Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Center for Børn og Familie
Indhold Præsentation af målgruppen for det kommunale beredskab... 4 Forebyggende indsatser på børne- skole og familieområdet... 4 Definitioner på vold og seksuelle overgreb... 4 Definition på vold... 4 Vold kan ikke altid ses... 5 Definition på seksuelt overgreb... 5 Tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb... 5 Mulige tegn og reaktioner... 6 Hos børn og unge udsat for seksuelle overgreb... 6 Hos børn og unge udsat for vold... 9 Mistanke om graviditet hos elever *... 10 Forældresamarbejde og- inddragelse... 10 Samtale med barnet/den unge *... 11 Ved mistanke eller viden om overgreb... 11 Handlepligt og underretning... 12 Skitse: Handleveje for medarbejdere og ledere... 14 Handlevejledninger... 15 Ved mistanke mod forældre/anden voksen... 15 Ved viden om, eller mistanke mod et barn under 18 år... 16 Ved viden om, eller mistanke om seksuelt overgreb begået af en ansat... 18 Koordineringsgruppen... 18 Viden om seksuelt overgreb begået af en ansat... 18 Mistanke om seksuelt overgreb begået af en ansat... 19 2
Pressehåndtering... 21 Strafferetslige bestemmelser: vold... 21 Straffeloven... 21 Forældreansvarsloven... 21 Strafferetslige bestemmelser: seksuelle overgreb... 21 Straffeloven seksuelle overgreb... 21 Forældreansvarsloven... 22 Lov krav til myndighed herunder behandlingsindsats... 22 Præsentation af Børnehuset og dets opgaver... 23 Kontaktoplysninger... 24 3
Præsentation af målgruppen for det kommunale beredskab Målgruppen er alle ledere og medarbejdere, som er i direkte kontakt med børn og unge under 18 år. Det kan være ansatte i dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger, klubber, pleje- og aflastningsfamilier, døgninstitutioner, sundhedspersonale, den kommunale tandpleje, politi, andre faggrupper inden for børne- og skoleområdet, eller private som løser opgaver på børne- og skoleområdet i Bornholms Regionskommune. Forebyggende indsatser på børne- skole og familieområdet Som led i forebyggelse af overgreb mod børn og unge i Bornholms Regionskommune, skal der arbejdes kontinuerligt med forebyggende indsatser i de enkelte børnehuse, afdelingsskoler, Løvstikken, Ungehuset og Børne-Familiehuset. Til dette er udarbejdet en inspirationsguide som skal bruges i processen. Det forventes at lederen minimum 2 gange årligt tager initiativ til drøftelse af inspirationsguiden, med udgangspunkt i denne beredskabsplan. Resultatet af drøftelserne nedskrives i referat. Definitioner på vold og seksuelle overgreb For at kunne observere og reagere på viden eller mistanke om fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb, er det vigtigt at definere og uddybe, hvad der forstås ved begreberne. I dette beredskab anvendes de definitioner på seksuelle krænkelser, overgreb og vold, som henholdsvis SISO og Servicestyrelsen anvender. Definition på vold Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet, krænker en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen - uanset om personen er et barn eller voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskrider endvidere samfundets love og normer. Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om, at barnet udsættes for en adfærd fra for eksempel forældre, omsorgsgivere, ukendte personer, børn eller unge, som er ødelæggende for, eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Vold er udtryk for, at barnet ikke frivilligt indgår i den handling, der begås mod barnet. Psykisk vold kan beskrives som følelsesmæssig afvisning, trusler om at blive forladt, trusler om straf, indespærring eller andet tilsvarende, eller om generelt nedværdigende behandling. Manglende stimulering og forhindring af et barns skolegang eller fritidsinteresser er ligeledes eksempler på psykisk vold. Der kan også være tale om egentlig vanrøgt, hvor barnet efterlades uden pasning eller ikke får fysisk omsorg. 4
Fysisk vold kan beskrives som korporlig afstraffelse, slag eller anden form for straf, hvor barnet rammes direkte på kroppen. Vold omfatter også, når børn er vidne til vold for eksempel mod en forælder eller søskende. Vold kan ikke altid ses Det er vigtigt at vide, at ikke al vold kan ses på et barn. Fysisk vold efterlader oftest synlige mærker, blandt andet mærker på kroppen, på arme eller ben eller måske i ansigtet, men ofte er mærkerne skjult under tøjet. Psykisk vold og seksuel vold efterlader nødvendigvis ikke synlige mærker uden på kroppen, men der sker skade på barnets psykiske og mentale udvikling, og skaden kan være lige så omfattende som ved fysisk vold. Definition på seksuelt overgreb Seksuel vold er alle former for seksuelle overgreb, hvor barnets tillid udnyttes til at tilfredsstille den voksnes seksuelle behov. Den seksuelle vold involverer meget ofte også både psykisk og fysisk vold foruden det seksuelle overgreb. Seksuelle overgreb mod børn er karakteriseret ved følgende: Den voksne udnytter barnets tillid Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet Det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give sit samtykke til Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser, eller er et udtryk for børn og unge, der udsætter andre børn og unge for seksuelt grænseoverskridende adfærd Det er en handling, som overskrider samfundets lovgivning og den almindelige moral Tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb Det er vigtigt med tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb. Derfor er det afgørende at man på alle arbejdspladser, der arbejder med børn og unge, skaber en kultur, hvor man taler om tegn og signaler på overgreb, både ansatte, børn og unge. Som fagperson skal man tilegne sig viden om de mulige tegn og reaktioner, som et barn eller ung kan udvise, samt være i stand til at se, tolke og handle på børn og unges tegn og reaktioner på mistrivsel. Der er tabuer, tavshed og hemmeligholdelse forbundet med vold og seksuelle overgreb, som kan gøre, at overgreb kan foregå gennem længere tid, uden at omgivelserne får kendskab til det. Det kan derfor være svært, at opspore overgreb mod børn og unge. Ofte er det gennem barnet, at man får viden eller mistanke om overgreb. Barnet udviser måske nogle tegn og reaktioner, eller kommer med udsagn om overgreb. Barnet har brug for, at et andet menneske aktivt og engageret reagerer og tager initiativ i forhold til barnets udsagn, eller de tegn og reaktioner der udvises. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tegn på mistrivsel ikke nødvendigvis er ensbetydende med tegn på overgreb, det kan være udtryk for, at barnet ikke får dækket sine basale udviklingsbehov, eller barnet kan være udsat for andre former for omsorgssvigt. 5
Barnet kan også reagere på belastende oplevelser i barnets tilværelse, som for eksempel skilsmisse, sygdom eller død. Beskrivelsen af tegn og reaktioner herunder, skal derfor læses som opmærksomhedspunkter. Den faglige viden om tegn og reaktioner skal altid sættes i forhold til den viden, man i øvrigt har om det konkrete barn og dets familie. Mulige tegn og reaktioner Hos børn og unge udsat for seksuelle overgreb I nedenstående oversigt beskrives en række forskellige tegn og reaktioner på seksuelle overgreb. Der skelnes mellem fysiske, psykiske og sociale/adfærdsmæssige tegn og reaktioner for henholdsvis småbørn, mellemstore børn og teenagere. FYSISKE TEGN: SEKSUELLE OVERGREB Småbørn Rødmen, irritation omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning Smerte, kløe, udslæt omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning Vaginal blødning, blødning fra kønsorganer og endetarmsåbning Blærebetændelse, skedekatar Blod i underbukserne Have svært ved at gå eller sidde Mave- og fordøjelsesvanskeligheder Klager over utilpashed Stopper ting/objekter op i skede- og endetarmsåbning Ufrivillig vandladning, encoprese Revner i mundvige, sår i munden Pådragelse af seksuelt overførte sygdomme Synkebesvær, ubehag ift. bestemte fødevarer Usædvanlig kropslugt (sæd) Følger ikke normal vækstkurve Mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme fysiske tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, hovedpine, mavepine m.m. Vanskeligheder med kropslig kontakt og berøring Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne Teenagere Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Tidlig seksuel aktivitet Tidlig graviditet og abort Forsøg på at tilbageholde/skjule fysisk udvikling 6
PSYKISKE TEGN: SEKSUELLE OVERGREB Småbørn Humørsvingninger Tristhed Angst Uforklarlig gråd, skrigeture Mareridt, bange for at falde i søvn Udvise ligegyldighed, robot-lignende adfærd Ensomhedsfølelse Isolation Reagerer ikke på opfordring til kontakt, trækker sig ind i sig selv Mistillid til voksne Utryg tilknytning Dissociation Ukritisk i kontakten til andre Mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme symptomer som småbørn. Herudover: Lav selvfølelse Magtesløshed Apati Skyldfølelse Skamfølelse Begyndende depression Indadvendthed Teenagere Teenagere vil udvise de samme psykiske tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Depression Mistillid til andre Forvirret omkring kønsidentitet Forøget skyld- og skamfølelse 7
SOCIALE OG ADFÆRDSMÆSSIGE TEGN: SEKSUELLE OVERGREB Småbørn Ændring i adfærd Seksualiseret adfærd Overdreven/tvangspræget onani Usædvanlig interesse i og viden om seksualitet ud over alders- og udviklingsniveau Koncentrationsvanskeligheder fx ved leg og samvær med andre Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres Regredierende adfærd, babysprog Udad reagerende, aggressiv adfærd, sparke, slå, bide Hyperaktivitet Frustration og vrede Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder Umotiveret gråd Tavshed Påførelse af selvforskyldt smerte, banke hovedet ind i ting, trække i hår, skære i sin krop Mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme sociale tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Indlæringsvanskeligheder, manglende koncentration Udvise voksen seksuel adfærd, gå forførende, flirtende Påfaldende påklædning Manglende blufærdighed eller overdreven blufærdighed ift. egen krop og i relation til omgivelserne Begyndende selvdestruktiv adfærd Tab af kompetencer Begyndende udvikling af beskyttelsesstrategier for at undgå seksuelle overgreb eller afsløring heraf Mobning Begyndende selvmordstanker Teenagere Teenagere vil udvise de samme sociale tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstanker- og forsøg Spiseforstyrrelser Alkohol og stofmisbrug Udvise pseudomodenhed, skamfuldhed Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning 8
