Rensningsanlæg ved Rødkærsbro Mejeri Tillæg nr. 37 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd September 2000
j.nr. 8-50-11-2-10-98 Tillæg nr. 37 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg 26 8800 Viborg Oplag: 500 eksemplarer. Sats: Sats & Tegn, Viborg. Tryk: Special trykkeriet, Viborg, Henvendelse vedrørende publikationen: Viborg Amt, Miljø og Teknik Telefon 87 2714 52 og 87 27 13 20
Rensningsanlæg ved Rødkærsbro Mejeri Tillæg nr. 37 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amt
Indhold Indledning. *. s,,.»,.>.*,,,,.,,-.*... side 5 Tilføjelser til Regionplan 1997-2009... side 6 WM-redegørelse... side 8 Arla Foods i dag... side 8 Alternative løsninger.,...,.,...,... side 12 Alternative placeringer... side 12 Tilføjelser til Regionplan 2000-2012... side U Referencer... side 15
Indledning Viborg Amtsråd har udarbejdet dette regionplantillæg med tilhørende WM-redegørelse på baggrund af en ansøgning fra Arla Foods amba, Rødkærsbro Mejeri om tilladelse til etablering af et renseanlæg til rensning af produktionsspildevand fra mejeriet. Amtsrådet besluttede i november 1998 at indhente idéer og bemærkninger fra offentligheden før udarbejdelsen af et forslag til regionplantillæg med tilhørende vurdering af anlæggets virkninger på miljøet samt forslag til miljøgodkendelse. Høringsperioden forløb fra d. 20. april til d. 20. juni 1999.1 løbet af offentlighedsfasen blev afholdt et offentligt møde på mejeriet den 27. maj 1999. I forbindelse med høringen fremkom der en række bemærkninger. Samtlige bemærkninger drejede sig om placeringen af renseanlægget. I stedet for den oprindeligt foreslåede placering på Vindelsbækvej 14 foresloges i indsigelserne en række alternativer, som er begrundet i ønsket om ikke at ændre områdets egnethed til rekreative aktiviteter. De nærmeste naboer frygtede desuden gener i form af støj og lugt. Efter den første offentlighedsfase udarbejdede Amtsrådet et forslag til regionplantillæg med tilhørende vurdering af anlæggets virkninger på miljøet samt forslag til miljøgodkendelse. Amtsrådet har i forbindelse med VVM vurderingen vurderet de foreslåede alternative placeringsmuligheder for anlægget. Det var Amtsrådets opfattelse, at den oprindeligt foreslåede placering i industriområdet på Vindelsbækvej alt taget i betragtning er den bedste. Forslaget til regionplantillæg pegede derfor på denne placering. Forslaget til regionplantillæg var offentligt fremlagt i perioden 1. april til 1. juni 2000. I forbindelse med denne høring er der fremkommet en række bemærkninger. En enkelt bemærkning peger på en anden placering i selve erhvervsområdet. En anden bemærkning peger på muligheden for at etablere en trykledning fra mejeriet til Viborg Centralrenseanlæg. Der er desuden efterlyst en vurdering af udledningens indflydelse/på virkning på miljøet i Gudenåen ved og nedstrøms udledningsstedet. Endelig er der en bemærkning af teknisk karakter vedrørende etablering af udligningstank. Amtsrådet har med vedtagelsen af dette regionplantillæg fastholdt den oprindeligt foreslåede placering. Amtsrådet vurderer, at det ikke er realistisk at etablere en trykledning til Viborg Centralrenseanlæg, idet dette renseanlæg ikke har kapacitet til yderligere at rense en spildevandsmængde på 60.000 PE. Regionplantillægget indeholder en vurdering af udledningens indflydelse / påvirkning på miljøet i Gudenåen ved og nedstrøms udledningsstedet. M.h.t. etablering af en udligningstank skal Amtsrådet bemærke, at der allerede på selve mejeriet findes en udligningstank med en kapacitet svarende til spildevand smængden i et døgn. Med disse ændringer har Amtsrådet vedtaget regionplantillægget endeligt på sit møde den 21. august 2000.
