INDSATSPLAN FOR JORDFORURENING 2015
Forord Regionerne er ansvarlige for indsatsen over for jordforurening. Indsatsen består blandt andet af at kortlægge, undersøge og rense forurenet jord for at sikre grundvand, miljø, natur og menneskers sundhed. Da opgaven er stor og med en lang tidshorisont, er der behov for en løbende prioritering af opgaven. Hvert år sender Region Sjælland forslag til det kommende års indsatsplan i offentlig høring. I det følgende kan du læse mere om de indsatser, vi planlægger gennemført i 2015. Hvis du har bemærkninger til planen, skal du sende dem til os, så vi har dem inden den 26. februar 2015. Herefter tager vi stilling til den endelige plan for indsatsen i 2015. 2
Strategi for jordforureningsområdet I 2014 har regionen arbejdet med at revidere strategien for indsatsen på jordforureningsområdet. Den tidligere strategi er fra 2007 og siden er der arbejdet med at håndtere, såvel forureninger, der truer grundvandet, som forureninger, der truer boliger og børneinstitutioner. Den reviderede strategi forventes vedtaget i januar 2015. I strategien er den strategiske handlingsplan for håndtering af grundvandstruende forureninger fra 2012 indarbejdet, ligesom der er arbejdet med en fokusering af indsatsen på arealanvendelsesområdet. De nye opgaver i forhold til jordforurening, der truer overfladevand og natur er også indarbejdet. Regionen lægger vægt på, at vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med kommuner og andre samarbejdspartnere. Fælles, fokuseret og fremtidssikret er tre vigtige pejlemærker for vores arbejde. Jordforurening En strategi for Region Sjællands indsats, er bygget op om overskrifterne til højre. Grundvand overblik og prioritering Prioritering af ejendomme med bolig, børnehave og offentlig legeplads Gode livs- og vækstvilkår Beskyttelse af overfladevand og natur Innovation et middel til god opgaveløsning 3
Grundvand - overblik og prioritering Kortlægning af forureninger Med indsatsen for at beskytte grundvandet håndterer vi lokaliteter, der udgør en risiko for grundvandsforurening og som samtidig ligger inden for områder med værdifuldt grundvand (OSD og indvindingsopland). Indsatsen planlægges og gennemføres i samlede geografiske områder. Det gør indsatsen mere effektiv, fordi vi tager stilling til risikoen fra de væsentlige forureninger i området på én gang, i forhold til den konkrete vandforsyning nu og i fremtiden. Opsporing af pesticider I 2014 blev der igangsat et pilotprojekt om opsporing af pesticidpunktkilder. Pilotprojektet gennemføres på Stevns i et område, hvor grundvandet er meget sårbart. Pilotprojektet afsluttes i 2015, og der arbejdes videre med at finde metoder til en effektiv opsporing af pesticidpunktkilder. Målet er at fastlægge, hvordan opgaven om undersøgelser og eventuel oprensning af pesticidpunktkilder skal gribes an på længere sigt. Samarbejde med andre I 2015 vil vi tage initiativ til et endnu tættere samarbejde med kommuner og vandforsyninger om regionens indsats i de enkelte områder. Vi tager et nyt IT værktøj i brug, hvor vi på oversigtskort kan vise den samlede trussel fra punktkilder overfor konkrete vandforsyninger. Beslutning om håndtering af punktkilderne i området ønsker vi at tage i samarbejde med kommunen og vandforsyningen. Regionens indsats skal ses som et led i den samlede grundvandsbeskyttelse i området, så der sikres en bæredygtig vandforsyning på langt sigt. Drikkevandsinteresser OSD står for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser og er områder, der er udpeget til at kunne forsyne borgerne med drikkevand nu og i fremtiden. OSD-områder udgør ca. 35 % af Danmarks areal. I Region Sjælland udgør OSD ca. 52 % af arealet. Indvindingsoplande udenfor OSD udgør i Region Sjælland ca. 9 % af arealet. I Region Sjælland indvindes der årligt ca. 107 mio. m 3 grundvand, hvoraf ca. 34 mio. m 3 eksporteres til hovedstadsområdet. Ca. 88 % af drikkevandet i Region Sjælland indvindes i OSD-områder. 4
