SPILLEREGLER FOR FRIVILLIGT ARBEJDE I BILLUND KOMMUNE

SPILLEREGLER FOR FRIVILLIGT ARBEJDE I BILLUND KOMMUNE Maj 2013 1

Billund Kommune anser det frivillige arbejde som et væsentligt bidrag til at skabe gode levevilkår, og livskvalitet for kommunens borgere. Det er en gevinst for både den frivillige, borgeren og de ansatte. Billund Kommunes ansatte værdsætter det arbejde der udføres af frivillige. Billund Kommunes ansatte ønsker, at de velfærdsydelser som kommunen yder, suppleres med indsatsen fra frivillige. Billund Kommunes ansatte vil, gennem dialog med det frivillige arbejde, gerne være med til at fremme antallet af frivillige. De frivilliges arbejdsopgaver drøftes ud fra en individuel konkret vurdering inden for det område, hvor opgaven skal udføres. Det faglige arbejde udføres af de ansatte, mens opgaver af social karakter, og ikke lovbundne opgaver, kan udføres af frivillige. De ansatte skal, have instrukser fra ledelsen om i hvilket omfang man må inddrage de frivillige på områder hvor der er regler for tavshedspligt. De frivillige, som kommer meget tæt på borgerne, skal have indskærpet reglerne for tavshedspligt og betydningen af at denne overholdes. Billund Kommune ønsker at skabe gode forhold for de frivillige, og vil gerne tilgodese disse med f.eks. en kop kaffe, og evt. et kursus. Billund Kommunes ansatte kan ikke pålægge en frivillig opgaver, men alene gøre opmærksom på behov. Ledelsen af de enkelte institutioner indgår i en dialog med de frivillige/de frivillige organisationer og laver aftaler om omfang/metoder/grænser for det frivillige arbejde. Ingen ansatte har ansvar for den frivilliges indsats. Den ansatte har ansvar for at vejlede den frivillige og at oplyse lederen om uhensigtsmæssigheder ved det udførte frivillige arbejde. 2

Fakta De ansatte mister ikke job på grund af frivillige. De opgaver som de ansatte udfører, kan man ikke pålægge de frivillige. De frivillige er alene en yderligere ressource i forhold til de personer vi, som ansatte, hjælper/servicerer. De frivillige tager ikke det sjove arbejde fra de ansatte. De opgaver de ansatte løser, er de lovbundne opgaver. Disse opgaver kan ikke pålægges en frivillig. En frivillig har ikke fagligt ansvar. Som ansatte glæder vi os over at vores brugere/borgere får yderligere ressourcer tilført. Vi bør, som ansatte, overveje, hvordan vi kan hjælpe den frivillige i gang. De frivillige er ikke professionelle og har således ingen uddannelse indenfor området. Som ansatte forstår vi, at vi har helt andre forudsætninger for at forstå behov og sammenhænge. Vi kan, gennem samtaler og handlinger, bibringe den frivillige noget af denne forståelse, men det vil altid være den ansatte, der har det faglige ansvar. Den frivillige er en tidligere professionel Hvis den frivillige er en tidligere professionel må vi huske på, at den pågældende måske tidligere har brugt andre metoder eller haft andre forudsætninger. Det kan betyde, at den ansatte må fortælle om de retningslinjer, der nu er på området. Lederen skal i disse situationer bakke op om sine ansatte, og på en god måde få den frivillige til at forstå sammenhænge. Hvis der opstår (arbejds)skader. Der gælder særlige regler for frivilliges forsikringsdækning. Den enkelte institution må undersøge problematikkerne, Frivillighed.dk (center for frivilligt socialt arbejde) har udgivet pjece om frivillige og forsikring, denne er vedhæftet som bilag. Hvis der opstår konflikter mellem de frivillige Den ansatte skal være opmærksom på, om der er opstået en konflikt eller optræk til konflikt mellem de frivillige. Hvis der er tale om småting, kan den ansatte rede trådene ud, men er det mere alvorligt, skal lederen af institutionen øjeblikkelig kontaktes og prøve at løse denne konflikt. Frivillige har måske i mange år givet en stor og hjælpende hånd. Efterhånden som kræfterne svinder mistes værdien af indsatsen, og måske stiller dette yderligere krav til andre. Hvad gør man så? Det er sværere at fyre en frivillig end en ansat. I disse situationer må lederen gå ind og gøre en indsats for at løse problematikken. I sidste ende er det lederen, der har ansvaret for, at det ikke udvikler sig negativt. 3

