Høringsnotat til Udkast til bekendtgørelse om behandling af klager til Dansk Center for Undervisningsmiljø om mobning og lignende 1. Indledning Den 20. december 2017 blev udkast til bekendtgørelse om behandling af klager til Dansk Center for Undervisningsmiljø om mobning og lignende sendt i høring hos 135 organisationer mv. og samtidig offentliggjort på Høringsportalen. Af de 135 hørte organisationer mv. har 27 afgivet høringsvar, hvoraf 15 organisationer mv. har fremsendt bemærkninger og ændringsforslag til bekendtgørelsen. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har samlet høringssvar og afgivet bemærkninger hertil, jf. afsnit 2. 2. De væsentligste bemærkninger til udkast til bekendtgørelsen 2.1. Generelle bemærkninger Red Barnet og Børns Vilkår bemærker, at bekendtgørelsen ikke tager stilling til behandling af klagen hos Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Skole og Forældre bemærker, at bekendtgørelsen ikke giver forældre en klageadgang, da skolens leder skal vurdere klagen. Derudover fremhæver Skole og Forældre, at lovændringen giver forældre mulighed for at klage direkte til kommunalbestyrelsen, hvilket ikke fremgår af bekendtgørelsen. Danske Handicaporganisationer foreslår, at bekendtgørelsen beskriver, hvordan elever kan klage, herunder formkrav og definition af en klage. Red Barnet og Børns Vilkår efterspørger, at bekendtgørelsen følges op af en vejledning. KL, Skolelederne og DLF udtrykker modstand mod oprettelsen af en klageinstans. Styrelsen er efter undervisningsmiljølovens 7, stk. 3 bemyndiget til at fastsætte regler om behandling af klagesager, herunder regler om tidsfrister for vurdering og videresendelse af klager. Det følger af undervisningsmiljølovens 7 a, stk. 1, at eleven eller forældremyndighedsindehaveren har klageadgang. Efter lovens 7 a, stk. 2 skal den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, foretage den første vurdering af klagen. Får klager ikke medhold, skal klagen videresendes til DCUM. Med bekendtgørelsens 4 fastsættes det, at klagen skal videresendes til DCUM, hvis klager ikke erklærer sig enig i vurderingen. Uddannelsesstedets øverste instans kan derfor ikke afslutte en klagesag ensidigt. Uddannelsesstedets øverste instans vil typisk være kommunalbestyrelsen eller institutionsbestyrelsen. Myndigheden eller bestyrelsen kan vælge at delegere kompetencen til uddannelsesstedets leder efter de almindelige delegationsregler. 1
Ifølge forarbejderne til undervisningsmiljølovens 7 a, stk. 1 stilles der ingen formkrav til klagen, dog skal klagen være begrundet. Styrelsen har derfor ikke fastsat formkrav. Styrelsen kan hertil oplyse, at DCUM på deres hjemmeside har udfærdiget vejledninger og skabeloner til brug for den klageberettigede (eleven eller forældremyndighedsindehaveren). Styrelsen udarbejder målgruppeorienterede vejledninger, som bliver tilgængelige på EMU.dk i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelsen. Styrelsen henviser til høringsnotat til ændring af undervisningsmiljøloven, hvor det bemærkes, at partierne bag aftalen om en national klageinstans har en forventning om, at kommunerne og institutionerne forebygger og bekæmper mobning og løser de konkrete konflikter lokalt, og at påbud og sanktioner derfor kun vil blive bragt i anvendelse i yderste konsekvens. Desuden fremgår det af lovens forarbejder, at loven er omfattet af lovovervågning. Klageinstansens virkning skal derfor evalueres senest to år efter loven er trådt i kraft, dvs. i 2019. Her vil det være naturligt at se på sagsgange og sikre, at de ikke er unødigt bureaukratiske. 