Arbejdet med kortlægning af grundvandsforureninger på vidensniveau 1 i 2015 I 2015 vil vi færdiggøre arbejdet med kortlægning af mulig forurening (vidensniveau 1) i alle kortlægningsområderne i prioriteringsgruppe 1. Kortlægning af lokaliteter i prioriteringsgruppe 2 er igangsat i 2014 og vil fortsætte i 2015. På figuren herunder er både den igangværende og afsluttede indsats indtegnet. Figuren viser også de 4 prioriteringsgrupper, der angiver den overordnede rækkefølge af vores indledende kortlægnings- og indledende undersøgelsesindsats. 5
Planen for kortlægning af grundvandsforureninger på vidensniveau 2 i 2015 I 2015 forventes udført indledende forureningsundersøgelser indenfor Naturstyrelsens kortlægningsområder i Roskilde, Køge og Lolland kommuner. Alle lokaliteter med klorerede opløsningsmidler og andre væsentlige kilder med høj grundvandsrisiko i prioriteringsgruppe 1 planlægges at være indledende undersøgt med udgangen af 2017. På figuren herunder er både den igangværende og afsluttede indsats indtegnet. Figuren viser også de 4 prioriteringsgrupper, der angiver den overordnede rækkefølge af vores indledende kortlægnings- og indledende undersøgelses-indsats. 6
Den videregående indsats og områdetilgang over for grundvand i 2015 I forbindelse med prioritering af den videregående indsats og selve undersøgelserne ser vi gode muligheder for en effektiv indsats ved at vurdere lokaliteter i afgrænsede geografier. Med afgrænset geografi mener vi et indvindingsopland, et industrikvarter, et kortlægningsområde eller lignende. Udgangspunktet er, at vi ved at vurdere flere tætliggende lokaliteter på én gang kan sikre en sammenhæng i indsatsen overfor grundvand. Den områdeprioriterede videregående indsats på grundvandsområdet sættes i gang i 2015. I indsatsplanen for 2016 skal foreligge en plan for den videregående indsats i de kortlægningsområder, hvor den indledende indsats er afsluttet. Der vil blive udarbejdet konkrete planer for kortlægningsområderne Almsgård og Agersø/Omø og Slimminge i 2015, så de ligger klar til indsatsplanen for 2016. Herunder er baggrunden for tre af de grundvandssager vi kommer til at bruge mange ressourcer på i 2015 kort beskrevet. Sagerne er opstartet før vedtagelsen af strategien for jordforureningsområdet og ligger alle i højt prioriterede grundvandsområder. Den fulde liste over de videregående undersøgelser og oprensninger vi arbejder med i 2015 kan ses i bilag 2. Videregående undersøgelse ved Platanvej 19 På Platanvej i Øster Toreby på Falster (Guldborgsund Kommune) rydder vi op efter en forurening med klorerede opløsningsmidler. Stofferne er anvendt langt tilbage i tiden af en lokal virksomhed, der har brugt opløsningsmidlerne i forbindelse med produktion af værktøjsopbevaring. Sagen er opstartet i Storstrøms Amt tilbage i 2006. I 2009 blev der etableret en midlertidig pumpeløsning for at sikre, at grundvandet i området bliver holdt rent. Sagen er fortsat prioriteret hos os, for at optimere indsatsen. Sagen er placeret i prioriteringsgruppe 1. Videregående undersøgelse og oprensning ved Kragemosevej Kragemosevej 14 har i 1970 erne huset en galvaniseringsvirksomhed. Galvaniseringsvirksomheder har tidligere anvendt klorerede opløsningsmidler til affedtning af de emner, der skulle galvaniseres. Denne praksis har ført til en omfattende forurening af området. De klorerede opløsningsmidler har trukket gennem jorden og har forurenet grundvandet under ejendommen. Den videregående undersøgelse er stort set afsluttet og sagen vil derfor i 2015 primært handle