Vejledning i forbrugskorrektion Fælles principper for forbrugskorrektion ved fejlbehæftet gasmåling i naturgasselskabernes distributionssystem 1. udgave November 2006
Vejledning i forbrugskorrektion Fælles principper for forbrugskorrektion ved fejlbehæftet gasmåling i naturgasselskabernes distributionssystem Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2006
Titel : Vejledning i forbrugskorrektion Rapport kategori : Kunderapport Forfatter : Gasselskabernes Fagudvalg for Gasmåling v/ Henrik Andersen, Dansk Gasteknisk Center a/s Dato for udgivelse : 29.11.06 Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : 727-00, H:\727\00 Korrektion ved målefejl\kontrolmanual_fælles_princ_forbrugskorrektion_rev1_final_aer.doc Sagsnavn : Fælles principper for forbrugskorrektion ved fejlbehæftet gasmåling i naturgasselskabernes distributionssystem
Vejledning i forbrugskorrektion 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Forord... 2 2 Indledning... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Ansvar... 3 2.3 Gyldighedsområde... 3 2.4 Definitioner... 3 3 Procedure... 5 3.1 Fejlkilder... 5 3.2 Fejlidentifikation... 6 3.2.1 Forbrugskontrol Fysisk måleraflæsning... 6 3.2.2 Datavalidering... 6 3.2.3 Kalibrering af volumengasmålere... 6 3.2.4 Kalibrering af konverteringsudstyr... 7 3.2.5 Kundereklamationer / -forespørgsler... 7 3.3 Aktion i forbindelse med konstaterede fejl... 7 3.3.1 Generelt om forbrugskorrektion... 7 3.3.2 Forbrugskontrol Fysisk måleraflæsning... 9 3.3.3 Datavalidering... 9 3.3.4 Kalibrering af volumengasmålere... 10 3.3.5 Kalibrering af konverteringsudstyr... 11 3.3.6 In-situ-kontrol... 11 3.3.7 Kundereklamationer / -forespørgsler... 11 4 Referencer... 12
Vejledning i forbrugskorrektion 2 1 Forord Vejledningen er udarbejdet af Gasselskabernes Fagudvalg for Gasmåling (FAU GM) og Dansk Gasteknisk Center a/s og godkendt den 20. september 2006 af FAU GM. Baggrunden for denne vejledning er et fælles ønske i distributionsselskaberne om at skabe overblik og klarhed over, hvordan og i hvilke tilfælde forbrugskorrektion bliver gennemført. Ligeledes er det et fælles ønske om muligt at sikre og beskrive fælles overordnede principper for forbrugskorrektion i distributionsselskaberne. Der er med denne vejledning skabt et fælles grundlag for at foretage forbrugskorrektioner i tilfælde af fejlbehæftet gasmåling i distributionssystemet. Det vurderes løbende i FAU-GM, om der er behov for revision af denne vejledning. Henrik Andersen Sekretær Fagudvalget for Gasmåling Dansk Gasteknisk Center a/s Jan K. Jensen Vicedirektør Dansk Gasteknisk Center a/s
Vejledning i forbrugskorrektion 3 2 Indledning 2.1 Formål Formålet med denne vejledning er at sikre, at distributionsselskaberne anvender samme overordnede principper for forbrugskorrektion i tilfælde af fejlbehæftet gasmåling i distributionssystemet. 2.2 Ansvar Den overordnede beskrivelse af og det overordnede ansvar for forbrugskorrektion er beskrevet i de til enhver tid gældende udgaver af de legale dokumenter: Regler for Gastransport - de enkelte distributionsselskabers forbrugerhåndteringsaftaler (dog Naturgas Fyns Netkode ) - de enkelte distributionsselskabers distributionsbetingelser samt en række interne procedurer i de enkelte selskaber. I denne vejledning er anvendt teksteksempler m.v. fra ovennævnte dokumenter. Denne vejledning har ikke juridisk gyldighed, men tjener alene til at vise hvilke fælles principper for forbrugskorrektion, der er aftalt mellem distributionsselskaberne. 2.3 Gyldighedsområde Denne vejledning omfatter principper for forbrugskorrektion for alle typer gasmålesystemer anvendt i distributionsnettet. Ligeledes omfatter denne vejledning såvel timeaflæste forbrugere som ikketimeaflæste forbrugere. 2.4 Definitioner I det omfang, det har været muligt er den anvendte terminologi i denne vejledning i overensstemmelse med og har samme betydning som defineret i Regler for Gastransport.
