Samarbejdsaftale 2017 Kommunikationssamarbejde Midt

Samarbejdsaftale 2017 Kommunikationssamarbejde Midt 1. Fælleskommunalt samarbejde på kommunikationsområdet Ved denne aftale indgår Syddjurs, Norddjurs, Favrskov og Randers kommuner et gensidigt forpligtende samarbejde på kommunikationsområdet. 2. Om kommunikationssamarbejdet et med samarbejdet er: God service til borgerne. Samarbejdet sikrer en lokal og fagligt integreret forankring af tilbuddene på kommunikationsområdet, samt en kvalificeret omsorg for borgerne. Faglig bæredygtighed. Samarbejdet sikrer et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag til at etablere og drive egne tværgående tilbud af høj faglig kvalitet. Effektiv økonomisk drift. Samarbejdet organiseres med henblik på at sikre en enkel og optimal drift, samt en høj grad af budgetsikkerhed. Samarbejdet indeholder Hørecenter Midt (2010), og Synssamarbejde Midt (2011). Kommunerne forpligter sig til at få de i samarbejdsaftalen indeholdte ydelser leveret fra det fælles samarbejde. Samarbejdet leverer ydelser til borgere under myndighedsansvar i en af de fire kommuner. Kommunerne vil koordinere deres aftaleindgåelser med eksterne leverandører på kommunikationsområdet, herunder afklare mulighederne for etablering af nyt samarbejde. Kommunerne opretholder deres respektive myndighedsansvar. 3. Ydelser De fire kommuner har med Hørecenter Midt hjemtaget ydelser fra Institut for Kommunikation og Handicap (IKH), og med Synssamarbejde Midt hjemtaget ydelser fra Center for Syn og Hjælpemidler (CSH). På høreområdet samarbejdes der med den lokalaudiologiske klinik i Randers, og på synsområdet samarbejdes der med Optikerhøjskolen i Randers. Der er indgået separate samarbejdsaftaler. 4. Udbud Det fælleskommunale samarbejde er forelagt Konkurrencestyrelsen. Den fælleskommunale funktion er konstrueret til alene at udføre in house opgaver under opfyldelse af virksomhedskriteriet og kontrolkriteriet. Udbudsreglerne finder derfor ikke anvendelse. 5. Organisering af styregruppe Der er nedsat en fælles styregruppe bestående af 2 repræsentanter fra hver af de fire kommuner. Formandsposten varetages af Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner på skift for et kalenderår af gangen. I 2017 varetages formandsposten af Favrskov. 1

Formandskabets opgave er at indkalde styregruppen til to årlige møder og udarbejde dagsorden til disse. Formanden indkalder hvert år til første møde i marts og til andet møde i oktober. Der kan indkaldes til ekstraordinære møder efter behov. Alle beslutninger i styregruppen træffes efter fælles overenskomst. Første møde i marts - regnskab På mødet i marts indstiller styregruppen regnskabet for det foregående driftsår til godkendelse af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser. Mødet anvendes også til at evaluere, samt udvikle samarbejdet og den generelle drift. De udgifter den enkelte kommune har afholdt til samarbejdet indgår i kommunens samlede regnskab, der godkendes af kommunalbestyrelsen. Den formelle kompetence til godkendelse af den enkelte kommunes udgifter i forbindelse med samarbejdet er således udelukkende placeret i kommunalbestyrelsen. Andet møde i oktober - budget På mødet i oktober indstiller styregruppen budgettet for det kommende driftsår til godkendelse af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser. Mødet anvendes også til at evaluere, samt udvikle samarbejdet og den generelle drift. Det budget, som den enkelte kommune afsætter til samarbejdet indgår i kommunens samlede budget, der godkendes af kommunalbestyrelsen. Den formelle kompetence til godkendelse af den enkelte kommunes budget i forbindelse med samarbejdet er således udelukkende placeret i kommunalbestyrelsen. Kommunernes generelle budgetlægning sker forud for mødet i oktober. I den sammenhæng kan kommunerne regne med, at budgettet som hovedregel alene forventes PL reguleret fra det ene budgetår, til det næste. 6. Driftskommune Randers Kommune varetager opgaven som driftskommune. Driftskommunen varetager ansættelse og ledelse af medarbejderne. Driftskommunen har det primære driftsmæssige ansvar for samarbejdet. Det er endvidere en opgave at udarbejde regnskab og budget, og at sikre budgetoverholdelse. Regnskabet for det foregående driftsår skal foreligge og fremsendes til styregruppen senest 1. marts i det efter driftsåret følgende år. Kompetencen til godkendelse af regnskabet er placeret i den enkelte kommunalbestyrelse. Budgettet for det kommende driftsår skal foreligge og fremsendes til styregruppen senest 1. oktober. Kompetencen til godkendelse af budgettet er placeret i den enkelte kommunalbestyrelse. 7. Budgetmodel Hver kommune bidrager med en budgetandel svarende til kommunens andel af det samlede indbyggertal (tabel 1). Budgetfordelingen ses i tabel 2. Norddjurs, Syddjurs og Favrskov afregner CI forløb (taksten for et CI forløb udgør 26.432 kr., dog 5.454 kr. for et 2

mini forløb) uden for abonnementet i 2017 (evt. inden for fra 2018 og frem). Samarbejdet drives efter et hvile i sig selv - princip med budgetsikkerhed for alle fire kommuner i året. Tabel 1: Oversigt over befolkningstal og befolkningsandel i de fire kommuner Randers Syddjurs Norddjurs Favrskov Samlet Befolkningstal og andel 97.840 41.877 38.039 47.767 225.523 (K3, 2016) 43,38% 18,57% 16,87% 21,18% 100,00% Tabel 2: Fordeling af udgifter Høre Randers Syddjurs Norddjurs Favrskov Samlet Ikke specialiseret 995.000 370.000 336.000 423.000 2.124.000 Specialiseret (minus CI) 127.000 55.000 50.000 62.000 294.000 CI 211.000 Pr. forløb Pr. forløb Pr. forløb 211.000 Syn Randers Syddjurs Norddjurs Favrskov Samlet 2.222.000* 943.000 856.000 1.075.000 5.096.000 Heraf børn og unge** 881.000 301.000 301.000 401.000 Randers Syddjurs Norddjurs Favrskov Samlet I alt 3.555.000 1.368.000 1.242.000 1.560.000 7.725.000 * Der er indregnet et beløb på 20.000 kr. for Randers som kompensation for oprindelig ulig fordeling af arbejdsmarkedssager ** Udgiftsandelen for børn og unge er angivet efter kommunernes historiske budgetter, og supplerende aftalebeløb fra 2015, idet kommunerne selv fordeler den samlede udgift mellem deres respektive forvaltningsområder 8. Hvad er ikke omfattet af kommunesamarbejdets budget Følgende udgifter er ikke omfattet af høresamarbejdets budget: Udgifter til høreapparater og batterier Udgifter til høretekniske hjælpemidler Sagsbehandlingsudgifter vedrørende bevillinger Transport af borgere Følgende udgifter er ikke omfattet af synssamarbejdets budget: Udgifter til synshjælpemidler Sagsbehandlingsudgifter vedrørende bevillinger Transport af borgere Det forudsættes, at kommunernes respektive serviceniveauer holdes alt andet lige, herunder vedr. eksterne aftaler med optikere mv., indtil andet aftales. Et eventuelt samarbejde vedr. hjælpemidler inkluderer afsøgning af mulighederne for at forenkle visitationsvejene for borgerne, mv. Det vil fortsat være de enkelte kommuner, der skal betale for indkøb af hjælpemidler, ligesom der ikke etableres fælles hjælpemiddeldepot. Samarbejdet udfoldes under behørigt hensyn til kommunernes myndighedsansvar, m.v. 9. Hensigtserklæringer Styregruppen vil arbejde på at udvide samarbejdet til at omfatte flere ydelser på Kommunikationsområdet, herunder eksempelvis et samarbejde vedrørende de tekniske hjælpemidler. Der kan eventuelt udbydes ydelser til andre kommuner, og / eller samarbejdes med andre kommuner på delområder. Alt samarbejde sker efter samme 3

