The Shadows Final Tour 2004

ShadowsNyt 18 Juli 2004 The Shadows Final Tour 2004 Carling Apollo Hammersmith Lørdag den 12. juni. Vi kommer via en fodgængertunnel fra Undergrunden direkte op tæt ved Carling Apollo teatret i Hammersmith. Klokken er et par minutter over 6 pm (som de siger derovre) og allerede da vi får hovederne op over gadeniveau ser vi at der på pladsen foran teatret er en forsamling på adskillige hundrede mennesker, og da vi kommer nærmere mærker man tydeligt en vis spændt stemning blandt de mange folk. Jeg kigger omkring for at se om der skulle være et ansigt fra Danmark som jeg kender, men jeg kan ikke få øje på nogen. I stedet får jeg øje på Horst Schröder fra Tyskland som står sammen Barry Gibson, jeg får talt lidt med dem, i mellemtiden har min kone været vaks og fået fat på en Tour-brochure, som vi kigger lidt i medens vi venter på at dørene skal åbnes (der er et skilt, der fortæller, at dørene vil blive åbnet kl. 6.45). Men allerede 20 min. i 7 bliver der åbnet, og der er stor trængsel ved dørene. Da vi endelig når indenfor, er der allerede en kæmpe forsamling omkring boden med Tour-souvenirs. Kl. ca 20 min. over 7 bliver der annonceret i højttalerne, at det vil være en god idé at finde sine pladser, for Shadows vil komme på scenen præcis kl. 7.30 og de vil ikke vente med at gå i gang! Det var noget der satte gang i folk, og det varede ikke længe inden vi sad på vores pladser på balkonen midtfor på 5. række med et rigtigt godt udsyn over scenen. Det vi ser er et trommesæt midt i billedet hvor der står Brian Bennet på front-skindet Foran trommesættet står en fiesta-rød Fender, til højre lidt i baggrunden står en hvid Burns og til venstre står et keyboard. Så sker det! Fra højre side kommer de marcherende ind og fordeler sig hurtigt til deres pladser og får fat i instrumenterne, og efter få sekunder er de i gang. Fortsættes på side 3 ShadowsNyt 18 - Side 1

ShadowsNyt er medlemsblad for Den Danske Shadows Klub. INDHOLD: The Shadows Final Tour Carling Apollo, Hammersmith Side 1 Shadows Træf 2004 i Møldrup: Per Nielsen inviterer igen i år til træf i Møldrup! Søndag den 29. august 2003 kl. 13.00 hos Per Nielsen, Erhvervsvej 8, 9632 Møldrup Tilmelding på telefon 8669 1545. Sidste frist for tilmelding er den 22. august. Shadows Træf hos Per i Møldrup Side 2 London Palladium Side 5 Velkommen Side 6 Ønskeseddel Side 6 500K Side 7 Referat fra Nyborg Side 7 Præsentation af den nye formand Side 9 Pauser Side 10 Vintage elguitar Side 11 Life Story Side 11 Sidste nyt Side 12 Backing CD og plader Side 12 UB-Hank backing CD Side 13 Workout Backing CD Side 14 Tillæg: The Shadows Story 3 Kontakt bestyrelsen: Kim Brandt 5850 0696 Valbyvej 76 4200 Slagelse burns@mail.dk Søren Pedersen 9742 7702 Jacob Knudsens Vej 8 7500 Holstebro spp@mail.tele.dk Thomas Krüger 4585 1484 Hejmdalsvej 29 B 3000 Helsingør thomas.kruger@get2net.dk Per Nielsen 8669 1545 Erhvervsvej 8 9632 Møldrup Bo Rasmussen 5599 9929 Bøget Strandvej 8 4720 Præstø lobo@it.dk ShadowsNyt 18 - Side 2

De lægger ud med Riders in the sky efterfulgt af Frigtened city og som det tredje nr. Theme for young lovers (til min overraskelse på den røde Fender, jeg havde troet den skulle spilles på den nye Burns). Derefter fulgte Peace Pipe, The Savage og de sang deres Grand Prix hit Let me be the one, og Bruce kunne ikke dy sig for at fortælle, at Cliff havde deltaget to gange i Grand Prix og tabt, mens de kun havde tabt en gang. De næste numre var The Stranger, Kon Tiki og Mark Knopflers Going Home efterfulgt af Dance On. Så kom de akkustiske guitarer frem, hvor der blev indledt med Nivram derefter vokalt fra Marvin, Welch og Farrar perioden Lady of the morning og My home town. Den akkustiske del blev sluttet af med Guitar Tango med et fantastisk flot guitar forspil af Hank og Bruce, en rigtig god afslutning på det akkustiske indslag. På de røde Fendere igen Geronimo, Sleepwalk, 36-24-36 og Shazam. Første del blev afsluttet med Don t cry for me Argentina og Jean Michael Jarre s Equinox part V, en storslået afslutning at gå til pausen med. Der var nu 20 minutters pause. ShadowsNyt 18 - Side 3