Vejledning i forbrugskorrektion 4 Begrebet forbrugskorrektion kan defineres som ændring af en eksisterende måling af gasforbrug hos en forbruger på baggrund af konstateret fejl i gasmålesystemet eller i datahåndteringen. Varmeår (Gasår): Er det tidsrum, som begynder den 1. oktober kl. 06:00 i et år og slutter den 1. oktober kl. 06:00 i det efterfølgende år.
Vejledning i forbrugskorrektion 5 3 Procedure 3.1 Fejlkilder Følgende fejlkilder findes: Fejl Defekt volumengasmåler Se note 1 Defekt konverteringsudstyr Se note 2 Regulator Se note 3 Understation (datalogger) og datatransmissionsudstyr Se note 4 Forekommer hos (kundetype) Ikketimeaflæste Timeaflæste Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ja Note 1: Eksempler på fejl på volumengasmåler: Defekt volumengasmåler f.eks. : o mekanisk blokeret pga. lejefejl eller knækkede dele o differenstrykket over måleren kan være for højt o slidtage måleren kan være monteret forkert Note 2: Eksempler på fejl på konverteringsudstyr: skader pga. lynnedslag afladet / defekt batteri manglende 230V-forsyning fejl i tryk eller temperaturmåling fejl i programmering
Vejledning i forbrugskorrektion 6 fejl i konverteringsparametre fejl i signaloverførsel fra volumengasmåleren fejl i konverteringsudstyrets signal-indgange Note 3: Regulatoren kan f.eks. være justeret forkert fra fabrik eller ved montage. Note 4: Understation (datalogger) vil typisk kunne fejle på grund af elektriske fejl som nævnt under note 2. 3.2 Fejlidentifikation Fejl i gasmålesystemer opdages typisk ved en eller flere af processerne: 3.2.1 Forbrugskontrol Fysisk måleraflæsning - hvor kunden eller distributionsselskabet foretager fysisk kontrolaflæsning af gasmålesystemet. 3.2.2 Datavalidering Det overordnede formål med datavalidering er at tilvejebringe afregningsvalide data. Der gennemføres en række rutiner for at kvalitetssikre data inden tilbagemelding til aktører. Fejl og afvigelser vurderes, og forbrugskorrektion udføres som beskrevet i denne vejledning. For timeaflæste forbrugere henvises til Kontrolmanual for fjernaflæsning anvendt til afregning /10/. 3.2.3 Kalibrering af volumengasmålere Distributionsselskaberne foretager løbende kontrol af volumengasmålerne. Der udtages stikprøver fra kontrolpartier. Stikprøverne sendes til kalibrering. For individuelle volumengasmålere foretages 100 % kalibrering. Kalibreringerne udføres i overensstemmelser med de gældende kontrolmanualer (Se afsnit 4, Referencer ).
Vejledning i forbrugskorrektion 7 3.2.4 Kalibrering af konverteringsudstyr 3.2.4.1 In-situ kontrol På gasmålesystemer med trykmåling og temperaturmåling (PTZ) <4 bar foretages mindst hvert andet år kontrol af trykmåler, temperaturmåler og tilknyttet regneenhed i gasmålesystemet i overensstemmelse med Kontrolmanual for måleudstyr /7/ og Kontrolmanual for store gasmålere /6/. For gasmålesystemer (PTZ) >5 bar foretages hvert år kontrol af trykmåler, temperaturmåler og tilknyttet regneenhed i gasmålesystemet i overensstemmelse med Kontrolmanual for PTZ-gasmålesystemer med tryk større end 5 bar[a] /8/. På gasmålesystemer med temperaturmåling (TZ) foretages mindst hvert fjerde år kontrol af afgangstryk på trykregulator, temperaturmåler og tilknyttet konverteringsudstyr i gasmålesystemet i overensstemmelse med Kontrolmanual for måleudstyr /7/ og Kontrolmanual for store gasmålere /6/. 3.2.4.2 Nedtagning af konverteringsudstyr I forbindelse med nedtagning af konverteringsudstyr, (f.eks. ved ændring af gasmålesystemet), ophør mv. udføres In-situ kontrol. In-situ-kontrol findes beskrevet i afsnit 3.2.4.1, In-situ kontrol 3.2.5 Kundereklamationer / -forespørgsler Som reaktion på kundehenvendelser kan en efterfølgende inspektion af gasmålesystemet resultere i, at det vurderes at være overvejende sandsynligt, at der er tale om fejlvisning. 3.3 Aktion i forbindelse med konstaterede fejl 3.3.1 Generelt om forbrugskorrektion De fælles principper for korrektion af forbrug i forbindelse med en fejlbehæftet gasmåling tager udgangspunkt i de legale dokumenter nævnt i afsnit 2.2, Ansvar. Endvidere er der i denne vejledning forsøgt at tage højde for Energitilsynets og Ankenævnet på Energiområdets afgørelser i tvister mellem gasselskaber (og andre energileverandører) og deres kunder.