Tilføjelser til Regionplan 1997-2009 Regionplan 1997-2009 for Viborg Amt indeholder en række retningslinier og nogle tilhørende redegørelsestekster, som uddyber baggrunden for retningslinierne. Med dette tillæg til regionplanen fastlægges nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 35 om byggeri og anlæg i det åbne land. Til retningslinie 35 tilføjes: Der kan på det areal, som er vist på kortet side 7, etableres et rensningsanlæg for spildevand fra Rødkærsbro Mejeri. Via en samlet beplantning omkring bygninger og bygningsværker skal det sikres, at virksomheden indpasses i landskabet, således at overgangen mellem erhvervsområdet og ådalen langs Vindelsbæk bliver så skånsom som mulig. Til redegørelsen tilføjes: Arealreservationen muliggør, at Arla Foods amba, Rødkærsbro Mejeri kan etablere og drive sit eget spildevandsrenseanlæg med en kapacitet på op til 1.750 m 3 mejerispildevand pr. døgn, svarende til den mængde husspildevancl som 60.000 mennesker frembringer (60.000 PE). Arealreservationen er gennemført ved tillæg nr. 37 til Regionplan 1997-2009.1 forbindelse med regionplantillægget er der foretaget en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM). Resumé af WM vurderingen I vurderingen af virkningerne på omgivelserne i forbindelse med anlæg og drift af rensningsanlægget med den foreslåede placering har det vist sig, at der ikke vil opstå væsentlige genevirkninger for hverken omboende eller natur og miljø. Det er på den baggrund Amtsrådets opfattelse, at det er forsvarligt at etablere anlægget på de vilkår, der er redegjort for i forslaget til regionplantillæg og i forslaget til konkret miljøgodkendelse. Belastningen af Gudenåen med spildevand fra Mejeriet er den samrne, uanset om rensningen sker på et kommunalt renseanlæg eller på Mejeriets eget renseanlæg, idet kravene til kvaliteten af det rensede spildevand er de samme. Støjmæssigt vil Mejeriets og renseanlæggets nærmeste naboer ikke blive belastet yderligere, idet det kræves, at det samlede støjbidrag fra drift af Mejeriet incl. renseanlæg ikke overstiger Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Erfaringsmæssigt forventes ikke lugtgener ved normal drift af renseanlægget. Styring, regulering og overvågning af renseanlægget minimefjgr risikoen for driftsforstyrrelser. Kvaliteten af det slam, der fremkommer, forventes at være bedre, end hvis spildevandet renses på et kommunalt fællesrenseanlæg, idet sammensætningen af spildevandet er veldefineret. e
Rødkærsbro Mejeri [j Arla Foods 1 placering Evt. placering af renseanlæg
l WM-redegørelse Beskrivelse af de nuværende forhold Rødkærsbro Mejeri frembringer dagligt ca. 1.000 m 3 spildevand. Spildevandet svarer til den mængde husspildevand som 30.000 personer frembringer (30.000 PE). I august 1998 etablerede mejeriet en udligningstank til spildevand på 2.000 m 3, der giver mulighed for at tillede en konstant mængde ensartet spildevand til Tange renseanlæg. Den netop etablerede spildevandsledning fra Tange renseanlæg til Bjerringbro renseanlæg, gør det muligt for mejeriet at aflevere den nuværende mængde spildevand til kommunens renseanlæg. Når mejeriet som forventet udvider osteproduktionen, øges spildevandsmængden til 60.000 PE. Kommunens renseanlæg har ikke på nuværende tidspunkt kapacitet til at modtage en så stor mængde spildevand fra mejeriet. Beskrivelse af det ansøgte projekt Renseanlægget etableres som vist på tegning 1. Renseanlægget vil komme til at bestå af følgende hovedenheder: Udligningstank: Den eksisterende udligningstank vil blive anvendt til at udligne variationer i spildevandet samt sikre at renseanlægget modtager spildevandet kontinuerligt. Denne tank befinder sig på den nuværende mejerigrund. Fedtfang. Her