kandidatuddannelsen i Kunsthistorie 1998-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Kunsthistorie 1998-ordningen Justeret 2008 Rettet 2009 Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet The Study Committee for Arts and Cultural Studies Faculty of the Humanities University of Copenhagen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Kunsthistorie, 1998-ordningen 1. Indledning 1.1. Uddannelsesdel, fag og år: Den 2-årige kandidatuddannelse i kunsthistorie - 1998-ordningen. 1.2. Indholds- og målbeskrivelse Kandidatuddannelsen uddyber og udbygger grundfagsstudiets historiske og teoretiske discipliner. Desuden kan der indgå et praksiselement, "Kunstpraktik", á 30 ECTS-point. Uddannelsen skal styrke kandidatens indsigt i kunstens historie og dens problemstillinger og udvikle evnen til at foretage en videnskabelig analyse. Gennem fortrolighed med kunstens historie og fagets metoder og problemstillinger skal kandidaten blive i stand til at arbejde selvstændigt med alle slags emner inden for faget og udnytte den videnskabelige litteratur. Praksiselementet skal kvalificere kandidaten til en praktisk behandling af visuelle og kunsthistoriske problemstillinger gennem egne erfaringer med kunstens teknikker og materialer. Den 2-årige cand.mag. uddannelse i kunsthistorie kvalificerer kandidaten til at bestride hverv inden for den offentlige og private sektor, hvor kunstforståelse og visuel kommunikation indgår, fx voksenundervisning, fagjournalistik i dagspresse, radio og TV samt konsulent-, udstillings- og forlagsvirksomhed. 1.3. Tilhørsforhold: Denne studieordning gælder for studiet under Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. 1.4. Ikrafttræden og hjemmel: Studieordningen træder i kraft den 1. september 1998 under Humanistbekendtgørelsen af 15. marts 1995. Studerende, der er optaget på bacheloruddannelsen med kunsthistorie som grundfag den 1. september 1996 eller senere, skal, såfremt de ønsker at tage en 2-årig kandidatuddannelse i kunsthistorie, studere efter denne ordning. 1.5. Adgang og indskrivning: Studerende med en BA-uddannelse fra et dansk universitet med kunsthistorie som grundfag har adgang til den 2-årige kandidatuddannelse i kunsthistorie under forudsætning af, at BA-uddannelsen omfatter mindst et halvt års studier (tilvalg) uden for grundfaget kunsthistorie. Såfremt den studerende kommer fra et universitet, hvor BA-uddannelsen ikke omfatter et halvt års studier uden for grundfaget kunsthistorie, kan den studerende optages med begrænsede rettigheder (se pkt. 1.6) på den 2-årige kandidatuddannelse, idet den studerende ved denne uddannelses start skal gennemføre et halvt års tilvalgsstudier uden for grundfaget kunsthistorie. Studerende med en BA-uddannelse i kunsthistorie fra et udenlandsk universitet har adgang til den 2-årige kandidatuddannelse i kunsthistorie, såfremt Studienævnet godkender, at den i udlandet gennemførte BAuddannelse svarer til studienævnets egen BA-uddannelse, hvad angår omfang, niveau og fordringer. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, der ikke i forbindelse med deres BA-uddannelse har opfyldt fagets krav om dansk sprog, skal inden studiestart have bestået Stu-

dieprøven i Dansk som andetsprog, hhv. kunne dokumentere beherskelse af det danske sprog på et tilsvarende niveau. 1.6. Indskrivning Studerende, der har bestået BA-uddannelsen i Kunsthistorie med det ovennævnte spredningskrav, kan anmode Studieafdelingen om indskrivning på den 2-årige kandidatuddannelse i kunsthistorie. Ligeledes skal den studerende meddele, hvis vedkommende ønsker at opholde med denne uddannelse. 1.7. Varighed Kandidatuddannelsen i Kunsthistorie er normeret til 2 årsværk, svarende til 120 ECTS-point. 1.8. Studiestrukturel indpasning: En 2-årig kandidatuddannelse i Kunsthistorie bygger oven på en 3-årig BA-uddannelse med kunsthistorie som grundfag og giver ret til betegnelsen cand. mag. i kunsthistorie. Såfremt tilvalgsstudiet under BA-uddannelsen har udgjort et afgrænset et-årigt tilvalgsfagstudium eller har været samlet om en emnemæssig enhed, giver uddannelsen ret til betegnelsen cand. mag. i kunsthistorie (med fx Renæssancestudier). 1.9. Studieelementer: Kandidatuddannelsen i kunsthistorie kan gennemføres efter 4 forskellige modeller: Model I: 1. 2 emneopgaver á 15 ECTS-point inden for studieelementerne 300-313. 2. Kunstpraktik á 30 ECTS-point (47860322-324). 3. Værkanalyse á 30 ECTS-point (47860325). 4. Speciale á 30 ECTS-point (47860326). Model II: 1. 4 emneopgaver á 15 ECTS-point inden for studieelementerne 300-320. 2. Værkanalyse á 30 ECTS-point (47860325). 3. Speciale á 30 ECTS-point (47860326). Model III: 1. 4 emneopgaver á 15 ECTS-point inden for studieelementerne 300-315. 2. Kunstpraktik á 30 ECTS-point (47860322-324). 3. Speciale á 30 ECTS-point (47860326). Model IV: 1. 6 emneopgaver á 15 ECTS-point inden for studieelementerne 300-321. 2. Speciale á 30 ECTS-point (47860326). Model I: 1. Emneopgave 1. Der aflægges prøve i et af følgende studieelementer: 300 Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trinsskalaen 301 Metode/historiografi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 302 Kunstteori/æstetik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 303 Visuel kommunikation/visuel kultur 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen

