Skal risikovurdering af grundvand være bæredygtig? Poul L. Bjerg Gitte Lemming Søndergaard Philip J. Binning



Relaterede dokumenter
Multikriteriemetode til vurdering af bæredygtigheden af afværgescenarier for Høfde 42, herunder den politiske proces

Poul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre

Nyt initiativ på grundvandsområdet

Dansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0

Bæredygtig vandforvaltning i fremtiden

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark

Bæredygtighedsvurdering af løsningsalternativer for kemikaliedepotet ved Høfde 42

Kan forskerne bidrage til en udvikling af viden og metoder, som kan hjælpe os til at opstille realistiske oprensningskriterier? Poul L.

Formål. Risikovurdering i moræneler er kompleks

Indkapsling af forurening ved Høfde 42

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

KAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER?

Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration

Lossepladser og vandressourcer

GrundRisk, der erstatter JAGG

Water Footprint: Hvad er det og hvordan kan det bruges?

Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream

TIDS- OG DATAAFHÆNGIGE USIKKERHEDSESTIMATER TIL BRUG I RISIKOVURDERING

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Fastlæggelse af oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

DOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER. ATV møde 28. januar 2015

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg

Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg

Risikovurdering og prioritering af grundvandstruende jordforureninger. 6. november 2014

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

Hvis du vil teste en idé

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand

Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne

Et praktisk værktøj til design af afværge med SRD i moræneler

Ursula S. McKnight, Poul L. Bjerg, Nanna I. Thomsen Maria Loinaz, Mikael Emil Olsson, Philip J. Binning

Princip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand. Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2015

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

Værktøjer til brug for risikovurdering og prioritering af grundvandstruende forureninger

LCA, water footprint og scenarier - beslutningsstøtte til fremtidens vandhåndtering

Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP)

Skelnen mellem pesticidkilder

Opblanding i vandløb. Angelina Aisopou Anne Sonne Ursula McKnight Poul L. Bjerg Philip Binning, projektleder

Bæredygtighedsvurdering af løsningsalternativer for kemikaliedepotet ved Høfde 42 Notat 3

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

Projekt nr.: Life09/ENV/DK368. a deliverable under action 7. Updated layman report issued. on

Høfde 42 - status. Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland ATV vintermøde, 9. marts

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42

FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN

Høfde 42. EU projekt - NorthPestClean. DTU, 8. december

Kan andre miljøhensyn spille ind i håndtering af jordforureninger, der truer overfladevand

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS

Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder

GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation

REMTEC Innovative REMediation and assessment TEChnologies for contaminated soil and groundwater. Poul L. Bjerg May 2008

Miljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand. ATV den 18. juni Risikovurdering

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Effekter og økonomiske konsekvenser ved afsaltet havvand til drikkevandsformål

NorthPestClean. - Et demonstrationsprojekt

Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering

Konceptuel forståelse af fordeling af residual og mobil DNAPL. Mette M. Broholm, Ida V. Lange og Poul L. Bjerg

Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering

Vejledende princip for risikovurdering af drikkevandsressourcen. Jens Aabling Miljøstyrelsen, Jord og Affald

og Soil Mixing/nZV - udviklings- og kombinationsmuligheder

Bæredygtig. ldning. - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen. Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø

1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering

Pesticider i dansk grundvand

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,

AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER

Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Indsatsprogram 2011

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Erfaringer fra et boringstransekt

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

Handlingsplan for grundvandsindsatsen i Region Sjælland. ATV Vintermøde den 7.marts 2012 Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Sandra Roost, Orbicon

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

List of Publications

Vandforsyningens Water Footprint

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

LOK LOKNAVN LOK_STATUS AKTIVITETE PLAN_INDSA

Høfde 42 hvad nu? Region Midtjylland Borgermøde, d. 25. juni 2014

I år er det Region Hovedstaden, der er vært for årsmødet, og vi mødes derfor. onsdag den 18. juni kl til torsdag den 19. juni 2013 kl

DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen

Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden?