Hos børn og unge udsat for vold I nedenstående oversigt beskrives en række forskellige tegn og reaktioner på voldelige overgreb. Der skelnes mellem fysiske, psykiske og sociale/adfærdsmæssige tegn og reaktioner. FYSISKE TEGN: VOLD Mærker efter slag Brandmærker Sår på kroppen Mærker efter kvælningsforsøg Brud på arme og ben, kraveben eller andre knoglebrud Symptomer på shaken baby syndrome Hyppige skadestuebesøg Psykosomatiske klager Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring Søvnvanskeligheder PSYKISKE TEGN: VOLD Tristhed Indadvendthed Ensomhedsfølelse, føler sig anderledes Isolation Utryg tilknytning Mistillid til voksne Dissociation Lav selvfølelse Hjælpeløshed, magtesløshed Skyldfølelse, skamfølelse Begyndende depression Manglende identitetsfølelse Svært ved at løsrive sig fra forældre/løsriver sig for hurtigt Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD) SOCIALE OG ADFÆRDSMÆSSIGE TEGN: VOLD 9
Koncentrationsvanskeligheder ift. leg og samvær med andre Leg med fx dukker hvor vold illustreres Vanskeligheder med impulskontrol Indlæringsvanskeligheder Tab af kompetencer Udadreagerende, aggressiv adfærd Følelse af frustration og vrede Hyperaktivitet, hypersensitivitet Angst Selvdestruktiv og selvskadende adfærd Udvikling af beskyttelsesstrategier for at undgå vold eller afsløring heraf Overtilpassethed Vanskeligheder med at regulere følelser Mistanke om graviditet hos elever * Hvis der er mistanke om evt. graviditet hos en elev i folkeskolen kontaktes leder af sundhedsplejen Katja Hansen (katja.hansen@brk.dk) tlf. 30180597. Mistanke kan både opstå hos lærere eller lærerne kan få henvendelser fra elevens kammerater eller andre omkring eleven. Proceduren bliver herefter, at sundhedsplejen tager kontakt til eleven, forældre og sikrer, at der evt. bliver foretaget en graviditetstest eller at der sker henvendelse til praktiserende læge. Hvis eleven konstateres gravid påtager sundhedsplejen ansvaret for underretning til myndighed og andre relevante instanser ved behov. Nærværende procedure er lavet for at sikre at forløbet bliver så smidigt som overhovedet muligt af hensyn til eleven, men fordrer stadig godt samarbejde mellem skole, sundhedspleje og andre instanser. Spørgsmål kan altid rettes til leder af sundhedsplejen Katja Hansen. Forældresamarbejde og- inddragelse Et godt forældresamarbejde og inddragelse af forældrene omkring barnets trivsel er som regel det bedste udgangspunkt, men i forbindelse med vold og seksuelle overgreb er der dog en undtagelse. Vold og seksuelle overgreb er omfattet af strafferetslige bestemmelser. Hvis viden eller mistanke om vold og seksuelle overgreb retter sig mod en eller begge forældre eller en person med et forældrelignende forhold til barnet, må forældrene ikke orienteres. I disse situationer er det myndighedssagsbehandlerne i Center for Børn og Familie Myndighed og Tilsyn der i samarbejde med politiet har til opgave at orientere og inddrage forældrene. 10
Samtale med barnet/den unge * Det er ikke sikkert, at et barn eller en ung, der har været udsat for overgreb fortæller det. Men hvis barnet alligevel en dag taler om det, er det vigtigt som professionel at være opmærksom på følgende: At gribe situationen og turde være nærværende og til stede At stole på barnets fortælling At bruge barnets egne ord og turde gentage barnets udsagn At tale tilstrækkeligt med barnet til at finde ud af, om der skal tages yderligere skridt i sagen Ikke at afhøre barnet, da det er politiets opgave. At gå for dybt ind i sagen med barnet inden politiets afhøring kan skade deres arbejde og svække en eventuel retssag. Vær dog ikke bange for at spørge ind til barnet. * Det kan være en fordel at være to voksne tilstede hvis det er muligt Ved mistanke eller viden om overgreb Bekymring, mistanke eller konkret viden Viden om vold og seksuelle overgreb kan inddeles i tre forskellige niveauer: Bekymring, mistanke og konkret viden. Bekymring Er en diffus oplevelse af, at der er noget galt med et barn eller i dets familie. Her er der ikke tale om, at man har en konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Her er heller ikke tale om bestyrket mistanke. Bekymringen alene bør derfor i første omgang føre til skærpet observation af barnet/den unge i en periode og evt. samtale med forældrene, med mindre bekymringen går på, om forældrene begår overgreb mod barnet/den unge. Her skal overvejes om der er grundlag for at afholde et tværfagligt SSD møde jf. servicelovens 49 a. Mødet må afholdes en gang, og har til formål at udveksle oplysninger til vurdering af hvorvidt der evt. er grundlag for tidlig indsats. Mistanke Forstås som mere end blot bekymring. Mistanken kan formuleres fx på baggrund af observationer af barnet, barnets eget udsagn om hændelser der har fundet sted eller oplysninger, man har fået på anden vis. Her er der underretningspligt. Mistanken kan inden underretning, drøftes med Myndighed og Tilsyn i Center for Børn og Familie og/eller BUSK teamet. Konkret viden Her har man viden om, at et barn eller en ung har været udsat for en konkret handling, et overgreb begået af en eller flere personer. Denne information kan komme fra barnet/den unge selv, fra den der har begået overgreb, eller fra vidner. Her er underretningspligt. Vær opmærksom på om der er grundlag for øjeblikkelig underretning. 11