vilkår for alle. Samarbejdet er gensidigt forpligtende, også i forhold til de økonomiske rammer. Styregruppen vil have fokus på at kompetenceudvikle medarbejderne, herunder gennem undervisning, faglig netværksdannelse og ERFA-samarbejde. Det konkrete indhold af samarbejdsaftalen forventes løbende at skulle opdateres af styregruppen ud fra erfaringerne i samarbejdet og i forbindelse med evt. udvidelse af samarbejdet. 10. Opsigelse, EAN numre til fakturering og bilag Den enkelte kommune i kommunikationssamarbejdet kan udtræde af samarbejdet til førstkommende 1. januar med minimum et halvt års varsel, dvs. at et ønske om at træde ud af samarbejdet fra 1. januar 2018 skal varsles til driftskommunen senest 30. juni 2017. Ved opsigelse, udvises der gensidig fleksibilitet, således at servicen til borgerne og hensynet til medarbejderne tilgodeses. Kommunen, som vælger at træde ud af samarbejdet, hæfter for / er berettiget til sin andel i underskuddet / overskuddet i kommunikationssamarbejdet fra tidspunktet for kommunens indtræden i samarbejdet og indtil kommunens udtræden af samarbejdet. Der udsendes faktura i september måned på det fulde aftalebeløb. CI forløb opkræves løbende. Kommunerne forestår selv eventuel viderefakturering af andele af deres respektive aftalebeløb til andre af kommunens forvaltningsområder. Kommune EAN-nummer til faktura Favrskov Kommune 5798004504994 Syddjurs Kommune 5798004441039 Norddjurs Kommune 5798004401798 11. Sagsbehandlingsfrister Syn Synssamarbejdets sagsbehandlingsfrister udgør i 2017: Ydelse Synssager, der indeholder afprøvning af hjælpemidler og forbrugsgoder Synssager, der indeholder komp. undervisning og / eller særligt IT* Alle synssager under ét Sager henvist fra Jobcentre Optik (specialbriller, mv.) Specialrådgivning til småbørn eller skolebørn med synshandicap Sagsbehandlingsfrist Maksimalt 2,5 måneder Maksimalt 4,5 måneder Gennemsnitligt højst 2,5 måneder Indsatsen aftales med Jobcentret 3 uger (Randers 4 uger) Vedvarende ydelse Informations- og kommunikationsteknologiske hjælpemidler Kommunen med bistand i særlige sager * Forløbet er inklusiv evt. afprøvning af hjælpemidler og forbrugsgoder Enkelte sager kan ekstraordinært tage længere tid end fristen. Visitator gives i alle sådanne tilfælde besked herom Bilag A. Kvalitetsstandard på høreområdet (Side 5ff) Bilag B. Ydelseskatalog syn (Side 11ff) 4

Bilag A. Kvalitetsstandarder på høreområdet 1. Åben træffetid (TT) Lov om Social Service 12. Lov om Social Service 10 stk. 4 og 112 og 113. Borgere, der efter endt høreapparatbehandling oplever problemer med høreapparat eller øreprop. Borgere, der har behov for rådgivning i forbindelse med hørenedsættelse. Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater er kompenseret bedst muligt for høretabet. Lytte til borgeren, afdække samt udrede problemet Rådgive borgeren i forhold til funktionsnedsættelsen Justering af høreapparat Indsende høreapparater til reparation Rådgive omkring anden høreapparatbehandling, aftryk af ørepropper, m.m. Udføre mindre reparationer, udskiftning af slanger, filtre, m.m. Visitere til yderligere rådgivning, internt som eksternt Rådgive om, samt udlåne, høretekniske hjælpemidler til afprøvning Tilpasning af øreprop Vurdering af i hvilken grad høreapparatet kan kompensere for høretabet Herudover kan ydelsen omfatte: Aftryk og bestilling af ny øreprop efter aftale med Region Midt (registreres særskilt) Tilpasning og udlevering af reserveapparat ved mistet apparat, eller hvis høreapparatet er defekt og uden for garanti efter aftale med Region Midt (registreres særskilt) Hjælpen gives i åben træffetid på de forskellige træffesteder i de fire samarbejdskommuner. Justeringer på høreapparater købt i privat regi foretages i den butik, hvor høreapparatet er købt. Ydelsen kan foregå i borgerens eget hjem, hvis særlige forhold taler for det (dette registreres særskilt). Hvis der foretages en justering eller der afprøves et hjælpemiddel, registreres dette særskilt. 2. Justering af høreapparater (JU) Lov om Social Service 12. Lov om Social Service 10 stk. 4 og 112 og 113. Borgere efter endt høreapparatbehandling på offentlige høreklinikker. Indsatsen skal sikre, at borgeren har fuldt udbytte af høreapparatbehandlingen. Indsatsen skal sikre, at borgerens høreapparat er tilpasset efter aktuelt audiogram eller hørelse og behov. Justering af høreapparat via relevant NOAH/firmaprogram Indhentning af audiogram på høreklinik / audiologisk afdeling Justering af erstatningsapparater efter aftale med Region Midt Ydelsen kan foregå i borgerens eget hjem, hvis særlige forhold taler for det (dette registreres særskilt). Justeringer på høreapparater (under 4 år gamle) købt i privat regi foretages i den butik, hvor høreapparatet er købt. 5