skummes fedtet fra. Bio-P-tank: I denne tank sker den biologiske fosforfjernelse, endvidere fungerer tanken som buffertank. Procestank: Der vil blive etableret to procestanke å hver ca. 1.600 m 3. Tankene vil blive drevet kontinuerligt d.v.s. at der til procestankene konstant vil blive tilledt en given mængde af spildevand. Efterklaringstank: I denne tank sker en adskillelse af renset spildevand og slam. Efterfiltrering: For at sikre den ønskede afløbskvalitet m.h.t. bl.a. suspenderet stof foretages en efterfiltrering. Afløbskvaliteten kontrolleres ved målinger efter filteret. Slamafvandingsbygning: Overskudsslam vil blive afvandet til ca. 16-20 % tørstof. Slamlager: Der vil blive etableret et overdækket slamlager på 1.000 m 3. Maskinbygning: Eltavler, diverse pumper m.m. vil blive placeret i maskinbygningen. Mandskabsbygning: Denne bygning vil i hovedtræk indeholde laboratorium og personalefaciliteter. Arealbehov Renseanlægget etableres på Vindelsbækvej 14, 8840 Rødkærsbro, matr.nr. 28 b og 31 a Eisborg by, Elsborg. Renseanlæggets placering på matriklen samt de nære omgivelser ses på tegning rir. 1. Al kørsel til og fra renseanlægget foregår via Vindelsbækvej. Væsentlige karakteristika for renseprocesserne Renseanlægget er dimensioneret til at kunne rense en spildevandsmængde på 1.750 m 3 pr. døgn svarende til en maksimal stofbelastning på ca. 60.000 PE. Sanitetsspildevand fra mejeriet vil blive ledt til Bjerringbro Kommunes renseanlæg. Ny beplantning m&d lst. nedgf>w«t ford&tingsinsf mdietw fi-e*v\ti'dl'g[" to/zone echvcrv) & ; nax, k,aj?i MAS rfø-jde : Max. 8,5m Tegning l. i m. over "fcrrosn
Rensning af spildevandet skal foregå i et biologisk renseanlæg baseret på aktiv slam (mikroorganismer), der sikrer en omsætning af organisk stof og kvælstof. De mikroorganismer der ilter det organiske stof svæver rundt i spildevandet klumpet sammen eller som små partikler - kaldet flokke. Flokkene holdes svævende af den omrøring der skabes når der i procestankene tilføres ilt til spildevandet. Under iltningen forbrændes organisk stof og kvælstof iltes til nitrat. Under den efterfølgende ikke iltede periode i procestanken reduceres nitrat til frit kvælstof. I efterklaringstanken adskilles flokkene fra det rensede spildevand. En vis procentdel af de bundfældede flokke (slammet) føres tilbage til den biologiske fosforfjernelse i Bio P tanken - beskrevet nedenfor. Overskudsslam føres til en slambuffertank. Fosfor fjernes fra spildevandet ved biologisk fosfor- ' fjernelse suppleret med kemisk fældning. Under de iltfrie forhold i Bio P tanken smider bakterierne deres fosfor. Herefter ledes spildevandet til procestanken hvor bakterierne straks begynder at optage fosfor. På renseanlæg for mejerispildevand kan der ofte opnås en meget vidtgående biologisk fosforfjernelse, idet mejerispildevandet indeholder store mængder let omsætteligt organisk stof der er en afgørende faktor for en effektiv biologisk fosforfjernelse. På baggrund af skærpede udledningskrav til fosfor vil en biologisk fosforfjernelse ikke være tilstrækkelig, hvorfor en supplerende kemisk fældning vil blive nødvendig. Med den biologiske fosforfjernelse forventes det, at kunne reducere forbruget af fældningskemikalie med ca. 50% sammenlignet med udelukkende kemisk fældning af fosfor. Overskudsslam afvandes til 16-20% tørstof. For at opnå en tilstrækkelig afvanding af slammet tilsættes en polymer. Denne polymer får slammet til at "klumpe sammen". Typen samt mængden af polymer der skal tilsættes afhænger af slammets karakteristika. Råvarer og hjælpestoffer i forbindelse med drift af renseanlægget Der anvendes polymer til opkoncentrering af slammet, samt til at minimere mængden af suspenderet