Enhver, som får mistanke om, at et overgreb har fundet sted, har pligt til at handle. Det er afgørende, at der gribes ind så tidligt som muligt, inden skaderne for barnet eller den unges videre udvikling bliver for store. Som offentligt ansat har man en skærpet pligt til at underrette Myndighed og Tilsyn i Center for Børn og Familie, hvis der er mistanke om, at et barn ikke trives og måske er udsat for overgreb. En mistanke om overgreb vil for mange være vanskelig at handle på, men her er det vigtigt, at man stoler på sin egen faglighed, at man har observeret noget, der giver anledning til mistanke. Brug den nærmeste leder til at kvalificere tanker og iagttagelser. Ring eventuelt til en repræsentant fra BUSK temaet og vend spørgsmål. Såfremt der er tvivl, om der skal underrettes, kan sagen tages op på tværfagligt møde. Handlepligt og underretning Handlepligt For alle borgere gælder, at de i henhold til lov om Social Service 154 har pligt til at underrette de sociale myndigheder hvis de møder børn, som er udsat for omsorgssvigt eller overgreb. hvis de får kendskab til at et barn eller ung under 18 år fra forældre eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringes dets sundhed eller udvikling i fare Derudover har personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv skærpet underretningspligt i henhold til lov om Social Service 153. Skærpet underretningspligt Den skærpede underretningspligt betyder, at personer der udøver tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten får kendskab eller grund til at antage: 1. At et barn under 18 år kan have behov for særlig støtte 2. At et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, eller 3. At et barn under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb Vær opmærksom på, at underretningspligten er personlig, og at den gælder uanset faglige uenigheder eller at leder fx, ikke vil foretage en underretning Hvem har skærpet underretningspligt? Uddrag fra bekendtgørelse til underretningspligten: 12
Hvis du er lærer, pædagog/pædagogmedhjælper, dagplejer, leder af børneinstitution, skoleleder, praktiserende læge, sundhedsplejerske, jordemoder, psykolog, ansat i PPR eller som SSP medarbejder ved politiet, hører du til dem, som har skærpet underretningspligt. Ved viden eller mistanke om overgreb begået af en voksen Tal ikke med forældre eller stedforældre om mistanken, såfremt mistanken retter sig mod disse! (se nedenstående model for handleveje). 13
Skitse: Handleveje for medarbejdere og ledere Mistanken opstår hos medarbejder eller eventuelt hos pårørende Drøft omgående sagen med nærmeste leder Leder handler omgående og straks I tvivl om mistanke? Hvis mistanke mod en eller begge forældre/stedforældre I Kontakt BUSK for råd og vejledning Sagen må ikke drøftes med forældre/stedforældre Begrundet mistanke Underretning til Myndig og Tilsyn i Center for Børn og Familie. I akutte tilfælde telefonisk underretning Myndighed og Tilsyn i Center for Børn og Familie vurderer i samarbejde med politiet, om der er grundlag for en politianmeldelse 14
Handlevejledninger Ved mistanke mod forældre/anden voksen Hvad er medarbejderens opgaver Gå omgående til din nærmeste leder og orienter om mistanken Nedskriv hvilke tegn, signaler eller hændelser, der ligger til grund for mistanken. Undgå at tolke på beskrivelserne Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse af den konkrete mistanke. Undlad også her at tolke på disse oplysninger Lyt til barnet og vær opmærksom på at du ikke må udspørge eller afhøre barnet. Det er politiets opgave Vis omsorg for barnet, som normalt ikke må modtage krisehjælp, før en eventuel videoafhøring er afsluttet. Krisehjælp koordineres i samarbejde med politiet Tal ikke med forældre eller stedforældre om mistanken Tal ikke om din mistanke med nogen, der ikke er involveret i sagen se også afsnittet om pressehåndtering side 19 Hvad er lederens opgaver Retter mistanken sig mod en anden voksen, skal forældrene som udgangspunkt orienteres, inden der fremsendes underretning, men overvej sammen med Myndighed og Tilsyn, Center for Børn og Familie, hvornår og hvordan forældrenes orienteres og inddrages Som leder har du ansvaret for behandling af mistanken, herunder ansvar for at sende en underretning til Myndighed og Tilsyn, Center for Børn og Familie Vurder oplysningerne fra din medarbejder, herunder om karakteren af oplysningerne umiddelbart giver anledning til at underrette Myndighed og Tilsyn, Center for Børn og Familie Hvis du er i tvivl, kan du kontakte BUSK og i anonymiseret form