Indholdsfortegnelse Forord...2 1. Information om...2 1.1 Formål...2 1.2 Planens opbygning...2 1.3 Planen i relation til eksterne planer...4 2. Beredskabsniveauer og krisestaben...5 2.1 Beredskabsniveauer...5 2.2 Aktivering af krisestab...6 2.3 Tilkald og sammensætning...7 3. Information og krisekommunikation...8 3.1 Information...8 3.2 Krisekommunikation...8 4. Koordinering af handling og ressourcer...8 4.1 Koordinering af eksterne ressourcer...8 5. Godkendelse, gyldighed og revision...8 6. Delplaner...9 Bilag...10 Bilag 1 Ordforklaring...10 Bilag 2 Lovgrundlag...12 Beredskabsloven...12 Kommunestyrelsesloven...12 Internbrug Side 1 af 12
Forord skal være en robust virksomhed. Robustheden skal måles på kommunens evne til at opretholde det aftalte serviceniveau over for borgerne også når større og uventede hændelser indtræffer. Ambitionen er, at s drifts- og serviceniveau i størst muligt omfang opretholdes, uanset hvilke hændelser der indtræffer. Både for at sætte borgerne i centrum og af hensyn til kommunens troværdighed, skal serviceniveauet i videst muligt omfang kunne opretholdes. Denne plan sikrer entydig og enstrenget beslutnings- og kommandovej ved håndtering af større eller uventede hændelser. Ansvaret for den generelle del af kommunens beredskabsplan påhviler Direktionen med Center for Plan & Miljø og/eller Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, som den udførende del. Delplaner, indsatsplaner og instrukser er ansvarsmæssigt placeret i det enkelte center, kontor, institution og virksomhed. Det påhviler de enkelte direktører og centerchefer, at sikre indsatsplaner og instruksers rigtighed. Dette foretages i et samarbejde med Center for Plan & Miljø/Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, som indsamler og kvalitetssikrer materialet for at skabe helhed i planerne og instrukserne. Det enkelte center er således garant for kommunens robusthed over for Byrådet og dermed også over for kommunens borgere. 1. Information om 1.1 Formål. Planen har til formål at: Sikre at kommunen kan opretholde sin virksomhed i ekstraordinære situationer, herunder: o Formidle korrekt og rettidig information til kommunens borgere, institutioner, virksomheder og pressen. o Kunne starte en indsats til at begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. o Skabe grundlag for en koordineret beredskabsmæssig indsats og en koordineret anvendelse, i samarbejde med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi af de tilgængelige ressourcer. o Involvere alle relevante dele af den kommunale organisation i løsningen af kommunens opgaver i små og store krisesituationer. 1.2 Planens opbygning Planen i sin helhed er opbygget af en overordnet generel del med et antal delplaner, indsatsplaner samt instrukser ( actioncards ). Den generelle del beskriver de overordnede bestemmelser, der er gældende for samtlige centre, samt anvisninger på krisestabens opgaver, herunder: Aktivering og drift af krisestab. Information og kommunikation. Koordinering af handling og ressourcer. Operativ indsats (delplaner, indsatsplaner og instrukser). Internbrug Side 2 af 12
Delplaner, indsatsplaner, instrukser ( actioncards ) er forankret i det enkelte center, kontor, institution eller virksomhed, og har til hensigt at imødekomme kriseparatheden i det enkelte center med underliggende organisatoriske enheder. Principopbygning af kommunens samlede beredskabsplan. Generel del Delpalner Indsatsplaner Internbrug Side 3 af 12
1.3 Planen i relation til eksterne planer Ved iværksættelse af en (Plan for Fortsat Drift), skal krisestyringsledelsen have fokus på, at der kan være andre planer og hensyn, som kan have indflydelse på krisestyringsledelsens arbejde og beslutninger. Det kunne for eksempel være Sundhedsberedskabsplanen. Krisestyringsledelsen skal derfor have fokus på samarbejdet med andre beredskabsaktører. Det strategiske niveau fastlægger presse- og opgavestrategi, som den Lokale Beredskabsstab (LBS) og kommunens krisestab skal forholde sig til. Kommunen kan dog altid handle inden for eget sektoransvarsområde. CFSB Strategisk niveau CKF CBU Kommandostation (KSN) Kommandostade (KST) Lokal bered skabs stab CHØI Krisestyring CSP CE CPM LBS og kommunens krisestab er to helt separate enheder, som arbejder særskilt, men ved forhold, som har indvirkning på modparten, skal samarbejdet koordineres. Derved sikres en effektiv opgaveløsning, samt en koordineret indsats overfor medarbejdere i kommunen, pressen og kommunens borgere. Internbrug Side 4 af 12
