CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
|
|
|
- Steffen Toft
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist, MKS, Bispebjerg Hospital. Jesper Grud Rasmussen, Klinisk sygeplejespecialist, Diakonissestiftelsens Hospice. Nanette Quistorff Sørensen, afdelingssygeplejerske, Sankt Lukas Hospice. Vejleder: Lise Pedersen, Ledende overlæge, Palliativ afdeling, Bispebjerg Hospital. Har bidraget med gennemgang af litteratur. Konsulenter: Tina Harmer Lassen, cand.scient.san.publ., ph.d., DMCG- PAL, har vejledt metodisk, assisteret med den systematiske litteratursøgning og vurdering af litteraturen. Maiken Bang Hansen, cand.scient.san.publ., DMCG-PAL, har assisteret med den systematiske litteratursøgning og vurdering af litteraturen. Morten Aagaard Petersen, M.Sc., statistiker, Forskningsenheden ved Palliativ Medicinsk Afd. P, Bispebjerg / Frederiksberg Hospital, har vejledt og assisteret i udarbejdelsen af meta-analysen. Kontaktperson: Marianne Spile [email protected] tlf Godkendt af Baggrund Godkendt af, den Dato for revision: Ophørs dato: Cancer-relateret-fatigue (CRF) defineres af National Comprehensive Cancer Network (NCCN) som: En vedvarende subjektiv oplevelse af fysisk, emotionel og/eller
2 kognitiv træthed eller udmattelse relateret til cancer eller cancerbehandling som ikke er proportional med nylig aktivitet og interfererer med almindelig funktioner Oversat fra engelsk. CRF er ofte det symptom, der får kræftpatienter til at søge læge ved sygdomsdebut. Symptomet progredierer ofte i takt med at sygdommen udvikler sig, og er ofte resultatet af et energiunderskud forårsaget af sygdom, behandling, nedsat aktivitet eller hvile og optræder ofte sammen med andre symptomer som f.eks. depression, smerter, søvnforstyrrelser og angst. CRF vurderes af kræftpatienter som det symptom, der har størst negativ indflydelse på deres hverdag og livskvalitet, større betydning end smerter, kvalme og depression. CRF optræder ofte måneder og år efter afsluttet antineoplastisk behandling, og det afholder 91 % af patienterne fra at leve et aktivt liv. I en undersøgelse fra 2012 fremgår det, at 74 % af alle patienter med fremskreden kræft i Danmark på et givet tidspunkt oplever en grad af fatigue og at 33 % oplever en hel del. Af de patienter angav 57 %, at de havde et udækket behov for lindring, og at der var brug for interventioner. Farmakologiske interventioner til behandling af fatigue har været undersøgt i forskellige systematiske reviews og metaanalyser, der undersøger flere forskellige præparater og inkluderer patienter med forskellige diagnoser bl.a. cancer, HIV, dissemineret sklerose og andre neurologiske lidelser, samt patienter med forskellig sygdomsudbredelse, fra patienter der er sygdomsfri til patienter i sen palliativ fase. Indenfor palliation anvendes psykostimulantia i form af Methylphenidat og Modafinil samt glukokortikoider i form af Prednisolon eller Dexamethason til lindring af CRF, men evidensen for at anvende det i den patientpopulation, er mangelfuld. Det er derfor relevant at undersøge, om der er evidens for at Methylphenidat, Modafinil eller glukokortikoider har signifikant effekt på lindring af CRF. Formål Formålet er at opstille anbefalinger for symptomatisk, farmakologisk behandling af CRF hos voksne kræftpatienter ( 18 år) i tidlig eller sen Side 1
3 palliativ fase, således at patienten oplever en lindring af fatigue. Anbefalinger Methylphenidat Kræftpatienter i tidlig eller sen palliativ fase kan tilbydes hurtigtvirkende Methylphenidat til lindring af CRF (Gong, 2014)(Ia) (Minton 2010)(Ia), (Kerr 2012)(Ib), (Richard 2014)(Ib) B*. Dosis Methylphenidat Der kan ikke opstilles anbefalinger om dosering af Methylphenidat, da der ikke er fundet studier, der sammenligner effekten på fatigue ved forskellige doser (se bilag 5 for anvendte doser af Methylphenidat). Dexamethason Patienter med fremskreden kræft i palliativ fase kan tilbydes behandling med Dexamethason til lindring af CRF (Yennurajalingam 2013)(Ib)B* Methylprednisolon Patienter med fremskreden kræft i palliativ fase kan tilbydes behandling med Methylprednisolon til lindring af CRF (Paulsen 2014)(Ib) B* Dosis Dexamethason og Methylprednisolon Der kan ikke opstilles anbefalinger om dosering af Dexamethason eller Methylprednisolon, da der ikke er fundet studier, der sammenligner effekten på fatigue ved forskellige doser af ovennævnte farmaka. Monitorering Nedenfor at er anført forslag til standard og indikator, der kan anvendes til at monitorere brugen af retningslinjens anbefalinger efter den er blevet implementeret. Standard 1: 80% af patienter i palliativ forløb med CRF, hvor farmakologisk behandling er fundet relevant, er blevet tilbudt behandling med hurtigtvirkende Methylphenidat, Dexamethason eller Methylprednisolon. Indikator 1: Andel af patienter i palliativ forløb med CRF, hvor farmakologisk behandling er fundet relevant, der er blevet tilbudt Side 2
4 behandling med hurtigtvirkende Methylphenidat, Dexamethason eller Methylprednisolon. Monitorering 1: Journal eller database audit. Referencer Referencer Gong S, Sheng P, Jin H, He H, Qi E, Chen W, et al. Effect of Methylphenidate in Patients with Cancer RELATED Fatigue: A Systematic Review and Meta-Analysis. PLOS ONE 2014; vol.9:(1):e84391:1-8. Kerr CW, Drake J, Milch RA, Brazeau DA, Skretny JA, Gayle A, et al. Effect of Methylphenidate on Fatigue and Depression: A Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Trial. Journal of Pain and Symptom Management 2012;43: 1: Minton O, Richardson A, Sharp M, Hotopf M, Stone P. Drug therapy for the management of cancer-related fatigue (Review). The Cochrane Collaboration 2010;Issue 9. Paulsen Ø, Klepstad P, Rosland JH, Aass N, Albert E, Fayers P, et al. Efficacy of Methylprednisolone on Pain, Fatigue, and Appetite Loss in Patients With Advanced Cancer Using Opioids: A Randomized, Placebo- Controlled, Double-Blind Trial. Journal of Clinical Oncology 2014;32: Richard PO, Fleshner NE, Bhatt JR, Hersey KM, Chahin R, Alibhai SMH. Phase II, randomized, double-blind, placebo-controlled trial of Methylphenidate for reduction of fatigue levels in patients with prostate cancer receiving LHRH-agonist therapy. BJU International 2014; Mar 31. doi: /bju (epub ahead of print). Yennurajalingam S, Frisbee-Hume S, Palmer JL, Delgado- Guay MO, Bull J, et al. Reduction of Cancer-Related Fatigue With Side 3
