Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Relaterede dokumenter
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Beskæftigelsesindikator

Knap unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Nyuddannede akademikeres veje ind på arbejdsmarkedet

Overuddannelse blandt akademikere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Indledning. Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende. Af Chefanalytiker Jan Christensen,

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Statistiske informationer

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Ledighed for nyuddannede

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

unge er hverken i job eller i uddannelse

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

Færre bryder den sociale arv i Danmark

notat nr

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Flere unge bryder den sociale arv

Omfang og konsekvenser af studiejobs

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

Krise: flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

Statistiske informationer

Akademikere beskæftiget i den private sektor

De engelsksprogede studerende

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

Analyse 10. oktober 2014

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Overgang til videregående uddannelse blandt faglærte

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Statistiske informationer

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund

Portræt af nyuddannede ingeniører og scient. er

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Teknik og sundhed hitter blandt ikkevestlige indvandrere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Beskæftigelsesfremgang i rådgiverbranchen

I dele af Danmark er hver 5. ung ikke i job eller under uddannelse

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Videregående uddannelser 6

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Viborg Gymnasium og HF Stx


Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning

Videregående uddannelser til fremtiden

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Prøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017

Social arv i de sociale klasser

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Dansk Økonomi, efterår 2018

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Transkript:

Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen, hvor den etniske oprindelse synes at have en betydning. Det gælder i forhold til andele som fuldfører visse typer af uddannelse, og hvordan vejen i beskæftigelse er efterfølgende. Nogle af de forskelle som findes, kan afspejle aktive valg, mens en del af årsagen kan være arbejdsmarkedsmæssige barrierer. Notatet indeholder udelukkende en faktuel redegørelse for forskelle mellem grupperne. HOVEDKONKLUSIONER Halvdelen af 21-årige med dansk oprindelse har fuldført en gymnasial uddannelse, færre blandt indvandrere og efterkommere Erhvervsfaglige uddannelser tiltrækker flest med dansk oprindelse Flest blandt dem med dansk oprindelse fuldfører uddannelse udover grundskolen Studerende med dansk oprindelse er ældre når de dimitterer Nyuddannede indvandrere og efterkommere er længere tid om at komme i beskæftigelse end nyuddannede med dansk oprindelse Indvandrere vælger i højere grad de tekniske og de sundhedsfaglige fag Indvandrere og efterkommere arbejder i alle dele af landet, om end der er forskelle kommunerne imellem Beskæftigelsesgraden er lavere for indvandrere og efterkommere, sammenlignet med dem med dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere har sjældent lederjob Udarbejdet af Jan Christensen Chefanalytiker, Akademikerne Færdig redigeret: April 2019

Halvdelen af 21- årige med dansk oprindelse har fuldført en gymnasial uddannelse Ungdomsårgangen dem der fyldte 15 år i 2000 Hvordan det går unge af dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere er beskrevet ved dem der fyldte 15 år i 2000. Deres uddannelsesniveauer er opgjort som 21-årige, 26-årige og 32-årige, som afbilledet i de følgende 3 figurer. Allerede ved 21-års alderen er der tydelig forskel i hvordan de unge fordeler sig uddannelsesmæssigt. Halvdelen af dem med dansk oprindelse har en gymnasial uddannelse, mens yderligere 15 pct. har fuldført en erhvervsuddannelse. Blandt indvandrere har 60 pct. fortsat kun grundskole. Kun knap hver tredje har fuldført en gymnasial uddannelse og 8,5 pct. har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse. Efterkommerne fordeler sig uddannelsesmæssigt som en slags gennemsnit af dem med dansk oprindelse og indvandrerne. Figur 1. Uddannelsesniveauer som 21-årig Kandidat og ph.d Grundskole 60 50 40 30 20 10 0 Gymnasiale uddannelser Bacheloruddannelser Erhvervsfaglige Erhvervsakademiuddannelser Dansk oprindelse Indvandrer Efterkommer Anm.: Der er afgrænset til dem der fyldte 15 år i 2000. Uddannelsesniveauet er opgjort pr. ultimo september 2006. De fleste er således fyldt 21 år på opgørelsestidspunktet, resten fylder først sidst på året. Der er set bort fra dem der ikke har bopæl i Danmark. Kilde: Egne opgørelser på registerdata