304 Kunstindustri/design 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 305 Kunstformidling/kunstkritik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 306 Museologi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 2. Emneopgave 2. Der aflægges prøve i et af følgende studieelementer: 307 Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trinsskalaen 308 Metode/historiografi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 309 Kunstteori/æstetik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 310 Visuel kommunikation/visuel kultur 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 311 Kunstindustri/design 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 312 Kunstformidling/kunstkritik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 313 Museologi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 3. Kunstpraktik I: tegning, grafik & og fotografi (47860322) 7,5 ECTS-point Intern censur 7-trins-skalaen 4. Kunstpraktik II: skulptur og maleri (47860323) 7,5 ECTS-point Intern censur 7-trins-skalaen 5. Kunstpraktik III: formidlingsopgave (47860324) 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 6. Værkanalyse (47860325) 30 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 7. Speciale (47860326) 30 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen Model II: 1. Emneopgave 1. Der aflægges prøve i et af følgende studieelementer: 300 Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trinsskalaen 301 Metode/historiografi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 302 Kunstteori/æstetik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 303 Visuel kommunikation/visuel kultur 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 304 Kunstindustri/design 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 305 Kunstformidling/kunstkritik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 306 Museologi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 2. Emneopgave 2. Der aflægges prøve i et af følgende studieelementer: 307 Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trinsskalaen 308 Metode/historiografi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 309 Kunstteori/æstetik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 310 Visuel kommunikation/visuel kultur 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 311 Kunstindustri/design 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 312 Kunstformidling/kunstkritik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 313 Museologi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 3. Emneopgave 3. Der aflægges prøve i følgende studieelement:

314 Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 4. Emneopgave 4. Der aflægges prøve i følgende studieelement: 315 Metode/historiografi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen Eller 5. Emneopgave 5. Der aflægges prøve i et af følgende studieelementer: 316 Kunstteori/æstetik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 317 Visuel kommunikation/visuel kultur 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 318 Kunstindustri/design 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 319 Kunstformidling/kunstkritik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 320 Museologi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen Opgaverne kan aflægges i vilkårlig rækkefølge. Der skal desuden være en rimelig spredning i tid, sted og emnevalg, idet mindst én opgave skal falde før 1800. Mindst én af opgaverne skal falde inden for dansk kunsthistorie, og op til to af opgaverne må falde inden for det nordiske område. Det anbefales desuden, at man gennem et par opgaver lægger et tyngdepunkt, der ikke er sammenfaldende med det følgende specialeemne, så man under studiet erhverver sig to særligt studerede områder. Eksamensmæssigt skal mindst én af prøverne være skriftlig og mindst én mundtlig. Den studerende kan til en af emneopgaverne 1-5 vælge prøveformen praktik. 5. Værkanalyse (47860325) 30 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 6. Speciale (47860326) 30 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen Model III: 1. Emneopgave 1. Der aflægges prøve i et af følgende studieelementer: 300 Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trinsskalaen 301 Metode/historiografi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 302 Kunstteori/æstetik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 303 Visuel kommunikation/visuel kultur 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 304 Kunstindustri/design 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 305 Kunstformidling/kunstkritik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 306 Museologi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 2. Emneopgave 2. Der aflægges prøve i et af følgende studieelementer: 307 Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trinsskalaen 308 Metode/historiografi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 309 Kunstteori/æstetik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 310 Visuel kommunikation/visuel kultur 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 311 Kunstindustri/design 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 312 Kunstformidling/kunstkritik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 313 Museologi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen

3. Emneopgave 3. Der aflægges prøve i følgende studieelement: 314 Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 4. Emneopgave 4. Der aflægges prøve i følgende studieelement: 315 Metode/historiografi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen Opgaverne kan aflægges i vilkårlig rækkefølge. Der skal desuden være en rimelig spredning i tid, sted og emnevalg, idet mindst én opgave skal falde før 1800. Mindst én af opgaverne skal falde inden for dansk kunsthistorie, og op til to af opgaverne må falde inden for det nordiske område. Det anbefales desuden, at man gennem et par opgaver lægger et tyngdepunkt, der ikke er sammenfaldende med det følgende specialeemne, så man under studiet erhverver sig to særligt studerede områder. Eksamensmæssigt skal mindst én af prøverne være skriftlig og mindst én mundtlig. Kunstpraktik I: tegning, grafik & og fotografi (47860322) 7,5 ECTS-point Intern censur Kunstpraktik II: skulptur og maleri (47860323) 7,5 ECTS-point Intern censur Kunstpraktik III: formidlingsopgave (47860324) 15 ECTS-point Ekstern censur Speciale (47860326) 30 ECTS-point Ekstern censur Model IV: 1. Emneopgave 1. Der aflægges prøve i et af følgende studieelementer: 300 Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trinsskalaen 301 Metode/historiografi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 302 Kunstteori/æstetik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 303 Visuel kommunikation/visuel kultur 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 304 Kunstindustri/design 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 305 Kunstformidling/kunstkritik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 306 Museologi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 2. Emneopgave 2. Der aflægges prøve i et af følgende studieelementer: 307 Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trinsskalaen 308 Metode/historiografi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 309 Kunstteori/æstetik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 310 Visuel kommunikation/visuel kultur 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 311 Kunstindustri/design 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 312 Kunstformidling/kunstkritik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 313 Museologi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 3. Emneopgave 3. Der aflægges prøve i følgende studieelement: 314 Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trinsskalaen