bede om hjælp til en nærmere vurdering af oplysningerne Orienter din medarbejder om, hvorvidt oplysningerne har ført til underretning. Hvis dette ikke er tilfældet, rådgiv da medarbejderen om, at vedkommende fortsat vil kunne anvende sin personlige underretningspligt Støt din medarbejder i at kunne rumme den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i Myndighed og Tilsyn, Center for Børn og Familie. Tal ikke med forældre eller stedforældre om mistanken, hvis mistanken retter sig mod dem Tal ikke om din mistanke med nogen, som ikke er involveret i sagen. se også afsnittet om pressehåndtering side 19 Vær opmærksom på følgende, efter underretningen er afleveret Når underretning er afleveret, registreres underretningen og der vurderes af Myndighed og Tilsyn om der er behov for akut foranstaltning inden for 24 timer. 15
Alle personer der indgiver en underretning modtager en kvittering fra Myndighed og Tilsyn, (med mindre det er en anonym underretning) Fagpersoner der underretter om overgreb, orienteres af Myndighed og Tilsyn om hvorvidt underretningen har ført til iværksættelse af undersøgelse eller foranstaltninger. Hvis I undervejs i processen oplever, at barnets situation yderligere forværres, skal der fremsendes en ny underretning Fasthold en normal hverdag for barnet. Tryghed og forudsigelighed er vigtig i en utryg og kaotisk situation Vær til rådighed for barnet ved at lytte og give omsorg Ved viden om, eller mistanke mod et barn under 18 år Særligt om børn under 14 år Børn kan også begå overgreb og udsætte et andet barn for en grænseoverskridende adfærd, enten i form af et voldeligt overgreb eller en seksualiserende adfærd. Disse overgreb er ikke strafbare, fordi barnet er under den kriminelle lavalder. Men man bør være opmærksom på, at de kan have samme karakter og konsekvenser for det barn, der udsættes for overgrebene. Derfor bør der handles ligeså alvorligt på disse hændelser som i de situationer, hvor overgrebene kan føre til straf. Samtidig er det også vigtigt at være opmærksom på, at det barn, der har foretaget en sådan handling, også er et barn, der kan have behov for særlig støtte. Ved mistanke eller viden om, at et barn begår voldelige overgreb af fysisk eller seksuel karakter eller udøver seksualiserende adfærd over for andre børn, skal der sendes en underretning til Myndighed og Tilsyn, Center for Børn og Familie. Dette skal ske for såvel det barn, der har denne adfærd, som det barn/de børn, der har været udsat herfor. Hvordan vurderes det, om en seksuel handling mellem børn har været en eksperimenterede leg eller et overgreb? Vi ved at følgende opmærksomhedspunkter kan give et fingerpeg, når du skal vurdere om der sker seksuelle overgreb mellem børn/unge: Se på og vurder følgende: Ved almindelige seksuelle lege, ses ofte en gensidig og frivillig aftale. Ved seksuelle overgreb er det ene barn oftest truet til at deltage i den seksuelle aktivitet. o Er der tale om gensidig nysgerrighed og fælles eksperimentering? o Er der krav om hemmeligholdelse? Magtrelationen mellem børn er en vigtig faktor, fordi seksuelle overgreb mellem børn ofte sker, hvor et barn i en mere magtfuld position udnytter et svagere, måske yngre barn. o Er der brugt magt og trusler i forbindelse med det seksuelle samvær? o Virker et af børnene uvillig eller kuet? o Er der stor alders- og modenhedsforskel mellem børnene? Fremtræder der ritualistiske eller sadistiske/voldelige elementer i det seksuelle samvær? 16
Hvad er medarbejderens opgaver Har du selv overrasket børnene i situationen, spørg dem da på en neutral måde om, hvad det er de laver/leger, og hvor de eventuel har set eller kender denne leg fra? Lyt til børnene og undgå at afhøre dem Gå til din nærmeste leder og orienter om, hvad du enten har set, hørt eller gjort i den konkrete situation Nedskriv hvilke tegn, signaler eller hændelser der ligger til grund for din viden eller mistanke - undlad tolkninger Hvis du har fået din viden eller mistanke af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse så konkret som muligt og undlad også at tolke på disse oplysninger Vis i den efterfølgende periode interesse og omsorg for begge børn Tal ikke om din mistanke med nogen, der ikke er involveret i sagen. se også afsnittet om pressehåndtering side 20 Hvad er lederens opgaver Vurder oplysningerne fra medarbejderen, herunder om karakteren af oplysningerne tyder mere på en eksperimenterende leg end på en overgrebssituation. Hvis du er i tvivl om ovenstående, kan du kontakte BUSK og i anonymiseret form bede om hjælp til en nærmere vurdering af oplysningerne, herunder hvornår og hvordan forældrene orienteres og inddrages Hvis det er afklaret, at det drejer sig om en voldelig eller seksuel handling, skal du, eventuelt sammen med medarbejderen, allerede samme dag indkalde og/eller orientere begge børns forældrene om hændelsen Ved samtalen med forældre skal du orientere om, at der skal indsendes en underretning til Myndighed og Tilsyn, Center for Børn og Familie på hvert af børnene, så de kan få den relevante hjælp og støtte. Støt din medarbejder i at kunne rumme