Overvejelser / drøftelser i den enkelte institution. Den enkelte institution skal drøfte brugen af frivillige. Brug nedenstående spørgsmål til opstart af drøftelsen, og til at udforme regler netop på din institution. Skriv aftalerne ned og sørg for at de er synlige for både ansatte og frivillige. 1. Hvilke opgaver kan den frivillige løse på vores institution, og i forhold til de borgere vi betjener? 2. Hvordan rekrutterer/hverver vi frivillige. Hvem tager initiativ og hvordan gør vi det helt praktisk? (undersøgelser viser, at det er direkte personlige opfordringer der skaffer flest frivillige). 3. I hvilken udstrækning skal vi stille krav om (ren) børne- og/eller straffeattest, og hvem sørger for det praktiske i disse tilfælde? 4. Hvor går grænsen for tavshedspligt for institutionens ansatte, og hvordan sikrer vi at den frivilliges tavshedspligt overholdes og respekteres. 5. Hvilken økonomi/hvilke ressourcer vil institutionen afsætte i forhold til det frivillige arbejde, (her tænkes på personaletimer, befordring, forplejning, uddannelse eller introduktion)? 6. Hvordan vil institutionen sikre samarbejdet med de frivillige, her tænkes på kontaktpersoner og ansvarlige personer? 4

Bilag 1: Frivillighed.dk s pjece om forsikringsforhold 1. Formål Formålet med denne pjece er at give en kort oversigt over de forskellige overvejelser, som en frivillig forening bør gøre sig, når det kommer til forsikringsspørgsmål. Pjecen handler både om de forskellige typer af forsikringer, som kan være relevante, og om afgrænsningen mellem foreningens og den enkelte frivilliges forsikringer. Udgangspunktet er, at foreninger er det, man kalder selvstændige juridiske personer. I praksis betyder det, at foreninger kan eje ting, stifte gæld, forpligte sig osv. fuldstændig på linje med virksomheder. Og de kan tilsvarende drages til ansvar og hæfte for ting, der sker i deres regi. Derfor er det vigtigt, at foreninger i lighed med virksomheder overvejer, hvilke forsikringer det er relevant og nødvendigt for foreningen at tegne. Mange af de større landsorganisationer har tegnet forsikringspakker, som dækker en lang række forsikringsforhold i både landsorganisationen og dennes lokalforeninger. Hvis jeres forening er medlem af en landsorganisation, er det derfor en god idé at undersøge, om den har en sådan forsikringspakke, som dækker jer. Hvis det er tilfældet, er der jo ingen grund til at arbejde videre med forsikringsspørgsmålet selv så skal I blot sætte jer ind i, hvad der er dækket af pakken, og hvad I gør, hvis der opstår en skade, som skal anmeldes. Uanset hvilke forsikringer I selv eller jeres landsorganisation har, bør I altid informere jeres frivillige om, hvordan de er dækket af jeres forsikringer i forskellige situationer. Mange frivillige regner med, at de automatisk er dækket af foreningens forsikringer, hvis de fx kommer til skade i forbindelse med udførelsen af frivilligt arbejde. Hvis ikke det er tilfældet, bør foreningen i hvert fald informere dem om det, så de kan tage stilling til, om de selv har brug for ekstra forsikringer. Endelig skal det slås fast, at forsikringsspørgsmål kan være overordentligt komplicerede. I denne pjece beskriver vi de generelle regler og overvejelser på området, men der kan sagtens være konkrete spørgsmål, som den ikke giver svar på. Hvis det er tilfældet, er du velkommen til at kontakte CFSA s rådgivning med uddybende spørgsmål. Du kan også kontakte fx Forsikringsoplysningen eller Arbejdsskadestyrelsen (afhængig af hvilken type forsikring vi taler om). Kontaktoplysningerne finder du sidst i pjecen. Redaktionen af pjecen er afsluttet oktober 2015. 2. Hvis en frivillig kommer til skade Hvis en frivillig kommer til skade, mens han eller hun udfører frivilligt arbejde, er det som udgangspunkt kun personens egne forsikringer, som dækker. Der kan dog være forsikringer, som dækker den frivillige heraf kan nogle tegnes frivilligt, mens andre kan være lovpligtige. 2.1. Lovpligtig arbejdsskadeforsikring I Danmark er det lovpligtigt for arbejdsgivere at sørge for, at lønnede medarbejdere er dæk- 5