2. Beredskabsniveauer og krisestaben 2.1 Beredskabsniveauer Beredskabsniveauer er opdelt i tre niveauer grøn, gul og rød: Aktiveringsniveau Varsling af chefer og nøglepersoner (informationsberedskab/forhøjet beredskab) Beskrivelse Grønt beredskabsniveau er defineret som en hændelse, der ikke ændrer det fastlagte serviceniveau, og som håndteres i eget fagområde. Grønt beredskabsniveau I Chefer og nøglepersoner varsles i en situation, hvor der ikke vurderes at være behov for at aktivere og etablere krisestaben, men hvor chefer og nøglepersoner bør være orienteret om situationen. Den vagthavende indsatsleder kontakter chefer, ledere og souschefer, som derefter kontakter egne medarbejdere. Indkaldelse af chefer og nøglepersoner (stabsberedskab/markant forhøjet beredskab) Gult beredskabsniveau II Ex. vandskade i en del af børnehave, mindre svigt i forsyningslinjen (el, vand, varme etc.), et antal syge medarbejdere der gør, at ressourcerne internt i centeret skal omorganiseres m.fl. Gult beredskabsniveau er defineret som en hændelse, der muligvis forringer det fastlagte serviceniveau, og hvor ansvaret for løsningen ligger i det fagområde, hvor hændelsen er identificeret. Evt. med hjælp fra andre fagområder og/eller Midt- og Sydsjællands Brand & Redning. Chefer og nøglepersoner indkaldes i en situation, hvor der vurderes at være behov for cheftilstedeværelse for at koordinere kommunens opgaver. Det skal vurderes, om det er nødvendigt at indkalde krisestab. Ex. Større/længerevarende svigt i forsyningslinjen, nedbrændt skole, IT-nedbrud, bombetrussel m.fl. Internbrug Side 5 af 12
Indkaldelse af den samlede krisestab (fuldt etableret beredskab) Rødt beredskabsniveau III Rødt beredskabsniveau er defineret som en hændelse, der forringer det fastlagte serviceniveau og som håndteres i krisestaben. Den samlede krisestab indkaldes i en situation, hvor der er behov for at s ledelse og organisation varetager samtlige krisestyringsrelevante opgaver med det samme og i længere tid. Ex. drikkevandsforurening, arbejdsnedlæggelse, terror, forgiftning, epidemier, ekstremt vejrlig m.fl. 2.2 Aktivering af krisestab Når hændelser indtræffer, som afviger fra det enkelte centers normale driftssituation, indledes løsningen af opgaven i eget center på baggrund af indarbejdet procedure og instrukser. Hvis modtageren af et varsel, en alarm eller lignende vurderer at en hændelse ikke vil kunne håndteres effektivt af kommunens daglige beredskab, skal vedkommende kontakte følgende i nævnte rækkefølge indtil der opnås kontakt: Beredskabsdirektør Kommunaldirektør Direktør Herefter beslutter den pågældende direktør på hvilket aktiveringsniveau krisen skal håndteres på, og der tages udgangspunkt i det relevante actionscard, hvis der er et for den pågældende krise. Hvis krisestaben skal aktiveres beslutter den pågældende direktør hvilke medlemmer og støttefunktioner, der skal indgå. Når disse beslutninger er truffet, iværksætter den pågældende direktør eller beredskabets vagtcentral indsatsen. Meddelelse om en større ulykke eller optrapning til ekstraordinære situationer vil typisk indgå via Politiets alarmcentral til kommunens vagtcentral og vagthavende indsatsleder. Vagtcentralen og/eller indsatslederen underretter herefter beredskabsdirektøren. I de situationer, hvor beredskabsniveauet ikke vurderes til at være tilstrækkeligt, vil beredskabsdirektøren kontakte relevante centerchefer, direktører og evt. borgmester, og et passende beredskabsniveau fastsættes. Ved driftsforstyrrelser og hændelser der vedrører flere centre eller som i en længere periode berører en stor del af kommunens borgere og virksomheder, kræves aktivering af kommunens krisestab. Krisestaben aktiveres af Beredskabsdirektøren, som kontaktes via den fælleskommunale vagtcentral som betjenes af Midt- og Sydsjællands Brand & Redning på telefonnummer: 55 72 08 05. Internbrug Side 6 af 12
