BEREDSKABSPLAN FOR RINGSTED KOMMUNE April 2018

Transkript

1 BEREDSKABSPLAN FOR RINGSTED KOMMUNE Side 1 af 14

2 Indhold BEREDSKABSPLAN FOR RINGSTED KOMMUNE...3 Ulykker og katastrofer...3 Naturhændelser og epidemier...3 Beredskabsloven og byrådet...3 KRISESTABEN - RINGSTED KOMMUNES KRISEBEREDSKAB...4 Krisestaben i aktion...4 En krise...4 Håndtering af informationer om krisen...5 Målet med håndtering af informationer...5 Krav til håndteringen af informationer...5 Tilgang af informationer om krisen og presseansvarlig...5 Sådan håndterer vi som udgangspunkt straks krisen...6 AKTIVERING AF KRISESTABEN...6 Modtagelse af varsler, alarmer m.v...7 Beslutning om aktivering af krisestaben...7 Sammensætning af krisestaben...8 Dagsorden for 1. stabsmøde...8 Dagsorden for efterfølgende stabsmøder...9 Hændelser, risikoprofil og sårbarhed som grundlag for beredskabets udformning...10 Hændelser...10 Kommunens risikoprofil...12 Telefonliste...13 Direktion...13 Centerledelse...13 Indsatsledere...14 IT-vagt...14 Ressource personer...14 Side 2 af 14

3 BEREDSKABSPLAN FOR RINGSTED KOMMUNE Ringsted Kommune har indbyggere. Kommunens areal er på 295 km2 og ligger midt på Sjælland, centralt i forhold til nabobyerne Køge, Næstved, Sorø, Lejre og Haslev. Byen ligger ca. 40 minutters kørsel fra København og er også central beliggende i forhold til jernbaneforbindelse til København. Gennem Ringsted går også Vestmotorvejen, der forbinder København med Fyn og Jylland. Alt dette kalder på en god og gennemtænkt beredskabsplan. Ulykker og katastrofer en for Ringsted Kommune er den samlede beredskabsplan, der skal sikre en samordnet og helhedsorienteret indsats i en ekstraordinær situation, fx en større ulykke eller katastrofe, som involverer flere centre eller afdelinger, og som kræver ekstra ressourcer. Vi anvender beredskabsplanen som et praktisk og funktionelt stykke værktøj, så vi kan yde en forsvarlig, præcis og hurtig indsats. Planen tager som udgangspunkt højde for de situationer/hændelser, der mere eller mindre uvarslet kan indtræffe i hverdagen, fx brande, trafikulykker, strømsvigt, sammenstyrtninger og miljøulykker, alvorlig tilskadekomst af personale, elever, terror og særlige hændelser m.v. Naturhændelser og epidemier Planen beskriver også, hvordan vi omstiller det daglige beredskab til at håndtere mere omfattende situationer/hændelser, hvor et vist varsel er sandsynligt, fx snestorme, isvintre, orkaner, epidemier, forstyrrelser af forsyningssikkerheden, fødevaremangel og i værste tilfælde terror eller krigshandlinger. en er tænkt i tre niveauer: 1. Hovedplan med overordnende planer. 2. Delplaner for de enkelte centre. 3. Detailplaner for de enkelte institutioner. De enkelte centre, afdelinger og institutioner er ansvarlige for at udarbejde og opdatere egne beredskabsplaner. Beredskabsloven og byrådet Beredskabsloven kræver, at alle kommuner skal lave en helhedsorienteret beredskabsplan, som er godkendt af det siddende byråd. for Ringsted Kommune skal forelægges Ringsted Byråd til godkendelse mindst én gang i hver valgperiode. Side 3 af 14

