# 01 Feb 09 Australien New Zealand Canada USA Drømmeferie på nettet En teenager, et New Zealand, et år Australien - tre uger i august
Udgivet af INDHOLD World Association of Friendship Societies CURIOUS ISSN 1890-4041 Nr. 1 (Februar 2009) Oplag:7000 Ansvarshavende redaktør Jørgen Dieckman Rasmussen 4 En teenager, et New Zealand, et år Med et et-års work and holiday-visum klar, flybilletten i hånden og fuldkommen skrækslagen skulle jeg nu ud og opleve et år i New Zealand... Redaktion Helle Rettig Frank Haga De i artiklerne fremførte synspunkter er forfatternes og deles ikke nødvendigvis af udgiveren. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte artikler og indlæg. Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. Layout og tryk Target Reklamebyrå AS v/ Ingrid Reime, ingrid@target-reklame.no 6 Australien - tre uger i august «Skal vi ikke rejse ned og overraske din søster på hendes 50-års dag?» Det lød som en god idé, men min søster bor altså i Australien... Kontakt os Venskabsforeningerne / WA Postbox 16 5500 Middelfart Tlf. 40 40 72 12 post@curiousexplorer.dk Venskabsforeningerne Danmark Aus NZ Hanne Bache hanne.bache@curiousexplorer.dk Can USA Jørgen D. Rasmussen jorgen.dieckman.rasmussen@ curiousexplorer.dk Venskabsforeningerne Sverige Can USA Axel Sandahl axel.sandahl@curiousexplorer.se Aus NZ Erwin Apitzsch erwin.apitzsch@curiousexplorer.se Venskabsforeningen Norge Frank Haga frank.haga@curiousexplorer.no 8 Drømmeferie på nettet Med computeren som det vigtigste redskab blev alt planlagt hjemmefra - op til et helt år i forvejen. www.curiousexplorer.dk www.curiousexplorer.se www.curiousexplorer.no 12 Er det at gøre vold imod en teenager: At slæbe hende væk fra sine venner i tre måneder?, At føre hende ud, hvor hun ikke kan bruge sin mobiltelefon? At forhindre hende i at se tv og film? 2
LEDER Fra medlem til medlem Næppe havde vi passeret nytåret, før de store aviser begyndte at bugne med annoncer for rejser til den kommende sæson. Snart fulgte tykke rejsetillæg, hvor de mange tilbud - og fristelser - blev fyldigere præsenteret end i de sædvanlige annoncer. Anledningen til den omfattende annoncering var naturligvis de forestående rejsemesser, som også hører vintermånederne til, for efter nogle måneder med mørke og kulde længes vi nordboer efter lys og varme. Der var tilbud i alle prisklasser - fra ganske billige charterture til dyre luxusrejser, hvor man enten blev lovet enestående oplevelser eller alverdens luksus. Finanskrise hvor? - var en umiddelbar tanke, men der er ingen tvivl om, at mange for en periode vil tænke sig godt om, inden de beslutter sig for en længerevarende rejse til Canada/USA eller Australien / New Zealand. Forsigtighed på det økonomiske område er ikke uden grund blevet en del af vores dagligdag. Det udelukker dog ikke det at dyrke minderne om tidligere rejser eller forberede nye. At høre om andres oplevelser af steder, hvor man selv har været, er altid sjovt, og endnu bedre er det at finde tips til steder, man også selv skal til næste gang. Sådanne gode tips gør, at man selv får mere ud af sin tur, end hvis man blot køber et færdigt produkt. Det er også her, Venskabsforeningerne kommer ind i billedet. På vores hjemmeside www.curiousexplorer.dk er der mulighed for at følge med i andre medlemmers rejser og rejseoplevelser samt finde nyttige rejsetips, og i medlemsbladet Curious er der artikler om rejser og rejsemål i vores fire lande. Yderligere tilbyder foreningerne medlemmerne medlemsaftener, hvor der bl.a. fortælles om rejser i et eller flere af vores medlemmer. Og i den forbindelse kommer der mange oplysninger, som man selv kan have gavn og glæde af. Måske ikke lige nu, men på den lange bane, for vores erfaring er, at medlemmerne typisk planlægger deres rejser over there eller down under gennem flere år, inden de bliver til virkelighed. Gode forbrugeroplysninger - de kommer fra Venskabsforeningerne. Fra medlem til medlem. Fra 2009 er det besluttet at udgive medlemsbladet Curious i det større A4-format i de fire numre, bladet udkommer med i fremtiden. Det større format giver plads til længere artikler og større - og dermed flottere - fotografier. Tag godt imod det og bidrag med fortællinger om og billeder fra jeres rejseoplevelser. Trods finanskrise er der derfor god grund til at forblive medlem af venskabsforeningerne, for det beskedne kontingent giver stort udbytte. Jørgen Dieckmann Rasmussen Næstformand i WA 3
Tekst: Carin Bengtson Med et et-års work and holiday-visum klar, flybilletten i hånden og fuldkommen skrækslagen skulle jeg nu ud og opleve et år i New Zealand En teenager, et New Zealand, et år Et karakteristisk træk ved mig er, at jeg ikke planlægger særlig godt, men tager ting og sager i den rækkefølge, de kommer. Heller ikke denne gang havde jeg tænkt sagerne særlig grundigt igennem ud over booked flybillet, men forstod snart, at jeg havde mindre end fire uger til at skaffe et gyldigt visum, pas og tusind andre ting. Mod alle odds satte jeg mig i flyet fra Kastrup den 10. oktober 2007. Med en dags stop-over i Tokyo nåede jeg endelig Auckland Airport den 13. oktober. Der blev jeg modtaget af mine fjerne slægtninge, som jeg kom til at bo hos et par måneder. Hvorfor? spurgte alle Formålet med rejsen var nok mest at komme hjemmefra og længslen efter at prøve noget nyt. Efter 12 års jernhåndsstyre har man forstået, at der må findes noget andet derude end bare skolen. Et par måneder tidligere var min fars næstsøskendebarn kommet til Sverige, og det endte med, at de tilbød mig husly, hvis jeg kom til New Zealand. Jeg er ikke den, som takker nej, men valgte at forfølge chancen. Mange venner spurgte mig: Hvordan har du råd, Carin? Du har jo knap arbejdet i dit liv. Sagen er, at du jo nødvendigvis ikke behøver at have en masse penge med, som mange har, for at spendere dem på knap to måneder. Alt beror på, hvordan du vil leve, hvad du vil gøre, og hvad du sætter pris på her i livet. Jeg levede forholdsvis simpelt, boede på hostel, spiste mindre eksklusiv mad og fik ikke nyt tøj i en lang periode. Senere valgte jeg jo også at arbejde i perioder for at kunne overleve, hvilket var med til at lette situationen. Noget, man