5 Link Dexamethasone: A Double-Blind, Randomized, Placebo-Controlled Trial in Patients With Advanced Cancer. Journal of Clinical Oncology 2013; 31: Side 4
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål
Dansk Palliativ Database
Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,
Faglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012
Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,
Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Fra udkast til metodisk korrekt. Hvad skal barnet hedde? Klinisk retningslinje for behandling og pleje af dyspnø
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
- CLEARINGHOUSE BILAG XX Bilag 10 Resume Titel Klinisk retningslinje om palliativ sedering for voksne patienter indlagt på en specialiseret palliativ enhed Arbejdsgruppe Denne retningslinje er udarbejdet
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Børn og unge som pårørende
Børn og unge som pårørende Konsensuskonference ved DMCG-PAL årsmøde 5. marts 2014 Gruppens medlemmer Herdis Hansen, Hospicechef og medlem af Koordinationsgruppen Dorte Mathisen, fysioterapeut og medlem
Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb
Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,
Dokumentansvarlig: SLB/RKP
Sygehus Lillebælt - Sygehus Lillebælt (tværgående dokumenter) - 2 Kerneydelser -.09 Fra mistanke om kræft til evt. palliativ behandling og pleje -.09. 3 Palliativ behandling og pleje Dokumentbrugere: SLB,
UC Diakonissestiftelsen Geriatrikursus 2016
UC Diakonissestiftelsen Geriatrikursus 2016 5 moduler á 2 dage: 25. og 26. august 13. og 14. september 28. og 29. september 12. og 13. oktober 31. oktober og 1. november Geriatrikursus 2016 Formål: At
Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor
Håndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Den palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
National klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE
LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Klinisk retningslinje fra DMCG-pal (under godkendelse): Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft.
Klinisk retningslinje fra DMCG-pal (under godkendelse): Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft. Fagligt selskab for palliationssygeplejersker Fysioterapeut Annemarie Salomonsen Det Palliative
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 1 Bilag 1 Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Arevalo, JJ. Palliative Sedation: Reliability and Validity of Sedation Scale Tidsskrift, år: Journal of
Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.
Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG
Her igennem er sigtet at opnå en forbedring af den patientoplevede livskvalitet målt ved EORTC QLQ-C15-PAL.
Livskvalitetspakken Formål: Formålet med Livskvalitetspakken er at optimere og systematisere behandlingen af nogle af de hyppigste symptomer blandt patienter i specialiseret palliativ behandling. Her igennem
F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n
Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:
Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa
Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til
UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats
UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats 2006 Ansøgning 2007 Bevilling fra Sundhedsministeriet 2007-2008 9 møder istyreguppe(14 personer)
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 9 Bilag 9 Konsensusprocessen Med henblik på at opnå konsensus om retningslinjens anbefalinger fra nationale eksperter på området, blev der udvalgt en ekspertgruppe bestående af læger indenfor den
Hjernetumorer & motion
Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6
INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital
ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet [email protected] Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Arbejdsdokument Søgeprotokol
Arbejdsdokument Søgeprotokol Dette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen. Se evt. eksempel på udfyldt skema eller kontakt Retningslinjesekretariatet
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser
Bilag 9: Checklister SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Candy B, Jones L, Larkin PJ, Vickerstaff V, Tookman A, Stone P Laxatives for the management of constipation
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel
Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel Preben Ulrich Pedersen, lektor phd, CfKR Per Hostrup, Vestdansk Hjertedatabase, overlæge Inge Madsen, VIA UC,
En værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Få mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Træthed hos patienter i den palliative fase på Anker Fjord Hospice
Definition på kronisk træthed: Kronisk træthed opfattes af patienter som en ubehagelig, usædvanlig, unormal eller overvældende tilstand, der involverer hele kroppen. Kronisk træthed opleves som manglende
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)
Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for
Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)
Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital
Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling
Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet
Det fokuserede kliniske spørgsmål
UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,
Nationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 3 Bilag 3 Tjeklister SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter: Escalante CP, Meyers C, Reuben JM, Wang X, Qiao W, et al.titel: A randomised, Double-blind, 2-period, Placebo-Controlled
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
