En kongelig have affære gennem 30 0 år fredensborg slotshave barokkens levende kunstværk Haver er levende kunstværker, der gror og udvikler sig dag for dag. Gennem århundreder har havearkitekter restaureret Fredensborg Slotshave i Nordsjælland. I efteråret stod haven igen færdig, og vi har fået et kig indenfor. 80 Af Lea Holtze. Foto: Simon Lautrop, Thomas Rahbek, Det Kongelige Bibliotek, Bridgeman Art Library, Styrelsen for Slotte- og Kulturejendomme og Lene Nørgaard, Propel
N år man står med ryggen til det gamle barokslot Fredensborg og ser ud over parterret, kan man stadig fornemme, hvordan Frederik 4. sikkert har spadseret arm i arm med sin elskerinde Anna Sophia Reventlow. Fra slottets havestue løber lindealleerne snorlige ud mod skovtykningen. Følger man Brede Allé med øjet, til man aner, at den ender i Esrum Sø, kan man forestille sig, hvordan konger gennem tiden har sat sejl på deres lystbåde. Og til venstre for slottet i Den Reserverede Have kan man levende se for sig, at dronning Ingrid har nippet sine elskede roser, ligesom Prinsgemalen i dag entusiastisk følger sine krydderurter. E n n y g a m m e l h av e Siden Fredensborg blev bygget som royal sommerresidens i 1720, har arkitekter og gartnere sat deres præg på haven. Dog er havens barokke grundstruktur med slottets havesal i centrum og de lige alleer blevet bevaret. Slottet og slotshaven er på den måde på en gang gammel og ny, fortæller landskabsarkitekt Christine Waage Rasmussen fra Styrelsen for Slotte- og Kulturejendomme. Der er en naturlig kraft i et havekunstværk, der gør, at det i sig selv gror og udvikler sig. Gennem tiden er der også kommet nye modestrømninger inden for havearkitekturen, og der er sket både forfald og fornyelser. På den måde er haven et levende kunstværk, der på den ene side er århundreder gammelt og på den anden side ganske ungt, siger hun. Christine Waage Rasmussen stod i spidsen for den seneste restaurering af haven. Brede Allé blev genplantet, Ballonpladsen genskabt og parterret nyfortolket. Restaureringsarbejdet blev afsluttet i efteråret sidste år og skulle både rette op på alleers og skulpturers forfald og også genskabe nogle af de historiske spor, som i årenes løb var udvisket. Men før træer væltes, og bede flås op, er det nødvendigt at læse historiebøgerne for at forstå tankerne bag haven. Det gjorde Christine Waage Rasmussen sammen med kunsthistoriker og museumsinspektør på Nationalmuseet Ulla Kjær og kunsthistoriker og forfatter Bente Scavenius. Resultatet er bogen Fredensborg slot og slotshave, der udkom i efteråret og fortæller slottets og slotshavens historie fra 1720 til i dag. Roserne slynger sig farverigt hen over buegangen, der går fra Den Reserverede Have op til Orangeriet. Den danner i dag midterparti i den genskabte urtehave. Menageriøen i Fredensborg Slotshave står om sommeren omgivet af myrtetræer i træbaljer. H av e n so m oa s e Fredensborg blev bygget, fordi Frederik 4. ønskede sig et ferieslot. Det skete på et tidspunkt, hvor det blev mere og mere populært at være i kontakt med naturen. Og kongen hyrede sin yndlingsarkitekt Johan Cornelius Krieger til at stå for arbejdet. Fredensborg fik en havesal og direkte udgang til haven fra slottet, der blev bygget som en fredfyldt oase midt i skoven. Netop ved at følge alleerne med øjnene, til de sluttede for enden af skoven, kunne man se, hvor langt ude i naturen man faktisk var, fortæller Ulla Kjær. 3 I 1971 blev Eremitage Allé genplantet. For enden af alleen kan man skimte Esrum Sø og fornemme, hvor langt ude i naturen man er. 81