2. halvdel blev indledt med Mountains of the moon - et storslået værk som Brian Bennet har bedrevet, den blev efterfulgt af Shadoogie og Gonzales. Så kom det længe ventede øjeblik, hvor de nye hvide Burns Guitarer kom på scenen og blev brugt til 2 numre: den vokale Don t make my baby blue og The rise and fall of Flingel Bunt, måske ikke lige et par numre. hvor guitarene kom rigtigt til deres ret, men det man hørte til dem, mest på Flingel Bunt, lød rigtig godt. Efter Burns kom et sæt med de gode gamle Atlantis, Shindig, Man of mystery og til sidst Foot Tapper. Der var nu indlagt et Cliff sæt, vel for at slå fast, at det var med Cliff det hele startede. Sættet bestod af følgende 7 numre: Please don t tease, Out in the country, I could easily fall, The day I met Marie, Gee wizz, Summer holiday og Bachelor boy. Selv om jeg ikke er helt vild med Shadows sangnumre, så må jeg nok indrømme, at det såmænd ikke var så ringe endda. Efter alt det sang var det godt at det næste nummer var en trommesolo Little B, i en fantastisk fremførelse af den sande mester, der i op mod et kvarter henrykkede publikum med sin formåen, Big B havde måske nærmere været det rette navn? Præstationen medførte en stående applaus som næsten ingen ende ville tage. Afslutningen på showet var ikke overraskende - efter Cavatina sluttede de af med vel nok deres største hit Wonderful Land. Efter sidste nummer var der igen stående bifald længe efter at Shadows havde forladt scenen, ja faktisk til de kom ind igen, hvor Hank sagde, at det ikke havde været nødvendigt med det store bifald, de ville være kommet ind igen alligevel, men det var selvfølgelig rart at blive hyldet. Ekstranumrene var næsten selvfølgelig FBI, som jo altid har været meget populær i England og til sidst Apache, som i sin tid gav Shadows deres første succes. Fra højttalerne lyder tonerne af den nye Life Story, mens vi forlader salen. ShadowsNyt 18 - Side 4

London Palladium Mandag den 14. juni går det så løs igen i London Palladium til den (indtil andet er bevist) definitivt sidste Shadows koncert. Salen er vel knap så stor som i Hammersmith, og vi har fået pladser i salen på 13. række midtfor (ved siden af mig sad ingen ringere end Brian Licorice). Det hele tager sig lidt anderledes ud lidt tættere på og fra en anden vinkel end på balkonen, men bortset fra det var scenariet det samme. Hele showet var i store træk også det samme, de samme numre i samme rækkefølge og de samme vitser. Der var også det samme indslag, hvor en fra publikum kommer op til scenen med en pakke som nok indeholder chokolade - og Bruce, som står i venstre side, læser op fra kortet som slutter med: Vil I godt give det her til Cliff og fra mørket i højre side lyder det med Cliffs stemme: Thank you, Bruce spørger Hank hvordan han bar sig af med det. For de af os der havde øjnene med os var det ingen overraskelse, for vi havde set at Cliff sad i den nederste loge til højre for scenen. Det var selvfølgelig heller ingen overraskelse at da Shadows var halvt igennem Cliff-sættet kommer Cliff pludselig ind fra højre side af scenen iført en lyserød jakke. Han siger, at nu er det her annonceret som den sidste koncert med Shadows og hvis det er den sidste gang, så vil han være med. Han fortæller, at jakken han har på er den samme som han havde fået lavet til deres første Tour i 1958 (den er opbevaret godt for den så helt ny ud). Cliff synger Summer Holiday, Bachelor Boy og sluttede af med The young ones. Cliff blev fulgt fra scenen med stående bifald inden Brian endnu engang gav os en storslået trommesolo, og derefter forløb resten som i Hammersmith. Allerede efter de første koncerter blev der skrevet en del på Shadows Music om, at lyden ikke var som den skulle være, og ekkoerne ikke var ok og at farverne på Fender guitarerne ikke var ens o.s.v. På baggrund af skriverierne var jeg selvfølgelig lidt spændt på, hvordan lyden ville være. Jeg vil dog pointere, at min indstilling var, at jeg var kommet for at få en god oplevelse og ikke for bruge energi på om der skulle være nogle mislyde jeg kunne hænge mig i. Farven på guitarerne er jeg nu ligeglad med. Hank brugte sin KCP forstærker, som han også har gjort på hans seneste toure og Bruce brugte som sædvanlig Vox forstærkeren. Jeg kan kun sige, at alle mine forventninger til koncerterne blev indfriet, jeg syntes det lød rigtig godt (begge gange) som en live koncert nu skal være, og det eneste tidspunkt jeg hæftede mig ved lidt mislyde fra højtalerne var under det akkustiske indslag, men ikke noget der ødelagde min oplevelse. Søren Pedersen ShadowsNyt 18 - Side 5