4. Emneopgave 4. Der aflægges prøve i følgende studieelement: 315 Metode/historiografi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 5. Emneopgave 5. Der aflægges prøve i et af følgende studieelementer: 316 Kunstteori/æstetik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 317 Visuel kommunikation/visuel kultur 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 318 Kunstindustri/design 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 319 Kunstformidling/kunstkritik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 320 Museologi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 6. Emneopgave 6. Der aflægges prøve i følgende studieelementer: Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen Opgaverne kan aflægges i vilkårlig rækkefølge. Der skal desuden være en rimelig spredning i tid, sted og emnevalg, idet mindst én opgave skal falde før 1800. Mindst én af opgaverne skal falde inden for dansk kunsthistorie, og op til to af opgaverne må falde inden for det nordiske område. Det anbefales desuden, at man gennem et par opgaver lægger et tyngdepunkt, der ikke er sammenfaldende med det følgende specialeemne, så man under studiet erhverver sig to særligt studerede områder. Eksamensmæssigt skal mindst én af prøverne være skriftlig og mindst én mundtlig. Den studerende kan til en af emneopgaverne 1-5 vælge prøveformen praktik. 7. Speciale (47860326) 30 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 1.10. Rækkefølgen: De enkelte studieelementer kan aflægges i vilkårlig rækkefølge, dog skal mindst to af studieelementerne under 47860300-321 være bestået før prøverne under 47860325 og 47860326 kan aflægges. 1.11. Øvrige bemærkninger: Der må ikke være væsentlige emnemæssige sammenfald mellem prøverne under 47860300-321 og mellem disse og 47860325. Specialet (47860326) må godt bygge videre på et emne, der tidligere er behandlet, men stoffet skal i det væsentlige være nyt. Tvivlsspørgsmål afgøres af studienævnet. 2. De enkelte studieelementer Studieelementerne er beskrevet udtømmende i fagets katalog over studieelementer. 2.0. Kunsthistoriens perioder og kategorier (47860300/307/314/321) (15 ECTS-point) Fri mundtlig prøve eller fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7- trins-skalaen. 2.1. Metode/historiografi (47860301/308/315) (15 ECTS-point) Fri mundtlig prøve eller fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7- trins-skalaen. 2.2. Kunstteori/æstetik (47860302/309/316) (15 ECTS-point) Fri mundtlig prøve eller fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7- trins-skalaen.

2.3. Visuel kommunikation/visuel kultur (47860303/310/317) (15 ECTS-point) Fri mundtlig prøve eller fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7- trins-skalaen. 2.4. Kunstindustri/design (47860304/311/318) (15 ECTS-point) Fri mundtlig prøve eller fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7- trins-skalaen. 2.5. Kunstformidling/kunstkritik (47860305/312/319) (15 ECTS-point) Fri mundtlig prøve eller fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7- trins-skalaen. 2.6. Museologi (47860306/313/320) (15 ECTS-point) Fri mundtlig prøve eller fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7- trins-skalaen. 2.7. Kunstpraktik I: tegning, grafik & fotografi (47860322) (7,5 ECTS-point ) Tre, delvis bundne, praktiske prøver, alle med intern censur. Hver prøve bedømmes efter 7-trinsskalaen, og der gives én samlet karakter beregnet som et gennemsnit heraf. 2.8. Kunstpraktik II: skulptur & maleri (47860323) (7,5 ECTS-point ) To, delvis bundne, praktiske prøver, alle med intern censur. Hver prøve bedømmes efter 7-trins-skalaen, og der gives én samlet karakter beregnet som et gennemsnit heraf. 2.9. Kunstpraktik III: formidlingsopgave (47860324) (15 ECTS-point) Fri, praktisk prøve med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 2.10. Værkanalyse (47860325) (30 ECTS-point) Bunden mundtlig prøve med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 2.11. Speciale (47860326) (30 ECTS-point) Fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 3. Generelle eksamensbestemmelser Hvis den studerende ikke ønsker at gennemføre en tilmeldt prøve, skal den pågældende prøve afmeldes. Medmindre den 3.1. Eksamenstilmelding: Den studerende skal selv melde sig til de prøver, som ønskes aflagt i den forestående termin. Tilmelding kan kun ske i tilmeldingsperioden. Reglerne for tilmelding (herunder også oplysninger om tilmeldingsperioden) meddeles for den enkelte eksamenstermin i Fakultetets lektionskatalog. 3.2. Eksamensafmelding: Hvis den studerende ikke ønsker at gennemføre en tilmeldt prøve, skal den pågældende prøve afmeldes. Medmindre den studerende bliver forhindret i at deltage pga. sygdom, vil der i tilfælde af udeblivelse blive registreret udeblevet, og den studerende vil have forbrugt et eksamensforsøg.

