NYT FRA ND REVISION NR. 4 2004 Når domstolene giver skatteyderne ret Alle skatteydere med tilsvarende forhold kan få deres skatteansættelse genoptaget. Læs inde i bladet: Sidste nyt fra www.nd-revision.dk Braget i Kolding Af direktør, registreret revisor FRR Carsten Rosenvinge, ND Revision Side 2 Der er hvert år et stort antal sager, hvor skatteydere og skattemyndighederne ikke kan blive enige om fortolkningen af en eller flere af de mange lovparagraffer, der er med til at bestemme skatternes eller afgifternes størrelse. Disse uoverensstemmelser kan så indbringes for Landsskatteretten eller domstolene, som herefter træffer afgørelse om den konkrete sag. Det er langt fra i alle sager, at myndighedernes fortolkning vinder. Afgørelser, der går myndighederne imod, kan ofte have betydning for andre skatteydere. I sager, hvor skattepraksis bliver underkendt af domstolene, kan alle andre skatteydere med tilsvarende forhold efter ansøgning få deres skatteansættelse genoptaget. Som regel udsender ToldSkat et såkaldt genoptagelsescirkulære, hvor mulighederne nærmere beskrives. Ordinær genoptagelse En skatteyder, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Ekstraordinær genoptagelse Hvis praksis bliver endelig underkendt, kan skatteydere anmode om at få sager om tilsvarende forhold genoptaget. Man kan anmode om at få genoptaget sager fra og med det indkomstår, som den afgjorte sag vedrører eller alternativt op til fem indkomstår tilbage fra det tidspunkt, den endelige underkendelse af praksis foreligger. Eksempler på praksisændring Som omtalt ovenfor falder ikke alle sager ud til myndighedernes fordel. Fra de senere år kan bl.a. nævnes www.nd-revision.dk - her findes blandt andet aktuelle satser og andre nyheder. nedenstående sager, som har betydet ændring af skattepraksis: 1. Moms af rykkergebyrer Landsskatteretten fastslog i en kendelse fra november 2003, at rykkergebyrer ikke er momspligtige, men i stedet for skal betragtes som et standardiseret og objektivt grundlag for godtgørelse af de omkostninger, der er i forbindelse med at foretage en påmindelse for en manglende betaling. 2. Periodisering af forudbetalte omkostninger Landskatteretten fastslog i en kendelse fra august 2003, at forudbetalte driftsudgifter, der maksimalt dækker 12 måneder, ikke skal periodiseres skattemæssigt, men kan trækkes fra i betalingsåret. 3. Fradrag for advokat- og revisorudgifter Højesteret har ved en dom i juni 2004 bestemt, at et holdingselskab kan anses for at udøve erhvervsvirksomhed. Dermed kan selskaber opnå fradrag for advokat- og revisorudgifter i forbindelse med køb af selskaber. 4. Ikke AM-bidrag af sygedagpenge mv. Landsretten bestemte i september 2003, at der ikke skal betales AM-bidrag af sygedagpenge, når modtageren er en selvstændig erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsordningen. Se nærmere om denne kendelse inde i bladet. Ovenstående er de seneste eksempler på praksisændring. Kontakt ND REVISION for yderligere information om disse og andre ændringer. Når arbejdsgiveren betaler transporten Medarbejderobligationer et overset personalegode Ny praksis for beskatning af brobizz Nye pensionsmuligheder for selvstændige Danmarks økonomi Nyttige satser 2004-05 Side 3 Side 4-5 Selvstændige kan få AM-bidrag retur Passer skatten for 2004? Finanslovsforliget Side 6 Side 7 Side 8
