Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL

Danmark i forandring Det nære sundhedsvæsen v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL

Danmark i forandring Demografiske udvikling Fra land til by Flere ældre og færre erhvervsaktive Udviklingen i sundhedsvæsnet Kortere indlæggelsestid Supersygehuse Kommunerne som en del af det samlede sundhedsvæsen Kommunerne må tænke opgaverne løst på nye måder 28-05-2015 2

Den demografiske udfordring 275 250 225 I forhold til 2012 200 175 150 125 0-24 år 25-64 år 65-79 år 80 år + 100 75 2012 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Kilde: Danmarks Statistik: Befolkningsfremskrivning

Den demografiske udfordring II Personalesammensætning på ældreområdet 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% -30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år- Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Sygeplejersker

Den demografiske sårbarhed fordelt på kommuner 28-05-2015 5

Ældre medicinske patienter Kilde: esundhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Note: Udgifterne er opgjort ved produktionsværdien Borgere over 65 år udgør 40 pct. af de totale sundhedsudgifter. Opgørelsen dækker over såvel indlæggelser som ambulante besøg.

Andel modtagere 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år 85-89 år 90 år og derover Hjemmepleje Plejebolig

Udviklingen i sundhedsvæsnet - opgaver i bevægelse Opgaveøgning Flere kan behandles Alt skal behandles Opgaveændring Fra stationær til ambulant Fra seng til ben Opgaveglidning Der udredes og behandles flere på kortere tid Reduktion i antallet af sengedage 28-05-2015

Rammevilkår Ekspansion: Efterspørgselspresset stiger. Øgede og forbedrede behandlingsmuligheder Flere ønsker om behandling Centralisering: Sygehusstrukturen centraliseres. Færre matrikler, mere centralisering, supersygehuse og længere afstande, stærkere præhospital indsats Intensivering: Aktiviteten intensiveres. Mere klares ambulant, flere hurtige standardforløb (pakker mv.), kortere indlæggelser, færre og mere syge patienter i sengene Hvem skal løse opgaverne? Uanset hvem- så er de der. Regioner og kommuner må arbejde sammen 28-05-2015

Afstand til sygehuse 2010 2020 28-05-2015 10

Indlæggelsestid på sygehuse 28-05-2015 11

Indlæggelsestid 65+ 28-05-2015 12

Det samlede sundhedsvæsen To forskellige veje der krydser hinanden. Sygehuse: Specialisering Accelererede patientforløb Kommuner Koordinering af patientforløb Kvalitet i opgavevaretagelsen Sygepleje som del af helhedsindsats

Det nære sundhedsvæsen Fra patient til borger og tilbage igen. Ny service, ikke ringere service. Fokus på at hjælpe borgeren til at kunne klare sig selv. Mere frihed og mindre afhængighed Bedre livskvalitet og højere funktionsniveau end ved passiv hjælp. Fokus på borgernes egne ressourcer. Fokus på at understøtte borgeren i at klare sig selv ved brug af egne ressourcer. Fortsat hjælp til dem, som har behov. For borgere som ikke har potentiale skal der fortsat være mulighed for hjælp. 28-05-2015

Mere sundhed for pengene Kvalitetsopfattelsen Traditionelt i forhold til Serviceloven: Antallet af minutter pr. bruger. I forhold til sygehusbehandling: Hvor hurtigt bliver man rask? Egen læge: Hvor mange minutter er der egentligt visiteret til mig? Forskel i kvalitetsopfattelse og forståelsen af hvad en dygtig medarbejder er. Patienten som ekspert.

Plejecentre nu og i fremtiden 44.000 plejehjemspladser i dag Hvis fremskriver med demografien, skal der i 2033 være 32.000 pladser mere svarer til 10 mia. kroner om året Når bygger et nyt plejecenter, skal det benyttes 25-50 år for at kunne svare sig For mange pladser binder økonomien i mange år

Plejecentre nu og i fremtiden - fortsat Langsom fremadskridende svækkelse Når middellevetiden stiger med 1 år, stiger antallet af raske leveår med 2 år. Måske finde andre bedre løsninger? 28-05-2015 17

Grundlæggende faktorer Gener Opvækst Personlighed Alder Køn Sociale faktorer og levevilkår Uddannelse og arbejdsmiljø Økonomi og social klasse Boligforhold Socialt netværk og fritidsaktiviteter Sundhedsadfærd Kost Rygning Alkohol Motion og fysisk aktivitet Stress Plejeboligbehov Plejebolig Midlertidig bolig Styrket indsats i hjemmet

Længst muligt i eget hjem handler om FORMÅL at bestemme over eget liv at gøre de ting man ønsker, når man ønsker det at få hjælp med en høj kvalitet at være i trygge omgivelser og på hjemmebane Kun 4 % af personer under 70 år, ønsker at komme i plejebolig, når de bliver ældre Kan man med ekstra hjælp og støtte i hjemmet samt velfærdsteknologi, give flere borgere mulighed for at bo hjemme?

Fremtidens borger i plejebolig Kræver sundhedsfagligt personale døgnet rundt Ex: Alvorligt fysisk og psykisk syge, hjerneskadede, og demente Behov for akut midlertidig plejebolig på grund af opstået sygdom eller udskrivning fra sygehus Døende Vurderingsophold 28-05-2015 20

Fremtidens plejebolig Fleksibel indretning i forhold til variation i målgruppe Flere demente fremover kræver særlige boliger Specifikke målgrupper som eksempelvis yngre borgere med særlige lidelser evt. fælleskommunale tilbud 28-05-2015 21

28-05-2015 22

Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi hjælper med at klare hverdagen selv: Aktivt hverdagsliv, tryghed, selvstændighed og mobilitet Robotstøvsugere og ipads er ikke kun for travle børnefamilier Eksempler på Velfærdsteknologi : Vasketoilet Computerskærme Støttestrømpe på- og aftager Armstøtte til fx spisesituationer Lift Automatisk sovserører 28-05-2015 23

Når behandlingen sker i eget hjem Eksempel på sygdomsforløb En mand i slutningen af 70 erne er dårligt gående og døjer samtidig med en kronisk sygdom som diabetes. Han får blærebetændelse og mister så meget funktionsniveau, at han trods intensiveret hjemmepleje ikke kan klare sig selv. Han får antibiotika og væske, men i stedet for at ligge den uge på hospitalet, som behandlingen varer, finder behandlingen sted i hans eget hjem. Hospitalet står for behandling og overvågning af sundhedstilstanden, mens hjemmeplejen varetager plejeopgaverne. Egne hænder på eget sygdomsforløb https://www.youtube.com/watch?v=bo4vpt5j BAs&feature=player_embedded