om at finde egnede metoder til oprensning. Sagen er placeret i prioriteringsgruppe 1. Oprensning ved Roskildevej 17 Sagen på Roskildevej 17 skyldes en tidligere losseplads, der er beliggende øst for Kirke Hvalsø i Lejre Kommune. Lossepladsen er etableret tilbage i 1972, hvor man efter råstofgravning i området har påbegyndt opfyldning i de gravede områder. Forureningen består af forskellige pesticider. Sagen er allerede behandlet tilbage i 90 erne, men ny viden peger på, at den etablerede løsning måske ikke er tilstrækkelig. Forurening fra den gamle losseplads udgør derfor en trussel for drikkevandet i området. Sagen er placeret i prioriteringsgruppe 2. 7
Prioritering af ejendomme med bolig, børnehave og offentlig legeplads De forureninger, der udgør den største risiko for boliganvendelsen og for anvendelsen til børneinstitution, skal håndteres først. Vores strategiske indsats er derfor fokuseret på fire problemstillinger: 1) Akut risiko ved særligt farlige stoffer 2) Kronisk effekt ved længerevarende eksponering, som ikke kan undgås ved enkle forholdsregler 3) Eksplosionsfare i huse som følge af indtrængende methangas fra nedlagte lossepladser. 4) Lokaliteter hvor børn kan udsættes for kontakt med jordforurening på daginstitutioner og offentlige legepladser Akut risiko I 2015 fortsætter regionen arbejdet med at afværge og kortlægge forurening med arsen i området omkring den tidligere Guldborghave Frugtplantage på Lolland. Kronisk effekt Jordforurening kan medføre problemer med indeklima i boliger. Særligt problematisk er forureninger med klorerede opløsningsmidler. I 2015 afslutter vi et par igangværende sager indenfor denne type indeklimaproblematik. Vi planlægger ingen systematisk opsporing af denne type forureninger i 2015, men prioriterer dem, hvis vi får kendskab til et indeklimaproblem via den systematiske indsats. Gas fra nedlagte lossepladser I 2015 vil vi fortsætte undersøgelserne på en nedlagt saftstation (sukkerroer) i Stokkemarke på Lolland, hvor der kan være risiko for gasudvikling fra store mængder organisk materiale i jorddeponi. Derudover sætter vi en lignende undersøgelse i gang. Sideløbende vil vi i 2015 samarbejde med eksterne aktører om udvikling af effektive undersøgelsesog prioriteringsmetoder. Offentlige legepladser og daginstitutioner I 2014 gennemførte regionen første del af undersøgelse af regionens offentlige legepladser. I 2015 udføres anden del og dermed forventes indsatsen overfor offentlige legepladser afsluttet. Regionen har tidligere håndteret forurening på børneinstitutioner (børnehaveprojektet). VTO-sager Nogle boligejere har mulighed for at få en undersøgelse og evt. også afværge under den statsfinansierede ordning, der kaldes værditabsordningen (VTO). Denne ordning giver mulighed for at grundejer kan få undersøgt sin grund hurtigere end under regionens prioritering. Mange opfylder kravene til ordningen, men få søger. Derfor vil vi i 2015 igangsætte en målrettet kampagne med det formål, at få flere grundejere til at se de muligheder ordningen giver. 8
Den videregående indsats over for arealanvendelse i 2015 De sager, der udgør en risiko for arealanvendelsen, opstår i den indledende indsats via den systematiske grundvandsindsats, via 1- årsundersøgelser på boligejendomme og via indledende undersøgelser på lokaliteter med mistanke om gasrisiko. Inden lokaliteter når til den videregående indsats undergår de en skarp prioritering. Det er de lokaliteter der udgør den største risiko, der bliver prioriteret til videregående undersøgelser og afværge. Nye sager bliver indplaceret i Oprensning ved Tujavej 11 På Tujavej i Køge lå tilbage i 50 erne et metalstøberi. På daværende tidspunkt anvendte man i den slags produktioner triklorethylen (TCE) til affedtning