Alle enheder er i normal drift situation Der varsles om, eller opstår en hændelse, som afviger fra "normal drift situation". Indsatsleder Direktør / Centerchef Ovenstående kontakter beredskadirektør og beredskabsniveau fastsættes i samråd. Beredskabsniveau I Beredskabsniveau II Beredskabsniveau III Serviceniveau: Intakt Serviceniveau: Risiko for nedjustering Serviceniveau: Nedjusteret Håndteres: Indenfor egen enhed/center Håndteres: Indenfor eget center med inddragelse af andre centre og brandvæsnet Håndteres: I krisestaben 2.3 Tilkald og sammensætning Etablering af krisestaben sker via alarmering fra beredskabsdirektøren efter forudgående drøftelse med kommunaldirektøren. Krisestaben består af ledere og eksperter fra de berørte centre, og vil således være sammensat med udgangspunkt i den pågældende situation. Krisestaben er således situationsafhængig og sammensætningen kan ændres løbende afhængig af krisens udvikling. Der indkaldes støttefunktioner, som bistår krisestaben med praktiske og andre administrative opgaver. Økonomiudvalget bliver løbende holdt orienteret af kommunaldirektøren og beredskabsdirektøren om væsentlige ændringer i beredskabet og daglig drift, og inddrages i fornødent omfang i problemstillingerne. Internbrug Side 7 af 12
3. Information og krisekommunikation 3.1 Information Kommunen har en vigtig opgave i at formidle information til kommunens borgere, virksomheder og institutioner, blandt andet via pressen. Det gælder både de direkte berørte og øvrige. Sekundært vil der være behov for information til andre interessenter, såsom borgere og virksomheder uden for kommunen, øvrige myndigheder, interesseorganisationer og pressen. Informationsforpligtelsen varetages ved: Beredskabsniveau GRØN i eget center, evt. med bistand fra Kommunikation. Beredskabsniveau GUL i eget center, evt. med bistand fra Kommunikation. Beredskabsniveau RØD i Krisestaben, med bistand fra Kommunikation. 3.2 Krisekommunikation Ved større hændelser vil der være et øget behov for information samt behov for koordinering af informationsstrømmene. Dette ansvar påhviler krisestaben. Direktionssekretariatet har udarbejdet retningslinjer for håndtering af krisekommunikationen. Såfremt LBS oprettes ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, skal informationen koordineres med denne. 4. Koordinering af handling og ressourcer 4.1 Koordinering af eksterne ressourcer Krisestaben skal samarbejde og koordinere indsatsen med øvrige myndigheder og organisationer. Dette sker ved stabens støttefunktion på baggrund af stabens beslutninger. Støttefunktionen skal i den forbindelse registrere eksterne samarbejdspartnere og deres indsats. 5. Godkendelse, gyldighed og revision Planen er godkendt af byrådet den og er gældende i 4 år fra 1/1 2018, men skal revideres efter behov. Det tilstræbes, at der hvert år afholdes en øvelse, der afprøver elementer af beredskabsplanen. Afprøvningen kan bestå af en aktivering af enkelte procedurer og op til en operativ fuldskalaøvelse. Indsatsplaner og instrukser, som det enkelte center har udarbejdet eller har leveret information til, skal opdateres af pågældende center. Centerchefen har det overordnede ansvar for dette. Internbrug Side 8 af 12
6. Delplaner På følgende områder skal der udarbejdes delplaner: Center for HR, Økonomi & IT (CHØI) Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice (CKF) Center for Familie, Social & Beskæftigelse (CFSB) Center for Børn & Undervisning (CBU) Center for Sundhed & Pleje (CSP) Center for Plan & Miljø (CPM) Center for Ejendomme (CE) Internbrug Side 9 af 12