3.3. Afvikling af eksamen: Prøverne på universitetet aflægges i de af fakultetets fastsatte eksamensterminer, dvs. i januar måned og i juni måned. 3.4. Pensumopgivelser: Den studerende afleverer i forbindelse med de mundtlige eksaminer omkr. den 1. december, hhv. omkr. den 1. maj (jf. opslag på instituttet) en synopsis med litteratur godkendt af den relevante eksaminationsberettigede lærer. Litteraturlister til frie hjemmeopgaver skal ligeledes være godkendt af den relevante eksaminationsberettigede lærer senest 1 måned før afleveringsfristen, jf. opslag på instituttet. 3.5. Normalsideberegning: En normalside er både hvad angår pensum og omfanget af skriftlige hjemmeopgaver altid på 2.000 typeenheder (bogstaver inkl. tegn og mellemrum). Illustrationer og tekster til disse indgår ikke i normalsideberegningen. 3.6. Gruppeprøver: Ved gruppeprøver skal hver enkelt deltagers præstation identificeres, og præstationen bedømmes for hver eksaminand for sig. Ved en gruppeprøve kan der højst deltage 3 eksaminander. 3.7. Censur: Prøver med ekstern censur bedømmes af eksaminator samt af en af Videnskabsministeriet beskikket censor. Prøver med intern censur bedømmes af eksaminator samt af en anden af fagets eksaminationsberettigede lærere, som af dekanen er udpeget som intern censor. Prøver, der bedømmes af eksaminator alene, betegnes som intern prøve uden censur. 3.8. Frist for bedømmelse: Ved mundtlige prøver meddeles resultatet straks efter, at eksaminationen er afsluttet. Ved skriftlige prøver på universitetet og hjemmeopgaver meddeles resultatet ved opslag på Kunsthistorisk Instituts eksamensgang på et i fakultetets lektionskatalog nærmere angivet tidspunkt. 3.9. Omprøve: Hvis en prøve ikke bestås, kan den studerende indstille sig til samme prøve på ny. Studienævnet kan beslutte, at denne prøve afholdes i anden form end den ordinære prøve. Studerende, der bliver forhindret i at deltage pga. sygdom, vil i tilfælde af udeblivelse blive registreret udeblevet, og den studerende vil hav forbrugt et eksamensforsøg. 3.10. Sygeeksamen Såfremt en studerende pga. dokumenteret (ved lægeerklæring) sygdom må udeblive fra en tilmeldt prøve eller er forhindret i rettidigt at aflevere en tilmeldt hjemmeopgave, betragtes prøven ikke som påbegyndt. Den studerende kan i så fald enten afmelde prøven eller aftale sygeeksamen. Studienævnet kan beslutte, at denne prøve afholdes i anden form end den ordinære prøve. 3.12. Eksamenssprog Eksamenssproget er dansk.

3.13. Definitioner Synopsis: Synopsis: En sammenfattende præsentation af et emne/emneområde og dets studerede problemstillinger, udarbejdet som grundlag for en mundtlig prøve. Bunden prøve: Prøve, hvor eksamensspørgsmålet er fastsat af eksaminator. Fri prøve: Prøve, hvor eksamensspørgsmålet aftales mellem eksaminand og eksaminator. 4. Afsluttende bemærkninger Studerende der har studeret eller aflagt prøver under tidligere studieordninger, kan overføre disse prøver til studiet under den nye studieordning efter særlige retningslinier fastsat af studienævnet. Efter år 2001 kan der ikke aflægges prøver under tidligere studieordninger.

Katalog over Studieelementer i kandidatuddannelsen i Kunsthistorie, 1998- ordningen Studieelement nr. 300 Kunsthistoriens perioder og kategorier (47860300) (15 ECTS-point) - kandidatniveau demonstrere indsigt i kunsthistoriske sammenhænge og problemstillinger analysere og fortolke kunstneriske udtryk for disse ud fra konkrete værker med anvendelse af den relevante terminologi. Pensum: Der opgives 1200-1500 normalsider pr. eksaminand. Omkring halvdelen af den opgivne litteratur skal være af almen karakter om emneområdet, den resterende halvdel skal være mere specialiseret i forhold til det/de emner, der især er arbejdet med. Aflægges prøven som praktikophold med praktikrapport afløses pensumopgivelserne af praktik (se nedenstående). Bestemmelser: Prøveform: A. Fri, mundtlig prøve uden forberedelse. B. Fri, skriftlig hjemmeopgave. C. Fri, skriftlig hjemmeopgave med afløsning. D. Praktikophold med skriftlig praktikrapport Censur: Prøverne A, B og C er alle med ekstern censur. Prøven D er uden censur. Bedømmelsesform: Prøverne A, B og C bedømmes efter 7-trins-skalaen. Prøven D bedømmes bestået/ikke-bestået. A. Fri, mundtlig prøve uden forberedelse: Prøven har form af en sagsfremstilling og diskussion på baggrund af godkendt synopsis og godkendt pensum. Eksaminanden forventes at indlede prøven med en redegørelse for centrale problemstillinger i synopsen. Redegørelsen efterfølges af en uddybende diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve, jf. fagets generelle eksamensbestemmelser. Omfang: Prøven varer ca. 60 minutter inkl. Votering. Ved gruppeprøver og kollektivprøver beregnes 20 min. pr. deltager til sagsfremstilling samt yderligere 20 min pr. deltager til den uddybende diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Hjælpemidler: En disposition på max 50 ord kan medbringes ved eksaminationen. Særlige bestemmelser: Den/de studerende skal inden tilmelding til eksamen have godkendt emnet af en eksaminationsberettiget lærer. Emnet skal have en vis bredde og kunsthistorisk tyngde. En arbejdsrapport/synopsis på 1-2 normalsider om de problemstillinger og indfaldsvinkler, der især er arbejdet med inden for emnets område samt endelig litteraturliste skal siden godkendes og afleveres i overensstemmelse med fristen herfor, jf. opslag på instituttet. B. Fri, skriftlig hjemmeopgave. Prøven skal demonstrere evne til i et grammatisk korrekt og klart forståeligt sprog at fremlægge et problemorienteret materiale på en veldisponeret og metodisk holdbar måde, med anvendelse af den relevan-

