Oprettet d. 30.11.2012 Af Kig 2 Hospice Sønderjylland Sidst revideret d. 05.03.2013 Behandling af kvalme



Relaterede dokumenter
Formål At afdække årsager til kvalme og herefter sikre den bedst mulige lindring af kvalme.

Behandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter

Definition på kvalme:

KVALMEBEHANDLING. Kvalme forekommer hos op mod 40 % i de sidste 6 uger af alvorligt syge menneskers levetid.

KLINISKE RETNINGSLINJER

KVALME. Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen

Behandling af cancersmerter

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til!

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

SIG til! ved kvalme og opkastning

Kvalme og opkastning. SIG til!

Dokumentansvarlig: SLB/RKP

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Gorm Thusgaard 7/5-2013

INFORMATION TIL HJEMMEPLEJEN KVALMEBEHANDLING TIL PATIENTER I KEMOTERAPI

Praktiserende læge i Hellerup siden Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden Kursus og undervisning af læger,

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

INFORMATION TIL HJEMMEPLEJEN. KVALMEBEHANDLING TIL PATIENTER I MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING

ALS og palliation

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.

KLINISKE RETNINGSLINJER

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

1. Stempelholder 2. Sprøjtefals 3. Gummistrop 4. Indikatorlampe for batteri 5. Måleskema 6. Start / test / bolus knap 7. Hastighedsindstilling SIDE 2

Hospice Sydfyn Skovsbovej Svendborg Tlf.: Mail:

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

VEJLEDNING I FOREBYGGELSE OG BEHANDLING af kvalme og opkastning hos børn og unge i kemoterapi og stråleterapi

DIABETISK GASTROPARESE

KLINISKE RETNINGSLINIER

Planlægning af den farmakologiske lindring Gorm Thusgaard

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

TRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Delir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter

Bilag 10: Evidenstabel

Det palliative forløb almen praksis rolle

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Den sidste tid når døden nærmer sig

Kvalme og opkastning. SIG til!

Den døende patient Lægedage

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Gruppe A Fordøjelse og stofskifte. Tyndtarmen

ALS og palliativ sedering Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital

PROCEDURE Hospice Sønderjylland

Rationel farmakoterapi i den palliative indsats

Halsbrand og sur mave

MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines

PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande

Psykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital

1. Baggrund Forskellige nåletyper Hvor kan den subcutane nål anlægges Anlæggelse af subcutan nål... 4

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer

Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam

Fordøjelse og stofskifte Hovedgruppe A Mavesyre Mavesår Kvalme Forstoppelse Diarré Hæmorroide Diabetes

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Træthed hos patienter i den palliative fase på Anker Fjord Hospice

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

KLINISKE RETNINGSLINIER

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

PROCEDURE (Mundpleje)

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Halsbrand og sur mave

Pantoloc pulver til injektionsvæske, opløsning 40 mg

Symptomlindring i palliativ behandling

Bilag til Kræftplan II

PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

Information om Lyrica (pregabalin)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose

Dokumentansvarlig: SLB/RKP. At sikre diagnostisk vurdering, behandling og opfølgning af dyspnoe hos voksne livstruede kræftpatienter.

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

PROCEDURE. Hospice Sønderjylland. Procedure: Sondeernæring

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel

Arbejdsdokument Evidenstabel

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

En værdig død - hvad er det?

MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom

Indlægsseddel: Information til brugeren

Kliniske retningslinjer for mundpleje

Postoperativ kvalme og opkastning (PONV) - kan det forebygges (hvordan og hvornår)?

KLINISKE RETNINGSLINIER Obstipation

Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014


Introduktion til den palliative indsats i Danmark

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Transkript:

Behandling af kvalme Side 1 af 7 Oprettet d. 30.11.2012 Af Kig 2 Hospice Sønderjylland Sidst revideret d. 05.03.2013 Behandling af kvalme Godkendt d. 05.03.2013 Af HLE Skal revideres d. 05.03.2015 Af KIG 2 Formål At afdække årsager til kvalme og herefter sikre den bedst mulige lindring af kvalme. Anvendelse Ved behandling af kvalme hos patienter med fremskreden cancersygdom. Anvendelsesområde Ved fremskreden cancersygdom er kvalme hyppigt forekommende, og ofte er der flere medvirkende årsager, hvorfor det er vigtigt at gennemgå mulige udløsende årsager systematisk. Årsager til kvalme: 1. Udløst af CNS Bivirkning fra medicin. Eks opioider, kemoterapi, NSAID og Digoxin Uræmi Strålebehandling Hypercalcæmi Leverinsufficiens/levermetastaser Hjernemetastaser Forøget intrakranielt tryk Smerter 2. Udløst fra G-I kanalen Obstipation Svampeinfektion i mundhule og spiserør Forsinket ventrikeltømning Tumortryk Ventrikelirritation, eks. medicin, mavesyre, stråleterapi Subileus/ileus 3. Psykiske årsager Angst Depression 4. Reversible årsager Anæmi Dehydrering

