Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Transkript

1 Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012

2 Pakkeforløb hjerteklap- og hjertesvigt, SST 2008 Hjerteinsufficiens forekommer hos ca. 2% af den voksne befolkning, hvilket svarer til ca personer Årligt er der ca indlæggelser for hjertesvigt i Danmark Sygdommen er hastig stigende med 5 10 % årligt På trods af forbedrede behandlingstilbud er 1 års mortaliteten omkring 20 %, efter at diagnosen er stillet Den mediane overlevelse er 4 5 år og således sammenlignelig med kræftsygdomme. (Brystkræft, mave/tarm kræft)

3 Hvad ved vi nu? Under 7 % af patienter indlagt på landets hospice har anden diagnose end kræft. Udenlandsk undersøgelse viser, at 60 % af hjerteinsufficienspatienterne dør en pludselig død.

4 Symptomer v. hjerteinsufficiens Åndenød Træthed Angst Søvnløshed Smerter Depression Social isolation Kvalme Appetitløshed Mundtørhed Ødem Obstipation

5 Dødsårsager , 3 % af kræft 27,8 % af hjerte/kar sygdomme 11,5 % af sygdomme i åndedrætsorganer Kilde: Sundhedsstyrelsen

6 Kære sidemand : Hvad er det der gør, at kræftsygdom har fået første prioritet i den palliative indsats i DK?

7 Trajectories of decline. Jaarsma T et al. Eur J Heart Fail 2009;11: Published on behalf of the European Society of Cardiology. All rights reserved. The Author For permissions please [email protected].

8 Model for palliative care. Jaarsma T et al. Eur J Heart Fail 2009;11: Published on behalf of the European Society of Cardiology. All rights reserved. The Author For permissions please [email protected].

9 Hjerteinsufficiens versus kræft I en comparativ undersøgelse af 60 patienter med hjertesvigt versus 30 patienter med dissemineret C.pancreas og C.Pulm. Symptom byrde Memorial Symptom burden short form Psykisk og mental velvære Functional Assessment of chronic illness Therapy Spiritual wellbeing Scale Depression Geriatric Depression Scale short form Det er sammenlignelige grupper Kilde: Bekelman DB et al. Symptomburden, Depression and Spiritual wellbeing: A Comparison of Heart Failure and Advanced Cancer Patients

10 Kræft versus hjerteinsufficiens - fortsat Hjertepatienter med svær hjertesvigt scorede højere på alle 4 indikatorer

11 Hvad kan vi opnå med palliativ indsats? Vi ved ikke, hvad vi kan opnå i DK, men udenlandske undersøgelser påviser, at det er muligt: Øge patientens helbredsstatus Øge patientens livskvalitet Nedsætte antallet af indlæggelser Bekelman,et. al. 2008, "Defining the role of palliative care in older adults with heart failure", International journal of cardiology. Johnson MJ, 2007; Management of end stage cardiac failure, Postgrad Med Journal

12 Masterprojekt Metode: Fokusgruppeinterview med kardiologiske sygeplejersker

13 Fund i undersøgelsen Opfattelse af palliativ indsats: Det smager anderledes i din mund end det gør i min?

14 Fund i undersøgelsen At kende og følge patienten: Man kender dem! Ik også!

15 Fund i undersøgelsen Mangel på tværfaglighed: Det er også det, der er den frustrerende del..

16 Fund i undersøgelsen Det uforudsigelige sygdomsforløb og kommunikation: Ja, og så er de pludselig væk!

17 Fund i undersøgelsen Visioner for palliativ indsats: Det er måske heller ikke én, der ligger helt til højrebenet for os endnu

18 Symptom kontrol ved hjertesvigt Foruden optimal medicinsk behandling..så er der ingen guidelines Jaarsma T et al. Eur J Heart Fail 2009;11:

19 End-of-life care conversation Bliver ofte udeladt på grund af prognostisk usikkerhed og høj risiko for pludselig død Anbefaling: Samtalen kan være hjælpsom, når den omfatter at: Vi håber på det bedste, og vi forbereder os på det værste Kilde S. Barclay et. Al: End-of-life care conversations with heart failure patients. A systematic litterature review and narrative synthesis

20 Hjertesvigt Palliative faser organisering i 3 niveauer En tidlige palliativ fase, hvor der er der fokus på behandling af den kroniske sygdom (Chronic disease management phase) (varer typisk år) En sen palliativ fase med understøttende behandling og palliation (Supportive and palliative care phase) (varer typisk måneder) En terminal fase (Terminal care phase) (varer typisk få dage til uger) Kilde: SST, 2011 Jaarsma et al, European Journal of Heart failure. 2009). Dalgaard et al., Int J Palliat Nursing 2010

21 Kære sidemand : Er det muligt for kardiologien selv at løfte basisniveau? Bør hjerteinsufficiens patienter i højere grad visiteres til specialiseret niveau? Hvilke muligheder/barrierer ser du i et samarbejde mellem de to specialer?

22 Udfordringer Hvad skal vi arbejde videre med? Der mangler undersøgelser af danske hjerteinsufficienspatienters præferencer set i et palliativt perspektiv Mon patienterne ønsker End-of-life conversation? Lindring i de sidste levedøgn

23 NYHA klassifikation I Ingen fysisk begrænsning. Almindelig fysisk aktivitet medfører ingen dyspnø, træthed eller palpitationer II Let begrænsning i fysisk aktivitet. Ingen gener i hvile, men almindelig fysisk aktivitet (trappegang til 2. sal, græsplæneklipn., støvsugning, bære tungere indkøb) medfører nogen dyspnø, træthed og/eller palpitationer. III Udtalt begrænsning af fysisk aktivitet. Ingen gener i hvile, men lettere fysisk aktivitet (gang på flad vej, af- og påklædning, trappegang til 1. sal) medfører mere udtalte symptomer IV Symptomer er til stede i hvile og øges ved enhver form for fysisk aktivitet