ket af en forsikring, hvis de kommer til skade i forbindelse med eller bliver syge af deres arbejde. Denne forsikring kaldes en lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Forpligtelsen gælder imidlertid ikke kun for lønnede medarbejdere i nogle tilfælde er frivillige også at regne som ulønnede medarbejdere, hvor arbejdsgiveren har pligt til at sikre dem på samme måde som lønnede medarbejdere. Helt præcist står der i loven, at: Personer, der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er berettigede efter denne lov. Arbejdet kan være lønnet eller ulønnet og kan være varigt, midlertidigt eller forbigående. 2.1.1. Hvornår skal den tegnes? Nogle frivillige men langt fra alle er dækket af definitionen om ulønnede medarbejdere, og udfordringen er så at gennemskue, hvornår de frivillige i en forening falder ind under den. Der er et betydeligt skøn i denne vurdering, så det vil altid være med udgangspunkt i den konkrete situation, at vurderingen skal ske. Arbejdsskadestyrelsen, som er den ansvarlige myndighed på området, og som derfor foretager den konkrete vurdering, har opstillet en række principper og eksempler, som kan give et fingerpeg om, hvornår foreningen skal tegne en lovpligtig arbejdsskadeforsikring for nogle af (eller alle) dens frivillige. Ifølge Arbejdsskadestyrelsen tæller følgende elementer for, at der skal tegnes en arbejdsskadeforsikring: Der foreligger en egentlig ansættelsesaftale Opgaven ligger udenfor foreningens formål Opgaven går ud over, hvad der naturligt og med rimelighed kan forventes af et medlem Opgavens art og omfang. Større, omfattende opgaver trækker i retning af, at der skal tegnes en arbejdsskadeforsikring. Påhviler en opgave kun et enkelt eller nogle få medlemmer, trækker det i samme retning. Opgaven løses udelukkende i foreningens interesse og ikke i medlemmets egen interesse. Foreningen skulle have hyret fremmed arbejdskraft til at løse opgaven, hvis ikke medlemmet havde løst den. Når der er tale om frivillige, som også er medlemmer af den pågældende forening, ser man altså især på, om de opgaver, som de udfører, ligger indenfor foreningens formål og er en del af det, som man normalt vil opfatte som naturlig del af et aktivt medlemskab af den pågældende forening. Som konkret eksempel nævner Arbejdsskadestyrelsen et medlem, som alene står for rengøringen af foreningens lokaler. Her skal der tegnes en arbejdsskadeforsikring, fordi rengøring ikke er en del af foreningens formål, og fordi foreningen formentlig skulle hyre fremmed arbejdskraft til at udføre opgaven, hvis ikke medlemmet havde påtaget sig den. Hvis rengøringsopgaven derimod havde være fordelt blandt foreningens medlemmer, ville der formentlig ikke skulle tegnes en arbejdsskadeforsikring, fordi man så ville vurdere, at opgaven var en naturlig del af et aktivt medlemskab i foreningen. Når der er tale om frivillige, som ikke er medlemmer af foreningen, vil man ud over ovennævnte kriterier også lægge vægt på, om forholdet mellem foreningen og den frivillige ligner 6

