GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Relaterede dokumenter
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

Hvad mener regionerne?

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk, der erstatter JAGG

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Principper for grundriskscreening resultater af screening

1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering

GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Hvorfor er nedbrydning så vigtig

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Dansk Miljørådgivning A/S

Nyt initiativ på grundvandsområdet

Miljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand. ATV den 18. juni Risikovurdering

Dansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0

Jordforureningers påvirkning af overfladevand

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand

Screeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand

Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier. Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og november 2013

Screening af forureningsrisiko. Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september 2013 John Pedersen / Orbicon

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

Princip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand. Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6. Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger

ATV VINTERMØDE 2018 RISIKOSCREENING OG PRIORITERET MONITERINGSPROGRAM KRISTINE RASMUSSEN, MILJØKEMIKER

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk

Forhandlingen i 2019 om den fremtidige jordforureningsindsats

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Jordforureninger og overfladevand: Resultater af screeningsarbejdet

Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Jord Miljøstyrelsens arbejde

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.

KIMONO, punktkilderne

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model

Adresse Rangering 1) Bemærkning Indvindingsopland

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

MILJØBESKYTTELSE VED HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD RISIKOBEREGNINGER/- VURDERINGER? 25 JANUAR 2018

Jordforureningsloven Region Midtjylland

DepoNet. Metodik til stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald Anvendelse af GrundRisk til stoftransport. Jette Bjerre Hansen, DAKOFA

Collstrop Horsens

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Screeningsprincip for jordforureninger, der kan true overfladevand

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

T E K N I K O G M I L J Ø

Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen

Transportprocesser i umættet zone

Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 1

Lossepladser og overfladevand

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser

Hvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

SUPPLERENDE FORURENINGS- UNDERSØGELSE

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

GrundRisk. - Beregningsmodel til risikovurdering af grundvandstruende forureninger. Miljøprojekt nr. 1865, 2016

Rekvirent. Rådgiver. Region Sjælland. Orbicon A/S Ringstedvej 20 Sagsnr Projektleder Ole Frimodt. Faglig

Grænser for restforurening med olie og benzin der kan efterlades

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

Nationalt netværk af testgrunde

Grundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne

OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Opblanding i vandløb. Angelina Aisopou Anne Sonne Ursula McKnight Poul L. Bjerg Philip Binning, projektleder

Overordnede betragtninger vedr. erfaringsopsamlingerne. Projektchef Anders Riiber Høj Oliebranchens Miljøpulje

Udfordringer med diffusionstætte rør

Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

»Prioritering og proportionalitet i indsatser

Indledning og formål

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Regstrup, Nørre Jernløse og Kvanløse Vandværker

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser

Grundvandsstrategi. I Region Midtjylland Af Rolf Johnsen

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Myndighedshåndtering af LAR i praksis. LAR møde hos ATV Søren Gabriel, Orbicon

Transkript:

GrundRisk Screeningsværktøj til struende forureninger DEL 1: PRINCIPPER FOR SCREENING Poul L. Bjerg Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling ATV møde 29. november 2016

Formål med delprojekt 1 At udvikle en metode til at screene kortlagte V1 og V2 lokaliteter i forhold til at identificere hvilke, der udgør en trussel for et Der udføres en konsekvensanalyse, der belyser screeningens effekt opdelt på de 4 trin i screeningen Sensitiviteten af udvalgte parametre/forhold undersøges Værktøjet er målrettet regionerne og den offentlige indsats overfor jordforurening Der er for visse parametre taget udgangspunkt i det eksisterende værktøj til screening af overfladevandstruende forureninger, men der er sket væsentlige ændringer

Principper for screening

: Identifikation af lokaliteter indenfor OSD og indvindingsoplande Ikke noget nyt under solen! www.geus.dk Frasortering på : Lokaliteter udenfor OSD og indvindingsoplande frasorteres

: V1: tildeles forureningsstoffer, modelstoffer, standardarealer og worst case er V2: registrerede forureningsstoffer, modelstoffer, kortlagte arealer og worst case er Aktivitet (82 stk.) Forureningsstof (232 stk.) Standardareal Modelstof (19 stk.) Standard V1 Branche (194 stk.) Standardareal Forureningsstof (232 stk.) Modelstof (19 stk.) Standard V2 Areal fra DKJORD Forureningstof (232 stk.) Modelstof (19 stk.) Standard Modelstoffer og worst case er er de samme som i overfladevandsværktøjet Worst case er er baseret på 90% percentil af tilgængelige data, hvorfor de repræsenterer de højst tilgængelige er. Her anvendt som kildeer.