Transkript:

Skal risikovurdering af grundvand være bæredygtig? Poul L. Bjerg Gitte Lemming Søndergaard Philip J. Binning

En lille forhistorie som i de gamle jumbobøger Snak med gruppen om avisartiklen Er det en rigtig beslutning? Hvorfor er det gået sådan?

Samfundsmæssig udfordring Det tager for lang tid at gennemføre en videregående uddannelse Unge vælger uddannelser med stor arbejdsløshed Løsningen Kortere studietid - Fremdriftsreform Styret optag - Dimensionering

Samfundsmæssig udfordring Det tager for lang tid at gennemføre en videregående uddannelse Unge vælger uddannelser med stor arbejdsløshed

30.000 lokaliteter, december 2012 Top 20 over brancher, der er årsag til kortlægning på V2 Branche Antal lokaliteter Servicestationer 2.491 Fyld- og losseplads 2.153 Autoreparationsværksteder 1.475 Uoplyst 1.259 Renserier 917 Parcel- og rækkehus (f.eks. villaolietanke) 585 Ikke specificeret 550 Ingen 549 Engroshandel med motorbrændstof, brændsel, smøreolie mv. 456 Maskinindustri 449 Vognmandsvirksomhed 404 Overfladebehandling af metal 286 Genbrug af metalaffaldsprodukter 237 Anden bearbejdning af jern og stål i øvrigt 233 Autolakererier 228 Genbrug af affaldsprodukter 173 Reparation af maskiner til land-, have- og skovbrug 162 Boligejendom (f.eks. villaolietanke) 140 Jern- og metalvareindustri 139 Kemisk industri 138 6

Regionernes produktionslinie Miljøstyrelsen, Miljøprojekt Nr. 1366

Hvor kan der sættes ind? Miljøstyrelsen, Miljøprojekt Nr. 1366

Principper for risikovurdering Overordnet set to tilgange: POC A) Risikovurdering baseret på koncentration, C (µg/l) B) Afstand, x C J Risikovurdering baseret på forureningsflux, J (kg/år) Begge tilgange er tilknyttet et kontrolpunkt (Point of compliance, POC) Kriteriet skal være opfyldt i kontrolpunktet i afstanden x

Risikovurderingsprincipper A) BASERET PÅ KONCENTRATION 1) Eksisterende vejledning 2) Forbedret analytisk beregningsmetode 1,-,1 3) Numerisk model -,3,- B) BASERET PÅ FORURENINGSFLUX Tekniske Administrative /juridiske 1) Forureningsflux set i forhold til et kriterium for forurenet grundvandsvolumen 2) Forureningsflux set i forhold til et koncentrationskriterium i indvundet grundvand 2,2,2 3,1,- Tekniske Administrative /juridiske 3) Forureningsflux set i forhold til et fluxkriterium -,-,3 Workshop med danske regioner, 2. oktober 2014

En forbedret analytisk beregningsmetode J c IA o Land surface z Contaminant source y x Water table L x L y Contaminant plume Monitoring well Groundwater aquifer u y y z 2nB L /2 y Lx 2J u 2 2 c x, y, z exp dx dy n /2 0 4 4 L A x x D x x D y yd z y D z Ny analytisk løsning fra DTU Miljø Philip Binning inside!

B) Risikovurdering baseret på forureningsflux 2)Forureningsflux set i forhold til et koncentrationskriterium i indvundet grundvand Overordnet princip: Kvalitetskriterier skal være overholdt i indvundet grundvand Forureningsfluxen J fortyndes op i det årligt indvundne grundvandsvolumen, Q, på en faktisk kildeplads eller på en fiktiv kildeplads: Fiktiv indvinding Q Vandværk med indvinding Q C indv = J Q J: Forureningsflux Q: Indvindingsrate POC POC