På det tidspunkt var den franske, barokke have på mode. Barokanlægget var kendetegnet ved gentagelsen af geometriske temaer: Slottet var næsten kvadratisk og lå med et ottekantet menageri foran sig med kvadratiske hønsehuse i. Det var virkelig gennemtænkt og meget moderne. Med til haven hørte store områder med nyttedyr og -planter, der kunne bruges i husholdningen. Og sådan er det også i dag, hvor frugt og grønt fra Fredensborg bruges i det kongelige køkken, siger Ulla Kjær. T i l bage t i l det o p r i nde l i ge Ved det store, farverige staudebed ligger legehuset til kongefamiliens børnebørn. BESØG FREDENSBORG I den stemningsfulde Horsedam titter åkanderne frem. Om sommeren spejler mangfoldigheden af blomstrende buske omkring søen sig også i vandet. I juli, hvis regentparret ikke har residens på slottet, er der mod entré rundvisning på Fredensborg Slot og i Orangeriet og Urtehaven. Der er i samme periode gratis adgang til Den Reserverede Have kl. 9-17. Den offentlige del af slotshaven er altid åben. Læs mere på Styrelsen for Slotte- og Kulturejendommes hjemmeside slke.dk. Nordmandsdalens mange skulpturer viser helt almindelige mennesker i færd med deres daglige dont. Efterhånden som slottets popularitet under Frederik 5. steg i kongefamilien, opstod behovet for at udbygge det, indtil have og slot til sidst ikke passede sammen i størrelsen. Det skulle den franske havearkitekt Nicolas-Henri Jardin rette op på. På det tidspunkt var det populært at komme tættest muligt på naturen ved at søge tilbage til antikken. Men Jardin ville ikke efterligne en anden tid. Han skabte i stedet en stil, der skulle passe til hans tids Danmark, fortæller Ulla Kjær. Sammen med billedhuggeren Johannes Wiedewelt ændrede Jardin Fredensborg Slotshave til et storstilet anlæg med hvide skulpturer, der kunne lyse op i det grønne. Brede Allé blev gjort endnu bredere, så den passede til det udbyggede slot. Der blev anlagt et parterre, som passede til alleen, og lavet snoede stier og grønne åndehuller. De to herrers princip var, at jo tættere man kom på slottet, jo mere arkitektonisk skulle det være. Og jo længere væk man kom, jo mere landskabeligt skulle det være. Det er god, klassisk havestil at have den glidende overgang, så man får sjælen med fra slottet og ud i naturen, siger Ulla Kjær. Desværre nåede Jardin ikke at blive færdig med arbejdet inden Frederik 5.s død i 1766. Han måtte opgive det, og Brede Allé stod ufærdig hen i mange år. F redensborgs onde å r Herefter interesserede ingen sig for haven. Pengekassen var lukket, og med enkedronning Juliane Maries død i 1796 stod haven og stuerne stille hen i forfald. Slotsgartner Johan Ludvig Mansa fik ansvaret for haven og havde planer om at lade haven forfalde i skønhed som havemoden foreskrev det. Den romantiske have var virkelig blevet in og gik ud på, at haven skulle være skabt af naturen. Det syntes han var en løsning frem for at bevare noget, der allerede var i forfald. Han ville derfor opløse Brede Allé. Ja, han ville sådan set opløse det hele, fortæller Bente Scavenius.. Heldigvis lå interessen for haven på det tidspunkt på et lille sted, så Mansa kunne ikke få opbakning til ret meget. Det var havens held, for ellers var alleerne smuldret og parterret opløst. Da ville det barokke greb være ødelagt i en grad, at det ikke kunne genskabes, fortæller Bente Scavenius. Gartneren Rudolpf Rothe under Christian 8. blev på mange måder havens redning, selvom han også havde hårdhændede planer med den. For Rothe var barn af guldalderen, hvor haven skulle spejle det danske landskab. 82
Ser man fra kaskaden mod Fredensborg Slotshaves marmorhave, kan man i midten se kærlighedsgruppen Venus, Amor og Adonis. 83