te videnskabelige litteratur. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve, jf. fagets generelle eksamensbestemmelser. Omfang: Opgaven skal have et omfang af 25-30 normalsider ekskl. Noter, litteraturliste, illustrationer etc. Ved gruppeprøve eller kollektiv prøve ganges sidetallet med antallet af deltagere. Hjælpemidler: Eksaminanden/-derne har alle hjælpemidler til sin/deres disposition. Særlige bestemmelser: Den/de studerende skal inden tilmelding til eksamen have aftalt opgavens formulering med en eksaminationsberettiget lærer og litteraturliste til opgaven skal være godkendt af samme senest 14 dage før afleveringsfristen, jf. opslag på instituttet. C. Fri, skriftlig hjemmeopgave med afløsning. Prøven skal demonstrere evne til i et grammatisk korrekt og klart forståeligt sprog at fremlægge et problemorienteret materiale på en veldisponeret og metodisk holdbar måde, med anvendelse af den relevante videnskabelige litteratur. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Gennem aktiv undervisningsdeltagelse reduceres omfanget af den afsluttende skriftlige opgave til 15-20 normalsider ekskl. Noter, litteraturliste, illustrationer etc. Hjælpemidler: Eksaminanden har alle hjælpemidler til sin disposition. Særlige bestemmelser: Forudsætningen for at indstille sig til prøven er, at den studerende har deltaget aktivt i undervisningen, dvs. lavet en tilfredsstillende, mundtlig fremlæggelse af emnet for den skriftlige opgave. Den studerende skal inden tilmelding til eksamen have aftalt opgavens emne/emneområde med en eksaminationsberettiget lærer. Denne skal også have godkendt litteraturlisten til opgaven senest 1 måned før afleveringsfristen, jf. opslag på instituttet. D. Praktikophold med skriftlig praktikrapport Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve, jf. fagets generelle eksamensbestemmelser. Omfang: Praktikophold af en varighed svarende til mindst 8 ugers fuldtidsbeskæftigelse og efterfølgende skriftlig rapport på 15 normalsider. Særlige bestemmelser: Den studerende skal gennemføre et praktikophold ved en institution, der er godkendt af Studienævnet på baggrund af en kontrakt indgået mellem institutionen og Studienævnet. Praktikopholdet skal være af en varighed svarende til mindst 8 ugers fuldtidsbeskæftigelse. Det faglige indhold og den studerendes funktion på praktikstedet skal defineres i kontrakten. Ved kontraktens underskrivelse tildeler studienævnet den studerende en vejleder blandt fagets lærere. Ved praktikopholdets afslutning skal praktikstedet skriftligt attestere, at praktikopholdets varighed opfylder kravet om 8 ugers fuldtidsbeskæftigelse. Praktikstedets attest er en forudsætning for at prøven kan bestås. Når praktikken er afsluttet skal den studerende udarbejde en skriftlig rapport over praktikopholdet. Den studerende skal demonstrere færdighed i gennem praktik og i institutionel sammenhæng at arbejde med et defineret kunsthistorisk materiale og skal i praktikrapporten reflektere over dette arbejde. Praktikrapporten skal desuden reflektere relationen mellem praktikken og det emne i studieordningen, den studerende har valgt skal afløses som praktik. (Model II og IV). Kun 1 studieelement kan bestås gennem praktikophold med praktikrapport.

Studieelement nr. 301 Metode/historiografi (47860301) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i fagets historie og/eller metoder redegøre for og reflektere over fagets teoridannelser demonstrere en kritisk holdning til de tolkningsresultater, de muliggør og afsætter. Studieelement nr. 302 Kunstteori/æstetik (47860302) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse af kunstteorier og/eller æstetiske problemstillinger redegøre for og reflektere over sådanne i deres teoretiske, historiske og praktiske udformninger. Studieelement nr. 303 Visuel kommunikation/visuel kultur (47860303) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse af den visuelle kommunikations og/eller kulturs problemstillinger primært i det moderne samfund analysere masseproducerede billeder og genstande, især fra det 20. århundrede og fortrinsvis inden for områder som plakater, pressefoto, reklamer, design mm. med hensyntagen til mediets art, det tilsigtede publikum og kommunikationens mål.

Studieelement nr. 304 Kunstindustri/design (47860304) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse af centrale kunstindustrielle og designmæssige sammenhænge og problemstillinger i det moderne samfund analysere sådanne produkter. Studieelement nr. 305 Kunstformidling/kunstkritik (47860305) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse af centrale problemstillinger inden for kunstkritik og kunstformidling i videre forstand (museer, udstillinger, video mm.) behandle sådanne, eksempelvis eventuelt uddybet ved egne erfaringer/egen praktik. Studieelement nr. 306 Museologi (47860306) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse for institutionens historie og centrale problemstillinger behandle sådanne, eksempelvis eventuelt uddybet ved egne erfaringer/egen praktik. Studieelement nr. 307 Kunsthistoriens perioder og kategorier (47860307) (15 ECTS-point ) kandidatniveau demonstrere indsigt i kunsthistoriske sammenhænge og problemstillinger analysere og fortolke kunstneriske udtryk.

Studieelement nr. 308 Metode/historiografi (47860308) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse og af fagets historie kunstteorier og/eller æstetiske problemstillinger reflektere over fagets teoridannelse og demonstrere en kritisk holdning til de tolkningsresultater, de muliggør og afsætter. Studieelement nr. 309 Kunstteori/æstetik (47860309) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse af kunstteorier og/eller æstetiske problemstillinger redegøre for og reflektere over sådanne i deres teoretiske, historiske og praktiske udformninger. Studieelement nr. 310 Visuel kommunikation/visuel kultur (47860310) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse af den visuelle kommunikations og/eller kulturs problemstillinger primært i det moderne samfund analysere masseproducerede billeder og genstande, især fra det 20. århundrede og fortrinsvis inden for områder som plakater, pressefoto, reklamer, design mm. med hensyntagen til mediets art, det tilsigtede publikum og kommunikationens mål.

