Velfærdsteknologi til borgere Klik for at redigere i master med demenssygdomme udvikling af demensløsninger Klik for at redigere i master 18. September, 2012 1
Copenhagen Living Lab Copenhagen Living Lab bistår offentlige og private organisationer med at opnå og anvende indsigter i menneskers behov til at skabe bedre velfærdsløsninger 2
Velfærdsinnovation Omkostninger Uddannelse Produktivitet.COM
Værdi V= C + Q C.COM 4
Værdi på 3 (ligestillede) bundlinjer a) Højere velfærd for borgerne b) Lavere omkostninger for det offentlige c) Vækstmuligheder for virksomheder.com 5
Demens Hvad er vi som mennesker, hvis ikke det vi husker og det vi ved kød, blod og vener? Vi er intet uden vores minder!.com 6
Demens teknologier 1. Forhåbningerne til velfærdsteknologierne 2. Demens teknologier i dag 3. IABIS 4. Empatiske systemer 5. Produkt service systemer 6. InMente 7..COM 7
Velfærdsteknologi til borgere med demenssygdomme Teknologi kan: skabe større uafhængighed, selvhjulpethed og forbedret sikkerhed styrke livskvaliteten for både personer med demens og for de pårørende aflaste medarbejdere og understøtte deres pleje og omsorgsindsats Succes forudsætter at : redskaberne introduceres i et tidligt stadie af sygdomsprogressionen, hvor den enkelte har ressourcer til at forstå og lære at bruge teknologien hjælpemidler tilpasse de aktuelle forhold og progressionen i demenssygdommen der løbende følges op på brugen af teknologiske hjælpemidler Men hvad findes og hvad er på vej?.com 8
Teknologier Hukommelsesstøtte Terapeutiske robotter Lindring Tryghed, overvågning & alarmer Reminiscens Kompensation Kommunikation.COM 9
Integrerede og helhedsorienterede løsninger 23. februar 2012.COM 10
Fremtidsudsigten.COM 11
Tab for alt ikke lysten til at gå Jeg går mig hver dag til daglig velbefindende til og går fra enhver sygdom Jeg har gået mig mine bedste tanker til og jeg kender ingen tanke så tung at man ikke kan gå fra den Søren Kierkegaard.COM 12
Meningsfulde referencer Projektpartnere IABIS fokuserer på at gøre det lettere for ældre med og uden demens at bevæge sig omkring i plejeboligen uden behov for konstant opsyn eller bistand. Udviklingsarbejdet følger to hovedspor: 1. Individualiseret trådløst låseog adgangssystem målrettet plejeboliger 2. Guidende information og kommunikation målrettet ældre med forskellige fysiske og mentale funktionsnedsættelser Til levering ultimo 2013.COM 13
Pleje og omsorgssystemer Fokus: Overleve Valueproposition: Kald hvad (er der i vejen?) Pleje og omsorgssystemer 2.0 Fokus: Leve Valueproposition: ID hvem (kan jeg lave noget sammen med?).com 14
De coupé (The train compartment):.com 15
Demenszonen.COM 16
Ansporende teknologier http://youtu.be/fyzqf0p73qm?hd=1&t=48s.com 17
Empatiske systemer System + Empati +.COM 18
Fire innovationstyper Organisatorisk ramme Indefra Udefra Inkrementel (x % inden for eksisterende enhed) Effektivisering Velfærdsteknologi Værdi ambition Radikal (xx% på tværs af enheder) Tværgående reorganisering Produkt service systemer.com 19
Power by the hour.com 20
Produkt service systemer.com 21
Produkt Leverandør Menneske Fag professionel Offentlig org. Politikere Service.COM 22
INMENTE at bestræbe sig på at huske noget, have det i erindring. Copenhagen Living Lab Falck Hjælpemidler A/S SOSU Sjælland Alzheimer Foreningen CIID Copenhagen Institute of Interactive Design Halsnæs Kommune Nyborg Kommune Abilia Til levering 2015 Et itunderstøttet hjælpemiddelkoncept der løbende kan tilpasses og udbygges som sygdommen udvikler sig. Det kan fx være hjælp til hvor skal jeg hen?, hvem skal jeg møde?, medicindocering, støtte til madlavning og andre praktiske gøremål i hjemmet mv. Serviceydelser, fx i form af understøttende personlig hjælp udefra, skal kunne tilknyttes produktet i det omfang, behovet opstår i takt med sygdommens progression og den enkeltes situation i øvrigt..com 23
1. Startmodultil ældre med tidlig diagnose (75 % af målgruppen)eller bekymring for mulig demens. Det er kritisk, at timing og design af introduktionsmodulet afspejler den personlige erkendelsesproces. Det vil fastlægges i hvilken udstrækning kobling med sociale og underholdningsmæssige aspekter, kan være med til at normalisere løsningen, så den erhverves rettidigt og dermed er naturlig at benytte, når en kognitiv svækkelse sætter ind. 2. Hukommelsestræning. Som led i et introduktionsmodul, udvikles metoder til træning af hukommelsen og hjernegymnastik, som kan benyttes inden sygdomsbetingede kognitive forringelser rammer. Projektet vil trække på nationale og internationale erfaringer med at opøve brugen af hjernen som forebyggende/sygdomsudsættende indsats. 3. Startmodul til ældre med akut demens diagnose som følge af blodprop eller hjerneblødning (25% af målgruppen). 4. Differentierede støttemoduler i den samlede løsning, der modsvarer det aktuelle sygdomsforløb let, moderat, svær og som f.eks. understøtter at se efter, madlavning, natlig uro etc. 5. Specifikke pårørendestøttemoduler, dels som digitale, online service tilknyttet eksisterende sociale medier (DemensNet), der tilbyder viden, støtte og erfaringsdeling, dels baseret på standard kommunikationsog lokaliseringsteknologi, der kan bistå med opgaven at se efter den demente. 6.Introduktionskurser til hhv. private og offentlige udvikles i samspil med SOSUskole. 7. Forretningsog finansieringsmodeller for privat og offentlig finansiering af forebyggende og støttende services på demensområdet: Demensforsikring etc..com 24
Bronx Aging Study play with your life I det såkaldte Bronx Aging Study, har forskere fra New York siden starten af 1980'erne fulgt 488 ældre borgere og fundet, at flertallet af de ældre, der udførte hjernegymnastik såsom læsning, skrivning, krydsogtværs, brætspil, kortspil, deltagelse i gruppediskussioner eller musikudøvelse flere gange om ugen blev demente i en lidt højere alder, end dem, der brugte mindre tid på mentalt stimulerende aktiviteter. Hver ekstra ugedag, deltagerne indgik i en sådan aktivitet, gav senere i alderdommen en gennemsnitlig forsinkelse på godt to måneder (0,18 år) i udviklingen af demens. En person, der dyrkede en eller flere former for hjernegymnastik 11 gange om ugen, kan forvente godt et år og tre måneder (1,29 år) som ikkedement sammenlignet med en person, der kun motionerede sin hjerne fire gange om ugen..com 25
Hvor svært kan det være.com 26
For yderligere information kontakt: Njalsgade 106 2300 København S Thomas HammerJakobsen + 45 2023 2205 hamm@copenhagenlivinglab.com.com