Sidste nyt fra www.nd-revision.dk Sidste frist for at hæve feriepenge fra 2002 Skal søges udbetalt inden udgangen af september 2004 Forskudsregistreringen for 2005 6,5 pct. stigning i indkomsterne fra 2003 til 2005 Regulering af beløbsgrænser i skattelovgivningen i 2005 Reguleringen sker med 2,2 pct. Skattefrie sundhedsundersøgelser Nyt skattefrit personalegode Den første lovbølge på skatteområdet Det nye folketingsår indledt med otte forslag fra skatteministeren Selvstændige får bedre muligheder for pensionsopsparing Selvstændige kan fra i år vælge at indbetale op til 30 pct. af virksomhedens overskud på en pensionsordning Stigende jordpriser ved ejendomsvurderingen Hektarpriserne stiger 20-25 pct. ved vurderingen pr. 1. oktober 2004 Acontoskat skal betales senest den 22. november 2004 Eventuel overskydende skat for 2003 anvendes til dækning af acontoskatten Kontor i hjemmet Hjemmearbejdspladser vinder frem, men der er kun sjældent fradrag Sådan udbetales overskydende acontoskat Overskydende skat modregnes i rate 2 af den ordinære acontoskat Forældelsesreglerne for moms og afgifter Tre år i stedet for tidligere fem år 2005-satserne for kørselsfradrag og skattefri godtgørelse er fastsat Mindre stigninger i forhold til 2004 Braget i Kolding Hurtig politisk reaktion må formodes at reducere fremtidige risici og vanskeliggøre salget af fyrværkeri. Takket være en meget dygtig politimand blev katastrofen i Kolding begrænset til et dødsfald samt tab af en masse uerstattelige private værdier og minder. Kort tid efter har vi nu fået betydelige stramninger for producenter og forhandlere af fyrværkeri. Reglerne synes umiddelbart at være strammet så hårdt, at salg i den indre by ikke længere er muligt eller i hvert fald stærkt begrænset. Ordrer bliver annulleret, og det må forudses, at grossister og andre må opgive denne virksomhed i fremtiden formodentlig med tab af arbejdspladser som følge. Moses eller bjerget Det er naturligvis beklageligt, at en sådan katastrofe kan finde sted og derfor måske også forståeligt, at politikere reagerer, som de gør. 2005 er jo et valgår. Mange steder i samfundet er tilsvarende problemstillinger en tikkende bombe. Mange virksomheder er gennem årene etableret uden for bysamfundene bl.a. med det formål at reducere katastrofer som den i Kolding. Hen over årene udvikler bysamfundene sig, så byen pludselig grænser op til de virksomheder, der blev etableret i sikker afstand. En potentiel risiko er opstået og hvem skal nu bære ansvaret for det? Denne gang var det fyrværkeribranchen, hvilke brancher bliver de næste? Af direktør, registreret revisor FRR Carsten Rosenvinge, ND REVISION Andre virksomheder er etableret i et blandet beboelsesområde, fordi de ved etableringen vurderedes at være ufarlige for beboerne i lokalområdet. Aktiviteterne har siden udviklet sig måske i en farlig retning og indebærer nu en risiko for naboerne. Behov for langsigtet planlægning Både virksomhederne og deres naboer har behov for en langsigtet planlægning, der sikrer, at katastrofer som den i Kolding ikke indtræffer igen. Mange virksomheder er underlagt offentlig kontrol og baseret på offentlige tilladelser med omkostninger til følge. I Kolding må det konstateres, at mange menneskeliv blev reddet på grund af en dygtig politimand og ikke som følge af en effektiv offentlig kontrol. Byplanlægningen synes i tilfældet i Kolding heller ikke at have virket. Inden vi får flere uheld og mere hovsa lovgivning, er der behov for en debat, der dels sikrer beboerne i boligområderne, men også i høj grad sikrer, at virksomhederne ikke bliver lukket inde i et boligområde, når byen vokser. Der er behov for en løsning, hvor alle bidrager og er med til at sikre vor fælles fremtid. Sluttelig vil jeg ønske bladets læsere en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår. Bundskatten sænkes med 0,02 pct. Kompensation for kommunale skatteforhøjelser Ovennævnte emner har været behandlet på vor hjemmeside siden forrige udgave af Nyt fra ND REVISION. Vi bringer hver uge en artikel om et aktuelt emne. NYT FRA ND REVISION SIDE 2