4 KRISESTABEN - RINGSTED KOMMUNES KRISEBEREDSKAB Ringsted Kommune har en særlig krisestab, som har ansvaret for krisestyringen ved store eller voldsomme ulykker, katastrofer, vejrsituationer, begivenheder etc. Krisestaben er kommunens øverste myndighed i forbindelse med aktivering af beredskabsplanerne. Dens opgave er at være øverste ledelse ved og håndtering af konkrete store/alvorlige hændelser. Krisestaben udgøres af Borgmester, direktionen samt centerchef for relevant område. Omfanget og dermed hvor alvorlig en krise er vil altid bero på en konkret vurdering. Som udgangspunkt er en krise alvorlig, når den ikke kan håndteres effektivt af den daglige organisation. Krisestaben håndterer hændelsen, indtil den er kommet under tilpas kontrol. Når hændelsen er kommet under kontrol, sker der en tilpasset udskiftning af medlemmerne i krisestaben. Herefter kan det fx være den relevante udvalgsformand og/eller centerleder, der er talsmand. Denne kan være suppleret af relevant fagligt/administrativt støttepersonale. Tilpasningen fremgår bl.a. af kommunes beredskabsplaner for de konkrete områder. Krisestaben i aktion Krisestaben orienteres om større hændelser i kommunen via telefon/mail. Kommunaldirektøren kan herefter beslutte, om staben skal samles. Krisestaben træder omgående sammen ved store/alvorlige hændelser. Alarmering/informering af krisestaben sker af centerchefen eller via Midt og Sydsjællands Brand & Redning(MSBR) til kommunaldirektøren. Hvis resten af krisestaben indkaldes til møde, sker dette i henhold til Ringsted Kommunes instruks for etablering af krisestab. Krisestaben samles i kommunes særlige rum til krisestyring, der er placeret på Rådhuset eller Nørregade 100. Her er der bl.a. nødvendige faciliteter som IT-system, telefon, radio og tv-apparat og nødstrøm. En krise En krise er en alvorlig hændelse, som påvirker borgernes sikkerhed og kommunens miljø, produktion, ydelser og/eller omdømme. En krise er også kendetegnet ved at forstyrre (dele af) kommunens daglige drift i anselig grad. Hvis en hændelse ikke er præget af ovenstående, betragter vi den ikke som en krise. Side 4 af 14

5 Håndtering af informationer om krisen Målet med håndtering af informationer Målet med håndtering af informationer om krisen er at sikre, at Ringsted Kommunes krisestab konsekvent har et overblik over den samlede situation, som kan indgå i grundlaget for at træffe beslutninger, samt indgå i grundlaget for at varetage en effektiv krisekommunikation. Krav til håndteringen af informationer 1. udgave af Ringsted Kommunes situationsbillede skal foreligge inden for 2 timer efter aktiveringen af krisestaben. Ringsted Kommunes opdaterede situationsbillede skal fordeles til stabsmedlemmerne senest 15 minutter før næste planlagte møde i krisestaben. Alle relevante informationer og beslutninger vedrørende krisen skal løbende og hurtigst muligt registreres i krisestabens log. Tilgang af informationer om krisen og presseansvarlig Under krisen vil krisestaben modtage informationer fra forskellige kilder, herunder: Ringsted Kommunes ledelse Ringsted Kommunes decentrale enheder Ringsted Kommunes basisorganisation Nationale og internationale samarbejdspartnere Nationale og internationale medier Befolkningen Informationer udefra vil typisk tilgå Ringsted Kommune via: Telefon (hovednummer, enhedernes numre, personlige numre) Mail (hovedpostkasse, enhedernes postkasser, personlige mailadresser,) Sikrede kommunikationssystemer Håndtering af klassificeret oplysninger/informationer: Klassificerede oplysninger og informationer, herunder personfølsomme oplysninger, der eventuelt tilgår krisestyringsstaben, skal behandles fortroligt. Det er chefen for krisestyringsstaben eller dennes udpegede leder af opgaven, der vurderer klassificeringen af informationen Af hensyn til landets sikkerhed samt behandling af fortrolige og personfølsomme oplysninger vurderes fortroligheden generelt ud fra Ringsted Kommunes generelle håndtering af sådanne sager. Side 5 af 14