2.2. Frist for skolens vurdering Landselevbestyrelserne for social- og sundhedsuddannelsen og pædagogassistentuddannelsen, FOA og Dansk Industri har bemærket, at svarfristen i bekendtgørelsens 1 på maksimalt 20 arbejdsdage er en lang frist og foreslår fristen nedsat til 14 dage. DCUM gør tilsvarende opmærksom på den lange sagsbehandlingstid og anbefaler at denne afkortes. Børnerådet bemærker, at fristen formentlig er passende og realistisk, men gør opmærksom på, at dette kan føles som meget lang tid, for det barn, klagen omhandler. KL bemærker, at tidsfristen har en realistisk tidsramme for at foretage en vurdering af klagen. Børns Vilkår bemærker, at det kun rent undtagelsesvist bør være muligt at udsætte fristen i 1, og at generel travlhed ikke kan begrunde en udsættelse af fristen, der i forvejen kan forekomme meget lang i et barns perspektiv. Dansk Industri foreslår, at kravet om en skriftlig vurdering skal fremgå af 1, og at fristen på 20 arbejdsdage skal flyttes til 3. Styrelsen henviser til forarbejderne til undervisningsmiljølovens 7 a, stk. 3, hvor det fremgår, at det vil blandt andet blive fastsat, at vurderingen normalt skal ske inden fire uger. DCUM s afgørelser i klagesager er forvaltningsretlige afgørelser og skal efter de almindelige forvaltningsretlige principper være behandlet inden for rimelig tid. Når den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, foretager en vurdering, fastsætter bekendtgørelsens 3, stk. 1, at dette skal ske senest 20 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget. Dette 2
indebærer, at vurderingen skal foretages snarest efter modtagelsen af klagen, og vurderingen skal senest efter 20 arbejdsdage være færdiggjort. Styrelsen har derfor præciseret bestemmelsen i overensstemmelse hermed og indsat et snarest muligt i 3, stk.1. Med hensyn til fristafbrydelse følger det af bekendtgørelsens 3, stk. 1, at dette kun undtagelsesvis kan ske. Det fremgår yderligere af bestemmelsen, at en evt. fristudsættelse skal begrundes skriftligt og angive, hvornår vurderingen forventes at foreligge. Styrelsen har foretaget en række justeringer af 1 og 3 for at imødekomme forslag fra Dansk Industri. 1 vedrører krav om vurdering af klagen, mens frist for vurdering og krav om skriftlighed samles i 3. 2.3. Vurdering af klagen, 2 DCUM foreslår, at bekendtgørelsen angiver, hvilke indikatorer der kan anvendes til vurderingen af klagesagens aktualitet særligt den situation, hvor eleven efter klagens indgivelse har skiftet skole. DCUM foreslår, at ordet handlingsplan i bekendtgørelsens 2 ændres, så der ikke sker forveksling med kravet om handlingsplan efter undervisningsmiljølovens 1 c. Styrelsens bemærkning Styrelsen henviser til forarbejderne til undervisningsmiljølovens 7 a, stk. 1, hvor det fremgår, at der er ikke fastsat en frist for klagens indgivelse. Klagen skal dog have en sådan aktualitet, at klagesagen kan behandles uden uforholdsmæssigt besvær i forhold til at skaffe fornødent oplysningsgrundlag for bedømmelse af klagesagen. Klager, der vedrører problemer, som er løst, vil ikke skulle behandles af centret. Problemerne kan fx være løst af eleverne i samarbejde med lærerne, så gruppedynamikken har forandret sig, og mobning ikke længere er et problem. Tilsvarende vil gælde, hvis eleven, der har klaget, har skiftet uddannelsessted og derfor ikke længere har problemer med mobning på det tidligere uddannelsessted. I så fald kan klagen afvises af DCUM. Det følger af undervisningsmiljølovens 7 e, at DCUM fører tilsyn med skolernes overholdelse af lovens kapitel 1 (Generelle rettigheder og pligter), 1a (Pligt til tiltag mod problemer med det psykiske undervisningsmiljø), 3 (Deltagelse i uddannelsesstedets sikkerhedsarbejde) og 4 (Undervisningsmiljøvurdering). Det fremgår af høringsnotat til ændring af undervisningsmiljøloven, at det forventes, at de fleste overtrædelser af loven vil komme til centerets kundskab via klagesager. Oplysninger i en klagesag kan derfor give DCUM anledning til at indlede en tilsynssag. Styrelsen har ændret ordet handlingsplan i 2 efter forslag fra DCUM. Bestemmelsen lyder herefter [ ] samt en konkret plan for iværksættelsen heraf. 2.4. Høring af klager, 3 og 4 DCUM bifalder, at klagers svarfrist ikke tæller i arbejdsdage, og finder det hensigtsmæssigt at angive svarfristen i kalenderdage. 3