stof i udløbet til recipienten. Polymerforbruget vil være varierende og afhænge af slammets egenskaber. Erfaringer fra andre procesrenseanlæg indikerer et polymerforbrug på 15 tons pr. år. Jernchlorid anvendes til kemisk fosforfjernelse. Opbevaring sker i en 15 m 3 glasfibertank placeret i en isoleret bygning med tæt opsamlingsbassin. Der anvendes myresyre for at forhindre hlkalkning af luftdiffusorerne i procestankene. Myresyren opbevares i en pallecontainer i en dertil indrettet betonkumme med glasfiberoverdækning. Der vil blive doseret myresyre til spildevandet 1-2 gange pr. døgn. Forbruget af myresyre forventes at være ca. 3 m 3 årligt. l
Skøn over type og mængder af forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med drift af renseanlægget Spildevand Sammensætningen af urenset spildevand er følgende (værdierne er baseret på maksimalbelastning): 4.200 kg COD/døgn 3.500 kg BOD/døgn 200 kg N/døgn 84 kg P/døgn Spildevandet indeholder desuden rester af rengøringsmidler anvendt på mejeriet. Sanitetsspildevand fra mandskabsbygningen vil blive tilledt et nedsivningsanlæg. Overfladevand vil blive tilledt et regnvandsbassin. Der ansøges separat om tilladelse til nedsivning og til etablering af et regnvandsbassin for overfladevand på anlægget, samt udledning heraf. Støj De støjmæssige forhold omkring renseanlægget er undersøgt af det rådgivende ingeniørfirma Acoustica, Carl Bro A/S. Støjen fra renseanlægget stammer fra en række stationære kilder (bl.a. pumper og luftafkast fra bygninger) samt fra kørsel på renseanlæggets område (slamtransport samt bortkørsel af fedt fra fedtfang). Ved placering på adressen Vindelsbækvej 14, skal der ved projekteringen af renseanlægget tages hensyn til støj fra den eksisterende mejerivirksomhed. Den samlede støjbelastning fra mejeriet samt det planlagte renseanlæg er undersøgt ved en række ejendomme i det åbne land og boligområdet mod nord. Ved ejendomme i det åbne land må støjen højst være 55 db(a) om dagen, 45 db(a) om aftenen og 40 db(a) om natten. Ved boliger må støjens maksimalværdier om natten ikke overstige de anførte natstøjgrænseværdier med mere end 15 db(a). I boligområdet er de tilsvarende grænseværdier 45 db(a), 40 db(a) og 35 db(a). Det er konkluderet, at renseanlægget ikke vil bidrage til en overskridelse af de gældende støjgrænser, såfremt den samlede kildestyrke for renseanlægget begrænses til maksimalt 95 db(a). Ved korrekt valg/projektering af de enkelte anlæg/konstruktioner vil den samlede kildestyrke for renseanlægget kunne holdes under 95 db(a). Lugt/luft Erfaringen fra andre tilsvarende renseanlæg viser, at der ikke er lugtgener forbundet med normal drift af anlægget. Der kan opstå diffuse lugtgener, når slam fra anlægget skal borttransporteres. Omfanget af lugtgener ved slamtransporter er ikke kvantificeret. Slam til biogasanlæg opbevares i lukkede containere med punktudsug. Der emitteres lugt fra afkastet. Der etableres desuden afkast fra slarnafvanderen. Der emitteres lugt fra afkastet. Det etableres et gasoliefyr hvorfra der emitteres SO2. Der etableres desuden en række mindre afkast med ringe miljømæssig betydning (rumudsugninger/ventilationsafkast). Affald Det forventes, at der årligt vil blive produceret 700 tons spildevandsslam (tørstofprocent 100). Det forventes, at slammet kan afvandes til ca. 16-20% tørstof, hvilket vil resultere i en årlig slamproduktion på ca. 3.900 tons. Det forventes, at halvdelen af slammængden kan afhændes til biogasanlæg. Den resterende slammængde vil blive anvendt til jordbrugsformål. Slam til biogasanlæg vil blive opbevaret i lukkede containere. Slam til landbrugsjord vil blive opbevaret i et overdækket slamlager. Affald fra laboratoriet samles i 5 liter