Vejledning i forbrugskorrektion 8 3.3.1.1 Tilladelig fejlvisning for gasmålesystemet Målinger af den leverede naturgasmængde anses for korrekt, hvis gasmålesystemets samlede fejlvisning ligger inden for en tolerancegrænse på ±3 %, (fordelt med 2 % til volumengasmåleren og 2 % til konverteringsudstyret), med mindre andet er skriftlig aftalt mellem forbrugeren, distributionsselskabet og gasleverandøren. Bestemmelse af fejlvisning for gasmålesystemer sker altid som akkrediteret kalibrering hos et laboratorium der er akkrediteret til at foretage den aktuelle type kalibrering af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DA- NAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European Accreditation s multilaterale aftale. 3.3.1.2 Periode, for hvilken, der foretages forbrugskorrektion Hvis der er tvivl om, hvilken periode gasmålesystemet ikke har målt korrekt eller har været ude af drift eller hvori der har været dataoverførselsfejl anses perioden for, at omfatte halvdelen af perioden fra seneste kalibrering af gasmålesystemet. Den maksimale periode for hvilken der kan gennemføres forbrugskorrektion fastsættes efter gældende retningslinier. 3.3.1.3 Generelle fremgangsmåder ved forbrugskorrektion Mængden af den naturgas der er leveret i den periode, hvor gasmålesystemet ikke målte korrekt eller var ude af drift, eller hvor dataoverførsler ikke var fuldstændige beregnes af distributionsselskabet på basis af den af nedenstående metoder, der anses for at give det mest retvisende resultat: 1. På grundlag af målinger fra gasmålesystemet (i tilfælde af dataoverførselsfejl) 2. På baggrund af målinger fra et andet korrekt målende - gasmålesystem 3. Kalibrering af hele eller dele af gasmålesystemet 4. En matematisk beregning (kan f.eks. være baseret på graddageberegning, omregning med ny konverteringsfaktor matematiske beregninger udføres altid individuelt i forhold til forbrugskorrektionen)
Vejledning i forbrugskorrektion 9 5. En vurdering af leverancer under tilsvarende driftsforhold, mens gasmålesystemet målte korrekt eller dataoverførsler var fuldstændige Hvis gasmålesystemet er timeaflæst skal forbrugskorrektionen også gennemføres på de målte timeværdier. Korrektionen udføres efter følgende principper, startende med punkt 1 hvis muligt: 1. Skalering fra alternative registreringer af timeforbruget, elmåler, varmemåler, kontrolpuls mv. 2. Profilering/skalering fra sammenlignelige perioder. 3. Lineær fordeling. 3.3.2 Forbrugskontrol Fysisk måleraflæsning Hvis der konstateres uoverensstemmelser mellem det af forbrugeren manuelt aflæste forbrug og det af distributionsselskabet registrerede forbrug (f.eks. registrering på baggrund af en gasmekanikers kontrolaflæsning, fjernaflæste data, kundens egen indberetning) undersøges årsagen til afvigelsen. Når årsagsafklaring er foretaget anvendes en af korrektions-metoderne beskrevet i afsnit 3.3.1.3, Generelle fremgangsmåder ved forbrugskorrektion. 3.3.3 Datavalidering Hvis der konstateres fejl i forbindelse med datavalidering underkastes gasmålesystemet såvel som datalogger og datatransmissionssystem en nærmere undersøgelse. Hvis der konstateres fejl ved gasmålesystemet nedtages dette til kalibrering (hvis det er relevant i forhold til den konstaterede fejl) og kalibreringsdata anvendes som udgangspunkt for forbrugskorrektion. Hvis fejlen ikke skyldes gasmålesystemet, men derimod fejl i f.eks. dataoverførsel anvendes en eller flere af korrektions-metoderne beskrevet i afsnit 3.3.1.3, Generelle fremgangsmåder ved forbrugskorrektion.