Studieelement nr. 311 Kunstindustri/design (47860311) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse af centrale kunstindustrielle og designmæssige sammenhænge og problemstillinger i det moderne samfund analysere sådanne produkter. Studieelement nr. 312 Kunstformidling/kunstkritik (47860312) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse af centrale problemstillinger inden for kunstkritik og kunstformidling i videre forstand (museer, udstillinger, video mm.) behandle sådanne, eksempelvis eventuelt uddybet ved egne erfaringer/egen praktik. Studieelement nr. 313 Museologi (47860313) (15 ECTS-point ) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse for institutionens historie og centrale problemstillinger behandle sådanne, eksempelvis eventuelt uddybet ved egne erfaringer/egen praktik. Studieelement nr. 314 Kunsthistoriens perioder og kategorier (47860314) (15 ECTS-point ) kandidatniveau demonstrere indsigt i kunsthistoriske sammenhænge og problemstillinger analysere og fortolke kunstneriske udtryk.

Studieelement nr. 315 Metode/historiografi (47860315) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i fagets historie og/eller metoder redegøre for og reflektere over fagets teoridannelser demonstrere en kritisk holdning til de tolkningsresultater, de muliggør og afsætter. Studieelement nr. 316 Kunstteori/æstetik (47860316) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse for kunstteorier og/eller æstetiske problemstillinger redegøre for og reflektere over sådanne i deres teoretiske, historiske og praktiske udformninger. Studieelement nr. 317 Visuel kommunikation/visuel kultur (47860317) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse for den visuelle kommunikations og/eller kulturs problemstillinger primært i det moderne samfund. vise færdighed i analyse af masseproducerede billeder og genstande, især fra det 20. århundrede og fortrinsvis inden for områder som plakater, pressefoto, reklamer, design mm. med hensyntagen til mediets art, det tilsigtede publikum og kommunikationens mål.

Studieelement nr. 318 Kunstindustri/design (47860318) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse for centrale kunstindustrielle og designmæssige sammenhænge og problemstillinger i det moderne samfund analysere sådanne produkter. Studieelement nr. 319 Kunstformidling/kunstkritik (47860319) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse af centrale problemstillinger inden for kunstkritik og kunstformidling i videre forstand (museer, udstillinger, video mm.) behandle sådanne, eksempelvis eventuelt uddybet ved egne erfaringer/egen praktik. Studieelement nr. 320 Museologi (47860320) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse for institutionens historie og centrale problemstillinger behandle sådanne eksempelvis eventuelt uddybet ved egne erfaringer/egen praktik.

Studieelement nr. 321 Kunsthistoriens perioder og kategorier (47860321) (15 ECTS-point) - kandidatniveau demonstrere indsigt i kunsthistoriske sammenhænge og problemstillinger analysere og fortolke kunstneriske udtryk. Studieelement nr. 322 Kunstpraktik I: tegning, grafik og fotografi (47860322) (7,5 ECTS-point) kandidatniveau Undervisning: Kurset i kunstpraktik I består af 3 forløb over 1. og 2. semester: et kursus i hvert semester + et kursus over to semestre (fotografi). Det enkelte kursus er på 70 konfrontations- og værkstedstimer (dvs. 14 uger á 5 timer), og der kræves en undervisningsdeltagelse på mindst 80 % på hvert forløb. gennem 3 delprøver dokumentere færdighed i at arbejde med forskellige materialer, have kendskab til deres særlige virkemidler og vise indsigt i kompositionelle problemer. For de enkelte delprøver gælder følgende faglige mål: Tegning: udarbejde kul-, tusch og pasteltegning. Grafik: udarbejde silketryk, linoleumstryk eller træsnit, ætsning, koldnålsradering og akvatinte. Fotografi: fremkalde, kopiere, forstørre i sort/hvid samt optagelse til farvedias. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen og der gives en samlet karakter for de tre delprøver. For hver af de tre delprøver fastsættes en karakter, og prøvens samlede karakter fastsættes som et samlet gennemsnit af de opnåede karakterer for hver af de tre delprøver. De tre delprøver skal hver for sig kunne bedømmes til en karakter på 02 eller der over. Bunden, praktisk prøve i tegning: Samtlige eksempler på de obligatoriske teknikker (se ovenfor) skal demonstrere, at den studerende har tilegnet sig kendskab til den tekniske fremgangsmåde og forståelse for dens brug gennem egne erfaringer. Faglæreren er garant for at alle obligatoriske teknikker er tilegnet i tilknytning til undervisningen. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Der skal fremlægges mindst et eksempel på hver af de obligatoriske teknikker inden for disciplinen/kunstarten. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Særlige bestemmelser: Det materiale, som skal indgå i delprøven, skal fremlægges/ophænges senest en uge før bedømmelsen. Bunden, praktisk prøve i grafik: Samtlige eksempler på de obligatoriske teknikker (se ovenfor) skal demonstrere, at den studerende har