3. Rådgivning / afprøvning høretekniske hjælpemidler (HH) Lov om Social Service 12. Lov om Social Service 10 stk. 4 og 112 og 113. Høreapparatsbrugere med behov for høretekniske hjælpemidler. Indsatsen skal sikre, at borgeren får en realistisk opfattelse af muligheder og begrænsninger i forbindelse med brugen af de aktuelle tekniske hjælpemidler. Der foretages afprøvning og udvælgelse af tekniske hjælpemidler, som skønnes egnede til at kompensere for de individuelle vanskeligheder, som ikke kan afhjælpes af høreapparat, for at fremme borgerens mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse. Med udgangspunkt i borgerens behov kan forløbet indeholde et eller flere af følgende punkter: Procedure for ansøgning om høretekniske hjælpemidler Høretekniske hjælpemidlers funktion, betjening og eventuel vedligeholdelse Muligheder og begrænsninger i forbindelse med høretekniske hjælpemidler Forventninger til høretekniske hjælpemidler Tilvænningsfase De høretekniske hjælpemidler afprøves enten i træffetiden eller ved aftalt tid (dette registreres særskilt). Der instrueres i brugen af hjælpemidlet, og der udfærdiges en ansøgning til bopælskommunen. Ydelsen kan foregå i borgerens eget hjem, hvis særlige forhold taler for det (dette registreres særskilt). Hyppigt afprøvede hjælpemidler er fx teleslynge, forstærket ringesignal til dør og telefon, forstærkertelefon og vibratorvækkeur. Procedure for bevilling af høretekniske hjælpemidler: 1. Behov for høretekniske hjælpemidler afdækkes, og hjælpemidlet afprøves så vidt muligt på Hørecenter Midt i Randers eller i hjemmet 2. Eventuel ansøgning om hjælpemidlet skrives af hørekonsulenten sammen med borgeren og sendes til bopælskommunen 3. Bopælskommunen behandler ansøgningen og tager stilling til eventuel bevilling (hørekonsulenten bevilger hjælpemidler i Randers Kommune) 4. Hvis hjælpemidlet bevilges, sørger samarbejdskommunen for at hjælpemidlet installeres hos borgeren. 5. Ved behov for yderligere instruktion kontaktes hørekonsulenten. 4. Hjemmebesøg (HB) Lov om Social Service 12. Lov om Social Service 10 stk. 4 og 112 og 113. Borgere efter endt høreapparatbehandling. Borgere som søger om høretekniske hjælpemidler. Indsatsen skal sikre, at borgeren har fuldt udbytte af høreapparatbehandlingen trods nedsat mobilitet. Indsatsen skal sikre, at borgerens nærmeste har forståelse for høretabet og dets konsekvenser. Indsatsen skal afhjælpe borgere med en hørenedsættelse, der udover høreapparat har behov for yderligere teknisk kompensering i hjemmet. At lytte til borgeren, afdække samt udrede problemet At rådgive borgeren i forhold til funktionsnedsættelsen Justering af høreapparat Indsende høreapparater til reparation Rådgive omkring anden høreapparatbehandling, aftryk af ørepropper, m.m. Mindre reparationer, udskiftning af slanger, filtre, m.m. 6

Visitere til yderligere behandling og rådgivning, internt som eksternt Tilpasning af øreprop Vurdering af i hvilken grad høreapparatet kan kompensere for høretabet Rådgivning og afprøvning af høretekniske hjælpemidler Hjælp til udfærdigelse af ansøgning Opfølgning Herudover kan ydelsen omfatte: Aftryk og bestilling af ny øreprop efter aftale med Region Midt (registreres særskilt) Tilpasning og udlevering af reserveapparat ved mistet apparat, eller hvis høreapparatet er defekt og uden for garanti efter aftale med Region Midt (registreres særskilt) Hvis der foretages en justering eller der afprøves et høreteknisk hjælpemiddel, registreres dette særskilt. 5. Telefon konsultation Lov om Social Service 12. Lov om Social Service 10 stk. 4 og 112 og 113. Voksne med hørenedsættelse og deres pårørende samt fagpersoner. Borgers aktuelle problem vedrørende hørevanskelighed afhjælpes. Afdækning af problem Rådgivning og vejledning i forhold hertil Eventuelt tilbud om konsultation eller anbefaling af relevant tilbud/behandling 6. Udenfor træffetid (UT) Lov om Social Service 12. Lov om Social Service 10 stk. 4 og 112 og 113. Borgere, der møder op i afdelingen uden en aftale, og hvor personalet kan tage sig tid til at hjælpe. Borgere, der får en aftalt tid uden for træffetiden på grund af deres jobsituation eller på grund af problematikkens kompleksitet. Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater er kompenseret bedst muligt for høretabet. Hertil sikre den fornødne tid til borgere med mere komplekse problematikker, fx ved gentagne justeringer. Indsatsen kan indeholde afprøvning af høretekniske hjælpemidler i afprøvningslokalet, og skal sikre at borger i væsentlig grad kompenseres for sin hørenedsættelse. Indsatsen skal komme de borgere i møde som ikke har mulighed for at benytte sig af åben træffetid, fx grundet arbejde. At lytte til borgeren, afdække samt udrede problemet At rådgive borgeren i forhold til funktionsnedsættelsen Justering af høreapparat Indsende høreapparater til reparation Rådgive omkring anden høreapparatbehandling, aftryk af ørepropper, m.m. Mindre reparationer, udskiftning af slanger, filtre, m.m. Visitere til yderligere behandling og rådgivning, internet som eksternt Rådgive om, samt udlåne høretekniske hjælpemidler til afprøvning Tilpasning af øreprop Vurdering af i hvilken grad høreapparatet kan kompensere for høretabet Herudover kan ydelsen omfatte: Aftryk og bestilling af ny øreprop efter aftale med Region Midt (registreres særskilt) 7

Tilpasning og udlevering af reserveapparat ved mistet apparat, eller hvis høreapparater defekt og uden for garanti efter aftale med Region Midt (registreres særskilt) Hjælpen gives fortrinsvis i Hørecenter Midt. Justeringer på høreapparater købt i privat regi foretages i høreapparatsbutikken. Hvis der foretages en justering eller der afprøves et hjælpemiddel, registreres dette særskilt. Specialiserede ydelser A. Undervisning af Cochlear Implanterede (CI) Lov om Specialundervisning for Voksne. Voksne døvblevne/svært hørehæmmede borgere, der er CI-opereret. Voksne borgere som overvejer implantat. Pårørende indgår i målgruppen. At sikre at borgeren opnår størst muligt udbytte af implantatet og derved begrænses mindst muligt af hørenedsættelsen i forhold til aktivitet og deltagelse i samfundslivet. At borgeren får en realistisk opfattelse af egne muligheder og begrænsninger efter CI-operationen. At borgeren lærer at bruge supplerende tekniske hjælpemidler. At de pårørende får en realistisk opfattelse af de kommunikative muligheder og begrænsninger hos CI-brugeren. Med udgangspunkt i borgerens behov kan forløbet indeholde et eller flere af følgende punkter: Forsamtale om forløb og forventninger til udbyttet Undervisning i opfattelse af lyd, høretræning og taleforståelse Udtale og kommunikationstræning Skelnetræning Tale- og stemmekorrektion Rådgivning og vejledning af pårørende Desuden tilbydes hjælpemiddelafprøvning efter behov. Undervisningen kan i særlige tilfælde foregå i borgerens eget hjem. Dette registreres særskilt. Undervisningen kan foregå individuelt eller på hold. Der kan formidles kontakt til andre CI opererede, samt deres pårørende. B. Tinnitus, Hyperacusis og Mb. Mèniere. Undervis. og vejledning (THM) Lov om Specialundervisning for Voksne. Borgere med Tinnitus, Hyperacusis eller Mèniere, der dagligt generes af sygdommen i en sådan grad, at de er begrænset i deres daglige aktiviteter. Søge at formindske og afhjælpe borgerens symptomer og gener. At borger og pårørende bliver i stand til at håndtere de begrænsninger, som sygdommen medfører, på bedst mulig måde. Afdækning af problemet, samt hvilke begrænsninger dette medførerfor borgeren Gennemgang af ørets anatomi, og formidling af viden om lidelserne Rådgivning og vejledning i forhold til at leve med og mestre de konsekvenser sygdommen medfører, herunder kendskab til sygdommens karakteristika og forløb Kompenserende metoder og strategier Rådgivning, vejledning og afprøvning af hjælpemidler, så som høreapparat, masker, tinnituspude, m.m. Pårørendevejledning 8