Velkommen til Shadows Nyt nr. 18 Som det fremgår af Sørens beskrivelse, så skete det, som mange af os har gået og sukket efter i årevis: Gendannelsen af The Shadows - med Bruce og Hank på scenen samtidig! Omend kun for en stund. Jeg ved, at en hel del af klubbens medlemmer overværede de sidste koncerter, og vil kunne nikke genkendende til Sørens beskrivelse. Men var det så den definitive afslutning? Der er stadig ikke sikre informationer om, hvorvidt man senere vil spille udenfor England. Rygter er der derimod masser af, og flere af dem går på, at The Final Tour også vil gæste Danmark i løbet af efteråret eller senest næste forår. Men det er som sagt kun rygter... Til gengæld er det sikkert, at Den danske Shadowsklub fortsætter, også selv om vi nu har skiftet formand. Stifter Gert Mikkelsen erkendte ved sidste møde i Nyborg, at tiden var blevet for knap, og valgte derfor at sige stop. Vi er mange, der skylder Gert Mikkelsen en stor tak for hans arbejde med at stable klubben på benene, og vi håber, at Gert stadig vil bakke op om klubben og være med til de kommende arrangementer. Jeg fik så æren af at blive valgt til ny formand, og vil efter bedste evne forsøge at gøre det så godt jeg kan med den relativt lille portion fritid jeg har at gøre godt med. Det er ikke de helt store programerklæringer og ambitioner jeg stiller op med tværtimod mener jeg, at det er vigtigt, vi bevarer klubben som en lille, hyggelig og overskuelig forsamling. Et årligt, landsdækkende træf samt en række lokalarrangementer er realistisk. Hyggen og den fælles glæde for guitar-musikken bør efter min opfattelse være de drivende faktorer. Det er ikke et succes-kriterie at være 500 medlemmer, men at det antal, der er til stede, har det rart. Jeg vil dog gerne løfte sløret for at par af vores ambitioner fremover: Gæste-optræden af kendte (og særdeles dygtige) guitarister med hang til twang, omfattende interviews/portrætter af dygtige solister, tips og tricks til lyd og øvning samt mulighed for at indspille sig selv på CD ved et kommende træf. På bestyrelsens vegne, Kim Brandt Tlf: 58500696 Mobil: 40445108 Mail: burns@mail.dk Fejler jeg noget? For ikke længe siden havde jeg fødselsdag. Som sædvanlig spurgte min kone til en ønskeseddel, og som dagen nærmede sig, blev der rykket for den indtil få dage inden, hvor der blev givet en stram tidsfrist. Jeg granskede min hjerne, og tog tilmed til København for at kigge forretninger, incl. musikforretninger. Det var ikke uden ægte bekymring, at jeg måtte konstatere, at jeg sådan set ikke rigtig ønskede mig noget. Kunstbøger - i al almindelighed - og nogle sko a la dem, jeg allerede havde et par af, kunne det blive til. Den situation har jeg aldrig stået i før. Jeg er faktisk ganske godt tilfreds med det jeg har. Nu er det jeg overvejer at søge professionel rådgivning for at høre, om det er en del af mit samlede sygdomsbillede. Men inden da skal jeg her spørge bredt, om andre eventuelt har oplevet noget tilsvarende. Der plejer jo altid at være en guitar, en pedal eller en forstærker, som jeg gerne vil have. Jeg er godt tilfreds, jeg ønsker mig ikke noget. Kan I høre, at det lyder underligt? Jeg er godt tilfreds med mit nye digitalkamera. 5 megapixel i lækkert lommeformat. Hvad? Om det kan kobles uden om computeren, når der skal printes billeder. Det tror jeg ikke. Så måske er jeg alligevel ikke godt tilfreds. Og så er der Sony s nye digitalkamera Cyber-Shot, der kun er 1,5 cm tykt til 4.999 Kr. Det overvejede jeg også, men det kostede cirka en tusse mere end, hvad jeg ville give. Hvad tror I, jeg sidder med her to måneder efter? Rigtig gættet, et tilbud fra Merlin på samme kamera, en tusse billigere. Så jeg er måske alligevel ikke så tilfreds. Men jeg er i det mindste godt tilfreds med mit Windows 95, selvom det er gammelt. Det fungerer udmærket. Det vil sige, det fungerer ikke sammen med det SoundBlaster lydkort, som jeg havde tænkt mig. Så jeg er nærmest utilfreds. Med min fremskredne alder som ballast og en vis portion refleksion over de materielle anskaffelser jeg foretager, var jeg ellers på vej til at være godt tilfreds. Måske er det en lallende sindstilstand. Sikkert er det, at det ikke er udpræget trendy. Hvordan har du det i øvrigt? Thomas Krüger ShadowsNyt 18 - Side 6