af metalemnerne. Den praksis har ført til en omfattende forurening af området. Stoffet kan spredes ned i jorden og forurene grundvandet, men det kan også spredes som gas i jordluften og på den måde forurene luften i f.eks. huse placeret ovenpå forureningen. Efter nedlæggelse af metalstøberiet er der bygget boliger i området og i dag er der derfor både risiko for grundvandet i området samt enkelte boliger. Sagen Tujavej 11 er i 2015 prioriteret til oprensning af hensyn til arealanvendelsen. En eventuel indsats overfor grundvandet vil komme efterfølgende. prioriteringslisten afhængig af den risiko de udgør. På den måde bliver nye sager prioriteret blandt ældre sager. Nedenstående sager er eksempler, der er blevet prioriteret til videregående indsats. Den ene (tujavej 11) for at afdække risikoen for grundvandsmagasinet og den anden (Stokkemarke) for at afdække gasrisikoen for nærliggende boliger. Ny viden om forureningens udbredelse og koncentrationer kan give undersøgelser og afværge en ny vinkel. Således er den oprindelige grundvandssag; Tujavej, også blevet en indeklimasag. Videregående undersøgelse ved Stokkemarke Stokkemarke saftstation udgjorde tidligere en del af sukkerproduktionen på Lolland. På en saftstation bliver sukkersaften kogt ud af roerne og via rørledninger føres den til en sukkerfabrik. Vask og håndtering af roer har efterladt store mængder jord og organisk affald. Noget er kørt bort, mens andet er deponeret i store jordbassiner. Naturlig nedbrydning af det organiske affald kan danne den eksplosive gasart metan. Undersøgelsen skal afdække om der er metandannelse, og om det udgør en risiko for de nærtliggende boliger. Efter saftstationen blev nedlagt er grunden blevet anvendt til andre aktiviteter, bl.a. til vognfabrik. De øvrige aktiviteter, der også kan have medført jord- eller grundvandsforurening, vil ligeledes blive undersøgt. Sagen er placeret i prioriteringsgruppe 1. 9
Gode livs- og vækstvilkår Ved salg af bolig, byggeri mv. er det af stor værdi for borgerne at vide, hvor lang tid der går inden deres sag bliver behandlet. Vi har derfor opstillet servicemål for sagsbehandling på en række af opgaverne på jordforureningsområdet. I 2015 ændres servicemålet fra 6 måneder til 12 måneder for opstart af sagsbehandling for sager med nye forureninger indberettet af kommunerne og sager om jordflytning. Begrundelsen er, at der er på grund af et stigende antal sager i 2014 er ophobet sager af denne type. Opgave Aktindsigt Indledende kortlagte med bolig (vurdering af kortlægning i forbindelse med salg eller låneproblemer) Servicemål Færdigbehandlet indenfor 7 arbejdsdage. Ved store sager kvitteringssvar indenfor 7 arbejdsdage, og behandlet hurtigst muligt herefter. 4 mdr. fra henvendelse til varsel 1 års undersøgelser 1 år fra grundejers anmodning Nuancering af forureningsbeskrivelsen på V2 kortlagte arealer med bolig Hastekortlægning efter anmodning fra kommunerne Høringssvar til kommunernes udkast til tilladelse til ændret anvendelse på forurenede grunde eller muligt forurenede ejendomme ( 8 ) Vurdering af om fund af forurening ved byggeri og jordarbejde skal kortlægges ( 71) Vurdering af kommunale sager om påbud til forureneren ( 40/41) Vurdering af kommunale påbudssager om villa olietanke ( 48) Frivillige undersøgelser og oprensninger (grundejer/bygherre betaler) Nye forureninger indberettet af kommunerne og sager om jordflytninger (bortset fra sager om fund ved byggeri og jordarbejde) Oprensning efter værditabsordningen Dispensation til tilførsel af jord til råstofgrave ( 52) 2 mdr. fra grundejeres anmodning Opstart på sagsbehandling senest 2 uger efter at sagen er modtaget. 4 uger Svar på om regionen vil kortlægge eller ej. 80 % svares inden for én uge, 100 % indenfor 4 uger Svar på kommunens varsel om at afslutte sagen skal gives indenfor den af kommunerne fastsatte frist. Svar på kommunens varsel om at afslutte sagen skal gives indenfor den af kommunerne fastsatte frist. Opstart på sagsbehandling af henholdsvis teknisk undersøgelse og oprensning, senest 6 uger efter at sagen er modtaget Opstart af sagsbehandling senest 12 måneder efter at sagen er modtaget. 18 måneder efter disponering af midler fra Finansstyrelsen. Afgørelse truffet senest 6 mdr. fra sagen er modtaget og fuldt oplyst 10