Behandling af kvalme Side 2 af 7 Definition Kvalme og opkastning er biologisk set en af kroppens forsvarsmekanismer mod toksiske stoffer. Det stof, som giver anledning til kvalmen kan tilføres udefra eller dannes i kroppen i forbindelse med sygdommen. Mange cancerpatienter er plaget af kvalme uden, at de kaster op. Gennemførelse Kvalmeanamnese Formålet er at klarlægge de faktorer, som kan medføre kvalme samt synliggøre faktorer, som har indflydelse på patientens erfaringer, opfattelse og mestring af kvalme/opkastning. Subjektive udtryk: Konstant eller intermitterende Hvornår optræder kvalmen Hvor længe har kvalmen varet Hvad kan gøre kvalmen værre Hvad lindrer Kan patienten spise Patientens reaktion på sygdommen Hvem er tæt på patienten, støtter patienten Forventninger Objektiv vurdering: Er patienten kakektisk, dehydreret eller obstiperet Har patienten sved på panden/overlæben Ingen appetit Nervøsitet, uro Infektion/icterus Medicinsk historie. Tidligere sygdomsforløb Aktuelle medicin Infektioner

Behandling af kvalme Side 3 af 7 Årsager til kvalme problematikken afdækkes bedst muligt og behandles Medicinudløst kvalme overvejelse om præparatskifte Obstipation laksantia i fast dosering, udtømning. Der tilstræbes daglig afføring Smerteudløst kvalme bedre analgesi Svampeinfektion antimycotika (Diflucan, Fluconazol) Hypercalcæmi bisfosphonat Syre problemer Syrepumpehæmmer ( Lanzo, Nexium) Hjernemetastaser Corticosteroider ( Prednisolon 100 mg) Dehydrering/anæmi væske/transfusion Klinisk billede: Mulige årsager: Behandling: Kemisk induceret Medikamenter (incl. opioider) Metoclopramid (Emperal, Primperan) Vedvarende, ofte svær Haloperidol (Serenase) kvalme. Metabolisk ex. 5HT3-antagonist (Zofran, Ofte kun let lindring af Organsvigt Kytril) opkastning Toxiner Regurgitation Dysfagi. Let kvalme. Lindring efter fødepassage. Tumortryk/stræk i indre organer/serosa Kvalme af og til opkastning Gastrisk parese/ventrikelretention Intermitterende kvalme ofte lindret af opkastning Tumor i oesofagus eller mediastinum Levermetastaser Retroperotoneale metastaser Ureterobstruktion Opioider/antikolinergika Lokal tumor Dysfunktion af autonome nerver Hepatomegali Ascites Antiemetika (ofte ineffektiv) Stent/laserbehandling Radio/kemoterapi Prednisolon 50 100 mg x 1 dgl ved tumortryk Syresekretionshæmmende Prednisolon 25 50 mg x 1dgl. Cyclizin (Marzine) Peristalstikfremmende: Metoclopramid(Primperan) Domperidon(Motilium) Ved tumor tryk: Prednisolon 25 50 mg x 1 dgl. Syresekretionshæmmende

Behandling af kvalme Tarmobstruktion Partiel/intermitterende initialt. Kvalme bedres ofte efter opkastning +/- kolik +/- fækulent opkastning ved komplet obstruktion/ileus Intraabdominal tumor Autonom neuropati * Obstipation Medicinsk behandling hvis kirurgi/stent ikke er muligt Hovedtyper: Side 4 af 7 Manglende peristaltik: Metoclopramid(Primperan) **Komplet mekanisk Obstruktion: Evt. nasogastrisk sonde Solumedrol 80 mg x 1 dgl.s.c Intrakraniel sygdom/behandling Hovedpine +/- nerveudfald Ofte uprovokeret opkastning +/- kvalme Forhøjet intrakranielt tryk Radioterapi rettet mod cerebrum Affektion af hjernestamme/meninges Ved kolik : Butylscopolamin (Buscopan s.c) Haloperidol (Serenase) Syresekretionshæmmer: (Lanzo, Nexium) Ved forhøjet ICP / tumortryk/ødem: Prednisolon 50-100 mg x 1 dgl. Cyclizin (Marzine) 5HT3-antagonist(Zofran) Haloperidol (Serenase) Cyclicin (Marzine) Bevægelsesrelateret Påvirkning af vestibulære apparat +/- kvalme Multifaktoriel Usikker/mangfoldig Metoclopramid (Primperan) Prednisolon 25 mg x i dgl. 5HT3-antagonist(Zofran) Haloperidol(Serenase) Cyclicin(Marzine) Angst, uro Uspecifikke symptomer Psykologisk Benzodiazepin i lav dosis Kemoterapi/ stråleterapi 5HT3-antagonister( Zofran, Kytril) * Obstipation skal behandles med laksantia ** Komplet tarmobstruktion er ofte vanskelig at symptomlindre. Det er oftest nødvendigt ved subkutan administration at kombinere forskellige antiemetika og opioid med præparater, der virker antikolinergt og fører til hæmning af tarmsekretionen. Svært traktable symptomer kan evt. lindres med let sedering med Midazolam. Bør konfereres med palliativt team