et normalt ansættelsesforhold altså om der fx er en repræsentant for foreningen, som instruerer den frivillige i løsningen af de pågældende opgaver. Arbejdsskadestyrelsen nævner forskellige eksempler for at illustrere, hvornår der skal tegnes eller ikke tegnes arbejdsskadeforsikring for frivillige, som ikke er medlemmer af den pågældende forening: En forening organiserer en arbejdsweekend, hvor foreningens hus skal males. Et ikkemedlem melder sig til at give en hånd med. Der skal tegnes en arbejdsskadeforsikring for vedkommende, fordi arbejdet udelukkende sker i foreningens og ikke i hans egen interesse. En humanitær organisation organiserer besøgsvenner på et plejecenter. Der skal ikke tegnes en arbejdsskadeforsikring, fordi der er tale om udførelse af en social humanitær aktivitet, som personen selv har stillet sig til rådighed for, og som ikke kan sammenlignes med et arbejde. På et værested indgår de frivillige medarbejdere i en fast vagtordning, og for at blive frivillig skal man til en ansættelsessamtale, hvor man bliver instrueret i, hvordan man skal løse sine opgaver. Hvis ikke de frivillige møder op eller følger instruktionerne, kan lederen fyre dem. Der skal tegnes en arbejdsskadeforsikring for de frivillige, fordi lederen har en instruktionsog sanktionsbeføjelse overfor de frivillige. Samtidig lægges der vægt på, at der formentlig skal ansættes lønnet personale til at løse de frivilliges opgaver, hvis ikke disse udfører dem. En frivillig samler penge ind til en forening ved at gå dør til dør i en landsindsamling. Der skal tegnes en arbejdsskadeforsikring, da indsamlingen hovedsageligt sker i foreningens og ikke den frivillige interesse. Hvis den frivillige derimod have været medlem af foreningen (og foreningen har til formål at samle penge ind til humanitære formål), skal der formentlig ikke tegnes en arbejdsskadeforsikring, fordi man her vil vurdere, at deltagelse i en indsamling falder indenfor et normalt, aktivt medlemskab. Der eksisterer som nævnt et betydeligt skøn i forhold til, hvornår der skal eller ikke skal tegnes arbejdsskadeforsikring for frivillige. Hvis foreningen er i tvivl om, hvorvidt man skal tegne en sådan, kan man kontakte Arbejdsskadestyrelsen, som er myndighed på området. I finder link til dem bagest i denne pjece. Hvis en forening tegner en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, skal den være opmærksom på, at der samtidig skal indbetales til Arbejdsmarkedets Erhvervs Sygdomsforsikring (AES), som er en offentligt reguleret selvejende institution. Hvor Arbejdsskadeforsikringen dækker skader, som er opstået på grund af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet udføres, dækker AES erhvervssygdomme. Det er ATP, som administrerer AES-ordningen og tilmelding kan ske via www.virk.dk. 2.1.2. Hvem skal tegne arbejdsansvarsforsikring? Hvis der skal tegnes en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, er det arbejdsgiveren, som skal tegne den. Hvis en forening har medlemmer og/eller frivillige, som falder ind under lovens definition, er det altså foreningen, som skal sørge for, at forsikringen er på plads. I nogle tilfælde, hvor flere parter (fx en kommune og en forening) arbejder sammen om et projekt, kan man imidlertid godt blive i tvivl om, hvem der egentlig har ansvaret for at tegne de nødvendige forsikringer. Her vil man bl.a. se på, hvem der primært har nytte af de frivilliges indsats, og hvem der instruerer dem i udførelsen af deres opgaver. 7

I en konkret sag, hvor Bornholms Kommune samarbejdede med Ældremobiliseringen om at sende frivillige motionsinstruktører rundt til ældre, som havde svært ved at komme ud af deres eget hjem, afgjorde Arbejdsskadestyrelsen, at det var kommunen, som havde pligt til sikre de frivillige. Her lagde man især vægt på, at det primært var kommunen, som havde en nytteværdi af indsatsen, og at kommunen stillede med en projektleder og fysioterapeut, som instruerede de frivillige i, hvordan de skulle løse opgaven. Under alle omstændigheder er det vigtigt at afklare i forbindelse med partnerskabs- eller andre former for samarbejdsprojekter, om der skal tegnes en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, og i givet fald hvem der skal gøre det. 2.1.3. Hvordan anmelder man en arbejdsskade? Det er arbejdsgiveren, som har pligt til at anmelde en arbejdsskade til det relevante forsikringsselskab. Alle skader, der er opstået som en direkte følge af arbejdet, regnes som arbejdsskader. Hvis det er en forening, som har tegnet en arbejdsskadeforsikring, er det altså foreningen, som skal sørge for at anmelde det, hvis en af de frivillige, der er dækket af forsikringen, kommer til skade. Og det skal som hovedregel ske senest 9 dage efter, at skaden er sket. Det er altså vigtigt, at de frivillige ved, at de er dækket af en arbejdsskadeforsikring, at de er klar over, at de hurtigt skal give besked til foreningen, hvis de kommer til skade, og at foreningen er klar til få sendt anmeldelsen videre hurtigt. Hvis ikke den overholder tidsfristen, risikerer den at få en bøde. Anmeldelse af arbejdsskader skal som udgangspunkt ske elektronisk via det såkaldte Elektroniske Anmeldelsessystem EASY. Hvis en arbejdsgiver af en eller anden grund ikke anmelder en arbejdsskade, kan den person, der er kommet til skade, selv anmelde den. Det skal ske senest et år efter, at skaden er opstået. Anmeldelsen skal ske på en særlig blanket, som man kan finde på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside. 2.1.4. Hvad sker der, hvis ikke man får tegnet en arbejdsskadeforsikring? Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring er i modsætning til de fleste andre forsikringer som navnet siger lovpligtig. Det betyder, at hvis en forening har lønnede eller frivillige, som er omfattet af loven, så begår man et lovbrud ved ikke at tegne forsikringen. Og det betyder igen, at både foreningen selv og ledelsen (typisk bestyrelsen) risikerer at blive straffet, hvis ikke der er styr på netop denne forsikring. Hvis en person, som er omfattet af loven, kommer til skade, vil vedkommende altid få den erstatning, som man er berettiget til i henhold til loven. Men hvis ikke der er tegnet en forsikring, så vil foreningen selv skulle dække erstatningen ud af dens egen formue. Og hvis ikke denne formue slår til, så vil kravet ofte bliver ført videre til bestyrelsen i foreningen, som personligt risikerer at komme til hæfte for erstatningen. I værste fald kan det enkelte bestyrelsesmedlem altså komme til ikke alene at betale en bøde men også en betydelig erstatning, hvis ikke der er styr på den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Og selv om bestyrelsesmedlemmerne har en privat ansvarsforsikring, vil den typisk ikke træde til og dække denne type udgifter. 8