Vejledning i forbrugskorrektion 10 Samme fremgangsmåde anvendes, hvis gasmålesystemet ikke kan kalibreres f.eks. på grund af lynnedslag eller hvis index er blokeret på fysisk gasmåler. Defekt udstyr sendes IKKE til kalibrering. 3.3.4 Kalibrering af volumengasmålere 3.3.4.1 Bælggasmålere med integreret temperaturkompensering Hvis der findes en fejlvisning > ± 2,9 % på gasmåleren i forbindelse med den rutinemæssige kontrol af bestanden af gasmålesystemer (som beskrevet i gasselskabernes kontrolmanualer) vurderes det om gasmålesystemets samlede fejlvisning overstiger den i afsnit 3.3.1.1, Tilladelig fejlvisning for gasmålesystemet angivne tolerancegrænse. Hvis dette er tilfældet foretages der forbrugskorrektion på baggrund af den gennemførte kalibrering af volumengasmåleren, eventuelt suppleret med en af de andre metoder beskrevet i afsnit 3.3.1.3, Generelle fremgangsmåder ved forbrugskorrektion 3.3.4.2 Bælggasmålere med separat konvertering. Hvis der findes en fejlvisning > ± 2,7 % på gasmåleren i forbindelse med den rutinemæssige kontrol af bestanden af gasmålesystemer (som beskrevet i gasselskabernes kontrolmanualer) vurderes det om gasmålesystemets samlede fejlvisning overstiger den i afsnit 3.3.1.1, Tilladelig fejlvisning for gasmålesystemet angivne tolerancegrænse. Hvis dette er tilfældet, foretages forbrugskorrektion på baggrund af den gennemførte kalibrering af volumengasmåleren, eventuelt suppleret med en af de andre metoder beskrevet i afsnit 3.3.1.3, Generelle fremgangsmåder ved forbrugskorrektion 3.3.4.3 Øvrige gasmålere (rotations- og turbinemålere) Hvis der findes en fejlvisning > ± 2 % på volumengasmåleren (eller anden aftalt tolerance) i forbindelse med den rutinemæssige kontrol af bestanden af gasmålesystemer (som beskrevet i gasselskabernes kontrolmanualer) vurderes det om gasmålesystemets samlede fejlvisning overstiger den i afsnit 3.3.1.1, Tilladelig fejlvisning for gasmålesystemet angivne tolerancegrænse. Hvis dette er tilfældet, foretages forbrugskorrektion alene på baggrund af den gennemførte kalibrering af volumengasmåleren, eventuelt sup-
Vejledning i forbrugskorrektion 11 pleret med en af de andre metoder beskrevet i afsnit 3.3.1.3, Generelle fremgangsmåder ved forbrugskorrektion. 3.3.5 Kalibrering af konverteringsudstyr Fejl fundet i forbindelse med kontrol og kalibrering af konverteringsudstyr evt. i forbindelse med udskiftning eller opgradering hvor der konstateres en fejlvisning > ± 2 % på konverteringsudstyrets konverteringsfaktor (eller anden aftalt tolerance) vurderes det om gasmålesystemets samlede fejlvisning overstiger den i afsnit 3.3.1.1, Tilladelig fejlvisning for gasmålesystemet angivne tolerancegrænse. Hvis dette er tilfældet, foretages der forbrugskorrektion alene på baggrund af den gennemførte kalibrering af konverteringsudstyret, eventuelt suppleret med en af de andre metoder beskrevet i afsnit 3.3.1.3, Generelle fremgangsmåder ved forbrugskorrektion. 3.3.6 In-situ-kontrol Hvis det i forbindelse med in-situ-kontrol konstateres, at den samlede fejl på udstyrets konverteringsfaktor er > ±2% nedtages enten de fejlbehæftede dele eller hele konverteringsudstyret for nærmere undersøgelse og eventuel kalibrering. Kan der i forbindelse med kalibreringen konstateres en fejlvisning på konverteringen, der overstiger ± 2 % (eller anden aftalt tolerance) vurderes det om gasmålesystemets samlede fejlvisning overstiger den i afsnit 3.3.1.1, Tilladelig fejlvisning for gasmålesystemet angivne tolerancegrænse. Hvis dette er tilfældet foretages forbrugskorrektion ved brug af metoderne beskrevet i afsnit 3.3.1.3, Generelle fremgangsmåder ved forbrugskorrektion. 3.3.7 Kundereklamationer / -forespørgsler Kundereklamationer / -henvendelser / -forespørgsler behandles som beskrevet under afsnit 3.2.1, Forbrugskontrol Fysisk måleraflæsning
Vejledning i forbrugskorrektion 12 4 Referencer Der refereres til de til enhver tid gældende udgaver af /1/ Bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med måleudstyr, der anvendes til måling af forbrug af luftformig gas. /2/ Regler for Gastransport /3/ NGF s netkode /4/ Forbrugerhåndteringsaftale /5/ Distributionsbetingelser /6/ Kontrolmanual for store gasmålere /7/ Kontrolmanual for måleudstyr /8/ Kontrolmanual for PTZ-gasmålesystemer med tryk større end 5 bar[a] /9/ Kontrolmanual for stikprøvekontrol af volumengasmålere hos mindre varmeforbrugere /10/ Kontrolmanual for fjernaflæsning anvendt til afregning