Beskyttelse af overfladevand og natur Fra 2014 blev jordforureningsloven udvidet til også at omfatte beskyttelse af overfladevand og natur mod jordforurening. Miljøstyrelsen har stillet et webbaseret screeningsværktøj til rådighed. Ved hjælp af dette skal regionen i perioden 2014-2018 skaffe overblik over hvilke lokaliteter, der kan udgøre en risiko for overfladevand og natur. Vurderingen skal ske på det eksisterende datagrundlag. Det betyder, at vi ikke skal udføre fysiske undersøgelser specifikt i forhold til overfladevand og natur. Fra 2021 og fremefter skal regionen gennemføre oprensninger på de lokaliteter, der viser sig at udgøre en faktisk risiko. Danske Regioner skal forinden forhandle med staten om tildeling af midler til oprensningsindsatsen. Innovation Vi skønner, at løsning af de samlede jordforureningsopgaver vil koste ca. 2 mia. kr., og det vil tage ca. 50 år at løse opgaverne, med de nuværende ressourcer. Med det store ressourceforbrug og den lange tidshorisont, er det helt afgørende, at vi hele tiden arbejder på at optimere indsatsen med brug af mere effektive metoder. Regionsrådet har i budgetterne for 2011-2014 årligt afsat én mio. kr. til innovation på jordforureningsområdet. Formålet har været at supplere innovationsindsatsen gennem offentlig-privat innovation (OPI). Flere af de projekter der har været arbejdet på i perioden fra 2011-2014 har været så interessante, at de er blevet udvidet med henblik på at modne dem til vores arbejde. Der er i 2015 afsat 1,5 mio. kr. til nye OPI projekter indenfor jord- og råstofområdet. Læs mere på hjemmesiden www.regionsjaelland.dk. 11
Budget 2015 Herunder ses en overordnet fordeling af budgettet på hovedopgaver. En mere detaljeret beskrivelse af, hvilke opgaver der ligger indenfor hovedopgaverne ses af i afsnittet oversigt over opgaver og aktiviteter. Driftsbudgettet for 2015 udgør 32,5 mio. kr. Hertil kommer 36,1 årsværk. Budget for 2015 Årsværk Økonomi mio. kr. a. Ledelse og Planlægning 4,2 1,1 b. IT og data * 3,1 4,7 c. Borgerrettede opgaver 8,5 0,9 d. Vidensniveau 1 kortlægning 4,7 1,0 e. Indledende undersøgelser 7,1 9,4 f. Videregående undersøgelser** 1,3 4,5 g. Projektering og etablering af oprensning** 2,4 6,0 h. Drift og overvågning** 2,9 2,5 i. Tværgående opgaver og udviklingsprojekter**,*** 1,9 2,4 Sum total 36,1 32,5 * Heraf anvendes 1 mio. kr. til drift af GIS-platform fælles med IV. ** Værditabsordningen og teknologiudviklingsprojekter finansieres af Staten og indgår derfor ikke under udgifter, men kun med årsværk. *** Innovationsprojekt bevilling på 1,5 mio. kr. 12
Oversigt over opgaver og aktiviteter 2015 Ledelse og planlægning Ledelse Sekretariatsopgaver, juridisk sagsbehandling samt planlægning Bidrag til Videncenter for jordforurening IT og data Drift og vedligeholdelse af databaser og andre IT-systemer Udviklingsopgaver på IT Kvalitetsstyringsarbejde Indhentning og digitalisering af materiale fra arkiver Indberetning af forurenede grunde til DKjord Borgerrettede opgaver Forespørgsler fra ejendomsmæglere, servicetelefon m.v. Aktindsigt ca. 400 Oliebranchens Miljøpulje (OM), ca. 5 sager Høringer - kommunalt påbud i olieforureningssager ( 48), ca.15 sager Høringer - kommunalt påbud ( 40 og 41) 