Erhvervsfaglige uddannelser tiltrækker flest med dansk oprindelse Ungdomsårgangen godt på vej igennem uddannelsessystemet Ved 26-års alderen har flere fra alle grupper fuldført yderligere uddannelse. Det er dog fortsat blandt indvandrere relativt flest har grundskole som den højeste fuldførte, mens relativt færrest findes blandt dem med dansk oprindelse. Indimellem er efterkommerne. I begyndelsen af 20 erne bygger mange videregående uddannelse ovenpå den gymnasiale uddannelse. Herunder er det 23 pct. af dem med dansk oprindelse, som har fuldført en bacheloruddannelse når de fylder 26 år, enten en professionsbachelor eller en akademisk bachelor. Tilsvarende gælder for 14 pct. af indvandrerne og 18 pct. for efterkommerne. Det forspring unge med dansk oprindelse havde i forhold til at fuldføre en erhvervsfaglig uddannelse er yderligere udbygget, når de unge er midt i 20 erne. Således er næsten hver tredje af dem med dansk oprindelse faglærte når de fylder 26 år. For indvandrere og efterkommere gælder det tilsvarende kun for 22-23 pct. Forspringet er således hele 10 procentpoint. Figur 2. Uddannelsesniveauer som 26-årig Kandidat og ph.d Grundskole 50 40 30 20 10 0 Gymnasiale uddannelser Bacheloruddannelser Erhvervsfaglige Erhvervsakademiuddannelser Dansk oprindelse Indvandrer Efterkommer Anm.: Der er afgrænset til dem der fyldte 15 år i 2000. Uddannelsesniveauet er opgjort pr. ultimo september 2011. De fleste er således fyldt 26 år på opgørelsestidspunktet, resten fylder først sidst på året. Der er set bort fra dem der ikke har bopæl i Danmark. Kilde: Egne opgørelser på registerdata

Flest blandt dem med dansk oprindelse fuldfører uddannelse udover grundskolen Ungdomsårgangen igennem uddannelsessystemet Når ungdomsårgangen, dem der fyldte 15 år i 2000, har en del fuldført mindst en kandidatuddannelse. Det gælder for knap 20 pct. af dem med dansk oprindelse, mens det tilsvarende gælder for 12-13 pct. af indvandrerne og efterkommerne. Blandt indvandrere er det fortsat knap hver tredje der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Det gælder for godt hver fjerde blandt efterkommerne, mens det kun gælder for hver syvende med dansk oprindelse. Andelen af indvandrere og efterkommere som har fuldført en erhvervsuddannelse, vokser fortsat blandt dem oppe i 30 erne, og forspringet blandt dem med dansk oprindelse skrumper således ind. Figur 3. Uddannelsesniveauer som 32-årig Grundskole 40 Kandidat og ph.d 30 20 10 Gymnasiale uddannelser 0 Bacheloruddannelser Erhvervsfaglige Erhvervsakademiuddannelser Dansk oprindelse Indvandrer Efterkommer Anm.: Der er afgrænset til dem der fyldte 15 år i 2000. Uddannelsesniveauet er opgjort pr. ultimo september 2017. De fleste er således fyldt 32 år på opgørelsestidspunktet, resten fylder først sidst på året. Der er set bort fra dem der ikke har bopæl i Danmark. Kilde: Egne opgørelser på registerdata

Gennemsnitsalder for dimittender Studerende med dansk oprindelse er ældre når de dimitterer Indvandrere og især efterkommere er hurtigere færdige Alderen ved færdiggørelse af studierne er gennemsnitligt højere for dem med dansk oprindelse, kun undtaget de akademiske bacheloruddannelser. Figur 4. Dimittendalder 30 29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 26,6 24,5 23,5 28,9 27,7 25,1 24,6 24,0 22,9 28,7 27,5 26,0 Dansk oprindelse Indvandrer Efterkommer Anm.: Alderen er opgjort som alderen primo 2016 for dem der dimitterede i 2016. Kilde: Egne opgørelser på registerdata.

Andel i beskæftigelse, i pct. Nyuddannede indvandrere og efterkommere er længere tid om at komme i beskæftigelse Indvandrere og efterkommere er længere tid om at komme i beskæftigelse Når de nyudklækkede dimittender står med eksamensbeviset i hånden, går nogle direkte i beskæftigelse, mens det for andre går lidt længere tid. En analyse baseret på registerdata Nyuddannede akademikeres veje ind på arbejdsmarkedet afdækker hvordan forskellige grupper er kortere eller længere tid om at komme i beskæftigelse efter dimissionen. Et af hovedresultaterne er, at kandidatdimittender med indvandrer eller efterkommerbaggrund gennemsnitligt er dobbelt så lang tid om at komme i beskæftigelse, sammenlignet med dimittender med dansk oprindelse. Specifikt er opgjort, at der går 10 måneder inden 80 pct. af dimittender med dansk oprindelse, er i beskæftigelse. Tilsvarende går der 20 måneder inden 80 pct. blandt indvandrere og efterkommere er i beskæftigelse. Analysen viser tilmed, at forskellen ikke kan tilskrives forskelle i f.eks. fagvalg. Figur 5. Beskæftigelsesgrader for kandidatdimittender 2014 de første 24 måneder efter dimissionen 100 80 60 40 20 0 1 4 7 10 13 16 19 22 Antal måneder efter dimissionen Dansk oprindelse Indvandrer eller efterkommer Anm.: Personen tæller som beskæftiget, når beskæftigelse er mindst halvtids. Kilde: Registerbaseret analyse fra Akademikerne, 2018.

