Aftale om køb af specialrådgivning Denne aftale omfatter køb af specialrådgivning på syns- og hjælpemiddelområdet. Der er mellem Århus Kommune Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Søren Frichs Vej 36 G 8230 Åbyhøj og Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa indgået følgende AFTALE om køb af specialrådgivning om syn, hjælpemidler og boligindretning. 1
Indholdsfortegnelse 1 Aftalens baggrund...3 2 Aftalens formål...3 3 Aftalegrundlag...3 4 Løbetid...3 5 Ydelserne...4 5.1 Omfanget af ydelser...4 5.2 Kvaliteten af ydelser...4 6 Abonnement...4 6.1 Abonnementsordningen...4 6.2 Timeabonnement...4 6.3 Telefonisk service...5 6.4 Fleksibilitet mellem ydelserne...5 6.5 Opgørelse over forbrug...5 6.6 Overførsel af abonnementstimer ved årsskifte...6 6.7 Ikke afsluttede sager ved udløbet af aftalen/årsskifte...6 7 Pris...6 7.1 Grundlaget for prisberegningen...6 7.2 Timeabonnement...6 7.3 Uden for abonnement...7 7.4 Transport...7 7.5 Efterregulering af priser...7 8 Betalingsbetingelser...7 9 Visitation...7 10 Prioritering af sagerne...8 11 Aflysning af aftaler...8 11.1 Aflysning fra Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation...8 11.2 Aflysning fra borger/kommunen...8 12 Ventetid...8 13 Tavshedspligt og aktindsigt m.v...9 13.1 Tavshedspligt...9 13.2 Aktindsigt...9 14 Opsigelse og ophævelse...9 15 Forlængelse af aftalen...9 16 Meddelelser...9 17 Ændringer i aftalen....10 18 Opfølgning på aftalen...10 18.1 Årlige møde med kommuner med abonnement...10 18.2 Fælles møder...10 18.3 Møder med den enkelte kommune...10 19 Underskrift...11 20 Bilagsfortegnelse...11 2
1 Aftalens baggrund Århus Kommune har fra januar 2007 overtaget specialrådgivningsinstitutionen Hjælpemiddelcentralen og fra januar 2009 specialrådgivningsinstitutionen Center for Syn og Kommunikation. Århus Kommune har dermed overtaget pligten til at tilbyde specialrådgivning på syns- og hjælpemiddelområdet til de øvrige kommuner. 2 Aftalens formål Det overordnede formål med aftalen er at medvirke til at skabe grundlaget for at fastholde og udvikle den specialisering og ekspertise, der i dag er i rådgivningen på Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation. 3 Aftalegrundlag Aftalen er en del af rammeaftalen jfr. servicelovens 6, lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007 og bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Hvis der er modstrid mellem denne aftale og lovgivningen, har lovgivningen fortrinsret frem for aftalen. Aftalen er desuden en del af Rammeaftale 2009, som er indgået mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen. En del af Rammeaftale 2009, og dermed også af denne aftale, er Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i region midtjylland og Region Midtjylland. Hvis der er modstrid mellem denne aftale og Rammeaftale 2009, har Rammeaftale 2009 fortrinsret frem for denne aftale Bilagene er en del af aftalen. Hvis der er modstrid mellem denne aftale og bilagene, har aftalen fortrinsret frem for bilagene. 4 Løbetid Aftalens løbetid er fra og med 1. januar 2009 til og med 31. december 2009, hvor aftalen udløber uden opsigelse, med mindre der forinden er aftalt andet. Se i øvrigt afsnit 14 og 15 om opsigelse og forlængelse af aftalen. 3