30 sager 71-sager, ca. 20 sager Høringer vedr. 8 - tilladelse til byggeri på forurenede ejendomme, ca. 160 høringssager Frivillige undersøgelser og afværge, ca. 200 sager Vedligeholdelse af internet Netværk med kommunerne og staten Skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen V1 kortlægning V1 kortlægning af ca. 75 boligejendomme Grundvandsprioriteret V1 kortlægning af ca. 300 sager Indledende undersøgelser V2 undersøgelser (1 års reglen) boligejendomme ca. 25 sager V2 undersøgelser grundvand ca. 80 sager V2 undersøgelser grundvand og arealanvendelse ca. 45 sager Anmodning om nuancering Kortlægning af indberettede forureninger, ca. 75 sager EU-udbud af indledende undersøgelser Videregående undersøgelser Videregående undersøgelser - grundvand 6 undersøgelser videreført fra 2014 Videregående undersøgelser for grundvand og indeklima - 2 nye undersøgelser 2 undersøgelser under værditabsordningen for boligejere videreføres fra 2014 Projektering og etablering af afværge Grundvand - opstart af 1 nyt oprensningsprojekt og videreførelse af 4 oprensningsprojekter fra 2014 Arealanvendelse opstart af 1 nyt oprensningsprojekt og videreførelse af 1 oprensningsprojekt fra 2014 Afværgeprojekter under værditabsordningen for boligejere, der forventes 3 nye sager og 4 sager videreføres fra 2014 Drift og overvågning Drift af 55 anlæg, hvor oprensning er i gang Overvågning af forurening m.v. på ca. 15 sager Tværgående projekter, herunder udviklingsprojekter Droneprojekt undersøgelse for lossepladsgas (OPI 2014) Der planlægges igangsat nye OPI projekter i 2015 indenfor de mener der er prioriteret i det nye forslag til jordforurenignsstrategi Manuel gennemgang af lokaliteter, der kan true overfladevand og natur Pilotprojekt om opsporing af pesticidpunktkilder Fortsat implementering af prioriteringssystem (ESP) Teknologiudviklingsprojekt (TUP) finansieret af Miljøstyrelsen om Identifikation af low risk jordforureninger, der kun i mindre grad truer vores grundvand (2014 og 2015) 13
Bilag 1: Beskrivelse af Region Sjællands opgaver på jordforureningsområdet Telefoniske henvendelser fra borgere, ejendomsmæglere, advokater, m.fl. I regionens servicetelefon kan borgerne få råd og vejledning om forurenede grunde. Via et søgesystem på hjemmesiden har borgere, ejendomsmæglere mv. mulighed for selv at søge oplysninger om kortlægning på V1 og/eller V2 samt ejendomme, der ikke indgår i regionens jordforureningskortlægning. Ved muligt forurenede grunde, der endnu ikke er behandlet (V0), henvises til regionens servicetelefon/ mail via systemet. Indledende kortlægning (V0-kortlægning) Ejendomme, der indgår i den indledende kortlægning, kaldes ofte V0, selvom dette ikke er et officielt begreb. V0-sager er ejendomme, som endnu ikke er kortlagte, da oplysningerne i mange tilfælde ikke er tilstrækkelige til at afgøre, om ejendommen skal kortlægges. Indsamlingen af oplysninger stammer fra de tidligere amter, der har fundet materialet i telefonbøger og ved gennemgang af arkiver. Grundejer er ikke i alle tilfælde informeret om dette materiale Begrundet mistanke om forurening (V1- kortlægning) Ejendomme kortlægges på vidensniveau 1 (V1) efter Jordforureningsloven, når der er konkret viden om aktiviteter, der kan være potentielt forurenende i forhold til jord og grundvand. Der må højst forløbe 2 år, inden kortlægningsspørgsmålet er afgjort; de 2 år gælder fra regionen har tilstrækkelig viden til at påbegynde en vurdering af om en ejendom, der anvendes til bolig, skal kortlægges på vidensniveau 1 (V1). Påvist forurening (V2-kortlægning) Ejendomme kortlægges på vidensniveau 2 (V2) efter Jordforureningsloven, når der er konkret viden om jordforurening. Dette sker efter gennemførelse af en indledende forureningsundersøgelse, hvor