tilegnet sig kendskab til den tekniske fremgangsmåde og forståelse for dens brug gennem egne erfaringer. Faglæreren er garant for at alle obligatoriske teknikker er tilegnet i tilknytning til undervisningen. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Der skal fremlægges mindst et eksempel på hver af de obligatoriske teknikker inden for disciplinen/kunstarten. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Særlige bestemmelser: Det materiale, som skal indgå i delprøven, skal fremlægges/ophænges senest en uge før bedømmelsen. Bunden, praktisk prøve i fotografi: Samtlige eksempler på de obligatoriske teknikker (se ovenfor) skal demonstrere, at den studerende har tilegnet sig kendskab til den tekniske fremgangsmåde og forståelse for dens brug gennem egne erfaringer. Faglæreren er garant for at alle obligatoriske teknikker er tilegnet i tilknytning til undervisningen. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Der skal fremlægges mindst et eksempel på hver af de obligatoriske teknikker inden for disciplinen/kunstarten. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Særlige bestemmelser: Det materiale, som skal indgå i delprøven, skal fremlægges/ophænges senest en uge før bedømmelsen. Omprøve: Kan det fremlagte/ophængte materiale ved en delprøve ikke bedømmes med en karakter på 6 eller der over, kan den studerende indstille sig til omprøve ved en efterfølgende eksamenstermin uden at have fulgt undervisningen. Ved omprøven fremlægges/ophænges eksempler på samtlige obligatoriske teknikker under den pågældende delprøve til belysning af de enkelte arbejdsprocesser. I en bunden dialog med faglæreren og en intern censor skal den studerende gøre rede for en eller flere af de anvendte teknikker. Omprøven skal tilmeldes inden for den almindelige eksamenstermin efter aftale med eksamenslederen og det materiale, som skal indgå i omprøven, skal fremlægges/ophænges senest en uge før bedømmelsen. Studieelement nr. 323 Kunstpraktik II: skulptur og maleri (47860323) (7,5 ECTS-point) - Kandidatniveau Undervisning: Kurset i kunstpraktik II består af 2 forløb over 2. og 3. semester: et kursus i hvert semester. Det enkelte kursus er på 70 konfrontations- og værkstedstimer (dvs. 14 uger á 5 timer), og der kræves en undervisningsdeltagelse på mindst 80 % på hvert forløb. gennem 2 delprøver dokumentere færdighed i at arbejde med forskellige materialer, have kendskab til deres særlige virkemidler og vise indsigt i kompositionelle problemer. For de enkelte delprøver gælder følgende fordringer: Skulptur: arbejde med ler, glasurteknik, brænding, afstøbning, tredimensional form ved subtraktion og tredimensional form ved addition. Maleri: arbejde i akvarel-, gouache-, olie- og akrylmaling. Bestemmelser: Prøveform: Prøven består af delprøverne A og B: A. Bunden, praktisk prøve i skulptur B. Bunden, praktisk prøve i maleri

Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen og der gives en samlet karakter for de tre delprøver. For hver af de to delprøver fastsættes en karakter, og prøvens samlede karakter fastsættes som et gennemsnit af de opnåede karakterer for hver af de to delprøver. De to delprøver skal hver for sig kunne bedømmes til en karakter på 6 eller der over. A: Bunden, praktisk prøve i skulptur Samtlige eksempler på de obligatoriske teknikker (se ovenfor) skal demonstrere, at den studerende har tilegnet sig kendskab til den tekniske fremgangsmåde og forståelse for dens brug gennem egne erfaringer. Faglæreren er garant for at alle obligatoriske teknikker er tilegnet i tilknytning til undervisningen. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Der skal fremlægges mindst et eksempel på hver af de obligatoriske teknikker inden for disciplinen/kunstarten. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Særlige bestemmelser: Det materiale, som skal indgå i delprøven, skal fremlægges/ophænges senest en uge før bedømmelsen. B. Bunden, praktisk prøve i maleri Samtlige eksempler på de obligatoriske teknikker (se ovenfor) skal demonstrere, at den studerende har tilegnet sig kendskab til den tekniske fremgangsmåde og forståelse for dens brug gennem egne erfaringer. Faglæreren er garant for at alle obligatoriske teknikker er tilegnet i tilknytning til undervisningen. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Der skal fremlægges mindst et eksempel på hver af de obligatoriske teknikker inden for disciplinen/kunstarten. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Særlige bestemmelser: Det materiale, som skal indgå i delprøven, skal fremlægges/ophænges senest en uge før bedømmelsen. Omprøve: Kan det fremlagte/ophængte materiale ved en delprøve ikke bedømmes med en karakter på 6 eller der over, kan den studerende indstille sig til omprøve ved en efterfølgende eksamenstermin uden at have fulgt undervisningen. Ved omprøven fremlægges/ophænges eksempler på samtlige obligatoriske teknikker under den pågældende delprøve til belysning af de enkelte arbejdsprocesser. I en bunden dialog med faglæreren og en intern censor skal den studerende gøre rede for en eller flere af de anvendte teknikker. Omprøven skal tilmeldes inden for den almindelige eksamenstermin efter aftale med eksamenslederen, og det materiale, som skal indgå i omprøven, skal fremlægges/ophænges senest en uge før bedømmelsen. Studieelement nr. 324 Kunstpraktik III: formidlingsopgave (47860324) (15 ECTS-point) - Kandidatniveau Undervisning: Formidlingsopgaven tager udgangspunkt i et af de 5 ovenstående kurser og aflægges ved den eksamenstermin under det samlede forløb, hvor den studerende finder det mest hensigtsmæssigt. Dog senest i tilknytning til undervisningsforløbets 3. semester.