den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår Vær opmærksom på følgende, efter underretningen er afleveret Når underretning er afleveret, vil I inden 6 arbejdsdage, efter denne er modtaget få tilsendt en skriftlig kvittering for modtagelsen Som underretter er man sædvanligvis ikke - i juridisk forstand - part i sagen og kan derfor ikke forvente at få oplysninger om, hvad der sker i sagen. Dog kan du som underretter efter ikrafttrædelse af Barnets Reform den 1.1.2011, efter anmodning få oplysninger om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning Hvis I undervejs i processen oplever, at barnets situation yderligere forværres, skal der fremsendes en ny underretning Fasthold en normal hverdag for barnet. Tryghed og forudsigelighed er vigtig i en utryg og kaotisk situation Vær til rådighed for barnet/børnene ved at lytte og give omsorg 17
Videregivelse af information til øvrige medarbejdere Lederen vurderer om og hvem, der skal orienteres om sagen. Medarbejderne skal gøres opmærksom på deres tavshedspligt. Ved viden om, eller mistanke om seksuelt overgreb begået af en ansat Beredskabet er i denne handlevejledning alene rettet mod seksuelle overgreb. Der kan naturligvis også findes andre former for overgreb sted begået af en ansat, men dette er ikke medtaget i denne plan. Koordineringsgruppen Til koordinering og behandling af sager i forbindelse med mistanke om eller konstateret seksuelle overgreb begået af en ansat, træder følgende koordineringsgruppe sammen: Centerchef for Børn og Familie Centerchef for Skole, Kultur og Fritid Specialkonsulent Center for Børn og Familie Disse vurderer hvilke andre relevante fagpersoner der skal optræde ad hoc, dette kunne for eksempel være nærmeste leder, chefkonsulent fra løn og personale og/eller chefjurist. Viden om seksuelt overgreb begået af en ansat Ved viden om seksuelt overgreb begået af en ansat i virksomheden skal lederen øjeblikkeligt: Fritage den ansatte for tjeneste Politianmelde sagen Sende en underretning om barnet/børnene til Myndighed og Tilsyn, Center for Børn og Familie og kontakte Løn- og Personale Kontakte et medlem af koordineringsgruppen Centerchef for Børn og Familie eller afdelingsleder kontakter straks Løn og Personale, med henblik på vurdering af de ansættelsesretlige konsekvenser for den ansatte. Efterfølgende overdrages ansvaret for det videre sagsforløb i forhold til barnet/børnene til koordineringsgruppen. 18
Mistanke om seksuelt overgreb begået af en ansat 1. Hvad er medarbejderens og lederens opgaver Medarbejderen har ansvar for at kontakte nærmeste leder og orientere om mistanken. Hvis mistanken er rettet mod nærmeste leder, skal medarbejderen henvende sig direkte til centerchefen for Børn- og Familie Lederen kontakter straks Løn og Personale med henblik på en vurdering af, om der skal ske fritagelse for tjeneste, mens sagen undersøges. Tjenestefritagelse sker som udgangspunkt på et møde med deltagelse af afdelingsleder og den ansatte. Den ansatte skal tilbydes at medbringe en bisidder Lederen har ansvar for at kontakte et medlem af koordineringsgruppen Efter henvendelsen til koordineringsgruppen, skal afdelingslederen afvente koordineringsgruppens tilbagemelding og skal umiddelbart ikke foretage sig yderligere 2. Hvad er koordineringsgruppens opgaver Alle medlemmer af koordineringsgruppen skal give henvendelsen højeste prioritet. Det medlem som modtager henvendelsen har ansvaret for at kontakte formanden/næstformanden for koordineringsgruppen Det er formandens eller næstformandens ansvar at indkalde koordineringsgruppen. Hvis det ikke er muligt at træffe hverken formanden eller næstformanden, er det medlemmet der modtager henvendelsen, som indkalder øvrige medlemmer Koordineringsgruppen mødes straks og gennemfører mødet, selvom flere af medlemmerne er forhindret i at deltage Koordineringsgruppen underetter kommunaldirektøren og servicedirektøren, der underretter borgmesteren Koordineringsgruppen laver en nærmere afdækning af sagen for at afgøre om mistanken er ubegrundet eller begrundet 3. Hvis mistanken findes ubegrundet foretages ikke politianmeldelse Herefter har koordineringsgruppen ansvaret for at informere relevante parter Den ansattes nærmeste leder vejleder om hjælp og støtte gennem arbejdsplads, fagforening m.v. Lederen skal orientere om muligheder for krisehjælp Der udarbejdes et internt notat og koordineringsgruppen gør de involverede opmærksom på retten til at få indsigt i dokumentet Den nærmeste leder kan rekvirere hjælp hos koordineringsgruppen eller BUSK 4. Hvis mistanken findes begrundet foretages politianmeldelse Koordineringsgruppen har ansvaret for at kontakte politiet og anmelde sagen Koordineringsgruppen sender en underretning på barnet/børnene til Myndighed og Tilsyn, Center for Børn og Familie Koordineringsgruppen underretter kommunaldirektøren og servicedirektøren, der underretter borgmesteren om politianmeldelse 19