Undervisningen kan foregå individuelt eller på mindre hold. C. Undervisning i Mundaflæsning (MU) Lov om Specialundervisning for Voksne. Borgere hvor deres høretab medfører, at høreapparat og høretekniske hjælpemidler ikke kan kompensere i tilstrækkelig grad for hørenedsættelsen. Eventuelt sammen med pårørende. At borgeren med ovennævnte høretab bliver i stand til at kunne udnytte mundaflæsning og høretaktik som kompensationsmulighed. Teori og praksis i forbindelse med mundaflæsning, kropsprog, mimik og gestik Høretaktik samt samtaleteknik Undervisningen kan foregå individuelt eller på mindre hold. Pårørende kan også undervises. D. Rådgivning for erhvervsaktive (RE) Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv. M.fl. Hørehæmmede borgere, der er erhvervsaktive eller erhvervssøgende. At fastholde borgeren i erhverv og søge i så høj grad som muligt at kompensere for hørehandicappet. At øge borgerens mulighed for erhvervsarbejde, såfremt borger ikke er i job. At opnå forståelse for de muligheder og begrænsninger, der gør sig gældende for borgere med et høretab, blandt arbejdsgivere, uddannelsessteder og i jobcenteret. Bistå den hørehæmmede og arbejdsgiveren, samt eventuelle andre parter, i spørgsmål, der vedrører tilknytning samt fastholdelse på arbejdsmarkedet Afklare behovet for hjælpemidler på arbejdspladsen Afprøve forskellige kompensationsmuligheder Rådgivning og vejledning til kolleger, arbejdsgiver, m.m. Rådgivning og vejledning i forhold til indretning af lokaler, arbejdsplads m.m. Udarbejdelse af ansøgninger/dokumentation Høretaktik Opfølgning og evaluering Rådgivningen foregår i kontakt med jobcentrenes medarbejdere. Der er afsat arbejdstimer til hver kommune. E. Rådgivning og vejledning af døvblinde (DB) Lov om Social Service 12 og 98. Kontaktperson til døvblinde. M.fl. Borgere med en kombination af syns- og hørevanskeligheder. Borgere som er funktionelt døvblinde. 9

At borgeren opnår den højeste grad af selvhjulpenhed, som det er muligt at opnå for den enkelte. At give borgeren mulighed for at få en særlig form for hjælp, der kan være med til at bryde den døvblindes isolation. Rådgive, vejlede og undervise borgeren i kompenserende teknikker, således at vedkommende får mulighed for at kunne begå sig på bedst mulig måde i hverdagen Rådgive, vejlede og undervise borgeren i brug af syn- og høretekniske hjælpemidler Samarbejde med synskonsulent om den bedst mulige løsning Foretage skøn mm. over støttetimer i forhold til kontaktpersonsordning for døvblinde Rådgivningen foregår evt. i samarbejde med døvblindekonsulenter fra Center for Døve. F. Høreomsorg/hørevejledning NB: Alene for borgere med bopæl i Randers Kommune Borgere med høreapparat. Borgere som søger eller har høretekniske hjælpemidler. At yde rådgivning og omsorg til borgere som ikke selv er i stand til at vedligeholde deres høreapparat, for at borgeren får fuldt udbytte af høreapparatbehandlingen. At borger i videst muligt omfang kompenseres trods høretab, således at borgeren får mulighed for at leve en så aktiv og selvstændig tilværelse som muligt. At lytte til borgeren, afdække samt udrede problemet At rådgive borgeren i forhold til at vedligeholde høreapparater Indsende høreapparater til reparation Mindre reparationer, udskiftning af slanger, filtre, m.m. Rådgive om, samt udlåne høretekniske hjælpemidler til afprøvning Tilpasning af øreprop samt evt. aftryk af nye Instruktion i og opsætning af høretekniske hjælpemidler Hørevejlederen træffes på kommunens plejecentre, deltager i træffetiden i Randers Kommune og tager på hjemmebesøg. Hørevejlederen kan opsætte enkle høretekniske hjælpemidler, til mere komplekse opsætninger købes der teknisk bistand fra privat leverandør Randers Kommune har indgået leverandøraftale med Tonax på høretekniske hjælpemidler. Bilag B. Ydelseskatalog syn 1. og målgruppe Synssamarbejdet (SSM) arbejder ift. en række lovgivninger, herunder loven om social service, folkeskoleloven, mv. SSM målgruppe er: Børn og voksne med en varig nedsat synsfunktion, hvor synsevnen er 6/18 (= 0,33) eller mindre (normalt syn = 1,0) og / eller et meget indsnævret synsfelt (20 grader eller mindre) eller Hemianopsi (halvsidigt synsudfald). Børn registreret i synsregisteret (herunder med en hjernebetinget synsnedsættelse). Vejledning til pårørende samt fagpersoner i institutioner, mv. Børn og voksne med medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser (borgere, der som oftest ikke er synshandicappede, men har behov for specialfremstillede tilskudsberettigede optiske synshjælpemidler). 10