5 Ydelserne 5.1 Omfanget af ydelser Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation tilbyder de ydelser, der er beskrevet i ydelseskataloget, jfr. bilag 1. Hvis kommunen har brug for andre ydelser, vil Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation tilstræbe at kunne tilbyde disse indenfor rimelig tid, afhængig af den ønskede ydelses karakter og omfang. Vilkårene for levering af disse ydelser aftales særskilt. 5.2 Kvaliteten af ydelser Århus Kommune, Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation har ansvaret for kvaliteten af ydelserne. 6 Abonnement Formålet med abonnementsordningen er at fastholde en kapacitet, der sikrer et højt fagligt niveau af de tilbudte ydelser, samt at sikre en rationel drift på Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation samt give kommunerne en forsyningssikkerhed. 6.1 Abonnementsordningen Abonnementsordningen er en timeabonnementsordning. 6.2 Timeabonnement Kommunen tegner et samlet abonnement på et antal timers specialrådgivning i aftalens løbetid. Timerne kan benyttes til de ydelser, der er beskrevet i ydelseskataloget, jfr. bilag 1. Abonnementet tegnes efter forhåndstilkendegivelser fra kommunen om, hvilke grupper af ydelser og i hvilket omfang det forventes at gøres brug af. Kommunen er forpligtet til at betale for de timer, der er tegnet abonnement på. Kommunen er alene forpligtet til at betale for tilkøb, når og hvis tilkøbsydelsen bliver leveret (se punkt 7.3). Hvis kommunen får et større behov for rådgivning, end der er indgået aftale om, vil Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation tilstræbe at kunne tilgodese behovet. Der indgås særskilt skriftlig aftale herom som tillæg til nærværende aftale. 4
Samlet oversigt over det antal timer som Norddjurs Kommune har købt i 2009 af Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation Center for Syn og Kommunikation Hjælpemiddelcentralen Grupper Gruppe 1: Børn og Unge, A-D Gruppe 2: Voksne, E-G, Gruppe 3: Teknologiske kommunikationshjælpemidler Gruppe 5: Administration af optikområdet Hele området + evt. timer til skole + arbejdspladsvurdering Timer 433 550 147 24 300 6.3 Telefonisk service Kommunen og dennes borgere kan gennem telefonservice få afklaret forskellige generelle korte problemstillinger. Telefonservicen er en del af abonnementet og der registreres ikke tidsforbrug. Er der ikke tegnet abonnement med Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation kan denne ydelse ikke benyttes. 6.4 Fleksibilitet mellem ydelserne Kommunen skal tilkendegive indenfor hvilke grupper og i hvilket omfang abonnementet forventes at blive brugt. Såfremt tilkendegivelserne ikke stemmer med det faktiske forbrug kan kommunen efter dialog med Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation flekse mellem de ydelser der er beskrevet i ydelseskataloget jfr. bilag 1. 6.5 Opgørelse over forbrug Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation sender senest 14 dage efter et nyt kvartals begyndelse en opgørelse over kommunens faktiske forbrug af timer i det forløbne kvartal. For børn og ungegruppen på Center for Syn og Kommunikation, ydelseskatalog gruppe 1 a-d, vil der dog sendes årlig opgørelse. 5
6.6 Overførsel af abonnementstimer ved årsskifte Kommunen kan ikke overføre timer købt i abonnement fra ét år til det næste. Kommunen kan sælge timer købt i abonnement til andre kommuner med abonnement. Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation kan formidle kontakten mellem kommuner, der er interesseret i indbyrdes at købe eller sælge timer. Kommunerne aftaler selv overførsel og giver Hjælpemiddelcentralen Århus eller Center for Syn og Kommunikation skriftlig besked. 6.7 Ikke afsluttede sager ved udløbet af aftalen/årsskifte Hvis en sag ikke er afsluttet ved aftalens udløb 31.12.2009, indgår det timeforbrug, der svarer til den bestilte ydelse i abonnementet for 2009. Behov for eventuelle ekstra ydelser der er knyttet til samme sag og bestilles/leveres i 2010 indgår og afregnes i abonnement for 2010. Hvis kommunen ikke indgår abonnement i 2010 afregnes timeforbrug til tilkøbsprisen for 2010. 7 Pris 7.1 Grundlaget for prisberegningen Priserne er beregnet efter gældende ret og de principper for omkostningsberegning, der er aftalt i den overordnede rammeaftale 2009. Herunder, jfr. Rammeaftalens bilag 2: Aftale om omkostningsberegning på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland, samt bilag 3: Anvendelse af abonnementsordninger som betalingsmodel mellem myndigheder på social- og specialundervisningsområdet. Timeprisen uden for abonnement er fastsat ud fra de skønnede merudgifter ved at skulle levere ikke planlagte ydelser. Ydelserne er momspligtige. De oplyste priser er ekskl. moms 7.2 Timeabonnement Timeprisen inden for abonnement er 748,00 kr. ekskl. moms. Kommunen kan købe yderligere 10 % af kommunens abonnementstimetal til denne pris. 6