dunke, der opbevares på laboratoriet. Affaldet mærkes med affaldsgruppe. Farligt affald sendes til Kommune Kemi. Brugte analyserør fra laboratoriet placeres i emballagen, og emballage in cl. rør tages retur af leverandøren, eller sendes til Kommunekemi. Fedt fra fedtfang vil blive afsat til biogasanlæg. Hvis fedter indeholder for meget sand eller andet, vil det blive afhændet til losseplads. Tomme containere/dunke fra myresyre og polymer vil blive afhændet til leverandørerne. Øvrigt affald vil blive sorteret sammen med øvrigt affald fra mejeriet. Øvrigt affald sorteres i småt brandbart, pap, jern og metal samt rustfri stål. Placering af udledningssted Udledningsstedet er planlagt placeret nedstrøms Tangeværket i nærheden af Tange renseanlægs udløb i Gudenåen. Linjeføringen og selve udledningsstedet skal behandles efter Naturbeskyttelsesloven, når der foreligger præcise placeringsforslag, oplysninger om materialer, arbejdsmetoder m.v. l
(VID FOODS Rødkærsbro Mejer! l 1 ^MP^MI^Hl Bipk l i ji.'.'..,jl. jfwbpwr
i Recipientforhold Det rensede spildevand afledes til Gudenåen nedstrøms Tangeværket. Gudenåen er i Regionplanen målsat som "Laksefiskevand" (B2). Medianminimumsvandføringen er vurderet til 10.0001/ sek. Ved en udledning på 1.750 m 3 /døgn svarende til en årlig udledning på ca. 640.000 m 3 tilføres Gudenåen følgende: BIS: COD: Total-N: Total P: max. 9.600 kg/år max. 48.000 kg/år max. 5,120 kg/år max. 192 kg/år Udledningen udgør ca. 20 l/sek. Det vurderes, at udledningen til Gudenåen under de givne vilkår ikke vil påvirke vandløbet i uacceptabelt omfang. Alternative løsninger På det tidspunkt hvor det blev klart, at Rødkærsbro Mejeri ønsker at foretage produktionsudvidelser i de kommende år, blev der indledt drøftelser mellem Mejeriet og Bjerringbro Kommune om de fremtidige spildevandsforhold. I første omgang skulle der overordnet tages stilling til, om den fremtidige spildevandsrensning som hidtil skulle varetages af Kommunen. Ved valg af det tredje alternativ, er det mejeriet der investerer i et nyt renseanlæg, og kommunen har derfor ikke behov for at øge kapaciteten. Det er besluttet at arbejde videre med det tredje alternativ, og der er lavet en aftale der sikrer, at de øvrige brugere af kloakordningen ikke stilles væsentligt ringere når mejeriet træder ud, samt at økonomien i kloakfonden forbliver acceptabel. Alternative placeringer I forbindelse med den første offentlighedsfase er der fra borgere og Danmarks Naturfredningsforening fremsat forslag til alternative placeringsmuligheder for renseanlægget i forhold til den skitserede placering på Vindelsbækvej 14 De foreslåede alternative placeringsmuligheder er angivet på kortet nedenfor. Følgende alternativer blev drøftet: 1. alternativ: Mejeriets nedslidte forrenseanlæg nedlægges, og alt spildevand ledes til kommunens renseanlæg. 2. alternativ: Mejeriet etablerer et nyt forrenseanlæg, og alt det forrensede spildevand ledes til kommunens renseanlæg. 3. alternativ: Mejeriet etablerer og driver sit eget renseanlæg. Sanitært spildevand ledes fortsat til kommunens renseanlæg. Disse alternativer var også sat til drøftelse i Amtsrådets debatoplæg fra april 1999. Såfremt det første alternativ blev valgt, skulle Bjerringbro Kommune udvide rensekapaciteten. Da Tange renseanlæg er fuldt belastet, skulle Bjerringbro renseanlæg udbygges. Bjerringbro Kommune forventede, at investeringen ville beløbe sig til ca. 26 mill. kr. Hvis det andet alternativ blev valgt, skulle mejeriet investere ca. 15 mill. kr. i et nyt forrenseanlæg. Hvis kommunen på et senere tidspunkt afskaffer særbidraget (ekstra betaling for rensning af særligt forurenet spildevand), vil investeringen set fra mejeriets side være spildt.