dog nok må regne med er, at man går X-antal kilo op i vægt. Kosten er ikke på et særligt højt niveau (hvis man da ikke er en helsekost-freak, hvad jeg ikke vil påstå at være), og der er ingen grund til at skjule faktum, at det new zealandske øl er fuldkomment livsfarligt godt (og billigt sammenlignet med Sverige). Forventninger og virkelighed Hvor meget jeg end havde forestillet mig, rejsen skulle blive og det lidt, jeg trods alt havde planlagt, blev det aldrig nogensinde, som jeg havde tænkt mig, og det for størstedelen bare positivt. Jeg havde forventet mig større kultursammenstød, men det tog ikke lang tid, inden jeg forstod, at New Zealand faktisk er meget europæisk såvel med hensyn til madkultur, natur og klima. Ganske vist kører de i den forkerte side af vejen, uddeler point «Jeg ville vise, frem for alt for mig selv, at jeg kunne klare dette, og jeg tillod aldrig mig selv at give op og tage hjem, inden jeg havde gennemført min mission.» for antal possum-dyr, du påkører, og har en vældig speciel egen engelsk dialekt, men det vænnede jeg mig meget hurtigt til. Der var dog en anden, markant forskel, som overraskede mig langt mere. Det var, når jeg mærkede, hvor imødekommende og hjælpsomme, alle var. Er man backpacker med Sveriges i særklasse værste indelukkethed, tager det ikke lang tid, inden nogen dukker frem og venligt spørger Can I help you? Eller første gang jeg skulle betale, og fyren ved kassen spurgte Hey, how s it going?. Skide glad troede jeg, han lagde an på mig, men ak ingen lykkelig Hollywood-slutning på den historie. Hør bare og forbavses: Folk 4
er bare venlige i al almindelighed, noget som ikke synes at være faldet i smag hos den svenske folkesjæl, men som jeg nu har til opgave at indføre. Prøv selv at gøre det herhjemme, og du får et lidt aggressivt blik tilbage. My Paradise Gud må have været ekstra praktisk, da han skabte New Zealand, for man kan gøre så utroligt meget på så vældig lille plads. Desuden tilbydes du to ordentlige sæsoner, som indebærer en badstuevarm sommer og en smadderkold vinter med utrolig snowboarding. Bor man som jeg i Skåne, må man regne med en halvtrist sommer og afgjort ingen seriøs vinter. Derfor er det næppe så underligt, at jeg forelskede mig fuldkommen i den lille by Queenstown, hvor jeg blev i syv måneder. Efter en uges jobsøgning fik jeg arbejde på en café nede ved søen. Der arbejdede jeg et par måneder og nød den fantastiske sommer i fulde drag! Jeg blev endda vinteren over for at konvertere fra skiløb til snowboard. Hvilket show det blev. Selv om sommersæsonen er det tidspunkt, hvor New Zealand invaderes, må det i dette tilfælde siges, at vinteren var en tand smukkere med snedækkede bjerge, som omringede byen. Altså ikke bare fordi der var færre svenskere i byen. Desuden afhænger det også af det selskab, man er i, og jeg traf de mest vidunderlige og gale mennesker om vinteren. Sommeren var den givet vis storslåede med varme aftener, solbrændthed og BBQs. Uden problemer kan jeg fortælle i en uendelighed om oplevelser og indtryk om Queenstown, men mine venner det må blive en anden gang. Hvad fik jeg så ud af det? At tage væk et helt år viste sig at være utroligt lærerigt. Jeg ville vise frem for alt for mig selv, at jeg kunne klare dette, og jeg tillod aldrig mig selv at give op og tage hjem, inden jeg havde gennemført min mission. Mange synes måske ikke, det virker rart at rejse selv man er jo helt alene, men det er jo lige det, du ikke er! Ganske vist er der stunder, hvor du ikke har selskab, men det vænner du dig til og lærer, at det ikke er så farligt at være alene. Mange forsøger at tage kontakt, når de ser, at du er på egen hånd, og du bliver selv meget mere åben for at tage kontakt med fremmede, for du vil jo ikke gerne være ensom. Det gælder dog at fravælge de sorte får, for de synes også at være ude at rejse, men du bliver hurtigt ikke så lidt af en menneskekender. Du møder mennesker fra alle verdenshjørner, og alle kommer de fra forskellige veje i livet. Alene udbyttet ved og diskussioner af vore forskellige kulturer er meget skægt og spændende. Du får meget mere forståelse for vore egne traditioner, når jeg forsøgte at forklare krebsegilder og midsommer. Først da forstod jeg, at vi svenskere ikke er specielt kloge i hovedet trods alt. Så med det resultat i hånden, et år ældre og erfaringen af et jordskælv rigere kan jeg blot konstatere, at det var den klogeste beslutning, jeg har truffet som teenager: På egen hånd at rejse ud i verden for at se, hvad verden har at tilbyde mig. Frem for alt ved jeg, at Ingen og Ingenting nogensinde kan stoppe mig i, hvad jeg vil gøre! 5
Tekst: Sven Grove Jørgensen, Randers Foto: Sven Grove Jørgensen, Randers «Skal vi ikke rejse ned og overraske din søster på hendes 50-års fødselsdag?» Australien - tre uger i august «Skal vi ikke rejse ned og overraske din søster på hendes 50-års fødselsdag?» Det lød som en god idé, men min søster bor altså i Australien. Lidt forberedelse skulle der til, og det blev besluttet, at kun fødselaren ikke skulle informeres om, at vi ville dukke op. Det ville være lidt langt at rejse, hvis de nu ikke var hjemme. Når vi så alligevel skulle rejse rundt om den halve jordklode, skulle vi naturligvis også se andet end den nordlige del af New South Wales, hvor fødselaren bor. Valget faldt på en tur begyndende med Darwin/Kakadu, dernæst Alice Springs/ Uluru mv og til sidst familiebesøget i Murwillumbah syd for Brisbane. Vi ledte flere aftener på Internettet efter gode tilbud på billetter, men overlod til sidst opgaven til Venskabsforeningen. Vi fik hurtigt et rigtig godt tilbud på billige flybilletter, som ved hjælp af en portion bonuspoint fra tidligere ferier blev ændret til business class, hvilket utvivlsomt var medvirkende til, at vi var rimeligt friske, da vi efter den lange flyvetur trådte ud af flyet i Darwin. Kakadu +50 år er bestemt ingen hindring for en succesfuld tre-dages tur gennem Kakadu. Der skulle køres ca. 1.300 km i 4WD og overnattes i telt. Vi kunne selvfølgelig have taget turen alene i en lejet bil, men valgte ligesom og sammen med 15 andre at tage med Adventuretours. Augustvejret var virkeligt med os, og vi havde nogle