Newell et al.(2011). Ground Water (49) 6, 914-919 B) Risikovurdering baseret på forureningsflux 3)Forureningsflux set i forhold til fluxkriterium Overordnet princip: Forureningsfluxen skal overholde et kriterium Newell et al. 2011: 10 trins klassificeringsskala for størrelsen af forureningsfaner ud fra forureningsflux Fanekategori Forureningslux (g/dag) Forureningsflux (kg/år) Mulig påvirket indvindingsrate 1 Str 1 < 0,001 < 0,0004 Begrænset påvirkning Str 2 0,001 til <0,01 0,0004 til < 0,004 4.000 m 3 /år eller mindre Str 3 0,01 til <0,1 0,004 til < 0,04 40.000 m 3 /år eller mindre Str 4 0,1 til <1 0,04 til < 0,4 400.000 m 3 /år eller mindre Str 5 1 til <10 0,4 til < 4 4 mio m 3 /år eller mindre Str 6 10 til <100 4 til < 40 40 mio m 3 /år eller mindre Str 7 100 til <1000 40 til < 400 400 mio m 3 /år eller mindre Str 8 1000 til <10.000 400 til < 4.000 4.000 mio m 3 /år eller mindre Str 9 10.000 til <100.000 4.000 til < 40.000 40.000 mio m 3 /år eller mindre Str 10 > 100.000 > 40.000 >40.000 mio m 3 /år 1 Påvirkning er her defineret som gennemsnitlig koncentration i indvundet grundvand > 1 µg/l

Fanekategori B) Risikovurdering baseret på forureningsflux Forureningsflux fra 12 velundersøgte danske lokaliteter Str 1 Str 2 Str 3 Str 4 Str 5 Str 6 Str 7 Str 8 Str 9 Str 10 Str. 3: 0,004-0,04 kg/år Sjølund losseplads (Phenoxysyrer) 12 danske lokaliteter Str. 4: 0,04-0,4 kg/år Rugårdsvej (cdce) Brüel og Kjær (TCE) Str. 7: 40-400 kg/år Rødekro (PCE) Grindsted products (VC) Grindsted Products (cdce) Str. 8: 400-4.000 kg/år Høfde 42 (EP2-syre) Kærgård plantage (Sulfanilsyre) 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Antal lokaliteter Str. 5: 0,4-4 kg/år Rugårdsvej (cdce) Gl. Kongevej (TCE) Rundforbivej (TCE) Cerestar Scandinavia (TCE) Str. 6: 4-40 kg/år Knullen (PCE) Rugårdsvej (cdce) Gl. Kongevej (TCE) Skuldelev (total CAH) Bemærk at nogle af lokaliteterne er med flere gange, da fluxen er opgjort på et interval, der strækker sig over flere kategorier eller fordi der både er opgjort flux for kilde og fane eller for flere stoffer

Risikovurderingsprincipper A) BASERET PÅ KONCENTRATION 1) Eksisterende vejledning 2) Forbedret analytisk beregningsmetode 1,-,1 3) Numerisk model -,3,- B) BASERET PÅ FORURENINGSFLUX Tekniske Administrative /juridiske 1) Forureningsflux set i forhold til et kriterium for forurenet grundvandsvolumen 2) Forureningsflux set i forhold til et koncentrationskriterium i indvundet grundvand 2,2,2 3,1,- Tekniske Administrative /juridiske 3) Forureningsflux set i forhold til et fluxkriterium -,-,3 Workshop med danske regioner, 2. oktober 2014

Risikovurdering - koncentrationsbaseret Jensen et al. 1993, WRR, 29, 673-676

Depth (m a.s.l) MLS-I MLS-II MLS-III MLS-IV MLS-V Risikovurdering masseflux fortynding ændrer ikke noget 6 0 10 20 30 40 50 60 70 80 m 5 4 3 2 1 Sand 0-1 -2-3 -4 Clay till 10-100 µg/l 100-1000 µg/l 1000-10000 µg/l >10000 µg/l Troldborg et al. (2012), Water Resources Research, VOL. 48, W09535.

