MIL valgmodul Efterår 2019: Computational thinking: Design- og deltagelsespraksisser Undervisere: Rikke Toft Nørgaard (AU) Kursusperiode: 2. december 2019 17. januar 2020, med introseminar på MIL oktober seminar på AU, d. 26. oktober 2019. ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning i alt Studieordning https://studieordninger.aau.dk/2018/12/603 Beskrivelse Formål og indhold Modulet lægger vægt på at bringe teoretisk viden om Computational Thinking og designprocesser i spil med metodisk viden om undervisnings- og læringsdesign ignenem deltagernes egne undervisnings- og læringskontekster og oprettelsen af et fælles designkollaboratorium.
Modulet vil således, gennem designeksperimenter, teknologihacks, kreative kodepraksisser og udforming af læringsdesigns udforske de didaktiske, pædagogiske og læringsmæssige potentialer og muligheder men også udfordringer og begrænsninger der ligger i at sætte Computational Thinking i spil i undervisnings- og læringssituationer. Modulet sætter blandt andet fokus på følgende områder: Computational Thinking som designpraksis og deltagelsespraksis i uformelle og formelle undervisnings- og læringssituationer. Teori og metode til konceptualisering og fremskrivning af design patterns og læringsdesign for computational thinking Udforming og afprøvning af egne computational thinking aktiviteter og forløb gennem designprocesser, design patterns og prototyping. Designkollaboratorier for vidensdeling og udvikling inden for Computational Thinking Intentionel tænkning og reflekteret praksis ifht Computational Thinking inden for uddannelse, undervisning og læring. Læringsmål Målet med modulet er at deltagerne tilegner sig viden om designteori, designmetoder og designpraksos ifht Computational Thinking. Denne viden anvender deltagerne dels til at forstå og reflektere over designprocesser og læringsdesign som metode og praksis for udvikling af Computational Thinking aktiviteter og forløb, dels til at identificere en konkret problemstilling ifht Computational Thinking der kan udvikles læringsdesign eller -aktiviteter på baggrund af. Ud fra denne forståelse anvender og forholder deltagerne sig til Computational Thinking som eksperimentel og brugerorienteret design- og deltagelsespraksis. Dette sker gennem oprettelsen af designkollaboratorier der sammen analyserer, konceptualiserer, udvikler, vurderer og videreformidler aktiviteter og forløb for Computational Thinking. Gennem denne vekslen mellem viden/teori og hands-on metoder/praksis opnår deltagerne kompetencer i at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer ifht Computational Thinking i konkrete kontekster. Forløb Modulet startes op på det fysiske seminar på Aarhus Universitet d. 26. oktober 2019, hvor undervisere og studerende mødes. Her etableres projektgrupper i form af designkollaboratorier (3-5 personer pr. gruppe), der i den efterfølgende periode samarbejder om at oparbejde viden, afprøve Computational Thinking designeksperimenter og udvikle læringsdesigns for Computational Thinking samt formidle dette gennem løbende online dialoger med undervisere og grupper. På face-to-face seminaret introduceres teoretiske nøglebegreber, didaktiske designmetoder og teknologier for Computational Thinking som design- og deltagelsespraksis. På det fysiske seminar er fokus på at udforske feltet mellem Computational Thinking teori, didaktiske designmetoder og konkret teknologipraksis
gennem små designeksperimenter og refleksionsøvelser med henblik på udviklingen af intentionel og reflekteret design- og deltagelsespraksisser. De enkelte designkollaboratorier (grupper) samarbejder og mødes i løbet af kurset online med de andre grupper og undervisere, i form af et såkaldt undervisningsbaseret forskningskollektiv, hvor tekster, teknologier, proces og produkter fremlægges og diskuteres. Her får grupperne mulighed for feedback og feedforward på deres designeksperimenter, foreløbige læringsdesign og formidlingsprodukter. Derudover introducerer grupperne også hinanden for tekster, som diskuteres i forhold til de processer og produkter grupperne er i gang med. Grupperne arbejder med at formidle deres opbyggede viden, afprøvede designeksperimenter og konceptualiserede læringsdesign i en digital form, der muliggør videndeling samt videre brug af de producerede afleveringer på tværs af grupperne. Forløbet planlægges således, at gruppen arbejder trinvist (portefølje 1-3) frem mod et færdigt produkt (Teach One blogpost). Porteføljen vil bestå af tre dele: teori, metode og praksis for Computational Thinking som design- og deltagelsespraksis. Porteføljens tre dele udgør tilsammen en konkret Computational Thinking læringsaktivitet (educational design pattern) der deles på en fælles platform, som frit kan anvendes i gruppemedlemmernes videre arbejde med design- og deltagelsespraksisser for computational thinking. Timeforbrug pr. studerende: 26 oktober: Fysisk opstartsseminar på Aarhus Universitet: 30 timer 2 december (Online i grupper): Planlægning af Computational Thinking aktivitet via udleveret scripting template og online vejledning ift. denne: 20 timer 9 december: Fysisk seminar på Aarhus Universitet omkring afprøvning af teknologier og udformning af læringsdesign for Computational Thinking som design- og deltagelsepraksis: 20 timer 16 december (Online i grupper): Portfolio 1 (Scripting Template for Computational Thinking) og vejledning på baggrund heraf: 20 timer 6 januar (Online i grupper): Portfolio 2 (Computational Thinking i egen praksis: aktionsforskning og evaluering) og vejledning på baggrund heraf: 17 ½ time til udførelse af Computational Thinking aktivitet 13 januar (Fælles online): vejledning mhp Portfolio 3 (Teach One blogpost på fælles platform og fælles afslutning): 20 timer til vidensdelingi designkollaboratorium og udformning af Teach One blogpost I alt 137,5 timer