7.3 Uden for abonnement Kommunen betaler timeprisen uden for abonnement, som er på 900,00 kr. ekskl. moms, hvis kommunen ikke har timeabonnement på ydelser fra Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation, eller hvis kommunen tilkøber timer ud over de 10 % af abonnementstimetallet. 7.4 Transport Priserne er eksklusiv transportudgifter i forbindelse med ydelser fra ydelseskataloget, der leveres på Hjælpemiddelcentralen Århus eller Center for Syn og Kommunikation. Priserne er inklusiv transportudgifter i forbindelse med ydelser, der leveres andre steder, f.eks. i borgers eget hjem. 7.5 Efterregulering af priser Efterregulering af priser følger aftalen om regulering for over- eller underskud i den overordnede rammeaftale. Det betyder, at Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikations priser i videst muligt omfang ikke efterreguleres. Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation skal imidlertid økonomisk hvile i sig selv. Der vil derfor i de årlige overordnede rammeaftaler blive aftalt en procentsats for overførsel af overskud eller underskud. Overskud og underskud som ligger ud over den aftalte procentsats vil indgå i en efterregulering af priserne 2 år efter. 8 Betalingsbetingelser Kommunen betaler kvartalsvist forud ¼ af prisen for kommunens samlede abonnement. Eventuelle ydelser uden for abonnement og transportgodtgørelse betaler kommunen på det førstkommende kvartals faktura, efter ydelsen er leveret, eller transporten er gennemført. Sidste rettidige betalingsdag er den førstkommende hverdag i hvert påbegyndt kvartal. Faktura bliver sendt til kommunen elektronisk 1 måned før betalingsfristen. Afregningen sker via e-faktura. 9 Visitation Hjælpemiddelcentralen Århus: Det er kommunen, der henviser borgerne til specialrådgivning på Hjælpemiddelcentralen Århus. 7
Kommunens terapeut har ansvaret for sagsbehandlingen og deltager i forløbet på Hjælpemiddelcentralen Århus, hvis ikke andet er aftalt. Center for Syn og Kommunikation: kommunen beslutter hvilke ydelser den ønsker at visitere til, og hvilke ydelser kommunens borgere frit kan modtage ved selv at henvende sig til den relevante institution. Visitationsaftalen fremgår af bilag 2. 10 Prioritering af sagerne Akutte sager vil blive behandlet før andre sager. Akutte sager defineres som sager, hvor det vurderes, at borgers situation vil blive alvorligt forværret, hvis der er ventetid. Den faglige vurdering af, om en sag er akut skal ske i samarbejde mellem kommunen og henholdsvis Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation. Det er Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation, der har den endelige beslutning af, om en sag skal prioriteres før andre kommuners sager. Sagerne i øvrigt bliver normalt behandlet i den rækkefølge, de er modtaget på Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation. Den enkelte kommune kan dog altid prioritere rækkefølgen af egne sager. 11 Aflysning af aftaler 11.1 Aflysning fra Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation Hvis Hjælpemiddelcentralen Århus eller Center for Syn og Kommunikation bliver nødt til at aflyse en aftale med en borger/kommune, vil der tilbydes en ny aftale hurtigst muligt. 11.2 Aflysning fra borger/kommunen Hvis en borger/kommunen aflyser en aftale senere end kl. 12 den sidste arbejdsdag før aftaletidspunktet betaler kommunen et beløb svarende til 3 timers rådgivning. 12 Ventetid Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation vil tilstræbe 2-3 ugers ventetid inden sagen påbegyndes. I spidsbelastningsperioder kan der opstå yderligere ventetid, i de tilfælde vil kommunen/borgerne blive orienteret herom ved henvendelsen. 8