Danske Skoleelever foreslår, at mundtligt fjernes fra bekendtgørelsens 4. Styrelsen har præciseret klagers høringsfrist fra dage til kalenderdage i 3, stk. 2. Styrelsen gør i øvrigt opmærksom på, at høringsperioden afbrydes, når uddannelsesstedet modtager klagers bemærkninger. Muligheden for at vælge en mundtlig tilbagemelding frem for en skriftlig er alene tillagt klager. Bestemmelsen er indsat for at lette sagsgangen for klager. Myndigheden, bestyrelsen eller personen, der har ansvar for uddannelsesstedet, afgiver sin vurdering skriftligt og er tilsvarende forpligtet til at notere eventuelle mundtlige tilkendegivelser fra klager, jf. bekendtgørelsens 8. 2.5. Klagens videresendelse til DCUM, 5 Red Barnet og Børns Vilkår savner regulering af, hvordan skolerne skal følge op på en given handlingsplan. Børns Vilkår nævner desuden, at det bør fremgå af bekendtgørelsen, hvornår klagen skal videresenes til DCUM pga. fortsatte uenigheder. Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet foreslår, at DCUM skal orienteres om alle sager, herunder de sager, hvor der er opnået enighed. DCUM opfordrer til, at det tydeliggøres i bekendtgørelsen, at sager, der afvises pga. aktualitet, også skal videresendes til DCUM, hvis klager ikke erklærer sig enig. DCUM anbefaler, at bekendtgørelsens 5, stk. 3 indeholder bestemmelse om, at DCUM orienteres om eventuelle nye forhold, der har betydning for centerets behandling af klagen. DCUM har efterfølgende fremsendt forslag om at indsætte et straks i bekendtgørelsen 5 for at sikre, at sagsbehandlingstiden ikke forlænges unødigt. Landselevbestyrelserne for social- og sundhedsuddannelsen og pædagogassistentuddannelse og FOA foreslår, at sager, der videresendes til DCUM, sendes med kopi til klager. Danske HF og VUC og Danmarks Private Skoler har bemærkninger til bekendtgørelsens 5, stk. 2, nr. 5 om fremsendelse af den seneste trivselsmåling. På VUC gennemføres trivselsmålinger på afdelingsniveau. For de frie grundskoler er det et frivilligt værktøj. Styrelsen er efter undervisningsmiljølovens 7, stk. 3 bemyndiget til at fastsætte regler om behandling af klagesager, herunder regler om tidsfrister for vurdering og videresendelse af klager. Der skelnes i loven og dermed også i bekendtgørelsen mellem sager, hvor der opnås enighed, og sager, hvor der ikke opnås enighed. Tilkendegiver klager at være enig i vurderingen, afsluttes sagen. Er klager ikke enig, skal klagen videresendes til DCUM, jf. bekendtgørelsens 4 og 5. Sty- 4
relsen henviser desuden til høringsnotat til ændring af undervisningsmiljøloven, hvor det fremgår, at det ligger i forlængelse af DCUM s rolle som videnscenter i forbindelse med henlæggelse af den nationale klageinstans til centeret også at få tilført en tilsynsfunktion på området. Undervisningsmiljølovens 7 e fastsætter derfor regler for tilsyn med skolernes overholdelse af lovens kapitel 1 (Generelle rettigheder og pligter), 1a (Pligt til tiltag mod problemer med det psykiske undervisningsmiljø), 3 (Deltagelse i uddannelsesstedets sikkerhedsarbejde) og 4 (Undervisningsmiljøvurdering). Det fremgår af høringsnotat til ændring af undervisningsmiljøloven, at det forventes, at de fleste overtrædelser af loven vil komme til centerets kundskab via klagesager. Oplysninger i en klagesag kan derfor give DCUM anledning til at indlede en tilsynssag. Med hensyn til en generel orientering af DCUM også i sager, hvor der er opnået enighed, henviser styrelsen til forarbejderne til undervisningsmiljølovens 7 a, stk. 2, hvor det fremgår, at det tilsigtes med bestemmelsen at reducere antallet af klager, der videresendes til DCUM. Gennemførelsen af en ordning som den foreslåede vil betyde, at de sager, hvor der gives fuldt ud medhold og dermed opnås enighed mellem elev/forældremyndighedsindehavere og den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, ikke vil blive videresendt til centret, men vil blive løst i mindelighed mellem de implicerede parter. Der vil herved kunne spares tid