pragtfulde, solrige dage i en storslået natur. Kakadu er kæmpestor, og vi kørte ofte adskillige timer uden at møde andre. Kun i området med hulemalerierne ved Ubirr var der flere, uden der på nogen måde var overfyldt. Vores turleder var fantastisk vidende og god til at fortælle om det, vi kom forbi. Vore rejsefæller kom fra alverdens lande, men alle kunne tale engelsk, så vi fik mangen en god snak med de fleste. Mange vil måske vælge at rejse til Australien, når det er vinter i Danmark, men så kan man ikke regne med at gøre denne tur, som kun er mulig i den tørre sæson. Når det er regntid i Kakadu, er vejene ikke farbare, og derfor må man i den periode ty til fly eller helikopter. Ud over fantastiske klippeformationer, kæmpestore termitboer, flotte og sjove træer bød Kakadu også på et rigt dyreliv. Saltvandskrokodillerne er virkeligt meget større og farligere end ferskvandskrokodillerne og ligger bare dér på bredden og rører sig slet ikke. Aviserne kunne dog berette om tre fatale sammenstød med saltvandskrokodiller alle inden for kort tid før vi kom. Traner, hejrer, storke, ørne og et utal af andre fugle kunne vi se på tæt hold, navnlig i de våde områder af nationalparken. Vi nød meget at svømme i de små søer, der var neden for vandfaldene. Store skilte advarede ganske vist mod krokodillefaren, men et check af styropor-kuglerne, der var lagt ud med kylling som lokkemad, viste ikke bidmærker i overfladen. Så det skulle være nogenlunde ufarligt... Aboriginals underholdt om aftenen med danse og digeridoo-musik aktiviteter hvori vi som gæster deltog aktivt. The Red Centre Dagen efter vi var ankommet til Alice Springs, ringede vækkeuret meget tidligt. Ud af sengen og ned i den bus som skulle køre os ud syd for lufthavnen. Vi havde hjemmefra booked en solopgangstur i varmluftballon. Det skulle vise sig at være en rigtig god idé. At se solen stå op over The Outback se store kænguruer hoppe rundt 300 meter under os i dagens første solstråler det var bare alle pengene værd. 6
De følgende tre dage stod den igen på telt-tur med Adventuretours. Uluru (Ayers Rock), Kata Tjuta (Mount Olga) og Kings Canyon var hovedattraktionerne på den tur. Vejen fra Alice Springs til Uluru byder ikke på mange sving, så der blev hujet og råbt hurra de få gange, vi skulle dreje på den lange køretur. Pludseligt - in the middle of nowhere - stoppede vi for at samle brænde til et bål, som det skulle vise sig, vi skulle lave aftensmaden over. Er vejret til det, kan man «bestige» Uluru, men man opfordres af aboriginals til ikke at gøre det. Alternativet, som vi valgte, var at gå hele vejen rundt om klippen en tur på godt tre timer. Vi begyndte ved solopgang og kunne på den måde for alvor opleve farveskiftet på den store røde sten i takt med, at solen kom højere og højere op på himlen. Uluru er helt sikkert den mest kendte og besøgte, men alligevel blev Kata Tjuta en større oplevelse for os. Vi så allerede på lang, lang afstand de kolossale klippeformationer, for området omkring Kata Tjuta er fladt. Som turist har man kun adgang til den del, der hedder Valley of the Winds. Vi var heldige, at kun ganske få andre var dér sammen med os, hvilket bestemt var med til at gøre naturoplevelsen større. Kings Canyon bød på rigtig mange spektakulære views og er absolut også et sted, der viste sig at være et besøg værd. Det blev endnu en tur, hvor der var stor aldersspredning, mange nationaliteter repræsenteret, godt humør og en dygtig guide. Surprise Det blev en overraskelse af format, da vi dukkede op i Murwillumbah fødselaren havde absolut ikke opdaget, at vi ville komme. Den første morgen kørte vi ud til kysten ved Tweed Heads (tæt på grænsen til Queensland). En stor motorbåd bragte os hurtigt ud på havet, hvor skipper ved hjælp af radioen snart fandt ud af, hvor vi kunne se pukkelhvaler. Afsted gik det sydover i rasende fart, og pludselig kunne vi se hvalerne blæse og se dem kaste sig ud af vandet og lande med et ordentligt sprøjt. Mens båden lå og vuggede i søen, dykkede hvalerne tæt under kølen, og vi fik en ordentlig gyngetur. Fantastisk oplevelse! Fødselaren blev behørigt fejret på et weekendophold på Binna Burra Mountain Lodge i Lamington National Park. Det kom ikke kun til at dreje sig om god mad og vin. Der stod abseiling (rapelling) på aktivitetsprogrammet. Efter en prøvetur på en ti meter afsats var vi parat til lidt mere udfordring. 90 meter var der ned til den lille hylde på bjerget, hvortil enden af tovet nåede. Godt hjulpet af en kyndig instruktør nåede vi, der havde kastet os ud i det, ned på klippeafsatsen, hvorfra vejen tilbage til hytterne gik ad smalle og stejle stier gennem regnskoven. Hele området er i øvrigt rigt på gode og fint afmærkede vandreruter. Det blev også til et dejligt gensyn med Byron Bay Australiens østligste punkt. Der er virkeligt en særlig stemning derude på spidsen, hvor kæmpestore Stillehavsbølger ustandseligt brydes mod klipperne neden for det hvide fyr. Vi måtte selvfølgeligt benytte chancen til en svømmetur i det azurblå vand. Australierne kiggede vantro på os det var jo vinter men for os var vandet altså dejligt som i Danmark på en god sommerdag. Ud fra en bjergtop, som et langt spidst klippefremspring, ligger The Pinnacle lige vest for Mt. Warning. Vi forbrød os lidt mod skiltenes tekst og kravlede over rækværket for at begive os helt ud på spidsen, hvorfra der er den mest fantastiske udsigt. Man skal være rimelig adræt og sikker på fødderne, for der er absolut intet sikkerhedsnet omkring den af og til meget smalle sti, der fører ud til det alleryderste punkt. Mt. Warning, med den karakteristiske silhuet som ligner et ansigt, ligger som områdets centrum og kan ses fra stort set alle steder i området. Egnen byder på mange naturoplevelser. Bl.a. så vi kæmpe træer med antarktisk fortid og hulen ved Natural Arch med de selvlysende orme på klippevæggen. Vi havde en søster og svoger som guider på hele sidste del af turen, hvilket selvfølgelig var medvirkende til, at vi fik ting og steder at se, som «almindelige turister» formentligt aldrig ville finde frem til. Australierne og Australien viste sig fra sin bedste side for os, og det er helt sikkert ikke sidste gang, vi har besøgt landet. 7