Når arbejdsgiveren betaler transporten til og fra arbejde Det er skattefrit, hvis medarbejderen ikke foretager befordringsfradrag. Pendlere beskattes ikke af frikort til offentlige befordringsmidler, medmindre de udnytter befordringsfradraget. Ansatte, der har adgang til befordring mellem hjem og arbejdsplads betalt af arbejdsgiveren, fx i firmabus eller mandskabsvogn, beskattes heraf. Men kun hvis der foretages befordringsfradrag. Derimod skal der betales skat af en kontant kørselsgodtgørelse fra arbejdsgiveren til den ansatte til kørsel mellem hjem og arbejdsplads. Kontant godtgørelse kan kun udbetales skattefrit i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, og kørsel mellem bopæl og arbejdsplads anses for privat. Frikort eller betalt togkort De samme regler gælder for frikort til offentlige befordringsmidler betalt af arbejdsgiveren. Medarbejderen beskattes af værdien, med mindre der ikke foretages befordringsfradrag. Medarbejdere, der ikke tager befordringsfradrag, beskattes heller ikke af arbejdsgiverens betaling af periodekort til bus og tog til befordring mellem hjem og arbejde. Brug af periodekortet til anden privat kørsel vil ikke medføre beskatning, medmindre kortet bruges så meget, at der er tale om et sparet privatforbrug. Arbejdsgiverens udgift til periodekort kan modregnes i medarbejdernes løn uden anden konsekvens, end at medarbejderne mister befordringsfradraget. Muligheden for fri transport er nok Det er adgangen til den fri transport og ikke benyttelsen heraf, der beskattes. Hvis fx en ansat i DSB har fået et frikort til DSB, men hellere vil køre i bil mellem hjem og arbejdsplads, beskattes frikortet alligevel, hvis der tages befordringsfradrag. Det er derfor nødvendigt at fraskrive sig adgangen til fri transport, hvis man ikke ønsker at blive beskattet heraf fx ved at aflevere frikortet. Hvis offentlige transportmidler på strækningen ikke betjenes på tidspunkter, når medarbejden skal til og fra arbejde, kan der foretages befordringsfradrag efter reglerne hjem-arbejdsplads, uden at værdien af fri befordring for denne strækning beskattes. Arbejdsgiveren skal indberette Arbejdsgiveren skal indberette, at der som led i et ansættelsesforhold ydes frikort til offentlig befordring. Det gælder tilsvarende for frikort til kommunalbestyrelsesmedlemmer og Folketingsmedlemmer, der som led i deres hverv modtager et sådant frikort. SIDE 3 NYT FRA ND REVISION
Medarbejderobligationer et overset personalegode Op til 10 pct. af lønnen kan blive skattefri efter fem år. 7 A. Følgende ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst: 3) Værdien af udbytteandele eller lignende, som udloddes til de ansatte i form af obligationer udstedt af virksomheden. Hvis værdien for en eller flere af de ansatte overstiger et grundbeløb på 2.800 kr., skal virksomheden for den ansatte senest en måned efter tildelingen af obligationerne til statskassen indbetale en afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi overstiger et grundbeløb på 2.800 kr. Det er en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over obligationerne mv. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at værdien af obligationen inklusive afgift efter 2. pkt. ikke må overstige 10 pct. af den ansattes løn. Virksomheden kan fradrage en eventuel afgift efter 2. pkt. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens 20. betyde en stor skattefri fortjeneste for de berørte medarbejdere. Den skattefri fortjeneste afhænger af medarbejderens indkomst. Men som en tommelfingerregel vil en medarbejder, der betaler topskat, netto få næsten det dobbelte udbetalt. En medarbejder, der betaler mellemskat, vil få netto få cirka en halv gang mere udbetalt. Nettomerudbetalingen for medarbejdere, der betaler bundskat, vil være på cirka en tredjedel. Flere vigtige betingelser Der er dog en del betingelser, der skal opfyldes: 1. Der skal udstedes en medarbejderobligation 2. Medarbejderobligationer må højst udgøre 10 pct. af lønnen 3. Ordningen skal stå åben for alle virksomhedens medarbejdere 4. Obligationen skal båndlægges i fem hele kalenderår 5. Virksomheden skal indbetale afgift på 45 pct. af beløb over 4.500 kr. (2004) 6. Senest 20. januar i året efter udstedelsen skal virksomheden indberette obligationstildelingen til ToldSkat 7. Virksomhedens revisor skal attestere, at oplysningerne er korrekte Medarbejderobligationen Umiddelbart lyder det som meget administrativt krævende for en virksomhed at skulle udstede medarbejderobligationer, men i virkeligheden er det slet ikke vanskeligt. En medarbejderobligation er blot et papir på, at virksomheden skylder en medarbejder et beløb, og den kan udformes således: Der er således hverken brug for en bank eller en advokat for at udstede medarbejderobligationer. Der er ikke krav om en bestemt forrentning af obligationen, men kun hvis den opfylder mindsterentekravet, vil gevinsten være skattefri ved salget. Mindsterenten er p.t. 3 pct. Hvis renten sættes højere, er gevinsten stadig skattefri. Men det kan medføre, at kursen kommer over 100, når obligationen kommer til udbetaling, og det vil ikke være i virksomhedens interesse. Renter af medarbejderobligationer beskattes som kapitalindkomst. Værdien må ikke overstige 10 pct. af lønnen Lovgiverne har lagt en begrænsning ind i ordningen, idet der årligt højst kan udstedes medarbejderobligationer for op til 10 pct. af medarbejderens løn. I de 10 pct. skal den eventuelle afgift medregnes. Ligningsrådet har accepteret, at en obligationsordning kombineres med en lønnedgang, hvorved ordningen kan blive udgiftsneutral for virksomheden, der samtidig får en bedre likviditet, idet værdien af obligationen først skal betales efter fem år. Medarbejderen skal dog være opmærksom på, at en del af den sædvanlige løn først kommer til udbetaling efter fem år. Åben for alle virksomhedens medarbejdere Det er en betingelse for skattefritagelse, at adgangen til at erhverve obligationer står åben Sådan lyder 7 A stk. 3 i ligningsloven. Umiddelbart kan det se indviklet ud, og medarbejderobligationer er tilsyneladende heller ikke et personalegode, der har stor anvendelse. Det er egentlig en skam, for her er tale om et meget fordelagtigt personalegode, der kan NYT FRA ND REVISION SIDE 4
EKSEMPEL En virksomhed og en medarbejder aftaler at anvende medarbejderobligationer som en del af lønnen, der hidtil har været på 400.000 kr. I eksemplet aftales det endvidere, at ordningen skal være udgiftsneutral for virksomheden, dvs. medarbejderen accepterer en lønnedgang på 40.000 kr. Af beløb over 4.500 kr. skal virksomheden betale en afgift på 45 pct. Som løn: Brutto: 40.000 kr. Skat (ca. 60%): 24.000 kr. Til rådighed nu: 16.000 kr. Som medarbejderobligationer: Brutto: 28.983 kr. Skat: 0 kr. Til rådighed efter fem år: 28.983 kr. Virksomhedens regnskab: Obligationer: 28.983 kr. Afgift heraf: kr. 11.017 Samlet: 40.000 kr. for alle ansatte i virksomheden. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes. Det er endvidere en betingelse, at de ansatte på erhvervelsestidspunktet er ansat i uopsagt stilling i virksomheden. Det gælder dog ikke for medarbejdere, der er ansat på erhvervelsestidspunktet, men som på grund af alder er opsagt til pensionering. Der er således tale om en ret, men ikke en pligt for medarbejderne at deltage i ordningen. Fem års båndlægning Obligationerne skal båndlægges i fem år efter udløbet af det kalenderår, hvor obligationerne erhverves. Der er ikke noget til hinder for, at obligationerne sælges tidligere. Men i så fald bliver beløbet beskattet, som var det almindelig løn. Virksomheden skal betale afgift Hvis værdien for en eller flere af de ansatte i 2004 overstiger 4.500 kr., skal virksomheden for den ansatte senest en måned efter tildelingen af obligationerne til statskassen indbetale en afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi overstiger 4.500 kr. Denne grænse reguleres årligt, og den vil i 2005 være på 4.600 kr. Virksomheden kan fratrække det beløb, der udloddes som medarbejderobligationer, ligesom der er fradrag for afgiften på 45 pct. Ordningen skal indberettes Det er betingelse for skattefritagelse af medarbejderobligationer, at oplysninger herom forsynet med en attestation fra virksomhedens revisor eller advokat om rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes til virksomhedens skatteansættende myndighed senest den 20. januar i året efter udlodning mv. Hvis denne dag er en lørdag eller søndag, skal oplysningerne indsendes senest den følgende mandag. Ny praksis for beskatning af brobizz Værdien beskattes ikke længere som et personalegode. Hidtil har værdien af en brobizz været beskattet som et personalegode, hvis arbejdsgiveren betaler for medarbejderens brobizz til kørsel mellem hjem og arbejde. Men en afgørelse fra Landsskatteretten ændrer nu på dette. En skatteyder med job i Odense, men bopæl på Sjælland, havde som en del af sin aflønning fri bil stillet til rådighed. Det var samtidig aftalt, at arbejdsgiveren skulle betale broafgiften i forbindelse med kørsel mellem hjem og arbejdsplads. Skattemyndighederne mente, at brobizzen ikke var en del af den arbejdsgiverbetalte befordring. Værdien af brobizzen skulle beskattes som andre personalegoder. Landsskatterettens afgørelse Det er Landsskatteretten ikke enig i og har i oktober 2004 bestemt, at en arbejdsgivers udgift til brobizz over Storebælt skal anses som en integreret del af betalingen for befordringen mellem hjem og arbejdsplads. Hvis medarbejderen ikke foretager befordringsfradrag for kørslen, er der efter Landsskatterettens opfattelse ikke grundlag for at beskatte den arbejdsgiverbetalte brobizz. Afgørelsen er helt i overensstemmelse med de regler, der gælder for ansatte med frikort, der kan benyttes mellem hjem og arbejde. Her er der aldrig skelnet mellem, om kortet er brugt over Storebælt eller ej. Mulighed for genoptagelse Skatteministeriet har endnu ikke besluttet, om afgørelsen skal appelleres der er tre måneders frist fra 14. oktober 2004. Hvis sagen ikke appelleres, kan andre med lignende sager få deres skatteansættelser genoptaget. SIDE 5 NYT FRA ND REVISION