I Randers Kommune gælder et målgruppebestemt serviceniveau, således at lupper (ikke elektroniske), TV briller (ikke individuelt tilpassede) og talende ure kan udlånes til alle i målgruppen, mens markerings- og mobilitystokke kan udlånes til alle i målgruppen med en synsevne lig eller under 0,1. 2. Ydelsernes generelle indhold 2.1 Børn og unge Børn fra 0-6 år SSM yder synsfaglig rådgivning i hjemmet og på institution ud fra øjenlægelige oplysninger og barnets udviklingsmæssige potentialer. Barnets synsmæssige og kompensationsmæssige muligheder udredes ved undersøgelser, observationer samt ved samtale med forældre og fagpersoner, som er tilknyttet barnets hverdag. Indsatsen kan blandt andet indeholde: Synsstimulering Stimulering af brugen af andre sanser Synshjælpemidler Indretning af hjem/institution i forhold til synsnedsættelsen Vurdering af behovet for lys Kursustilbud fra Refsnæsskolen et er at støtte barnets udviklingsmuligheder optimalt. Der samarbejdes blandt andet med kommunal PPR. Børn/unge fra 7- ca. 21 år SSM yder synsfaglig rådgivning i hjemmet og på skole/ungdomsuddannelse ud fra øjenlægelige oplysninger og barnets udviklingsmæssige potentialer. Barnets/den unges behov for specialpædagogisk/hjælpemiddelmæssig indsats udredes gennem undersøgelse, observationer og samtale med forældre og fagpersoner, som er tilknyttet barnets/den unges hverdag. Indsatsen kan blandt andet indeholde: Synsproblematik Synshjælpemidler Indretning af hjem og skole/uddannelsesinstitution i forhold til synsnedsættelse herunder om behovet for særlig belysning Kursustilbud fra Refsnæsskolen og Instituttet for Blinde og Svagsynede et er at barnet/den unge får mulighed for at udnytte sine synsmæssige potentialer, og at barnet/den unge lærer at kompensere for det manglende syn, således at barnets/den unges udviklingsmuligheder støttes optimalt. Der samarbejdes blandt andet med kommunal PPR. 2.2. Voksne SSM yder synsfaglig rådgivning og udredning i hjemmet og på arbejdspladsen. Pårørende og eventuelle fagpersoner inddrages, hvis borgeren ønsker det, og når det er relevant for den synsfaglige indsats. Indsatsen kan blandt andet indeholde: Rådgivning og udredning vedrørende synsproblematik Afprøvning af synshjælpemidler Instruktion i brugen af synshjælpemidler Synskompenserende undervisning i kommunikation, ADL (almindelig daglig levevis) samt i mobility (at færdes som synshandicappet) (særlig ydelse) Synsfaglig udredning i forhold til arbejdsmarkedet i samarbejde med jobcenter eller syge/dagpengeafdeling. et med indsatsen er i samarbejde med borgeren i videst mulig omfang at kompensere for virkningerne af synshandicappet. Arbejdsmarkedsager er et prioriteret området. Der er afsat arbejdstimer til hver kommune. 2.3 Optik Der skelnes mellem svagsynsoptik og begrebet medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse. Svagsynsoptik er primært optik med forstørrende virkning, lupper, lupbriller, kikkertbriller samt kombinationer heraf. Herudover kommer CCTV, som er et elektronisk forstørrelseshjælpemiddel. CCTV anvendes ofte, når der ikke på anden måde kan opnås læsesyn med svagsynsoptik. Borgere med behov for svagsynsoptik vil typisk tilhøre målgruppen med behov for synskonsulentbistand. 11

Begrebet medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse blev indført for at kompensere en lille gruppe personer med øjenlidelser, som ofte har behov for særlig udgiftskrævende specialbriller og specialkontaktlinser, og som forudsætter en høj grad af specialoptisk fagkundskab ved udmåling og tilpasning. Udover børneområdet vil personer i denne gruppe sjældent tilhøre målgruppen med behov for synskonsulentbistand. 3. Organisering af det optiske arbejde 3.1 Sagsbehandling SSM varetager den optiske udredning, de faglige vurderinger og kommer med anbefalinger i forhold til ansøgninger om briller og kontaktlinser. Sager om øjenproteser løses som udgangspunkt af den enkelte kommune. Den enkelte kommune har myndighedsansvaret. SSM optiker har som rolle at levere faglig rådgivning til visitatorerne i Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner. Størrelsen af et eventuelt tilskud falder uden for faglig rådgivning. Konkret henvender borgeren sig skriftligt til SSM gennem deres egen optiker via ansøgningsskema, hvorefter samarbejdet fagligt vurderer ansøgningen i forhold til brille- og kontaktlinsestyrke, målgruppebestemmelse/lovgivning, produkter, parameter på kontaktlinse, diagnoser og visus (restsyn). Derpå sendes faglig anbefaling til kommunen. Der er etableret en ERFA-gruppe med deltagelse af 2 visitatorer fra hver kommune. et er gennem erfaringsudveksling og samarbejde at styrke fagligheden og sagsbehandlingen på området. 3.2. Samarbejde med lokale optikere og Optikerhøjskolen Randers Kommune har indgået leverandøraftale med interesserede lokale optikere i forhold til levering af ydelser på området medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser, samt aftale om svagsynsoptik, som stiller krav til den lokale optikers indsats og faglighed (idet svagsynsoptik er et specialiseret område med et meget begrænset volumen). Udformningen af aftalen er drøftet med og godkendt af Danmarks Optikerforening. Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner træffer selv beslutning om eventuel indgåelse af leverandøraftaler. Synssamarbejdet har mulighed for at levere faglig rådgivning i forhold til de koder, der indgår i Randers Kommunes leverandøraftaler, eller i forhold til de koder, som indgår i de leverandøraftaler, som Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner eventuelt har indgået. Optikerhøjskolen samarbejder med SSM inden for særlige områder (især børn og kontaktlinser) efter aftale. 4. Beskrivelse af konkrete ydelser på synsområdet 4. 1 Afprøvning af hjælpemidler og forbrugsgoder til svagsynede og blinde Svagsynede og blinde borgere, der grundet væsentligt nedsat syn har vanskeligt ved at klare sig i dagligdagen med hensyn til at læse og skrive, se på sit ur eller TV, mv. At give borgeren forståelse for at udnytte sin synsrest optimalt At rådgivningen bidrager til en øget og mere selvstændig funktionsevne hos borgeren At afprøvningen medvirker til at afhjælpe de begrænsninger, som synsnedsættelsen har medført med hensyn til blandt andet læsning og skrivning At borgeren opnår kompensation for synsnedsættelsen som en del af det samlede forløb, der bygger på borgerens ønsker for eget liv Lov om social service 12, 112 og 113. Forudsætning for ydelsen Afprøvning ved synskonsulent eller optiker med specialviden om nedsat syn enten i synsklinikken eller i borgerens hjem Henvisning og visitation - Henvisning og procedure Borgeren henvender sig telefonisk eller skriftligt via ansøgningsskema, eller der kan ske henvisning fra pårørende eller fagpersoner som fx øjenlæge, optiker eller sagsbehandlende terapeut. Ydelsen kan også iværksættes som led i et kompenserende forløb. Henvisningen behandles i SSM af synskonsulent eller optiker. Ansøgningen kan opprioriteres, hvis borgeren har fået en pludselig forværring af synet. 12