Behandling af kvalme Anbefalede doser: Side 5 af 7 Præparat Fast dosis Start dosis/p.n. Dosis ved s.c. pumpe/24 t Metoclopramid p.o/supp./s.c 10-20 10 mg (Max.120mg/døgn) 40 100 mg Primperan, Emperal mg hver 6 8 time Domperidon p.o 10-20 mg hver 6 10 mg(max 80 mg/døgn) Motilium 8 time 5HT3-antagonist p.o/s.c 4-8 mg hver 4 mg( max 16 mg/døgn) Ondanzetron, Zofran 12.time Supp. 16 mg x 1 Haloperidol p.o/s.c 0,5-1 mg 0,5 mg (Max.3mg/døgn) 1 3 mg Serenase hver 12.time Cyclizin p.o 50 mg hver 50 mg (Max. 150 Marzine Butylscopolamin Buscopan Octreotid Sandostatin 8.time s.c 20 mg hver 6.time mg/døgn) 20mg(max.100mg/døgn) 20-120 mg 300-1200 mikrogram Steroid kan gives s.c omregnet til ækvipotente doser. Syresekretionshæmmer kan ligeledes gives s.c Vær opmærksom på: Primperan/emperal kan give extrapyramidale bivirkninger( eks. tremor, indre uro). Risiko størst ved yngre. Akineton kan anvendes ved extrapyramidale bivirkninger. Serenase kan give extrapyramidale bivirkninger(eks. rigiditet eller tremor) oftest ved høje doser eller længere tids brug. Kontraindiceret ved Parkonsonisme. Zofran/Kytril virker ofte obstiperende. Forsigtighed ved leverinsufficiens. Steroid skal gives før kl. 14. Evaluer effekten og reducer til laveste effektive dosis. Effekten kan klinge af efter nogle ugers behandling. Steroiddosis bør reduceres/seponeres efter højst 4 døgn ved manglende effekt. Steroiddosis kan undtagelsesvis deles i to(morgen og middag),hvis det ikke dækker hele døgnet. Buscopan bivirkninger urinretention/dobbeltsyn

Behandling af kvalme Sygeplejetiltag ved kvalme: Antiemetika før måltiderne. Helst ordineret som s.c de første 3 dage. Medicin gives EFTER måltiderne (Ikke antiemetika) Pose til opkast og servietter indenfor rækkevidde. Hyppig mundpleje Mindske lugtgener. God udluftning. Kolde klude på pande og/eller hals. Musikterapi Nærvær /ro Akupunktur Massage / motion. Side 6 af 7 Måltider, kost, ernæring ved kvalme: Små hyppige måltider, anrettet indbydende. Friske drikkevarer Bolsjer, syrlige eller pebermynte (står i æske i medicinrum) Salt-, eller salmiakpastiller (står i æske i medicinrum) Let mad, frugt, let syrlig mad/drikke Undgå stærkt krydret mad Kræsekost Spis langsomt. Tyg maden grundigt. Tør kiks, ristet brød. Aperitif (Æblemost, hvidvin eller øl) CocaCola Ingefær-, eller pebermynte the (står i medicinrum) Sukkerknald Sodavandsis. Dokumentationsform : Journal og medicinskema Sygeplejersken dokumentere for læst og forstået procedure på det særskilte signeringsskema. Ansvar : Ordinerende læge og behandlende sygeplejerske Det er sygeplejerskens ansvar at være opdateret ift. proceduren. Litteraturhenvisning/Kilde Febr.2007 Læge Janne Bække, Palliativt Team Fyn. Bentley A and Boyd k. Use of clinical pictures in the management of nausea an vomiting prospective audit. Pall.med. 2001

Behandling af kvalme Side 7 af 7 Glare p.,priere G.Kristianson LJ et al. Systematically review of the efficacy of antiemetics in treatment of nausea in patients with advanced cancers. Supportive care in cancer 2004. Jordhøy MS, Aass N, Svensen R. et al.kvalme, opkast og obstipation i palliasjonsbehandling. Tidskrift for Nor. Lægeforen. 2006 Mannix K. Palliation of nausea and vomiting in palliative care. Clin.Med. 2006,Vol 6,No.2 Mar/Apr. 144-147