Risikovurderingsprincipper A) BASERET PÅ KONCENTRATION 1) Eksisterende vejledning 2) Forbedret analytisk beregningsmetode 1,-,1 3) Numerisk model -,3,- B) BASERET PÅ FORURENINGSFLUX Tekniske Administrative /juridiske 1) Forureningsflux set i forhold til et kriterium for forurenet grundvandsvolumen 2) Forureningsflux set i forhold til et koncentrationskriterium i indvundet grundvand 2,2,2 3,1,- Tekniske Administrative /juridiske 3) Forureningsflux set i forhold til et fluxkriterium -,-,3 Workshop med danske regioner, 2. oktober 2014

Er der andre veje? Bæredygtig risikovurdering Miljø Samfund Økonomi The practice of demonstrating, in terms of environmental, economic and social indicators, that the benefit of undertaking remediation is greater than its impacts and that the optimum remediation solution is selected through the use of a balanced decision-making process SURF-UK (2010) Sustainable development is development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs, The Brundtland Report (UN, 1987)

Høfde 42 - Bæredygtighedsvurdering Thyborøn Høfde 42 Cheminova Er nogen løsninger mere bæredygtige end andre? Afværgemuligheder Afgravning, behandling og deponering - Jorden afgraves og transporteres til behandling hos NORD (Nyborg) - Termisk behandling af jorden - Deponering på Langöya In situ basisk hydrolyse - Pesticider hydrolyseres ved tilsætning af NaOH - Vandbehandling hos Cheminova (anlæg udbygges) In situ termisk oprensning med damp - Jorden opvarmes til ca. 100 grader - Gasfasen opsamles og destrueres i termisk oxidizer Fortsat indeslutning - Opretholdelse af spuns i en uendelig periode fremover - Ingen fjernelse af forurening

Multikriteriemodel Kriterier udvalgt på basis af litteraturstudium og input fra Region Midt 5 hovedkriterer Underkriterier Effekt i forhold til udsivning i Vesterhavet Effekt i forhold jordmiljø (massefjernelse) Omkostninger af behandling Teknisk usikkerhed Tekniske og økonomiske Hovedkriterier Modenhed af teknologi w 1 EFFEKT Tidsforbrug til behandling Bæredygtighedssammenligning af løsningsalternativer w 2 w 3 w 4 w 5 ØKONOMI TID MILJØ SAMFUND w 1 w 2 w 3 w 4 Emissioner til luft og vand Økotoksicitet Affald til deponering Ressourceforbrug Livscyklusvurdering (LCA) w 5 Jordkvalitet efter behandling w 1 Påvirkning af arealanvendelse w 2 w 3 Sundhedseffekter w 4 Gitte L. Søndergaard inside! Arbejdsmiljø Renommé af område

Multikriteriemodel Kriterier udvalgt på basis af litteraturstudium og input fra Region Midt 5 hovedkriterer Interessentpanel Underkriterier Effekt i forhold til udsivning i Vesterhavet Effekt i forhold jordmiljø (massefjernelse) Omkostninger af behandling Teknisk usikkerhed Tekniske og økonomiske Hovedkriterier Modenhed af teknologi w 1 EFFEKT Tidsforbrug til behandling Bæredygtighedssammenligning af løsningsalternativer w 2 w 3 w 4 w 5 ØKONOMI TID MILJØ SAMFUND w 1 w 2 w 3 w 4 Emissioner til luft og vand Økotoksicitet Affald til deponering Ressourceforbrug Livscyklusvurdering (LCA) w 5 Jordkvalitet efter behandling w 1 Påvirkning af arealanvendelse Ekspert panel Kvalitative vurderinger w 2 w 3 w 4 Sundhedseffekter Arbejdsmiljø Renommé af område

Workshopdeltagere Interessentpanel Harboøre Borgerforening Beboer i Thyborøn Interessenter Deltagere fra regionerne

Workshopdeltagere Interessentpanel Gruppe 2 Gruppe 1 Regionsgruppe

Er der andre veje? Bæredygtig risikovurdering?

Interessentpanel Område Indsatsområde Kommune Region eller DK Miljø Samfund Ingen indsats? Byområder Udenfor OSD Kystnært Økonomi, Interessenter: Region, Kommune, vandforsyning, turistforening, erhvervsorganisationer, grønne organisationer, borgere,?