6 Sådan håndterer vi som udgangspunkt straks krisen Får overblik over, hvad der er sket og hvad opgaven er. Vurderer, hvad konsekvenserne af hændelsen er og de mulige løsninger. Aftaler og koordinerer, hvad vi konkret sætter i værk som kommune. Undersøger, hvordan hændelsen forventes at udvikle sig. Informerer til og kommunikerer med medarbejderne om, hvad der er sket, hvad Ringsted Kommune konkret gør, hvordan de skal forholde sig - og hvorfor. Informerer til og kommunikerer med borgerne om, hvad der er sket, hvad Ringsted Kommune konkret gør, hvordan de skal forholde sig - og hvorfor. Informerer til og kommunikerer med pressen om løbende krisekommunikation, herunder hvad der er sket - og hvad Ringsted Kommune konkret gør. Oversigt over planens niveau 1, 2 AKTIVERING AF KRISESTABEN Målet med aktivering og drift af krisestaben er, at sikre en effektiv ramme for løsningen af opgaver i forbindelse med en krise i Ringsted Kommune. Krisestaben skal kunne etableres umiddelbart og inklusiv eventuelle støttefunktoner kunne fungere fuldt etableret, senest to til tre timer efter at der er besluttet at aktivere den. Krisestaben skal desuden kunne drives på dette niveau i minimum 3 døgn. Side 6 af 14

7 Modtagelse af varsler, alarmer m.v. Varsler, alarmer mv. modtages enten af basisorganisationen i Ringsted Kommune, eller af Midt og Sydsjællands Brand & Redning (udenfor normal arbejdstid/akut hændelse). De typiske varsler, alarmer mv. består af: Ekstremt vejrlig. Større svigt i forsyningslinjen (el, vand etc.). Epidemier m.v. Terror. Store ulykker i industrien. Voldsomme uheld på togbanen eller vejnettet. Andre trusselsvurderinger vedr. sikkerhedsmæssige trusler. Beslutning om aktivering af krisestaben Hvis der opstår en hændelse som basisorganisationen i Ringsted Kommune ikke kan håndtere effektivt, skal en af kommunens beredskabsniveauer iværksættes. Ringsted Kommune i daglig drift Hændelse/varsel som ikke kan håndteres effektivt af den daglige drift. Kommunaldirektøren underrettes og beredskabsniveauet fastsættes. Beredskabsniveau 1 Varsling af krisestab Varsling af krisestabens faste medlemmer anvendes i den situation, hvor der ikke vurderes at være behov for at aktivere og etablere staben, men hvor krisestaben bør være orienteret om situationen. Beredskabsniveau 2 Aktivering af krisestaben Indkaldelse af dele af stabens medlemmer, anvendes i den situation, hvor der vurderes at være behov for cheftilstedeværelse mv. i kommunen, for umiddelbart at kunne mødes og koordinere kommunens opgaver. Side 7 af 14 Beredskabsniveau 3 Indkaldelse af den samlede krisestab Indkaldelse af krisestaben, oprettelse af fuldt funktionsdueligt stabsrum og indkaldelse af ressourcepersoner, anvendes i de situationer, hvor der er behov for at kommunens ledelse og organisation kan varetage samtlige krisestyringsrelevante opgaver med det samme og i længere tid.

