbart Relativ hurtig at udføre, men kræver mange gentagelser Ulemper Hårdt fysisk arbejde Spredning af frø, overlevelse af små planter, der evt. kan sætte blomster Alle bestande På åbent terræn Store bestande. farbart terræn Store bestande Store bestande Planten dør Nemt at lægge ud Kun lidt Nem og effektiv Nem og effektiv Nem og effektiv kontakt med planten Risiko for overlevende frø, Følsomt for blæst og høj hårdt arbejde og vandstand, risiko for arbejdsmiljø gennembrud, kan skæmme Ikke på beskyttede arealer, Hegningsudgifter. Behov for Effekten afhænger af risiko for frøspredning med maskiner egnede racer af hårdføre får og kvæg. tidspunkt for behandling. Vanskelig at anvende i vandløbsnære områder. Blotlægger jorden med fare for erosion Hvornår Marts-oktober April-oktober Juni-august April-august Hele året Hele vækstsæsonen fra Juni -august tidligt forår Materiel spade traktor/atv med klipper le/kniv plast og fastgørelse traktor/fræser el.lign. husdyr med nødvendige installationer (hegn, vand mv) kemi samt udbringning Udryddelse efter 5. år >10 år >10 år* 1-2 år 5. år >10 år 2-5 år Areal pr time, m²/t 20-200*** 10.000 50-1.000*** 400 10.000 20.000 20.000 Antal gentagelser 2 3 3 2 4 4 2 Antal t/ha/år 100 3 30 50 4 3 1 Omkostning pr t** 350 500 350 500 500 500 500 Omkostning kr/ha 35.000 1.500 10.500 25.000 2.000 1.000 500 Gentagelser 3-4 uger efter første rodstikning, herefter løbende med et stærkt reduceret tidsforbrug efter 3-4 ugers intervaller gennem hele vækstsæsonen 3 uger efter 1. kapning og igen 3 uger senere Jævnligt tilsyn især efter blæst Tilsyn 3-4 uger efter første behandling, mindst 4 gange pr. år Løbende overvågning og tilsyn 4-6 uger efter første behandling
Kommuner med og uden indsatsplan samt en kommune, som ikke bekæmper kæmpebjørneklo.
Kommuner med og uden oversigtskort.
15-06-2017 9 Udviklingen i arealet med kjæmpe-bjørneklo i de seneste fem år. Arealudvikling Antal kommuner Heraf uden indsatsplan Stærkt faldende 13 3 Faldende 51 6 Uændret 21* 11 Stigende 12 3 Stærkt stigende 0 0 Ved ikke 1 1
Kommunernes syn på udviklingen i arealet med kæmpe-bjørneklo.
Antal bekæmpelsesmetoder.
15-06-2017 12 Antal mandtimer, som kommunerne anvender på bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. 25 20 Antal kommuner 15 10 5 0 Antal mandtimer pr. år
15-06-2017 13 Årlige udgifter, som kommunerne anvender på bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. 30 25 Antal kommuner 20 15 10 5 0 Omkostninger til bekæmpelse pr. år
15-06-2017 14 Diskussion og Anbefalinger - Indsatsplan. - Oversigtskort. - Kontrol med effekten af bekæmpelsen. - Kontrol og opfølgning af bekæmpelse på private arealer.
15-06-2017 15 Diskussion og Anbefalinger - Fokus på en samlet strategi. - Fokus på effektivitet. - Fokus på private arealer. Tak for jeres opmærksomhed!