- Visitation SSM indhenter de nødvendige oplysninger om borgerens situation i dialog med borgeren. Ved første henvendelse indhentes altid øjenlægeoplysninger senere kun efter behov. Andre relevante oplysninger om fx optik og synsprøve, foretaget ved lokal optiker, indhentes efter behov. Den sagsansvarlige visiterer til ydelsen. Udredning (afdækning og analyse) - Afdækning Med baggrund i de indsamlede oplysninger og i dialog med borgeren afdækkes: Borgerens forventninger Borgerens ressourcer og synsnedsættelse Borgerens læse- og skrivebehov Borgerens behov for hovedbåret optik Borgerens behov for andre synshjælpemidler Borgerens behov for kompenserende undervisning (særlig ydelse) Behov for inddragelse af andre fagområder Efter behov anvendes ICF skema i forbindelse med afdækningen - Analyse SSM vurderer mulige løsninger, der kan kompensere for synsnedsættelsen i forhold til borgerens ønske om aktivitet og deltagelse i dagligdagen SSM udarbejdes herefter handlingsplan med forslag til foranstaltning Mål for ydelsen Målet for hjælpemiddelafprøvningen er individuelt og udarbejdes i samarbejde med borgeren Målet skal indeholde oplysninger om, hvad borgeren kan forvente at opnå ved brug af hjælpemidlet i relation til aktivitet og deltagelse i dagligdagen Målformuleringen skal indeholde en vurdering af det forventede tidsforbrug for opfyldelse af målene Ydelsen - Ydelsens art: SSM modtager og kvitterer for ansøgning fra borger SSM indhenter de nødvendige oplysninger og visiterer til ydelsen SSM foretager afprøvning enten i synsklinikken, i hjemmet eller på arbejdspladsen Eksempler på lupløsninger kan være: håndholdte læseglas, lupper med indbygget lys, luplamper eller lamper med påhæftningslup Hvis det ikke er muligt at opnå læsesyn med optik, kan der foretages afprøvning af CCTV-forstørrelsesapparat. Afprøvningen omfatter læsning, skrivning og praktiske dagligdags synsopgaver SSM vurderer behovet for særlige briller til brug ved CCTV SSM instruerer i brugen af CCTV og kan evt. i forbindelse med afprøvningen udlåne et CCTV I forbindelse med afprøvning af optiske hjælpemidler vurderes behovet for optikunderstøttende hjælpemidler som fx arbejdslampe eller læsestativ. Andre synshjælpemidler er bl.a. talende ur, forstørrende spejl, talende vægt eller TV-briller I forbindelse med kompenserende specialundervisning i ADL og mobility (særlig ydelse) får borgeren lejlighed til at prøve relevante hjælpemidler i dagligdagen i eget hjem. Det kan fx være forskellige stokke til mobility, særlige redskaber til madlavning som fx specielle knive og talende bagevægt Der foretages en samlet vurdering, og resultatet af afprøvningen sendes til kommunen, der træffer en afgørelse - Ydelsens omfang og dokumentation Afprøvningen foregår individuelt Afprøvningen er gratis for borgeren Hjælpemidler vil blive ydet af kommunen i henhold til servicelovens bestemmelser i 112 og bevilges som et varigt udlån til borgeren Belysning er et eksempel på et forbrugsgode, hvor der kan blive tale om en delvis brugerbetaling Der foretages en samlet skriftlig vurdering af de indsamlede oplysninger og afprøvningen. Vurderingen sendes til borgerens hjemkommune, der træffer en afgørelse - Evalueringsmetode/procedure: Evaluering af forløbet ved afprøvning af hjælpemidler kan ske i samarbejde med borgeren ved samtale med den sagsansvarlige umiddelbart ved afslutningen af forløbet Evaluering af afprøvningen af CCTV-forstørrelsesapparatet kan ske ved samtale med den sagsansvarlige efter levering og opstilling i hjemmet - Dokumentation Evalueringen kan indeholde en vurdering af målopfyldelsen og skal fremgå af journalen skriftligt 13

4. 2 Kompenserende specialundervisning i mobility og ADL Blinde og stærkt svagsynede borgere som grundet det nedsatte syn har fået vanskeligheder med at orientere sig og færdes på en sikker måde eller klare almindelige daglige færdigheder i hjemmet, i forbindelse med fritidsaktiviteter eller på arbejdspladsen. At undervisningen medvirker til at afhjælpe eller i betydelig grad formindske de begrænsninger, som synsnedsættelsen har givet borgeren med hensyn til aktivitet og deltagelse i dagligdagen At borgeren opnår kompensation for synsnedsættelsen gennem indlæring af teknikker og anvendelse af hjælpemidler At medvirke til aktivitet og deltagelse i dagligdagen og derigennem bidrage til borgerens samlede rehabilitering, der bygger på borgerens ønsker for eget liv At borgeren bliver bevidst om, i hvilke situationer der er behov for hjælp fra seende At de pårørende får en forståelse for følgerne af synsnedsættelsen ved at inddrage dem i undervisningsforløbet, hvis borgeren ønsker det Lov om specialundervisning for voksne. Forudsætning for ydelsen Undervisningen varetages af uddannet ADL- og mobilityinstruktør. Undervisningen foregår individuelt i borgerens eget hjem eller i mindre grupper i synsklinikken, eller hvor behovet opstår - fx ved færden mellem hjem og daglige aktiviteter. Henvisning og visitation - Henvisning og procedure Borgeren henvender sig telefonisk, skriftligt via ansøgningsskema eller direkte, eller der kan ske henvisning fra pårørende eller fagpersoner som fx. øjenlæge, optiker eller sagsbehandlende terapeut. Henvendelsen behandles i synsteamet af synskonsulent, der er sagsansvarlig for det videre forløb. Ansøgningen opprioriteres, hvis borgeren har fået en pludselig forværring af synet. Undervisningsforløbet er individuelt/små grupper. Borgeren orienteres om forløbets forventede omfang - Visitation SSM indhenter de nødvendige oplysninger om borgerens situation i dialog med borgeren. Ved første henvendelse indhentes altid øjenlægeoplysninger senere kun efter behov. Andre relevante oplysninger om fx optik og synsprøve, foretaget ved lokal optiker, indhentes efter behov. Den sagsansvarlige visiterer til ydelsen. Udredning (afdækning og analyse) - Afdækning Med baggrund i de indsamlede oplysninger og i dialog med borgeren afdækkes: Borgerens forventninger Borgerens ressourcer og nedsatte funktionsevne Behov for inddragelse af andre fagområder Efter behov anvendes ICF skema i forbindelse med afdækningen - Analyse Med baggrund i afdækningen formulerer underviseren i dialog med borgeren: Borgerens behov for individuelt tilrettelagt kompenserende undervisning i relation til borgerens ressourcer og nedsatte funktionsevne Handlingsplan med foranstaltningsforslag herunder eventuel henvisning til anden ydelse Mål for ydelsen Målet for den kompenserende undervisning i mobility og ADL er individuelt og udarbejdes i dialog med borgeren Målformuleringen indgår i undervisningsplanen, der indeholder angivelse af mål på kort og på langt sigt Målformuleringen skal indeholde en vurdering af det forventede tidsforbrug for opfyldelse af målene Målene skal indeholde oplysninger om, hvad borgeren kan forvente at opnå med hensyn til funktionsevne efter endt undervisningsforløb i relation til aktivitet og deltagelse i dagligdagen Ydelsen - Ydelsens art: Underviseren udarbejder i samarbejde med borgeren en plan for undervisningsforløbet med fastlæggelse af behov, kompensationsmuligheder m.m. 14