2.2. Kollektiv ulykkesforsikring Hvis en forening har frivillige, som ikke er omfattet af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, men som den alligevel ønsker skal være sikret en eller anden form for erstatning, hvis de kommer til skade i forbindelse med det frivillige arbejde, kan den vælge at tegne en kollektiv ulykkesforsikring. I modsætning til arbejdsskadeforsikringen er der ingen lovgivning på dette område, så det er helt frit for foreningen at vælge, hvilke frivillige der skal være dækket, hvilke situationer den skal omfatte, og hvor stor en erstatning den skal indeholde. En kollektiv ulykkesforsikring kan ikke erstatte den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, men den kan supplere de personlige ulykkesforsikringer, som de fleste danskere har. Det betyder, at frivillige, der kommer til skade, og som ikke er omfattet af arbejdsskadelovgivningen, ofte vil kunne få erstatning fra både foreningens kollektive og personens egen ulykkesforsikring. Derfor er det altså også en overvejelse værd for foreningen, om man vil bruge penge på en sådan forsikring, fordi langt de fleste frivillige allerede vil være dækkede. Man kan eventuelt tage en snak med de frivillige om, hvorvidt de synes, der er et udækket behov. Det er foreningen, der har tegnet den kollektive ulykkesforsikring, som skal anmelde skaden til forsikringsselskabet. Også her er det altså vigtigt, at de frivillige er klar over, at de er dækket af en sådan forsikring, og at de ved, hvem i foreningen de skal sige det videre til, hvis de kommer til skade. 2.3. Frivilliges egne ulykkesforsikringer De fleste danskere har en eller flere ulykkesforsikringer, som sikrer en erstatning, hvis man kommer til skade. Disse forsikringer er meget forskellige nogle gange er de en del af en samlet familieforsikring, andre gange følger de med et medlemskab af en fagforening osv. De fleste, der er på arbejdsmarkedet, vil have en såkaldt fritidsulykkesforsikring, som dækker de skader, man måtte komme ud for i fritiden men ikke dem der sker på arbejdet. Ideen er, at man på arbejde (som beskrevet ovenfor) er dækket af en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, som arbejdsgiveren har pligt til at tegne, og at der derfor ikke er grund til selv at bruge penge på en ulykkesforsikring, som dækker arbejdssituationen. Hvis man har en fritidsulykkesforsikring, skal man derfor være opmærksom på, at den ikke dækker frivilligt arbejde, der er omfattet af arbejdsskadelovgivningen. Hvis man kommer til skade her og indgiver en anmeldelse til ens eget forsikringsselskab, vil man få at vide, at det er arbejdsgiverens forsikring, som skal dække eventuelle skader. Man kan dog vælge at tegne en heltidsulykkesforsikring i stedet, som også dækker skader, der er opstået i forbindelse med arbejde (både lønnet og ulønnet). Det er op til den enkelte selv at beslutte, om man vil have en personlig ulykkesforsikring, og i givet fald hvor meget og hvornår den skal dække. Det er også op til den enkelte selv at få sendt en anmeldelse af sted, hvis man kommer til skade. I enkelte tilfælde kan den forening, som har organiseret den frivillige aktivitet, dog godt blive bedt om at gøre rede for, hvordan skaden er opstået. 9