potentielle kilder til forurening afklares. Der må på samme måde som for V1- kortlægningen, højst forløbe 2 år fra regionen har tilstrækkelig viden til at påbegynde en vurdering af om en ejendom, der anvendes til bolig, skal kortlægges på vidensniveau 2 (V2), og indtil kortlægningsspørgsmålet er afgjort. For boligejere, der er V1 kortlagte, findes der en særlig ordning. Regionen skal, efter anmodning fra grundejere, igangsætte og betale for undersøgelse af, om potentielt forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 1) skal V2-kortlægges, eller tages helt ud af kortlægningen. For boligejere, der er V2 kortlagte, findes der også en særlig ordning. Boligejere kan efter anmodning få deres ejendom "nuanceret" i forhold til, hvilken betydning forureningen har for boliganvendelsen (F0, F1, F2). Dette sker typisk på V2-kortlagte ejendomme, der skal sælges. Værditabsordningen Boligejere kan under visse forudsætninger søge om at få deres ejendom undersøgt og oprenset efter værditabsordningen. Ordningen finansieres af staten via den årlige finanslov, men det er regionen, som står for gennemførelse af projekterne. Værditabsordningen er oprindeligt tænkt som en hjælp til boligejere til at "komme frem i køen" i forhold til ovennævnte offentlige indsats, men i dag er der mange års ventetid, idet de årlige bevillinger fra staten ikke er fulgt med stigningen i antallet af sager. Forsikringsordning for villaolietanke samt andre nyere forureninger Kommunerne kan udstede påbud om undersøgelse og oprensning ved forurening fra villaolietanke. En forsikringsordning dækker udgifterne hertil (dog ikke selvrisikoen). Kommunerne og staten kan endvidere udstede påbud til eksisterende virksomheder, hvis der konstateres forurening, som kan dateres efter 1. januar 1992 (undersøgelsespåbud) og 1. januar 2001 (oprensningspåbud). Regionen bistår kommunerne med at vurdere undersøgelses- og afværgeoplæg ved, at kommunerne har sendt påbuddet i høring i regionen. Når påbuddet er efterkommet, skal regionen tage stilling til, om der efterladt en restforurening, der skal kortlægges. Der konstateres løbende forureninger, som ikke kan oprenses ved udstedelse af påbud. Disse konstaterede forureninger skal Regionen ligeledes vurdere i forhold til, om de skal kortlægges efter lov om forurenet jord. 14
Tilladelse til bygge- og anlægsarbejde samt ændret anvendelse på forurenede grunde Ejendomme med forurening eller mulig forurening skal have tilladelse efter 8 i Lov om forurenet jord, inden byggeri eller gravearbejde kan igangsættes. Forud for tilladelsen er der ofte et forløb med undersøgelser og risikovurdering, inden det kan vurderes, om projektet er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Kompetencen til at udstede disse tilladelser ligger hos kommunerne, der dog skal indhente en udtalelse fra Regionen, inden tilladelsen kan gives. Det er vigtigt, at Regionen hurtigt kan give disse udtalelser for ikke at forsinke byggeriet unødigt. Regionen har 4 uger til dette. Regionen skal ved fund af forurening ved byggeri eller gravearbejde, jf. 71 i Lov om forurenet jord vurdere, om forurening skal kortlægges. Regionen har 4 uger til at vurdere, om forureningen skal kortlægges. Frivillige undersøgelser og oprydninger I jordforureningsloven er der ikke direkte nævnt noget om, hvordan frivillige undersøgelser og oprydninger skal behandles i modsætning til eksempelvis 8-sager. Oplysninger fremkommet ved frivillige undersøgelser og oprydninger skal dog behandles efter principperne for V2- kortlægning. Dvs. at regionen inden for 2 år skal vurdere, om nyfundne forureninger eller efterladte restforureninger giver anledning til kortlægning eller ej. Videregående undersøgelser, afværge, drift og overvågning (regionens