Selvstændige kan få AM-bidrag retur Efter en dom i Østre Landsret skal der ikke betales AM- og SP-bidrag af sygedagpenge mv. Told- og Skattestyrelsen har udsendt et cirkulære om selvstændigt erhvervsdrivendes muligheder for at få tilbagebetalt AM- og SPbidrag af sygedagpenge mv. Det sker efter en dom i Østre Landsret, hvor det slås fast, at sygedagpenge udbetalt til en selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender virksomhedsordningen, ikke skal indgå i beregningsgrundlaget for AM- og SP-bidrag. Dommen har også indflydelse på barselsdagpenge, forældre- og uddannelsesorlovsydelser, iværksætterydelse og etableringsydelse, som selvstændigt erhvervsdrivende heller ikke skal betale AM- og SP-bidrag af. Sygedagpenge mv. skal heller ikke indgå i beregningsgrundlaget for lønsumsafgiften. Dagpenge er fri for AM- og SP-bidrag Cirkulæret åbner mulighed for tilbagebetaling af opkrævede bidrag. Men ansøgningen kræver en del administrativt arbejde, og de for meget betalte bidrag er skattepligtige. Anstrengelserne vil derfor ikke altid stå mål med resultatet. Som en konsekvens af dommen er det imidlertid en fremtidig fordel, at dagpengeydelserne er bidragsfri personlig indkomst uden for virksomheden. I fremtiden skal der derfor ikke betales AM- og SP-bidrag af dagpengeydelserne. Skattefrie beløb for 1995-1998 Da sagen fra Østre Landsret vedrører indkomståret 1995, kan sager fra og med dette år genoptages. Forældelsesfristen for beskatning er fem år og løber fra forfaldsdatoen for betaling af restskatten. Det betyder, at hvis man indsender anmodning om tilbagebetaling efter 1. november 2004, kan skattemyndighederne ikke genoptage skatteansættelserne for 1995, 1996, 1997 og 1998. Dermed vil man for disse år kunne få AM- og SP-bidrag tilbage, uden at der skal betales skat af indkomsten. For disse år vil det således være ekstra fordelagtigt at søge om at få bidragene tilbage. Det vil også være tilfældet for indkomståret 1999, hvis beløbet for dette år er mindre end 5000 kr., som dengang var bagatelgrænsen for indkomstforhøjelser. For indkomstårene fra 2000 og fremefter er der ingen begrænsninger i skattemyndighedernes muligheder for at beskatte de for meget betalte AM-bidrag mv. Passer skatten for 2004? Sådan er reglerne for restskat og overskydende skat. Frem til 30. december 2004 kan man indbetale ubegrænset restskat for 2004 uden nogen form for tillæg. Det er især fordelagtigt, hvis den forventede restskat overstiger 40.000 kr. Indbetalinger efter årsskiftet er kun afgiftsfrie, hvis beløbet er mindre end 40.000 kr. Indbetaling skal i så fald ske senest fredag den 1. juli 2005. Indbetalinger af frivillig restskat i perioden frem til den 1. juli 2005 pålægges et særligt rentetillæg på 2 pct., når de samlede indbetalinger overstiger 40.000 kr. Det er kun beløb ud over de 40.000 kr., der pålægges rentetillægget. For at undgå det almindelige procenttillæg på 7 pct. skal restskat over 40.000 kr. indbetales senest 15. marts 2005. Finanslovsforliget Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået forlig om Finansloven for 2005. Finanslovsforslaget indebar ikke de store og markante ændringer på skatte- og afgiftsområdet, der er omfattet af skattestoppet. Heller ikke det afgørende forlig indebærer store ændringer, men enkelte ændringer findes dog: Den amtskommunale grundskyldspromille for landsbrugsjord nedsættes med 2,3 promillepoint fra og med 2005. Tobaksafgifterne hæves svarende til 1,70 kr. pr. pakke inkl. moms for de billige cigaretter, Indbetalinger efter den 1. juli 2005 Hvis man ikke foretager en frivillig indbetaling af restskat, vil eventuel restskat blive opkrævet med et procenttillæg på 7 pct. Beløb på op til 16.100 kr. indregnes i skatten for 2006. Større beløb vil blive opkrævet i tre rater i september, oktober og november 2005. Overskydende skat retur inden nytår Det er muligt at få overskydende skat tilbage før årsopgørelsen, hvis den indbetalte skat er væsentligt større end slutskatten. I så fald skal man inden skatteårets udløb søge om tilbagebetaling. Ved tidlig tilbagebetaling får man ikke det skattefrie procenttillæg på 2 pct. Få ændringer af skatte- og afgiftslovene. 