Undervisning i mobility kan omfatte et eller flere af områderne: Ledsageteknik (færden med seende ledsager), brug af markeringsstok, ruteindlæring og i samarbejde med førerhundeordningen specialrådgivning omkring brug af førerhund Undervisning i ADL kan omfatte et eller flere af områderne: Teknikker i forbindelse med køkkenarbejde, telefonering, rengøring, indkøb, belysning, syning og afmærkning Efter behov foretages en hjælpemiddelafprøvning, og der laves indstilling om hjælpemidler til kommunal afgørelse - Ydelsens omfang: Undervisning opprioriteres i forhold til andre opgaver i synsområdet Behov for mobility og vanskeligheder ved telefonering går forud for anden undervisning Der revisiteres, når det vurderes, at der fortsat kan opnås væsentlig kompensation for den nedsatte funktionsevne - Dokumentation: Der udarbejdes i samarbejde med borgeren en individuel undervisningsplan Evaluering og justering af mål foregår ved samtale med borgeren midtvejs i undervisningsforløbet og ved undervisningens ophør og skal fremgå af journalen Underviseren udarbejder en afsluttende evaluering af undervisningsforløbet med angivelse af målopfyldelse og evt. med angivelse af mulighed for revisitering Evalueringsmetode/procedure Evaluering af undervisningsforløbet kan ske i samarbejde med borgeren ved samtale umiddelbart efter undervisningsforløbets ophør Evalueringen kan indeholde en vurdering af målopfyldelsen og skal fremgå af journalen skriftligt 4.3 Rådgivning til voksne blinde og svagsynede (særligt IT-udstyr) Svagsynede og blinde borgere, der grundet væsentligt nedsat syn har behov for udredning og rådgivning om særligt ITudstyr som kompenserende hjælpemiddel/forbrugsgode. Rådgivningen skal anvise løsnings- og kompensationsmuligheder for borgeren At borgeren skal blive i stand til at anvende IT-udstyr som kompenserende hjælpemiddel til kommunikation At borgeren opnår optimale muligheder for aktivitet og deltagelse Serviceloven 12, 112 og 113. Forudsætning for ydelsen Rådgivningen ydes af IKT-konsulent med viden om svagsyns-/blindeområdet og kompenserende IT-udstyr At borgeren besidder almindelige færdigheder i betjening af PC Henvisning og visitation - Henvisning og procedure Borgeren henvender sig telefonisk eller skriftligt via ansøgningsskema, eller der kan ske henvisning fra pårørende eller fagpersoner som fx øjenlæge, optiker eller sagsbehandlende terapeut. Ydelsen kan også iværksættes som led i et kompenserende forløb. Henvisningen behandles i synsteamet af IT-konsulent. Ansøgningen kan opprioriteres, hvis borgeren har fået en pludselig forværring af synet - Visitation SSM indhenter de nødvendige oplysninger om borgerens situation i dialog med borgeren. Ved første henvendelse indhentes altid øjenlægeoplysninger senere kun efter behov. Andre relevante oplysninger om fx. optik og synsprøve, foretaget ved lokal optiker, indhentes efter behov. Den sagsansvarlige visiterer til ydelsen. Udredning (afdækning og analyse) - Afdækning Med baggrund i de indsamlede oplysninger og i dialog med borgeren afdækkes: Borgerens forventninger til kommunikationsfærdigheder Borgerens ressourcer og funktionsevne indenfor aktivitet og deltagelse i kommunikation i hverdagen Borgerens behov for og evne til at anvende IT-hjælpemidler til kommunikation Borgerens samlede forudsætninger for rehabilitering Borgerens behov for individuel tilrettelagt instruktion Behov for inddragelse af andre fagområder 15

Efter behov anvendes ICF skema i forbindelse med afdækningen - Analyse SSM vurderer mulige løsninger, der kan kompensere for synsnedsættelsen i forhold til borgerens ønske til kommunikation og aktivitet og deltagelse i dagligdagen I dialog med borgeren udarbejdes herefter handlingsplan for det videre forløb Mål for ydelsen Det generelle mål er, at borgeren bliver i stand til at kommunikere skriftligt og læse skriftlig kommunikation, mv. Det konkrete mål formuleres i dialog med borgeren og skal indeholde målet for anvendelse af skriftsprog relateret til medie og målet for læsning relateret til medie Ydelsen - Ydelsens art SSM modtager ansøgning fra borger og udsender kvitteringsbrev SSM indhenter de nødvendige oplysninger og visiterer til ydelsen Uddybende samtale med borger SSM foretager afprøvning af bedst egnet IT-udstyr I afprøvningsperioden kan evt. udlånes IT-udstyr Evt. opfølgning og teknisk bistand i afprøvningsperioden Samlet vurdering af rehabiliteringsmuligheder Opstilling af individuelle mål Udarbejdelse af skriftlig anvisning på løsningsmuligheder Individuel tilpasning af udstyr Instruktion i brug af udstyr Der foretages en samlet vurdering, og resultatet af forløbet sendes til kommunen, der træffer en afgørelse - Ydelsens omfang og dokumentation Uddybende samtale Afprøvning af egnet udstyr Der udarbejdes notat med oplistning af muligt produktvalg Den efterfølgende instruktion er individuelt tilrettelagt og afvikles som hovedregel i blokke af 10 timers varighed Sagsbehandlingstiden kan variere afhængig af, om der udlånes udstyr til afprøvning og/eller instruktion Der foretages en samlet skriftlig vurdering af de indsamlede oplysninger og afprøvningens forløb Vurderingen sendes til borgerens hjemkommune, som træffer en afgørelse Evalueringsmetode/procedure Evaluering af forløbet ved afprøvning af IT-udstyr eller undervisning kan ske i samarbejde med borgeren ved samtale med den sagsansvarlige umiddelbart efter afslutningen af forløbet. Evalueringen kan indeholde en vurdering af målopfyldelsen og skal fremgå af journalen skriftligt. 4.4 Specialrådgivning til småbørn med synshandicap Småbørn fra 0 6 år, der er tilmeldt Synsregistret ved Kennedy Centret Statens Øjenklinik Familierne Dag- og døgninstitutioner samt dagpleje Pædagogisk- Psykologisk Rådgivning Kommunernes handicapafsnit Konsulenten følger denne gruppe børn gennem opvæksten indtil skolestart. Der er tale om et vejledningsforløb, der strækker sig over 6 7 års samarbejde med de personer, der indgår omkring barnet. At give barnet mulighed for at udvikle sig og trives i overensstemmelse med sine egne ressourcer og muligheder At gøre institutionstilbud tilgængelige, og at barnet kan profitere af disse og være en del af det sociale miljø i tilbuddet At familie og institutionspersonale får bedre mulighed for at varetage omsorg, udvikling og læring i forhold til barnet med synshandicap At skabe rummelighed for det synshandicappede barn samt inklusionsvilje i barnets omgivelser Lov om social service 11 stk. 3 vedrørende specialrådgivning. 16