13 Tavshedspligt og aktindsigt m.v. 13.1 Tavshedspligt Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikations medarbejdere har tavshedspligt i forhold til fortrolige oplysninger om borgerne, som de får kendskab til i medfør af udførelsen af deres opgaver. 13.2 Aktindsigt Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation behandler anmodninger om aktindsigt i henhold til gældende lovgivning i de oplysninger, de er i besiddelse af. 14 Opsigelse og ophævelse Aftalen er uopsigelig i aftaleperioden for begge parter. Aftalen kan ophæves i tilfælde af væsentlig misligholdelse. I tilfælde af udefra kommende begivenheder, som Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation ikke er herre over, såsom krig, naturkatastrofer, strejker, som ikke skyldes Hjælpemiddelcentralen Århus egne forhold, lockout eller anden force majeure, forhindrer institutionen i at opfylde de forpligtelser, den i nærværende kontrakt har påtaget sig, foreligger der ikke misligholdelse, og kommunen er ikke berettiget til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation er i sådanne tilfælde forpligtet til straks at give kommunen meddelelse herom. 15 Forlængelse af aftalen Kommunen skal inden 1. maj 2009 tilkendegive, om de fortsat ønsker at benytte Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikations tilbud i 2010. Tilkendegivelsen skal opfylde betingelserne i bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. kapitel 2 om kommunernes årlige redegørelse. Hvis kommunen fortsat ønsker at benytte Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikations tilbud, skal parterne inden 15. oktober 2010 have indgået en ny aftale om køb af specialrådgivning på hjælpemiddelområdet. 16 Meddelelser Meddelelser med relation til denne aftale sendes til følgende adresser: 9
Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Bestillerkontoret Søren Frichs Vej 36 G 8230 Åbyhøj Mrk. Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Kontaktpersoner for Århus Kommune er Karin Storr, tlf. 89 40 65 95, kast@aarhus.dk 17 Ændringer i aftalen. Ændringer i aftalen kan kun ske med begge parters skriftlige samtykke. Eventuelle ændringer bliver vedlagt som tillæg til denne aftale. Der kan dog ske ændringer som følge af ny lovgivning. 18 Opfølgning på aftalen 18.1 Årlige møde med kommuner med abonnement 18.2 Fælles møder Århus Kommune og Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation inviterer en gang om året til et fælles møde med alle kommuner med abonnement. Mødet har til formål bl.a. at drøfte vilkårene i denne aftale samt strategiske og udviklingsmæssige tiltag og er rettet mod den øverste og den faglige ledelse i kommunerne på området. Der afholdes desuden fælles møder efter behov 18.3 Møder med den enkelte kommune Århus Kommune og Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikation inviterer en gang om året til et møde med den enkelte kommune. 10
Der afholdes desuden møder med den enkelte kommune efter behov 19 Underskrift Denne aftale oprettes i 2 underskrevne eksemplarer, hvor parterne får ét hver. For Norddjurs Kommune Grenaa, den For Århus Kommune Århus, den Hosea Dutschke direktør for Sundhed og Omsorg 20 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Hjælpemiddelcentralen Århus og Center for Syn og Kommunikations ydelseskatalog Bilag 2: Oversigt over visitationsaftale 11