Nu med mere fylde Det lyder godt, og jeg tror også, det er det. Da jeg for noget tiden siden sludrede med Kent Øgendal (ja, det er ham) om den gode guitarlyd på hans seneste hjemmegjorte CD, faldt snakken på pick-upper og mulige indstillinger. Her var det, at Kent fortalte mig, at han havde monteret et andet potmeter på den nederste volumekontrol. Et 500K Split Shaft potmeter fra Fender. Når man spiller med bridge pick-uppen, så er fidusen, at jo mere man drejer volumeknappen mod uret, jo mere mixer man middle pick-uppen med ind i lyden. Trinløst og dermed efter eget valg. På den måde undgår man tendensen til den ofte noget tynde og skingre tone, som de fleste af os nok kender til. Det hører med til historien, at Kent har valgt at koble middle pick-uppen sammen med bridge pick-uppen og ikke som Kinman diagrammet viser, neck og bridge fordi det efter Kents mening lyder bedre med denne kombination. Potmetret har jeg bestilt, og det er kun manglende tid der gør, at det endnu ikke er monteret. Jeg stoler derfor indtil videre trygt på Kents udmærkede hørelse og guitarlyd. Vi arbejder på, at du kan få en demonstration på nettet. Thomas Krüger NYBORG TRÆF referat. Der var et rigtigt godt fremmøde til Klubbens sidste sammenkomst i Nyborg den 21. marts 2004. Omkring 70 personer fandt vejen til det sted, som i gamle dage dannede rammen om et fornemt teater, og som nu bliver brugt som medborgerhus. Nogle af os havde lidt svært ved at finde den rigtige indgang men godt hjulpet af en stor, rød guitar (lavet på en førende, jysk møbelfabrik) lykkedes det alligevel for de fleste at nå frem. Til de stakler, der havde tungt grej med, var der så lige trapperne op til første sal, der skulle forceres. Men der var ikke mangel på velvillge, hjælpende hænder. Generalforsamlingen kom i gang lidt over middag, og der mest markante her var selvfølgelig, at formand Gert Mikkelsens meddelte sin afgang. Gert har fået nyt arbejde, og føler ikke, at han længere har den fornødne tid. Al ære og respekt for den beslutning - og ikke mindst for det store arbejde, Gert igennem årene har brugt som primus motor i klubben. Tak for det, Gert. Jeg fik så æren af at blive Klubbens nye formand. Et hverv, som jeg ser frem til med stor forventning. Til de, som ikke var til stede, har jeg andet steds i bladet skrevet en kort beskrivelse af mig selv. Tilbage til Nyborg: Efter generalforsamlingen var det tid til det første orkester: Los Fiascos, der som med sædvanlig sikkerhed fyrede den af på scenen. Med Vox, hvide Burns-guitarer og masser af spilleglæde kan det ikke gå galt, og så var vi ligesom kommet i gang. Herefter fik vi en imponerende solo-optræden af Ove Nielsen fra Vejle, som i den grad viste fingerakrobatik. Jeg skal lige have varmet knoglerne op, sagde den svedende jyde beskedent, efter at flere publikummer allerede efter første nummer ShadowsNyt 18 - Side 7

havde tabt kæben over den næsten uforskammede lethed, hvorved selv meget svære passager sprang fra gribebræt tet. Forstærke ren var hverken Vox, Fender eller Matchless men derimod en ENGL. Lyden var skarp, og måske en anelse for spids men det betød så også, at hver enkelt tone stod klart og tydeligt. Vi hørte Chet Atkins, Albert Lee og Mark Knoppfler - og selvfølgelig også Shadows. Blandt flere publikummer blev der hvisket: Det bliver da vist ikke meget bedre end det her... Lidt senere kom Oves søn på banen, og så stod den bl.a på klassisk musik udsat for el-guitarer De fire årstider, for blot at nævne en enkelt. Dejligt at se en far og søn med så meget til fælles... Ove har lovet, at han næste gang vi mødes i Klubben vil stille sig til rådighed med en såkaldt Guitar-clinic, hvor alle interesserede kan få hjælp til svære passager samt gode råd til, hvordan man bliver bedre og måske får lidt struktur på sin øvning derhjemme. Så kom turen til det næste orkester Dance on med bl.a. Jens Varmløse på trommer. De fleste i klubben ved, hvad han kan på sin guitar, men denne gang nøjedes han med at holde takten som kapelmester bag trommerne. Spilleglæden lyste ud af drengene - og der er altid gode musikalske oplevelser, når Jens og drengene trykker den af. På dette tidspunkt var tidsplanen allerede skredet en del, så noget forsinkede kom vi i gang med UB-Hank afdelingen, hvor alle, der tør, har mulighed for at gå på scenen og spille et par numre efter eget valg. Det er altid svært at spille på andres grej når man ikke har sin egen, vante lyd/set-up hjemmefra, men der var alligevel en god håndfuld, der trodsede nerver og fyrede den af på scenen. Også en Niels Egelund debutant, der uforfærdet kastede sig over Man of mystery. Flot klaret! Nyt medlem Søren Tønnesen har lånt en Burns og debuterer. Poul Madsen på scenen også en debut. ShadowsNyt 18 - Side 8