3. Hvis en frivillig gør skade på andre eller andres ting 3.1. Erhvervsansvarsforsikring Hvis en forening har lønnede ansatte, er den som arbejdsgiver erstatningsansvarlig for eventuelle skader, som de ansatte uagtsomt kommer til at gøre på andre personer eller andre personers ejendele. I nogle tilfælde gælder det samme ansvar for frivillige, som udfører opgaver for foreningen. Afgrænsningen er i store træk den samme, der gælder for den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, og som er beskrevet i afsnit 2.1.1. Det betyder altså som hovedregel, at hvis en frivillig er omfattet af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, så er det også foreningen og ikke den frivillige selv som har det økonomiske og juridiske ansvar, hvis den frivillige kommer til at gøre skade på andre personer ellers disses ejendele. Foreningen kan vælge at tegne en forsikring, som dækker udgifterne i sådanne situationer. Denne type forsikringer kaldes typisk en erhvervsansvarsforsikring, og ud over at dække erstatninger på grund af ansattes (og måske frivilliges) handlinger vil den også ofte dække andre typer af erstatningskrav, som foreningen kan blive stillet overfor. I modsætning til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring er erhvervsansvarsforsikringen ikke lovpligtig for foreninger. Man kan vælge at tegne den, eller man kan vælge, at foreningen selv skal bære risikoen. Man skal dog være opmærksom på, at hvis en forening dømmes til at betale en erstatning og ikke har råd til det, vil kravet ofte blive ført videre til de personer, som juridisk tegner foreningen (bestyrelsen). Det er altså fuldt lovligt for en bestyrelse ikke at tegne en erhvervsansvarsforsikring, selv om man har ansatte og/eller frivillige, hvor foreningen juridisk hæfter for et eventuelt erstatningsansvar. Men hvis man vælger ikke at tegne den, kan regningen i yderste konsekvens ende hos hvert enkelt bestyrelsesmedlem. Man skal også være opmærksom på, at selv om de frivillige måske har private ansvarsforsikringer, så dækker disse ikke eventuelle skader, som den frivillige uagtsomt er skyld i, hvis det er foreningen, der som beskrevet i dette kapitel har det juridiske ansvar for den frivilliges handlinger. 3.2. Private ansvarsforsikringer De fleste personer har en eller anden form for privat ansvarsforsikring, som dækker, hvis vi som privatperson uagtsomt kommer til at gøre skade på en anden person eller en anden persons ejendele. Som frivillig vil det i nogle men langt fra alle situationer være arbejdsgiveren, som har erstatningsansvaret (se afsnit 3.1.). Der, hvor det ikke er tilfældet, er det den enkelte person selv, som har ansvaret for at betale en eventuel erstatning. Personlige ansvarsforsikringer er ikke lovpligtige, så selv om de fleste har en sådan, er der en del danskere, som ikke er dækket. Hvis frivillige udfører opgaver for en forening, og foreningen ikke har det juridiske ansvar for eventuelle erstatninger som følge af det frivillige arbejde, er det derfor vigtigt at gøre de frivillige og brugerne opmærksomme på, at de selv har ansvaret. Det giver dem mulighed for at tjekke deres private forsikringer og tage stilling til, om de derigennem har den nødvendige dækning. 10