Afdelingslederen orienterer den ansatte om politianmeldelsen, efter forinden at have rådført sig med politiet og Løn og Personale, Løn-Jura om, hvornår og hvordan den ansatte skal orienteres Afdelingslederen kontakter Løn og Personale, Løn-Jura for rådgivning om den ansættelsesretlige håndtering af sagen Myndighed og Tilsyn, Center for Børn og Familie vejleder familien til barnet om mulighederne for hjælp og støtte Myndighed og Tilsyn, Center for Børn og Familie har kontakt til politiet under politisagens behandling I tilfælde af sigtelse, tiltale, tiltalefrafald, dom m.v. giver koordineringsgruppen besked til relevante parter i sagen 5. Kontakten til barn og forældre Myndighed og Tilsyn, Center for Børn og Familie har ansvaret for rådgivning og støtte til barn og forældre under hele forløbet 6. Øvrige ansatte på skolen/institutionen Koordineringsgruppen vurderer i et samarbejde med politiet, om det i den konkrete sag er relevant og hensigtsmæssigt at orientere det øvrige personale Orienteringen må tidligst ske, efter den ansatte er orienteret om politianmeldelsen Nærmeste leder skal orientere personalet om støttemuligheder hos leder, centerchef og tillidsmand Ved orienteringer til tredje part skal man være opmærksom på sin tavshedspligt 7. Orientering til andre forældre og bestyrelsen Koordineringsgruppen vurderer i den enkelte sag, om det er relevant og hensigtsmæssigt at orientere andre forældre og bestyrelsen Orienteringen må tidligst ske, efter den ansatte er orienteret om politianmeldelsen Ved orientering af forældre indkalder lederen af institutionen til orienteringsmøde. Relevant medlem af koordineringsgruppen kan deltage Ved orientering til tredje part skal man være opmærksom på sin tavshedspligt 8. Sagen afsluttes Hvis politiets efterforskning ikke fører til tiltale betragtes sagen som afsluttet og medarbejderen genoptager som udgangspunkt sit job Hvis tiltale spørgsmålet indbringes for statsadvokaten genindtræder medarbejderen som udgangspunkt sit job Ved domfældelse tager centerchefen kontakt til nærmeste leder og Løn og Personale og drøfter den ansattes arbejds- og ansættelsesforhold Hvis den ansatte frifindes afholder centerchefen møde med nærmeste leder og den ansatte om genoptagelse af arbejdet Centerchefen og nærmeste leder vurderer, på hvilken måde forældre, personale, bestyrelse og øvrige forældrekreds skal orienteres 20
Pressehåndtering Alle henvendelser fra pressen i sager, hvor der er viden om eller mistanke om seksuelle krænkelser eller overgreb på børn og unge, koordineres af Centerchefen for Børn og Familie. Politiet frigiver tidligst oplysninger om sagen til pressen, hvis det besluttes at rejse tiltale. Strafferetslige bestemmelser: vold Straffeloven Straffemæssigt er vold opdelt i en række kategorier af strafbare handlinger. Det drejer sig om følgende paragraffer i straffeloven: 244. Den, som øver vold eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. 245. Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed. 245 a. Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år. 246. har et legemsangreb været af så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år. Forældreansvarsloven 2, stk. 2: barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende handling. Strafferetslige bestemmelser: seksuelle overgreb Straffeloven seksuelle overgreb Straffemæssigt er seksuelle overgreb opdelt i en række kategorier af strafbare handlinger. Det drejer sig om følgende paragraffer i straffeloven 210. Incest, samleje med slægtning i nedstigende linje, samleje mellem bror og søster, anden kønslig omgængelse med en slægtning i nedstigende linje eller mellem søskende af samme køn og anden kønslig omgængelse end samleje med en slægtning i nedstigende linje eller mellem søskende. 216. Voldtægt 222, 223, 224. Samleje eller anden kønslig omgængelse med et barn under 15 år dog 18 år, hvis barnet eller den unge er betroet til undervisning/opdragelse. 232, 230, 235. Blufærdighedskrænkelse (blotteri, beføling, beluring, verbal uterlighed) samt optagelse, besiddelse og udbredelse af fotos/film osv. af person under 18 år. 223 a. køb af seksuelle ydelser fra personer under 18 år. 21
Forældreansvarsloven 2, stk. 2. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende handling. Lov krav til myndighed herunder behandlingsindsats Pr. 1. oktober 2013 kom der ny lovgivning på området. Ændringerne i lovgivningen er herunder beskrevet ud fra overgrebspakkens 4 temaer: 1. Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb Børnesamtalen fremrykkes, så samtalen gennemføres som led i den børnefaglige undersøgelse (Lov om social service 50,stk. 3). Ved underretning om overgreb skal der gennemføres en separat børnesamtale (Lov om social service 155 a., stk. 2). Kommunens ansvar for at beskytte anbragte børn og unge mod overgreb samt kontakt, der er skadelig for barnets udvikling og trivsel under samvær tydeliggøres (Lov om social service 71, stk. 4). Bestemmelsen om, at børn har ret til en bisidder er permanentgjort (Lov om social service 48 a.). 