Jens med sin nyerhvervede Burns Apache Til allersidst lykkedes det at få lokket Los Fiascos på scenen til et lille afsluttende sæt, hvorefter den afgående formand Gert Mikkelsen præcis kl. 18 sagde farvel og tak. På vores hjemmeside www.shadowsclub.dk - er der mulighed for at se/gense mange af de bands/solister, der optrådte i Nyborg. Torben Carlsson har gjort et fremragende stykke arbejde med at lægge videoklips på nettet. med en diamant på vibrator-armen Desværre nåede vi på grund af tidsnød ikke at høre det nye, gamle band Sound like Shadows, som var kommet langvejs fra. Jeg håber virkelig, at de vil møde op til det næste træf og give os en smagsprøve på deres kunnen. Bo Rasmussen på sin røde Fender Alt i mens der blev gået til den på scenen, var der mulighed for at hvile ørene i de tilstødende lokaler, hvor der var masser af guitarer der lå til skue. Der var også et batteri-drevet mini-anlæg, der beviste, at man ikke behøver bruger mere end 2500,- for at kunne lyde rigtig godt: En Zoom ekko-pedal og en stor Ghetto-blaster er alt hvad der skal til, hvis der skal rockes i sommerhuset eller andre steder, hvor man ikke lige gider slæbe det tunge grej med. Det var dejligt at se det store fremmøde, og der kom mange gode ideer og forslag til kommende arrangemeter. Vi vil nu i bestyrelsen arbejde på at gøre rammerne til det næste fællesarrangement endnu bedre efter at mange har været i England og høre The Shadows Final Tour. Det skal blive spændende at se, om det vil vække interessen hos nye, potentielle medlemmer af Klubben, ligesom mange jo holder vejret i forbindelse med (de indtil videre ubekræftede) rygter om, at bandet også gæster Danmark i efteråret. Jeg håber, at I fortsat vil bakke op om Klubben og aldrig tøve med at komme med gode ideer og forslag til, hvordan vi fremover kan skabe hyggelige rammer for os, der godt kan lide den ægte, uforfalskede guitar-lyd i alle dens variationer. På vegne af bestyrelsen, Kim Brandt Tlf: 5850 0696 Mobil 4044 5108 Mail: burns@mail.dk Præsentation af den nye formand: Jeg hedder Kim Brandt og er 44 år, journalist på Ritzaus Bureau i København og bor i et hus lige uden for Slagelse. Jeg er gift med en amerikansk pige, og tilsammen har vi et par tvillinger på 9. I min fritid er jeg SSI-musiker (Suppe- Steg- Is) og har efterhånden spillet musik i 25 år. Startede som trommeslager, men skiftede så til klaver/keyboard og har de sidste 20 år forsøgt mig på guitar og vokal. For to år siden fandt jeg min drømmeguitar i en amerikansk guitarforretning: En rød, ShadowsNyt 18 - Side 9

venstrehånds Fender Custom-shop (NOS 56 ). Den er jeg glad for. Jeg har prøvet en del forstrækere med tiden, men har p.t. valgt en forstærkerløsning, der er let at transportere og som er god i familiefestarrangementer. En Digitech 2120 Guitar Pre-amp med to rør og digitale effekter. Altså det bedste af begge verdener. Minuset er, at lyden ikke bliver så direkte og rå som på en rigtig forstærker. Plusserne er, at den er let at spille ensartet på, og lyden blander sig godt i PA-anlægget sammen med backingen. På et tidspunkt håber jeg, at jeg kan spille på mit eget anlæg til et træf og demonstrere, hvor godt det rent faktisk kan lyde kontra en rigtig forstærker. Ellers går jeg nok mest og drømmer om en Fender Vibroking eller en Matchless... Når jeg ikke går på arbejde eller spiller til fester i weekenden elsker jeg at løbetræne i skoven. Har deltaget i Eremitage-løbet 10 gange og løbet et par halv-maratons. Drømmen er stadig et helt maraton (42 kilometer) gerne inden udgangen af 2004, nu hvor jeg har kvittet smøgerne. Jeg er også storforbruger at computere både som seriøst redskab til mangt og meget men også som underholdning i form af spil m.v., især på Internettet. Kim Brandt Og hvad har det med musik at gøre? Da jeg hørte om mikrobølgeovnen første gang, opstod der hurtigt et regnestykke i mit indre. Hvis det normalt tager 35 minutter at stege noget i ovnen, og det nu kun tager 5 minutter, så må det jo betyde, at der er 30 minutter i overskud. Det er jo glimrende, især fordi man forestiller sig, at man i den tid kan ligge i hængekøjen og nyder en frugtcocktail. Men sådan hænger det jo ikke sammen. Der sker det forunderlige, at det der startede med at skulle hjælpe én til at få mere tid, ender med at gøre én mere stresset. Man skal nemlig lige i mellemtiden i kælderen og checke kattelemmen og man skal lige i haven og hænge en fedtkugle op til fuglene. Der sker noget med tidsopfattelsen. Den bliver speed et op over tid og måske uden at vi selv registrerer det. Når man laver sin mad meget hurtigt, spiser man den af en eller anden grund også