Bilag Bilag 1 Ordforklaring Det vurderes nyttigt indledningsvist at definere en række centrale begreber. Definitionerne er opstillet med det formål at klarlægge begrebsanvendelsen i denne plan. Delplan defineres som planer for decentrale organisatoriske enheder og underliggende institutioner. Indsatsplan defineres som en retningslinje for den operative håndtering af konkrete hændelsestyper. Instruks actioncards defineres som korte og præcise handlingsanvisninger for bestemte opgaver. Kommandostade (KST) defineres som fælles facilitet for politiet og brandvæsnet, hvorfra der opretholdes kontakt til overordnede og sideordnede beredskabsmyndigheder eller organisationer. Kommandostadet oprettes af indsatsledelsen, og er indsatsledelsens samlingssted, der hvor hændelsen er sket. KST vil ofte blive oprettet i politiet ISL bil. Overordnet er KST en fysisklokalitet som indsatsleder brand og politi bruger for at få fred til at skabe et overblik og koordinere deres indsats. Kommandostation (KSN) defineres som en lokalitet typisk på politistationen, hvorfra politiet udøver den koordinerende ledelse for politiet og brandvæsnet. Ved større hændelser sker dette i samarbejde med relevante aktører som for eksempel sundhedsberedskabet. Lokal beredskabsstab (LBS) defineres som en tværfaglig beredskabsstab, der er oprettet i de enkelte politikredse, og som i forbindelse med en redningsindsats vil kunne fungere som et forum for samarbejde og for koordineret anvendelse af samfundets ressourcer. Den lokale beredskabsstab består af politidirektøren (leder af staben), chefen for Beredskabsstyrelsens Regionale Beredskabscenter og chefen for Totalforsvarsregionen samt disses personlige rådgivere som faste medlemmer. Andre lokale myndigheder kan indkaldes til staben efter behov. Sektoransvar defineres, som at hver enkelt myndighed har ansvar inden for eget myndighedsområde. Politiet varetager imidlertid den koordinerende ledelse, når flere myndigheder medvirker ved konkrete beredskabsindsatser. Risiko defineres som et produkt af sandsynligheden for, at uønskede hændelser indtræffer og konsekvensen af disse. Risiko er således en fare for tab af eller skade på befolkningens liv, samfundets værdier, miljø, kommunale kritiske funktioner og kommunens omdømme. Hændelse defineres som en uønsket begivenhed, der opstår varslet eller uvarslet og som afviger fra de opgaver, der løses i en normal driftssituation. Trussel defineres som ethvert forhold eller enhver enhed med potentiale til at forårsage en uønsket hændelse. Begrebet trussel er alene et udtryk for en potentiel kilde til en hændelse og udtrykker i modsætning til risiko ikke sandsynligheden for, hvorvidt en hændelse indtræffer. Internbrug Side 10 af 12
Kritisk funktion defineres som lovpligtig eller administrativt pålagt opgave, som kommunen skal kunne udføre, uanset hvilke hændelser eller trusler der måtte ramme kommunen. Sårbarhed defineres som manglende eller reduceret evne til at modstå, begrænse og afhjælpe en uønsket hændelse og dennes konsekvenser. Robusthed defineres som evnen til at opretholde den kommunale drift, og dermed evnen til at modstå, begrænse og afhjælpe konsekvenserne af en hændelse. Internbrug Side 11 af 12
Bilag 2 Lovgrundlag Beredskabsloven Beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 534 af 24. juni 2005, 2 i lov nr. 1060 af 9. november 2005, 101 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, 2 i lov nr. 1600 af 20. december 2006, 1 i lov nr. 508 af 6. juni 2007 og lov nr. 1335 af 19. december 2008. Det følger af Beredskabslovens 1, stk. 1, at Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger eller overhængende fare herfor. Kommunestyrelsesloven Lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 2009 med de ændringer, der følger. 1. Loven gælder for alle kommuner, medmindre andet følger af denne lov. Stk. 2. Lovens bestemmelser finder anvendelse på alle forhold i den kommunale styrelse, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen.af 1 i lov nr. 1515 af 27. december 2009. 69. Såfremt det under krise eller krig er umuligt at samle kommunalbestyrelsen til møde, overtager økonomiudvalget de beføjelser, der tilkommer kommunalbestyrelsen og dens udvalg. I kommuner med magistratsordning, jf. 64, overtager magistraten kommunalbestyrelsens beføjelser. Stk. 2. Er det umuligt at samle økonomiudvalget til møde under krise eller krig, styres kommunens anliggender af borgmesteren. Er det i kommuner med magistratsordning umuligt at samle magistraten til møde, styres kommunen af borgmesteren. Stk. 3. Meddelelse om anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2 skal snarest gives til indenrigs- og sundhedsministeren. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunens styrelse under krise eller krig. Internbrug Side 12 af 12
Internbrug