Indvandrere vælger i højere grad de tekniske og de sundhedsfaglige fag Indvandrere og efterkommere har særlige fagvalg Relativt flere indvandrere vælger fag indenfor naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhed. Relativt flere blandt efterkommerne vælger erhvervsøkonomi og jura. Tabel 1: Fagvalg blandt beskæftigede akademikere Fagområde Dansk oprindelse Indvandrer Efterkommer Undervisning og læring 10.139 3% 912 3% 81 2% Humanistisk 55.046 14% 4.438 12% 526 11% Kunstnerisk 11.140 3% 924 3% 89 2% Samfundsvidenskab 58.990 15% 4.190 12% 508 11% Erhvervsøkonomi, administration og jura 77.719 19% 5.255 15% 1.282 27% Naturvidenskab 26.954 7% 3.537 10% 365 8% Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) 14.154 4% 1.664 5% 300 6% Teknik, teknologi og industriel produktion 37.187 9% 5.270 15% 462 10% Mekanik, jern og metal 11.291 3% 576 2% 105 2% Bygge- og anlægsteknik 34.146 8% 2.213 6% 355 7% Jordbrug, skovbrug og fiskeri 8.367 2% 613 2% 25 1% Social og sundhed 53.622 13% 5.997 17% 685 14% Service 379 0% 102 0% 0% Forsvar, politi og sikkerhed 4.697 1% 110 0% 13 0% I alt med oplyst fagområde 403.831 100% 35.801 100% 4.796 100% Fagområde uoplyst 238 25.659 11 I alt beskæftigede akademikere 404.069 61.460 4.807

Indvandrere og efterkommere arbejder i alle dele af landet Indvandrere og efterkommere arbejder i alle dele af landet Andelen af jobs som varetages af indvandrere og efterkommer er forskellig kommunerne imellem. Størst andel ses i nogle af hovedstadskommunerne og Ikast-Brande Kommune i Midtjylland. Dernæst er der også relativt mange i kommunerne ved den dansk-tyske grænse og på Lolland-Falster. Kort 1. Andel indvandrere og efterkommere blandt beskæftigede akademikere, opgjort på arbejdsstedskommune Kilde: Egne opgørelser på registerdata Bem.: De 4 mindste kommuner er regnet sammen med deres nærmeste store nabo Beskæftigelsesstatus fra RAS pr. ultimo november 2016, uddannelsesoplysning er den højeste fuldførte pr. ultimo september 2016

Akademikere af dansk oprindelse har højere beskæftigelsesgrad Akademikere af dansk oprindelse har højere beskæftigelsesgrad Beskæftigelsesgraden blandt akademikere er lavest for de unge aldersgrupper. Det gælder for alle etnicitetsgrupper. Lavest er beskæftigelsesandelen dog for de unge efterkommere, og højest for dem med etnisk dansk baggrund. For de ældre aldersgrupper nærmer beskæftigelsesgraden for efterkommerne sig den der er for dem med dansk oprindelse. Figur 6. Beskæftigelsesgrader for akademikere, opgjort for forskellige aldersgrupper 100 95 90 85 80 75 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år+ Dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere Anm.: Beskæftigelsesstatus fra RAS pr. ultimo november 2016, uddannelsesoplysning er den højeste fuldførte pr. ultimo september 2016. Beskæftigelsesgraden er opgjort som andel personer der har beskæftigelse som primær aktivitet. Der er set bort fra dem der er udenfor arbejdsmarkedet. Kilde: Egne beregninger på registerdata.

Indvandrere og efterkommere har sjældent lederjob Indvandrere og efterkommere har sjældent lederjob Blandt beskæftigede akademikere har 8,0 pct. lønmodtagerjob med ledelsesarbejde. Andelen blandt efterkommere med vestlig baggrund er 6,7 pct., mens andelen for øvrige grupper af indvandrere og efterkommere er betydeligt lavere. Der ses et tilsvarende billede for andel selvstændige, om end forskellene her er mindre udtalte. Figur 7. Andel akademikere med ledelsesarbejde eller selvstændig virksomhed, i pct. 18 16 14 12 10 8,2 8,2 8 6 4 2 0 8,0 Dansk oprindelse 6,5 3,4 Indvandrer fra vestligt land 5,2 1,8 Indvandrer fra ikke-vestligt land 6,7 Efterkommer med vestlig baggrund 3,5 2,7 Efterkommer med ikkevestlig baggrund Selvstændige og medhjælpende ægtefælle Lønmodtager med ledelsesarbejde Anm.: Opgørelsen er lavet pba. primærbeskæftigelses i RAS ultimo november 2016. Den resterende del af de beskæftigede akademikere er lønmodtagere uden ledelsesarbejde. Akademikere er afgrænset ved de uddannelsesgrupper, som Akademikernes medlemsorganisationer organiserer. Kilde: Egne opgørelser på registerdata