Tekst: Redaktionschef Jan Ørskov, DR Jylland Foto: Jan Ørskov / Stockphoto Med computeren som det vigtigste redskab blev alt planlagt hjemmefra - op til et helt år i forvejen. Drømmeferie på nettet 10.000 kilometer, 20 nationalparker, 12 stater, otte uger, to voksne og to børn. Der var nok at se til på de lange danske vinteraftner, da familiens drømmeferie i det vestlige USA og Canada - med afstikkere til Mexico og Hawaii - skulle planlægges på egen hånd. Kun med hjælp af guidebøger, venner og bekendte - og det uvurderlige Internet. Faktisk begyndte planlægningen allerede et helt år, før rejsen skulle gennemføres fra begyndelsen af juni til begyndelsen af august. Det var nødvendigt for at få plads på hotellerne i nationalparkerne, som ofte er udsolgt meget langt frem i tiden, men også for at få fat i de helt rigtige flybilletter lige før højsæsonen. Inden flybilletterne kunne bookes, var det nødvendigt at lægge ruten i hovedtræk, så her var overblikket altafgørende. Guidebøger og Internettet blev pløjet igennem, og ruteplanlæggerne på nettet flittigt benyttet. Campinglivet og motorhomes har aldrig været familiens store nummer, og tanken om at forcere amerikanske storbyer med et penthouse på nakken gjorde kombinationen af bil og moteller og hoteller til et nærliggende valg. Da først nationalparkerne, drengenes forlystelses-oaser i storbyerne og et hold udvandrede venner var plottet ind på kortet, kunne flybilletterne bookes, og ruten lægges. Vi ville højst køre 200 kilometer om dagen i gennemsnit og ville jævnligt blive mere end én nat samme sted, så oplevelserne ikke kun blev gennem bilruder om dagen og fra motelvinduer om aftenen. Hoteller Af økonomiske årsager kastede vi hurtigt vores kærlighed på motelkæden Super 8, som er meget udbredt. Niveauet er ikke luksus, men lige over, hvad de fleste danskere kan leve med. Det er ikke en selvfølge på moteller i USA. Overnatningerne blev booket. Hver tiende var gratis i kraft af rabatsystemet TripRewards, der også gælder hotelkæder som Ramada og Howard Johnson. At vi så var låst fast på, hvor vi skulle overnatte, skulle opvejes af, at vi senere slap for at bruge så meget som et minut på at lede efter ledige moteller, som kan være svære at opdrive i højsæsonen. I storbyerne valgte vi billige hoteller så centralt som muligt. I Las Vegas, som er berømt for sine billige hotelværelser, var det billigere at overnatte på ét af prestigehotellerne som det 350 meter høje Stratosphere end på motel. Langs den smukke californiske kyst, hvor moteller er en sjældenhed, faldt vi for hotelkæden Pacifica Hotels og for enkle hytter i red wood-skoven i Big Sur. Hawaii De sidste to uger reserverede vi til rekreation på Hawaii. Det måtte vi trænge til oven på den lange køretur, og når man først er i Californien, koster det ikke noget særligt at forlænge flybilletten til tropeøerne i Stillehavet. Vi tog chancen og bookede en condo en rummelig og veludrustet lejlighed ved stranden på Maui hos en amerikansk familie, som vi fandt på nettet. På hovedøen Oahu faldt valget på et hotel tæt på den verdensberømte strand Waikiki, hvor vi ville tilbringe de sidste par dage. Bookning af flybilletter og leje af bil havde vi overladt til rejsebureauet. Så det var i trygge hænder. Tilbage var til sidst kun selve rejsen. Og alle planer og internet-bookinger skulle vise sig at holde. Turen gennem bilens eget land blev fantastisk trods de mange kilometer! Men det er en helt anden historie 8
9
Nationalparkerne Udforsk dem på nettet: www.nps.gov (USA) og www.pc.gc.ca (Canada). Det er en god forretning at købe et årskort til de amerikanske nationalparker, hvis man har tænkt sig at besøge mere end to. Det koster 50 dollars, og man kan få det tilsendt på forhånd mod et mindre gebyr. Monument Valley administreres af indianerne og er ikke omfattet af National Parks Pass. Alcatraz Island, CA Golden Gate, CA Grand Canyon, AZ Monument Valley, AZ Bryce Canyon, UT Zion, UT Antelope Island*, UT Bear Lake*, UT Grand Teton, WY Yellowstone, WY Waterton-Glacier, MT Jasper, AL Banff, AL Yoho, BC Glacier, BC Mount Revelstoke, BC Mount St. Helens, WA Crater Lake, OR Redwood, CA Haleakalã, HI USS Arizona, HI *: statspark Ruter og afstande America s Byways Pittoreske alternativer til den slagne motorvej. Få et gratis kort over USAs maleriske biveje eller find dem på www.byways.org Get Mileage Find afstanden mellem to adresser i USA i miles og i timer. Nettets bedste, leveret af: www.randmcnally.com Canadian Distance Guide Find den omtrentlige afstand i kilometer mellem to byer i Canada: www.uvl.ca/mileage.htm MapQuest Gratis kort og ruteplanlægning på www.mapquest.com Guide-bøger Turen går til Politikens Turen går til -bøger om USA, Canada og Hawaii er overskuelige, har de fleste nødvendige oplysninger og er overkommelige i pris. De store guidebøger på engelsk som Lonely Planets bliver hurtigt for omfattende. Rand McNally Alle vejkorts moder dækker hele USA og det vigtigste af Canada. Kortbogen er uundværlig og ikke særlig dyr - men til gengæld svær at få plads til i håndbagagen. Få to for én Safeway, Ralph s, Albertsons, Target, Foodland, ABC. You name it vi er medlem! Undgå at betale overpris for dagligvarerne i supermarkederne. Meld jer ind i hvert eneste af dem, første gang I står ved kassebåndet. Det går lynhurtigt, medlemskabet koster ikke noget, og rabatterne er til at få øje på helt op til 50 %. Med en enkelt undtagelse: Costco, som kun sælger portioner, der kan brødføde et halvt parcelhuskvarter, kræver 50 dollars. Så det er en klam fidus for de fleste. Vi blev mest glade for Safeway, som er meget udbredt. Efterhånden blev vi så fortrolige med indretningen, at det næsten var som at komme hjem, når det røde logo dukkede op langs vejen: www.safeway.com 10