hurtigt. Og dette kulinariske jetlag betyder oftest også, at der bliver taget af bordet hurtigt. Man er godt på vej til følelsen af, at man skal nå noget. Er du i tvivl, så kig lige forbi, når den her i familien står på pizza er. Det giver begrebet fastfood nye dimensioner. Tingene skal foregå i et vist tempo. Ganger man op med lignende situationer resten af dagen, kan følelsen af hast brede sig til at være konstant. Man taler i mobil mens man kører i bil (jeg gør ikke), sms er når man står i kø (jeg gør ikke), smutter lige med over i krydset selvom det faktisk lige var blevet rødt (jeg gør ikke). For er det ikke sådan, at vi ikke længere gider sidde i 45 sekunder og bare vente på, at det igen skal blive grønt? For er det ikke sådan, at vi vil have billederne fra vore kamera er her og nu, og er det ikke sådan, at vi ikke længere finder os i at vente, når vi skal downloade noget? For man kommer hurtigt bagud i forhold til sin egen etablerede tidsfornemmelse. Man vil opgraderes og opdateres. Af egen fri vilje eller fordi udviklingen tvinger os til at blive det. Hver pause skal fyldes, fordi det er blevet mere og mere muligt. Fordi det også fylder vores selvbillede af, at vi er aktive og bruger tiden til noget. Måske hviler det hele på en forkert forestilling om, hvornår vi har fri. Som børn havde vi fri, når vi havde lavet lektier og været nede med skraldespanden. Rigtig fri uden forpligtelser og bekymringer. Som voksne er vi blevet fanget af vores opfattelse af, at vi skal nå noget, og at der rent faktisk altid er ting, der skal gøres eller projekter og halvdårlige samvittigheder rundt omkring og æder af vores tid. For opgaverne stopper aldrig og vi må selv definere, hvornår vi har rigtig fri. - Nu gider jeg ikke mere, hører jeg mig selv sige. Men det er da først efter at jeg har knoklet med et eller andet i haven eller i huset, som har gjort mig helt kroget i ryggen. Det er ikke en specielt velvalgt pause, men en simpel nødvendighed. Det er os selv der definerer, om det at vente på rødt er et problem eller ej. Om det er at spilde tiden eller ligefrem er noget positivt. Det pudsige er, at det er i pauserne, man kommer tættest på sig selv. Det er i stilheden, man får rigtig kontakt. Når man ikke udfylder en funktion, siger eller gør noget. Når dagligdagens overflade og praktik falder væk for en stund, opstår noget større. Nemlig kendskabet til én selv. Og hvad har det så med musik at gøre? Det er pauserne, der afbalancerer dig som menneske, er mit postulat. Og det er i pauserne, du finder energien til at udtrykke dig sjælfuldt som musiker. Det er pauserne, der får musikken til at leve. Og det er pauserne, der får Walking in the air til at svæve. Som Niels Egelund allerede har luret. Thomas Krüger ShadowsNyt 18 - Side 10

Nedenstående artikel er skrevet af journalist Peter Rahbek, og trykt i Den Blå Avis i foråret 2004. Vintage el-guitar: Drøm eller mareridt? Tom elsker rock, drømmer om at blive guitarhelt og ringer ofte. Også i dag. Hans stemme dirrer: - Jeg har købt en FEEED spade en rigtig pre-cbs vintage Fender Stratocaster, mand, kom ud og tjek den! Vel fremmødt tager jeg Toms nye erhvervelse under luppen. Tom har kun givet 8.850 dollars for den gamle Fender plus 5-600 dollars i transport og forsikring. Han fandt varen på en amerikansk internet-auktion, tog en hurtig beslutning og et lån i banken. Nå ja, så kom der Told og Moms på moletjavsen. Dermed nåede Toms vintage Strat tæt på 60.000 kroner, før han kunne klimtre. Rigtigt mange penge, indvender jeg. - Ja, men tjek den lige; den er fra 59. Og ALT er originalt!!!... Nærmere research viser, at Tom har gjort knap så god en handel. For det første stemmer guitarkroppens og halsens numre og signaturer ikke overens. For det andet er guitarkassen af meget senere årgang. For det tredje er en af pickupperne omvundet antagelig fordi den har støjet eller været kortsluttet. Og så viser 59-Strat en sig nærmest umulig at justere ordentligt op, for gevindet på stålet i halsen er drejet over. Desuden trænger spaden til nye bånd, rensning af det snavsende gribebrædt og en omgang rustopløsende olie på strengebroen, hvis skruer har sat sig helt fast. Sandheden er, at ingen guitar er god, bare fordi den er vintage. Fender lavde masser af møgspader i deres første 10 år selv om der også var mange gode guitarer ind i mellem. En guitar er kun god, når musikeren har det godt med den og forstår at udnytte dens kvaliteter. Når Eric Clapton, Eddie Van Halen, Pat