4. Skader på foreningens ejendele En forening er det, vi kalder en juridisk person. Det betyder bl.a., at den kan eje ting og at den selv skal tegne forsikringer, hvis den ønsker at sikre sig mod skader på disse ejendele. Der er som udgangspunkt ingen af denne type forsikringer, som er lovpligtige, men langt de fleste foreninger vælger at tegne dem, så de ikke skal leve med en stor økonomisk usikkerhed. 4.1. Bygningsforsikring Hvis foreningen ejer en eller flere bygninger, bør den tegne en bygningsforsikring (nogle kalder det også en brandforsikring, men den kan udvides til andre skader en brand og kaldes så en bygningsforsikring). Brand- eller bygningsforsikringen er ikke lovpligtig, men hvis foreningen har optaget realkredit- eller banklån med sikkerhed i bygningen, vil pengeinstituttet kræve, at der skal tegnes en sådan forsikring. Ud over brand kan man vælge, at forsikringen skal dække andre typer skader. Det kan fx være storm, skybrud, insekter, svampe, skjulte rør, hærværk etc. Man kan også vælge, at forsikringen skal indeholde en ansvarsdækning, således at den træder til, hvis en person kommer til skade i forbindelse med brug af bygningen. 4.2. Indbo mv. Hvis en forening har ejendele, som den gerne vil forsikre, tegner den typisk en erhvervsforsikring eller lignende, som indeholder en grundlæggende dækning af ejendelene ved fx tyveri, brand, hærværk osv. Der er forskellige grænser for, hvor stort et beløb forsikringen dækker ved fx indbrudstyveri eller røveri, så man skal sikre sig, at værdien af de ting, som foreningen ejer, ikke overstiger grænsen i den aktuelle police. Man skal være opmærksom på, at hvis foreningen har ejendele stående på andre adresser end dens egen (hvis den fx har en PC stående hjemme hos kassereren), så er det også foreningen, som skal sørge for at forsikre dem. Kassererens private indboforsikring vil som udgangspunkt ikke dække, hvis foreningens PC bliver stjålet ved et indbrud i kassererens hjem. I nogle erhvervsforsikringer er der indbygget en sådan dækning af ejendele placere uden for foreningens adresse, men det kan man ikke tage for givet, så man skal tjekke policen grundigt. 4.3. Netbank Som privatperson dækker pengeinstitutterne som udgangspunkt tabet, hvis man mister penge, fordi nogen uretmæssigt har fået adgang til din netbank-konto. Det gælder imidlertid ikke for foreninger, der i denne sammenhæng betragtes som virksomheder, og derfor ikke er omfattet af den samme garanti. Hvis foreningen ønsker at sikre sig imod denne type kriminalitet, skal den derfor tegne en netbank-forsikring. Hvis foreningen i forvejen har en erhvervsforsikring, vil netbank-forsikringen ofte med fordel kunne tegnes som en del af denne. 4.4. Køretøjer Hvis foreningen ejer et motorkøretøj, skal den tegne en lovpligtig ansvarsforsikring, som dækker eventuelle skader på andre trafikanter samt passagerer i bilen i forbindelse med 11

uheld. Der ud over kan den tegne en kaskoforsikring, som dækker eventuelle skader på køretøjet. Passagerer i et motorkøretøj, der har en lovpligtig ansvarsforsikring, vil altid få dækket eventuelle skader i forbindelse med et uheld. Det gælder, uanset hvem der har ansvaret for uheldet, hvem der ejer køretøjet, og hvordan relationen er mellem føreren og passagererne. Hvis en frivillig stiller sin egen bil til rådighed for en forening og kører brugere til en aktivitet, bliver brugerne altså betragtet som passagerer på linje med, hvis han eller hun havde kørt med familiemedlemmer eller venner. Hvis foreningen ønsker en ekstra dækning af passagererne, kan den vælge at tegne en såkaldt passager-forsikring, men det er altså udelukkende et tillæg til den dækning, som allerede eksisterer i den lovpligtige ansvarsforsikring. Hvis man som fører af et motorkøretøj kommer ud for et alene-uheld, hvor ingen andre trafikanter er indblandet, dækker den lovpligtige ansvarsforsikring derimod ikke eventuelle personskader hos føreren. Hvis man ønsker en forsikringsdækning af denne type skader, skal der tegnes en særlig førerpladsforsikring. Hvis en forening ejer et motorkøretøj, som måske føres af frivillige, skal den altså tage stilling til, om den vil tegne en førerpladsforsikring, så de frivillige (og andre), der fører køretøjet, er dækket på lignende vis som passagererne, hvis de kommer ud for et ene-uheld. 5. Andre forsikringer 5.1. Bestyrelsesansvar En forening kan vælge at tegne en bestyrelsesansvarsforsikring, som dækker nogle men ikke alle erstatninger, som bestyrelsesmedlemmerne måtte blive dømt til at betale som følge af deres beslutninger som ledelse i foreningen. Hovedreglen er, at hvis beslutningerne er bevidst uansvarlige, så dækker forsikringen ikke, men hvis de er truffet på baggrund af uagtsomhed, så gør den. I de fleste foreninger er bestyrelsesansvarsforsikringer unødvendige, men i foreninger med en stor omsætning og/eller formue kombineret med en usædvanlig risikoprofil, kan de være en overvejelse værd. 5.2. Rådgiveransvar Professionelle rådgivere kan i nogle tilfælde stilles til ansvar for deres rådgivning, og i sjældne tilfælde kan det samme gøre sig gældende for frivillige rådgivere. Hvis en forening tilbyder rådgivning, kan den derfor overveje, om den vil tegne en rådgiveransvarsforsikring, som dækker eventuelle erstatninger på grund af forkert eller mangelfuld rådgivning. 5.3 Rejseforsikringer 12