Indrejse i USA Fra 12. januar 2009 har der været nye regler for indrejse i USA. Department of Homeland Security i USA har bestemt, at alle, der normalt har rejst visumfrit ind i USA, skal være registreret hjemmefra inden afrejsen. Denne registrering og godkendelse træder i stedet for det grønne indrejsekort, man hidtil har skullet udfylde i flyet inden indrejse. Webregistreringen foregår via esta.cbp.dhs.gov/esta Det anbefales, at man ansøger, så snart man begynder at planlægge en tur til USA, og senest 72 timer inden afrejsen. Når man har ansøgt online, vil der komme en af følgende beskeder: 1. 2. 3. Authorization approved: Du har tilladelse til at rejse Travel not authorized: Kontakt den amerikanske ambassade og ansøg om et visum inden afrejsen. Authorization pending: Tjek hjemmesiden igen for et endeligt svar inden for 72 timer. Godkendelsen er gyldig i to år, eller til dit pas udløber, hvis det sker inden to år. Den kan benyttes flere gange, og kan nemt opdateres på hjemmesiden ved f.eks. adresseændring etc. På den amerikanske ambassades hjemmeside kan du downloade folderen Welcome to the United States og læse om regler og forhold i forbindelse med indrejse i USA, bl.a. også om hvad man ikke må indføre i landet Spis godt The Old Spaghetti Factory Den gamle spaghetti-fabrik er alle børnefamiliers favorit: Tre retter inklusive kaffe eller te og al den sodavand, børnene kan drikke, for omkring ti dollars. Er der fødselsdag i familien, stiller alle tjenerne op ved bordet og synger fødselsdagssang! www.oldspaghettifactory.ca (Canada) www.osf.com (USA) Tøj til halv pris Outlets Rejs med slunkne kufferter og tank dem op med mærkevaretøj til under halv pris i de såkaldte Factory Outlets langs motorvejene i USA: www.premiumoutlets.com www.outletbound.com Sov godt Moteller Vi valgte Super 8-motellerne. Rent, pænt og god plads. Optjen point og få hver tiende overnatning gratis. Ingen forudbetaling: www.super8.com Hoteller Hoteller og lodges i mange nationalparker ejes af Xanterra Parks & Resorts. Første nat skal forudbetales. Book i meget god tid på nettet: www.xanterra.com Langs den californiske kyst, hvor moteller er en sjældenhed, ligger en perlekæde af dejlige og overkommelige hoteller: www.pacificahotels.com Vandrehjem I de canadiske Rockies findes der heller ingen moteller. Her er vandrehjem et godt alternativ. Ved mere end to overnatninger kan det betale sig at medbringe internationalt vandrekort hjemmefra. Man bør holde sig fra de ældste og mest skrabede vandrehjem, som kan tage pippet fra selv den tapreste danske husmor: www.hihostels.ca Condos Ved ophold på en uge eller derover på Hawaii er det eneste rigtige at leje en privat condominium rummelig lejlighed af en amerikansk familie. Søg på nettet, hvor mulighederne er legio. På Maui kan Hale Kamaole i Kihei tæt på familievenlige surfstrande anbefales: www.mauiattitudecondos.com 11
Tekst: Berith Fyhring Er det at gøre vold imod en teenager: at slæbe hende væk fra sine venner i tre måneder? at føre hende ud, hvor hun ikke kan bruge sin mobiltelefon? at forhindre hende i at se tv og film? at campere på steder, hvor selv krøllejern og føntørrere må melde pas? Tja, måske, men den dag, vi sad ved bålet på Mussel Beach og kiggede ud over Stillehavet, udtalte hun trods diverse mangler, «at lige nu savnede hun slet ingenting»! Vi er en familie på fem: Mila på 14, Niels på 13 og Betina på 6 år + vi to gamle, Bo og Berith, som havde taget orlov fra en travl hverdag i Thy for at udvide vores horisonter og være sammen som familie på en anden måde i tre måneder. Målet var det vestlige Canada med et par smutture til Alaska, og første destination var Vancouver. Der bor nemlig Sylvain, som Berith mødte i en kibbutz i Israel for 20 år siden. I mellemtiden havde han nu fundet sig en sød kone, Susan, og fået en datter, som oven i købet var opkaldt efter vores Mila. De var lige flyttet i hus en uge tidligere, så der var plads til, at vi kunne bo der nogle dage, og vi havde alle glædet os meget til at besøge dem. Dagene i Vancouver brugte vi bl.a. til at få købt lidt udstyr, som vi manglede + en bil. I Surrey-området var der masser af brugtbilsforhandlere, så der var nok at vælge imellem. Vi fandt, hvad vi søgte, og godt kr. 17.000 fattigere havde vi bil med plader, forsikring og autohjælp - og havde tilmed fået en mekaniker til at ordne et par småting. Vi skulle også have købt et telt, og med to teenagere i tre måneder blev vi enige om, at det gerne måtte være stort og have flere soverum. Vi endte med at købe et på størrelse med et gods, hvortil Sylvain grinende bemærkede, at så kunne vi jo også parkere bilen derinde, hvis det skulle blive regnvejr! Vaskerier er et nødvendigt onde Med kun en rygsækfuld tøj hver måtte vi jo vaske tøj med jævne mellemrum, og vi fandt snart ud af, at vaskerier er et godt sted at komme i snak med de lokale. Det var også netop på et vaskeri i Ucluelet på Vancouver Islands vestkyst, at vi traf ejeren af campingpladsen på Mussel Beach. Hun fortalte om pladsen, som lå lige ud til Barkley Sound med udsigt til øgruppen Broken Group Islands og Stillehavet. De 15 km hullede skovvej iblandet store skærver derud var dog ved at tage modet fra os, men da vi først var der, var vi alle solgt. Ganske vist var der temmelig primitivt, men stedet var fantastisk. Vi boede praktisk talt på stranden lige i nærheden af en ørnerede og med en sæl, der holdt øje med os fra vandkanten. Stranden blev næsten 100 m bredere ved ebbe, hvilket frilagde tusindvis af små vandhuller, hvor vi de næste syv timer i ro og mag kunne studere søanemoner, søstjerner, krabber, krebs og meget andet. I det hele taget var de fleste af de campingpladser, vi overnattede på, ret primitive. Der var ingen el, drikkevand eller brusere, og toiletterne var tørklosetter, men disse pladser lå de skønneste steder ude i skovene og altid lige ved floder eller søer, og hver teltplads havde sit eget bålsted og et bord med bænke og var desuden omkranset af træer og dermed isoleret fra «naboerne». Øde var det, og vi var ofte flere hundrede kilometer fra en by. Derfor var der heller intet radiosignal, så vi savnede ind imellem at høre lidt musik. Og selvom Mila havde taget sin mobil med, var 12