til forberedende sagsbehandling både hos uddannelsesstederne og i DCUM. Hertil kommer, at nogle af sagerne vil finde en hurtigere afgørelse til gavn for både elever, forældremyndighedsindehavere og uddannelsesstedet. Styrelsen har præciseret bekendtgørelsen efter forslag fra DCUM. I 4 indsættes herunder aktualitetsvurderingen, jf. 1. I 5, stk. 1, indsættes straks. I 5, stk. 3, indsættes nyt pkt., hvorefter skolen skal oplyse DCUM om eventuelle nye forhold, der er relevante for sagsbehandlingen hos centeret. Styrelsen har tilføjet hvor de i stk. 2 nævnte dokumenter medsendes i 5, stk. 1. Med hensyn til kravet om fremsendelse af trivselsmålinger til DCUM bemærker styrelsen, at dette alene skal finde sted, hvor trivselsmålingen foreligger. Det er således ikke et krav at fremsende trivselsmålinger, hvis det er frivilligt for skolen, eller hvis uddannelsens art indebærer, at der ikke foretages trivselsmålinger på elevniveau. 2.6. Klageadgang direkte til DCUM Danske Skoleelever foreslår, at en klage kan rejses direkte overfor DCUM og ser derfor, at 6 i bekendtgørelsen slettes. Skole og Forældre foreslår, at bekendtgørelsen indeholder en tydelig beskrivelse af klagens videre forløb i de tilfælde, hvor DCUM sender klagen til uddannelsessteder, jf. 6. Styrelsen henviser til forarbejderne til undervisningsmiljølovens 7 a, stk. 2, jf. styrelsens bemærkninger til punkt 5.2. Bestemmelsen skal sikre, at sagerne forsøges løst lokalt, før de videre- 5
sendes til DCUM. Ligeledes tilsigtes det at reducere antallet af klager, der videresendes til DCUM. Når uddannelsesstederne modtager en klage enten direkte fra klager eller fremsendt til behandling efter bekendtgørelsens 6 er der tale om en ny klage. Sagsbehandlingen skal derfor følge proceduren, jf. bekendtgørelsens 1-5. Styrelsen vurderer ikke, at bemærkningen giver anledning til ændringer i bekendtgørelsen. 2.7. Bemærkninger til bestemmelsen om mediering, 7 DCUM foreslår, at ordet mægling erstatter forhandling i bekendtgørelsens 7, stk. 1. Børns Vilkår påpeger, at det bør specificeres, hvordan barnets perspektiv belyses i processen. Styrelsen har ændret ordet forhandling til mægling i 7, stk. 1 i overensstemmelse med forslag fra DCUM. Styrelsen udarbejder vejledningsmateriale, hvor det belyses, hvordan barnets perspektiv kan inddrages i medieringsprocessen. Høringssvar fra Red Barnet, Børns Vilkår, Danske Skoleelever, Skole og Forældre og Skolelederforeningen indeholder desuden opmærksomhedspunkter til bekendtgørelsens 7 om mediering. Det drejer sig fx om barnets perspektiv, fokus på indsatser, inddragelse af viden, formidling af erfaringer, oplysning af klagemuligheden, tidspunkt for mediering og lokal problemløsning. Styrelsen vil tage bemærkningerne til efterretning i forbindelse med udarbejdelse af et kommende vejledningsmateriale. Styrelsen finder ikke, at disse bemærkninger giver anledning til at ændre i bekendtgørelsesudkastet. 2.8. Bemærkninger til 8 Danmarks Private Skoler fremhæver, at frie grundskoler efter friskoleloven alene er underlagt forvaltningslovens kapitler om habilitet (kapitel 2) og tavshedspligt (kapitel 8). Derimod er skolerne ikke omfattet af forvaltningslovens regler i sin helhed. DCUM opfordrer til, at der skrives enten institution eller uddannelsessted. Styrelsen er bemyndiget til at fastsætte regler om behandling af klagesager, jf. undervisningsmiljølovens 7 a, stk. 3. 8 i bekendtgørelsen giver klager de samme rettigheder i forbindelse med klagens behandling uafhængigt af, hvilket uddannelsessted der klages til. Bestemmelsen indebærer imidlertid ikke, at de frie grundskoler generelt overgår til at være omfattet af forvaltningsloven. Det er således kun aktuelt ved vurderingen af en klage efter undervisningsmiljølovens 7 a. 6
Styrelsen har justeret 8 i overensstemmelse med forslag fra DCUM, således at der refereres til et uddannelsessted eller en person, der har ansvar for et uddannelsessted, uden for den offentlige forvaltning. 7