indsats) Det er regionens opgave at prioritere, bekoste og gennemføre den nødvendige indsats på forurenede grunde indenfor de indsatsområder, som er nævnt i jordforureningsloven, under de offentlige indsatsområder. Indsatsområderne omfatter: Jordforureninger, som kan have skadelig virkning for grundvandet i et område med særlige drikkevandsinteresser eller i et indvindingsopland for et alment vandforsyningsanlæg Jordforureninger, som kan have skadelig virkning på mennesker på et areal med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads Jordforureninger, som kan have skadelig virkning for overfladevand og natur. Før man begynder at rense en forurenet grund, er det nødvendigt med et detaljeret kendskab til forureningen: Hvilken risiko udgør den? Hvor stort et område er forurenet? Hvordan spredes forureningen? Hvilke rensningsteknikker kan bruges? Hvad bliver prisen for en eventuel oprensning? Derfor laver man ofte grundige videregående undersøgelser som optakt til en oprensning. Oprensningerne kaldes også "afværgeprojekter", fordi de især har til formål at afværge en risiko for drikkevand og mennesker. Man oprenser derfor kun forureninger, som udgør en risiko, og kun til et niveau, hvor denne risiko er afværget. Dette betyder i praksis, at der ofte efterlades forurening efter endt oprensning. Hvor det er muligt, foretrækker man at grave den forurenede jord væk. I mange tilfælde ligger forureningen dog utilgængeligt, f.eks. under et hus eller dybt i jorden. I sådanne tilfælde etablerer man anlæg, som behandler forureningen på stedet, f.eks.: Dræning eller oppumpning af det forurenede grundvand Beluftning af jorden Stimuleret biologisk og kemisk nedbrydning Teknikker til at indkapsle eller afskærme forureningen, så den ikke breder sig. Oprensning med de nævnte anlæg tager ofte lang tid, og de skal derfor være i drift i mange år, ligesom forureningen skal overvåges i denne periode. 15
Bilag 2: Oversigt over videregående undersøgelser i 2015 Videregående undersøgelser forløber ofte over flere år. Oversigten nedenfor indeholder derfor såvel videreførte undersøgelser fra foregående år og forslag til nye videregående undersøgelser Adresse Kommune Forurening Grundvand Indeklima Kontakt Videreført Ny i 2015 Platanvej 19, Øster Toreby Guldborgsund Klorerede opløsningsmidler x x Tujavej 15 Køge Klorerede opløsningsmidler x x Industrihegnet 14 og 18 Greve Klorerede opløsningsmidler x x Kragemosevej 14, Nakskov Lolland Klorerede opløsningsmidler x x Kalkgravsvej 20 Roskilde Lossepladsperkolat x x Industrivænget 13, 17 mm. Solrød Klorerede opløsningsmidler x x x Stokkemarke Lolland Gas og Lossepladsperkolat x x x Søndergade 22-24, Sakskøbing Ny endnu ikke fastlagt gasundersøgelse Guldborgsund Klorerede opløsningsmidler x x Gas x x 16
Bilag 2, fortsat: Oversigt over oprensninger i 2015 Oprensning af forurening forløber ofte over flere år. Oversigten indeholder derfor videreførte oprensninger fra foregående år og forslag til nye oprensninger. Adresse Kommune Forurening Grundvand Indeklima Kontakt Videreført Ny i 2015 Stengårdens Losseplads (Projektering) Kragemosevej 14, Nakskov (Projektering) Lejre Pesticider x x Lolland Klorerede opløsningsmidler x x Tujavej 11 Køge Klorerede opløsningsmidler x x Industrihegnet 14 og 18 (Projektering) Greve Klorerede opløsningsmidler x x Pederstrupvej 123 Lolland Pesticider x x Ølsemaglevej 50 Køge Klorerede opløsningsmidler x x Solrød Byvej 40 Solrød Klorerede opløsningsmidler x x Nygade 14 Lolland Klorerede opløsningsmidler x x 17
18 INDSATSPLAN 2015
19
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Region Sjælland Miljø og Ressourcer Alléen 15 4180 Sorø Tlf. 70 15 50 00 E-post naturmiljo@regionsjaelland.dk Udgivelsesår 2015 ISBN 978-87-92026-76-7 20