Lidt godter fra børnenes dagbøger: Port Hardy, den 18. maj 2007 I dag kørte vi i over syv timer for at komme herop til færgebyen, hvor vi skal sejle fra. Vi så tre sortbjørne fra bilen, og jeg fik ladet mine batterier til MP3 eren op, mens vi kørte. Niels Kicking Horse Campground, Yoho National Park, den 1. juli 2007 I dag er det Canada Day, og vi var med til at fejre dagen i Field med optog, BBQ og kage. Vi mødte nogle andre danskere, hvilket er første gang i to måneder. De har kun tre ugers ferie herovre, - ikke lang tid, hva? Mila der sjældent et signal, så den blev mest kun brugt som vækkeur. Hvaler og bjørne Senere flyttede vi nærmere mod Tofino, hvor vi boede i en regnskov i Pacific Rim National Park. Her blev vi kraftig advaret mod bjørne og cougars (puma-art), så der var opstillet metalbokse, hvor man kunne låse sin mad inde, hvis man ikke var i bil. Vi blev også gjort opmærksom på, at det ikke bare var maden, men også toilettasker og vaskepulver, vi skulle opbevare i bilen, for ikke at tiltrække vilde dyr. Den eneste, vi fik besøg af, var dog den blå skovskade Steller s jay, som gerne ville snuppe vores brød. At der er bjørne i Canada, har vi dog fået bekræftet. På de tusindvis af km, vi har kørt igennem øde egne, har vi set masser af bjørne. Mest sortbjørne, som er forholdsvis fredelige, men også nogle få af de store grizzlybjørne kom vi forbi. Overalt på campingpladser og rastepladser var der bjørnesikre skraldespande, så vi var ikke i tvivl om, at vi var på besøg i dyrenes rige og på deres præmisser. Når vi fangede fisk til aftensmaden, måtte vi rense dem direkte på stranden, så lugten af fiskerester ikke skulle trække bjørne til teltpladserne. Vi håbede også at få hvaler at se, og det lykkedes et par gange. Henholdsvis fra stranden Long Beach og fra færgen, da vi sejlede nordpå ad The Inside Passage til Prince Rupert. Alaska På vejen nordpå mod Whitehorse, hovedstaden i Yukon, overnattede vi på en campingplads, som egentlig endnu ikke var åben, da den stadig var delvis dækket af sne. Vi fandt dog en bar plet, hvor vi kunne stille vores telt op. Selvom der en nat var frost på indersiden af teltet, var der ret varmt om dagen. Faktisk så varmt at Niels legede i sneen med bare tæer i sandaler, mens pigerne tog solbad lige ved siden af. Yahk Campground, den 4. juli 2007 Vi stod tidligt op og kørte kl. syv for at nå hertil, inden det blev alt for varmt her er 35 grader celcius. Vi er tæt på grænsen til USA og på breddegrad med Spanien, så der er ikke noget med lyse sommernætter her. Vi bor lige op ad Yukon River, så vi har badet en del i flodens kolde vand. Niels Porpoise Bay Campground, Sunshine Coast, den 13. juli 2007 I dag var vi på besøg på en spejderlejr Pacific Jamboree. De bor over 2.000 spejdere inde i en skov mellem kæmpestore træer. I aften på campingpladsen spillede vi fodbold med et par drenge. De ville vide hvilket sprog, man taler i Danmark, og jeg sagde så: Danish. De spurgte, om det var ligesom de der kager!! og hvad svarer man lige til det? Mila
Jublen var stor, hver gang vi krydsede grænsen til Alaska, da vi så fik en masse stempler i vores pas. Vi besøgte bl.a. Skagway, som i slutningen af 1800-tallet var udgangspunktet for tusindvis af håbefulde guldgravere, der via The Chilkoot Trail og Yukon River stilede mod Klondike. I dag bor der kun ca. 800 indbyggere i Skagway, men ved ni-tiden hver dag i sommerperioden lægger der op til fire store krydstogtsskibe til i havnen, og byen bliver oversvømmet af købestærke turister. Ved 17-tiden er de alle atter om bord på deres flydende luksushoteller, og byen falder til ro i sin egen hyggelige atmosfære. Kontrasternes land Selvom det kun er et lille hjørne af Canada, vi har set, har vi oplevet en stor forskellighed. F.eks. har vi ofte overnattet i en regnskov, men også ved Whitehorse og Dawson, hvor klimaet er så tørt, at det er lige på grænsen til at kunne kaldes ørken. Mangen en nat sov vi på permafrost, men i det sydlige British Columbia kneb det at få temperaturen ned under 20 grader om natten. Vi har kørt tusindvis af kilometer på grusvej igennem områder så ufattelig øde, at det var en kæmpe kontrast til frodigheden i Fraser Valley med alle dens vingårde og frugtplantager. Vi har badet i det kolde Stillehav, i søer og smeltevandsfloder og selvfølgelig også i varme kilder. Robert Service, en af de store digtere fra guldgravertidens Yukon, skriver i et af sine digte om, hvad der gør Yukon så attraktiv: «The freshness, the freedom and the farness». Og der må vi give ham ret. Vi tabte også vores hjerter til Yukon Territory, Canadas nordvestligste hjørne. Her ligger mod vest de majestætiske bjerge i Kluane National Park, og for enden af «Top of the World Highway» finder man Dawson City, der med al sin charme stadig ser ud, som om den lige er revet ud af en Lucky Luketegneserie. Længere nordpå strækker tundraen sig helt op til Beaufort Sea, og dens helt specielle flora bærer endnu vidnesbyrd om et isfrit område under sidste istid. Længere sydpå ad Klondike Highway ligger The Silvertrail, og som navnet indikerer, er der sølvminer i dette område. De fleste miner er nu lukkede, og arbejderne rejst, og tilbage står spøgelsesbyerne. I Keno City bor der dog stadig 15-20 mennesker, som sætter pris på at bo «for enden af vejen»! En del af husene var forladte, og på byens museum arbejdede en enkelt ældre mand, som også tog imod betaling for overnatninger på campingpladsen og for brug af de offentlige brusere og vaskemaskiner længere nede ad vejen. Hjemme igen Og nu, hvor vi lige havde vænnet os til peanut-butter, Kleenex og billig benzin, er vi igen tilbage i Thy blandt familie og venner, og det glæder vi os selvfølgelig over. Det er naturligvis også rart at gense sofa, tv og CD-afspiller og igen at kunne lave mad i en ovn. Vi savner stadig udsigten til sneklædte bjergtinder, men føler dog ikke af den grund, at naturen her i Danmark er ringere. Tværtimod er vi blevet mere opmærksomme på, hvilke fantastiske muligheder udelivet i Thy byder på, og det at kunne gå en tur på stranden i flere timer uden at møde nogen giver en ufattelig ro i sindet. Her kan man også gå alene i skoven og nyde stilheden uden at behøve at bekymre sig om, hvorvidt der står en bjørn efter det næste sving. Det eneste, vi savner herhjemme, er, at man også som motoriseret campist kunne få lov at benytte skovenes teltpladser. Der findes mange forskellige måder at rejse på, og for os var bl.a. længden vigtig. Vi ønskede at være væk så længe, at vi nåede at falde til ro og komme ind under huden