Litteratur/ressourcer Computational Thinking & beyond: Iversen, O.S., Smith, R.C. & Dindler, C. (2018). From Computational Thinking to Computational Empowerment: A 21 st Century PD Agenda. PDC 18, s. 1-11 Kafai, Y.B. & Burke, Q. (2013). The social turn in K-12 programming: Moving from Computational Thinking to Computational Participation. SIGCSE 13, s. 603-608. Csizmadia, A. et al (2015). Computational Thinking: a guide for teachers. Computing at School, s. 1-17. https://community.computingatschool.org.uk/resources/2324/single Tissenbaum, M. et al (2017). Critical computational empowerment: engaging youth as shapers of the digital future. EDUCON17, s. 1-4. Learning design & educational design patterns: Goodyear, P. (2005). Educational design and networked learning: Patterns, pattern language and design practice. Australasian Journal of Educational Technology, Vol 21, No 1, s. 82-101. Knutsson, O. & Ramberg, R. (2018). Teachers collaborative pattern language design. Designs for Learning, 10(1), s. 1-17. Conole, G. & Fill, K. (2005). A learning design toolkit to create pedagogically effective learning activities. Journal of Interactive Media in Education. 2005(1), s. 1-32. Holmberg, J. (2014). Studying the process of educational design revisiting Scho n and making a case for reflective design-based research on teachers conversations with situations. Technology, Pedagogy and Education, Vol. 23, No. 3, s.1-18. Design- og deltagelsespraksisser: DiSalvo, B. et al (eds.). Participatory Design for Learning: perspectives from practice and research. Routledge, s. 1-28 Nelson, H.G. & Stolterman, E. (2012). The design way: intentional change in an unpredictable world. MiT Press, 50 s. Collins, A., Joseph, D., & Bielaczyc, K. (2004) Design Research: Theoretical and Methodological Issues, Journal of the Learning Sciences, 13:1, s. 15-42. Barab, S. & Squire, K. (2004) Design-Based Research: Putting a Stake in the Ground, Journal of the Learning Sciences, 13:1, s. 1-14 Making & learning: Resnick, M. (2018). Lifelong Kindergarten: cultivating creativity through projexcts, passion, peers and play. MiT Press, 50 s. Martin, L. & Dixon, C. (2016). Making, tinkering and computational literacy, Makeology vol.2. Makers as learners, s. 196-206. Regalla, L. (2016). Developing a Maker Mindset, Makeology vol 1. Makerspaces as learning environments, s. 257-273.
Pedersen, M., & Nørgård, R. (2018). Familien Robot kommer forbi robotter som legevæsner og legemedier i børns teknologiske legekultur. BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur, 35(62), s. 361-390. I alt 350 sider. Teknologiintegration/iktværktøjer Vejledning Forskningsforankring Samarbejdet foregår primært gennem online kommunikations-og kollaborationsplatforme. Online vejledning gruppe- & holdbaseret Modulet bygger på dels på de to forløb Computational Thinking Fyn og Computational Thinking Sjælland sammen med IT Center Fyn, dels på de to EU-støttede forskningsprojekter VASE: Value-sensitive design in higher education og IGNITE: design thinking and making in the Arts and Sciences Derudover har hovedunderviser afholdt en række inviterede talks om Computational Thinking på blandt andet Danmarks Læringsfestival. Prøveform og krav til beståelse og/eller karaktergivning Modulet bestås gennem tilfredsstillende aktiv deltagelse i de udbudte aktiviteter på valgmodulet, herunder fremmøde, aflevering af opgaver og deltagelse i øvelser. Tilfredsstillende, aktiv deltagelse indebærer for valgmodulet Computational Thinking: design- og deltagelsespraksisser følgende: Forberedelse til og aktiv deltagelse i undervisningen Aflevering af formidlingsopgave 1 og 2 Planlægning og afprøvning af Computational Thinking forløb eller aktivitet i en konkret kontekst Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået. Reeksamen: Såfremt der ikke opnås tilfredsstillende, aktiv deltagelse kan den studerende gå til prøve efter studieordningens retningslinjer, dvs. en reeksamen. Reeksamen består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den udbudte undervisning i relation til valgmodulet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet fremstilling på højst 6 sider pr. studerende i gruppen dog højst 30 sider i alt; ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 7 sider. Evaluering Når modulet er afsluttet, udsendes elektronisk evalueringsskema via de studerendes AAU-mail.