: Den nationale vandressourcemodel (DK-modellen) anvendes til at tildele: Dybde til det førstkommende betydende s Infiltration til det førstkommende s Anders Kallesøe, GEUS vil uddybe dette! DK-modellens definition af s: Minimum udbredelse: 25 ha Minimum tykkelse: 3 m Frasortering på : Lokaliteter uden betydende s Lokaliteter hvor der ikke sker infiltration til set V1-lokaliteter der kun har brancher og aktiviteter som ikke udgør srisiko V2-lokaliteter der ikke har forureningsstoffer tilknyttet i DKJORD

.1 Dæklagstykkelse Frasortering i.1 ud fra dæklagstykkelse: Forureninger antages ikke at nå et hvis: Dæklaget indeholder mere end 5 m fed ler eller 15 m moræneler Forureninger med PAH er og metaller har lavere mobilitet og antages ikke at nå et hvis: Dæklaget indeholder mere end 5 m fed ler eller 5 m moræneler

.1 Dæklagstykkelse Frasortering i.1 ud fra dæklagstykkelse: Forureninger antages ikke at nå et hvis: Dæklaget indeholder mere end 5 m fed ler eller 15 m moræneler Forureninger med PAH er og metaller har lavere mobilitet og antages ikke at nå et hvis: Dæklaget indeholder mere end 5 m fed ler eller 5 m moræneler Dæklagstykkelser er indeholdt i datasættet fra GEUS Sprækker i moræneler Figuren er udlånt af Knud Erik Klint

.2: et Der anvendes i.2 forskellige beslutningsmatricer afhængig af, om der er tale om: 1) BTEX er, oliestoffer og phenoler Nedbrydning inkluderes, såfremt dæklag/opholdstid er over en hvis størrelse 2) PAH er og metaller Ingen nedbrydning. Ringe mobilitet. 3) Øvrige forureninger (fx. Pesticider, chlorerede opløsningsmidler og polære opløsningsmidler) Ingen nedbrydning

Tykkelse af dæklag Beslutningsmatrix for BTEX er, oliestoffer og phenoler Geologi af dæklag Fed ler Moræneler Andet 0-1 m Hurtig transport. Ingen reduktion af 1-5 m Reduktion af beregnes 5-10 m Ingen forurening til 10-15 m Ingen forurening til Hurtig sprækketransport. Ingen reduktion af Hurtig sprækketransport. Ingen reduktion af Hurtig sprækketransport. Ingen reduktion af Reduktion af beregnes Hurtig transport. Ingen reduktion af Hurtig transport. Ingen reduktion af Reduktion af beregnes Reduktion af beregnes > 15 m Ingen forurening til Ingen forurening til Reduktion af beregnes

3.2 Koncentration ved, C Grønne dæklag: C = 0 Røde dæklag: C = C 0 Gule dæklag: C = C 0 exp(-k 1 t vertikal ) Kun BTEX er, oliestoffer og phenoler Frasortering i.2: Hvis en i et 8 C er under kvalitetskriteriet frasorteres det givne forureningsstof B i n i t vertikal = Hvis alle er for en given lokalitet I i=1 er under kvalitetskriterierne frasorteres lokaliteten

: for og indvundet drikkevand Ud fra C beregnet i beregnes en forureningsflux J til et: J = A. C. I Tre forskellige risikovurderingsprincipper: Ud fra forureningsfluxen beregnes tre forskellige er: A A) Koncentrationen i 100 m nedstrøms Valgt løsning B B) Koncentrationen i en standardindvinding på 10.000 m 3 /år placeret 100 m nedstrøms C) C Koncentrationen i en standardindvinding på 10.000 m 3 /år placeret i en afstand svarende til nærmeste indvindingsboring

4A: Koncentration 100 m nedstrøms i et Forureningser 100 m nedstrøms beregnes vha. GrundRisk vurderingsmodel fra Delprojekt 2: Dispersion i 3 dimensioner Nedbrydning af relevante stoffer (BTEX er, oliestoffer og phenoler) Fortynding grundet infiltration til fanen