Metheny og andre guitarhelte lyder fedt, så er det ikke nødvendigvis fordi de spiller på vintage instrumenter. Snarere fordi de har brugt tusinder af timer på at lære at spille og opbygge et forhold til deres instrument. Man kan IKKE købe sig til musikalsk identitet og verdens fedeste guitarsound. Det kommer indefra og ud gennem fingrene. Det tager sin tid. Og Tom kunne med fordel have købt sig 3-4 håndbyggede topklasseguitarer, bygget til egne specifikationer for de samme penge. kikke på en ægte 59 som fx den guitar Hank fik fra Cliff, så er det nok så som så med spilleglæden og mekanikken her mere end 40 år efter. Der tror jeg også, man er langt bedre tjent med en ny, gammel model... /Kim Brandt Den nye CD fra Shadows som har ligget på hitlisten i flere uger i England. Det drejer sig om indspilninger fra 80 erne og en indspilning fra i år af "Life Story" skrevet af Jerry Lordan og aldrig indspillet af The Shadows før. CD 1: Apache, Man of Mystery, Shadoogie 83, Shindig, Wonderful Land, Flingel Bunt, The Boys, Theme from 'The Deerhunter', Frightened City, Theme for Young Lovers, Dance On, The Savage, Albatross, FBI, Guitar Tango, Genie with the Light Brown Lamp, Atlantis, Foot Tapper, Don't Cry for Me Argentina, Kon- Tiki, Telstar, The Third Man, Geronimo, Equinoxe V, The Stranger, Riders in the Sky. CD2: Mountains of the Moon, Moonlight Shadow, You Win Again, Memory, I Guess That's Why they call it the Blues, Thing-Me-Jig, Life Story, Johnny Staccato, Summer Love '59, Turning Point, This Old House, Chariots of Fire, Crockett's Theme (from Miami Vice), Going Home (theme from Local Hero), Midnight Creepin', Every Breath You Take, Africa, Walk of Life, Dancing in the Dark. Vi kan skaffe Life Story hjem til medlemmerne såfremt der er interesse for det: prisen er, såfremt der er tilstrækkelig interesse for det 150,- kr. inkl. forsendelse. Mandag den 14. juni, på London Palladium, Cliff overrækker Bruce, Brian og Hank Guld CD for at fejre salget af over 100.000 eksemplarer af Life Story. Redaktørens bemærkninger: Jeg er helt enig med Rahbeks vurdering her. Omend det må være herligt i historisk forstand at kunne ShadowsNyt 18 - Side 11

Sidste nyt: Jeg har her på faldrebet til trykningen af dette nummer (28.06) modtaget følgende mail fra Rene Pedersen: Har talt med Pernille fra ET Promotion. Hun kan ikke bekræfte noget endnu, men har til gengæld fra en meget god bekendt, fået info om, at Warren Bennett skulle have luftet nyheden, om koncert i Danmark. Dette skulle være med 99% sikkerhed. Men vi må jo se tiden an. Men for de af jer der har adgang til internettet kan jeg anbefale at gå ind på følgende hjemmeside: www.leosden.co.uk/ De har et meget stort udvalg i såvel backing CD, CD, DVD mv. alt sammen udelukkende Cliff og Shadows relateret. Såfremt der er interesse for det vil vi gerne være behjælpelig med at skaffe noget hjem. Søren Pedersen Til gengæld kan jeg fortælle, at Hank pt., er i Frankrig, hvor han blandt andet, er gæst ved en Django Reinhardt festival. Har fået at vide fra, David Hodson (Hodson Jazzguitars), at Hank muligvis påtænker, at udgive en CD om godt et års tid, med jazzinspireret musik. Med venlig hilsen René Final Tour 2004 Danmark: Som det fremgår af ovenstående er der altså endnu ikke noget nyt om koncerter i Danmark, men jeg kan love jer, at så snart jeg ved noget konkret om evt. tider og steder vil jeg sende brev eller mail til jer, såfremt det sker inden næste nummer af ShadowsNyt. Hank hos David Hodson (Hodson Jazzguitars Søren Pedersen Backing CD og plader: Bagest i bladet er listen over de backing CD som vi har på lager vi forsøger at have 2-3 eksemplarer af hver på lager. Men udover de backing CD vi har findes der mange andre, og jeg vil gerne prøve evt. til næste nummer at bringe en liste over hvad der findes, og måske tilsvarende over tablaturer. Bo Rasmussen og Kim Brandt krydser guitarer. ShadowsNyt 18 - Side 12