på canadierne, og at vi havde tid til at samtale med de mennesker, vi traf undervejs. Og da vores rejse også omfattede besøg hos venner, var det rart, at vi også havde tid til at hjælpe dem et par dage med at male, hænge gardiner op, flytte køkkenelementer m.m. Rent økonomisk var vi nødt til at leve forholdsvis primitivt, da vi samtidig også havde bil og hus herhjemme, som skulle betales. Heldigvis synes vi godt om at lave mad over bål og på trangiasæt og sove i telt, og vi behøvede aldrig at melde os på dyre «bjørneture» eller lignende, for vi så det hele og mere til, bare fordi vi var der, og havde tid til at stoppe op, iagttage og nyde. «Vi har badet i det kolde Stillehav, i søer og smeltevandsfloder og selvfølgelig også i varme kilder.» Tæt sammen Man kan altid diskutere, hvorvidt det er en god ide at tage sine børn ud af skolen i længere tid. Vi har ikke brugt megen tid på at øve tabeller eller det periodiske system, men ved at se, røre, lytte og opleve har børnene selv observeret dyr, planter, bjerge, floder og set, hvor kompleks og sårbar naturen er. Vi har besøgt utallige info-centre og lært om tundraen, permafrost, regnskove, dyrelivet, sidste istid, den globale opvarmning, guldgravere, indianere og inuitter m.m. Måske en unyttig viden, som ikke figurerer som pensum i den danske folkeskole, men hvor umålbar den viden end måtte være, tror vi på, at den er med til at gøre vores børn til hele, ansvarlige og interkulturelle mennesker. Tilbage i skolen må de nu slås lidt mere med diktat og tysk, men klarer sig så til gengæld bedre i geografi, biologi og engelsk. Desuden har de fået en værdifuld oplevelse af, at de hver især er en vigtig brik i vores familie. Vi har lært hinanden at kende på godt og ondt, hvilket naturligvis også har givet anledning til uenigheder og diskussioner, men det er svært at smække med døren i et telt, så vi var nødt til at få talt ud i stedet for. Det har været en god øvelse for os alle, og vi er uden tvivl kommet meget tættere på hinanden. Denne rejse har givet os en masse gode fælles oplevelser, som vil være med til at præge vores liv. 14
I immigranternes fodspor Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening udbyder i september 2009 en rundrejse i det vestlige USA med Gunnar Kristensen, Venskabsforeningens næstformand, som rejseleder. Gunnar Kristensen er kendt for sit store engagement i Venskabsforeningen og Canada, og det åbner mange døre for os i Canada. Så ud over at opleve alle højdepunkterne i det vestlige Canada indgår besøg hos danske immigranter og deres børn og børnebørn også i programmet. Altså en helt unik rejseoplevelse, som du ikke finder andre steder. Rejsen i korte træk 5. september: Afrejse mod Calgary med ankomst samme dag 6. september: Head Smashed in Buffalo Jump og Fort Macleod 7. september: Drumheller, Royal Tyrrell Museum til Red Deer 8. september: Ophold i Red Deer med besøg ved danske immigranter 9. september: Edmonton med sightseeing i byen 10. september: Vi begiver os ind i de Canadiske Rockies til Jasper 11. september: Sightseeing med sejltur på Maligne Lake 12. september: Vi kører sydpå til Banff med mange stop undervejs 13. september: Sightseeing i området afsluttende på Sulphur Mountain 14. september: Vi fortsætter vestpå til Kamloops 15. september: Vancouver, en af verdens smukkest beliggende storbyer 16. september: Sightseeing i Vancouver 17. september: Hjemrejsen påbegyndes 18. september: Ankomst til Danmark Pris per person i delt dobbeltværelse DKK. 17.995,- Rabat til medlemmer af Venskabsforenningen DKK. 300,- per person Find udførlig rejsebeskrivelse på www.curiousexplorer.dk, kontakt post@curiousexplorer.dk eller ring på telefon 40 40 72 12. Teknisk arrangør: OurWorld A/S. Annonce Forsendelser fra Skandinavien til Australien, New Zealand, Canada og USA arrangeres. Retur forsendelser kan arrangeres efter nærmere aftale. Medlemsrabat: 5% - 10% GJESSING SHIPPING APS. Nordsøvej 15 DK 2100 København Ø. Telefon 45-39271712 Fax 45-39271800 E-mail: jens.lindgreen@tiscali.dk
Foreningsnyt Ordninær generalforsamling i Dansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening Der indkaldes til ordinær generalforsamling i Dansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening lørdag, den 18. april 2009 kl. 13 til kl. 17 Kulturøen i Middelfart (mødelokalet på 1. sal.) Dagsorden i henhold til vedtægterne. På valg er: Frans V.H. Erve (tidl. formand) modtager ikke genvalg Stewart Mullin (formand) - modtager genvalg Medlemmer, der er interesserede i at opstille til valg, bedes sende en mail til post@curiousexplorer.dk senest den 1. april. Efter generalforsamlingen bliver der arrangeret et antal workshops med fokus på vores to destinationslande og deres forskelligartede områder. Vi opfordrer vores medlemmer til at medvirke med billeder, gode ideer og spørgsmål, som I kunne tænke jer belyst. Vi har brug for, at rigtig mange af jer møder op, og at I har lyst til at dele jeres oplevelser og erfaringer med os og med hinanden. Ordninær generalforsamling i Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Som varslet i sidste nummer af Curious afholdes der ordinær generalforsamling i Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening torsdag, den 26. marts 2009 kl. 19.30 i HornstrupCentret, Kirkebyvej 33, Hornstrup Kirkeby lige nord for Vejle. Dagsordenen ser således ud: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Fremlæggelse af årsregnskab 2008 4. Budget 2009 og fastlæggelse af kontingent 2009 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant 6. Valg af medlem til repræsentantskabet for World Association 7. Valg af revisor 8. Indkomne forslag 9. Eventuelt Efter generalforsamlingen og kaffepausen holder foreningens formand rejseforedrag om Jens Munks og isbjørnenes Churchill. Om tilmelding m.m. se ovenfor. Venskabsforeningens medlemmer råder jo tilsammen over erfaringer og en fantastisk viden, hvad angår rejser, længerevarende ophold med familien, skolegang, videregående uddannelsesophold, boligbytte, bilkøb og -salg, gode tips om hvad man skal og hvad man skal passe på etc. Af praktiske årsager bedes man tilmelde sig senest den 1. april til post@curiousexplorer.dk eller per telefon 40 40 72 12. Oplys samtidig hvad du/i eventuelt har lyst til at bidrage med i workshops m.v., samt om I har brug for nogle AV midler i denne sammenhæng. I forbindelse med workshops bliver der også en lille forfriskning. 16