4A: Koncentration 100 m nedstrøms i et Forureningser 100 m nedstrøms beregnes vha. GrundRisk vurderingsmodel fra Delprojekt 2: Dispersion i 3 dimensioner Nedbrydning af relevante stoffer (BTEX er, oliestoffer og phenoler) Fortynding grundet infiltration til fanen Frasortering i : Hvis en 100 m nedstrøms er under kvalitetskriteriet frasortes det givne forureningsstof Hvis alle er for en given lokalitet er under kvalitetskriterierne, frasorteres lokaliteten

Principper for screening

Tak for opmærksomheden

Tykkelse af dæklag Beslutningsmatrix for PAH er og metaller Geologi af dæklag Fed ler Moræneler Andet 0-1 m Hurtig transport. Ingen reduktion af 1-5 m Ingen nedbrydning og dermed ingen reduktion af 5-10 m Ingen forurening til Hurtig sprækketransport. Ingen reduktion af Hurtig sprækketransport. Ingen reduktion af Ingen forurening til Hurtig transport. Ingen reduktion af Hurtig transport. Ingen reduktion af Ingen nedbrydning og dermed ingen reduktion af 10-15 m Ingen forurening til Ingen forurening til Ingen nedbrydning og dermed ingen reduktion af > 15 m Ingen forurening til Ingen forurening til Ingen nedbrydning og dermed ingen reduktion af

Tykkelse af dæklag Beslutningsmatrix for øvrige stoffer Fx. pesticider, chlorerede opløsningsmidler og polære opløsningsmidler 0-1 m Ingen nedbrydning og dermed ingen reduktion af Geologi af dæklag Fed ler Moræneler Andet Hurtig sprækketransport. Ingen reduktion af 1-5 m Ingen nedbrydning og dermed ingen reduktion af 5-10 m Ingen forurening til 10-15 m Ingen forurening til > 15 m Ingen forurening til Hurtig sprækketransport. Ingen reduktion af Hurtig sprækketransport. Ingen reduktion af Hurtig sprækketransport. Ingen reduktion af Ingen forurening til Hurtig transport. Ingen reduktion af Hurtig transport. Ingen reduktion af Ingen nedbrydning og dermed ingen reduktion af Ingen nedbrydning og dermed ingen reduktion af Ingen nedbrydning og dermed ingen reduktion af

3.2 Koncentration ved, C Grønne dæklag: C = 0 Røde dæklag: C = C 0 Gule dæklag: C = C 0 exp(-k 1 t vertikal ) Kun BTEX er, oliestoffer og phenoler C : Koncentrationen i et under forureningskilden C 0 : Kildeen K 1 : Nedbrydningsrate (d -1 ) t vertikal : Opholdstid i gule dæklag B i : tykkelse af dæklagstype i I: Infiltration til set n: porøsitet af dæklagstype i t vertikal = B i n i I

4B og 4C: indvundet drikkevand Koncentrationen C indv i en standardindvinding Q på 10.000 m 3 /pr placeret 100 m nedstrøms: C indv = J Q For stoffer, der nedbrydes (BTEX er, oliestoffer og phenoler) reduceres forureningsfluxen under transporten til indvindingsboringen: C indv = J Q exp k 1t horisontal k 1 er nedbrydningsraten og t horisontal er opholdstiden i set. Denne afhænger af indvindingsboringens placering og shastigheden u: t horisontal = Afstand u

Nedbrydningsrater i og 4 Aerobe nedbrydningsrater fra JAGGs smodul er anvendt som udgangspunkt. Generelle rater for øvrige BTEX er samt olie og benzinprodukter Følsomhedsscenarium med høje rater i (litteraturværdi for benzen i umættet zone) Stofnavn/stofgruppe Vertikal nedbrydningsrate [d -1 ] Horisontal nedbrydningsrate [d -1 ] Udgangspunkt Høj rate Udgangspunkt Høj rate Benzen 0,01 2,4 0,01 Ændres ikke Toluen 0,02 2,4 0,02 Ændres ikke Ethylbenzen 0,01 2,4 0,01 Ændres ikke o-xylen 0,02 2,4 0,02 Ændres ikke m- og p-xylen (Xylener) 0,001 2,4 0,001 Ændres ikke Naphtalen 0,7 2,4 0,7 Ændres ikke Øvrige BTEX og lignende 0,001 2,4 0,001 Ændres ikke Olie og benzinprodukter 0,001 2,4 0,001 Ændres ikke Phenoler 0,002 0,07 0,002 Ændres ikke