2. Underretninger skal vurderes inden for 24 timer, og opfølgningen på underretninger skal styrkes Kommunen skal foretage central registrering af alle underretninger og skal inden for 24 timer vurdere, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge (Lov om social service 155). Kommunen skal orientere fagpersoner, der underretter, om hvorvidt underretningen har ført til iværksættelse af en undersøgelse eller foranstaltninger (Lov om social service 155 b., stk. 2). Ved en ny underretning om et barn, hvor kommunen allerede har iværksat en foranstaltning, skal kommunen genvurdere sagen (Lov om social service 155 a.). Underretningspligten omfatter også ulovligt skolefravær (Lov om social service 153, stk. 1). 3. Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres Kommunen skal have et skriftligt beredskab for forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge, der bl.a. beskriver samarbejdet med de nye børnehuse. Beredskabet skal vedtages politisk, offentliggøres og revideres med maksimalt fire års intervaller (Lov om social service 19, stk. 5). Kommunerne i regionen skal oprette et børnehus i regionen til undersøgelse af et barns forhold, når barnet har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom (Lov om social service 50 a.). Kommunen skal benytte børnehuset som led i den børnefaglige undersøgelse, hvis der 22
er viden eller mistanke om, at et barn har været udsat for overgreb, og når politi eller sundhedsmyndigheder er involveret i sagen (Lov om social service 50 b.). Under behandlingen af en sag, hvor et børnehus benyttes, må bl.a. de kommunale myndigheder, politiet, sundhedsmyndigheder og personalet i børnehuset udveksle oplysninger mellem politi, børnehus og sundhedsmyndigheder i disse sager (Lov om social service 50 c.). Præsentation af Børnehuset og dets opgaver Der er 5 børnehuse i Danmark. Bornholms Regionskommune er igennem en samarbejdsaftale tilknyttet Børnehus Hovedstaden. Børnehuset skal benyttes i sager hvor overgrebet har en sådan karakter at der er behov for en tværsektoriel indsats mellem kommune, politi og/eller sundhedsvæsen. Det er kommunen, der vurderer, hvorvidt det er en tværsektoriel sag. Kommunen bevarer myndighedsansvaret i forhold til barnet eller den unge under hele forløbet i Børnehuset. Børnehuset benyttes som led i den børnefaglige undersøgelse. Indsatsen i Børnehuset består af en udredning og undersøgelse af barnets eller den unges forhold med henblik på at afdække barnets eller den unges behov for særlig støtte foranlediget af overgrebet. Der skal i den enkelte sag foretages en vurdering af hvorvidt samtalerne skal varetages af Børnehus Hovedstadens personale eller om det skal varetages af Bornholms Regionskommune egne psykologer/behandlere. I de sager hvor samtalerne varetages af Børnehusets personale vil personalet rejse til Bornholm for at gennemføre samtalerne. I forbindelse med en konkret efterforskning anvender politiet Børnehusets børnevenligt indrettede vidneafhøringslokale til at foretage videoafhøring af barnet eller den unge. Politiet vurderer om der er behov for en retsmedicinsk undersøgelse. Som udgangspunkt kan børn til og med 12 år blive videoafhørt i Børnehuset. I særlige tilfælde kan der dog dispenseres fra denne aldersgrænse begrundet i barnets/den unges udvikling og psykiske tilstand. Det kan fx være tilfælde, hvor en ung over 12 år har en kognitiv funktionsnedsættelse. Politiet bestemmer, hvor børn og unge over 12 år skal afhøres. I tilfælde hvor det er muligt og hensigtsmæssigt kan politiet vælge at afhøre unge over 12 år i Børnehusets lokaler. Unge over 12 år deltager som udgangspunkt i det efterfølgende restmøde. I Børnehuset inddrages endvidere sundhedsfagligt personale i en vurdering af barnets behov for lægelig undersøgelse og behandling. Sideløbende med politiets og sundhedsvæsenets indsats vurderer Børnehusets personale, om det er relevant at tilbyde barnet eller den unge og dets nære relationer krisestøtte. Personalet i Børnehuset yder rådgivning og vejledning til den kommunale myndighedsrådgiver i forhold til den børnefaglige undersøgelse og håndteringen af den samlede families situation, herunder barnets og familiens evt. fremadrettede behov for særlig støtte. Børnehus Hovedstaden afholder et til to temamøder om året for kontaktpersoner fra myndighedsområdet i regionens kommuner med henblik på videns- og erfaringsudveksling. 23
Kontaktoplysninger Center for Børn og Familie, Myndighed og Tilsyn Ullasvej 23 3700 Rønne 56 92 41 00 BUSK: Følgende personer fra rådgivningsgruppen kan kontaktes: Centerchef: Vibeke Juel Blem 56 92 12 82 Leder af dagtilbud: Ann Rubæk-Nielsen 56 92 44 62 Leder af Myndighed og Tilsyn: Marianne Westergaard 56 92 41 02 Socialrådgiver: Eva Karlsen 56 92 41 62 Socialrådgiver: Lone Frederiksen 56 92 41 64 Psykolog: Marianne Jensen 56 92 41 34 Psykolog: Lynn Hansen 56 92 42 24 Kriminalassistent: Karin Nielsen 56 90 14 48 Politikommissær: Peter Jørgensen 56 90 14 48 Konsulent: Anders Mortensen Center for Skole, Fritid og Kultur 56 92 12 65 Specialkonsulent: Lene Elleby Pedersen Center for Børn og Familie 56 92 12 66 24
Koordineringsgruppen Formand Centerchef for Børn og Familie Vibeke Juel Blem Ullasvej 23, 1 sal 3700 Rønne 56 92 12 82 Bornholms Politi Zahrtmannsvej 44 3700 Rønne 56 90 14 48 Børnehus Hovedstaden Henrik Pontoppidans vej 8 2200 København Telefon: 33 17 30 30 25