Opsummering Hvem skal foretage risikovurdering af forurende grunde? Politikerne/befolkningen Finansministeriet Regioner/miljømyndigheder Nye koncepter og tekniske løsninger Flux- og/eller koncentrationsbaseret risikovurdering Tekniske løsninger administrative udfordringer Nedbrydning dokumentation/under visse forudsætninger Er der andre veje? Bæredygtighedsovervejelser i risikovurderingen? Skal der fastlægges overordnede principper? Kan der skabes bedre opbakning til beslutningerne med interessentinddragelse?

Litteratur Bjerg,P.L. (2002): Hvordan skal vi vurdere risikoen fra en punktkilde? In: Undersøgelsesstrategier, ATV møde, Schæffergården 21. november 2002, pp. 39-45. ATV Jord og Grundvand, Kgs. Lyngby. Bjerg,P.L. (2006): Risikovurdering af punktkilder i forhold til grundvandsressourcen? In: Risikovurdering - hvad gør vi, når JAGG ikke slår til? Schæfergården 26. april 2006, pp. 33-44. ATV Jord og Grundvand, Kgs. Lyngby. Bjerg, P.L (2009): Bestemmelse af flux ved forureningsundersøgelser: Muligheder og begrænsninger. Schæfergården 20. maj 2009, pp. 43-50. ATV Jord og Grundvand, Kgs. Lyngby. Bjerg,P.L., Chambon,J. & Binning,P.J. (2010): Har vi værktøjerne til at definere oprensningskriterierne bedre? In: Oprensningskriterier for grundvand og risikovurderingsværktøjer, 2. november 2010, pp. 59-69. ATV Jord og Grundvand, Kgs. Lyngby. Chambon, J.C., Binning, P.J., Jørgensen, P.R. & Bjerg, P.L. (2011): A risk assessment tool for contaminated sites in low-permeability fractured media. Journal of Contaminant Hydrology,124, 82-98. Program og manual V1DTU 1D, sara.env.dtu.dk Jensen, K.H.; Bitsch, K.; Bjerg, P.L. (1993): Large scale dispersion experiments in a sandy aquifer in Denmark: Observed tracer movements and numerical analysis. Water Resources Research, 29, 673 696.

Litteratur Newell, C. J., Farhat, S. K., Adamson, D. T., & Looney, B.B. (2011). Contaminant Plume Classification System Based on Mass Discharge. Ground Water (49) 6, 914-919 Overheu N.D., Tuxen, N., Thomsen, N.I., Binning, J.B., Bjerg, P.L., Schou, H. (2011b). Fastlæggelse af oprens-ningskriterier for grundvandstruende forureninger. Miljøprojekt nr. 137 2011. Miljøstyrelsen. Miljøministeriet Overheu, N.D., Tuxen, N., Flyvbjerg, J., Binning, J.B., & Bjerg, P.L. (2013a). Håndbog for risikobaseret prioritering af grundvandstruende punktkilder Miljøprojekt nr. 1439, 2012. Teknologiprogrammet for jordog grundvandsforurening. Troldborg, M., Lemming, G., Binning, P.J., Tuxen, N., & Bjerg, P.L. (2008). Risk assessment and prioritisation of contaminated sites on the catchment scale. Journal of Contaminant Hydrology 101, (1-4) 14-28. Troldborg, Mads; Nowak, Wolfgang; Lange, Ida V.; Santos, Marta C.; Binning, Philip J.; Bjerg, Poul L (2012): Application of Bayesian geostatistics for evaluation of mass discharge uncertainty at contaminated sites. Water Resources Research, VOL. 48, W09535, doi:10.1029/2011wr011785.

Collaboration Collegues at DTU Environment Partners in public authorities, consulting companies and research institutions Funding Danish Council for Strategic Research Region of Southern Denmark Central Region of Denmark Capital Region of Denmark Danish EPA Technical University of Denmark REMTEC www.remtec.dk Innovative REMediation and assessment TEChnologies for contaminated soil and groundwater Riskpoint www.risk-point.dk Assessing the risk posed by point source contamination to groundwater surface water resources GEOCON www.geocon.env.dtu.dk Advancing GEOlogical, geophysical and CONtaminant monitoring technologies for contaminated site investigation (GEOCON) Development projects: sara.env.dtu.dk