0,30 kr. pr. pakke for dyreste cigaretter og 1,00 kr. pr. pakke for de almindelige cigaretter. Der indføres endvidere skattefrihed for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning (rygestopkurser samt nikotinpræparater). Der indføres en tillægsafgift på alkoholsodavande på 1,00 kr. til 2,75 kr. pr. flaske inkl. moms afhængig af type. Afgifterne på øl og vin nedsættes, så prisen for en kasse øl falder med 4,25 kr., mens en flaske vin bliver 85 øre billigere. NYT FRA ND REVISION SIDE 6
Nye pensionsmuligheder for selvstændige Selvstændige kan fra i år indbetale op til 30 pct. af virksomhedens overskud på en pensionsordning. Danmarks økonomi dags dato! PRISUDVIKLING Indeks antal beløb Periode Samme periode året før Forbrugerprisindekset 108,9 okt. 04 + 1,7% Nettoprisindeks 109,4 okt. 04 + 1,7% Prisindeks, importerede varer 101,4 okt. 04 + 3,3% Indenlandsk vareforsyning prisindeks 106,2 okt. 04 + 3,6% Lønudvikling Private sektor 136,4 2.kvt. 04 + 3,1% Offentlige sektor - Stat 140,3 2.kvt. 04 + 4,0% - Kommune 137,0 2.kvt. 04 + 3,6% En lovændring giver fra og med i år selvstændigt erhvervsdrivende en større fleksibilitet ved indbetaling til en pensionsordning. Hidtil skulle en privat livrente eller ratepension tegnes med en indskudsperiode på mindst 10 år, ligesom de årlige indbetalinger skulle være lige store, for at der kunne opnås fuld fradragsret. Med de meget svingende indkomster, som mange selvstændige oplever, har mange af dem ikke turdet binde an med et fast beløb i mange år. De har i stedet været henvist til at benytte sig af det såkaldte opfyldningsfradrag, der i 2004 er på 40.100 kr. Det er sjældent nok til at sikre en fornuftig økonomi som pensionist. Mere fleksibel ordning Det er derfor en positiv ændring, når opfyldningsfradraget for selvstændigt erhvervsdrivende med lovændringen gøres afhængigt af virksomhedens overskud. Selvstændige kan nu indbetale op til 30 pct. af virksomhedens overskud på en pensionsordning og få fuldt fradrag for indbetalingen. Og de skal ikke længere lave en 10- årig aftale. Hvis eksempelvis en selvstændigt erhvervsdrivende har haft et overskud på 400.000 kr., kan der foretages et kapitalindskud på op til 120.000 kr. med fuldt fradrag for indkomståret. Hvis det i forbindelse med årsregnskab og selvangivelse efterfølgende viser sig, at overskuddet er mindre, så der er indbetalt mere end 30 pct., kan der foretages fradrag for de første 30 pct. i indskudsåret. Det resterende beløb kan fradrages i de følgende indkomstår. AKTIVITET Detailomsætningsindeks, værdi 109,7 sep. 04 + 3,4% Byggeomkostningsindeks for boliger 102,4 2.kvt. 04 + 1,2% Påbegyndt boligbyggeri 4.306 juni 04 + 7,7% Prisindeks enfamilieshuse 178,1 1.kvt. 04 + 5,0% Industriens omsætning, Indeks 112,9 sep. 04 4,4% Industriens ordreindgang, Indeks 111,2 sep. 04 3,1% BESKÆFTIGELSEN Fuldtidsbeskæft. lønmodt. (i tusinde) 2.185 2.kvt. 04 + 0,2% Ledigheden (i tusinde) 160,2 sep. 04 2,4% På børnepasningsorlov 3.553 sep. 04 + 0,3% På barselsdagpenge 55.302 2.kvt. 04 + 6,0% UDENRIGSØKONOMI Import i mia. kr. 33,3 aug. 04 +19,1% Eksport i mia. kr. 37,0 aug. 04 +10,2% Valutabeholdning i mia kr. 221,2 okt. 04 3,2% Effektiv kronekurs 102,81 17.11.04 + 1,3% Nyt fra ND REVISION Nr. 4 - December 2004 Redaktion: Registreret revisor FRR Carsten Rosenvinge (ansv.) og Jens Erik Kornbech Udgiver: ND REVISION registreret revisionsaktieselskab ISSN: 1396-7460 Layout og produktion: nielsenog.com, 5000 Odense C Tryk: one2one, Odense Oplag: 7.800 eksemplarer Bladet kan frit citeres med kildeangivelse SIDE 7 NYT FRA ND REVISION