Foreningsnyt Jens Munk og isbjørnenes Churchill På 59º breddegrad på vestkysten af Hudson Bay i Manitoba, Canada, ligger byen Churchill. Den er speciel på mange måder. F.eks. kan man kun komme dertil hele året med tog eller fly. I sommerhalvåret, hvor isen på bugten er smeltet, kan man også sejle dertil, men det er umuligt at køre dertil i bil, for der findes kun 44 km vej i Churchill og omegn, og de fører ingen steder hen. Mere specielt er dog nok, at de 750 fastboende indbyggere er omgivet af 1.100-1.300 isbjørne, et naboskab som ikke altid er uden problemer. Ikke kun naturen gør Churchill til en stor oplevelse. For danskere har byen en helt speciel betydning, for her var ishavsfareren Jens Munk (1579-1628) på besøg i 1619-1620 med to af flådens skibe med 64 mands besætning. Skibene blev fanget af den hårde vinter, og besætningsmedlemmerne døde som fluer. Da isen lettede i juni måned, kunne de tre overlevende supplere kosten med frisk fisk, og mændene blev hurtigt så friske, at de med Jens Munk i spidsen klarede at sejle det ene af skibene hjem til København. I aftenens foredrag, som er ledsaget af mange flotte billeder, fortæller Jørgen Dieckmann Rasmussen ikke blot om Jens Munks, men også isbjørnenes Churchill. Af hensyn til det praktiske arrangement bedes man venligst forhåndstilmelde sig senest torsdag den 19. marts til post@curiousexplorer.dk eller per telefon 40 40 72 12. Kun medlemmer har stemmeret til generalforsamlingen, men alle er velkomne. En aften i Billund Lufthavn Hører du også til dem, der er fascineret af udsendelsesrækken Airport, hvor man følger dagens gang i Heathrow Airport? Hvis ja, vil en aften i Billund Lufthavn garanteret også være noget for dig. Det finder sted mandag, den 27. april 2009 kl. 19.00-ca. 21.30. Ganske vist er Billund Lufthavn mindre end Heathrow - til gengæld er det muligt at få en rundvisning i Billund, hvad det ikke er i London Heathrow. Vi hører om dagens rutiner og kommer også om bag kulisserne og ser, hvordan man arbejder der. Vi ser lufthavnens store brandbiler, besøger loungen, og er Dronninge-loungen ikke i brug, besøges også den, og «hofhundenes» toilet beses. Denne eksklusive aften sluttes af med kaffe og kage. Pris for medlemmer: 75 kr. Pris for ikke-medlemmer: 150 kr. Tilmelding til post@curiousexplorer.dk eller per telefon 40 40 72 12 senest den fredag 17. april 2009. 17
Foreningsnyt Medlemsmøde i Roskilde Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforeing inviterer til medlemsmøde på Vikingeskibsmuseet i Roskilde Lørdag, den 28. marts kl. 13-16 (incl. mulighed for at opleve museet på egen hånd inden medlemsmødet). Vikingeskibsmuseets Bådeværft er ved at bygge Gokstadsfaering, en tro kopi af et skib fra vikingetiden, år 800 og oprindelig bygget i Norge. Danish Canadian National Museum Society i Dickson, Alberta i Canada, har fået en gave fra familien Sommer i Alberta, der er øremærket til netop et skib som dette, der nu er næsten færdigt og som vil blive modtaget i Dickson i løbet af sommeren 2009. Dansk Canadisk Venskabsforening har dog fået mulighed for at se skibet og høre om baggrunden for det og projektet bag det ved et eksklusivt arrangement på Vikingeskibsmuseet. Søren Nielsen, der er chef for Vikingeskibsmuseets bådeværft, vil møde os kl. 15.00 ved Vikingeskibsmuseets indgang og derfra tage os med til værftet, vise os skibet og fortælle om dette spændende projekt i mødelokalet ved byggepladsen. I forlængelse heraf vil en repræsentant for DCAV kort fortælle om museet i Dickson, som er absolut værd at besøge. Pris for medlemmer: 60 kr. Pris for ikkemedlemmer: 135 kr. Tilmelding til post@curiousexplorer.dk eller per telefon 40 40 72 12 senest fredag den 20. marts 2009. 18
Foreningsnyt Højskoledag om Canada Er du ved at forberede dig på sommerens rejse til Canada, eller er du interesseret i at vide mere om «landet oven på USA», er Venskabsforeningens højskoledag om Canada lige sagen. Her vil du nemlig få en indføring i landets geografi, historie, politik m.m., ligesom der vil blive givet mange nyttige rejsetips, så du er godt forberedt og kan få større udbytte af din tur. Hertil kommer oplevelsen af de mange flotte billeder fra canadiske byer og canadisk natur samt en lang række praktiske oplysninger, som er nyttige før og under rejsen. Der er tale om et heldagsarrangement, der finder sted lørdag, den 18. april 2009. Højskoledagen begynder kl. 10.30 og slutter kl. ca. 17.00. Detaljeret program ses på www.curiousexplorer.dk eller ved henvendelse til sekretariatet. Højskoledagen finder sted i velfungerende omgivelser i Mødelokale 4, Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, 2630 Tåstrup. Pris pr. deltager: 300 kr. for medlemmer og 450 kr. for ikkemedlemmer. Beløbet inkluderer kaffe, frokost m.m. Tilmelding til post@curiousexplorer.dk eller per telefon 40 40 72 12 senest den fredag 11. april 2009. OBAMAs 100 dage Så har Obama snart været præsident i USA i 100 dage, og det er tid at vurdere hans indsats så langt. Det sker ved et foredag, som adjungeret professor, ph.d. Carl Pedersen, Copenhagen Business School holder tirsdag, den 5. maj 2009 kl. 5. maj kl. 17.30-19.15 for Folkeuniversitetet i Odense. Det sker på Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M., Lok. 53, indg. B eller L, parkering P3 eller P2. Normalprisen på foredraget er 125 kr., men ved forudbestilling og -betaling via www.curiousexplorer.dk eller per telefon 40 40 72 12 er prisen for medlemmer af Venskabsforeningen kun 75 kr. Tilmelding senest fredag, den 1. maj 2009. Toronto indgår blandt meget andet i højskoledagens foredrag. Foto: Jørgen Dieckmann Rasmussen 19
WA / Venskabsforeningerne, Postbox 16, 5500 Middelfart, Danmark B-Economique # 01 Feb 09 Australien New Zealand Canada USA Vil du skrive i Curious? Har du været på en længere rejse i et af vore medlemslande? Har du erfaringer og tips, du vil dele med andre medlemmer, da tag kontakt med post@curioiusexplorer.dk