8 Sammensætning af staben De normale ledelses- og samarbejdsrelationer bevares i videst mulig omfang. I krisestaben indgår normalt: Borgmesteren. Direktionen (Kommunaldirektøren er mødeleder). Centerchef for relevant område. Derudover kan der - efter konkret vurdering - indkaldes ad hoc medlemmer fra kommunes øvrige enheder. På samme måde kan en direktør, der ikke har, eller vil få relevant påvirkning for sit område, kunne gå fra krisestaben og blot blive orienteret om situationen. Alle enheder i organisationen skal i deres egne beredskaber planlægge for at kunne indgå i krisestaben. Ved oprettelse af krisestaben på niveau 3, oprettes der yderligere støttefunktioner for staben, herunder Kommunikationsmedarbejdere. Sekretariatspersonale (MSBR, GIS, IT etc.). Beredskabsdirektøren i MSBR eller en af ham udpeget person fungerer som kriseledelsens koordinator jf. egen delplan i MSBR. Krisestaben forbliver etableret indtil kommunaldirektøren, direktionen eller disses stedfortrædere giver meddelelse om at nedlægge krisestaben. Krisestaben etableres også såfremt Beredskabsstyrelsen iværksætter beredskabsforøgelser. Beredskabsdirektøren kan i særlige tilfælde sætte dele af beredskabsplanen i kraft, ligesom direktører, center- og afdelingschefer m.fl. kan iværksætte egne delplaner. Dagsorden for 1. stabsmøde 1. Deltagere og referent 2. Situationen 3. [Organisationens] opgave 4. Udpegning af kriseleder, stabschef og presseansvarlig 5. Fastlæggelse af organisation (daglig organisation, bemanding af staben eller fuld bemanding af staben) 6. Bemanding af staben (afgivelser og omfordeling) 7. Identifikation af relevante samarbejdspartnere 8. Særlige procedurer (modtagelse og fordeling af informationer, iværksættelse af rapportering fra decentrale enheder m.fl., økonomi, herunder bemyndigelser) 9. Status vedrørende tværgående stabe og andre krisestyringsfora 10. Krisekommunikation 11. Orientering af [organisationens] personale 12. Erfaringsopsamling 13. Eventuelt 14. Opsummering af væsentlige beslutninger Side 8 af 14

9 15. Næste møde Dagsorden for efterfølgende stabsmøder Status og opdatering 1. Opdatering siden fordeling af seneste samlede situationsbillede 2. Nøgleopgaver Koordination og beslutning 3. Opgave 4. Opgave 5. Krisekommunikation Andet 6. Punkter til erfaringsopsamling 7. Eventuelt 8. Opsummering af væsentlige beslutninger 9. Næste møde Side 9 af 14

10 Hændelser, risikoprofil og sårbarhed som grundlag for beredskabets udformning Hændelser Planlægningsgrundlaget er senest opdateret i forbindelse med udarbejdelsen af beredskabsplanen og bygger på den seneste nationale sårbarhedsudredning (Januar 2017) samt publiceret materiale fra ministerier og underliggende styrelser som Sundhedsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Miljø- og Klimastyrelser, politi og efterretningsvæsen. Der er taget udgangspunkt i hændelser som er forekommet i Danmark eller i vore nabolande, kan henføres til ekstreme vejrligssituationer, kan tilskrives industrielle aktiviteter og tilhørende transport og oplag af farlige stoffer som eksempelvis kan afstedkomme eksplosioner, udslip af giftige stoffer, forureninger m.v., nedbrud eller svigt af kommunale serviceydelser, eksempelvis vand-, varmeforsyning og spildevandsafledning, nedbrud af kommunens it, svigt at serviceydelser fra andre sektorer, eksempelvis elforsyning og telefoni, strejker, optøjer, epidemier, ekstraordinære udskrivninger af patienter fra sygehusene til videre pleje og behandling i den primære sundhedssektor, terror. Over for uvarslede hændelser er der behov for en beredskabsplanlægning af generel karakter, der hurtigt kan sættes i værk. Over for varslede hændelser, eksempelvis epidemier, ekstreme vejrligssituationer, varslede strejker og forventede uroligheder i en bydel, kan varslingsperioden være fra nogle få timer og op til flere uger. I de tilfælde er der tid til at supplere det stående beredskab og de forud fastlagte planer med andre målrettede forholdsregler. Krisestaben vurderer varslede hændelser og træffer de nødvendige beslutninger, jf. afsnittet om krisestabens opgaver. De enkelte centre og associerede selskaber har i deres udarbejdelse af deres delplaner overvejet: Deres sårbarhed overfor en række hændelser. Konsekvensen af hændelserne for borgerne. Mulighederne for at fortsætte den daglige drift efter en hændelse. Om andre hændelser bør indgå i de beredskabsmæssige overvejelser. Side 10 af 14