gennem et frit valgt tema inden for emneområderne Tegning, Grafik, Fotografi, Skulptur og/eller Maleri præsentere en problemformulering kommentere processen i en beskrivelse af arbejdsforløbet. Bestemmelser: Prøveformer: Fri, praktisk prøve. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Afleveringsfrist: Projektet og arbejdsrapporten skal være tilgængelig for eksaminator og censor fra første hverdag efter den 15. januar og 15. juni. 1. stk. rapport følger projektet, 2. stk. rapport afleveres i instituttets sekretariat. Fri praktisk prøve: Formidlingsopgavens emne/tema udarbejdes i samråd med faglæreren fra et af grundkurserne. Opgaven skal demonstrere forståelse for at formidle et tema, f.eks. i en processuel form, gennem en række selvstændigt fremstillede arbejder. Det færdige materiale skal afleveres til bedømmelse i en form (ophængning, opstilling el. lign.), som afspejler problemformuleringen og hensigten med bearbejdningen af emnet/temaet. Studieelement nr. 325 Værkanalyse (47860325) (30 ECTS-point) kandidatniveau analysere og karakterisere kunstværker i forskellige sammenhænge sætte fordele og ulemper ved de forskellige metodiske tilgange i relief må ud fra den opgivne litteratur diskutere fortolkningsproblematik i bredere forstand. Pensum: Der opgives seks værker/monumenter, heraf mindst et fra perioden før 1400, mindst to fra perioden 1400-1900 og mindst et fra det 20. århundrede. Der skal være mindst et værk/monument inden for maleri, mindst et inden for skulptur og mindst et inden for arkitektur. Mindst et værk/monument skal være dansk og højst to værker/monumenter kan være nordiske. Til hvert af de seks værker/monumenter opgives 300-400 normalsider omhandlende det specifikke værk/monument og den bredere kontekst (kunstner, genre, periode etc.) samt eventuel, særskilt metodisk litteratur. Der må tages hensyn til, at de samlede opgivelser præsenterer en sådan spredning af tilgange/synsvinkler på materialet, at væsentlige metoder i kunsthistorien er dækket ind. Bestemmelser: Prøveform: Bunden, mundtlig prøve med forberedelse. Censur: Prøven er med ekstern censor. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Bunden, mundtlig prøve med forberedelse: Prøven består i en besvarelse af et eller flere af eksaminator skriftligt formulerede spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse

sammen med det relevante billedmateriale. Eksaminanden forventes at indlede prøven med en besvarelse af det/de stillede spørgsmål (ca. 20-25 minutter). Fremstillingen efterfølges af en uddybende diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer 60 min. inkl. votering, og der gives 45 minutters forberedelse. Der eksamineres i et af de 6 opgivne værker/monumenter. Hjælpemidler: Egne noter kan medbringes og benyttes under forberedelsen, men intet trykt materiale eller afskrift deraf. Til eksaminationen kan udfærdiges en kort disposition (max. 100 ord). Særlige bestemmelser: Værkerne/monumenterne skal være aftalt med en eller flere eksaminationsberettigede lærer(e) inden tilmelding til eksamen, og samme godkender for hvert af de opgivne værker/monumenter en litteraturliste samt en kort redegørelse (1/4 til _ normalside) for den/de særligt betonede synsvinkler/metodiske tilgange. Disse papirer afleveres i overensstemmelse med fristen herfor, jf. opslag på instituttet. Omprøve: Ved omprøve skal det eksaminerede værk/monument og endnu et erstattes med 2 helt nye værker/monumenter (anden kunstner, andet motiv og anden genre), mens evt. udskiftninger/justeringer af de andre opgivne værker foretages efter eget ønske og i samråd med relevant faglærer. Studieelement nr. 326 Speciale (47860326) (30 ECTS-point) kandidatniveau formulere, afgrænse og operationalisere en problemstilling med relevans for faget planlægge og gennemføre en større kunsthistorisk videnskabelig undersøgelse ud fra et kritisk reflekteret, metodisk, teoretisk og fagligt udgangspunkt inddrage relevant historisk, kulturel og analytisk viden i undersøgelsen af det konkrete, kunsthistoriske videnskabelige spørgsmål præsentere resultaterne af undersøgelsen på en velargumenteret, velstruktureret og velformuleret måde, og med en sikker beherskelse af fagets terminologi behandle referencer i forhold til tydelige og ikke-misforståelige principper (akribi), der giver et væsentligt indblik i specialets grundlag. Bestemmelser: Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Ved bedømmelsen udarbejder eksaminator og censor i fællesskab en skriftlig udtalelse om specialeafhandlingen. Denne udtalelse forelægges for eksaminanden inden fastsættelsen af karakteren og senest 3 måneder efter eksaminandens indlevering af specialeafhandlingen, hvorefter eksaminanden inden 14 dage kan afgive en skriftlig kommentar til udtalelsen; denne kommentar fremsendes til eksaminator. Snarest og senest 14 dage efter en eventuel indlevering af en skriftlig kommentar, og efter at have forholdt sig til denne, fastsætter eksaminator og censor karakteren. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve af maksimalt 3 eksaminander. Hver enkelt deltagers præstation skal identificeres og være af nedenstående omfang, og præstationen bedømmes for hver eksaminand for sig. Omfang: En selvstændig afhandling på 70-80 normalsider ekskl. illustrationer, noter, litteraturliste etc. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler.

Særlige bestemmelser: Regler vedr. tildeling af vejleder: Eksaminanden skal ved arbejdets begyndelse rette henvendelse til eksamenslederen. Denne vil, såfremt det af eksaminanden ønskede specialeemne falder inden for fagets område, anvise en specialevejleder med kompetence inden for det ønskede emneområde. Vejledningens omfang og art: I den periode, hvor eksaminanden arbejder med sin specialeopgave, har eksaminanden ret til 30 timers vejledning fra vejleder, efter nærmere aftale mellem eksaminand og vejleder. analysere masseproducerede billeder og genstande, især fra det 20. århundrede og fortrinsvis inden for områder som plakater, pressefoto, reklamer, design mm. med hensyntagen til mediets art, det tilsigtede publikum og kommunikationens mål. Godkendt af Studienævnet for Kunst og Kultur København d. 21. august 2008 Godkendt af Dekanen for det Humanistiske Fakultet d. 22. august 2008. Kirsten Refsing Dekan /Annette Moe Studiechef