Lov om social service 153 stk. 4 vedrørende registrering i Synsregister og videregivelse af oplysninger til og fra Kennedy Centret. Lov om folkeskolen 4: Specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke er begyndt skolegangen. Forudsætning for ydelsen Specialrådgivningen varetages af konsulent med pædagogisk grunduddannelse og praksiserfaring fra arbejde på specialskoler eller i børneinstitutioner. Grunduddannelsen er suppleret med efteruddannelse indenfor synshandicap og specialpædagogik Konsulentens indsats i forhold til barnets udvikling og trivsel hviler på et bredt tværfagligt samarbejde med familien og de fagpersoner, der indgår omkring barnet (daginstitutionspersonale, PPR, sundhedsplejersker m.fl.) Konsulenten indgår i et netværk med andre konsulenter i landet både for at sikre vidensdeling og vidensudvikling, men også for i samarbejde at varetage opgaver som f. eks. efteruddannelse af personale fra institutioner og arrangementer for børn Henvisning og visitation - Henvisning Henvisning til konsulenten sker oftest fra Synsregistret ved Statens Øjenklinik. Alle børn mellem 0 og 18 år med en synsstyrke på 6/18 (0,3) eller derunder eller med en synsfeltsindskrænkning til 20 grader eller derunder registreres i Synsregistret Henvisning kan også ske fra PPR, sundhedsplejerske, dagpleje/daginstitution eller andre, som har kontakt med barnet. Hvis der er mistanke om, at en synsnedsættelse kan påvirke barnets udvikling og trivsel, kan konsulenten medvirke i en udredningsfase Der indhentes supplerende oplysninger fra egen øjenlæge, øjenafdeling på sygehus, pædiatrisk afdeling, PPR m.fl. efter behov - Visitation Henvisningen medfører, at konsulenten kontakter barnets forældre Ventetiden for denne henvendelse er højst 14 dage - Procedure Forældrene får ved registrering i Synsregistret tilbud om rådgivning og vejledning fra småbørnskonsulenten Det videre forløb aftales mellem forældre og konsulent herunder om kontakt til dagpleje/daginstitution Statens Øjenklinik fremsender alle relevante oplysninger Udredning (afdækning og analyse) - Afdækning/analyse: Det langvarige samarbejde med familie og institutionstilbud giver konsulenten et stort kendskab til: Barnets øjensygdom Barn og familie samt deres behov og ressourcer Det konkrete institutionstilbud Afdækning sker gennem kontinuerlig kontakt, samtale, observationer, afprøvning samt tværfagligt samarbejde. Barnets ressourcer og behov vurderes på baggrund af indsamlede oplysninger i dialog med forældrene og eventuelt personale omkring barnet. Den samlede vurdering af barnets potentialer danner baggrund for iværksættelse af individuelle tiltag på forskellige tidspunkter i barnets udvikling. Disse tiltag og foranstaltninger aftales i samarbejde med forældrene og det personale/netværk, som er omkring barnet. Mål for ydelsen Målene er individuelle og formuleres i samarbejde med forældrene og de involverede samarbejdspartnere Målene tager udgangspunkt i barnets aktuelle udviklingsniveau Målene skal betragtes som delmål i forhold til barnets generelle udvikling Målene revurderes løbende i samarbejde med forældrene og de involverede samarbejdspartnere Målsætningsarbejdet varer frem til skolestart Ydelsen - Ydelsens art Småbørnskonsulenten har et mangeårigt og tæt samarbejde med forældrene og de fagpersoner, der omgiver barnet. Rådgivning og vejledning har sit fokus på følgende områder: Barnets ressourcer og trivsel generelt Barnets synsspecifikke vanskeligheder samt de særlige forhold, der tilgodeser disse Barnets synsfunktion i forskellige situationer Forældrenes trivsel og mestring af synshandicappet Rådgivning om indretning af det fysiske miljø Rådgivning om anskaffelse og anvendelse af særligt udstyr 17

Kurser til forældre og pædagogisk personale Udmåling og afprøvning af optik i samarbejde med optiker på Optikerhøjskolen Belysning i forhold til synshandicappet Anvendelse af tekniske hjælpemidler Legetøj og stimulerende aktiviteter i samarbejde med andre fagpersoner Netværksgrupper og forældreforeninger Lovgivning Anbefaling til kommuner og institutioner Deltagelse i tværfaglige møder med instanser, der er involverede i barnets situation Ved skolestart udvides det tværfaglige samarbejde mellem småbørnskonsulent og skolekonsulent med henblik på at sikre en optimal overgang fra hjem/institution til skole. Inddragelse af andre fagområder vurderes og iværksættes efter behov og i overensstemmelse med forældrenes samtykke. Rådgivning og vejledning sker ved aftalte besøg i hjemmet, i institution samt ved telefonisk kontakt. - Ydelsens omfang: Vejledningen er altid individuelt tilrettelagt i forhold til barnets synshandicap m.v. og vil derfor variere i form og omfang. Ydelsens varighed går frem til skolestart. Form og omfang vil være af skiftende karakter i forhold til de individuelle behov Ved institutionsskift og ved overgang fra hjem til institution vil der være behov for en øget intensitet i vejledningen - Dokumentation Der aftales individuel udviklings- og læreplan sammen med forældre og relevante samarbejdspartnere. Planen indeholder aftaler om forløb, hvor tiltag iværksættes, tovholderfunktion, tidsfrister og ressourceforbrug. Dokumentation foreligger i form af: Notater i arbejdsjournal samt tværfaglig korrespondance Status- og udviklingsbeskrivelser Anbefalinger til sagsbehandlende myndigheder Opfølgning på ydelsen/evaluering af resultater Vurdering og justering af ydelsen foregår løbende ved de tilbagevendende kontakter med barnet og forældre/professionelle. Der vil især være fokus på: Hvilken udvikling og hvilke tiltag er mulige/realistiske Tidsfrister og eventuelle ressourcemæssige konsekvenser Hvem er procesansvarlig/tovholder Omfang af tværfagligt samarbejde Anvendelse af pædagogisk/psykologiske udviklingsbeskrivelser i forhold til revurdering af barnets udvikling og trivsel Hensigtsmæssige tidspunkter for vurdering af barnet vil være ved optagelse i Synsregistret, ved institutionsstart samt ved overgang til skolevejledning. Der følges desuden op på ydelsen i forhold til de formulerede mål for rådgivningen og effekten i forhold til udvikling og læring. Evalueringen skal fremgå af journalen skriftligt. 4.5 Specialrådgivning til skolebørn med synshandicap Børn i den undervisningspligtige alder, der er tilmeldt Synsregistret ved Kennedy Centret Statens Øjenklinik Skolerne og skolefritidsordningerne Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning Familierne Dag- og døgninstitutionerne Kommunernes handicapafsnit Jobcentre UU-Centre Konsulenten følger eleverne gennem hele skoleforløbet. Der er tale om et 10 årigt samarbejde med eleven, familien og de personer, der indgår omkring eleven. At rådgive læreren i forhold til undervisningen af en elev med synshandicap At eleven skal sættes i stand til at kunne indgå i og profitere af undervisningen At eleven bliver en del af det sociale miljø i klassen og på skolen, og at klassen/skolen bliver i stand til at rumme eleven 18