Han plantede bøgetræer frem for eksotiske kastanjer og nåletræer, og han gik meget op i at skabe en skovhave. Men han var samtidig begavet nok til at vide, at det barokke greb i haven var unikt, fortæller Bente Scavenius. Rothe vurderede, at der ikke var penge til at pleje alle alleerne, og derfor fældede han dele af stjernealleerne, men lod Brede Allé, der stadig ikke var færdig, stå. T i d t i l fo r n y e l s e I dag er det ikke længere op til konger og dronninger at afgøre havens skæbne. Med Danmarks første grundlov i 1849 overgik haven til staten. Men dronningen bor i dag på slottet fra påske til og med november og har både stor interesse for og indflydelse på haven. Kongefamilien får især lov til at præge deres eget private område i haven, Den Reserverede Have, som i modsætning til resten af haven er lukket for offentligheden. Her har især dronning Ingrid sat sit præg ved at plante blomstrende buske, rododendron og azalea. I Den Reserverede Have ligger også marmorhaven, hvor Wiedewelts skulpturer stadig står. Da slottet i 1995 fik et nyt orangeri, blev urtehaven samtidig omlagt, så den fulgte Jardins haveplan. E n k u lt u r h i s to r i s k l i n e da n s Man kan lige ane Prinsgemalens vinstokke bag rosenbuegangen og urtehavens kålbede, hvor høsten er i gang. Læs mere om F r e d e n s b o r g S lot s h av e I den rigt illustrerede bog Fredensborg slot og slotshave fortæller kunsthistorikerne Ulla Kjær og Bente Scavenius om slottet og havens historie fra opførelsen i 1720 erne som sommerslot for Frederik 4. til i dag, hvor det ofte danner rammen om større officielle statsbesøg og væsentlige begivenheder i kongefamilien. Pris 349 kr. Gads Forlag 2013, 368 sider. I 2013 foldede de nye lindetræer i Brede Allé sig for første gang ud i deres nye omgivelser. 84 Havearkitekten Nicolas-Henri Jardin lod sig formentlig inspirere af Versailles, da han restaurerede Fredensborg. Her spadserer Frankrigs Louis XIV på sit parterre i 1688. Men i en have, hvor alting konstant både gror og ældes, skal der fornyelse til. Da et træ i forgården i slutningen af 1940 erne væltede og dræbte en ansat, blev alle træer fældet. Og i årenes løb har man også været nødt til at fjerne flere af havens skulpturer, der havde tabt adskillige kropsdele. Da Christine Waage Rasmussen og hendes kollegaer for otte år siden kunne konstatere, at 40 % af havens allétræer var væk, var det tid til at tage hul på endnu en restaurering af haven. Nogle gange kan man restaurere gamle elementer. Andre gange er man nødt til at fjerne dem, fordi de er helt udlevede. Det var tilfældet med både træer og skulpturer i Brede Allé. De havde opnået deres maksimale levealder, fortæller hun om beslutningen om restaureringen fra 2005 til 2013. Nogle skulpturer er blevet helt og andre delvist nyhuggede i en mere holdbar sandsten. Og for første gang i 250 år står Brede Allé helt færdig, som Jardin ville have ønsket det. Dermed er havens skelet blevet genskabt. Det er ellers med stor ærefrygt, man griber ind i sådan et kunstværk. Men det var nødvendigt for at sikre anlægget for vores eftertid, siger Christine Waage Rasmussen. Ulla Kjær og Bente Scavenius har fulgt hele restaureringsprojektet og ikke mindst Christine Waage Rasmussens linedans i forsøget på at finde den rette balance mellem at forny og bevare den gamle have. Og det er lykkedes, mener de. Det bedste er, når historiske monumenter stadig bliver brugt og udviklet, uden at deres sjæl går tabt. Det er så trist, når historiens spor udviskes, men det er heller ikke altid løsningen at lade monumenterne stå som museumslandskaber. Jeg tror heldigvis, at alle, der har boet på Fredensborg i årenes løb, stadig ville kunne genkende stedet på hver deres måde i dag, hvis de kom tilbage, siger Ulla Kjær.