11 De vurderede hændelser er: Sygdomme/epidemier Ekstremt vejrlig Forsyningssvigt af Uroligheder Strejke eller lign. Ulykker/katastrofer i det omgivende samfund Terror, skyderier, bomber og CBRN-hændelser (Kemi, biologi, radiologisk og nuklear) Eksempler Pandemisk influenza Fugleinfluenza Andre epidemier Snestorm Hedebølge Skybrud eller voldsom regn Orkan El Vand Kloak Varme IT Telefoni Uroligheder og optøjer i en bydel Strejke blandt udvalgte personalegrupper Forurening af vandforsyning Udslip og spredning af giftstoffer i luften Andre større ulykker Formodet trussel eller konstateret terroranslag med B eller C våben Gidselsituationer eller skudepisoder Andre forhold, der er indgået i overvejelserne er Formodet trussel eller konstateret Bombesprængning Formodet trussel eller konstateret bombetrussel Rådhuset hændelser, der medfører psykosociale påvirkninger af kommunens borgere udskrivning af patienter fra sygehusene i nødsituationer Side 11 af 14

12 Kommunens risikoprofil Med udgangspunkt centrenes overvejelser af hændelserne vurderes nedenstående risikoprofil at afspejle forholdene i kommunen. HYPPIGHED 1 gang/år Ekstremt vejrlig Overførsel af smitte Forurening af vandforsyning Strejker Længerevarende forsyningssvigt (el, vand, varme, afløb) 1 gang/25 år Uroligheder Længerevarende svigt af IT eller telefoni Pandemisk influenza eller andre smitsomme epidemier. Indkvartering og forplejning af en større gruppe mennesker, der er strandet i Ringsted. Evakuering af en bydel Ekstraordinær udskrivning af sygehuspatienter til pleje i kommunen Stor ulykke (brand, eksplosion, uheld med farlige stoffer, trafikuheld, uheld på jernbanen e. lign.) CBRN-hændelser eller terror Konsekvenser for kommunen og dens borgere Begrænsede Moderate Alvorlige Meget alvorlige Kritiske Eksempelvis: driftsforstyrrelser, risiko for personskader, gener for borgerne) Eksempelvis: Risiko for kvæstede og døde, omfattende gener for borgerne, kritiske driftsforstyrrelser. Side 12 af 14

13 Telefonliste Direktion Borgmester Henrik Hvidesten Kommunaldirektør Jacob Nordby Direktør (ÆU, SU, AMU) Andreas Jegstrup Direktør (BUU, KTU) Gitte Løvgren Direktør (PBU, KMU) Tine Christiansen Centerledelse Social- og Sundhedscenter Alice Morsbøl Arbejdsmarkedscenter Susanne Frydenlund Koncerncenter Susanne Lyk Nielsen Skolecenter Jesper Ulrich Jørgensen Børnecenter Annika Hermansen Erhvervs-, fritids- og kommunikationscenter Mads Stougård Kristiansen Teknik- og miljøcenter Jeanne Breinholdt Skelmose Vej- og ejendomscenter Kenni Nielsen Side 13 af 14

14 Indsatsledere: Vagtcentralen i MSBR: Beredskabschef Henrik Nilsson Beredskabsinspektør Michael Lohse Viceberedskabsinspektør Torben Larsen IT-vagt Driftsvagt (døgnvagt) Ressource personer Side 14 af 14