Hvis frivillige i foreningen rejser til udlandet på foreningens vegne, er det vigtigt at sikre, at de er dækket i tilfælde af sygdom, tyveri eller uheld. Det sker typisk igennem en rejseforsikring. 6. Gode råd om forsikring i frivillige foreninger 1. Hvis foreningen er medlem af en landsorganisation, så undersøg, om landsorganisationen har tegnet forsikringer, som også dækker jer og jeres frivillige. 2. Husk at tegne den lovpligtige arbejdsskadeforsikring for lønnede ansatte. 3. Undersøg om nogle af foreningens frivillige også skal være omfattet af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. 4. Tag stilling til, om I vil tegne en kollektiv ulykkesforsikring for de frivillige. 5. Tag stilling til, om I vil tegne erhvervsansvarsforsikring, erhvervsforsikring, bygningsforsikring og andre relevante forsikringer for foreningen. 6. Orienter de frivillige i foreningen om, hvordan og hvornår de er dækket af foreningens forsikringer, og hvornår de skal sørge for, at deres egne personlige forsikringer dækker den frivillige indsats. 7. Indhent rådgivning og tilbud fra flere forskellige forsikringsselskaber. 7. Råd og vejledning om forsikringer Hos Forsikringsoplysningen kan du få information og oplysning om forsikringsspørgsmål. Forsikringsoplysningen er det danske forsikringserhvervs oplysningsorganisation. Forsikringsoplysningen Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup tlf. 41 91 91 91 www.forsikringsoplysningen.dk Hvis man er utilfreds med sit forsikringsselskabs afgørelse, kan en privat forsikringstager klage til Ankenævnet for Forsikring (foreninger kan altså ikke klage over deres forsikringer). Vær opmærksom på, at der skal betales et gebyr på 200 kroner. Ankenævnet for Forsikring Anker Heegaards Gade 2, 1.sal 1572 København V tlf. 33 15 89 00 www.ankeforsikring.dk Behandling af arbejdsskader sker hos Arbejdsskadestyrelsen. Her afgøres det, om en skadelidt kan få erstatning for en arbejdsskade. Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt det konkrete arbejde eller den konkrete opgave er omfattet af arbejdsskadeloven, kan forelægges Arbejdsskadestyrelsen. 13

Arbejdsskadestyrelsen Sankt Kjelds Plads 11 2100 København Ø tlf. 72 20 60 00 www.ask.dk Arbejdsmarkedets ErhvervsSygdomssikring Kongens Vænge 8 3400 Hillerød tlf: 48 20 58 40 www.aes-atp.dk Vil du vide mere Har du spørgsmål til denne pjece, eller ønsker du råd og vejledning om pjecens emne, er du velkommen til at ringe til Center for frivilligt socialt arbejde og tale med en af vores rådgivere på telefon: 66 14 60 61. Du kan også sende os en e-mail med dit spørgsmål: info@frivillighed.dk Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. 14

Bilag 2: Aftale om tavshedspligt m.v. Følgende aftale er indgået mellem Institution: Kontaktperson: Kontaktoplysninger: og Navn: Fødselsdato: Adresse: Postnummer: By: Telefon: Mobil: E-mail: Denne aftale indebærer, at du som frivillig: Er ulønnet. Har tavshedspligt og ikke videregiver oplysninger om brugeren uden dennes accept. Det gælder både oplysninger som brugeren selv kommer med og oplysninger der erfares fra andre f.eks. sundhedspersonale og læge. Dog undtaget almindelig oplysningspligt, når menneskers liv og velfærd er i fare. Tavshedspligten ophører ikke hvis du stopper som frivillig. Ikke må modtage betaling, arv og gaver fra brugeren (en lejlighedsgave som f.eks. blomst undtaget). Ikke påtager dig professionelle pleje- eller træningsopgaver. Ikke påtager dig andres lønnede arbejde eller udfører opgaver, som er offentligt lovbestemte forpligtelser. Er forpligtet til at kontakte din kontaktperson, hvis der opstår særlige spørgsmål eller ændringer i din frivillige opgave., den / 201 Underskrift frivillig underskrift kontaktperson Denne aftale foreligger i to identiske og underskrevne eksemplarer, et hos den frivillige og et hos kontaktpersonen 15