Backing CD ere UB Hank 1: Apache / Man of Mystery / Shindig / Wonderful Land / The Rise And Fall Of Flingel Bunt / The Theme From The Deer Hunter / The Boys / The Frightened City / Theme For Young Lovers / Dance On / The Savage / FBI / Guitar Tango / Peace Pipe / Atlantis / Foot Tapper / Don t Cry For Me Argentina Kon-Tiki / Geronimo / The Stranger / Sleepwalk / Stardust Kr. 180,00 UB Hank 2: Blue Star /Cosy /Theme From Shane / Theme From Giant Maria Elena /The Breeze And I /Black Is Black /Brazil /The Lonely Bull /It s Been A Blue Day /Riders In The Sky /Midnight The Girls /Sweet Dreams /Memory /Blue Sky, Blue Sea, Blue Me /Rodrigo s Guitar Concerto /Somewhere /Spring Is Nearly Here /Find Me A Golden Street /Theme From The Boys /Adios Muchachos /Granada /Las Tres Carabellas Kr. 180,00 UB Hank 3: Shadoogie / Round And Round / South Of The Border / Theme From A Filleted Place / The Warlord / Genie With The Light Brown Lamp / Gonzales / Quatermasster s Stores / Mustang The Rumble / 1861 / Chu-Chi / Les Girls / Zambesi / Chattanooga Choo Choo / Stars Fell On Stockton / Perfidia / The High And The Mighty / Shazam / Nivram / Walk Don t Run Kr. 180,00 UB Hank 4: That ll Be The Day / It Doesn t Matter Anymore / Heartbeat 36-24-36 / Big Boy / Parisienne Walkways / This Ol House Little Princess / Albatros / My Resistance is Low / Tonight Because They Are Young 40 Miles Of Bad Road / Rebel Rouser / Dance To The Guitar Man / The Cruel Sea Diamonds / Wipe-Out / Wheels / Pipeline / Walk Don t Run / Hawaii Five 0 Kr. 180,00 UB Hank 5: Oh Boy, Africa, Bossa Roo, Bright Eyes, Driftin, Equinoxe Part V, Listen to Me, Night In White Satin, The Saturday Western og True Love Ways. Kr. 180,00 Casting A Shadow: Candle In The Wind / The Young Ones / Summer Holiday / Music Of The Night / All I Ask Of You / I know Him So Well Theme From Missing / Moonlight Shadow / Turn Around And Touch Me / Tales Of A Raggy Tramline / Telstar / Sacha Jessica Local Heroes / Lost City / It s A Man s World / The Miracle / Shadoogie 83 / Gonzales / Apache Kr. 190,00 Marvin s Master Trax: A hard days night / The good, the bad and the ugly / A kiss from a rose How deep is your love / Windmills of your mind When you say nothing at all / Son of a preacher man Goldfinger / A groovy kind of love / La Bamba / Theme from Star Wars / My heart will go on / Ain t no sunshine / Love is all around / James Bond Medley (The Bond theme, From Russia with love, You only live twice, On Her Majesty s Secret Service) kr. 200,00 Legend In the beginning Chattanooga Choo-Choo, Maroc 7, Temptation, It s a man s world, Waiting for Rosie, The spyder and the fly, Blue sky, blue sea, blue me, Deep purple, Red riverside rock, It s been a blue day, The lost city, You ve gotta have a heart, Now that you re gone, Main theme from Rhythm and Greens, Zambesi, Santa Ana, I wish I could shimmy like my sister Arthur, The Ormston legacy. kr. 130,00 ShadowsNyt 18 - Side 13

Ian McCutcheon s WorkOut CD ere SHADOWS WORKOUT 1: Tonight, Friends, Bossa Roo, Little Princess, Walkin, Santa Ana, Maid Marions Theme, National Provinzial Samba, Main Theme, A Sigh, French Dressing, Now That You re Gone, Riders of The Range, Summer Love 59. Pris : kr. 150,00 SHADOWS WORKOUT 2: Some are lonely, Live and let die, Back Home, Walking in the air, Fandango, A Place In The Sun, In The Mood, The Young Ones (vokal), Move it (vokal), Do You Wanna Dance (vokal), Blue Shadows, Poem, Maggie s Samba, The Flyder And The Spy. Pris : kr. 150,00 SHADOWS WORKOUT 3: Return To The Alamo, Cricket Bat Boogie, Mozart Forte, Deep Purple, Temptation, I wish I could shimmy like my sister Arthur, Brekthru, Don t talk to him (vokal), The Windjammer, The Lute Number, Janine, Dakota, Tomorrow s cancelled, Waiting for Rosie. Pris : kr. 150,00 SHADOWS WORKOUT 4: Temptation, Equinox Part V, No Dancing, Scarlet O hara, Cottin Pickin, I love You (vokal), The Mexican, My Grandfather s Clock, Alice in Sunderland, Lady Penelope, Shotgun, Stingray. Pris : kr. 150,00 SHADOWS WORKOUT 5: Imagine/Woman, Wild roses, The Third Man, Outdigo, Classical Gas, Thing- Me-Jig, Alentejo, Fly me to the moon, Maroc 7, Saturday Night at The Duck Pond (The Cougars), Song of Mexico (Tony Meehan), The Magic Doll, Banana Man, Chelsea Boot. Pris : kr. 150,00 SHADOWS WORKOUT 6: The Old Romantics, Mountains Of The Moon, Valencia, Slaughter On Tenth Avenue, Everything I Do (I Do It For You), The Storm, Another Night, Our Albert, Arty s Party, A Thing Of Beauty, All Day. Pris : kr. 150,00 SHADOWS WORKOUT 7: You don t have to say you love me, He ain t heavy he s my brother, How do I love thee, Song for Duke, Theme from Eastenders/Howards way, Besame Mucho, Thunderbirds Theme, Razzmataz, Tennessee waltz, Semi detached Suburban Mr. James, Prelude in E major, Jigsaw. kr. 150,00 SHADOWS WORKOUT 8: Pipeline, If you leave me now, Aquarius, Misty, Sealed with a kiss, A girl like you, Naughty Nippon nights, Evening glow, Zero X theme, Bombay Duck, With a hmm hmm on my knee. kr. 150,00 ShadowsNyt 18 - Side 14