ND REVISION er et landsdækkende samarbejde mellem 18 mellemstore, fremtidsorienterede revisorvirksomheder NYTTIGE SATSER 2004 Nationalbankens diskonto fra 06.06.03 2% Mindsterenten 2. halvår 2004 3% Virksomhedsskatteloven Kapitalafkastsats (2004) 5% Skattesats (2004-overskud, der ikke hæves) 30% Selskabsskat 2004 acontoordningen 30% Skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse: 2004 2005 Kørselsgodtgørelse pr. km indtil 20.000 km kr. 2,98 kr. 3,10 Kørselsgodtgørelse pr. km over 20.000 km kr. 1,62 kr. 1,68 Cykel, knallert og EU-knallert pr. km kr. 0,40 kr. 0,40 Sygedagpenge max. pr. uge kr. 3.205 Arbejdsløshedsdagpenge 90% pr. dag dog max. kr. 641 REJSER UDEN OG MED OVERNATNING 2004-05 Rejse uden overnatning: Udgifter godtgøres efter regning Rejse med overnatning: 2004 2005 Logi - efter regning eller kr. 171,00 kr. 175,00 Fortæring pr. døgn med overnatning kr. 399,00 kr. 408,00 Tilsluttende rejsedag pr. påbegyndt time kr. 16,63 kr. 16,63 Reduktion for fri morgenmad 15% 15% Reduktion for fri frokost 30% 30% Reduktion for fri aftensmad 30% 30% 25% til småfornødenheder kr. 99,75 kr. 102,00 VIGTIGE BELØBSGRÆNSER 2004-05 2004 2005 Indregningsgrænse restskat kr. 16.100 kr. 16.400 Medarbejdende ægtefælle kr. 188.200 kr. 192.300 Kapitalpension efter bruttoskat kr. 40.100 kr. 41.000 Personfradrag kr. 36.800 kr. 37.600 Aktieindkomst 28%-grænse kr. 42.400 kr. 43.300 Grænse småaktiver/ straksafskrivning kr. 10.800 kr. 11.000 PRIVAT KØRSEL I FIRMABIL Værdien sættes til en procentdel af bilens værdi: 25% af værdien op til 300.000 kr. og 20% af resten. Bilens værdi skal altid sættes til mindst 160.000 kr. For biler anskaffet mindre end 3 år fra 1. indregistrering anvendes nyvognsværdien. Fra begyndelsen af 4. indregistreringsår efter 1. indregistrering anvendes 75% af nyvognsværdien. For biler anskaffet mere end 3 år efter 1. indregistrering anvendes anskaffelsessummen. AALBORG Telefon: 98 12 84 44 e-mail: aalborg@nd-revision.dk ESBJERG Telefon: 75 15 17 33 e-mail: esbjerg@nd-revision.dk FREDERIKSHAVN Telefon: 98 42 58 11 e-mail: frederikshavn@nd-revision.dk FREDERIKSSUND Telefon: 47 31 70 00 e-mail: frederikssund@nd-revision.dk HJØRRING Telefon: 98 92 81 11 e-mail: hjoerring@nd-revision.dk KOLDING - EGTVED Telefon: 75 55 32 11 e-mail: kolding@nd-revision.dk KORSØR Telefon: 58 37 34 24 e-mail: korsoer@nd-revision.dk KØBENHAVN Telefon: 70 26 06 30 e-mail: kbh@nd-revision.dk ODDER Telefon: 86 54 15 44 e-mail: odder@nd-revision.dk ODENSE Telefon: 66 13 07 30 e-mail: odense@nd-revision.dk SILKEBORG Telefon: 86 82 99 22 e-mail: silkeborg@nd-revision.dk SKIVE Telefon: 97 51 39 00 e-mail: skive@nd-revision.dk SLAGELSE Telefon: 58 58 18 00 e-mail: slagelse@nd-revision.dk Afd.: Dianalund Telefon: 58 58 18 00 e-mail: dianalund@nd-revision.dk Afd.: Sorø Telefon: 58 58 18 00 e-mail: soroe@nd-revision.dk SVENDBORG Telefon: 62 21 43 90 e-mail: svendborg@nd-revision.dk SØNDERBORG Telefon: 74 42 84 98 e-mail: soenderborg@nd-revision.dk VIBORG Telefon: 86 60 20 55 e-mail: viborg@nd-revision.dk VOJENS Telefon: 74 54 11 70 e-mail: vojens@nd-revision.dk ÅRHUS Telefon: 87 33 12 00 e-mail: aarhus@nd-revision.dk www.nd-revision.dk ND REVISION - registrerede revisorer FRR