Der er foreslået 6 alternative placeringsmuligheder i det åbne land nordvest for den oprindeligt foreslåede placering, og Danmarks Narurfredningsforening har foreslået en alternativ placering syd for erhvervsområdet. Generelt vil placering af et renseanlæg uden for et planlagt industriområde være i strid med retningslinien i den gældende regionplan om placering af tekniske anlæg som f.eks. et renseanlæg. Som det fremgår af kortet ligger placeringsmulighederne nordvest for Rødkærsbro i et område med særlige drikkevandsinteresser. I et sådant område, må den nuværende arealanvendelse ifølge regionplanen ikke ændres til noget mere grundvandstruende. Fire af placeringsmulighederne berører tillige primære jordbrugsområder, hvor der ifølge regionplanen, skal udvises tilbageholdenhed med at inddrage dyrkningsjord permanent til andre formål. Desuden er der lavbunds- og engarealer, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelsesloven, på en af de foreslåede placeringer, og en anden ligger ifølge regionplanen i et særligt beskyttelsesområde. Placering af renseanlægget på et af de foreslåede steder ville altså være i strid med en eller flere af retningslinierne i den gældende regionplan. Bjerringbro Kommune anbefaler den oprindeligt foreslåede placering i erhvervsområdet på Vindelsbækvej, bl.a. fordi afstanden til nærmeste nabo ikke kan blive større ved en af de alternative placeringer. Mejeriet foretrækker af tekniske årsager en placering af anlægget så tæt på mejeriet som muligt. Udfra en samlet betragtning er Amtsrådet enig med Byrådet i, at den oprindeligt foreslåede placering må foretrækkes. IV' ' ;. ^WiV^%^ u&fc' 48 ;/, J;XLiTd ^^' ****»&*%'" j Alternative placeringer Arla Foods Foreslået placering Særlige beskyttelsesområder Drikkevandsområde Primære landbrugsarealer 3 områder
Tilføjelser til Regionplan 2000-2012 Amtsrådet har i foråret 2000 offentliggjort et forslag til ny Regionplan 2000. Den nye regionplan påregnes endeligt vedtaget af Amtsrådet i november 2000. I forbindelse med vedtagelsen af den nye regionplan vil der i konsekvens af nærværende regionplantillæg blive foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 29 om "Byggeri og anlæg i landzone". Til redegørelsesteksten til retningslinien tilføjes følgende: Arealreservationen til etablering af et nyt rensningsanlæg for spildevand fra Rødkærsbro Mejeri er indarbejdet på grundlag af Tillæg nr. 37 til Regionplan 1997-2009. Tillægget indeholder en nøjere VVM vurdering af anlægget, og der er i tillægget og den tilhørende miljøgodkendelse fastlagt nærmere vilkår for anlæggets etablering og drift." Til retningslinie 29 tilføjes som et nyt punkt i listen over konkrete arealreservationer til større anlæg følgende: Etablering af et rensningsanlæg for spildevand fra Rødkærsbro Mejeri som angivet i Tillæg nr. 37 til Regionplan 1997-2009. l
Referencer 1. Lov om planlægmng (Lovbekendtgørelse lir. 551 af 28. juni 1999). 2. Miljø- og Energiministeriets Bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse)